13.07.2015 Views

Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Rundt</strong> <strong>omkring</strong> i <strong>Hillerslev</strong> <strong>sogn</strong>. Lokalhistoriske skrifter fra <strong>Hillerslev</strong>-Kåstrup <strong>sogn</strong>e nr. 5, 200036En eksamensdag <strong>omkring</strong> 1950Før centralskolens dage, var der i kommunen en skolekommission,som tog ud på skolerne og overværedeeksamen. Martha Petersen har i Kirke og Sogn nr. 3 1983fortalt om, hvordan det gik for sig, da hun var medlem afkommissionen i begyndelsen af 50'erne:Der var på den tid fem skoler. Skolen i <strong>Hillerslev</strong> medlærer Thorup og lærer frk. Gregersen, lærerinden i 2.klasse. Skolen i Skovsted med lærer Gellert, i Kåstrupmed lærer Nedergaard, Brund skole med lærer Andersenog Kjelstrup skole med lærer Poulsen.I skolekommissionen var der to valgt fra hvert skoledistriktog pastor Berg som formand. Præsten var censorved eksaminerne, der blev afholdt i april.Eksamensdagen begyndte kl. 9 for 1. klasse ogklokken halv to for 2. klasse (1. klasse var dengang destore elever). Dagen startede med morgenandagt ogmorgensang. Så fik vi bibelhistorie, danmarkshistorie oggeografi - skiftevis fortalt af eleverne, overhøring afsalmer, sange og tabel, som kunnes udenad.Senere kom vi over i det skriftlige såsom genfortælling,diktat og skønskrift. Der var så sproglære i forbindelsehermed, hvor eleverne var oppe at analyseresætninger. Ingen af skolerne havde stil dengang. Tegningvar heller ikke et fag dengang - måske var <strong>Hillerslev</strong>begyndt lidt.Omkring til eftersyn gik regneopgaver, genfortælling,diktat og skønskriftbøger. Jeg mindes endnu de små, nårde kom med deres bøger - se deres øjne, om vi nu rigtighavde lagt mærke til, hvor pænt de skrev tal og bogstaver.Dengang var der altid et danmarkskort i alle skoler, ogde små elever fik et spanskrør i hånden og skulle pege på,hvor byerne, øerne og floderne lå. Jeg husker også frøkenGregersens klasse, hvor de sang "Bamses fødselsdag", detvar første gang, jeg hørte den.Om det var en retfærdig eksamen, ved jeg ikke.Lærerne havde nok en tendens til at tage de elever op,som kunne svare. Mest spændende var det i den skole,hvor ens egne poder gik.Vi drag morgenkaffe, spiste til middag og drakeftermiddagskaffe på eksamensdagen i de forskelligeskoler, så det var vist også en slags eksamen for lærerfruerne.Der var dækket op med fine duge, sølv ogporcelæn og sikken mad, vi fik.Jørgen RønnI 1981 blev Viggo Thorup afløst som skoleleder af JørgenRønn, der blev præsenteret i Kirke og Sogn nr. 4 1981.Indledningsvis mener han, at kritik ikke altid er noget medat "brokke sig". Det at være kritisk har noget at gøre medat være aktiv og medlevende. Videre hedder det i artiklen:Jørgen Rønn er startet på sin nye arbejdsplads, <strong>Hillerslev</strong>skole den 1. september. Han kommer fra Gudumskole i Lemvig kommune. Her har han været ansat siden1964. I dag er Gudum skole omtrent af samme størrelsesom <strong>Hillerslev</strong> skole, men til forskel har den indtil nuværet øvelsesskole for Nr. Nissum Seminarium. FamilienJørgen RønnRønn er stadig bosat i Gudum, men forventer at flytte indi den tomme lærerbolig på Ballerumvej, så snart den stårklar. Familien består desuden af hustruen Birgitte Rønn,der også er lærer og 3 børn på henholdsvis 17, 11, 4.Jørgen Rønn er født i Viborg i 1940.1 1958 begyndte hanpå Nr. Nissum Seminarium, hvorfra han blev dimitteret i1963."Hvorfor blev det nu <strong>Hillerslev</strong>?""Jo, da Gudum skole er ophørt med at være øvelsesskolefra dette skoleårs begyndelse, så følte jeg lyst til attage nye udfordringer op. Og så mener jeg, at den lilleskole har nogle muligheder, som den store skole ikke har.Man kender hinanden og har bedre indbyrdes kontakt.Derfor var jeg også glad for at konstatere, at <strong>Thisted</strong>kommunes skolepolitik lægger beslutninger ud til denenkelte skole og lokalsamfundet, fordi det giver forældrenemulighed for at få en mere direkte indflydelse påskolens liv."Er det så vigtigt?""Jeg synes en skole skal være kendetegnet vedåbenhed og samarbejde. Og mon dog ikke det er sådan, atforældrene føler sig bedre hjemme på en lille skole ogderfor lettere kommer frem med, hvad de har på hjertet,og hvis skolen så møder dem med åbenhed, så er forudsætningentilstede for, at der finder et samarbejde sted.Alle parter skal være åbne for hinanden, og både forældresåvel som skolens personale skal føle, at de bliver hørt."Hvad skal der så samarbejdes om?""Børnene, naturligvis! Samarbejdet skal tilgodese deforskellige krav, der nu engang stilles til en skole.Der er en viden og nogle færdigheder, som børnenenødvendigvis skal lære, fordi det er noget, de skal bruge,den dag de som unge skal ud i arbejde. Men en afforudsætningerne for, at de lære noget, er, at de føler sigtrygge på skolen, at skolen er et sted, hvor de har det godt,og hvor de har gode oplevelser.""Der har været skrevet en del om, at lærerne var nogle"venstre orienterede abekatte", der ville påvirke børnene ien bestemt retning. Hvad mener du om den påstand?""Lærere er vel ligeså forskellige som andre mennesker.Men jeg kan da sige, at min holdning til skolen er den, atskolen skal være en service, en hjælp for forældrene ogikke en magtfaktor, som forældrene behøver at flygte."40

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!