En familie flytter til byen - Arbejdermuseet

En familie flytter til byen– fremskridt, fabrikker og familieliv i København 1880-1915

En stor beslutningDen 10. februar 1882 kommer et ungt parud af Asminderød Kirke ved Fredensborg.Karen Marie og Peter Martin Sørensen harderes fine, mørke søndagstøj på, for de ernetop blevet gift,og foran dem venter livet.Det haster med at blive gift, for nu er detved at være svært at skjule den voksendemave under kjolen. Karen Marie er nemlighøjgravid.De kommer begge fra fattige landarbejderfamilier,og Peter Martin og hans far fårfattighjælp. Det er hårde tider på landet.Det store overskud af arbejdskraft og indførelsenaf maskiner i landbruget gør detsvært at finde arbejde. Samtidig forlyderdet, at det er nemt at få arbejde på demange nye fabrikker i København.Skulle debryde op og tage til hovedstaden? Ellerskulle de tage til Amerika og søge lykken der,ligesom mange andre også gør?Bare seks uger efter datteren Louisesfødsel træffer Karen Marie og Peter Martinen af de største beslutninger i deres liv –med deres få ejendele på ladet af en hestevognog nyfødte Louise på skødet rejserden lille familie til København i håbet omen bedre tilværelse med fast arbejde ogegen bolig.● Karen Marie og Peter Martin var begge 23 år, da de blev gift.Det var noget under gennemsnitsalderen, der i 1882 var 29 år.Arbejdermuseet.FaktaFra land til byI perioden 1881-1901 vandrede 165.000mennesker over hele landet – hovedsageligttjenestefolk og landarbejdere – fra landet ogind til byen.● Det var en stor omvæltning at flytte til storbyen,og det var ikke uden omkostninger for familierneat bryde op. Man sagde farvel til sin hjemegn, tilfamilie og venner, og man vidste ikke, hvad detnye liv i byen ville byde på.Arbejdermuseet.2

Maskinernes og mulighedernes by● Danmark var fortsatet landbrugsland, menmeget var under forandring.I de store byerskød fabrikker op ogblev et billede på dennye tids driftighed.Det Kongelige Bibliotek ogArbejdermuseet.Det liv, familien Sørensen mødte i København,var meget anderledes end det, dekendte fra Asminderød. Danmark var etlandbrugssamfund,men København var påvej til at blive en industrialiseret storby medfabrikker, larm og en helt anden livsrytme.Overalt i landet søgte folk væk fra landdistrikterneog ind til byerne, og mangeprovinsbyer oplevede en befolkningstilvækst,der ikke var set større på noget andettidspunkt i Danmarkshistorien. FamilienSørensen blev en del af denneudviklingsproces, og dette hæfte vil giveet indblik i det liv og de forhold, der tegnedesig for dem og de tusindvis af andrearbejderfamilier, der slog sig ned i Københavni årene fra 1880 og frem til 1915.Den periode,hvor familien flyttede ind tilKøbenhavn, kalder vi i dag for industrialiseringen,og København var i den grad centrumfor den industrielle udvikling, der fiksit egentlige gennembrud i 1890’erne.Halvdelen af landets virksomheder lå i hovedstaden,og tilsvarende boede og arbejdedehalvdelen af landetsindustriarbejdere også her. “ Dette var byen – hovedstaden somIndustrialiseringen forløb han og alle de andre fattige fra landetsover mange år og var en tid fjærneste kroge havde higet imod,med store teknologiske lykkens land hvor de skulle udfri sig affremskridt, som fik afgørendebetydning for denMartin Andersen Nexø:elendigheden! ”Pelle Erobreren, 1906-10måde, det moderne menneskelevede og arbejdedepå.Mange arbejdsprocesser og arbejdsforholdændredes,bl.a.fordi maskiner overtogdet arbejde, der hidtil var blevet udført ihånden. Samtidig begyndte arbejderne atorganisere sig i fagforeninger, dvs. sammenslutninger,der varetager de enkeltefags interesser.Det gjorde de for at stå styrketover for den nye tids udfordringer.3

Mødet med KøbenhavnFaktaI perioden 1890-1901 udgjorde tilvæksten ibyerne hele 84 % mod kun 16 % på landet.Til sammenligning havde tilvæksten pålandet i perioden 1845-1870 været påhele 63 % mod kun 37 % i byerne.Da familien Sørensen ankommer til København,er det sværere, end de tror, at finde etsted at bo, og de første par år må KarenMarie og Peter Martin bo hver for sig påsmå værelser. Det var ikke ualmindeligt, atarbejderfamilierne i perioder, f.eks. pågrund af fattigdom ellerdårlige boligforhold, måttebo adskilt,og familierneflyttede tit meget rundt.I maj 1884 lejer “MadamMarie Sørensen”og Louisesig ind på et par småkvistkamre i Kartoffelrækkernepå Østerbro.Et halvt års tid senere fårPeter Martin mulighed for at flytte ind hosdem, og selvom det er meget småt, og derikke er noget køkken,så bor de sammen nu– og det er det vigtigste!Efter syv år i København får familien det,de anser for at være en luksuslejlighed.Deter kun en lille, mørk 1-værelses, men der eren helt særlig grund til,at familien er meget● I 1887 skildrede Erik Henningsen med dettemaleri den store tilvandring til København.På maleriet ses en landarbejderfamilie, der netoper ankommet til København med toget. Bondentager forlegent hatten af, mens han spørgerbetjenten om vej.Erik Henningsen: Bønder i Hovedstaden, 1887.Arbejdermuseet.glad for lejligheden: Der er indlagt vand ikøkkenet.Pladsen bliver dog snart for trang,for familien Sørensen bor på dette tidspunktfem i lejligheden, og en lille ny er påvej.● Hestehovenes raskeslag mod brosteneneog den ivrige snakkenog gøren og laden påtorve og stræder var etaf tegnene på, at Københavnhavde fået vokseværk.Trafikken ogtempoet var helt anderledesi byen end på landet.Her er det KongensNytorv i begyndelsen af1900-tallet.Arbejdermuseet.4

Brokvarterer, baghuse ogbeskidte baggårdeI 1880 var halvdelen af alle boliger i København1- og 2-værelses lejligheder, ogdet var især arbejderfamilier som familienSørensen, der boede her. De mange tilflyttereog arbejdere pressede boligmarkedeti byen, som slet ikke var gearet til at håndteredet kraftigt stigende befolkningstal.Flere steder stuvede man folk sammen, og“alternative” boliger som kolde og fugtigekældre og mørke loftsrum skød frem. Derblev bygget mange etageejendomme, ogde nye brokvarterer Vesterbro,Nørrebro ogdele af Østerbro tiltrak fra begyndelsen afarbejderne. Brokvartererne var spekulationsbyggeri,hvor bygherrer opførte såmange boliger på grundene som muligt –uden at tage hensyn til de konsekvenser,det kunne medføre i form af sundhedsfareog sociale problemer.For de mange tilflyttere fra landet varboligsituationen i København meget anderledesend det, de kom fra. På landetboede landarbejderne ofte hos arbejdsgiveren,men i byerne måtte arbejderne selvskaffe sig en bolig, og her var det dentrængte økonomi,der afgjorde,hvilken boligfamilien fik – som regel var det de dårligstemed uhumske og beskidte baggårdeudenfor vinduet. De små, snævre gader iKøbenhavn var på denne tid en blanding affabrikker, boliger, håndværksvirksomhederog småbutikker.De fattigste familier boedesom regel i baghusene, mens de bedre stilledefamilier boede i forhusene.Familiernei forhusene var mindre syge end dem i baghusene,simpelthen fordi de fik mere lys ogluft.● Natmændene havdeen meget vigtig funktioni samfundet. Dekørte, som navnet siger,rundt om natten ogindsamlede byensfyldte lokumstønder –latringruberne.Arbejdermuseet.● Boligforholdene var forfærdelige for de flestearbejderfamilier. Nogle familier var så fattige, at deblev “svampefamilier”, dvs. de takkede ja til at bobilligt i meget fugtige slumlejligheder, hvor væggeneskulle tørres af flere gange om dagen, fordivandet drev af dem. Det var naturligvis megetusundt at bo sådan, men mange familier havdeikke noget valg.Arbejdermuseet.5

Livet på fabrikkenPeter Martin bliver ansat på spritfabrikkenFortuna på Østerbro i 1901,og her arbejderhan de følgende 33 år, hvilket var ganskeusædvanligt. Mange arbejdere oplevedearbejdsløshed og skiftede derfor tit arbejdsplads.Inden Peter Martin får arbejdepå Fortuna, har han skiftende arbejdspladser,mens Karen Marie i perioder arbejderpå tekstilfabrik. Peter Martin er ufaglært,dvs.han har ingen uddannelse i et bestemtfag. Peter Martin begynder som brænderiarbejder,bliver senere kusk, og sidst i arbejdslivetfår han det tillidsfulde hverv somtilsmager, hvor han skal vurdere, om brændevinensmager, som den skal.● 1. maj er arbejderbevægelsens internationalekampdag. Her samles arbejderne på tværs af erhvervtil møder, sang og fest og diskuterer aktuelleproblemer på arbejdsmarkedet. Mens fagforeningervaretager de enkelte fags interesser i det daglige,er 1. maj-arrangementerne et symbol på arbejdernessolidaritetsfølelse og fælles fodslag. På billedet herses 1890’ernes fælles kamp for 8 timers arbejde,8 timers fritid og 8 timers hvile. Kravet blev førstrealiseret i 1919.Fra Ravnen 1899. Arbejdermuseet.“Arbejderne vidste hverken ud eller ind, men stod og så mekanisk op til kontorvinduerne, hvor bestemmelserne plejedeat komme fra. Nu og da gik der et utålmodigt ryk gennem skaren, de truede op mod vinduerne og forlangte råt derestilgodehavende.“Han nægter os vor ugeløn, som vi ærligt har tjent, den tyran!” råbte de.“Den er ellers køn; når manhar kone og børn derhjemme og på en lørdag eftermiddag sku! Sikke en hajfisk – han hugger deres mad! ””Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren, 1906-10● Billedet er fra spritfabrikkenFortuna, ogPeter Martin står medhvidt forklæde og kasketsom fjerde mand fravenstre i midtersterække.Arbejderne var fra begyndelsenaf en brogetflok med forskellige kravog behov, og derfor komfagforeningerne til atspille en afgørende rolle.Mange arbejdere oplevedeet stærkt fællesskabpå arbejdspladsenog til de faglige møder.Arbejdermuseet.6

Fra landarbejder til industriarbejderFor landarbejderne var det en stor omvæltningat blive industriarbejder.På landetvar de vant til at arbejde under åben himmel,og årstiderne bestemte arbejdsdagenslængde og arbejdsopgavernes karakter.Påfabrikkerne i byen var det helt anderledes.Her foregik meget af arbejdet inden døre,og skellet imellem arbejde og fritid blevtydeligt, fordi industrien havde faste arbejdstider.Fabriksuret blev et billede påden nye arbejdsrytme: Arbejderne mødtekl.7.00 og gik hjem kl.18.00 – de var blevetlønarbejdere.Trods de store forandringer var det defærreste, der ønskede sig tilbage til tilværelsen● Omkring år 1900 var landarbejderne en af de største og mest undertryktesom landarbejder.Fattigdommen vargrupper af arbejdere i Danmark. Mange ejede kun en smule eller slet ingen jordselv og overlevede ved at sælge deres arbejdskraft til godserne og til de storestor på landet,og tilværelsen var hård,fordigårde. Børnene fulgte ofte med som gratis arbejdskraft.man aldrig havde fri, men skulle stå til rådighedArbejdermuseet.døgnet rundt. Landarbejderne fikikke fast løn,og der var ingen fagforeninger,der kunne sikre dem økonomisk. Selvomarbejdet og forholdene i byerne også varmeget kritisable, havde arbejderne i byernetrods alt fået deres frihed i den forstand,at de nu var herrer over deres egen1890’erne, da industrialiseringen for alvortog fart på landsplan, kom de ufaglærte arbejdereogså med – arbejdsmænd, havnearbejdere,kuske og daglejere begyndteogså at danne fagforeninger. Fagforeningernehører under arbejderbevægelsen,tilværelse.I begyndelsen af perioden var der hellerikke på fabrikkerne faste aftaler om, hvorhvis måler at sikre hele arbejderklassenen god løn, rimeligeFaktaAntal arbejdere i forskellige slagserhverv i hele landet 1870-1900arbejdsforhold og po-Antal ansatte i industrivirksomhed, Kbh.:længe man var ansat ad gangen. Også her1873: 21.400var lønnen dårlig, og heller ikke her fik man litisk indflydelse. Omkring 1897: 44.200 > heraf var 16.220 ellerøkonomisk hjælp,hvis man blev arbejdsløs,syg eller kom ud for en ulykke. I 1871 begyndteår 1900 var det især højereløn, bedre arbejdsforhold37 % af styrken kvinderIndustriarbejdere i hele landet:arbejderne i byerne derfor at orga-og kortere arbejdstid, ar-1870: 34.0001901: 94.000nisere sig i fagforeninger.I begyndelsen var bejderbevægelsen havdeHåndværkere i hele landet:medlemmerne især mandlige, faglærte på dagsordenen.1870: 42.000håndværkere, men ved indgangen til1901: 46.000Byggeriet i hele landet:1870: 12.000“Men langs Gaden var der allerede tændt, og Lygter og alle butikers Blus1901: 35.000Landbruget i hele landet:lyste ud over Vrimlen. Lig en hel Armé strømmede Arbejderne langs1870: 175.000Fortovene ud ad Broen – som en taktfast March lød det mod Stenene.”1901: 175.000Herman Bang: Stuk, 18877

Kvinder, kønsmoral ogsædelighedsfejdeKaren Marie er højgravid, da hun og PeterMartin bliver gift, men graviditeten erskamfuld for den unge kvinde.Tidens kønsmoraltåler ikke, at kvinden har sex før ægteskabet,mens det er helt almindeligt, atmanden har haft flere seksuelle forhold indengiftermålet. Debatten om seksuel frihedog kønsmoral – den såkaldte “sædelighedsfejde”– er intens i tiden, men defastlåste holdninger bliver stort set vedmed at eksistere i årene fremover.Tidens moral har et stærkt tag i KarenMarie: Livet igennem lyver familien Louiseet år yngre, end hun i virkeligheden er.● Billedet viser Karen Marie som ung.Kyskhed,moderlighed,tålmodighed og beskedenhedvar nogle af de dyder, som den offentlige moral“pålagde” den unge kvinde. I 1871 stiftedes DanskKvindesamfund som den første af en række kvindeorganisationer,som ville“forbedre kvindernes stillingi familie, samfund og stat”.Organisationerne udførte et enormt oplysningsarbejdefor kvinderne, og alt lige fra god hygiejne,sport,børneopdragelse,løn og stemmeret blev ivrigtdebatteret.Arbejdermuseet.““Men sig mig hr. pastor,” sagde Constance med dybere stemme,“hvis det nu var en mand, hvis hustru stod i begrebmed at føde et barn, som f.eks. hans kontorbud var fader til, ville De så også komme med dette: Ingen kristen mandforlader sin hustru?” Hun så på ham med et næsten fjendtligt blik.“Her er forholdet forskelligt. Når en kvinde falder på dette område, røber det en så stor fornedrelse, en så dybmoralsk fordærvelse, at hendes nærværelse i hjemmet må anses for besmittende.”“Ja, man er nu så vant til at høre det, men jeg tror ikke længere på dette med den store forskel,” sagde Constancetrodsigt.” Amalie Skram: Constance Ring, 18858

Kvindens rolle og selvstændiggørelseDet kunne være katastrofalt for en kvindeat få et barn uden for ægteskabet.Der blevset skævt til hende, og var kvinden alenemed barnet, kunne det være svært at fåbarnet passet, når hun selv skulle ud at arbejde.Kvindens rolle lå fast. Det gjaldt om at fåsig en god og ædruelig mand, føde hamnogle sunde og raske børn og være den,der holdt sammen på familien. Kvindenstod for børneopdragelsen og havde ansvaretfor,at manden afleverede sin løn derhjemme,så der var råd til at købe mad ogbetale husleje. Men mange mænd drak, ogalkoholisme var et stort problem, særligtblandt arbejderne. Det store alkoholforbrugskyldtes ofte arbejdsløshed, økonomiskeproblemer og frustrationer over demeget dårlige arbejdsvilkår. Den udbredtearbejdsløshed betød, at kvinder – og børn– ofte måtte ud at arbejde mange timer,simpelthen for at sikre familiens overlevelse.Kvindens økonomiske afhængighed afmanden blev mindre i slutningen af 1800-tallet. Industrialiseringen betød, at gamlefamiliemønstre blev ændret, men den blevogså et led i kvindens selvstændiggørelse.Hun kunne nu få fast arbejde, tjene sineegne penge og dermed forsørge sig selv.Kvinden fik stadig de dårligst betalte jobs,men blev nu anset for mere ligeværdigmed manden,når det gjaldt arbejdskraft.Etbegreb som ligeløn eksisterede ikke, og pånogle områder kæmpes der den dag i dagfor, at kvinder og mænd skal have sammeløn for samme arbejde. Nogle anså kvindernefor at være en “trussel” på arbejdsmarkedet,netop fordi de fik en væsentligtlavere løn end mændene og derfor ofteblev foretrukket af arbejdsgiverne. Idealeti samfundet var dog i vid udstrækning fortsat,at det var manden,der skulle tjene pengene,og kvinden, der skulle passe hjem ogbørn.Da myndigheds-, nærings- og arvelovenblev vedtaget i 1857,fik ugifte kvinder ret tilat råde over egen formue,når de blev myndige.Gifte kvinder fik derimod først dennerettighed i 1899. Og først i 1922 fik giftekvinder råderet over deres egne børn – dethavde hidtil været forbeholdt mændene.Kvinderne fik stemmeret i 1915.● Prostitution blev en levevej for nogle kvinder.Aksel Jørgensen malede i 1907 en rækkebilleder, der skildrede livet på værtshusene ogblandt prostituerede i slumkvarteret omkringHolmensgade.Aksel Jørgensen: Pigernes minde (udsnit), 1907.Arbejdermuseet.● Det betød meget forkvindens selvstændiggørelse,at hun nu kunnefå fast arbejde og dermedforsørge sig selv.Kvinderne havde noglegange lettere ved at fåarbejde, fordi de var enbilligere arbejdskraft.Billedet viser kvindeligearbejdere på HertzSkotøjsfabrik.Arbejdermuseet.9

De mange børnKaren Marie og Peter Martin får otte børn –seks døtre og to sønner. Ingen af børnenedør inden for de første fem leveår,og det erlidt af et særsyn i en tid, hvor knap hvertfjerde barn dør, inden det er fyldt fem år.Mæslinger, skarlagensfeber og infektionerer nogle af tidens mest livstruende sygdomme,der kan ramme børn.Måske netopderfor vælger Karen Marie og Peter Martini 1885 at sende døtrene Louise og Gerdavæk fra hjemmet, da Peter Martin rammesaf den smitsomme febersygdom tyfus. Dahan meldes rask,henter de Gerda tilbage tilKøbenhavn,mens Louise forbliver hos bedsteforældrene.● På billedet ses fem af familien Sørensens ottebørn. De to ældste piger, Louise og Gerda, er pådette tidspunkt allerede ude at tjene.Det var almindeligt, at en arbejderfamilie fik 8-9børn, mens velstillede familier ofte kun fik 1-2børn. Middelklassens familier fik 5-6 børn.Arbejdermuseet.● Epidemier var en bestandig trussel i den tætpakkedestorby, og København havde flere gangeværet hærget af sygdomsudbrud. På et tidspunktfår hele familien Sørensen kopper – en livsfarlig ogmeget smitsom virussygdom, der hurtigt kan udviklesig til en hel epidemi.Til alt held overlever allei familien Sørensen koppeangrebet.Arbejdermuseet.I årene omkring 1880 gik forfatteren og journalisten Herman Bang rundt i København forat skildre og dokumentere byens mangesidige liv. Sammen med en politimand besøgte hanen familie i et af byens fattigste kvarterer:“Politimanden trak det ene Barn frem. Det var skrækkelig magert, denne rystendeMagerhed hos Børn, der sulter. Kinderne indfaldne, blaaagtige; Øinene store, men helt inde iHovedet, sløve. Blikket var ængstet, ældre end deres År. Sult giver Børn en egen Gammelklogskabi Udtrykket.”Herman Bang: Fattigliv, 188710

Lidt arbejde skader ikkeForholdene for de københavnske arbejderbørner bl.a. skildret gennem erindringer,indberetninger fra skoler og læger,avisartikler,fotos og reportager. Det var defærreste arbejderfamilier, der kunne leveaf mandens løn alene, og derfor måttelangt størstedelen af arbejderklassens børnarbejde 4-6 timer hver dag ved siden afden obligatoriske skolegang. For pigernebestod arbejdet typisk af rengøring, børnepasning,trappevask og fabriksarbejde,mens drengene ofte tjente som by- ogmælkedrenge eller på fabrikkerne. Selvombørnenes løn var langt mindre end de voksnes,så var den indtægt, børnene kunne bidragemed, en væsentlig del af familienssamlede økonomi.I nogle familier udgjordebørnenes indtægter op mod 10-15 % af familienssamlede indtægt. For mange børnvar det at arbejde og være med til at bidragetil familiens overlevelse noget,de varutrolig stolte af.Kilderne fortæller om, hvordan mange● Børnenes Kontor blev oprettet i København i1898 og var et af de mange sociale tiltag, der skulleafhjælpe fattigdommen. Formålet var at yde hjælptil børn i form af tøj, fødevarer, ferie- og koloniophold.Initiativet blev populært, og der blev efterhåndenogså oprettet afdelinger i provinsen.Børnenes Kontor eksisterer den dag i dag.Arbejdermuseet.arbejderbørn blev syge og døde pga. arbejdsforholdeneog de ulykker, de kunnekomme ud for i deres arbejde. Alligevel varder mange forældre og arbejdsgivere, somvar imod fagforeningernes kritik af børnearbejdet.For arbejdsgiverne var børneneen vigtig og billig arbejdskraft,da de kunnepåtage sig de opgaver, de voksne ikkekunne eller ville have.For forældrene handlededet først og fremmest om, at de var afhængigeaf de penge, børnene tjente.Mender var også en udbredt opfattelse af, atlidt arbejde ikke kunne skade, og at arbejdetville holde børnene væk fra gaderneog dermed mindske ballade og kriminalitet.Når fagbevægelsen var imod børnearbejdet,var det ikke kun på grund af de indstillinger,der kom fra fagfolk som lærere oglæger, men også fordi børnearbejdere varbillig arbejdskraft, der pressede lønnen ogdermed tog arbejdspladser fra de voksne.● Billedet viser børnearbejderepå en skråfabrik.Børnearbejderevar tobaksindustriensvigtigste medhjælpere,og arbejdet var ikkealtid ufarligt: Maskinernekunne være farlige, ogarbejdet var ofte tungt.Arbejdermuseet.● Tegningen stammerfra det socialistiske bladRavnen i 1899.Tegningen illustrerer“Skejby-ulykken”, hvorfem børn døde julemorgen.Forældrene varfattige landarbejdere,som havde forladtbørnene om natten forat arbejde. Forindenhavde moren tændt op ikakkelovnen. Da forældrenekom tilbage,var alle fem børn dødeaf kulosforgiftning.Arbejdermuseet.11

En 2-værelses med toiletpå bagtrappenI 1915 får familien Sørensen deres drømmelejlighed,da de bliver tilbudt at flytteind i en 2-værelses lejlighed på Gl. Kalkbrænderivejpå Østerbro. Lejligheden harbåde rindende vand og toilet på bagtrappen.Her bliver familien boende. De har nuboet i 14 forskellige lejligheder, siden deflyttede fra Asminderød. To af Karen Marieog Peter Martins børn – Karen og Kristian –flytter aldrig hjemmefra, så selvom det eren fin lejlighed, er der stadig ikke megetplads.I 1990 får Arbejdermuseet familien Sørensenslejlighed foræret af familiens næstyngstedatter Yrsa. Hun flytter ind i lejlighedeni 1964 og bor her,frem til hun skal påplejehjem. Det helt specielle ved lejlighedener,at den fremstår stort set uændret,sidenfamilien flyttede ind i 1915.● Familien Sørensens originale lejlighed fra 1915er lidt af et særsyn. Da Arbejdermuseet overtoglejligheden i 1990, var der kun foretaget ganske fåfornyelser, siden familien flyttede ind: Peter Martintapetserede stuen engang i 1930’erne, sønnenKristian købte en transistorradio i 1950’erne, oggardinerne var blevet skiftet ud i 1960’erne.FaktaI slutningen af 1800-tallet brugte en arbejderfamilie i gennemsnit 71%af deres samlede indkomst på mad. Stort set resten af pengene gik tilhusleje, så der var ikke meget tilbage til fornøjelser.Oversigten herunder viser, hvordan en arbejderfamilies budget så ud i enuge i 1872. Familien består af far, mor og tre børn. Faren tjener 14 kronerom ugen.April 1872 Kr. Øre10/4 3 rugbrød à ca. 4 kg + franskbrød 1 49½ kg smør + 172 g fedt 1 50Pålæg 67Brændevin og øl 1 60Pibe og skråtobak 3311/4 Brændsel og petroleum 2 1912/4 Middagsmad 4 67188 g kaffe og te 70750 g puddersukker + 125 g kandis 73Fløde 2914/4 Husleje 2 33Rengøring og vask 5012

Det spirende velfærdssamfundOmkring 1915 så Danmark meget anderledesud end i begyndelsen af 1880’erne.Danmark var stadig et udpræget landbrugssamfund,og langt de fleste boedepå landet.Mange af byens arbejdere havdeogså,ligesom familien Sørensen,deres rødderi landbokulturen. Men i løbet af perioden1880-1915 har Danmark været igennemen brydningstid, hvor økonomiskvækst,industrialisering og urbanisering harskærpet behovet for sociale og politiske reformer,men også skabt nye mulighederfor bedre økonomiske kår og en bedre tilværelse.Landbruget var fortsat det størsteerhverv, men industrien fik stadig størrevægt.Byarbejderklassen voksede forsat, ogselvom arbejdere og tyende på landet stadigvar i overtal, var jorden nu gødet for, atarbejderbevægelsen kunne få sine idéergennemført.De to første årtier af århundredet var enenestående tid for den nye, brogede arbejderklasse.Selvom de mange arbejderehavde meget forskellige vilkår, var der taleom en samlet arbejderklasse, som år for åroplevede stadig større social fremgang.Skellet imellem land og by,faglært og ufaglært,svend og lærling, mand og kvinde,børn og voksne kan synes enormt,men dervar det fælles projekt, at man i bund oggrund tilhørte den samme klasse og derforkæmpede for de samme vilkår. Selvom derstadig var meget at kæmpe for omkring1915, så var der også sket store fremskridt.Arbejdernes løn var steget, og arbejdernevar nu sikret økonomisk mod arbejdsløshedigennem fagforeningernes arbejdsløshedskasser.Derudover havde man nuogså vedtaget love, som sørgede for hjælptil syge og ældre, når kræfterne slap op. I1915 fik kvinderne stemmeret, så på flereområder var de første spirer til et demokratiskvelfærdssamfund nu blevet sået.● Især i de første årtieraf 1900-tallet begyndercykler, sporvogne ogbiler at fylde mere ibybilledet og bliversymboler på det nyeårhundredes øgedevelstand. Billedet viserRådhuspladsen iKøbenhavn omk. 1920.Københavns Museum.13

?ArbejdsopgaverMaterialet beskæftiger sig med perioden 1880-1915◆ Find mindst fem ord, begreber eller udsagn, du mener, karakteriserer denneperiode af Danmarkshistorien.◆ Du kan bruge ord, begreber eller udsagn fra hæftet, men du kan også findedine egne.Ligesom tusindvis af andre flytter familien Sørensen fra landet og ind til byen i perioden.◆ Find de push- og pull-faktorer, som kan have haft indflydelse på deres beslutningom at bryde op.◆ Push er de forhold på landet, der fik dem til at rejse.◆ Pull er de forhold i byen, som fik dem til at flytte fra landet.Perioden er en del af industrialiseringen i Danmark.◆ Forklar begrebet industrialisering med dine egne ord.I perioden var den enkeltes rettigheder, og dermed individets position i samfundet, tætforbundet med, om man var mand eller kvinde, og med økonomiske forhold.◆ Hvilke forhold (økonomi, politik, køn og kultur) kan have betydning for dinerettigheder og din position i samfundet i dag?I perioden vokser fagforeningerne frem og varetager arbejdernes interesser. I dag melderca. 85 % af alle lønarbejdere sig ind i en fagforening, men der er samtidig flere ogflere, der sætter spørgsmålstegn ved fagforeningernes rolle og betydning.◆ Find argumenter, der taler for eller imod følgende udsagn:“Fagforeninger er overflødige i dag.”“Fagforeninger er nødvendige – også i dag.”Lav et miniprojekt om perioden 1880-1915Arbejdet med hæftet giver mulighed for at fordybe sig i nogle af de problemer, der gørsig særligt gældende i perioden. Her er en række forslag til emner, som du/I kan arbejdevidere med samt henvisninger til links og materialer, du/I kan benytte dig/jer af.– Du/I kan naturligvis også formulere jeres egne emner.– Aftal produkt- eller fremlæggelsesform sammen med din/jeres lærer.– Du/I kan eksempelvis lave en powerpoint, en podcasting, en photo-story, enrapport eller andet.Kvindeliv og kvindekamp◆ Hvad bestod ”sædelighedsfejden” egentlig i? Hvilke forhold levede og arbejdedekvinderne under? Og hvad lå til grund for etableringen af kvindernesinternationale kampdag i marts 1910?14

Her kan du finde oplysninger:www.arbejdermuseet.dk. Under “Skoletjenesten”: Download materialet Kvinders valgret.www.arbejdermuseet.dk. Under“Skoletjenesten”findes en underside om 100-året forkvindernes internationale kampdag. Siden indeholder kilder, fotos og biografier.http://prostitution.e-museum.dk er en side om prostitution før og nu.www.kvinfo.dk: Vælg “Dansk kvindehistorie”, som giver dig et bredt udsnit af kilder ogmaterialer.Børns forhold◆ Hvordan formede livet sig for arbejderbørn i perioden? Hvilke regler gjorde siggældende for børns arbejde på fabrikkerne? Og hvilke forhold i tiden betød etøget fokus på børns arbejde og barndom?Her kan du finde oplysninger:www.arbejdermuseet.dk. Under “Skoletjenesten”: Download publikationen Børn påarbejde og læs mere om børnearbejde og find uddrag af erindringer.www.pladstilosalle.dk: Her kan du under “Lidt arbejde skader ikke” læse om arbejderbørnenesforhold og om politikeren Peter Sabroe, der blev kendt som børnenes venog beskytter.www.emu.dk: Her kan du søge på børnearbejde og finde en del materiale ombørnearbejde før og nu.Fagforeninger og faglige kampe◆ Hvilke krav stiller fagforeningerne i perioden? Hvilke våben bruger arbejderne ogarbejdsgiverne mod hinanden? Og hvilke vigtige arbejdskampe er der i perioden?Her kan du finde oplysninger:www.industriarbejdet.dk: Her kan du finde film, fotos, artikler og statistikker omforskellige perioders arbejdsforhold inden for industrien.www.pladstilosalle.dk: Vælg “Med loven eller uden” og find oplysninger om den tidligearbejderbevægelse, dens krav og kampe.www.arbejdermuseet.dk. Under“Skoletjenesten”: Download materialet Folkets århundrede.Hverdagsliv◆ Hvordan formede hverdagslivet sig for arbejderfamilierne? Hvilken indflydelsehavde de forskellige boligproblemer på arbejderfamilierne? Og hvilke typiskeproblemer kæmpede arbejderfamilierne med?Her kan du finde oplysninger:www.arbejdermuseet.dk. Under “Skoletjenesten”: Download materialet Familiens liv oghverdag omkring år 1900 eller Folkets århundrede.www.pladstilosalle.dk: Vælg “Fra baggård til beton”. Her er en række fotos og artikler omperiodens boligforhold.www.dagligliv.dk er en undervisningsside, som er udarbejdet af Dansk Folkemindesamling.15

En familie flytter til byen – fremskridt, fabrikker og familieliv i København 1880-1915fortæller en arbejderfamilies autentiske livshistorie fra begyndelsen af 1880’erneog frem til 1915. Familien Sørensen vælger, som tusindvis af andre familier iperioden, at bryde op fra livet på landet for at søge lykken i den industrialiseredestorby København. København er maskinernes og mulighedernes by, og den giverfamilien fornyet håb om en bedre tilværelse med fast arbejde og egen bolig.Parallelt med familiens historie gives en indføring i en af Danmarkshistoriensmest spændende og gennemgribende perioder, nemlig industrialiseringen. Dethandler om det industrielle gennembrud, brokvarterer og arbejderklasse og ombørnearbejde, kvindernes selvstændiggørelse og det spirende velfærdssamfund.En familie flytter til byen – fremskridt, fabrikker og familieliv i København 1880-1915henvender sig primært til folkeskolens ældste klasser, hvor materialet kansupplere historiefagets undervisning i emner som f.eks. industrialisering, arbejderbevægelse,forholdet imellem kvinder og mænd samt børnearbejde. Materialetkan også anvendes i samfundsfag, hvor det kan supplere undervisningen iarbejdet med Danmarks udvikling fra landbrugssamfund til vidensamfund.Derudover er hæftet suppleret med en række citater fra nogle af tidens væsentligsteforfattere, hvilket også gør det muligt at inddrage faget dansk i et tværfagligtarbejde med materialet.Arbejdermuseet takker 7. klasse og deres lærere Annette Dres Erichsen, Helle Friis Knudsen og Jacob Schiff på Christianshavns Døttreskolefor god sparring i forbindelse med materialet.En familie flytter til byen – fremskridt, fabrikker og familieliv i København 1880-1915 © Skoletjenesten Arbejdermuseet, 2010.Tekst og redaktion: Anne Mette Liedecke og Linda Nørgaard Andersen (ansv.).Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten.Tryk: PE offset. Foto: © Arbejdermuseet, Det Kongelige Bibliotek og Københavns Museum.www.arbejdermuseet.dkwww.skoletjenesten.dk