30Videnskab & Teknol<strong>og</strong>iI, RobotIsaac Asimovs b<strong>er</strong>ømte roman <strong>er</strong> ikke helt ude i hampen.Kunstig intelligens har man talt om sidencomput<strong>er</strong>ens opfindelse, <strong>og</strong> det har skabten del debat <strong>og</strong> science fiction gennem tid<strong>er</strong>ne.Debatten blussede op, da daværendev<strong>er</strong>densmestet Garry Kasparov tabte i skaktil Deep Blue i 1997, <strong>og</strong> igen for nylig da Watsonsl<strong>og</strong> USA’s mest suv<strong>er</strong>æne menneskeligevind<strong>er</strong>e i Jeopardy.Men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> stor forskel på de to sejre. HvorDeep Blue hele tiden regnede konsekvens<strong>er</strong>neaf alle træk igennem, så var Watsonsopgave and<strong>er</strong>ledes kompleks <strong>og</strong> krævende,idet ”han” skulle forstå spørgsmål i talespr<strong>og</strong>.Watsons hemmelighed var til delsret sofistik<strong>er</strong>ede algoritm<strong>er</strong>, men <strong>og</strong>så enenorm comput<strong>er</strong>kraft i form af 90 s<strong>er</strong>v<strong>er</strong>e,15 t<strong>er</strong>abyte af hukommelse <strong>og</strong> 2.880 paralleltforbundne mikroprocessor<strong>er</strong>. Men Watsonsvarede ikke rigtigt på alle spørgsmål,n<strong>og</strong>le var helt uden for sammenhængen.Watson lær<strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid af sine fejl. Menselv om han kunne slå USA’s JeopardyChampions <strong>er</strong> det ikke ensbetydende med,at han kan regnes som en egentlig konkurrenttil mennesk<strong>er</strong>. Watson har ikke n<strong>og</strong>enbevidsthed om, hvad han <strong>er</strong>, <strong>og</strong> man kanikke føre en samtale med ham, end ikke påsmall talk niveau. Det vil hans eft<strong>er</strong>følg<strong>er</strong>ekunne gøre ikke så langt ude i fremtiden itakt med den voldsomme teknol<strong>og</strong>iske udvikling.Comput<strong>er</strong>teknol<strong>og</strong>i har i dag m<strong>er</strong>efremgang på en time, end den havde de første90 år af dens levetid.Ekspontentiel udviklingRay Kurzweil, am<strong>er</strong>ikansk videnskabsmand<strong>og</strong> fremtidsforsk<strong>er</strong>, har meget stor tiltrotil kunstig intelligens inden for ov<strong>er</strong>skueligfremtid. Kurzweil var et vidund<strong>er</strong>barn,som hurtigt besluttede at blive opfind<strong>er</strong>. Detblev han så all<strong>er</strong>ede i drengeårene, <strong>og</strong> hansusede igennem studi<strong>er</strong>ne på MassachusetsInstitute of Technol<strong>og</strong>y (MIT) uden nævneværdigtfremmøde til forelæsning<strong>er</strong>ne<strong>og</strong> gradu<strong>er</strong>ede all<strong>er</strong>ede som 21-årig med endobbeltgrad i comput<strong>er</strong>videnskab <strong>og</strong> creativewriting.Han har lavet en hel del opfindels<strong>er</strong> gennemtiden, har fl<strong>er</strong>e selskab<strong>er</strong>, har gættetrigtigt på n<strong>og</strong>le fremtidsudvikling<strong>er</strong> <strong>og</strong> fork<strong>er</strong>tpå andre, har skrevet adskillige bøg<strong>er</strong>,hvoraf fire <strong>er</strong> blevet bestsell<strong>er</strong>e. En af dem– The Singularity is Near – handl<strong>er</strong> om det,han brænd<strong>er</strong> all<strong>er</strong>mest for, nemlig kunstigintelligens.Kurzweils fremtidsvision<strong>er</strong> om, at mennesketkan blive udødeligt all<strong>er</strong>ede om 34år ell<strong>er</strong> d<strong>er</strong>omkring <strong>er</strong> d<strong>er</strong> delte mening<strong>er</strong>om, men før vi kast<strong>er</strong> os i det, så lad os sepå Kurzweils grundlæggende obs<strong>er</strong>vation.Kurzweil bas<strong>er</strong><strong>er</strong> nemlig sine teknol<strong>og</strong>iskeforudsigels<strong>er</strong> på det, han kald<strong>er</strong> ”thelaw of accel<strong>er</strong>ating returns”, som ganske
31I find death unacceptableRay Kurzweil, videnskabsmand, som håb<strong>er</strong> den videnskabelige <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>iskeudvikling en dag gør det muligt for ham at genskabe sin afdøde far.enkelt <strong>er</strong>, at teknol<strong>og</strong>iske fremskridt ikkeforegår på lineær vis, men følg<strong>er</strong> en eksponentieludvikling. Altså forenklet sagt enudvikling ikke som 1, 2, 3, 4... men snar<strong>er</strong>esom 1, 2, 4, 8... Præsent<strong>er</strong>et i en graf lign<strong>er</strong>det en ishockeystav – den start<strong>er</strong> fladt ud in<strong>og</strong>le år, <strong>og</strong> så komm<strong>er</strong> d<strong>er</strong> en kraftig stigning,som ofte misforståes som et und<strong>er</strong>liggendegennembrud, men blot <strong>er</strong> en fortsættelseaf den eksponentielle udvikling.Det <strong>er</strong> en sammenhæng, som i høj gradkendes fra informationsteknol<strong>og</strong>iens v<strong>er</strong>den.Comput<strong>er</strong>kraft <strong>og</strong> int<strong>er</strong>nettets hastighedfordobles for hv<strong>er</strong>t år. Den eksponentiellesammenhæng fra comput<strong>er</strong>v<strong>er</strong>denenpåvirk<strong>er</strong> naturligvis <strong>og</strong>så andre områd<strong>er</strong>end informationsteknol<strong>og</strong>ien i sig selv, <strong>og</strong>giv<strong>er</strong> mulighed for enorme fremskridt i eksempelvisbiol<strong>og</strong>i, pharma <strong>og</strong> genetik.Tag The Human Genome Project. I 1990havde forsk<strong>er</strong>ne kun beskrevet 1/10.000 afI-robot © 2004 twentieth century foxdet humane genom på et år. Men så satte desig et mål om at kunne beskrive det 100 pct.på 15 år. Eft<strong>er</strong> syv år var kun 1 pct. beskrevet.Men det var ikke, fordi projektet ikkevar på sporet, for det var det. Fremskridteneblev nemlig fordoblet for hv<strong>er</strong>t år, <strong>og</strong> detbetød, at når forsk<strong>er</strong>ne havde nået 1 pct., såvar de faktisk kun syv år fra målet. Og detblev nået i 2003.Vi tænk<strong>er</strong> lineærtKurzweil påpeg<strong>er</strong>, at det <strong>er</strong> en integr<strong>er</strong>etdel af vores natur at tænke lineært, <strong>og</strong> d<strong>er</strong>for<strong>er</strong> vores pr<strong>og</strong>nos<strong>er</strong> for teknol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> videnskabeligforskning ofte helt ved sidenaf. Eksempelvis på en<strong>er</strong>giområdet, hvorKurzweil spår, at solen<strong>er</strong>gi <strong>er</strong> fremtiden –vi har 10.000 gange m<strong>er</strong>e sollys, end vi harbrug for, hvis vi tal<strong>er</strong> om det globale en<strong>er</strong>giforbrug.Han men<strong>er</strong>, at vi kun <strong>er</strong> få år fra, at solen<strong>er</strong>gi<strong>er</strong> økonomisk konkurrencedygtigmed fossile brændstoff<strong>er</strong>. Nanoteknol<strong>og</strong>ienvil kunne lev<strong>er</strong>e mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong> til solpanel<strong>er</strong>,som <strong>er</strong> langt m<strong>er</strong>e effektive, <strong>og</strong> i den stadigtm<strong>er</strong>e trådløse v<strong>er</strong>den vil det snart blivemuligt at ov<strong>er</strong>føre en<strong>er</strong>gi uden kabl<strong>er</strong>. Ell<strong>er</strong>en<strong>er</strong>gien kan lagres med brug af nan<strong>og</strong>en<strong>er</strong><strong>er</strong>edebrændselscell<strong>er</strong>.”Du kan f.eks. skabe brint ell<strong>er</strong> brintbas<strong>er</strong>edebrændstoff<strong>er</strong> fra en<strong>er</strong>gien produc<strong>er</strong>etaf solpanel<strong>er</strong> <strong>og</strong> d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> bruge det til at lavebrændsel for brændselscell<strong>er</strong>. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> all<strong>er</strong>edenanofremstillede brændselscell<strong>er</strong>, mikroskopiskei størrelse, som kan opskal<strong>er</strong>estil at lagre enorme mængd<strong>er</strong> af en<strong>er</strong>gi,” sagdeKurzweil all<strong>er</strong>ede i 2008.Om 20 år vil vi teoretisk set kunne dækkeJordens en<strong>er</strong>gibehov udelukkende medsolen<strong>er</strong>gi, påstår Kurzweil i sine 70 årlige30.000 dollars/stk foredrag i dag, selv nårman tag<strong>er</strong> højde for, at en<strong>er</strong>gibehovet samtidigøges.Kurzweil får ikke kritik for sine teori<strong>er</strong>om, at den teknol<strong>og</strong>iske udvikling i mangesammenhænge <strong>er</strong> eksponentiel. D<strong>er</strong> <strong>er</strong>hell<strong>er</strong> ikke så meget at sige til det, når obs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong>neaf fænomenet <strong>er</strong> så rigelige.D<strong>er</strong>, hvor han får kritik, <strong>er</strong>, når han begynd<strong>er</strong>at snakke om Singularitet <strong>og</strong> udødelighed.Når comput<strong>er</strong>ne bliv<strong>er</strong>kl<strong>og</strong><strong>er</strong>e end osComput<strong>er</strong>nes regnekraft voks<strong>er</strong> voldsomt,det ved vi alle. Lige nu <strong>er</strong> menneskehj<strong>er</strong>n<strong>er</strong>stadig bedre til mange ting end comput<strong>er</strong>ne,f.eks. kreative ting – den comput<strong>er</strong> <strong>er</strong>endnu ikke skabt, som kan skrive en roman.Ganske vist arbejd<strong>er</strong> hj<strong>er</strong>nen langsomm<strong>er</strong>eend comput<strong>er</strong>e, men den har 100.000 mia.int<strong>er</strong>neurale forbindels<strong>er</strong> <strong>og</strong> kan d<strong>er</strong>for lev<strong>er</strong>e20 petaflops, mens de hurtigste sup<strong>er</strong>comput<strong>er</strong>ekun kan lev<strong>er</strong>e 2 petaflops. Mencomput<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> godt på vej til at indhenteos. Comput<strong>er</strong>kraften fordobles hv<strong>er</strong>t år, <strong>og</strong>comput<strong>er</strong>ne lær<strong>er</strong> at gøre fl<strong>er</strong>e ting, når de<strong>er</strong> parallelt forbundne (som Watson).I mellemtiden <strong>er</strong> forsk<strong>er</strong>ne godt på vejtil at finde ud af, hvordan hj<strong>er</strong>nen fung<strong>er</strong><strong>er</strong>.Kurzweil tror, at vi indenfor to årti<strong>er</strong>vil være i stand til at lave ”rev<strong>er</strong>se engine<strong>er</strong>ing”af hj<strong>er</strong>nen, dvs. i realiteten lave enkopi af hj<strong>er</strong>nen <strong>og</strong> dens funktionalitet. I2029 vil en comput<strong>er</strong> nå en intelligens svarendetil et menneske ell<strong>er</strong> så tæt på, at manikke kan kende forskel.Singularitet <strong>er</strong> et begreb, som kendes fraastrofysikken, <strong>og</strong> beskriv<strong>er</strong> øjeblikket ligefør Big Bang ell<strong>er</strong> inde i et <strong>sort</strong> hul, hvorde fysiske love vi kend<strong>er</strong> <strong>og</strong> kan obs<strong>er</strong>v<strong>er</strong>eikke gæld<strong>er</strong>. Kurzweils tese <strong>er</strong>, at vi omkring2045 vil nå en Singularitet i den teknol<strong>og</strong>iskeudvikling – en tilstand, hvor denteknol<strong>og</strong>iske udvikling går så hurtigt, at viikke kan forudsige den. Comput<strong>er</strong>ne vilvære væsentligt m<strong>er</strong>e intelligente end os,<strong>og</strong> det <strong>er</strong> problematisk, fordi de så selv vilsørge for at gøre sig selv endnu m<strong>er</strong>e intelligente.Og det vil ske med en voldsomt accel<strong>er</strong><strong>er</strong>endehastighed. En sup<strong>er</strong>comput<strong>er</strong> villynhurtigt kunne gøre sig selv endnu kl<strong>og</strong><strong>er</strong>e,fordi den kan trække på enorme mængd<strong>er</strong>af data <strong>og</strong> andre comput<strong>er</strong>e.Når det sk<strong>er</strong>, så vil menneskeheden – voreskroppe, vores sind, vores civilisation –blive fuldstændigt <strong>og</strong> irrev<strong>er</strong>sibelt forandret,men<strong>er</strong> Kurzweil. Det bliv<strong>er</strong> enden påden menneskelige civilisation, som vi kend<strong>er</strong>den. For at kunne hamle op med comput<strong>er</strong>nebliv<strong>er</strong> vi ganske enkelt nødt til attage den tids teknol<strong>og</strong>iske kunnen til os, ell<strong>er</strong>rett<strong>er</strong>e sagt, ind i os.
Change language