Verdensøkonomiens akilleshæl er sort, fedtet og ... - Danske Bank

32videnskab & teknologi”Within 30 years we will have the means to create superhumanintelligence. Shortly after, the human era will be ended.”Vernor Vinge, in ”The Coming Technological Singularity”Kurzweil, der i dag er 62 år, håber, at hankan holde sig i live til den tid og gør, hvadhan kan med motion, sund kost og op mod200 sundhedspiller dagligt. For til den tidvil vi nemlig have teknologien til at fusioneremed computerne.Vi vil i 2045 have mulighed for, at nanorobotterdrøner rundt i blodbanerne ogsørger for at holde os raske; vi vil have diverseelektroniske dimser indopereret i os,så vi er koblet til computere (eller har computerei os) og er online hele tiden. Fornøjelsenved Trivial Pursuit forsvinder, men tilgengæld er der en anden fordel, i hvert faldi Kurzweils vision. Han mener, at vi ganskeenkelt vil være så fremskredne i teknologiog sundhedsvidenskaber, at vi bliver udødelige.Vi kan ganske enkelt fusionere medcomputere, kunstig intelligens og andenelektronik, så vi bliver cyborgs.Ja, det lyder langt ude, men tænk lige overnogle af de fremskridt, der er sket de senesteårtier. F.eks. at den gennemsnitlige mobiltelefoni dag størrelsesmæssigt og prismæssigter en milliontedel af og tusind gangemere kraftfuld end den computer, som Kurzweilbrugte på MIT for 40 år siden.I dag har 30.000 patienter med Parkinsonsen computer på størrelse med en ærtimplanteret i hjernen. Tre blinde tyske patienterblev i november 2010 i stand til at semed et indopereret aggregat. Google er nåetlangt med computere, der kan køre biler.2.000 robotter kæmper i dag side om sidemed soldaterne i Afghanistan. Lykkepillerkan fjerne dårligt humør, og hjerneforskeresiger det kun er et spørgsmål om tid, før vihar piller, der kan gøre os morsomme, charmerendeeller andet. Og Viagra er jo alleredeopfundet...Og udødeligheden? Allerede i november2010 kunne forskere fra Harvard berette iNature om enestående resultater. Det harlænge været kendt, at fysisk degenereringer forbundet med telomerer, som er segmenteraf DNA i enden af kromosomer. Hvergang en celle deler sig, bliver dens telomererkortere, og det er velkendt, at denne procesforårsager en lang række aldersrelateredelidelser - og når en celle til sidst går tørfor telomerer, kan den ikke reproducere sigselv mere og dør. Men et enzym kaldet telomerasekan reversere processen, hvilketer en forklaringerne på, at kræftceller leverså længe. Harvardforskerne behandledenormale celler med telomerase i mus, somled af aldersrelateret degenerering. Skaderneforsvandt. Aldringen var ikke blot sat istå, den var reverseret. Musene blev yngre...I en anden undersøgelse har man i muskonstateret samme enestående egenskabsom hos visse fisk. Man beskadigede hjertethos mus kun få dage gamle, og inden for deførste syv dage af levetiden var de i stand tilat regenere fuldstændigt, uden arvæv. Deter første gang, man har observeret denneevne hos pattedyr, og forskerne mener, atmennesker har samme iboende egenskab,som imidlertid også forsvinder ret hurtigt.Men den kan evt. bevares ved brug af stamceller.Forskningen fortsætter.Moralske dilemmaerDet er meget muligt, at Kurzweil tagermunden rigeligt fuld, når han ligefremtaler om udødelighed. Man kan også kritiserehans tidsramme og generelle antagelserfor at være for optimistiske. Teknologiskefremskridt er som tveæggedesværd, de kan bruges og misbruges – ogvelvidende, at mennesker er irrationellevæsener, der ofte også kan være ondskabsfulde,egoistiske og grådige, så er deten farlig cocktail.Men teknologi kan ikke bremses. Hvismulighederne er der, bliver de udforsketog udnyttet. Så vi må forholde os til, at verdenbliver forandret voldsomt i de kommendeårtier. Vi bliver ikke nødvendigvis udødelige,men vi vil kunne forlænge levetidendrastisk, og vi vil kunne blive meget klogere.Det giver naturligvis moralske dilemmaer.Når unge forældre til den tid ser på deresbørn, skal de overveje, om de vil ladedem være normale mennesker – eller omman lige skal forstærke dem med noget ekstracomputerkapacitet i hjernen, så de ikkehalter efter de andre børn i vuggestuen, børnehavenog skolen. Ganske vist vil de ændrepersonlighed, hvis man gør det, menman er jo interesseret i, at de klarer sig godt,ikke?Men her er det vigtigt at pointere, at teknologiskudvikling, selv om den går stadigthurtigere, ikke sker lige pludseligt. Det eren gradvis proces, og vi tager (generelt) hurtigtteknologiske landvindinger til os somen naturlig del af hverdagen. Dem, der bliverforældre i 2045, vil være vokset op med,at teknologiske værktøjer er en integreretdel af livet, som til stadighed kan gøreden mere spændende og lettere. Ligesombørn og unge i dag ikke stiller spørgsmålstegnved om Nintendo, Smartphones, hurtigecomputere og iPods er dårligt for dem.For forældre i 2045 bliver det slet ikke nogetspørgsmål om deres børn skal have elektroniki kroppen. Det bliver en selvfølge, fordet har de allerede selv. Måske.Det er svært at spå om fremtiden. Menat verden bliver helt anderledes end den vikender i dag, det er helt sikkert.May Technology Save Us All.