Søg og du skal finde.pdf

www.db.dkSØGOG DUSKALFINDE- OM SYSTEMATISK INFORMATIONSSØGNING

SØG OG DU SKAL FINDE- OM SYSTEMATISK INFORMATIONSSØGNINGDenne guide er skrevet til alle, der starter på en ungdomsuddannelse, og som skal i gang medet alment studieforberedende forløb. Vores guide har også vist sig nyttig for alle andre brugereaf internettet, da den blandt andet giver et hurtigt overblik over, hvordan man målretter sinesøgninger og forholder sig kritisk til søgeresultaterne.Danmarks Biblioteksskole er i dag et universitet for Biblioteks- og informationsvidenskab,og de studerende vælger selv, om de vil læse til bibliotekar (det tager 3½ år) eller tage enkandidatgrad (det tager 5 år). Bibliotekarernes arbejdsmarked er i stærk udvikling, og bibliotekarerbliver også ansat uden for bibliotekerne - eksempelvis som informationsspecialister,webredaktører eller informationsmedarbejdere i konsulentfirmaer, medicinalvirksomhedereller IT-branchen.Uddannelsen til bibliotekar har fokus på medier, brugere og formidling, og den studerende kanskræddersy sin uddannelse til at blive alt lige fra kulturformidler på et folkebibliotek tilintranetansvarlig i et advokatfirma. Fælles for det hele er, at bibliotekaren indsamler, strukturererog formidler viden, og det håber vi, søgeguiden er et eksempel på.En særlig tak til lærere og bibliotekarer fra Borupgaards Amtsgymnasium, Køge Gymnasium,Køge Bibliotek, EUC Nordvestsjælland samt alle andre gymnasielærere, gymnasieelever ogkolleger på Danmarks Biblioteksskole, der på engageret vis har bidraget til guidens form ogindhold.Guiden kan downloades fra Danmarks Biblioteksskoles hjemmeside,www.db.dk/soegogduskalfindeCopyright Danmarks Biblioteksskole, 2009Forfattere: Lise Alsted Henrichsen, Sine Fogh-NielsenRedaktion: Bodil Christensen, Leif EmerekRevision af 3. udgave: Birger LarsenLay-out: BEMERK ApSTryk: PE Offset3. udgaveISBN: 9788774150022IndholdHvordan kommer jeg i gang?Hvor kan jeg søge HVAD?Hvordan får jeg mest muligtud af bibliotekaren?Hvordan får jeg mest muligtud af google?Hjælp – jeg finder ingentingHjælp – jeg finder alt for megetHvordan husker jeg minesøgninger?Hvor var det nu, jeg fandtdet henne?HVORDAN FÅR JEG ET HURTIGT OVERBLIK?Hvad kan jeg stole på?Hvor har jeg det fra?KAN JEG STOPPE SØGNINGEN NU?

Hvordan kommer jeg i gang?BEGYND MED DET, DU KENDER. dine lærebøger og andet undervisningsmateriale.Kig i indholdsfortegnelser og stikordsregistre. Led efterforskellige måder at beskrive dit emne på og find henvisninger tilandre tekster.Jeg kender en institution, der beskæftiger sig med emnet.Kan jeg bruge den?Se på institutionens eller foreningens hjemmeside, hvad de skriver omemnet. Se på, hvem de samarbejder med. Find de materialer, de harom emnet: årsrapporter, power point-præsentationer, artikler, nyheder,konferencer, møder, statistikker. Kig på deres linksamling.Jeg har overhovedet ingen tekster at begynde med.Du skal finde relevante søgeord. Lav en brainstorm ud fra ordene:hvad, hvem, hvor, hvorfor, hvilke, hvornår, hvordan og hvorlænge? Find flere indgange til dit emne ved at overveje, hvad ordeneegentlig betyder. Slå ordene op i ordbøger og leksika for at findeandre måder at beskrive emnet på. Søg derefter på nettet for at finderelevante institutioner, personer og tidsskrifter.Jeg har en rigtig god tekst om emnet.Hvordan kommer jeg videre?Se i litteraturlisten, om forfatteren har nævnt andre, der skriver omdet samme.Læs indholdsfortegnelsen, måske er der nye vinkler på emnet.Måske har denne forfatter også skrevet andre bøger om emnet.

Hvor kan jeg søge hvad?LITTERATURSIDEN.DKFind artikler, litteraturanalyserog biografiskeoplysninger med henvisningertil interviews,anmeldelser og videoklip.Bliv inspireret af emneinddeltelitteraturlister. Litteratursidener gratis, udarbejdetaf bibliotekerne og henvendersig til alle læsere. Vær derforopmærksom på, om niveaueter passende for dig.BibliotekernesmaterialerGå en tur på dit bibliotek og lad diginspirere af det, du støder på. Detgiver ofte forbløffende gode resultater!Måske er der større biblioteker inærheden, men fordelen ved biblioteketpå dit uddannelsessted er, atmaterialerne er indkøbt, så de passertil dit niveau.LeksikaInfomediaArtikler, anmeldelserog nyheder fra danskeaviser, tidsskrifter m.m.i elektronisk form. Fåadgang viaskoda.emu.dk eller ditlokale bibliotek.– et godt sted at starteDen Store Danske Encyklopædi/Gyldendals Online Leksikonfindes i trykt og elektronisk udgaveog har korte artikler om alverdensemner. Få adgang via dit bibliotekeller brug den trykte version.Britannica Online (britannica.com)har korte artikler om alverdensemner på engelsk og opdateresløbende. Få adgang via skoda.emu.dk eller dit bibliotek.Som alternativ til de etableredeleksika, skrevet af eksperter, findes:Wikipedia.dk er gratis og har korteartikler om alverdens emner – isærmange helt nye. Den engelskeversion af Wikipedia er mere omfattende,så prøv her, hvis den danskeversion ikke gav dig svar. Wikipediaer et ”åbent leksikon”, alle kansende tekster ind, uden at skrive,hvem de er.Leksikon.org er et gratis leksikonmed fokus på det 21. århundrede.Leksikonet er skrevet ud fra etsocialistisk verdenssyn og formåleter at være et skævt supplement tilde etablerede leksika. Forfatterneer angivet.FagenesinfoguideFind fagrelevantekvalitetsvurderede websiderudvalgt til gymnasietselever og lærere. Herfindes alt fra artikler tilanimationer og lydklip.Brug den korte beskrivelseunder hvert link til at vurderewebsidens relevans.infoguide.emu.dkBibliotek.dkBrug bibliotek.dk, som er enfælles indgang til alle bibliotekeri Danmark eller brugdit lokale biblioteks database.Dit lokale bibliotek kan typisklevere materialet hurtigere.Via bibliotek.dk kan du findestort set alt. Beskrivelserneindeholder links, så du klikkerdig direkte hen til eksempelvissamlede oversigter over alt,der er skrevet om et emne elleraf en forfatter. Du kan ogsåbruge funktionen ”Find titlerder ligner”.Faktalink.DKIntroducerende teksterom alskens emner – ligefra vindmølleteknologi tildanske tv-serier – skrevetaf journalister. Under hvertemne kan du se udvalgtewebsider, artikler, bøger,film eller radioprogrammer.Få adgang viaskoda.emu.dk eller ditlokale bibliotek.Bibliotekernesnetguide – bng.dkFind websider omalskens emner udvalgtefter deres kvalitet ogaktualitet med en kortpræsentation af hverwebside. Målgruppen erbred, så vurdér om websidernesniveau matcherdit behov.TIP: skrivopgave.dk er et værktøj, som du kan bruge fra start til slut,når du skriver opgaver og laver projekter.

SkoDa – SKOLERNES DATABASESERVICE – Skoda.emu.dker en samlet indgang til en masse forskellige informationsresurser.Der er løbende udskiftning i resurserne, p.t. kan du finde:Introducerende tekster, korte forklaringer af begreber:– Aschehougs Leksikon– BO – School Edition, Britannica Online i en lettere udgave– Britannica OnlineDatabaser inden for mange fag:– Gale SRC Gold– FaktalinkInformationer om virksomheder i Danmark:– Experian KOB (erhvervsdatabase)– SkoDa X-Point (geografisk information)– Navne Numre ErhvervBilleder og kort:– Polfoto (pressefotos)– Kort & Data (interaktive kort og flyfotos)– DMI (satellitbilleder)Nyheder:– Sermitsiaq, på grønlandsk og dansk– Infomedia, danske aviser, nyhedstelegrammer m.m.Alt til dansk:– Litteraturtolkninger– Forfatterweb

Hvordan får jeg mest muligt ud afbibliotekaren?Du kan fx få råd omBiblioteksvagten.dk er engratis spørgetjeneste, hvor du viamail eller chat kan stille spørgsmåltil bibliotekarer om alt.hvor mange danske børn er børnaf homoseksuelle forældre?- hvilke leksika og håndbøger, der har godeoversigtsartikler- hvordan du bruger bibliotekets databasehvornår kommer den næste istid?hvad er gammastråling?hvor kan jeg læse om befolkningsvandringenfra land til by?hvem har sagt “hvad fatter gør,- hvilke søgeord, der er gode at bruge i forholdtil dit emne- hvordan du bestiller bøger hjem, hvis biblioteketikke har dem, du skal bruge- hvilke personer, institutioner eller organisationer somkan give svar eller hjælpe dig videreer altid det rigtige”?Biblioteksvagten giver konkrete svar på faktuelle spørgsmål, menhenviser også til litteratur eller kilder på nettet, hvor svaret kan findes.Andre spørgetjenester inden for specifikke fagområder:Bibliotekaren anbefaler kilder, du ikke har tænkt på at bruge oggiver vejledning i, hvordan du afgrænser dit emne, når du søger.Bibliotekaren holder også kurser i informationssøgning.- Spørg naturvidenskaben,ca. 150 eksperter inden for naturvidenskabog teknik er parate til atsvare på spørgsmål,sn.formidling.dk- EU-oplysningen, der kan svarepå alle spørgsmål om EU,eu-oplysningen.dk- Biblioteksvagten.dk har ogsåen liste med andre specifikkespørgetjenester.- Folketingets oplysning, derkan svare på alt om folketinget ogden parlamentariske proces. Klikdig videre til oplysningen via folketingetsforside, folketinget.dk

Hvordan får jeg mest muligt ud afForestil dig Google som en robot, der kravler rundt i cyberspace. Robotten kenderkun og viser dig kun de websider, den ser på sin vej. Robotten er programmeret til atse websider, som er populære. En webside er for eksempel populær, når mange andresider linker til den, eller hvis mange brugere klikker sig ind på websiden. Robotten producererikke websider selv, og der er ingen, som hjælper den med at vurdere kvalitetenaf de websider, den viser i søgeresultatet.Google er en af de mest populære søgemaskiner, men blot én ud af mange.TIP: Brug flere søgeord ad gangen, det gør dine søgninger mere præcise. Prøvogså at forestille dig, hvilke ord en forfatter, som skriver om dit emne, kan have brugt.OPTIMÉR DINE SØGNINGERJeg vil søge på en sætning elleret navnJeg vil søge på en sætning elleret navn – men jeg kan ikkehuske det heleJeg vil ikke have et bestemt ordmed i resultatetSkriv anførselstegn rundt omsætningen eller navnet [ ” ” ]”to be or not to be””Anders Lund Madsen”Skriv stjerne i stedet for deteller de ord, du ikke kan huske.Husk stadig anførselstegn førdet første ord og efter detsidste ord [ * ]”Anders * Madsen”Skriv minus foran ordet [ - ]Jeg vil søge på forskellige ordfor mit emne – og det er ligemeget hvilke et af ordene,resultatet indeholderJeg vil finde de websider, derlinker til en bestemt websideJeg vil finde websider, der handlerom lige præcis det, jeg søgerJeg vil finde en bestemt filtype– artikler i pdf- eller word-format,powerpoint-præsentationereller excel-ark.Jeg vil finde noget på etbestemt website, men det erkæmpestort, og jeg ved ikke,hvilken underside jeg skal gå indpå – og websitets søgefunktioner håbløsSkriv OR mellem dine søgeord[ OR ] betakaroten OR antioxidanterOR vitaminerOR kosttilskudSkriv link: lige foran websidensadresse[ link: ] link:www.folketinget.dkBrug intitle: foran dit søgeordfor at finde websider, hvor søgeordetindgår i titlen. Så er detmere sandsynligt, at websidenhandler om lige præcis det, dusøger [ intitle: ]intitle:folkestyreSkriv søgeord efterfulgt affiltype [filetype: ]kemi plutonium filetype:pdfSkriv søgeord efterfulgt afwebadressen [ site: ]besøg site:www.folketinget.dk

HVORDAN FÅR JEG MEST MULIGT UD AFJeg vil finde engelske synonymerog relaterede ord for mitsøgeordJeg vil finde en definition af mitsøgeord (virker ofte kun medengelske ord)Skriv ~ lige foran dit søgeord[ ~ ]~evolution finder fx også historyog originSkriv define: før søgeordet[ define: ]define:global warmingTIP:Brug Googles ”Avanceret søgning”Hvorfor huske alle koderne, når du bare kan bruge den avancerede søgefunktion?Her bliver koderne oven i købet forklaret.I GOOGLES INDSTILLINGER KAN DU:- Finde websider på et bestemt sprog- Åbne resultaterne i et nyt vindue, så beholder du søgeresultaternei et vindue for sig selv- Få vist de ord du har søgt på ved at klikke på linket Cached iresultatoversigten, så bliver dine søgeord markeret på websiden- Få vist flere resultater ad gangen

Hjælp – jeg finder ingenting- Måske søger du det forkerte sted: Se”Hvor kan jeg søge?” og få forslag til søgeværktøjer.- Tjek stavemåden af dine søgeord. Ikke alle søgemaskiner kan gennemskuestavefejl. Biblioteksdatabaser kan ikke gennemskue stavefejl.- Find andre ord for de søgeord, som ikke gav resultat. Brug en synonymordbog,Nudansk ordbog eller en anden ordbog på et relevant sprog.- Tjek betydningen af dine søgeord. Slå ordene op i den Store Danske encyklopædi/ Gyldendals Online Leksikon eller Britannica Online (engelsk).- Søg på flere endelser af dit søgeord ved at sætte spørgsmålstegnefter ordet. Søgning på ordet dansk? Bibliotek.dk finder også –dansker – danskernes - dansksproget. Det kan du i biblioteksdatabasermen ikke i ret mange søgemaskiner.- Brug mere overordnede begreber ”atomkraft” i stedet for”fusionsenergi”- Fjern de mest specifikke søgeord fra din søgning:billedanalyse ”det gyldne snit”- Brug færre søgeord. Mange søgeord i samme søgning indsnævrer dinsøgning, fordi de fleste søgemaskiner og databaser opfatter et mellemrumsom om alle søgeordene skal være på de sider, der findes frem.- Måske burde du starte forfra? Se side 4 “Hvordan kommer jeg i gang?”Hjælp – jeg finder alt for megetBrug flere søgeord ad gangen. Jo flere ord du bruger i en søgemaskine eller enbiblioteksdatabase, jo mere afgrænser du din søgning.Brug mere specifikke søgeord – find de mere specifikke ord og synonymer iNudansk Ordbog eller i en synonymordbog.Søg på ”tsunami” frem for ”naturkatastrofe”Tjek betydningen af dine søgeord. Slå ordene op i den Store Danskeencyklopædi / Gyldendals Online Leksikon eller Britannica Online (engelsk)“Tsunami or seismic sea wave or tidal wave. Catastrophic ocean wave,usually caused by a submarine earthquake” (Britannica Online).Sæt anførselstegn om søgeordene, når du søger i en søgemaskine, så får dukun resultater, hvor ordene står i en bestemt rækkefølge og lige efter hinanden.“alternativ energi”Afgræns emnet til en bestemt tidsperiode, et geografisk område, et sprog, enbefolknings- eller aldersgruppe.I biblioteksdatabaser er de fleste materialer beskrevet med emneord for detgeografiske område og den tidsperiode, de foregår i og handler om. Brug demtil at begrænse søgeresultaterne med.Brug også emneafgrænsningen aktivt, når du sorterer søgeresultater. Hvis dufår mange hits, vælger du kun de kilder, som passer til afgrænsningen.

Hvordan husker jeg mine søgninger?Dokumentér dine søgninger, så kan du bedre huske, hvad duhar søgt efter, og hvor:HVOR VAR DET NU, JEG FANDT DET HENNE?Gem gode websider, så kan du let finde dem igen.Søgeværktøj Søgeord Antal hits KommentarerFagenesInfoguideGoogle genteknologikloning menneskelovgenteknologi 44 5 gode websider!Måske findesmere på engelskend på dansk?871 Ikke rigtig nogetjeg kan bruge– måske findeandre søgeord?Skemaet med dine søgninger kan indgå somen del af en logbog eller opgave.Gem foretrukne i browserenDu kan gemme dine foretrukne websider i browseren (ogsåkaldet bookmarks). Det svarer til, at du sætter et mærke i enbog ved et interessant afsnit. Her kan du lave mapper og påden måde systematisere dine favoritter, så de bliver lettereat finde igen. Men du har kun adgang til listen fra din egen pc.Gem foretrukne på nettetDu får flere muligheder for at gemme dine foretruknewebsider ved at bruge et af de gratis tilgængelige værktøjerpå nettet – fx http://del.icio.us. Her har du adgang til dinefavoritter, uanset hvilken pc du sidder ved. Du kan givewebsiderne tags (emneord), så de lettere kan findes igen. Pådel.icios.us kan du også se, hvilke sider andre har gemt og påden måde opdage nye sider, du ikke selv har fundet.

HVORDAN FÅR JEG ET HURTIGT OVERBLIK?Læs en bog på 5 minutterDan dig hurtigt et overblik over dine søgeresultater og hvad du kan bruge:Lær at læse hurtigtLæs et websted på 5 minutterDan dig et indtryk af, hvad der findes på webstedet vha. de links, der er påforsiden. Kig på dem, før du klikker dig videre.Skim bagsideteksten – vurder, hvilke aspekter af emnet bogen handler om ogud fra hvilken synsvinkel.Kig i indholdsfortegnelsen – titlen siger måske én ting, men hvad handlerbogen helt konkret om? Du har måske kun brug for enkelte kapitler eller afsnit.Læs lidt af teksten på en tilfældig side for at finde ud af, om niveauet passer til dig.Hvad er udgivelsesåret? Hvis det er mange år siden, bogen er udkommet, erder måske kommet en ny i mellemtiden. Undersøg altid, om der findes nyereudgaver af bogen.Er webstedet beskrevet? Er der et link til ”om siden” ? Er der oplysningerom hvilken vinkel, der er lagt på emnet og hvilket grundlæggende syn påverden, der skrives ud fra?Er webstedet nemt at finde rundt på? Er det logisk bygget op, så det er hurtigtog intuitivt at bruge det, eller er det svært at navigere?Brug de samme læsetips som hvis du læser en bog.Der er større garanti for bogens kvalitet, hvis den er udkommet på etetableret forlag, end hvis den er fra ”forfatterens eget forlag”.Find oplysninger om forfatteren på nettet eller i et trykt leksikon.TIP: Vurdér kilden i forhold til emnet. Har du fundet et meget omfattendewebsted eller en tyk bog til et lille emne i en fysikrapport på 3 sider, skal dumåske overveje, om du har for meget stof.

Hvad kan jeg stole på?Du skal altid være kildekritisk, men det er særligt vigtigt at være det pånettet. Alle kan lægge alting ud og påstå hvad som helst. Det overordnedekildekritiske spørgsmål er: Hvem siger hvad og hvorfor?Hvem er afsender, dvs. ansvarlig for informationen? Er det en fagligtkompetent person, en institution eller en forening? En matematikprofessorhar mere forstand på andengradsligninger end Peter fra 1.g. Hvis ikkenavnet på afsenderen fremgår tydeligt af siden kan du:- google navne nævnt på websiden- søge på webadressen i den danske oversigt over websider pådk-hostmaster.dk eller i den internationale oversigt på whois.net- slette det af webadressen, der kommer efter .dk eller andreendelser og se, hvor websiden hører hjemme- se på webadressens endelse- landekode (fx .dk)- indhold (.edu er uddannelsesinsitutioner - .com erkommercielle virksomheder - .org er organisationer)Hvad er formålet med websiden? At sælge eller give objektive oplysninger?Har afsenderen særlige interesser at pleje? Hvad Lægemiddelstyrelsensiger om et lægemiddel er mere troværdigt end medicinalvirksomhedensegne reklamer.Er der oplysninger om udgivelsesår, og bliver websiden opdateret? Detkan give indtryk af, om kilden er aktuel eller forældet. Oplysningenfindes som regel nederst på websider.Er der henvisninger til andre fagligt relevante kilder? Er der citater, en litteraturlisteeller links til andre sider? Henviser andre websider til dennewebside? Jo flere seriøse websider, der linker til websiden, jo bedre. Sehvordan i ”Hvordan får jeg mest muligt ud af Google?”, side 12.Er websiden velformuleret? Stavefejl og grammatiske fejl kan tyde på, atafsenderen heller ikke har været så grundig med indholdet.Husk selv at dokumentere, hvor du har dine informationerfra. Se hvordan i ”Hvor har jeg det fra?” på næste side.TIP: Vær opmærksom på falske sider. Der er mange eksempler på vildledendeog direkte forkert information på nettet. Fx har kommunen ”Æblerød”optrådt i den danske Wikipedia.

Hvor har jeg det fra?Underbyg din argumentation ved at henvise til andre kilder. Giv altid folkcredit, hvis du har brugt deres tanker og værker, ellers kan man tro, at dustjæler deres kloge ord.LITTERATURLISTENPointen med litteraturlisten er, at din læser kan finde de kilder, du anvenderi opgaven. Her er en oversigt over nødvendige oplysninger og et budpå, hvordan formen kan være:Aarsland, Line (2005, 7.august). Elever foreslår bedrestudievalg. Politiken, 1. sek-Blixen, Karen (1937). Den afrikanskeFarm. København: NordiskForlag. 2. udgave==AvisartiklerForfatterens efternavn, fornavn (år,dato). Titel. Værtspublikation, sektion,sidetalBøgerForfatterens efternavn, fornavn (år).Titel : undertitel. Forlag. UdgaveCitaterEt citat er en nøjagtig gengivelse af en tekst, et billede, lyd- eller videokliposv. som en anden har udarbejdet. Stavefejl, ukorrekte kommaer ellerdårligt sprog skal gengives nøjagtigt som det står oprindeligt.”Naturvidenskab er viden omhvordan vores verden – naturen– er skruet sammen” (Føge ogHegner, 2005, s. 69)”JEG havde en Farm i Afrikaved Foden af Bjerget Ngong”(Blixen, 1937, s. 9)Hvis du kun skal bruge en del af et afsnit eller en sætning, skal du angive,at du udelader noget ved at bruge kantede parenteser. Husk, du må ikkefordreje budskabet i et citat ved at tage det ud af den oprindelige kontekst.”Naturvidenskab er viden om hvordan vores verden […] er skruetsammen” (Føge og Hegner, 2005, s. 69)Forbrugerstyrelsen (2006).Mobiltelefoner. http://www.forbrug.dk/test/testbasen/mobiltelefoner(senest besøgtden 4. juli 2006)Madsen, Peter G. H. (2006). Miljødebattender blev væk. UgebrevetA4, 5 (2) 10-11==WebsiderForfatter (år/seneste opdatering).Titel. Webadresse (angiv dato forseneste besøg)Artikler fra tidsskrifterForfatterens efternavn, fornavn(år). Titel : undertitel. Tidsskriftetsnavn, årgang (nummer) side x-yHenvisninger (nogen kalder det referencer)En henvisning er en kildeangivelse i din tekst. Henvis, når du har brugt enbestemt kilde. Du kan gøre det på disse to måder og du må gerne vekslemellem dem gennem din tekst:En dannelsesroman er en beskrivelseaf et liv fra vugge til død man er en beskrivelse af et liv fraMadsen påpeger, at en dannelsesro-(Madsen, 2005)vugge til død (2005)TIP: Få en fiks og færdig litteraturlisteved at bruge litteraturlisteautomaten påskrivopgave.dk.

Kan jeg stoppe søgningen nu?Der dukker altid lige en artikel eller en webside mere op, men på et tidspunktskal søgningen stoppe. Du er godt dækket ind hvis:- Dine kilder repræsenterer forskellige synsvinkler på emnet- Du har slået emnets centrale begreber op i et leksikon- Du har tjekket, at du bruger den nyeste udgave af bogen- Du har læst om dit emne i aviser, tidsskrifter og på nettet,hvor informationerne ofte er mere opdaterede end i lærebøger- Mange af dine kilder henviser til det samme værk- Mange af dine kilder henviser til én bestemt forfatter- Du har tjekket, om de forfattere, du har fundet, harskrevet andre værker om samme emneVIDENERMAGTNY UDDANNELSE I VIDENDESIGNOG VIDENSMEDIER PÅDANMARKS BIBLIOTEKSSKOLEUden viden ingen historie.Uden viden ingen udvikling.Vil du være bindeleddet til dyrebare tanker og ideer?Være med til at kortlægge fremtiden?Viden er den dyrebareste valuta, og du vil blive rustettil at styre den.- Du har søgt i bibliotekets database og på nettet- Du har talt med din lærer om de kilder, du har fundetLÆS MERE PÅWWW.RESEARCHISPOWER.DK