Hovedcirklen - Hjerneskadeforeningen

workshop i Prag(medarbejder i den tjekkiske hjerneskadeforening)viste os ind i en smuk gammelrestaureret bygning, hvor vi skullevære. Vores tolk kom straks og hilste påos, en meget rar og varm dame, som varutrolig god til at tale dansk. Vi følte osstraks trygge med tolken og kunne fornemme,at hun vidste meget om Danmarkog HovedHuset, hun gik meget opi at kunne tolke korrekt.Der blev budt velkommen, og Ulla ogFrederik startede med at fortælle omHovedHuset, og hvad et Clubhouse er.De gjorde det rigtig godt og der var storinteresse for, hvad der blev fortalt og derblev spurgt flittigt. Jeg husker specielt,at der var et par stykker der undrede sigover, at medlemmerne ikke fik løn for atarbejde i HovedHuset. De forstod åbenbartikke, at vi får så meget andet, somikke kan betales med penge. De havdeogså svært ved at forstå ligeværdigheden,som ClubHouse modellen arbejder efter.Jeg må indrømme, at jeg også tvivlede pådet, da jeg læste om det, inden jeg fandtvej til HovedHuset, men som jeg sagdedernede, så er jeg blevet overbevist, ogegentlig var jeg jo et bevis for ligeværdighedenved at være med dernede.Nu var det så min tur til at fortælle omHovedHuset. Der var et par sommerfugle,der flagrede rundt i maven, mendet skal der nok være.Som jeg startede med at sige, så havdejeg ikke tilbage i 2006, da jeg blev ramt,drømt om at skulle stå der i Prag og holdeet foredrag. Det fungerede godt medtolkning, det havde jeg spekuleret megetover, for det havde jeg ikke prøvet før, ogdet var ikke så slemt, jeg havde jo fortaltom HovedHuset før.Da jeg var færdig, fortalte Tereza omhendes besøg i HovedHuset i Danmark,og derefter skulle workshoppen afvikles.Det var et meget koldt lokale vi var i, såvi havde sprunget frokosten over, for senereat tage ind til byen og spise et varmtsted. Vi hyggede os med maden og fiksludret med de andre. Heldigvis var dealle gode til engelsk, og jeg fandt ud af,at det trættede mig meget at skulle koncentreresig om et andet sprog.Det havde været en lang, men god ogoplevelsesrig dag, men nu var tiden ogsåtil at jeg skulle mod lufthavnen. Terezavar så sød at tage med mig ind, for atvære sikker på, at jeg kom ordentligt afsted. Vi fik sludret en masse på vejen,hun er en meget sød person, og spurgteinteresseret til flere af medlemmerne,som hun huskede med navn, da Terezaogså har besøgt HovedHuset.Alt fungerede perfekt på vejen hjem, jegblev transporteret helt til flyet, og mindejlige mand stod og tog imod mig i Kastrup.Jeg var en rigtig god og hyggeligUlla Hasling og Frederik Mellentin fortæller og viser billedertur rigere.Undervejs lod jeg tankerneløbe, og vil gerne berette lidt om demogså:Jeg tænkte på, at det er lidt stort, atvi i HovedHuset nu har vi kæmpet osfrem til, at der kan blive oprettet et husi hver region. Det er ret flot, og det skalvi huske at tænke på. Jeg så deres reaktionerdernede, når vi fortalte om HovedHuset.Man kunne se, at de måbede,og sikkert tænkte, det kan ikke lade siggøre her. Jeg fornemmede, at der noker nogle fordomme, der skal overvindes.Vi skal også huske på, at de har haft enanden styring af deres land end os, somhelt sikkert har præget dem, og måskestadig gør. Jeg håber, at det vil lykkesdem at starte et hus dernede, hvis det erdet, de ønsker.Tak for en god og dejlig oplevelse, somforhåbentlig munder ud i, at mange tjekkerevil få mulighed for at opleve, hvaddet vil sige, at have et Clubhouse.HOVEDCIRKLEN | JUNI 2010 15