2indhold04 Globalt p<strong>er</strong>spektivJapan <strong>er</strong> rystetV<strong>er</strong>densøkonomiens akilleshæl <strong>er</strong> <strong>sort</strong>, <strong>fedtet</strong> <strong>og</strong> flydende09 Aktivallok<strong>er</strong>ingRisikoen <strong>er</strong> steget, har du taget højde for det?10 Ressourc<strong>er</strong>Råvar<strong>er</strong>nes sup<strong>er</strong>cyklus<strong>Danske</strong> <strong>Bank</strong>-pr<strong>og</strong>nose: Stigende råvarepris<strong>er</strong> i 2011-2012Råvarepris<strong>er</strong> <strong>og</strong> inflationN<strong>og</strong>le råvar<strong>er</strong> kan ikke <strong>er</strong>stattesVedvarende en<strong>er</strong>gi ikke klar til at afløse olien endnu14 udvalgte akti<strong>er</strong>The Walt Disney Company, Sanoma, Husqvarna, BASF16 makroøkonomiDet globale opsving har slået rodGoldman Sachs defin<strong>er</strong><strong>er</strong> nye vækstmarked<strong>er</strong>Forbrug<strong>er</strong>ne i Growth Markets <strong>er</strong> afgørendeEuroaftalen <strong>er</strong> et vigtigt skridt18 Akti<strong>er</strong> – Strategi & P<strong>er</strong>spektivDråb<strong>er</strong>ne, d<strong>er</strong> fik bæg<strong>er</strong>et til at flyde ov<strong>er</strong>19 em<strong>er</strong>ging marketsRusland kæmp<strong>er</strong> for at blive stu<strong>er</strong>en20 Akti<strong>er</strong> – Strategi & P<strong>er</strong>spektivRåolie, risiko, Rusland <strong>og</strong> revolution22 Invest<strong>er</strong>ingstema<strong>er</strong> – Ov<strong>er</strong>sigt24 makroøkonomiDe nordiske succesmodell<strong>er</strong>For kines<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> det vigtigste økonomien30 Videnskab & teknol<strong>og</strong>iI, RobotProfessor advar<strong>er</strong> om kommende v<strong>er</strong>denskrigGoldman Sachs:Vi <strong>er</strong> på vej ind i en mobil sup<strong>er</strong>cyklus36 Rent<strong>er</strong> & obligation<strong>er</strong>Centralbank<strong>er</strong> varsl<strong>er</strong> rentestigning<strong>er</strong>37 skat & pensionStruktur<strong>er</strong>ede obligation<strong>er</strong> <strong>og</strong> akkumul<strong>er</strong>endeinvest<strong>er</strong>ingsforening<strong>er</strong> på selvangivelsen 2010Obligation<strong>er</strong> <strong>og</strong> selvangivelsen 2010Akti<strong>er</strong> i Amag<strong>er</strong>banken – fradrag for tab39 Pr<strong>og</strong>nos<strong>er</strong>INVESTERING udkomm<strong>er</strong> 6 gange årligt. Hensigten med magasinet <strong>er</strong> at give primært bankens invest<strong>er</strong>ingsaktive privatkund<strong>er</strong> et godt ov<strong>er</strong>blik ov<strong>er</strong> de mest aktuelle invest<strong>er</strong>ingsmulighed<strong>er</strong><strong>og</strong> anbefaling<strong>er</strong> <strong>og</strong> samtidig skabe den bedst mulige indsigt i andre emn<strong>er</strong> af økonomisk karakt<strong>er</strong> <strong>og</strong> samfundsmæssig int<strong>er</strong>esse.Udgiv<strong>er</strong>: <strong>Danske</strong> <strong>Bank</strong> · Holmens Kanal 2-12 · 1092 København K · Telefon 33 44 00 00SWIFT: DABADKK www.danskebank.dk/kontakt · Chefredaktion: Flemming Øst<strong>er</strong>gaard, Allan Soon Lorentzen (ansvarshavende), And<strong>er</strong>s Nellemose · Redaktion afsluttet den 22. marts 2011Koncept <strong>og</strong> design: Sylvest<strong>er</strong> Hvid & Co A/S · Tryk: Rosendahls · Kommentar<strong>er</strong>, spørgsmål, ris <strong>og</strong> ros bedes sendt til flste@danskebank.dkDisclaim<strong>er</strong>: <strong>Danske</strong> <strong>Bank</strong> har udarbejdet dette mat<strong>er</strong>iale til orient<strong>er</strong>ing. Du opfordres til at drøfte eventuelle disposition<strong>er</strong> på baggrund af mat<strong>er</strong>ialet med din invest<strong>er</strong>ingsrådgiv<strong>er</strong>.
led<strong>er</strong>3Den oli<strong>er</strong>ede v<strong>er</strong>denskal genopfinde sig selvD<strong>er</strong> skrives hele tiden v<strong>er</strong>denshistorie. Men n<strong>og</strong>le kapitl<strong>er</strong><strong>er</strong> vigtig<strong>er</strong>e end andre, <strong>og</strong> lige nu <strong>er</strong> vi i et af de vigtigste iny<strong>er</strong>e tid. Ov<strong>er</strong>skriften <strong>er</strong> en<strong>er</strong>gi.Krisen i Mellemøsten har skabt frygt for en ny oliekrise.D<strong>er</strong> <strong>er</strong> ingen andre råvar<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> som olien <strong>er</strong> i stand til atkvæle økonomien, hvis d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> mangel på den, <strong>og</strong> den bliv<strong>er</strong>for dyr. Og det <strong>er</strong> d<strong>er</strong> en betydelig risiko for, at den gør.Nordafrika tegn<strong>er</strong> sig for 5 pct. <strong>og</strong> Mellemøsten for 30 pct. afden globale olieproduktion, <strong>og</strong> d<strong>er</strong> skal ikke mange forstyrrels<strong>er</strong>til, før vi har n<strong>og</strong>et, d<strong>er</strong> mind<strong>er</strong> om 1973. En blokadeaf Hormuz Strædet kunne f.eks. være katastrofal. En tredjedelaf v<strong>er</strong>dens olietransport til havs går gennem dette stræde,<strong>og</strong> m<strong>er</strong>e end 75 pct. af al olie forbrugt i Asien går sammevej. Og hvad angår produktionen, så kan OPEC’s res<strong>er</strong>vekapacitetpå 5 mio. t/d hurtigt blive spist op af nye oprør.Foreløbig har kong<strong>er</strong> <strong>og</strong> despot<strong>er</strong> i de arabiske lande medbåde stok <strong>og</strong> gul<strong>er</strong>od afværget at blive væltet af pinden, mendet arabiske forår kan vise sig meget svært, måske umuligtat kvæle, <strong>og</strong> d<strong>er</strong>med <strong>er</strong> d<strong>er</strong> lagt op til en lang p<strong>er</strong>iode meduro i Mellemøsten. Det har d<strong>er</strong> været i mands minde, menuroen <strong>er</strong> rykket op på et høj<strong>er</strong>e niveau. Og selv om det forhåbentligend<strong>er</strong> med en demokratisk udvikling i den turbulent<strong>er</strong>egion, så <strong>er</strong> den vej ikke let, især ikke i lande, hvor d<strong>er</strong>ikke <strong>er</strong> n<strong>og</strong>et demokratisk fundament at bygge på.1973 fik v<strong>er</strong>den til at skifte en<strong>er</strong>gisporOlieembargoen i 1973 var et wake-up call for v<strong>er</strong>dens industrination<strong>er</strong>,<strong>og</strong> fik de fleste til - udov<strong>er</strong> at søge m<strong>er</strong>e intensivteft<strong>er</strong> olie selv <strong>og</strong> suppl<strong>er</strong>e m<strong>er</strong>e med kul <strong>og</strong> gas - at søgenye en<strong>er</strong>giform<strong>er</strong> for at øge en<strong>er</strong>gisikk<strong>er</strong>heden <strong>og</strong> mindskeafhængigheden af OPEC-landene, d<strong>er</strong> pludselig stod som enmeget stærk enhed. Brasilien skilte sig ud ved at satse kraftigtpå bioethanol, men ell<strong>er</strong>s var vand <strong>og</strong> atomkraft de mestdomin<strong>er</strong>ende løsning<strong>er</strong> med vind i en parentes.I dag <strong>er</strong> vindmøll<strong>er</strong>ne ganske udbredt, ligesom vandkraft<strong>er</strong> udnyttet de fleste sted<strong>er</strong>, det <strong>er</strong> muligt. Og mange lande<strong>er</strong> meget afhængige af atomkraft. Frankrig indtag<strong>er</strong> førstepladsenmed 75 pct. af elektriciteten lev<strong>er</strong>et af atomkraft,men <strong>og</strong>så for mange andre lande spill<strong>er</strong> det en stor rolle iden nationale elforsyning. For blot at nævne n<strong>og</strong>le - USA,Japan, Storbritannien, Tyskland <strong>og</strong> Sydkorea med hhv. 20,29, 18, 26 <strong>og</strong> 35 pct.N<strong>og</strong>le har kaldt ulykken i Japan for enden på den nuklearetidsald<strong>er</strong>, <strong>og</strong> kendsg<strong>er</strong>ningen <strong>er</strong> da <strong>og</strong>så, at fl<strong>er</strong>e landesreg<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>, mest markant Tysklands, har meldt ud, at manfremov<strong>er</strong> vil nedtone atomkraft. Atomkraft går politisk ensvær tid i møde, men afvikle den fra den ene dag til den andenkan man ikke – d<strong>er</strong>til fyld<strong>er</strong> den alt for meget. Men ihv<strong>er</strong>t fald i den udviklede del af v<strong>er</strong>den vil d<strong>er</strong> på kort sigtblive lyttet til befolkningens protest<strong>er</strong>, uagtet at man kan argument<strong>er</strong>efor, at den japanske ulykke skyldes et af v<strong>er</strong>densstørste jordskælv <strong>og</strong> en tsunami – <strong>og</strong> at d<strong>er</strong> dør fl<strong>er</strong>e mennesk<strong>er</strong>hv<strong>er</strong>t år i forbindelse med udvinding <strong>og</strong> luftforureningaf fossile brændstoff<strong>er</strong>, end d<strong>er</strong> <strong>er</strong> døde i forbindelse medulykk<strong>er</strong> på atomkraftværk i tidens løb. Kendsg<strong>er</strong>ningen <strong>er</strong>,at eft<strong>er</strong> ulykken på Three Mile Island i 1979 har USA ikkebygget nye atomkraftværk<strong>er</strong> – und<strong>er</strong>vejs gjorde Tj<strong>er</strong>nobyl i1986 jo <strong>og</strong>så det hele værre.Startskuddet har lydtVi vil i den kommende tid se øget fokus på de letteste løsning<strong>er</strong>,kul, gas <strong>og</strong> øget en<strong>er</strong>gieffektivitet. Men <strong>og</strong>så bioethanol,hvor 2. <strong>og</strong> 3. gen<strong>er</strong>ations teknol<strong>og</strong>i<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> langtfra komm<strong>er</strong>cielle gennembrud. USA’s en<strong>er</strong>giminist<strong>er</strong> StevenChu (nobelprisvind<strong>er</strong> i fysik) har påpeget, at det kun vilkræve res<strong>er</strong>vedele for 100 USD at gøre en benzindrevet bilklar til at køre på flexfuel, dvs. en 80/20-blanding af benzin<strong>og</strong> ethanol.Vi <strong>er</strong> ganske enkelt vidn<strong>er</strong> til startskuddet på en langtm<strong>er</strong>e intensiv forskning i alt<strong>er</strong>native en<strong>er</strong>gikild<strong>er</strong>, formentligmed fornyet statsstøtte mange sted<strong>er</strong> - i Tyskland <strong>er</strong> d<strong>er</strong>all<strong>er</strong>ede tale om at hæve støtten til vedvarende en<strong>er</strong>gi fra300 mio. EUR til 1 mia. EUR. Den aktuelle globale en<strong>er</strong>gikrisehar gjort det lysende klart for alv<strong>er</strong>dens reg<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>, atdet oliebas<strong>er</strong>ede samfund ikke <strong>er</strong> fremtidens. Vi skal simpelthengenopfinde den mod<strong>er</strong>ne v<strong>er</strong>den i en ny v<strong>er</strong>sion.Det <strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid ikke n<strong>og</strong>en nem vej at omlægge en<strong>er</strong>giforsyningeni hele samfund fra fossile brændstoff<strong>er</strong> til m<strong>er</strong>evedvarende en<strong>er</strong>gikild<strong>er</strong>. Og teknol<strong>og</strong>ien <strong>er</strong> hell<strong>er</strong> ikke godnok endnu i de fleste tilfælde. Men den olieafhængige v<strong>er</strong>denstår med ryggen mod muren. Og i sådanne situation<strong>er</strong>har den menneskelige kreativitet det med at virke all<strong>er</strong>bedst.Og selv om d<strong>er</strong> lige nu s<strong>er</strong> ud til at være lang vej til, så <strong>er</strong>d<strong>er</strong> lige en vigtig detalje at være opmærksom på: Den teknol<strong>og</strong>iskeudvikling <strong>er</strong> i mange sammenhænge eksponentiel.Det <strong>er</strong> ikke en teori, men et faktum, som bl.a. den am<strong>er</strong>ikanskevidenskabsmand <strong>og</strong> fremtidsforsk<strong>er</strong> Ray Kurzweillægg<strong>er</strong> stor vægt på. Kurzweil, som omtales nærm<strong>er</strong>e i dettenumm<strong>er</strong>, men<strong>er</strong>, at de fleste mennesk<strong>er</strong>, <strong>og</strong>så i dele af denvidenskabelige v<strong>er</strong>den, und<strong>er</strong>vurd<strong>er</strong><strong>er</strong> den eksponentielletrend, hvilket skyldes, at vi som mennesk<strong>er</strong> naturligt tænk<strong>er</strong>lineært. Ray Kurzweil <strong>er</strong> ov<strong>er</strong>bevist om, at teknol<strong>og</strong>iskeforbedring<strong>er</strong> vil løse mange af v<strong>er</strong>dens store problem<strong>er</strong> indenfor de næste 30-40 år – bl.a. tror han, at vi om 20 år harteknol<strong>og</strong>ien til, at solen<strong>er</strong>gi kan dække det globale en<strong>er</strong>gibehovfuldt ud.Svaret på, om det <strong>er</strong> realistisk, blæs<strong>er</strong> i vinden. Men om10, 20, 30 år vil vi helt sikk<strong>er</strong>t opleve teknol<strong>og</strong>iske fremskridt,som vi har meget svært ved at forestille os i dag. Ogsom tilsyneladende <strong>og</strong>så Klimakommissionen havde, daden i rapporten om Danmarks en<strong>er</strong>gifremtid i 2010 konklud<strong>er</strong>ede,at vinden<strong>er</strong>gi i 2050 vil udgøre op mod 80 pct. afDanmarks elektricitetsforsyning. Er det i en v<strong>er</strong>den, somteknol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> videnskabeligt udvikl<strong>er</strong> sig så voldsomt virkeligrealistisk at antage om en all<strong>er</strong>ede moden teknol<strong>og</strong>i?Svaret blæs<strong>er</strong> ikke i vinden.Ligesom d<strong>er</strong> hell<strong>er</strong> ikke foreløbig <strong>er</strong> tvivl om svaret påatomkraft ell<strong>er</strong> ej.