UNDERUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

underup kirke5205Fig. 3. Plan 1:300. Målt af JohnBennetzen 1989, suppleret afNiels Jørgen Poulsen og tegnetaf Marianne Nielsen 2002.– Plan.BYGNINGKirken er en romansk kvaderstensbygning, beståendeaf kor og skib, som på et tidligt tidspunkt er forlænget ivest. Hertil er der i senmiddelalderen føjet et tårn i vestog et våbenhus i syd, det sidste er senere stærkt ændret.Orienteringen afviger ca. 10º mod syd.Den velbevarede kvaderstensbygning, hvoraf skibetoprindelig må have været 4-5 m kortere, har enregelmæssig plan med rette vinkler. Skibet er relativthøjt: to kvaderskifter (0,75 m) højere endkoret. Den romanske arkitektur giver sig nu bedsttil kende i den smukt udformede triumfbue, hvisbredde er en tredjedel af triumfvæggen.Den anvendte måleenhed synes at være en fodpå ca. 28,5 cm. Målt med denne enhed er skibetsmure 4 fod tykke, mens springet mellem kor ogskib er 3 fod. Koret, der over soklen er 685 cmbredt, må være afsat som 24 fod i bredden og skibetsom 30 fod.Materialer og teknik. Byggeriet er – som det varalmindeligt – påbegyndt østfra, og i første omganghar man opført koret og skibets østende,der er muret i forbandt. Kvaderstensmurene, derhviler på en skråkantsokkel, udgøres i koret af niskifter, muret i regelmæssige, vandrette skifter. Destørste formater er som vanligt brugt forneden;flere er ret lange, en kvader i 5. skifte østligst i koretssydside er således 1,6 m lang. Korgavlen, hvorsporene af vinduet er helt udslettet (jfr. ndf.), erstærkt forstyrret ved en omsætning af kvadrene1854, da gavlspidsen samtidig blev ommuret medsmå teglsten.Skiftegangen holder samme takt i skibets østende(11 skifter), hvis hjørner dog nederst er af store,rejste blokke (i syd 108 cm høj og i nord 105cm), svarende til to skifter. Der er brugt store formaternederst i langmurene indtil 5-6 m fra hjørnerne,svarende til en første etape i byggeriet. Vestfor denne (sandsynligvis kun korte) afbrydelse ogindtil dørene er langmurene af mindre kvadre, ialt 13 skifter.Skibets vestende, også af granitkvadre over enskråkantet sokkel, må derimod være resultatet afen forlængelse, som er foretaget endnu i romansktid. Udvidelsen giver sig kun svagt til kende, ogdet er i dag ikke muligt præcist at bestemme ski-Fig. 4. Tværsnit 1:150 gennem skibet set mod øst. Måltaf John Bennetzen 1989, tegnet af Marianne Nielsen2002. – Cross-section through the nave, looking east.

5206 NIM HERREDFig. 5. Luftfoto af kirken og kirkegården set fra sydvest. Sylvest Jensen fot. 1947 i KglBibl. – Aerial photograph of thechurch and the churchyard seen from the south west.bets oprindelige udstrækning; 20 men dets længdeog dørenes placering (lidt skævt i forhold til hinandenog relativt langt fra vestgavlen) må sammenmed en aftrapning af soklen indicere, at derer foretaget en udvidelse. I nordsiden (fig. 8) seset spring i skiftegangen ca. 1 m øst for den tilmurededør, i syd dækkes det tilsvarende partiaf våbenhuset. De to døråbninger bryder beggesoklen, men vest for dørene ligger skråkantsoklenhhv. 8 cm (syd) og 12 cm lavere. Denne aftrapningskyldes terrænets fald mod vest, men sænkningenmå være foretaget i forbindelse med enforlængelse. Norddøren, der sidder ca. 1 m vestligereend syddøren, er formentlig flyttet ved udvidelsen,mens syddøren er forblevet på sin gamleplads. I det sydvestre hjørne har sokkelkvaderenskråkant på begge sider, og stenen må være dengamle, som er flyttet. I nordvest er hjørnet kunskråkantet på nordsiden. 21Koret har oprindelig haft tre vinduer, et i hverside, mens det ikke er muligt at afgøre, hvor mangelysåbninger der har været i skibet. Der er nukun bevaret et vindue i hhv. korets og skibetsnordside, og de står begge som udvendige, rundbuedeblændinger. Vinduerne, der er anbragt overhhv. 5. og 8. kvaderskifte, dækkes af monoliteoverliggere, skibets med afrundet overside, og harsmigede sider af almindelige bygningskvadre. Vindueti koret måler 117×64 cm, og det i skibet120×72 cm. Mens korvinduet formentlig vartilmuret længe forinden, blev vinduet i skibetsnordside først lukket 1905, da det afløstes af etstørre vindue længere mod vest. Ved F. Uldalls besøgi kirken 1888 sås i korets ombyggede østgavlendnu indvendige spor af det gamle østvindue.Løse †vindueskvadre fra andre romanske åbningerlå 1912 vest for tårnet, heriblandt flere smigstenog to overliggere. 22Af dørene, der som nævnt begge bryder soklen,er den tilmurede norddør sandsynligvis rykket lidtmod vest i forbindelse med skibets forlængelse.Døren (fig. 10), der har været 114 cm bred (4 fod),

underup kirke5207Fig. 6. Kirken og kirkegården set fra sydøst. Victor Hermansen fot. 1938. – The church and churchyard seen from thesouth east.spores nu kun udvendig, hvor østkarmen er intakt,mens vestsiden er ødelagt. Stenbjælken, derhar dækket den retkantede åbning, er brækket i todele. Den 125 cm brede syddør (fig. 9), der stadiger i brug, dækkes af en tagformet monolit, svagtbuet på undersiden. Dækstenen er formentlig førstindsat o. 1900 i forbindelse med hævningen af våbenhusetsloft. Ifølge Uldall var døren 1888 afsluttetmed en nyere, flad murstensbue. Vestkarmen eraf fem hjørnehugne kvadre, mens østsiden udgøresaf en rejst karmsten over en mindre kvader. Døranslageter bevaret, men den dobbelte dørfløj ernu anbragt i flugt med indervæggen.Mens korets gavlspids som nævnt er ommureti tegl, har skibet bevaret sin østre gavltrekant, afrå kampesten i en fed kalkmørtel. En nyere gennembrydninggiver adgang fra skibets loft til korets.Skibets vestre gavlspids, der står pudset påbegge sider, kan være den oprindelige, idet kvaderbeklædningendog er fjernet på vestsiden iforbindelse med tårnets opførelse.I det indre står væggene siden o. 1900 glatte ogcementpudsede, så alle spor af ældre enkelthederer skjult. Til gengæld blev granitkvadrene i densmukt udførte, rundbuede koråbning (fig. 21) i1880erne renset for kalk. 12 Buen dannes af ti kilestenog smykkes af fremspringende kragbånd,hvis skråkantede underside indeholder en rundstav(fig. 26). Rummene dækkes af flade trælofter,hvis bjælker er fornyet i fyr, bortset fra enkelteegebjælker i skibet. Her er bjælkerne fremdragetigen 1998-99, efter at loftet siden 1890erne havdestået gipset.Ændringer og tilføjelser. De to tilbygninger, tårnog våbenhus, er uden sikkert daterende detaljer,men må være føjet til i senmiddelalderen.Det lave, stærkt ombyggede tårn er oprindeligopført af munkesten, dog nederst i nordsiden underanvendelse af 12 skifter granitkvadre, der erhentet fra skibets vestside. De tre frie mure hvilerpå en sokkel af granit uden profil. Efter gentagnereparationer blev hele syd- og vestsiden samt

underup kirke5209Fig. 8. Skibet set fra nord. Jesper Weng fot. 2001. – The nave seen from the north.vest. Gavlspidserne er senest ommuret 1948, efterat de en tid havde stået i bindingsværk, og hverhavde været forsynet med en lysåbning. – Efterat vestgavlen var repareret i 1680erne, var tårnetifølge synet 1715 igen ‘ganske igennem revnet fradet øverste og næsten til jorden, både på vestreog søndre side’, og 1719 mente synsmændene, atdet stod ‘på fald hver time’. 17 Trods sikring medjernankre og ankerbjælker fortsatte tårnet med atgive problemer, og 1862 viste en måling, at sydsidenhældede næsten 8 tommer (20 cm) udad. 12Våbenhuset foran skibets syddør nævnes førstegang 1682. 24 Gammel (senmiddelalderlig) er nukun kernen i østmuren, der udvendig blev skalmuretmed nye teglsten 1890, efter at vestsidenog gavlen med den rundbuede dør var helt fornyetet par år forinden. Det teglhængte hus, derprydes af tandsnitgesimser, stod i blank mur indtilo. 1950 og har siden været hvidtet. Et vinduei østsiden blev 1862 forsynet med en rundbuetstøbejernsramme. Træloftet, der tidligere lå så lavt,at det øverst overskar døren til skibet, blev o.1900 omdannet til en art åben tagstol, svarendetil våbenhuset i Hvirring. 12Vedligeholdelse og istandsættelser. En ‘tømmermand’betaltes 1682-83 for at udskifte ti gamlebjælker og fire spær over skibet, og samtidig repareredeen ‘murmand’ skibets østgavl, som var‘ganske forfalden’. 24 Ifølge kirkesynet 1700 varblytaget ‘næsten utjenlig til at ligge’, og en stordel af granitkvadrene (‘de hugne sten på kirkensmur’) var udskredne. To år senere, 1702, fandteskirken endnu ‘i samme slette tilstand’. Skibetssydvestre hjørne synes i disse år at have væretsikret med en †støttepille. Som tag på pillen behøvedes1719 6 à 7 træfjæle, ‘da tagsten ikke kun-Danmarks Kirker, Århus 329

5210 NIM HERREDne fæstnes derpå’. 17 Antikvaren Søren Abildgaard,der besøgte Underup 1771, betegnede kirkensom ‘ringe og uanselig’, 25 men 1786 meddeltesynet, at kirken havde været under reparationtre år forinden og nu intet fejlede. 26 Korgavlenblev 1854 ommuret fra grunden, dvs. kvadersteneneblev omsat, mens gavltrekanten herover, dertidligere havde været af utilhugne (‘udannede’)kampesten, blev nymuret i tegl. 23 En generationsenere, i 1880-90erne, rensede man facaderne forhvidtekalk og fugede med cement; og indvendigblev væggene, 1890 i koret og 1908 i skibet, ‘rettetop’ og ligeledes pudset med cement, hvorved,som nævnt, alle ældre spor af vinduer m.m. blevdækket. 12Vinduer. Sydsidens tre støbejernsrammer, i rundbuede,falsede åbninger, er indsat 1875, vinduetmidt i skibets nordside 1905, efter at den romanskeåbning øst herfor (‘et lille vindue medtre ruder’) var blevet tilmuret. 12 – Kirken havde1862 tre †vinduer i sydsiden, vel på de nuværendesplads. Åbningerne, med rammer af træ, var afulig størrelse: korvinduet målte 4½×3 fod, skibetshhv. 5×3½ og 4½×2½ fod.†Gulve. Der blev i 1700rne klaget over detu jævne murstensgulv (jfr. †begravelse, s. 5220).1862 var der endnu murstensgulv i skibet, menstore, kvadratiske teglstensfliser i koret. 1908 lagdeman sorte og hvide, diagonalt stillede fliser iskibet (jfr. fig. 20), 1913 tillige i koret. 12 Bræddegulveneunder stolene blev fornyet 1967 i forbindelsemed indlægning af centralvarme.Lofter. 1862 stod bræddeloftet blåmalet. Loftetover koret skulle 1886 lægges af nye, pløjede fyrrefjæle,der skulle stryges med en lysegrå oliemalingmage til kirkens øvrige loft. 1889 fortsattesarbejdet i skibet, hvor brædderne skulle ‘ompløjesog sammendrives’ og herefter sammen medkoret oliemales med en ‘gul-agtig stenfarve’. Kirkeejernekunne dog vælge mellem at lade loftetmale eller gipse. Resultatet blev, at korloftet 1891blev malet med en ‘mørk stenfarve’, mens skibetFig. 9. Syddøren set fra våbenhuset (s. 5207). JesperWeng fot. 2001. – The south door seen from the porch.Fig. 10. Den tilmurede norddør (s. 5206). Jesper Wengfot. 2001. – The bricked-up north door.

underup kirke5211Fig. 11. Kirken og kirkegården set fra nord. Akvarel af Elise Konstantin-Hansen 1913 (s. 5204). – The church andchurchyard seen from the north. Water-colour by Elise Konstantin-Hansen, 1913.fik det †gipsloft (jfr. fig. 20), der dækkede rummeti de følgende mere end hundrede år. 12I forbindelse med en restaurering 1980 (ark. JensVilhelmsen) foretoges en undermuring af denvestlige del af skibets sydmur, korets østgavl blevrenset for puds og hvidtekalk, og kor og skibfik blytag. Ved den seneste restaurering 1998-99(ark. Mogens Svenning) omsatte man kvadrenei den vestligste del af skibets nordfacade. Indvendigblev flisegulvene afløst af gule, kantstilledemursten, lagt i mønstre, og i skibet blev gipsloftetnedtaget og bjælkerne igen draget frem.Af tagværkerne er kun korets middelalderligt.Det består af seks spærfag med et lag hanebånd,med bladede og tappede samlinger; korte, lodrettestivere er fjernet. Egetømmeret er numme-reret på vestsiden, fra øst mod vest, med skårneog øksehugne numre. I skibets nyere tagværk, affyr, er enkelte gamle egespær brugt som hanebjælker.Tagbeklædning. Kor og skib blev 1980 som nævntigen tækket med bly, efter at kirken siden 1827havde været dækket med tegl. 9 – Blytaget blev1618 ‘forbedret’ på begge sider af en blytækker,der blev hentet i Rye. 27 Fra og med slutningen af1600rne var en del af blybeklædningen udskiftetmed tagsten, og kirken stod indtil 1827 med blandedematerialer, bly og tegl, uagtet at kirkeejeren,møller Jens Sørensen, Bredvad Mølle, 1796 havdefået myndighedernes tilladelse til at lade blyet erstattemed ‘forsvarligt stentag’. 28 Dette synes imidlertidikke at være sket, for 1825 betegnes taget329*

5212 NIM HERREDFig. 12. Indre set mod øst. Jesper Weng fot. 2001. – Interior looking east.som ‘totalt forfaldent for sten og understrygningog tildels tækket med langhalm,’ og det bly, derendnu lå på korets sydside, var sunket. 23 – Tårn ogvåbenhus er nu som tidligere tækket med tagsten.Et bræddetag over våbenhuset, nævnt 1826, ønskedes1835 afløst af et stentag. 23Opvarmning. Kirken opvarmes siden 1967 af etoliefyret centralvarmeanlæg, opstillet i kapelbygningen.– En †kakkelovn, opsat 1883 i skibetsnordøsthjørne, skulle efter synets påbud 1909males hvid; den blev fornyet 1953. 12 En skorstenover skibets østgavl er nedtaget i forbindelse medindretning af centralvarme 1967.Kirken står i dag med blytag, kun tårn og våbenhuser tækket med tegl. Kvaderstensfacaderne ståri blank mur, og hvidtet er nu kun – foruden tårnog våbenhus – korets og skibets gavlspidser. Indvendiger alt hvidtet, bortset fra korbuen og syddørensgranitindfatning. Trælofterne er malet grå.†Kalkmalerier. 1893 blev korets ‘bagvæg’ bag detnyopsatte alterbillede malet med grålilla kalkfarve.12

5214 NIM HERREDFig. 14. Altersølv, midten af 1700rne (s. 5214). Kalkener udført 1764 af Knud Rasmussen Brandt, Horsens,som gave fra kancelliråd Hans Marcussens frue påRask. Disken bærer årstallet 1750 samt giverinitialerC. A. S. og er leveret af Anders Pedersen Schanderup iSkanderborg. Jesper Weng fot. 2000. – Altar silver, mid-1700s. The chalice was made in 1764 by Knud RasmussenBrandt, Horsens, as a gift from ‘Counsellor Hans Marcussen’swife of Rask’. The paten bears the date 1750 and the donor’sinitials C. A. S. and was supplied by Anders PedersenSchanderup in Skanderborg.ten… Luc. 24.29«. Forud for alterprydelsens anskaffelseudtalte kirkesynet 1891, at maleriet gernemåtte være en kopi, ‘da kirkeejerne de senesteår har haft forholdsvis store udgifter medkirken’. 12 Ingolf Røjbæks staffering 1965 havdelysebrun bundfarve, blåt, hvidt og forgyldning.†Altertavle. 1716 var altertavlen ‘øde og udenstaffering’, 17 og 1771 fandt antikvaren SørenAbildgaard altertavlen liden af bygning, ‘medfløjdøre, men fordærvet med det hæsligste malerarbejde’.25 Fløjdørene tyder på, at tavlen harværet middelalderlig eller snarere tidlig-lutherskfra 1500rne. 1837 fandt kirkesynet, at ‘den gamleog upassende altertavle’ kunne trænge til opmaling.Det var sket 1838, 23 da der også blev indsatet nyt alterbillede, ‘Kristus med kalken’, udført afP. H. Lindegaard. 1891 fandt synet altertavens billede‘i høj grad anstødeligt‘ og ønskede alt udskiftet.12Altersølvet (fig. 14) er fra midten af 1700rneog skyldes forskellige guldsmede og givere. Kalken,med årstal 1764, er udført af Knud RasmussenBrandt, Horsens, som en gave fra kirkeejeren‘kancelliråd Hans Marcussens frue på Rask’.Kalken er 19,5 cm høj, foden sekstunget meden lille støbt krucifiksfigur fæstnet til et graveretkors på en af tungerne. Staftledene er sekssidede,knoppen sekstunget med graveret skraveringpå tungerne og mellemfaldende rudebosser, hvisgraverede versaler tilsammen danner navnet: »IesusN«(Jesus (fra) Nazaret). Det stejle bæger kanteslangs randen af et bånd med graveret kursivskrift:»Dette Bæger er Foræret Til UnderopKirche af Hr. Cancelie Raad Marcusens Fruepaa Rasch 1ste Januarii 1764«. På standpladen sesguldsmedens stempel (Bøje 6145). Til kalken høreren nyere indsats med tud. Den lidt ældre diskfra 1750 bærer initialer for kirkeejeren CharlotteAmalia Schandorff, enke efter amtsforvalter UlrichChristian Schandorff (jfr. historisk indl. ogs. 4016, 4031) samt stempel for Anders PedersenSchanderup i Skanderborg. 30 Disken måler 17cm i tvm., har cirkelkors på fanen og er nogetbulet. På undersiden ses guldsmedens stempel(Bøje 6291) og den graverede kursivindskrift:»C. A. S. 1750. Underup Kierche Disch«. EnFig. 15. Dåbsfad, 1734, med spejlmonogram for giverenHJ (s. 5215). Jesper Weng fot. 2000. – Baptismaldish, 1734, with back-to-back monogram of the donor HJ.

5215efterretning om *altersølv i privateje er tvivlsom.31†Altersølv. 1681/82 anførtes ‘kalk og disk afmessing, nu ubrugelige’. 24 1701 manglede kirkenaltersølv, 32 ligeledes 1716. 17Som oblatæske bruges en enkel dåse. En †alterkandeaf sort porcelæn anførtes 1862. En ske harguardeinmærke for Johannes Siggaard, København(1932-60), samt stempel »R. Jensen«. Denhar spinkelt skaft og cirkulær laf med graveretkors.Alterstager, fra 1862, 12 af messing, 36 cm høje,med klokkefod og balusterskaft. †Alterstager. Inventariet1681-82 anfører et par fortinnede jernlysestager,24 der 1715 kaldtes gamle og forrustede.17 Nyere syvstage, 39 cm høj, er skænket 1930af Mine og Andreas Andersen til Kollerup Mølle.†Messehagler. 1700 manglede kirken hagel. 171837 var hagelen ikke i den bedste stand, ‘mendet hedder, at den brugtes ikke’. Året efter blevmesseklæderne fornyet, 23 og 1859 ønskedes hagelenfornyet i ‘rød silke eller plydsfløjl’. 18 Detskete 1861, og atter 1915 måtte der indkøbes enny hagel. 12Alterskranke, 1889, hesteskoformet med støbejernsbalustre.Håndliste og hylde står gråmalede,og knæfaldet har betræk i mørk okker. Skrankenhavde oprindelig buet plan og har først fået sinnuværende form 1919. 12 †Alterskranke. 1862 dannedeknæfaldet en bue foran alteret af 16 fodslængde. 12Døbefont (fig. 16), romansk, af granit, tilhørendeden cylindriske eller tøndeformede type, der erusædvanlig uden for Sjælland (Mackeprang: Døbefonte,s. 29). Fonten er af rødgrå granit, 69 cmhøj, hugget i én sten og i hvert fald nu udenfod. Fontens nedre del er ret groft tildannet ogtrukket ind som en art skaft, mens den egentligekumme, tvm. 69 cm, har lodrette, glatte sider oglangs mundingsranden en spinkel rundstav mellemto hulstave. Stenen har rester af kalk oghvid farve. Fonten omtales tidligst i inventariet1681-82 som ‘en bar stenfont’. 24 1862 stod fonteni kordøren ‘ved den højre side’, 12 formentligsom den stod 1912 i koret lige nord for korbuen(jfr. fig. 20). Nu i skibets nordøsthjørne.Dåbsfad (fig. 15), 1734, med monogram for giveren,kirkeejeren amtsforvalter Hans Justesen.Fadet er glat, tvm. 51 cm, fanen med spejlmonogram»HJ« over årstallet »1734« og langs randengraveret indskrift med kursiv: »Hvo som troer ogbliver døbt, hand skal blive salig, men hvo somiche troer, hand skal fordømmes. Marc: 16 w. 16«.Fadet nævntes 1862 som ‘et stort messingfad mednavnetræk’. 12 †Dåbsfade. 1701 manglede ‘døbebækken’,ligeledes 1715. 17Dåbskande, nyere, skænket af Mette og NielsPeder Mortensen, Torp Søgård. Kanden er afmessing, 36 cm høj, med kugleformet korpus,der prydes af hammerkors.Prædikestol (fig. 17), o. 1580, et arbejde i landligungrenæssance med kongeligt monogram og våbenerfor de usikkert identificerede givere. Kurvenhar fem høje og smalle arkadefag, der kantesaf kannelerede hjørnepilastre. Arkadernes ligeledeskannelerede pilastre med profilkapitæler bærerspinkle bueslag med tandsnit, et enkelt overet dobbelt. Imellem disse bueslag er der små hovederi en cirkelmedaljon, hvis tandsnit synes atgøre de fremstillede til kronede konger. Selve fel-Fig. 16. Døbefont, romansk, af granit (s. 5215). JesperWeng fot. 2000. – Font, Romanesque, of granite.

5216 NIM HERREDFig. 17. Prædikestol, o. 1580, med Frederik II.s og dronningSofies navnetræk og givervåbener for (formentlig)Juel (stjernevåben) og Lange-Munk (s. 5215). JesperWeng fot. 2000. – Pulpit, c. 1580 with King Frederik II’sand Queen Sofie’s monograms and the arms of the donors,(probably) Juel (star arm) and Lange-Munk.vere/ ri omni/bvs ex/posita« (… i sindet at frygtedet, der bliver udsagt for alle). Endelig er der ifrisefelterne motiver i stil med storfelternes: 1) Etjonisk kapitæl bærende et mandshoved i medaljon,hvortil to flankerende akantusranker danner‘vinger’. 2) Englehoved fra hvis mund udgår tofløjter til siderne. 3) Englehoved. 4) Englehovedmed én fløjte. 5) Et skægget hoved i medaljon.Over profilgesimsen er dækpladen fornyet veden istandsættelse 1965, da også en læsepult komtil. 33 Prædikestolen står i skibets sydøsthjørne påen femsidet muret og hvidtet underbygning fra1965 og har da atter fået sin gamle opgang gennemtriumfvæggen. Også stafferingen er fra 1965i gråt med rød bund for skæringerne. Skrift ogsirater har forgyldning, mens rosetter og skjoldestår i blåt.Af prædikestolens givere må kvinden have væreten Lange-Munk, manden en Juel, Harbou,Rekhals eller Krabbe af Husby. Der synes ikke atvære oplagte kombinationer af disse slægter medtilknytning til sognet, men som mulighed kunnenævnes Jørgen Juel til Låge (Sindbjerg sogn, Vejleamt) og hans hustru Anne Munk. 34 Medmindreprædikestolen skulle være hidført andetstedsfra,terne har lignende dekorationer. Fra nord ses: 1)(Fig. 18) medaljon med Jesumonogram over etlille skægget mandshoved, hvorfra der i et båndhænger en blomsterroset. 2) (Fig. 18) medaljonmed skægget mandshoved, der bærer hat medpuld og kvast; herunder en blomstermedaljon,hvorfra to hornagtige volutter står i vejret. 3) (Fig.17) medaljon med sammenskrevne versaler »FS«,for Frederik II og dronning Sofie, over et våbenmed stjerne over tre bølger. 4) (Fig. 17) Englehovedmed basun over et Lange-Munk-våben. 5)Viltert akantusløv, hvori man ser et mandshovedpå et jonisk kapitæl.Vandrette profillister adskiller storfelterne frapostamentet og den noget højere frise, der harkannelerede fremspring. Postamentets fremspringer glatte, og dets felter rummer en svært forståeliglatinsk indskrift med reliefversaler: »… mente/Fig. 18. Prædikestol, o. 1580, udsnit (s. 5216). JesperWeng fot. 2000. – Pulpit, c. 1580, detail.

5217må den fra første færd have stået på sin nuværendeplads med opgang gennem triumfmuren. Denfandtes 1833 ‘meget gammel og kunne behøvefornyelse’. 1842 blev opgangen gennem triumfmurenafløst af en trappe langs samme mur, ogprædikestolen blev ‘udvidet’. 23 Udvidelsen omfattedeet ekstra †fag i nord og skyldtes, at prædikestolenaf hensyn til den nye opgang blev drejetind mod sydvæggen, hvorved to af fagene og deresdekorationer blev skjult.1862 stod prædikestolen samme sted som nu,men havde †opgang ‘i skibet’. 12 Således ses denogså på fotografier fra 1912 (jfr. fig. 20), der viserden med smalt ekstrafag i nord, enkel opgang ogen simpel underbygning af glat panel. Stolen stodda egetræsmalet med gyldne sirater. Sin nuværendefremtræden har den fået 1965, da man konstateredeog genåbnede den gamle opgang gennemtriumfmuren. Samtidig fjernedes det ekstrafag fra 1842 og kurven drejedes fri af sydvæggen.Stolestader, 1908, med skrå fyldingsryglæn oggavle, der på sydvestjysk vis er udformet som etrammeværk med to fyldinger og småspir. De tilhørendepaneler har profilfyldinger i to rækker.Staffering fra 1998-99 i to grå toner samt blåt oglidt forgyldning. På en stol, der nu er sat på loftet,ses ældre bemaling, dels i gråt, dels egetræsådring.En armstol af egetræ til præsten er anskaffet1894.†Stolestader. 1618-19 betaltes for en ‘tylt tørresavdeller’ til stole i tårnrummet. 27 1850 ønskedessamtlige kirkestole fornyet, 23 1862 fandtes der ikirken 35 stader ‘uden fylding’ (låge). De var syvfod lange med 2½ fods afstand mellem rygstødeneog havde en 6 fod bred midtgang mellemrækkerne. Samme år anbragtes der fodskamler istolene, og samtidig ønskedes eftersyn af de stole,‘der ikke kan lukkes’. 1866 opsatte man på væggenover mandsstolene en dobbelt række †hatteknager,som derpå blev hvidmalet. 1905 ønskedesstaderne fornyet, ikke som hidtil med endestykkerlangs ydervæggene, men med panel svarendetil stoleryggenes. 12†Herskabsstole, vel fra renæssancetiden. 1771 oplysteSøren Abildgaard, at der på de øverste (østligste)mandsstole fandtes udskåret to våbener, somFig. 19. Pengebøsse, o. 1880 (s. 5217). Jesper Weng fot.2000. – Collection box, c. 1880.han gengav i tegning (fig. 28). 25 Den viser formanden (dexter) halvmåne og en seksoddet stjerne,for kvinden noget, der ligner to halve roser. Våbenernekan være unøjagtigt aftegnede og synes ihvert fald ukendte. 35En †skrifte- og præstestol i koret nævnes 1802,da ‘taget’ over den var brøstfældigt. 36 1862 dannededen pendant med †degnestolen ‘ved hverside af kordøren’, idet skriftestolen formentlig eftersædvane stod i nord. Stolen fjernedes 1894,idet den blev erstattet af ovennævnte armstol. 12En †degnestol stod 1862 i korindgangen sompendant til †skrifte- og præstestolen, formentligi syd. Fjernet 1894, da degnen i stedet fik anvistplads i den forreste mandsstol. 12†Pengeblok. 1833 ønskedes anskaffet en ‘tavleblok’til tavlepengenes opbevaring. 23Pengebøsser (fig. 19), o. 1880, to ens af jernblikmed oval plan og pengetragt, 15 cm høje, fæstnettil et let hvælvet højovalt vægskjold, 48×32 cm.Sortmalede med indskrifter i hvid antikva. Selvebøsserne er begge påskrevet: »De fattiges Bøsse«,skjoldene henholdsvis: »Saligt er det at give, hellereend at tage. Ap.G: 20,35« og: »Giver, saa skalEder gives. Luc: 6,38«. Bøsserne flankerer indgangeni skibet.

5219Fig. 21. Korbuen (s. 5207) og skibet set fra øst. Jesper Weng fot. 2001. – The chancelarch and the nave seen from the east.Lysekroner. 1) 1919, i barokstil, hængekuglenmed givernavn graveret i skriveskrift: »Erindringfra Ole Peter Enevoldsen, Torp, 1919«. Oprindeligi koret, nu ophængt i våbenhuset. 2-3) To ens,skænket 1979, 12 i barokstil, ophængt i skibet.1958 ønskedes ophængt et kirkeskib af type fraslutningen af 1500rne, udført efter tegning afmuseumsbestyrer D. A. Jensen, Glud. Planen komikke til udførelse.En †ligbåre nævntes i inventariet 1681-82.Klokke, 1891, tvm. 75 cm, med profilering omhalsen, slagringen og legemets nedre del. Midtpå legemet ses en medaljon med støberiets navni versaler: »J. Stallknecht Horsens«. Ophængt islyngebom af egetræ.†Klokker. 1) (Fig. 22), 1200-50, tvm. 76 cm,af senromansk form med tre profilribber underkronen, to ved overgangen mellem legeme ogslagring. Øskenen til kneblen var støbt i ét medklokken og havde rektangulær form og rundttværsnit (Uldall: Kirkeklokker, s. 11). Klokken,der vejede 328 kg, var ifølge Frits Uldall af enusædvanlig fin metalblanding. Den nævntes i tårnet1681-82, 24 1801 var den revnet 36 og den måtte1888 nedtages på grund af rustangreb og forsynesmed ny aksel m.m. Omstøbt 1889. 12

5220 NIM HERREDFig. 22. †Klokke, senromansk, 1200-50 (s. 5219). Opmålingved Frits Uldall før omstøbning 1889. – †Bell,Late Romanesque, 1200-50. Scale drawing by Frits Uldallbefore recasting in 1889.2) Middelalderlig, inddraget ved klokkeskatten1528-29. Klokken vejede med jernfang 2½ skippd.og 2 lispd. 39Klokkestolen er nyere, af fyr. †Klokkestol. 1716var tømmerværket, ‘hvor klokken hænger’, brøstfældigt.17GRAVMINDEREn eftermiddelalderlig †begravelse ‘midt i kirken’rummede muligvis medlemmer af familienKoppelov, der boede på Underup Kjærsgaard1710-35. 9 Gravkrypten var 1795 så gammel, atlugerne var i stykker og måtte repareres, idet åbningenforårsagede ‘stor trækvind’ i kirken. Ligeledesvar gulvet over begravelsen opbrudt, bådei mands- og kvindestolene, og var ‘så ganske fordærvet,at der opstår en fugtig stank, som berøverkirkegængerne lysten til at søge Guds hus’. 26Gravrummet blev opfyldt 1844 og kisterne nedsatpå kirkegården.Kirkegårdsmonumenter. 1) (Fig. 23), o. 1763, overknapfabrikant i Horsens, Chresten Nielssen Elkier,†1763 i Underop i sin alders 69. år. Han le-vede med sin hustru Anne Magrete Mechelsdaterudi 11 år, 5 måneder, 2 uger og 3 dage. 40 Af rødliggranit, rektangulær, 150×65 cm, helt udfyldt afden indhuggede, ubehjælpsomme versalsindkrift,som kantes af en rammelinje. Stenen lå som trappesteni våbenhusets dør indtil 1907, da den fiksin nuværende plads, indsat i våbenhusets vestvæg.2) (Fig. 24), o. 1800, over [Jø]rgen Nielsen,*1723 i »…bir[g]« (Vorbjerg?), †1800 (sammesteds).Af den videre gravskrift, vel over en hustru,læses hovedsagelig »(T)orp Søgaard 18. juli1836. Fred over Støvet…«. Af rødgrå granit medudformning som nr. 1, 161×55/55, og ligeledesmed indhugget versalindskrift, hvorover er indhuggetet Jesumonogram, nederst et timeglas.1967 anbragt syd for skibet, siden 1996 på kirkegårdensyd for koret mellem nr. 3 og 4.3) (Fig. 24), o. 1800, over ukendte. Rødgrå granitsten,af form som et gravtræ med plint, derskråner fra hovedenden imod øst, hvor stenen erafbrudt, 120×32 cm, 38 cm høj. I hovedenden seset reliefhoved, tilsyneladende med et bredt smil;bruddet i øst holdes sammen af et jernbånd. Stenensflade er ujævn, muligvis med svage spor afindhuggede versaler. Den var 1943 indsat i kirkediget,41 1967 anbragt syd for skibet, siden 1996på kirkegården syd for koret, nord for nr. 2.4) (Fig. 24), o. 1826, over ukendt mand medinitialerne »PES«, *1748 i »T«, †1826 i »S«. Indskriftenbestår af initialer og forkortelser, derformentlig kan opløses således: »H(er) u(nder)h(viler)/PES/f(ødt) i T/1748/d(ød) i S/1826«.Rødgrå granitsten af form som et gravtræ medplint, der skråner imod vest, 169×30 cm, 29 cmhøj. Indskrift med indhuggede versaler og vedbegge ender et reliefhugget hoved. Stenen sås1943 i kirkediget, 1967 anbragt syd for skibet, 42siden 1996 på kirkegården syd for koret, liggendesyd for nr. 2.Et støbejernskors fra o. 1847 er sat over den ømmemoder og kærlige ægtefælle Mette Sørensdatter,*9. feb. 1815 i Lundum, †8. jan. 1847 påTorp Søgaard. Sortmalet kors med trepasender,98 cm højt, med versalskrift og sommerfugl foroven,laurbærkrans forneden. På kirkegården sydfor kirken.

5221Jfr. fortegnelse over arkivalier vedr. kirkerne i GammelSkanderborg amt i almindelighed s. 2874 samt forkortelsers. 2875. Fagordbog s. 15. Endvidere er benyttet:Ved embedet: Synsprotokol 1862ff.NM: Håndskrift: F. Uldall: Om de danske LandsbykirkerV, 1888, s. 1-4. – Notebøger: Søren AbildgaardIX, 1771, s. 22. – Indberetninger ved Chr. Axel Jensen1912 (bygning, inventar, gravminder), Knud HøgsbroØstergaard 1964 (kirkegårdsmonument), arkitekterneBirch & Svenning 1997 (projektbeskrivelse af istandsættelsen1998-99), Rikke Ilsted Kristiansen 2001(gravminder).Tegninger og opmålinger: NM: Opmåling af †klokkeved Frits Uldall o. 1891. Tegning af døbefont ved MartinAndersen 1902. Akvarel af kirken fra nord ved EliseKonstantin-Hansen 1913. Tegning af kirkegårdsmonument(nr. 3) ved Knud Høgsbro Østergaard 1964 (iindberetning). Plan og tværsnit af bygning ved JohnBennetzen 1989. Tryk af plan af kirkegården ved HansJørgen Nielsen 1991.Litteratur: Aage Simonsen: Horsens og Omegns Kirker,Horsens 1924, s. 109-10. Helge Andreassen: (Restaureringenaf) Underup kirke, MeddÅrhSt. 1967, s.59-61.Historisk indledning ved Lars Bisgaard og Niels JørgenPoulsen, beskrivelse af kirkegård og bygning ved NielsJørgen Poulsen, inventar og gravminder ved Ebbe Nyborgog Ole Olesen (orgler). Redaktionssekretær AnneliseOlesen. Teknisk og grafisk tilrettelæggelse vedMogens Vedsø. Engelsk oversættelse ved James Manley.Redaktionen afsluttet 2002.1DiplDan. 3. rk. II, nr. 147. Kirken fik 1 sk. grot, præsten1 sk. sterling og kirketjeneren ½ sk. sterling.2DaMag. 4, II, s. 40.3Barbara Splidsdatter (Fasti), enke efter Iver SørensenRask (Gødesen) til Rask (Hvirring sogn), fik 1565pantebrev på kronens rettigheder af kirkegodset i Nimherred, heriblandt en gård i Underup (vel anneksgården).Jfr. KancBrevb. 4. aug. 1565. Sml. også Hans H.Fussing: Stiernholm len 1603-1661. Studier i krongodsetsforvaltning, 1951, s. 286.4Niels Skram til Urup (Østbirk sogn) fik 1591 forpagtningenaf både konge- og kirketienden, der tidligerehavde været overladt til Claus Glambek til RaskFig. 23. Kirkegårdsmonument nr. 1, o. 1763, over ChristenNielsen Elkjær (†1763) (s. 5220). Jesper Weng fot.2000. – Churchyard monument no. 1, c. 1763, to ChristenNielsen Elkjær (†1763).KILDER OG HENVISNINGERFig. 24. Parti af kirkegården syd for koret med kirkegårdsmonumenternenr. 2-4, alle af granit, nr. 3 og 4(de to yderste) af form som gravtræer (s. 5220). JesperWeng fot. 2001. – Part of the churchyard south of the chancelwith the churchyard monuments nos. 2-4, all in granite,nos. 3 and 4 (the two outermost) formed as grave trees.

5222 NIM HERREDFig. 25. Tårnet set fra nordøst (s. 5207). Chr. Axel Jen-Chr. Axel Jensenfot. 1912. – The tower seen from the north east.(Hvirring sogn), som nu var død. Niels Skram klagede1593 over, at tienderne var sat for højt, hvilket skullevære sket, mens Christoffer Skaaning (borgmesteri Horsens 1548-78) havde tienderne i pant. Jfr. Kanc-Brevb. 24. febr. 1591 og 11. juni 1593.5Peder Lassen i Vorbjerg og Rasmus Jensen i Torp forpagtede1621 – på sognemændenes vegne – både kongensog kirkens part af tienden. Allerede fra 1605 havdesognemændene kongetienden i forpagtning. Fussing(note 3), s. 289.6Fussing (note 3), s. 24ff., og RA. DaKanc B 184e. Seksårs kirkergsk. 1614-20. Stjernholm len.Fig. 26. Nordre korbuekragbånd, profil 1:10 (s. 5207).Målt af Niels Jørgen Poulsen og tegnet af MarianneNielsen 2002. – North chancel arch cordon, profile.7Jfr. de bevarede kirkeregnskaber 1717-18: LAVib. Århusbispeark. Rgsk. for rytterdistrikternes kirker 1716-23 (C 3.2439).8Kronens Skøder IV, s. 267.9Jfr. duplikeret folder om kirken, forfattet af Jens BalleJepsen samt hans efterladte papirer i Brædstrup Hjemstavnsforening,Brædstrup.10LAVib. Landstingets skøde- og panteprot. 1758-63,f. 44.11LAVib. Landstingets skøde- og panteprot. 1772-76,f. 507; Århus bispeark. Nim hrd. Nim-Underup 1732-1844 (C 3.633), Kirkernes istandsættelse m.m. 1804-23(C 3.1151) og Sager vedr. kirkeejere 1837-44 (C 3.1156), samt Jens Balle Jepsens studier (note 9).12Synsprot. 1862ff.13KancBrevb. 24. dec. 1566.14Synsprot. 1862ff. Omdannelsen af digerne til kløvstensmureønskedes foretaget i forbindelse med en udvidelseaf kirkegården mod nordøst og nordvest vedopfyldning af skænterne.15Brev fra Elise Konstantin-Hansen 17. sept. 1913 (iNM).16Medlemmerne af det særlige syn, hvis erklæring findesi afskrift i synsprotokollen, var arkitekterne HackKampmann og Axel Berg samt Nationalmuseets direktør,M. Mackeprang.17LAVib. Århus bispeark. Kirkesyn 1700-26 (C 3.1166-68).18LAVib. Voer og Nim hrdr.s synsprot. 1855-1938 (C34.3-4).19Jfr. Harald Petersen: Den historiske baggrund forBlichers Messingjensnovelle. ØJyHjemst. Årgang 35,1970, s. 135-41, og Bent Østergaard: Erindringer fraNapoleonskrigene. Historisk Årbog fra Randers amt.Årgang 81, 1987, s. 63-80. – Gabrielle og Anders Rasmussensgravsted udpegedes tidligere på kirkegårdenssøndre del.20Indvendig står væggene pudset og udelukker nærmereiagttagelser. En udgravning i gulvet vil formodentligkunne afsløre fundamentet til den første vestgavl.21En læderet sokkelsten 0,8 m vest for norddøren kunnevære den oprindelige hjørnekvader.22Indb. ved Chr. Axel Jensen 1912 (i NM). Vindueskvadrene,der mærkeligt nok ikke omtales af F. Uldall,har forgæves været eftersøgt.23LAVib. Århus amts søndre provsti. Synsprot. 1817-54(C 30I.2).24RA. Rtk. Rev. rgsk. Århus stifts kirkers rgsk. 1680-94.25Søren Abildgaards notebog nr. IX, 1771, s. 22 (iNM).26LAVib. Århus bispeark. Kirkesyn 1777-88 (C 3.1174).27RA. DaKanc. B 184e. Seks års kirkergsk. 1614-1620.Stjernholm len.

5223Fig. 27. Indre set mod vest med *orgel, o. 1908 (s.5218). Chr. Axel Jensen fot. 1912. – Interior looking west,1912.28LAVib. Århus bispeark. Nim hrd. Nim-Underup1732-1844 (C 3.633).29Fem tegninger med forslag opbevares i Horsens Museum.Tegningerne er mærket ‘1891’, de tre er farvelagte.30Sven Fritz: Anders Pedersen Schanderup, guldsmedi Skanderborg 1744-65 og Johan Albertus Schiøtz,guldsmed i Århus 1759-60, ÅrbGlBy. 1976, s. 60.31Iflg. et udateret notat i NM (o. 1960?) skulle en ‘alterkalkfra Underup kirke’ da befinde sig i gammel familieejei Søborg ved København. Materialet angivessom messing, højden 12 cm, hvorfor der højest kanvære tale om en sygekalk.32RA. DaKanc. D 19. Koncepter og indlæg til sjællandskeregistre 1699-1771, 1701 nr. 73.33Restaureringen udførtes af malermester Rode,Bræd strup. Se MeddÅrhSt. 1966, s. 61.34Jørgen Juel levede 1586. Som en anden mulighednævner Knud Prange i et heraldisk responsum (i NM)Iver Kjeldsen Juel til Stubbergård (Sevel sogn, Ringkøbingamt) og hans hustru Mette Munk (†1589).35Et responsum med diskussion af diverse mulighederved Knud Prange 2002 findes i NM.36LAVib. Århus bispeark. Kirkesyn 1799-1803 (C 3.1176).37FRAM 1984, s. 134.38Yderligere oplysninger om kirkens orgler findes i DenDanske Orgelregistrant og på dennes internet-hjemmeside.39RA Reg. 108A, nr. 21. Rgsk. indtil 1559. Fortegnelseover indkrævede klokker. Jfr. Poul Grinder-Hansen:Danske klokkekonfiskationer i 16. og 17. århundrede,Arv og Eje 1983-84, s. 213-28.40Jfr. Søren Peder Elkjær: Slægts- og Barndomsminderfra Horsensegnen, ÅrbÅrhSt. 1931, s. 161.41Peter Bang Termansen: Gravstene på Horsensegnen,ÅrbGlBy. 1978, s. 17.42Jfr. Termansen 1978 (note 41), der har en noget afvigendelæsning med årstal ‘1778’.Fig. 28. Uidentificerede våbener på †herskabsstol (s.5217). Aftegning i Søren Abildgaards notebog 1771.– Unidentified arms on †family pew. Drawing in SørenAbildgaard’s notebook, 1771.530

5224 NIM HERREDSUMMARYUnderup church is a Romanesque ashlar buildingfrom c. 1200, consisting of a chancel anda nave already extended in the Romanesque periodby 4-5 m in the west. To this a tower in thewest and a porch in the south were subsequentlyadded in the Late Middle Ages. Of the originalwindows one has been preserved in thenorth side of the chancel, and one in the northside of the nave. Both have been bricked up andnow stand as external round-arched filled recesses.The north door, which has also been brickedup and partly destroyed, was probably shifted alittle to the west in connection with the lengtheningof the nave, while the south door, whichis still in use, has remained in its old place. Thewell-shaped chancel arch is ornamented withcordons whose chamfered underside includes anastragal. The low tower was faced in 1948 on thesouth and west sides. Access to the upper partof the tower is through a straight stairway in thesouth wall. In 1980 chancel and nave were againroofed with lead after the church had been roofedsince 1827 with tiles. There are still roofingtiles on the tower and porch.Of the inventory only the large barrel-shapedfont is as old as the building. A little later, from1200-50, was a †bell that was recast in 1891. Themost striking item of inventory is the pulpit, awork in the rural Early Renaissance style of c.1580, with the initials “FS” for King Frederik IIand Queen Sofie as well as two aristocratic coatsof arms which have not been safely identified.The baptismal dish bears the date 1734 below thedonor’s back-to-back monogram “HJ”, and thealtar silver too comes from the mid-1700s. Thepaten, made in 1750 by Anders Pedersen Schanderupof Skanderborg, bears the initials of CharlotteAmalia Schandorff, while the chalice wasmade in 1764 by Knud Rasmussen Brandt inHorsens as a gift from ‘Hans Marcussen’s wife ofRask’.The church now appears with an altar paintingfrom 1891 by Anker Lund after Anton Dorph,and pews in the South West Jutland ‘Ribe style’from 1908. The present appearance of the inventoryis due to the most recent restoration in1998-99, when it was redecorated in grey shades,caput mortuum, blue and a little gilding. Thepulpit does however have some slightly older polychroming(with a red ground for the carvings),which was done by Ingolf Røjbæk and goes backto a restoration in 1965, when the old ascent tothe pulpit through the chancel wall was re-established.The older †altarpiece had ‘leaved doors’and must therefore have been medieval or ratherfrom the Reformation century. Around 1770 thealtarpiece was said to have been ‘ruined with theugliest paintwork’.In 1838 the altarpiece was given a new painting,‘Christ with the Chalice’ by P. H. Linde gaard,and in 1842 the pulpit was given a makeshiftrestoration. Around 1850 the pews seem to havebeen renewed, and over the next few decades oakgraining spread through the inventory.The sepulchral monuments consist mainly of fourso-called ‘peasant tombstones’ of granite from thedecades around 1800. Two of these take the formof grave trees.