Se programmet - Dansk Byplanlaboratorium

Det 63. danske byplanmøde 17smartplanlægningDet 63. danske byplanmøde26.-27. september 2013 på Frederiksberg

2 Det 63. danske byplanmødeDet 63. danske byplanmøde 3Alle taler om smarte byer– i Byplan laboratoriet taler vi omsmart planlægning i øjenhøjdePå årets byplanmøde vil vi gå tættere på, hvad smart planlægning egentlig er,og hvordan det kan bruges i Danmark. Ny informations- og kommunikationsteknologi(IKT) giver os nye redskaber til at fremme en bæredygtigudvikling – ikke kun i de store byer, men også i mindre byer og landområder.Med begrænsede naturressourcer og en stram økonomi er det et mustat få mere ud af mindre ved at tænke i løsninger på tværs.Smart planlægning skal bidrage til værditilvækst. For at skabe råderumfor nye indsatser har vi brug for en planlægning med optimal nytteværdi.Vi skal have fokus på synergi og helhedsorienterede løsninger, hvor mangehensyn indgår: økonomi, miljø, klimatilpasning, trafik, social- og sundhedsforhold,uddannelser og kulturliv. Satsningen på grøn vækst og teknologisom drivere for erhvervsudvikling er kun et af mange eksempler.Smart planlægning er i høj grad et politisk projekt. En aktiv byledelseskal sikre, at de mange offentlige og private aktører inddrages i planlægningenog er med til at skabe løsninger, der matcher de lokale udfordringer ogressourcer. Men hvordan vægtes forpligtende og ikke forpligtende fællesskaber,og hvilke demokratiforståelser er på spil?Smart planlægning drager nytte af de nye digitale redskaber og data.Allerede nu bruges digitale redskaber i planlægningen – både til at få mereviden om, hvordan byer og landskaber rent faktisk bruges, og til at overvågeog styre f.eks. vand- og energiforbrug, trafik og serviceydelser. Digitalinformation og dialog om planspørgsmål er blevet hverdagskost, og ogsåborger- og virksomhedsdrevne netværk bruger de nye redskaber. Der eruanede muligheder, men de skal optimeres i planlægningen. Bruger vi dedigitale redskaber godt nok, og hvilke data er nødvendige?Vi har nogle gode udgangspunkter: et stærkt civilsamfund, en demokratiskkultur og en offentlig sektor med lang plantradition. Fleredanske byer ligger i dag i toppen af internationale hitlister oversmarte byer, og mange arbejder med elementer af smart planlægning.Begrebet smart by forbindes ofte med metropoler. Men selvde mindste byer er påvirket af den nye digitale virkelighed – og kanmåske også omstille sig hurtigere. De lokale vilkår og løsninger erforskellige, men alle steder er der potentialer, som bør indgå i ensamlet strategi for smart planlægning.Brug byplanmødet til at debattere de nye muligheder og udfordringer,og få inspiration til nye måder at løse opgaverne på. Vel mødt til et parspændende dage på Det 63. danske Byplanmøde!Maj GreenFormand for Dansk ByplanlaboratoriumRegnvandet er af så betydelig værdi, at det er det rene vandspildat bruge paraply, medmindre man anvender hosstående patent,der, som man ser, både opsamler vandet og virker som sikkercigarslukker og behagelig foddouche. Apparatet er nemt at føremed sig, og så har det også den store fordel, at man alrig glemmersin paraply.Storm P., 1933© Storm P. MuseetSmart City Wheel, 2012© Boyd CohenProgram Rettil ændringer forbeholdes11.15 PauseTorsdag den 26. september10.00 Mødet åbnes i Det Kgl. Danske Musikkonservatorium(det tidligere Radiohus)Velkomst ved* Bestyrelsesformand Maj Green,Dansk Byplan laboratorium, og* Borgmester Jørgen Glenthøj,Frederiksberg Kommune*Smart planlægning – hvad er det for enstørrelse?*Hvordan opstod smart by begrebet, hvad har detudviklet sig til, og hvad bringer fremtiden? Noglehovedtræk belyses med konkrete cases: Asiens topstyredesmarte byer, USA’s markedsdrevne og EU’s*forsøg på at balancere mellem de to. Hvordan brugesbegrebet i dansk planlægning, og hvad er perspektiverne?* Lektor, ph.d. Martin Brynskov, Aarhus Universitet,AU Smart CitiesSteps to a Smarter CityForedraget holdes på engelskPå den lange rejse mod smartere byer er planlægningenhelt central, men skal gentænkes. Vi må øve os i atdefinere udfordringerne mere præcist, stille de relevantespørgsmål og vælge de bedst egnede redskaber.Hvilke initiativer skal vi sætte i værk, og hvilke faktorerer afgørende for deres levedygtighed og timing?Hvordan kan smart planlægning blive en selvforstærkendeproces?* Executive Architect Rick Robinson, IBM11.45 Fagre, nye digitale verdenHvordan ser min egen digitale hverdag ud?Og hvad venter lige om hjørnet?* Co-Founder Preben Mejer, Innovation LabPaneldebat: Smart planlægning – mulighederog udfordringer set fra min stolBorgmester Steen Christiansen,Albertslund KommuneKommunaldirektør Mikael Jentsch,Frederikshavn KommuneAdm. direktør Peter Rathje, ProjectZero, SønderborgCo-Founder Preben Mejer, Innovation Lab12.45 Pause – transport til frokost- og delmødesteder14.00- Delmøder og Markedsplads16.30 (se side 4-7)19.00- Aftenarrangement i Radisson Blu Falconer01.00 Byplanprisen 2013, middag, underholdning,musik/dansFredag den 27. september09.00 Byplanmødet genoptagespå Frederiksberg Rådhus09.05- Stedsans i en digital verden09.35 Hvad gør steder ved mennesker, og hvad gørmennesker ved steder?*Adm. direktør Thomas Martinsen ogProjektchef Mette Mechlenborg, Dansk Bygningsarv10.00 Udflugter (se side 8-13) afgår fra FrederiksbergRådhus15.30 Fælles afslutning på Frederiksberg Rådhus* Bestyrelsesformand Maj Green,Dansk Byplan laboratorium16.00 Byplanmødet slutterKoncertsalen i Det. Kgl. Danske MusikkonservatoriumHer holdes byplanmødets hovedforedrag torsdag formiddag

4 Det 63. danske byplanmødeDet 63. danske byplanmøde 5Delmøder (A-H) og Markedsplads (M)Frokost og delmøder afholdes i centralt beliggende lokalerpå Frederiksberg. Af hensyn til lokalestørrelser mv. er derloft over deltagerantallet på de enkelte delmøder.Det er kun muligt at deltage i et af de anførte delmøderA-H – eller i Markedspladsen M på Frederiksberg Rådhus(se side 6-7). Angiv venligst ønsker om delmøde og/ellerA Byledelse, strategi og netværkSmarte byer er ikke kun baseret på teknologi, men også påsmart byledelse. Byer skaber ikke sig selv. De udvikles gennempolitiske valg. Siden 1990’erne er vilkårene for byledelse forandret.Hvad er det for en virkelighed, der møder det politiskeliv i dag? Hvordan kan man bruge strategier og netværk til atnå sine mål? Hvilke politiske ledelsesroller er i spil, og hvordankan den politiske ledelse styrkes? Og hvilke roller kan mantage som planlægger og leder?Delmødet er et refleksionsrum med både oplæg og diskussioni mindre grupper. Hør om byledelse, strategi og netværk iforskningsprojektet Politisk ledelse af bytransformation, og omAlbertslund Kommunes mangeårige erfaring med strategisksamarbejde om byens udvikling i både lokal og regionalsammenhæng. Oplæg ved:*Erhvervsforsker Peter Andreas Norn, Realdania By / CBSBorgmester Steen Christiansen, Albertslund Kommune ogformand for KKR HovedstadenMødeleder: Maj Green, formand for Dansk Byplanlaboratoriumsbestyrelse og vicedirektør i Gladsaxe KommuneB Fremtidens smarte omgivelserHvordan kan byerne være fleksible og imødegå de skiftendebehov omkring urbanisering og mobilitet fra borgere, politikereog brugere? Således at der kan skabes rum for at livet ibyen kan udfolde sig på en ressource-, sundheds- og miljømæssigsmart måde. Teknologien kan hjælpe os – fx. siger intelligenteaffaldskurve selv til, når de skal tømmes, cyklisterkommer hurtigere frem på fremtidens smarte supercykelstierog bilister får besked om ledige parkeringspladser på mobilen.På delmødet hører vi om mulige smarte løsninger og diskutererudfordringerne. Oplæg ved:*Torsdag den 26. september kl. 14.00-16.30Managing Director Jan Dam, Veksø A/SChefkonsulent Filip Zibrandtsen, Realdania By ogmedlem af Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelseMødeleder: NN fra Dansk Byplanlaboratorium.Markedsplads på tilmeldingen i prioriteret rækkefølge.Ønskerne efterkommes i den rækkefølge, tilmeldingmodtages (først til mølle).Der tages forbehold for ændringer i de anførte delmøder ogMarkedspladsen.C Telemedicin og tryghedHjemmesygeplejersker, der tager foto af sår med mobiltelefonog sender billeder til sårlægen på hospitalet. Udskrevnehjertepatienter, der måler blodtryk, puls og vægt derhjemmemed telemedicinsk udstyr. Der er efterhånden flere godeeksempler på telemedicin og smarte velfærdsløsningerdesignet til folk, der bor i områder med langt til lægen,sundhedscentret og sygehuset, mens andre patienter helt kanundgå indlæggelse.På delmødet diskuterer vi fremtidsperspektiverne, der kunnetyde på, at meget kan foregå decentralt. Og befolkningensopfattelse af tryghed – både på sundhedsområdet, men ogsåandre velfærdsområder som fx nærhed til politistationen.Oplæg ved:* Centerleder Britta Ravn, Center for Telemedicin,Region Midtjylland* Forskningschef Anders Hede, TrygfondenMødeleder: Lars Vildbrad, medlem af Dansk Byplanlaboratoriumsbestyrelse og vicedirektør i Region MidtjyllandD What if?Alt det, der tidligere foregik i den fysiske verden med ’håndtag’til at skrue op og ned på elværket, gasværket eller vandværket ernu online. Det er smart og sparer bl.a. en masse vedligeholdelse,men åbner samtidig for en masse risici. Men online-systemerkan kollapse ved hackerangreb og systemfejl.Delmødet præsenterer en række what if-scenarier, som rejserspørgsmål om kommuners og forsyningsselskabers ansvar ogomkostninger forbundet med at sikre systemerne. Desudendiskuterer vi behovet for dialog og tillid på tværs af forsyningsvirksomhederog kommuner – hvorfor det er vigtig at deleviden og erfaringer om angreb på vejen hen imod et forbedretvarslingssystem. Oplæg ved:*Security Industry Leader Kim Aarenstrup, IBM SecurityBranchechef for Intelligent Energi, Morten Trolle,Dansk EnergiMødeleder: Peter Vergo, medlem af Dansk Byplanlaboratoriumsbestyrelse og souschef i Vordingborg KommuneE Vandet og det grønneArrangeres i samarbejde med Foreningen BæredygtigeByer og BygningerKlimatilpasning er på dagsordenen. Alle kommuner skalforholde sig til det, og store investeringer står for døren, hvis viskal tage hånd om de stadigt større nedbørsmængder. Der erbrug for nytænkning, blandt andet når det drejer sig omsamarbejde mellem kommuner, forsyningsselskaber og grundejere.Men også nye løsninger, hvor de store investeringer itekniske anlæg forenes med mere kvalitet i bymiljøet.Delmødets tre oplæg stiller skarpt på de udfordringer vi stårover for, de samarbejdsmodeller som er nødvendige, og viserinspirerende danske og internationale eksempler på smarteløsninger til lokal afledning af regnvand (LAR). Oplæg ved:* Professor Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab,Københavns UniversitetDirektør Torben Gade, GBL*Direktør Søren Ahle Hansen, Boligselskabet ØsterBOMødeleder: Lene Krogh, medlem af Dansk Byplanlaboratoriumsbestyrelse og projektleder i Horsens KommuneHarrestrup Å (animation)F Solenergi er smart..men ser det smart ud? Der er få eksempler på solceller ogsolvarmere, der er godt integrerede i de bygninger, de sidderpå. Opgaven er særligt svær, når det handler om bevaringsværdigebygninger. Københavns Kommune modtager mangehenvendelser om opsætning af solceller og har derfor udarbejdetbåde retningslinier og folder. I den bevaringsværdigeejendom Søpassagen bor landets første CO 2 -neutrale andelsboligforening.På taget af ejendommen er der installereretsolceller, der dækker ejendommens fælles elforbrug.På delmødet diskuterer vi afvejning af hensyn om klimatilpasningog bæredygtighed overfor æstetik og arkitektur: risikerervi med skrappe krav at tage modet fra husejere, der gerne vilgøre miljøet en tjeneste? Oplæg ved:* Arkitekt Maria M. L. Nielsen, Center for Bydesign,Københavns Kommune* Bestyrelsesformand Andreas Madsen, AB SøpassagenMødeleder: Christian Lützen, medlem af Dansk Byplanlaboratoriumsbestyrelse og afdelingschef i Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikterGSmart specialisering – fra landbrug tilvidenstunge erhvervI 2050 kan det åbne land blive stedet, hvor videnstunge erhvervsvirksomhedermed højtuddannet arbejdskraft producererbåde fødevarer, energi og produkter til medicinalindustrien.Sådan lyder scenariet i rapporten 2050 Det bli’r et yndigt land.Samtidig bliver det, der kaldes Intelligent Specialisering enforudsætning for, at kommuner og regioner kan søge EU’sstrukturfonde i den nye planperiode. Det indebærer, at man viltage udgangspunkt i en grundig analyse af et områdes styrkepositioner.På delmødet diskuterer vi, hvad der skal til, for at de nye typererhverv kan lokalisere sig i landområderne. Du får også indbliki den specialiseringsanalyse, som Region Midtjylland har fåetforetaget på vegne af regionens netværk af aktører på fødevareområdet.Oplæg ved:* Afdelingschef Erik Sejersen, Regional Udvikling,Region Midtjylland* Professor Lene Lange, Aalborg UniversitetMødeleder: Mai-Britt Helle Jensen, næstformand forDansk Byplanlaboratoriums bestyrelse og afdelingsleder iFaaborg-Midtfyn KommuneHHvad sker der internationalt på SmartCity fronten – tre eksempler til inspirationDelmødet foregår på engelskAlmere (190.000 indb.) er en new town med planer om atfordoble det nuværende indbyggertal. Derfor bruges data til attilrettelægge byudviklingen, samt til at forbedre det politiskebeslutningsgrundlag og udnyttelsen af kommunens ressourcertil service overfor borgerne.Bristol (430.000 indb.) vil løfte en ambitiøs bæredygtighedsdagsorden,hvor CO 2 -udslippet skal være reduceret med 40% i2020. Projektet Bristol Green Digital City kombinerer indsatseromkring smart energi, smart transport og udvidelse af byensopen data-portal.Malmö (300.000 indb.) har længe arbejdet med bæredygtighedsindsatser– både på miljø-, transport- og boligområdet.I Malmö er Smart City – med al respekt – bare et lag mereovenpå den eksisterende og vedholdende indsats.På delmødet får du indsigt i potentialer og problemer med detpraktiske arbejde med Smart Citybegrebet. Oplæg ved:* Head of Research and Statistics Gerhard Dekker,Gemeende Almere, Holland*Future City Coordinator Lorraine Hudson,Bristol City Council, England* Stadsbyggnadsdirektör Christer Larsson,Malmö Stad, SverigeMødeleder: Thorkild Ærø, næstformand for Dansk Byplanlaboratoriumsbestyrelse og direktør i Statens ByggeforskningsinstitutSBI, Aalborg Universitet

6 Det 63. danske byplanmødeDet 63. danske byplanmøde 7MMarkedsplads – gå efter det, derinteresserer dig blandt eksemplernepå smart planlægning og IKT i DanmarkMarkedspladsen finder sted kl. 14-16.30 på FrederiksbergRådhus. Her kan du sammensætte dit eget programog frit veksle mellem at- overvære et eller flere oplæg i Festsalen- besøge en række bemandende stande i Rådhushallen- netværke i NetCaféenDer tages forbehold for ændringer i de anførte standeog oplæg.Markedsplads på Dansk Byplanlaboratoriums ”Planmesse 2012”Hvordan bruges byen?Et eksempel på digital kortlægning(Illustration: Aalborg Universitet)Oplæg iFestsalenKl. 14-16.30 holdes der oplæg om de nedennævnte temaer.Hvert oplæg varer ca. en halv time, inklusive tid til uddybendespørgsmål. Imellem oplæggene er indlagt pauser med mulighedfor at besøge standene i Rådhushallen og/eller NetCaféen.Københavns open dataportalKøbenhavn og andre byer står over for komplekse udfordringerfor at sikre fortsat vækst og livskvalitet. Der er behov for nyeinnovative løsninger på tværs af alle byens services. Derforinddrager byen sine borgere, brugere, erhvervsliv og vidensinstitutioner,som en aktiv del af de processer, som skaber nye smartebyløsninger. En forudsætning er brug af de data, som byengenererer til at skabe intelligente, ressourceoptimerede ogenergieffektive løsninger. Hvad er potentialerne for at brugesåkaldte big data i byudviklingen, og den dataportal, somKøbenhavns Kommune er i færd med at skabe? Oplæg ved:* Kontorchef Claus Bjørn Billehøj, Økonomiforvaltningen,Københavns KommuneMødeleder: Anne Skovbro, medlem af Dansk Byplanlaboratoriumsbestyrelse og direktør i Økonomiforvaltningen, KøbenhavnsKommuneFlere ting på en gang, det er smartPå Frederiksberg ønsker vi at skabe merværdi ved at kobleforskellige behov og aktiviteter sammen og have blik for,hvordan forskellige investeringer kan understøtte hinanden.Hør om byudviklingsprojektet for Nordens Plads, der handlerom en revitalisering af en hel bydel. Oplæg ved:* By- og Miljødirektør Ulrik Winge, Frederiksberg KommuneMødeleder: Sven Koefoed-Hansen, medlem af Dansk Byplanlaboratoriumsbestyrelse og vicedirektør i NaturstyrelsenBorgerne bygger byenHver sommer opbygges der hvert år et samfund, en by, svarendetil en større dansk kommune. Det er Roskilde Festival. Efterbare 14 dage er der igen en bar mark. Festivalen bygges op, ogtages ned, i et tæt samarbejde med deltagerne og en massefrivillige. De er medskabende i ordets mest positive forstand.Også når det gælder om at udvikle og udnytte nye digitalemuligheder. Hvad kan de danske kommuner lære af dettemidlertidige samfund, den tætte relation til deltagerne ogbrugen af ny smart teknologi? Oplæg ved:* Innovationsdirektør Esben Danielsen, Roskilde FestivalOrange InnovationMødeleder: Marie Louise Madsen, medlem af Dansk Byplanlaboratoriumsbestyrelse og konsulent i Kommunernes LandsforeningStande iRådhushallenStandende er bemandet kl. 14-16.30. På de enkelte stande Den intelligente affaldskurvholdes et kort oplæg, der gentages ca. hver halve time.“Med en solcelledrevet komprimeringsenhed kan denneEfter hvert oplæg er der afsat god tid til spørgsmål og dialog affaldskurv rumme fem gange så meget affald, som en almindeligaffaldskurv. Desuden siger den selv til, når den skalmed dem, der besøger standen.tømmes, og sparer derved kommunen for mange årsværk.”Digital borgerinddragelseOplæg ved:“GPS-teknologien giver muligheder for stedsspecifik borgerinddragelse.Det er ikke længere nødvendigt at hive folk til* Salgschef Nicolai Egebjerg, Veksø A/Sborgermøde kl. 19.00, med GPSer får de en stemme bare ved Smart Aarhusat gøre, som de plejer.” Oplæg ved:“Hvordan gør vi fremtidens by til et godt sted at leve? Vi får* Phd-studerende Anne-Marie Sanvig Knudsen,mere teknologi, men færre ressourcer. I Smart Aarhus arbejderAalborg Universitetborgere og myndigheder, erhvervsliv og vidensinstitutionersammen i en bottom-up inspireret proces om at udnytteSystematiseret bygningsdriftdigitale muligheder.” Oplæg ved:“Der er et stort potentiale gemt i de kommunale bygninger. * Konsulent Line Gerstrand Knive, Smart AarhusVed at systematisere og kvalificere brugen af systemer til driftog service er det muligt at hæve servicenivauet. Men ofte Merværdibliver den tilgængelige information slet ikke brugt til noget.” “Frederiksberg vil være foregangskommune og lade klimatilpasningensætte et tydeligt grønt aftryk på byen. Vi satser påOplæg ved:* Chefrådgiver Bent Michael Nielsen, Orbiconløsninger, der både kan bidrage til klimatilpasning og til bedrebyliv og bykvalitet; løsninger der gør byen mere attraktiv forCity Senseborgerne – eksempelvis grønne anlæg, der både har rekreativ“En funktionel og hensigtsmæssig indretning af byen forudsætterviden om, hvordan folk færdes og bruger byen. Kortlæg-* Byplanchef Sara Paarup, Frederiksberg Kommuneværdi og bidrager til klimatilpasningen.” Oplæg ved:ningen af besøgstal og adfærdsmønstre kan fx omfatte hvordanfolk transporterer sig rundt i byen, hvor de parkerer, og Københavns open dataportalhvordan de færdes i de centrale strøgområder.” Oplæg ved: “Der er behov for ny innovative løsninger på tværs af alle* Projektchef Kristian Bransager, COWI A/Sbyens services. Hvad er potentialerne for at bruge såkaldte bigdata i byudviklingen og den dataportal, som KøbenhavnsDigital kortlægningKommune er i færd med at skabe?” Oplæg ved:“Med flere ekstreme nedbørshændelser i vente er befæstningsgradeni bymiljøer en central parameter. Med nye kortlæg-*Kontorchef Claus Bjørn Billehøj, Københavns Kommuneningsteknikker er det muligt at automatisere kortlægningen af Cyklernes bybefæstningsgrader ud fra flyfotos eller satellitbilleder og“Cykelruteplanlæggeren er integreret i Odense Kommunesdermed udpege de områder, der har størst risiko for at blive nye app OdenseGuide. Det betyder at du kan finde vej til alleoversvømmet.” Oplæg ved:adresser i Odense, men også til byens mange legepladser,* GIS & Remote Sensing Specialist Rasmus L. Borgstrøm, kultursteder, arrangementer m.v. Du kan vælge mellem kortesterute og anbefalet rute, der foretrækker cykelstier frem forDHI GRAS A/Sveje uden cykelsti.” Oplæg ved:Hvor bor kulturnauterne* Landskabsarkitekt Rune Bugge Jensen, Odense Kommuneog hvem interesserer sig for lokalpolitik?“Vi kombinerer geodata med socio-økonomiske variable med ProjectZerodet formål at blive klogere på danskerne og deres hverdag. “ProjectZero er visionen om at gøre hele Sønderborg-områdetVi har udviklet en klassifikation med 30 typer fordelt i otte CO 2 -neutral i 2029 baseret på vækst og grønne jobs. Med engrupper, der fortæller hver deres historie om danskernesbred vifte af banebrydende initiativer blandt områdets virksomheder,institutioner, uddannelsessteder og borgere skaberlivsstil, adfærd og holdninger. Bliv klogere på dine borgeresholdning til miljø, deres motionsvaner og se, hvor din kommuneskirkegængere bor.” Oplæg ved:Planchef Vivian Krøll, Sønderborg Kommunevi i samarbejde vejen mod nullet.” Oplæg ved:* Konsulent Jeanette Mayland Olsen, Geomatic A/S * Adm. direktør Peter Rathje, ProjectZero

8 Det 63. danske byplanmødeDet 63. danske byplanmøde 9UdflugterEfter hovedforedraget “Stedsans i en digital verden”fredag morgen på Frederiksberg Rådhus starter alleudflugter herfra kl. 10.00. Udflugterne er tilbagesenest kl. 15.30 til byplanmødets fælles afslutning pårådhuset.Fredag den 27. september kl. 10.00-15.30Der er loft over antallet af deltagere på de enkelte udflugter,og ønskerne efterkommes i den rækkefølge, tilmeldingmodtages (først til mølle). Angiv venligst ønsker omudflugt på tilmeldingsblanketten i prioriteret rækkefølge.Der tages forbehold for ændringer i udflugtsprogrammerne.Frederiksberg Have og Slot3 Destination i HovedstadenArrangeres i samarbejde med Frederiksberg Kommune.Udflugten er en byvandring.De grønne og karakterfulde bymiljøer på Frederiksbergbidrager til et mangfoldigt byliv. Den identitet skal fastholdesi arbejdet med at udvikle Frederiksberg som destination ihovedstaden.Byvandringen går gennem den historiske Frederiksberg Have– en grøn oase, der fungerer som et rekreativt parkområde,med plads til både leg, motion og afslapning. Herfra går vi tilZoologisk Have, hvor vi skal se dyrenes smarte nye boliger.Udflugten afsluttes på Frederiksberg Allé, hvor arbejdet medden fremtidige metrostation er igang.Hvordan omdanner vi Frederiksberg Allé, så den bibeholdersin charme? Det spørger Frederiksberg Kommune udflugtensdeltagere om.Nyt isbjørneanlæg i ZOO, FrederiksbergSøndermarksskolen, FrederiksbergCopenhagen Business School, Frederiksberg1 Klimabyen for fremtidenArrangeres i samarbejde med Frederiksberg Kommune.Udflugten er en cykeltur.Frederiksberg skal være et bæredygtigt storbyområde, der errustet til fremtidens klimaudfordringer. Med metroen somrygrad for den kollektive trafik har kommunen sat ambitiøsemål for CO 2 -reduktion, der opnås gennem satsning på energieffektiviseringog vedvarende energi.På cykelturen går vi også under jorden og oplever arbejdetmed at anlægge metro-cityringen, der på Frederiksberg får trenye stationer – heraf én i Frederiksberg bymidte. Vi besøgerdesuden KU Science (den tidligere Landbohøjskole), hvor viskal høre om spændende forslag til klimatilpasning, samtSøndermarksskolen, der bliver Frederiksberg Kommunes førsteESCO-projekt.Hvordan sikrer vi storbyen mod fremtidens klimaforandringer?Det spørger Frederiksberg Kommune udflugtens deltagereom.2 VidensbyenArrangeres i samarbejde med Frederiksberg Kommune.Udflugten er en cykeltur.Frederiksberg har en lang historie som uddannelses- og vidensby.De centralt beliggende campusområder er tydelige ibybilledet og udgør markante omdrejningspunkter for byensrum og dynamik.På cykelturen følger vi Frederiksbergs grønne forbindelseDen Grønne Sti. Den er anlagt som en kombineret cykel- oggangsti, der bl.a. skaber forbindelse mellem campusområderne.Vi skal besøge Diakonissestiftelsen, der er en traditionsriginstitution under omdannelse. Vi besøger også KU Science(tidligere Landbohøjskole) og CBS (Copenhagen BusinessSchool), hvor vi hører om udviklingsplanerne og ser i praksis,hvordan man som kommune kan arbejde med et byintegreretcampus.Hvordan arbejder vi bedst med at skabe et byintegreretcampus? Det spørger Frederiksberg Kommune udflugtensdeltagere om.Nye boliger og erhverv i Flintholm-kvarteret, Frederiksberg4 Livskvalitet i hverdagenArrangeres i samarbejde med Frederiksberg Kommune.I udflugten indgår byvandring samt transport med metroog bus.Frederiksberg skal være et levende byområde, der understøtterborgernes livskvalitet. Attraktive boliger i levende kvarterer ognærhed til offentlig service udgør gode rammer for hverdagsliveti byen.På byvandringen besøger vi Flintholm-kvarteret, Frederiksbergsnye bydel, der rummer både erhverv, boliger og kulturtilbud.Bydelen er forsynet med både S-tog og metro og der arbejdesmed nye byrum og forbindelser i området. Vi besøger ogsåPorcelænshaven, den tidligere Kgl. Porcelænsfabrik, som nurummer attraktive boliger. Til sidst skal vi se det gamle svømmehalskvarter,hvor vi vil opleve et byfornyet kvarter med båderenoverede og oprindelige gårdanlæg.Hvordan sikrer vi, at vores byrum indrettes socialt bæredygtigt?Det spørger Frederiksberg Kommune udflugtens deltagere om.

10 Det 63. danske byplanmødeDet 63. danske byplanmøde 115 Smart byomdannelse i forstadenArrangeres i samarbejde med Albertslund KommuneAlbertslundkonceptet kombinerer energi- og omkostningseffektivteknologi, forbedret indeklima og rationelle byggemetoder.Det har været vigtigt at finde løsninger, som beboernekan bakke op om, og som sikrer, at boligerne bliver tidssvarende.På udflugten skal vi opleve Alberslundkonceptet ipraksis og besøge Albertslund Syd, hvor 1/3 af de 2200 boligernu er renoverede. Vi møder nogle af beboerne og hører,hvordan det er at bo der. Vi skal også se den nye Albertslundlampe,der afløser den gamle – alle kommunens lysarmaturerskal udskiftes, så de bliver mere smarte og kan styres frarådhuset.7 Bæredygtig forstad – hele vejen rundtArrangeres i samarbejde med Hvidovre KommuneHvidovre Kommune arbejder med at revitalisere forstaden ogden kulturhistorie som området ligger inde med, som etprodukt af velfærdstatens udvikling. Vi besøger AvedøreHolme, som i 60erne blev udlagt som et område til tung,forurenende industri. Kommunen vil gerne ændre områdetsanvendelse, og grundejerforeningen arbejder på at få engrønnere profil. Senere besøger vi Avedøre Stationsby, hvor viskal nyde udsigten fra taget af Store Hus, der er energirenoveretmed solenergianlæg på gavlen og taget. Til sidst besøger viAvedørelejren, hvor de tidligere kasernebygninger er omdannettil et moderne byområde med boliger, kreative erhverv ogkulturinstitutioner.Byomdannelse i AvedørelejrenRenoverede boliger i Albertslund Syd8 Blå og grønne løsningerArrangeres i samarbejde med Københavns KommuneUdflugten er en introduktion til, hvordan man kan arbejdemed at realisere grønne og blå løsninger i lyset af klimatilpasningsudfordringen.Vi hører om Københavns Kommunesklimatilpasningsplan og skybrudsplan – og besøger tre forskelligeprojekter:Ågenopretningsprojekt Harrestrup Å, der skaber gode naturbetingelserog oplevelser for borgerne langs parkstrøget, somafgrænser kommunen mod vest. Dernæst besøger vi Skt. AnnæPlads i indre by, der skal omdannes til et smukt grønt byrum,hvor der også etableres lokal regnvandshåndtering. Udflugtenafsluttes i klimakvarteret Skt. Kjelds på Østerbro, hvor vi hørerom planerne for Tåsinge Plads, Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen.Bæredygtige boligbebyggelseri Egedal og Stenløse6 Bæredygtigt byggeriArrangeres i samarbejde med Egedal KommuneEgedal Kommune har længe planlagt for bæredygtigt byggeri.Vi besøger bydelen Stenløse Syd, der fuldt udbygget vil rumme800 boliger med både klyngehuse, parcelhuse, rækkehuse ogetageboliger. Hele bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelseog er et af landets største, samlede lavenergiboligområder.Kommunen har netop færdiggjort en lokalplan for enbiobaseret varmecentral. Vi besøger desuden Egedal byudviklingsområdeved Egedal Station. Her er der opført et supermarkedi lavenergiklasse 2015 med solceller på taget, ogkommunen er i gang med at opføre et byggeri, der kombinereret rådhus og sundhedshus med plejeboliger og ældreegnedeboliger i bygningsklasse 2020.Solenergianlæg på Store HusKlimakvarteret Skt. Kjelds (animation)Genopretning af Harrestrup Å (animation)

12 Det 63. danske byplanmødeDet 63. danske byplanmøde 1311 Vidensbyen – netværksledelse i praksisArrangeres i samarbejde med Lyngby-Taarbæk KommuneHvordan kan campus, by og erhvervsliv blive bundet bedresammen? Netop dette arbejder man på i Lyngby-TaarbækVidensby, som er en forening, der tæller aktører fra kommune,forsknings- og uddannelsesinstitutioner, almen boligsektor ogerhvervsliv. På udflugten ser vi på potentialerne og undervejsmøder vi flere af vidensbyens aktører, der fortæller om samarbejdetog byudviklingen. På en byvandring i Kgs. Lyngby skalvi se og høre om områdets fortætning gennem årene. Desudenbesøger vi DTU og forskerparken Scion DTU, hvor Vidensbyenssekretariat bor. Turen afsluttes med besøg hos virksomhedenHaldor Topsøe.9 Smart HovedstadArrangeres i samarbejde med Københavns KommunePå udflugten skal vi opleve eksempler på smarte løsninger ihovedstadsområdet. Vi starter med at se IBMs udstilling’Smarter City Challenge’. Derefter besøger vi KøbenhavnsUniversitets Green Lighthouse, Danmarks første offentligeCO 2 -neutrale bygning. Ved havnebadet på Islands BryggeHavnebadet på Islands Brygge12 Regnvand som driverByfortætning i Kgs. Lyngby (animation)hører vi fortællingen om havnebadets tilblivelse og brug afsmart teknologi. Sidst besøger vi Dansk Design Center, dertilbyder programmører gratis undervisningsforløb i at brugekommunens ’Big Data’ til at udvikle smarte løsninger.Arrangeres i samarbejde med Roskilde KommuneDu kan vælge mellem at deltage i udflugten på cykel (12.A)eller med bus (12.B)Vi besøger byudviklingsområdet MUSICON med denprisvindende Rabalderpark, hvor skaterne har mulighed for atboltre sig i regnvandskanaler og regnvandsbassiner, når ikke deer fyldt med regnvand. Ved vandkanten er der anlagt enoplevelsessti med beplantning, fitnessredskaber, trampoliner,siddemøbler og hængekøjer. Senere besøger vi DTU RisøCampus, hvor vi hører om planer for en ny cleantech-forskerparkmed mange vidensarbejdspladser og sammenhængenmed Det gamle Risø. Endelig besøger vi den nyere Trekronerbydel,hvor der er arbejdet med storskala-afledning af regnvand.Her ser vi på terræntilpasning og render til vandafledningi bydelen med alternative boformer, universitet, skole ogkulturinstitutioner.10 Smart City = CykelbyArrangeres i samarbejde med Københavns KommuneUdflugten er en cykelturVi kører ad Den grønne cykelrute og hører om samarbejdetmellem Frederiksberg og Københavns Kommune. De grønneruter er et højklasset cykelprojekt, der skaber en lang sammenhængendecykelsti igennem grønne omgivelser. Vi kører adNørrebrogade og oplever Etape I, der er etableret med bredecykelstier og fortove og snakker om udfordringer og potentialerfor at skabe bedre cykelforhold og handelsliv på trafikeredestrækninger. Dernæst kører vi til Nyhavn og ser den nye bro,der vil gøre det nemmere at komme fra Østerbro til Christianshavnog Amager. Desuden kører vi ad Østerbrogade oghører om kommunens arbejde med at skabe intelligentegrønne bølger, hvor både busser og cyklister prioriteres.Rabalderparken i MusiconBredere cykelstier og fortove på Nørrebrogade

14 Det 63. danske byplanmødeDet 63. danske byplanmøde 15Praktiske oplysningerByplanmødets hovedforedrag torsdag formiddag findersted i Koncertsalen i Det Kgl. Danske Musikkonservatorium(det tidligere Radiohus), Julius Thomsens Gade 1,1974 Frederiksberg C.Frokost og delmøder torsdag finder sted her og i andrecentralt beliggende lokaler på Frederiksberg.Middag og aftenarrangement torsdag finder sted påRadisson Blu Falconer, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg.Hovedforedraget fredag morgen samt mødets fælles afslutningfredag eftermiddag finder sted på Frederiksberg Rådhus.DeltagerafgiftPrisen pr. deltager fra kommuner, regioner og andre, deryder fuldt tilskud til Dansk Byplanlaboratorium i 2013 erkr. 5.275,-. Der ydes rabat til studerende og arbejdsløse.For alle andre er deltagerafgiften kr. 7.050,-.Afgiften inkluderer måltider med drikkevarer, udflugter ogdeltagermateriale – herunder BYPLANNYTs septembernummer.Overnatning er ikke inkluderet i deltagerafgiften(se herunder).OvernatningTilmelding og betalingTilmelding til Det 63. danske Byplanmødeforetages online på vores hjemmesidewww.byplanlab.dk/byplanmodet.Tilmelding skal være Dansk Byplanlaboratoriumi hænde senest mandagden 5. august 2013. Bekræftelse og faktura fremsendes, nårtilmelding er modtaget i Byplanlaboratoriet.Ved afbud efter tilmeldingsfristen den 5. august og til og medonsdag den 11. september 2013 betales et gebyr på kr. 500.Ved afbud efter den 11. september betales den fulde deltagerafgift.Der er loft over deltagerantallet, og det kan blive nødvendigtat prioritere tilmeldingerne efter modtagelsesdato.I givet fald oprettes en venteliste.HRG Nordic står for formidling af hotel værelser i forbindelsemed byplanmødet.Reservation af overnatning foretages online via link tilHRG Nordic på www.byplanlab.dk/byplanmodet. Her findesoplysninger om hotellernes beliggenhed, priser, betingelser forbetaling m.v.Reservation skal være HRG Nordic i hænde senest mandagden 5. august 2013. Reservationer sker i den rækkefølge demodtages. Bekræftelse og faktura fremsendes fra og betales tilHRG Nordic.Yderligere information om overnatning kan fås ved henvendelsedirekte til HRG Nordic: Mie Eriksen, tlf. 70 80 82 30,e-mail: mie.eriksen@hrgworldwide.comKlatretårn i Aksel Møllers Have, FrederiksbergDansk Byplan laboratorium er en selvejende, uafhængiginstitution, hvis formål er at fremme by- og landskabsplanlægningi Danmark.Programmet er udsendt af Dansk Byplanlaboratorium juni 2013Tilrettelæggelse: Henrik Witthøft (ansv.) og Christian BroenLayout: Mark Gry Christiansen og Henrik WitthøftTryk: Handy-Print A/S, SkiveFra DB-kurset ”Den programmerbare by” (2012)(Illustration: Aalborg Universitet)Fotos er venligst stillet til rådighed af:Frederiksberg Kommune: for- og bagside, side 8, 9 (øverst og nederst t.v.) og 15Albertslund Kommune: side 10 (øverst)Egedal Kommune: side 10 (midt og nederst)Hvidovre Kommune: side 11 (øverst og midt)Københavns Kommune: side 5, 11 (nederst) og 12Lyngby-Taarbæk Kommune: side 13 (øverst)Roskilde Kommune: side 13 (nederst)Aalborg Universitet: side 6 (nederst)Dansk Byplanlaboratorium: side 6 (øverst) og 14Vilhelm Lauritzen Arkitekter/Jens Lindhe: side 3ZOO/Henrik Sørensen: side 9 (øverst t.h.)

16Det 63. danske byplanmødeDansk ByplanlaboratoriumNørregade 361165 København KTlf. 33 13 72 81Fax 33 14 34 35db@byplanlab.dkwww.byplanlab.dk