13.07.2015 Views

Verdensøkonomiens akilleshæl er sort, fedtet og ... - Danske Bank

Verdensøkonomiens akilleshæl er sort, fedtet og ... - Danske Bank

Verdensøkonomiens akilleshæl er sort, fedtet og ... - Danske Bank

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

12Ressourc<strong>er</strong>N<strong>og</strong>le råvar<strong>er</strong> kan ikke <strong>er</strong>stattesOfte synes debatten om råvar<strong>er</strong> delt i to lejre.Den ene har en tendens til "Malthusiansk"fremskrivning, d<strong>er</strong> peg<strong>er</strong> i retning afdommedag. Den anden lejr har en uforgængeligtro på, at teknol<strong>og</strong>isk udvikling klar<strong>er</strong>alle forhindring<strong>er</strong>. Når et råstof <strong>er</strong> ved atvære udtømt, sørg<strong>er</strong> den geniale menneskehedfor at finde alt<strong>er</strong>nativ<strong>er</strong>.D<strong>er</strong> <strong>er</strong> sandhed<strong>er</strong> i begge lejre. Menneskethar en historisk evne til at finde nye udveje,når vi <strong>er</strong> presset op i et hjørne. Men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> isandhed <strong>og</strong>så fl<strong>er</strong>e ressourc<strong>er</strong>, som vi ikkekan gendanne med nok så megen teknol<strong>og</strong>iskkreativitet.Eksempelvis fisk<strong>er</strong>iet. Siden de effektivestore trawl<strong>er</strong>e med meget store net <strong>og</strong> bedremetod<strong>er</strong> til at spotte fiskene blev introduc<strong>er</strong>et<strong>er</strong> den globale fiskebestand faldetdrastisk. Erfaringen vis<strong>er</strong>, at d<strong>er</strong> højest går10-15 år fra et fisk<strong>er</strong>i intensiv<strong>er</strong>es med enmod<strong>er</strong>ne fisk<strong>er</strong>flåde til fiskebestanden indenfor fisk<strong>er</strong>bådenes rækkevidde <strong>er</strong> faldettil und<strong>er</strong> 10 pct. af udgangspunktet. I enhel del områd<strong>er</strong> i v<strong>er</strong>den <strong>er</strong> fangst<strong>er</strong>ne i dagmindre end en procent af niveauet før detindustrielle fisk<strong>er</strong>i.Inden for de seneste 60 år <strong>er</strong> 90 pct. af v<strong>er</strong>densstore fisk forsvundet, ikke blot i kystområd<strong>er</strong>,men <strong>og</strong>så de åbne ocean<strong>er</strong>. Et godteksempel på ov<strong>er</strong>fisk<strong>er</strong>i <strong>er</strong> New Foundlandi Canada. Det var frem til 1980 v<strong>er</strong>denscentrum for torskefisk<strong>er</strong>i. Men op gennem80’<strong>er</strong>ne blev fangst<strong>er</strong>ne mindre <strong>og</strong> mindre –som fiskene. Og i 1991 var de væk. Den canadisk<strong>er</strong>eg<strong>er</strong>ing forbød al fisk<strong>er</strong>i i området,men situationen <strong>er</strong> den samme i dag. Fiskebestandenblev fisket ned til så lavt et niveau,at den ikke kunne gendanne sig selv.Historien <strong>er</strong> langt fra enestående. Siden1970 <strong>er</strong> 40 pct. af v<strong>er</strong>dens fiskeart<strong>er</strong> forsvundet<strong>og</strong> fl<strong>er</strong>e videnskabelige und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> desen<strong>er</strong>e år peg<strong>er</strong> på, at fisk gen<strong>er</strong>elt har pass<strong>er</strong>etet irrev<strong>er</strong>sibelt tipping point, når vi nårtil midten af århundredet. Stærkt medvirkendetil en så hastig nedgang i den globalefiskebestand <strong>er</strong>, at en faldende artsrigdomforværr<strong>er</strong> billedet drastisk. Biodiv<strong>er</strong>sitetensammenlignes af forsk<strong>er</strong>e med et korthus –fald<strong>er</strong> d<strong>er</strong> n<strong>og</strong>le få, kan det hele kollapse.Gen<strong>er</strong>elt <strong>er</strong> mange økosystem<strong>er</strong> und<strong>er</strong>pres i dag som følge af forurening, globalopvarmning, invasive art<strong>er</strong>, faldende biodiv<strong>er</strong>sitet,afskovning, forsuring af ocean<strong>er</strong>ne(sfa. m<strong>er</strong>e CO 2 i atmosfæren), ov<strong>er</strong>drevenudnyttelse af naturressourc<strong>er</strong> <strong>og</strong> andre forhold.FN point<strong>er</strong>ede i en rapport i 2010 omglobal biodiv<strong>er</strong>sitet, at biodiv<strong>er</strong>siteten fald<strong>er</strong>i en hastighed aldrig set tidlig<strong>er</strong>e i historien,<strong>og</strong> adskillige økosystem<strong>er</strong> inkl.Amazonas regnskoven, f<strong>er</strong>skvandssø<strong>er</strong> <strong>og</strong>flod<strong>er</strong> <strong>og</strong> koralrev <strong>er</strong> tæt på tipping points,som hvis de nås, sandsynligvis aldrig vilkunne komme sig.Achim Stein<strong>er</strong>, executive director for UNEnviromental Pr<strong>og</strong>ram, udtalte:”"Mange økonomi<strong>er</strong> forbliv<strong>er</strong> blinde ov<strong>er</strong>for den enorme værdi af div<strong>er</strong>siteten af dyr,plant<strong>er</strong> <strong>og</strong> andre livsform<strong>er</strong> <strong>og</strong> d<strong>er</strong>es rolle isunde <strong>og</strong> velfung<strong>er</strong>ende økosystem<strong>er</strong>.”Selv om mange lande forsøg<strong>er</strong> at indregne“naturlig capital” som en del af økonomien,så <strong>er</strong> det langt fra nok. I en mod<strong>er</strong>neøkonomi, fokus<strong>er</strong>et på økonomisk vækst,ov<strong>er</strong>ses naturens ressourc<strong>er</strong> af den simplegrund, at den ikke <strong>er</strong> prissat. Nick Nuttall,en talsmand for UN Environmental Pr<strong>og</strong>rampåpegede at omkostning<strong>er</strong>ne ved ødelagteøkosystem<strong>er</strong> <strong>er</strong> enorme.”"Hvad angår ændring<strong>er</strong> i brugen af land,så <strong>er</strong> det estim<strong>er</strong>et, at det årlige finansielletab af s<strong>er</strong>viceydels<strong>er</strong> lev<strong>er</strong>et af økosystem<strong>er</strong>- vand, lagring af kulstof <strong>og</strong> stabilis<strong>er</strong>ingaf jord - <strong>er</strong> omkring USD 64 mia. Hvisdette fortsætt<strong>er</strong>, kan vi meget vel i 2050 se etkumulativt tab af hvad du kan kalde landbas<strong>er</strong>etnaturlig kapital på omkring 121.000mia USD."

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!