Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 200030formand for Thisted Elværk, men fra 1976 som medlem afNordkrafts bestyrelse. Det kom til at vare i 16 år, ogKristian lægger ikke skjul på, at det var en udfordring, enudfordring der også gav oplevelser, og hvor der virkeliggik megen tid med at sætte sig ind i sagerne omkringmeget store og vidtgående beslutninger på energiområdet,men det var anstrengelserne værd, konstaterer KristianOvergaard, en virkelig interessant opgave.Også på det lokale plan har Kristian været med, iHillerslev Grovvareforenings bestyrelse gennem 22 år, ogogså her er der foregået en fantastisk udvikling. Foreningener i dag én af Hillerslevs største virksomheder, envirksomhed vi bestemt kan være stolte af, og som er med tilat gøre Hillerslev kendt langt omkring. Fra 1974 varKristian Overgaard i skolenævnet gennem 16 år. "Det varspændende, når vi skulle ansætte lærere. Og treskoleinspektører har jeg været med til at ansætte", fortællerKristian. "Vi ansatte altid de dygtigste, og de dygtigste harambitioner, derfor var Hillerslev skole for dem etspringbræt til en større stilling, og så må vi jo finde os i etlidt større gennemtræk. Vi har i Hillerslev envelfungerende skole, som vi bør være stolte af'."Jeg føler i det hele taget, en stor taknemmelighedover at have fået lov til at være med til at øve indflydelsepå nogle af de beslutninger, der har sat præg på den egn,som jeg holder så meget af', slutter Kristian Overgaard.Indvandrer i HillerslevMads Frost, Kirke og Sogn nr. 4 1999Meget krudt bliver i øjeblikket brugt på at diskutere, omfremmede der kommer til Danmark er velkomne eller ej.Meningerne er mange, for og imod, men et er sikkert,Wolfgang Zamastil kom til Hillerslev for over 30 år siden,og dengang var der ikke mange, der tog notits af, at enfremmed kom til byen.Kirke og Sogn har besøgt Jytte og Wolfgang, der bordejligt lige midt i Hillerslev. Wolfgang kom fra Østrig,nærmere bestemt fra Wien. Det var her, han havde sinbarndom og levede sine første år. En faster, der var giftmed en ingeniør ved F.L.Smith, var årsagen til, at mange afWolfgangs ferieture i barndommen gik til Danmark. "Jegblev vel nærmest betragtet som en slags Wienerbarn. Demvar der jo mange af på ferie i Danmark, de første år efterkrigen."Efter skolen kom Wolfgang i gymnasiet og senere påuniversitetet, hvor han læste medicin. "Jeg begyndte påuniversitetet i 1965, fortæller Wolfgang, et studium jegnærmest var blevet lidt presset ind i. Min far var død, da jegvar ca. l år, og min opvækst foregik delvis hos minebedsteforældre. Der var en del læger i familien, og det lånærmest i luften, at man gerne så jeg gik den vej. Man kanvist godt sige, at jeg fik et lidt anspændt forhold tilfamilien, da jeg efter to år forlod medicinstudiet, men jegfølte slet ikke, at det var noget for mig. Familien har nokaldrig helt tilgivet mig denne disposition, men tiden lægerjo alle sår, og jeg besøger dem ofte, når jeg er i landet. Jeghar to søstre, der bor i Østrig, og som jeg har det bedsteforhold til. Min mor er desværre død."Efter soldatertiden stod der eventyr i hovedet påWolfgang. En kammerat og han bestemte, at Sverigemåtte være et oplagt mål. Der skulle være storemuligheder, havde de hørt. Desværre for Sverige havde deåbenbart ikke hørt om de to østriger, for de kunne ikke fåindrejsevisum, og i stedet blev det så Danmark, de havnedei. Kammeraten havde en forbindelse i Sydthy, og detvar via den, Wolfgang kom til Aage Nielsen, bedre kendtsom Aage "Kosangas" i Hillerslev. Det viste sig, at hanmåske var i stand til at skaffe lidt arbejde til den fremmede."At Aage så havde en datter, jeg meget hurtigt blevmeget interesseret i, var vel en medvirkende årsag til, atjeg groede lidt fast.Det med sproget var lidt af et problem, og mine førsteforsøg var lidt af en blanding. Noget fik jeg fra TV, nogetfra Jyttes bedstemor, Anine, og ellers fra alle hjørner afThy. Det lød vistnok lidt mærkeligt i begyndelsen, menefterhånden har jeg da fået det lært så nogenlunde.De første 5-6 måneder arbejdede jeg lidt rundt om.Jeg fik ca. 8 kr. i timen, og jeg fandt, at det var en fyrsteligløn. Jeg malede kalkladen i Hillerslev, jeg repareredegruekedler for Aage. Omkring 3 timer tog det athovedreparere sådan en tingest, det var 24 kr., og jegsyntes virkeligt, det var meget. Jeg kørte også lidt gasengang imellem, men da jeg en dag væltede en gavl på engård i Skinnerup med lastbilen, blev jeg omgående fritagetfor den bestilling.Da jeg havde sparet en 4-5000 kr. op, tog jeg på entur hjem til Østrig for at besøge min mor. Da hun så demange penge, troede hun, jeg var havnet i noget kriminelt.Hun troede ganske enkelt ikke på, at man i løbet af så korttid kunne tjene så mange penge. Jeg levede nok også lidt ien fantasiverden, jeg havde jo ingen udgifter til hverkenfagforening eller noget andet. Senere har jeg jo fundet udaf, at systemet også vil have deres del af kagen.""Jeg skulle så i gang med en uddannelse," fortællerWolfgang videre, "derfor besøgte jeg en studievejleder iThisted, og fik der det gode råd måske at blive indendørsarkitekt.Studiet foregik via brevskole. Det passede migfint, så kunne jeg jo lave lidt gruekedler ind imellem og1000 andre ting. Det var nok lidt for frit! Tid var der jonok af og uddannelsen tog lidt længere tid, end den burde.Vi blev gift i 1970, og i 1971 var jeg færdig meduddannelsen og kunne kalde mig indendørsarkitekt.Oliekrisen gjorde uddannelsen uaktuel, der var ikke rigtigmangel på indendørsarkitekter, men igen kom Aage mig tilhjælp. Han kendte nogle folk på Cimbria i Thisted, hvorman fremstiller maskiner til kornbehandling."Wolfgang fik job på tegnestuen, det var den 13. august1972. De tegninger, han her fik præsenteret, havde ikkemeget med en indendørsarkitekt at gøre, fortæller Wolfgang."Jeg forstod ikke en pind af det hele, men en mand fraLitauen, der var flygtning, arbejdede også på tegnestuen.Han vidste, hvad det ville sige at begynde i et fremmedland, og han hjalp mig fantastisk i de syv år, jeg var påtegnestuen. Så skete der det, at den mand, Cimbria havdesom sælger på det tyske marked, blev syg i en længereperiode. Man spurgte mig, da jeg jo kunne sproget, om jegville prøve i salgsafdelingen," fortæller Wolfgang. "Detvar salg af korntørrerier, jeg fik som speciale. Jeg tog påudstillinger sammen med vore agenter og hjalp dem vedhandler m.m. Det var en spændende og lærerig tid.34