Verdensøkonomiens akilleshæl er sort, fedtet og ... - Danske Bank

10RessourcerRåvarernes supercyklusMeget tyder på, at vi må leve med stigende råvarepriser de næste mange år.I 90’erne var råvareknaphed ikke noget,man diskuterede, medmindre man talteom meget langt sigt, og så sent som i 1998var olieprisen kortvarigt under 10 USD/tønde.IEA’s prognoser for 2010 gik på en olieprisomkring 20 USD/tønde – men også etworst case scenario på hele 30 USD/tønde.Så kom IT-euforien og 2-3 år senere IT-boblenskollaps og en efterfølgende økonomiskkrise i de udviklede lande. De vestlige virksomhederskulle spare penge. Blikket faldtpå lavtlønsøkonomierne i udviklingslandene,og en massiv outsourcing af produktiongik i gang, ikke mindst til Kina. Dette blevstartskuddet til udviklingsøkonomierneshastige optur i den globale økonomi, hvorde med Kina i spidsen er i fuld gang medat ændre den globale magtbalance og slugerolie og råvarer i enormt og accelererendeomfang. Vi befinder os i en supercycle, hvorråvarepriserne set over langt sigt uundgåeligtvil stige uanset konjunktursvingninger.Kreativitet, effektivitetog substitutterHvis man skal tegne et klassisk mønster ien vigtig råvares udvikling, så er det, at efterspørgselenog udbudet stiger over tid,men i takt med at reserverne svinder ind,bliver det på et tidspunkt stadig vanskeligereat udvinde råvaren, og prisen stiger.Og selv om højere priser øger incitamentetfor at udvinde og finde endnu mere af råvaren,så bliver den på et tidspunkt for dyr fordem, der efterspørger råvaren, og man begynderat overveje og udvikle mulige substitutterog/eller bruge råvaren på langtmere effektiv vis.Som situationen tegner i dag, så er der fleremetaller og sjældne mineraler, der medstor sandsynlighed bliver knaphed på fremmod 2030. Eksempelvis er eksperterne enigeom, at verden de næste to årtier vil brugelige så meget kobber som hidtil i mennesketshistorie.I takt med den teknologiske udvikling,herunder nanoteknologien, vil der imidlertidblive udviklet alternativer, hvis knaphedenog priserne på de forskellige råstofferbliver for hæmmende.Men det, der er tiltrækker sig størst opmærksomhedlige nu, er olien. Olien er detmoderne samfunds omdrejningspunkt, ogdet er naturligt at frygte, at situationen iMellemøsten eskalerer til en krise, der minderom oliekrisen i 1973. Der er vi dog langtfra endnu. I øjeblikket er uroen i Libyen årsagtil, at 1,5 pct. af den daglige olieproduktioner forsvundet, mens tallet i 1973 i forbindelsemed Yom Kippur-krigen var på 7,5pct. Men en vigtig forskel er, at dengang varSaudiarabien med til at standse eksportenaf olie til lande, der støttede Israel. Dennekonflikt er der ikke denne gang, hvor Saudiarabientværtimod har forsøgt at beroligemarkedet med, at landet er indstillet på atøge produktionen med op til 3-4 mio. tønderdagligt, som den ledige kapacitet angiveligtgiver mulighed for.Men selv når/hvis situationen i Mellemøstenstabiliserer sig til en forhåbentlig demokratiskog fredelig kurs, så er der stadiget olieproblem. Meget tyder nemlig på, atden globale olieproduktion topper i disseår, selv om efterspørgselen er større end nogensinde.De sidste 35 år er der faktisk ikkeopdaget nye store oliefelter, og dem, der eropdaget, er typisk vanskeligt tilgængeligeområder, som kræver udfordrende boringerpå helt op til 9-10 kilometers dybde.Kul er der stadig relativt meget af, mendels kan det ikke erstatte olie i mange sammenhænge,dels er det ikke et fristende alternativi lyset af den globale opvarmning,medmindre teknologien til at opfange oglagre C02 fra kraftværkerne bliver mere effektivog udbredt.Selv om der er mange spirende ”rene”alternativer til olien under udvikling, sådækker de stadig en forsvindende lille delaf det globale energiforbrug og er rent teknologiskog økonomisk heller ikke reelle alternativerendnu. Idet olien i dag spiller såafgørende en rolle i samfundet, vil et skiftetil substitutter være en træg proces over adskilligeår. Så alt tyder på stigende oliepriseri de kommende år.FødevareproblemetFødevarer er også en råvaregruppe, som serproblematisk ud. Her er der også flere begrænsendeforhold, der spiller ind. Klimaforandringermed stadigt mere ekstremevejrsituationer som kraftigere og hyppigerestorme, voldsomme regnskyl og tørke vili kombination med ændrede nedbørsmønstre,”invasive species” (både planter ogdyr) og generelt ændrede økosystemer øgerisikoen for dårligere høstudbytte i vigtigeregioner. Da efterspørgselen efter mad vilstige voldsomt alene i dette årti (750 mio.flere mennesker) og en hastigt voksendemiddelklasse især i Asien vil have mere ogmere proteinholdig mad, så er der behov forat øge fødevareproduktionen markant.En af måderne er i højere grad at anvendegenteknologien i planteavl og frembringe bl.a.mere resistente afgrøder. En anden muligheder, at den globale befolkning spiser mindrekød – produktion af animalsk protein kræverlangt mere energi, vand og vegetabilskfoder, end hvis man spiser vegetabilsk proteindirekte. En tredje mulighed er at dyrkemere jord, men det er en begrænset mulighedde fleste steder, idet en fjerdedel af Jordenslandoverflade i dag allerede er opdyrket.