På tredje måned bor hjerneskadedeJacob Kjær hjemmehos sine forældre, fordi hanskommune ser stort på lovenog nægter ham et botilbudmed det opsyn, hans har kravpå.Det sociale hjørneDøgntilbududen døgnvagtAf Anne Meiniche. Foto: Miklos Szabo31-årige Jacob Kjær er lige flyttet hjemtil sin far og mor, og det er ikke medsin gode vilje. Ikke at Jacob ikke holderaf sine forældre – det gør han bestemt– men han vil helst bo for sig selv og iDH har udgivet publikationen ”Firemodbilleder – her får velfærden etansigt”.Baggrunden er forundring og frustrationover, at debatniveauet hosmange borgmestre og ledende kommunaleembedsmænd, samt KommunernesLandsforening det sidstehalve års tid har været præget af enutrolig hetzagtig tone vedrørendeudgifterne på handicapområdet. Såledeshar Kommunernes Landsforeningf.eks. forsøgt at tegne det billedei medierne, at det er forkælelseog krævementalitet hos menneskermed handicap, der er skyld i kommunernesøkonomiske problemer.<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> er enig i, atder er behov for at velfærden, somden praktiseres nu i den virkelige virkelighed,”får et ansigt” via realistiskeberetninger – jfr. ”de fire modbilleder”i DH’s publikation, som ersendt til alle landets kommunalbestyrelsesmedlemmer.Èt af de fire modbilleder bringes idenne artikel, som omhandler etbotilbud, hvor den kommunale kassetænknigi den grad går ud over énaf vore hjerneskadede medborgere.S.E Andreasennærheden af sine kammerater, som hanhar gjort det de sidste seks år.Når Jacob alligevel ufrivilligt er endtlangt ude på landet – helt nede for endenaf en grusvej på forældrenes landstedudenfor Jyderup ved Kalundborg - såer det fordi, han ikke er helt som andreunge. Og fordi Kalundborg kommunepludselig lavede om på vilkårene for hamog 10 andre borgere med forskellige handicap,da man fjernede døgnbemandingeni det støttecenter, som var kernenog livsnerven i deres botilbud.- Vi fik én uges varsel. Så var vilkårenepludselig, at man gik fra at have en medarbejderi centret på alle tider af døgnetog ned til 7 timers åbningstid i hverdageneog fire en halv time i weekenden,fortæller Jacobs mor Helle Kjær, somsammen med andre pårørende har protesteretvoldsomt over kommunens beslutning.Årsagen til Helle Kjærs vrede er ikkealene, at Kalundborg kommune valgteat forringe Jacobs vilkår ”overnight”.Årsagen er også – og måske navnlig – atkommunen helt uden at tøve vælger atse stort på Jacobs lovfæstede ret til etbotilbud med døgndækning. Sagen ernemlig, at Jacob på grund af sit handicaper helt afhængig af medicin og regelmæssigtindtag af væske, som andre måminde ham om, fordi han ikke kan huskedet selv.KirsebærstienSom Jacob står på marken i sit blå arbejdstøjomgivet af sine forældres hesteog med armene om halsen på ponyen”Larsen”, ligner han umiddelbart en ungmand, som sagtens kunne være staldmester,landbrugselev eller noget andet praktiskpå gården. Men Jacob er – selvomhan selv synes, at han har godt styr på dethele – præget af den senhjerneskade hanpådrog sig, da han som 12-årig blev opereretfor en svulst i hjernen. Den efterfølgendestrålebehandling ødelagde Jacobshypofyse, og han producerer ikke hormoner,som andre mennesker gør. Dem måhan derfor have tilført i form af medicintre gange dagligt. Samtidig lider Jacob afepileptiske anfald, diabetes og følger afblodpropper i benene, som alt sammen ermed til at gøre livet anderledes for Jacobend for andre yngre mennesker.Det var på den baggrund, at Jacob forseks år siden flyttede i egen lejlighedmed tilknytning til støttecentret Kirsebærstieni Svebølle – et botilbud for borgeremed psykiske og fysiske handicapi Kalundborg kommune. Kirsebærstienvar et fint sted for Jacob med tilbud omindividuelle lejligheder i kombinationmed støttecentret, hvor beboerne delskunne opsøge hinanden for selskab, ogdels få hjælp af personalet døgnet rundt.- Vi var som en lille familie, og der var etstort fællesskab. Det var hyggeligt, fortællerJacob.Hans mor supplerer, at det for hendeog Jacobs far, Ove, samtidig var megettrygt at vide, at personalet havde håndom Jacobs medicinering og indtag af væske.En detalje, som Jacob smiler lidt af.- Jeg er ikke så god til at huske, siger han.- Og jeg er altså heller ikke så god til atrydde op!6 HOVEDCIRKLEN | JUNI 2010
Forældre er gode at have, mener Jacob – men han ville nu hellere bo blandt andre unge. Ponyen Larsen nyder derimod, at Jacob erflyttet hjem.Støtte skæres nedI 2009 begyndte Kalundborg kommuneat skære ned i udgifterne på det socialeområde. I første omgang ramte detteJacob på antallet af kontaktpersontimer.Jacobs kontaktperson var ellers en vigtigbrik i puslespillet med at få tingene tilat hænge sammen i Jacobs tilværelse.Kontaktpersonen hjalp med alt fra personlighjælp og ledsagelse ved besøg påhospitalet og til at holde orden – bådei Jacobs hjem og i hans ikke altid heltstrukturerede hoved.Besparelserne betød, at Jacobs kontaktpersonordningblev skåret ned fra 18 tilni – og senere til seks timer om ugen. Jacobsforældre beklagede det. Og gjordeindsigelse. Intet hjalp. De trøstede sigdog med, at Jacob stadig havde mulighedfor at få hjælp i støttecentret.- I slutningen af januar i år – lige da vikom hjem efter en uges skiferie - fik viså noget af en ”overraskelse”. Kommunenmeddelte, at man pr. 1. februar ikkelængere havde døgnbemanding i Jacobsstøttecenter. Dermed var der ingen, derhavde hånd i hanke med Jacobs gøren ogladen – og heller ikke med hans medicin,fortæller Helle Kjær.I lighed med andre pårørende protesteredeJacobs forældre igen højlydt.Helle og Ove Kjær ringede og skrev tilpolitikere i kommunen og til de ansattei forvaltningen, som havde Jacobs sag.De gjorde opmærksom på, at Jacob ervisiteret til et døgntilbud, og at de varmeget bekymrede for hans tilstand, fordihan slet ikke kan administrere sin medicinog sit væskeindtag selv.Sammen med andre pårørende og beboerneved Kirsebærstien holdt de dialogmødermed kommunen, hvor det komfrem, at flere af beboerne gik frem ogtilbage foran den låste dør i støttecentret– og at en enkelt uden sprog sågarhavde fået den besked, at han kunne ringepå telefonen, hvis der var problemer.Foruden Jacob er der fire andre beboereved Kirsebærstien, som ligeledes er visiterettil døgntilbud.Jacob flytter hjemI Jacobs tilfælde går der nu ikke lang tid,før hans forældres værste frygt bliver tilvirkelighed. Jacob bliver i flere omgangeindlagt på Kalundborg Sygehus og påRigshospitalet med kramper, fordi hansmedicinering sejler.- Det er der jo ingen forældre, der kanholde ud at se på. Så selvfølgelig tager viså Jacob hjem, siger Helle.Og her er Jacob så nu. Ude for enden afgrusvejen. Imens Kalundborg kommunepå fjerde måned behandler hans sag. Ierkendelse af, at nedskæringerne harbarberet Kirsebærstien ned til et niveau,som ikke er tilstrækkeligt for Jacob, harkommunen tilbudt, at han kan flytte ind iet bosted for psykisk og fysisk udviklinghæmmedei Gørlev. Her kan han få etværelse på 11 m 2 . Det har Jacob og hansforældre takket nej til.- Vi havde en samtale med lederen af botilbuddet,som selv vurderede, at Jacobslet ikke passer ind der. Alle beboerne påstedet har svære kommunikationshandi-➬HOVEDCIRKLEN | JUNI 2010 7