Verdensøkonomiens akilleshæl er sort, fedtet og ... - Danske Bank

34 videnskab & teknologiVi får brug for robotloveIsaac Asimov, videnskabsmanden, der valgte at blive science fiction forfatter, er et ikon blandt sci-fi forfattere og skrevbl.a. I, Robot, som består af ni noveller. Han introducerede i 1942 i novellen Runaround The Three Laws of Robotics:1. A robot may not injure a human being or, through inaction, allow a human being to come to harm.2. A robot must obey any orders given to it by human beings, except where such orders would conflict with the First Law.3. A robot must protect its own existence as long as such protection does not conflict with the First or Second Law.Professor advarer om kommende verdenskrigHugo de Garis er en anden videnskabeligwonderboy, som startede ud med teoretiskfysik, men skiftede til primært kunstig intelligens.Han har arbejdet mange forskelligesteder i verden, senest på The Schoolof Information Science and Technology påXiamen University i Kina, hvor han indtilpensioneringen sidst i 2010 stod i spidsenfor et projekt, der gik ud på at bygge Kinasførste kunstige hjerne. Hugo de Garis, sombl.a. har skrevet bogen The Artilect War:Cosmists vs. Terrans: A Bitter ControversyConcerning Whether Humanity ShouldBuild Godlike Massively Intelligent Machines- er enig med Kurzweil i, at vi er på vejmod en Singularitet inden for teknologi.Hans argumenter er bl.a. følgende;Moore’s Law, som siger, at antallet af transistorerpå en chip fordobles hver 18. månedholder stadig efter 40 år, og vil holdetil omkring 2020, hvor transistorerne nåratomstørrelse. På det tidspunkt vil vi altsåvære i stand til placere en bit af informationpå et enkelt atom. Disse atom-bits vil værei stand til at skifte deres status (0 eller 1) pået femtosekund, som er 1/10 15 sekund. Idetder er 10 24 atomer i et håndholdt objekt påstørrelse med et æble, så er kapaciteten tilinformationsbearbejdning i et objekt af denstørrelse på omkring 10 40 bits per sekund,pointerer de Garis i et papir fra 2008. Tilsammenligning er tallet for den menneskeligehjerne 10 16 bits per sekund. Altså en forskeli den kunstige ”hjernes” favør på 10 24– altså 1.000.000.000.000.000.000.000.000mere end menneskehjernen.Men det er ikke i sig selv nok at have enenorm ”processor”-hastighed for at skabehyperintelligens, der kan overgå menneskets.Der skal også ”neurale” forbindelsertil, der minder om det, man finder i hjernen,som er kendetegnet ved 100.000 mia.interneurale forbindelser. Men det er ogsåpå vej. Ligesom nanoteknologien vil muliggøreat lagre en bit på et enkelt atom, så vilden også give værktøjerne til at aflure denmenneskelige hjernes hemmeligheder.Forskeren Henri Markram arbejder iSchweiz med at bygge verdens første kunstige”sind” – en kunstig hjerne med en bevidsthedom sin egen eksistens – som efterplanen skal være klar i 2018. Foreløbiger hans vigtigste resultater, at han har kortlagthver eneste forbindelse i en enkelt kortikalsøjle i en rottes hjernebark (en rottehar tusind sådanne søjler, hver beståendeaf 10.000 tæt forbundne neuroner, og denmenneskelige hjerne har omkring en million).Denne detaljerede viden om forbindelserer blevet lagt i supercomputere, så neuroforskernekan udføre eksperimenter i en computer.Man kan få supercomputeren til atudføre de samme funktioner som en kortikalsøjle i en rottes hjernebark, men en milliongange hurtigere. Ifølge Moore’s Law vilrottens fulde hjernefunktion være simuleretindenfor et årti og den menneskeligehjerne et årti eller to senere.Huge de Garis er overbevist om, at en af destørste industrier i 2030 vil være ”kunstigehjerner”, anvendt til at styre hjemmerobotter,som vil være intelligente og brugbare.Millioner, hvis ikke milliarder af mennesker,vil være villige til at bruge flere pengepå en husholdningsrobot end på en bil.Men udviklingen stopper selvfølgeligikke med husholdningsrobotter. Han mener,at menneskeheden vil blive opdelt i tregrupper:The Cosmists – som går ind for at bygge maskinermed intelligens langt større end voresegen.The Terrans – vil være imod, da de frygtermenneskeheden kan blive udryddet af dekunstige livsformer.The Cyborgists – vil fusionere med denkunstige intelligens.Hugo de Garis er dybt uenig med Ray Kurzweili hans optimistiske forudsigelser,som antager, at udviklingen af kunstig intelligenskun vil være godt for menneskeheden.”Jeg tror, det vil være en katastrofe. Jegser en krig komme, "Artilect krigen", ikkemellem artilects (sammentrækning af artificialintelligence, red.) og mennesker somi filmen Terminator, men mellem Terrans,Cosmists og Cyborgists. Dette vil blive denværste og mest passionerede krig menneskehedennogensinde har kendt, fordi indsatsen- overlevelsen af vores art - aldrig harværet så høj. Givet perioden i hvilken krigenvil forekomme, det sene 21. århundredemed den tids våben, vil omfanget af krigenikke blive i millionerne som i det 20.århundrede (det blodigste i historien, med200-300 mio. mennesker dræbt i krige, udrensninger,holocausts og folkedrab) men imilliarderne. Der vil blive gigadød.,” skrevHugo de Garis i Forbes i 2009.