Verdensøkonomiens akilleshæl er sort, fedtet og ... - Danske Bank

18Aktier - Strategi & PerspektivDråberne, der fikbægeret til at flyde overGrænsen for hvor meget risiko, aktiemarkedet kunne tåle, blev nået med kriserne iMellemøsten og Japan. For investorer med en tidshorisont på mindst 6-9 mdr. kan denusikre situation være et godt købstidspunkt, mener aktiestrateg Morten Kongshaug.Til trods for stigende råvare- og oliepriser;Kina-afdæmpning; et jobløst opsving;downgrades af PIGS-lande i eurokrisen, derikke vil dø; voldsomme uroligheder i Mellemøstensamt lurende renteforhøjelser iEuroland, så havde det globale aktiemarkedbuldret af sted med over 20 pct. siden september.Selv det japanske jordskælv - sommed 9,0 på den logaritmiske Richter-skalavar 100 gange så kraftigt som det 7,0 skælv,der ramte Haiti i 2010 – kunne ikke bremsemarkedet. Men det kunne den usikkerhed,der bredte sig, da et kølesystem på Fukushimaatomkraftværket blev ødelagt af den efterfølgendetsunami og en frygt for kernenedsmeltningbegyndte at brede sig. Så vardet nok. De japanske aktier faldt hurtigt 15pct.; DAX og Norden med 5-6 pct.Er det en ”fair” markedsreaktion?Set som isoleret begivenhed virker det somen meget følelsesmæssig overreaktion påJapan-krisen. Sammenlignet med historiskebegivenheder af relevans for de storeregionale aktiemarkeder i Japan, Tysklandog USA, så som episoderne med hhv. ThreeMile Island i 1979, Tjernobyl udslippet i1986 samt Kobe- jordskælvet i 1995, så harden aktuelle reaktion for det japanske aktiemarkedværet i særklasse den hurtigsteog skarpeste. Dette til trods for, at hverkenJapans industrielle centre i syd er blevet berørt,eller et alvorligt radioaktivt stråleudslipendnu er blevet registreret. Det er medandre ord en chokerende hård finansiel reaktionpå en begivenhed, der fortsat synesat være på en skala sammenlignelig med deøvrige nævnte katastrofer, siger aktiestrategMorten Kongshaug.Hvad tror du, forklaringen er på det?Jeg tror, det hænger sammen med, at investorerneikke har glemt finanskrisen. Dengangblev alle overrasket af, hvor slemt dethele var under overfladen, og i dag har vi entilsvarende uigennemskuelig situation påatomkraftværket med konsekvenser ingenkan overskue. Men den kraftige markedsreaktioner formentlig også en afspejling af, atmarkedet var lidt overkøbt, og at den indtjeningsfremgang,som har drevet markedetindtil nu, måske snart vil fortage sig.Tror du, det vil ske?Nej, jeg tror faktisk, at vi vil opleve en stærkindtjening i virksomhederne året ud. Vi erstadig i den tidlige cykliske fase af opsvinget,hvilket betyder, at der stadig er mulighedfor at lave ”overnormale” profitter formange virksomheder. Desuden er virksomhedernetypisk også stadig præget af en højoperationel gearing. Så jeg mener faktisk,at den aktuelle situation faktisk er en godkøbsmulighed for investorer med en tidshorisontpå mindst 6-9 mdr. Går du ind ogkøber mere op nu, kan du måske få det dobbelteafkast i forhold til hvad du får, hvisdu venter 14 dage og det er lidt mere gennemskueligt.Sådan er den finansielle verdenjo. Højt afkast hænger sammen medhøj risiko. Når det er sagt, må jeg kraftigtunderstrege, at hvis man går ind nu, så erdet under forudsætning af, at vi ikke får enforværring af situationen på Fukushima ogen radioaktiv sky driver ind over Tokyos35 mio. indbyggere. Det er et scenario, somingen i realiteten kender konsekvenserneaf. Men forudsætter vi, at det lykkes at fåstrøm på køleanlægget igen og situationenunder kontrol - hvilket de seneste meldingertyder på - så tror jeg at allerede regnskabsæsonen,der starter om 14 dage, vilvise at det stadig går godt for virksomhedernesindtjening.Hvilke sektorer skal man så koncentrere sigom?Helt overordnet skal man holde sig fra sektorermed virksomheder, som har stor eksponeringtil f.eks. PIGS-lande eller andretrængte økonomier og som også er ramt afde højere råvarepriser. Derimod skal mankaste blikket på selskaber med global omsætningog en global omkostningsbase, somklarer sig godt. Specifikt er bankerne, isærde svenske interessante lige nu, da de ikkeer eksponeret over for hverken PIGS-landeeller Mellemøsten, men med fortsat stigenderenter oplever en bedring af rentemarginalen.Olie- og gas er særlig interessant iNorden, mens kapitalgoder er en mere blandetlandhandel – nogle har det hårdt, menandre har det fint.Vi står over for dividendeudbetalinger i denordiske selskaber. Det lyder umiddelbartsom en mulighed for sikkerhed i et usikkertmiljø - bl.a. også fordi aktiekurser typiskikke falder så meget, som dividendeudbetalingentilsiger?Ja, sådan opfatter vi det også. Og denne sæsonser særlig interessant ud efter en indtjening,som i 2010 voksede med 44 pct. forde nordiske virksomheder. Der er groft sagttre muligheder for virksomhederne at brugepengene på: De kan investere i fremtiden;nedbringe gæld eller udbetale højere dividender.Idet gældsniveauerne er de lavestesiden 2008 tror vi ikke, de vil nedbringe gældenyderligere. Investeringsplaner er genereltbeskåret siden 2009, og vi forventer, atprofitterne fra 2010 bliver anvendt i et mixaf investeringer og dividendeudbetalinger.Vi vurderer, at de nordiske selskaber underét vil øge dividendeudbetalingerne med 33pct. i forhold til 2010. Så selskaber med højeudbyttebetalinger og stærke frie cash flowser interessante i denne tid, men selvfølgeligmed kritiske øjne på det enkelte selskab ogen spredning over forskellige sektorer, sigerMorten Kongshaug, og peger på, at et interessantalternativ til enkeltaktier for privateinvestorer er investeringsfonde med specialei temaet, f.eks. DI Højt Udbytte.