Verdensøkonomiens akilleshæl er sort, fedtet og ... - Danske Bank

36 renter & obligationerCentralbanker varslerrentestigningerECB ventes at sætte renten op allerede i april, mens Federal Reserve med opstramninger ikkefør hen imod midten af 2012 spås at blive en af de sidste centralbanker, der hæver renten.Vi er på vej ud af æraen med lave renter,mener renteanalytikerne i Danske MarketsResearch (DMR). ECB forventes efter klareudmeldinger fra præsident Jean-Claude Trichetat hæve renten allerede i april. I Danmarkfølger Nationalbanken ECB som enskygge og vil derfor følge med, mens Sverigeog Norge i samme ombæring fortsætterde rentestigninger, de allerede har påbegyndt.Bank of England ventes at strammerenten i august, mens Federal Reserve (Fed),der fører den mest ekspansive pengepolitikaf alle ikke ventes at hæve den ledende rentefør i midten af 2012.Generelt er der lagt op til stigende globalerenter og en fladning af rentekurverne, dade kortere renter ventes at stige mere end delange renter i takt med, at renteforhøjelsernerykker nærmere. Mest udtalt ventes fladningenaf rentekurven at være i euroområdet,hvor renterne også stiger mere over helekurven end i USA og Storbritannien. DMR’sprognose for EUR-renterne ligger over forward-renterne- dvs. DMR forventer højererenter end markedet - mens USD- og GBPprognosener mere på linje med forwardmarkedet.USADet går fremad i USA i en grad – en årligvækstrate på 4 pct. gennem hele året - såman nu kan begynde at ane en ende på denhistoriske lavrentepolitik. Ganske vist ventesFed ikke at hæve renten med en kvart føri 2. kvartal 2012 og det samme i de efterfølgendeto kvartaler. Men et vendepunkt vilformentlig blive markeret med afslutningenaf obligationsopkøbsprogrammet i juni i år,som indtil da fastlåser pengepolitikken. Tiltrods for stigende føde- og råvarepriser venteskerneinflationen, som er det prismålFed holder mest øje med, at være fortsat megetlav både i år og næste år.Den amerikanske rentekurve er megetstejl. Der forventes en begyndende fladningaf kurven her i første halvår, som tager tili andet halvår i takt med at normaliseringenaf pengepolitikken og renteforhøjelsernerykker nærmere.EurolandOgså i Euroland er opsvinget ved at bide sigfast – væksten i Tyskland ventes på 3 pct.,mens Frankrig, Benelux, Finland og Østrigogså ventes at vokse over trend. Men selvom væksten er lidt lavere end i USA, så vilECB stramme renten først, hvilket hængersammen med, at en stabil, lav inflationhar højeste prioritet i den europæiske centralbank.Men inflationen er også over de 2pct., som er målet, og det forventes at holdeåret ud. Derfor har ECB i form af Trichetmeldt hårdt ud for nylig i en grad, der givergrund til at forvente en rentestigning i aprilpå 0,25 pct. – fulgt op af lignende stramningeri juli, oktober og januar. Derefter tagerECB muligvis en pause, når økonomienbremser op og inflationen dykker under 2pct. igen.DMR venter en hurtigere stigning i de2-årige renter end det så ud til for et parmdr. siden, hvor ECB-stramningerne syntesat ligge længere ude i horisonten. Og de højererenter ventes at trække de lange rentermed op. Der er lagt op til en fladning af den2-10 årige rentekurve, men dette er alleredeindpriset i markedet.DanmarkDer er udsigt til fremgang de næste to år,men væksten kan ikke følge med euroenskernelande. Det ventes, at ved udgangen af2012 vil BNP ligge mere end 1 pct. under niveauetfra før krisen satte ind. Selv om arbejdsmarkedethar vist tegn på bedring, såventes ledigheden at stige yderligere fremmod sommeren i år – herefter er der udsigttil et mindre fald.Det forventes, at Nationalbanken følgerECB i april, hvilket formodes at indebære atbåde repo- og indskudsbevisrenten hævesmed 25 bp – og formentlig med 10 bp yderligeresom et naturligt led i normaliseringen.F1-renten stiger gradvist i takt med udviklingenpå pengemarkedet. De danske obligationsrentervil som normalt udvikle sigparallelt med de tyske – det vil sige vi får enfladning af rentekurven. Det 10-årige rentespændventes at være uændret 10bp i 2011.AnbefalingerVi har det seneste halve år nedvægtet varighedeni flere omgange i takt med, at renterneer steget, og det holder vi fast i med udsigtentil fortsatte rentestigninger.Vi fastholder en overvægt af realkreditobligationer,hvilket blandt andet skyldes forventningenom indsnævring af rentespændetmellem stats- og realkreditobligationer,generelt stigende renteniveau med tilhørendelavere konverteringsaktivitet samt fladererentekurve.Porteføljerne indeholder fortsat en blandingaf det ”hele” – mere eller mindre rentefølsommeobligationer. Det er vigtigt, atman har en vis spredning af renterisikoeni sin obligationsportefølje, da vi jo ikke medsikkerhed kender renteudviklingen..Vi anbefaler 1-3-årige flexere samt CI-BOR-obligationer, som er variabelt forrentedeobligationer, knyttet til enten 3 eller 6mdr. CIBOR, hvilket betyder at renten justereshhv. hver tredje og sjette måned. 20-årige4%’ere samt 30-årige 5%’ere anbefalesogså. Specielt de 30-årige 5%’ere skal mandog holde øje med ved fortsat stigende rente,da varigheden stiger i takt med stigenderenter. Også 10-årige CF’ere bør indgå i porteføljen.Det er de såkaldte ”Cap-Floatere”– dvs. variabelt forrentede obligationer medet tilknyttet renteloft, som låntager betaleren præmie for. I scenarier med begrænsederentestigninger er det også et attraktivtpapir for investor. Generelt anbefaler vi fokuspå likvide og højt ratede udstedelser.Den konkrete fordeling af forskellige papireri porteføljen afhænger af investors risikovillighedog tidshorisont, hvorfor du bedestale med din rådgiver.