Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 200034Hillerslev skole ca. 1917Denne bygning var meget enkel og næstenfaldefærdig, men det undrede heller ikke nogen, forman fortalte, at murerne kørte til Thisted og solgtecementen, da de var færdige med at bygge i 1901!Imellem de to bygninger var en gruset gårdsplads,hvor der nærmest skolen var anbragt en stor, firkantettræklods, som skulle forestille en bug (uden beklædning),og helt mod vest to vakkelvorne bomme. Her skulle manså lave gymnastik om sommeren, hvilket selvfølgelig ikkeblev til meget, for enten var det så tørt og støvende, så detikke var til at ånde, eller også var det regnvejr. Nå, jeg fikret hurtigt fjernet både buk og bomme af hensyn tilbørnenes liv og lemmer, og så holdt jeg lidt øvelser påskolelodden, som kommunen havde sået til med græs.Samme skolelod var det areal, hvor den gamle fodboldbaneog skolen nu er. Det havde været landbrug til førstelærerembedet,til jeg kom. Skammeligt nok, at det faldt bort,ellers kunne jeg nok i dag have siddet som en velbjergetlandmand!Nu fik byens daværende slagter lov til at lade får ogkøer græsse der, så vi først måtte ud at fjerne køernes"visitkort", inden vi skulle spille fodbold. Børnene havdelov at lege på banen i frikvartererne, og da jeg en dag komind til time, var børnene ved at gå til af grin, og jeg villeselvfølgelig have at vide, hvad der var så morsomt. "Jo, Xsatte sig lige æ r.. i en "kolut" og er inde at blive vasket hoslærerinden." En anden dag havde lærerinden sat en uroligknægt uden for døren. Ved nærmere eftersyn fandt hunham på vild jagt efter et kobbel får rundt i tøjrslaget.Sådan kunne jeg berette meget, men lad det være nok.Ungdommen havde lov at benytte boldbanen i deresfritid, og i de første år var det nærmest kun fodbold, detgjaldt. Der var ikke noget, som hed træner. De paragrafferklarede vi selv, ligesom der heller ikke var fast træningsaftenog sjældent fuldt hold. Spillerne kom dengang somnu fra hele den gamle Hillerslev-Kåstrup kommune, mendet var sandelig ikke altid, karlene kunne få fri til atkomme. Bl.a. kan jeg vist roligt sige - uden at gå nogen fornær - at ikke mange "husbonder" så med venlige øjne påfodbold dengang. Særlig galt var det, når der skulle samleset hold til kamp om søndagen, og husk, vi havde kunsøndagen til at afvikle kampene i, og inden kampen varfærdig, var der som regel en eller flere, der måtte af stedhjem at røgte, fordi det ikke var deres fridag. Desudenskulle der også tages hensyn til kirken.Man måtte ikke spille, medens der var gudstjeneste, og detblev bl.a. grunden til, at min "karriere" som fodboldspillerret hurtigt fik ende, da jeg sjældent kunne få tingene til atpasse sammen.Når vi skulle til kamp et sted, stod der ikke som i dagbiler parat til at køre med os. Nej, vi måtte på "nakken" afcyklen og så bare derudad, og så var det spændende at se,hvor mange kammerater, der var mødt frem. Der stodheller ikke et pænt klubhus parat til omklædning. Detmåtte foregå bag nogle buske eller ved en husgavl. Jeghusker en episode fra Sjørring, hvor vi stod ved gavlen afjordemoderboligen, og der var straks et vittigt hovede, derslyngede ud, at vi klædte om bag "jordemoderens ende".Efter kampen var der ikke noget, der hed brusebad. Vimåtte pænt trækkei tøjet, så svedte og snavsede vi var, ja,enkelte tog bare tøjet udenpå fodbolddragten. Jeg kan ikkeher lade være med at tænke på kællingens ord: "Renligheder en god ting" - hun vendte sin særk nytårsaften. - Men vioverlevede, og de fleste af os er stadig i bedste velgående.I skolen havde jeg fodbold en enkelt time om ugen, ogdet var noget, drengene så frem til, men ikke nær allemåtte få støvler i begyndelsen, så fandt de nogle gamle skoeller spillede med træsko på, hvilket sidste ret hurtigt blevforbudt, da der ofte kom en træsko flyvende gennemluften, og det var ikke behageligt at få sådan en i hovedet.Bolden købte drengene og jeg for vore lommepenge. - Nårvi nu tænker på forholdene dengang sammenlignet medforholdene i dag, må vi sige: Ih, hvor forandret! Det er kungodt, at der er blevet bedre omklædnings- og badeforholdm.m., men er ungdommen lykkeligere i dag med alle dissebehageligheder, end vi var? Det spørgsmål overlader jegtil eventuelle læsere selv at besvare.Foruden den her beskrevne aktivitet, var der to megetlevende foretagender mere, som samlede mange unge,nemlig gymnastik- og ungdomsforeningen. Den førstesørgede for legemets pleje og den sidste for åndens ditto,men medens den første stadig fører en blomstrende tilværelse- hvilket enhver må glædes ved - , må jeg medbeklagelse indrømme, at for mig at se er ungdomsforeningensdage talte.Med denne epistel ønsker jeg hermed alt godt forungdomsorganisationerne i vore to sogne i tiden fremover.- Vågen ungdom, ingen vege sjæle, tiden er ej til atdvæle!Skoledebatten 1950-59Før man i 1960 kunne tage den nye centralskole i brug,var der gået mange års debat forud. Jan Krogh har samlettrådene i denne debat, som han beskriver i Kirke og Sognnr. 4 1983:Den 27. november 1950 måtte skolekommissionen forHillerslev-Kåstrup kommune samles til møde hos formanden.Anledningen var, at sognerådet havde fremsendt etforslag om, hvordan skolevæsenet for kommunen fremtidigkunne ordnes. De vise fædre foreslog, at børnene frasamtlige kommunens skoler skulle samles i Hillerslev fradet 12. år. Samtidig skulle Kåstrup skole nedlægges oglæreren flyttes til Hillerslev. Kåstrup skole var på det38