Brugeres oplevelse af at have en servicehund

Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojektUdarbejdet af:Anja BernigKristian RodVibeke LarsenMarianne Kirk WiilBachelorgruppe 8, hold 2003BJanuar 2007Metodevejleder Elisabeth KampmannDette bachelorprojekt er udarbejdetaf ergoterapeutstuderende vedErgoterapeutuddannelsen København,CVU-Øresund. Det foreligger urettet ogukommenteret fra uddannelsens side oger således et udtryk for de studerendesegne synspunkter.Dette projekt – eller deleheraf – må kun offentliggøresmed de studerendestilladelse.0

AbstractThis project seeks to find whether or not the service dog is able to fulfil the demands inLaw of Social Service chapter 1 § 97 (Socialministeriet, 2006). There has not up till nowbeen done any Danish scientific studies to cover how the service dog is look upon by theuser. The following thesis was at the start of this project.Does the user of a service dog experience, that it considerably supply/compensate for permanentphysical dysfunction or that it considerably eases the occupational performanceand quality of life in the daily living? Among these, what meaning in general the user ascribeto the service dog and what issues can appear having a service dog?We chose a qualitative science method to view the thesis. Eight interviews were done withservice dog users with different physical dysfunctions. All informers were resident inDenmark and had had their service dog from Servicehunde til Handicappede. The entireempirical findings in the interviews and the empirical conclusion were analysed phenomenological.The theoretical reference for the project was empowerment, the concept of lifeworld and Model of Human Occupation (Kielhofner, 2006).The results cover the assignments the service dog does and the advantages and disadvantagesthere is having a service dog. The results cover also the physical extension of theinformer’s body, and the mental aspects by having a service dog, it is a lifestyle, it open upfor new contacts and the service dog brings quality of life.The conclusion of this project is that the service dog for the specific user extends furtherthan the assignments it does. Three main topics was found and they were about the meaningfulfunctions the service dog does for the user, that increased activity leads to more socialinteraction and the emotional advantages they receive having a service dog. All thisleads to the conclusion, users get a better quality of life.Keywords: assistive technology, physical dysfunction, independence, activity, social interaction.Word count: 16991

ResuméDette projekt søger at afdække, om en servicehund kan leve op til kravene i kapitel 1 § 97Lov om Social Service (Socialministeriet, 2006). Der er hidtil ikke lavet forskning der afdækkerdanske forhold af hvordan servicehunden opleves af brugeren. Den følgende problemstillingblev derfor udgangspunktet for projektet:Oplever brugeren af en servicehund, at den i væsentlig grad afhjælper/kompenserer forden varige fysisk funktionsnedsættelse og i væsentlig grad letter den daglige tilværelse iforhold til forøget aktivitetsudøvelse og forbedret livskvalitet? Herunder hvilken betydningbrugeren generelt tillægger servicehunden og hvilke problemer, der kan være ved at haveen servicehund?Vi valgte en kvalitativ undersøgelsesmetode til at belyse problemstillingen. Der blev foretagetinterview med otte servicehundebrugere med forskellige fysiske funktionsnedsættelser.Alle informanter boede i Danmark og havde fået deres servicehund fra STH. De empiriskefund i interviewene og resultatanalysen blev analyseret ud fra en fænomenologisktilgang. De teoretiske referencerammer, der er anvendt, er empowerment, livsverden begrebetog Model of Human Occupation (Kielhofner, 2006).Resultaterne afdækker de opgaver servicehunden udfører og de fordele og ulemper, der erved servicehunden. De viste ud over den fysiske forlængelse af informanternes krop, ogsåde psykiske aspekter ved at have en servicehund, den er en livsstil, den åbner op for nyekontakter og servicehunden medfører livskvalitet.Konklusionen er, at servicehunden for den enkelte bruger rækker langt ud over de funktionelleopgaver. Tre hovedområder blev fundet, de omhandlede de betydningsfulde funktionerservicehunden udfører for brugeren, forøget aktivitet der fører til øget social kontakt ogemotionelle fordele ved at have en servicehund. Det giver og tilfører brugeren øgetlivskvalitet.Søgeord: hjælpemiddel, fysisk funktionsnedsættelse, uafhængighed, aktivitet, social kontakt.Antal tegn: 16992

IndholdsfortegnelseAbstract ............................................................................................................ 1Resumé ............................................................................................................. 2Indholdsfortegnelse ......................................................................................... 3Problembaggrund............................................................................................ 7Problemstillingen........................................................................................... 10Problemanalysen ........................................................................................... 11Teori................................................................................................................ 12MoHO-teori ..................................................................................................................... 12Vane............................................................................................................................. 12Udøvelseskapacitet ...................................................................................................... 12Omgivelser og roller.................................................................................................... 13Livsverdenen ................................................................................................................... 13Empowerment.................................................................................................................. 13Metode ............................................................................................................ 15Design.............................................................................................................................. 15Valg af informanter ......................................................................................................... 15Kontakt til informanter .................................................................................................... 16Udarbejdelse af interviewguide....................................................................................... 16Forberedelse til interview ................................................................................................ 17Interview.......................................................................................................................... 17Transskribering................................................................................................................ 17Analyse ............................................................................................................................ 18Dekontekstualisering ................................................................................................... 18Rekontekstualisering ................................................................................................... 19Resultater ....................................................................................................... 20Opgaver servicehunden udfører ...................................................................................... 20Samle ting op............................................................................................................... 21Trække tøj og sko af .................................................................................................... 22Hente ting .................................................................................................................... 22Åbne og lukke døre, skabe, skuffer og låger ............................................................... 223

Bære............................................................................................................................. 22Trække stolen hen til brugeren efter fald og stabilisere til at komme op i stolen efterfald............................................................................................................................... 23Påkalde opmærksomhed.............................................................................................. 23Gø efter hjælp .............................................................................................................. 23Vi kender hinanden meget godt....................................................................................... 24Samarbejde .................................................................................................................. 24Hunden er en del af mig .............................................................................................. 24Hundetrivsel giver arbejdstrivsel................................................................................. 25Servicehunden giver stribevis af fordele ......................................................................... 25Aflastning af kroppen .................................................................................................. 25Fysisk forbedring......................................................................................................... 25En ven i hverdagen der gør glad.................................................................................. 26Jeg tager servicehunden med alle steder...................................................................... 26Det bliver en livsstil at have en servicehund ................................................................... 27Livsstil ......................................................................................................................... 27Flere aktiviteter og muligheder.................................................................................... 27Servicehunden åbner for kontakt..................................................................................... 28Os servicehundebrugere og hundekartel...................................................................... 28Folk vil gerne snakke og høre om servicehunden ....................................................... 28Isbryder........................................................................................................................ 29Nyt syn på informanten ............................................................................................... 29Pasning af servicehund ................................................................................................ 29Ulemper ved at have en servicehund............................................................................... 30Uønsket kontakt........................................................................................................... 30Servicehunden er ikke velkommen alle vegne ............................................................ 30Manglende forståelse for servicehundes arbejde......................................................... 30Det tager tid og kræfter at lære hinanden at kende...................................................... 31Hunde nøkker og besværligheder................................................................................ 31Tab af servicehund ...................................................................................................... 33Livskvaliteter................................................................................................................... 33Servicehunden motiverer............................................................................................. 34Personlig udvikling...................................................................................................... 35Tryghed til at være alene, hvor og når jeg vil.............................................................. 354

Ny selvstændighed og uafhængighed af andre............................................................ 36Frihed........................................................................................................................... 36Værdighed ................................................................................................................... 37Servicehunden gør livet lidt sjovere ............................................................................ 37Indhold i hverdagen..................................................................................................... 37Mere livskvalitet.......................................................................................................... 38Diskussion af resultater ................................................................................ 39Afhjælpe og kompensere for den varige funktionsnedsættelse....................................... 39Nye sociale kontakter ...................................................................................................... 41Nye aktiviteter og muligheder ......................................................................................... 42Ulemper ved at have en servicehund............................................................................... 43Almindelige hundeproblemer...................................................................................... 43Det tager tid og kræfter at lære hinanden at kende...................................................... 43Manglende forståelse af servicehundes arbejde .............................................................. 44Det emotionelle udbytte .................................................................................................. 44Vi kender hinanden meget godt................................................................................... 45Personlig udvikling...................................................................................................... 45Øget motivation ........................................................................................................... 46Tryghed i dagligdagen................................................................................................. 46Livskvalitet .................................................................................................................. 47Diskussion af metode..................................................................................... 48Valget af undersøgelsesmetode ....................................................................................... 48Valget af informanter ...................................................................................................... 48Forberedelse til interview ................................................................................................ 50Interview.......................................................................................................................... 50Transskribering................................................................................................................ 50Analyse ............................................................................................................................ 50Validering ........................................................................................................................ 51Reliabilitet ....................................................................................................................... 51Konklusion ..................................................................................................... 52Perspektivering.............................................................................................. 54Formidlingsovervejelser ............................................................................... 54Referencer ...................................................................................................... 555

Søgehistorie .................................................................................................... 59Bilagsliste........................................................................................................ 60Bilag 1 Information og invitation .................................................................................. 61Bilag 2 Info vedrørende deltagelse i bachelorprojekt.................................................... 62Bilag 3 Bekræftelse af dato, tidspunkt og sted for invitation ........................................ 63Bilag 4 Samtykkeerklæring ........................................................................................... 64Bilag 5 Forskningsspørgsmål ........................................................................................ 65Bilag 6 Interviewguide .................................................................................................. 66Bilag 7 Brug af tegn in transskriptionen........................................................................ 69Bilag 8 Matrice .............................................................................................................. 706

ProblembaggrundVi har alle i gruppen prøvet at have en hund som kæledyr og oplevet den tætte relation, derkan være mellem hund og ejer. Vi har også alle oplevet den sociale kontakt, der opstår, nårman går tur med en hund. For mange både med og uden fysisk funktionsnedsættelse kan derutiner, der er nødvendige i forbindelse med hundens pasning og pleje samt den følelsesmæssigerelation til et dyr være en vigtig komponent i dagligdagen (Allen, Kellegrew &Jaffe, 2000).Begrebet servicehund stammer fra USA. Den er en videreudvikling af førerhunden, somførst kom til USA i 1928 efter at have eksisteret i Europa i ca. totusind år. Amerikanernefandt hurtigt ud af, at hunden kunne bruges til at assistere mennesker med mange ting(Fishman, 2003).Specieltræning af hunde til andre handicappede end blinde, startede for ca. 30 år siden. I1974 blev den første hørehund optrænet til personer med hørehandicap. Træningen af servicehundetil mennesker med fysiske funktionsnedsættelser begyndte i de tidlige 80’ere iUSA (Collins & Dekane, 2004; Sachs-Ericsson, Hansen & Fitzgerald, 2002). Det er derimodendnu et forholdsvist ukendt begreb i Europa. Sverige fik deres første servicehund iforåret 1989 (Adamsson & Kongo, 2004). Først i 1993 bliver en specialtrænet servicehundoverdraget til en dansk bruger. (Reese, 2004; Christensen & Naumann, 2003)I Danmark stiftedes Servicehunde Til Handicappede (STH) i 1996. Det er den eneste forening,der på nuværende tidspunkt fungerer og kan levere færdigtrænede hunde. De uddannergennemsnitligt tre servicehunde om året. De fleste hunde testes og udvælges ud fraderes psyke, fra de er otte til ti uger. Det er vigtigt at hvalpene er mentalt og fysisk sunde.Hvalpene begynder deres første træning hos særlige hvalpefamilier, der træner dem til atfærdes i og omgås børn og voksne i det offentlige rum, fordi hundene skal reagere hensigtsmæssigti situationer, hvor de overraskes af lyd og bevægelse. Det er vigtigt, at degiver hundene positive oplevelser i at samarbejde med mennesker. Når hundene er et årgamle, begynder den egentlige træning hos STHs træner Lise Lotte Christensen. Det tagerotte – ti måneder at lære hundene de cirka 50 signaler, der kan kombineres til endnu flerehjælpefunktioner. Træningen afsluttes med et tre ugers teamkursus, hvor servicehundeneog de kommende brugere træner færdigheder sammen. Ved dette kursus beslutter Lise LotteChristensen efter nøje overvejelser, hvilken servicehund og bruger der passer sammen.7

Kurset afsluttes med at teamet hund og bruger skal aflægge en offentlighedstest, som er eninternational anerkendt servicehunde-godkendelsestest, der overværes af en ekstern sensor(Christensen & Naumann, 2003).Manglende kendskab er måske årsagen til, at servicehunde ikke kan bevilliges som hjælpemiddeli henhold til Lov om Social Service på lige fod med gældende praksis for førerhunde.I en forespørgsel stillet i folketinget af Dansk Folkeparti til socialministeren blev,der spurgt til hvilke merudgifter, der vil være forbundet med at bevillige social- og servicehundesom et hjælpemiddel i henhold til Lov om Social Service (Serviceloven) på ligefod med gældende praksis for førerhunde som hjælpemiddel til blinde. Socialministerensvarede:Jeg kan oplyse, at førerhunde til blinde i dag kan bevilliges som et hjælpemiddel efterservicelovens § 97.Det er en betingelse for støtte efter servicelovens § 97, at hjælpemidlet i væsentlig gradafhjælper de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette dendaglige tilværelse i hjemmet eller at hjælpemidlet er nødvendigt for, at den pågældendekan udøve et erhverv.Det er min opfattelse, at en social- og servicehund ikke er i stand til at dække ovennævntebehov hos en ansøger. Dette skyldes, at jeg ikke mener, at en servicehund – imodsætning til fx en førerhund – afhjælper/kompensere for den nedsatte funktionsevnei væsentlig grad.Der findes i dag i den sociale lovgivning gode muligheder for personer med et handicapfor at få hjælp til at klare dagligdagen i eget hjem, bl.a. via hjemmehjælp, hjælpeordningerm.v. Hertil kommer, at det ikke kan udelukkes, at der ved pasning og pleje afhunden kan opstå problemer for mange personer med et handicap (Socialministeren,2006).På baggrund af socialministerens svar, søgte vi efter videnskabelige artikler og undersøgelserom fordele og ulemper ved at have en servicehund. I vores søgen fandt vi ikke nogendanske undersøgelser om servicehunde, men i USA er der lavet flere undersøgelser, dertyder på, at en servicehund med i væsentlig grad kan afhjælpe/kompensere for den nedsattefunktionsevne. Fra England og Sverige fandt vi to lignende undersøgelser. Disse videnskabeligeartikler har både kvantitativt og kvalitativt beskrevet brugernes oplevelse af at haveen servicehund.Vi fandt desuden artikler fra Danmark og USA, der beskrev, hvad en servicehund bliverbrugt til. En servicehund hjælper sin bruger med praktiske funktioner i hverdagen (Adamsson& Kongo, 2004), hvor hunden fungerer som arme og ben for personer med fysiske8

funktionsnedsættelser (Hansdotter & Lampa, 2002). Servicehunden kan assistere brugerenmed mange ting, alt efter hvad de er trænet til. I en undersøgelse fra USA fandt man fremtil, at servicehundene udførte 28 forskellige funktionelle opgaver. Det var lige fra hjælp tilbadning, påklædning, samle ting op, flytte vasketøj fra vaskemaskine til tørretumbler,komme rundt i huset og lokal området (Fairman & Huebner, 2000). Ud over dette viserandre undersøgelser om servicehunde, at de giver en positiv effekt på det emotionelle område,hvor det især er brugernes forøgede følelse af sikkerhed/tryghed, uafhængighed,selvværd og en følelse af bedre at kunne mestre stressede situationer. På det sociale områdeomhandler den positive effekt en øget positiv kontakt i mødet med fremmede (Adamsson& Kongo, 2004; Allen & Blascovich, 1996; Camp, 2000; Fairman & Huebner, 2000).Det sociale samvær med hunden fører ofte til latter, som dermed er med til at frigive endofinertil kroppen, hvorved personen oplever velbehag og tilfredshed (Hansdotter & Lampa,2002), hvilket igen kan medvirke til et mindre forbrug af smertestillende medicin (Adamsson& Kongo, 2004; Egede, 2004). Desuden kunne man konstatere fysiologiske forbedringeri form af lavere cardiovaskulært blodtryk, og depression blev mildnet ved den glæde,der skabes i samværet med hunden (Allen & Blascovich, 1996; Camp, 2000; Collins, Fitzgerald,Sachs-Ericsson, Scherer, Cooper & Boninger, 2006). Allen og Blascovich (1996)fandt frem til, at fem ud af 48 informanter blev i stand til at ændre deres bolig situation,således at det blev muligt for dem at bo alene efter, at de havde modtaget en servicehund.I nogle amerikanske undersøgelser blev der spurgt ind til, hvordan brugerne klarer servicehundenspasning og pleje, om de oplever det som et problem, sådan som socialministerenudtrykker det. For nogle var det problematisk at varetage vedligeholdelsen, samt udgifter iforbindelse med hunden. Men offentlighedens opmærksomhed på og manglende respektfor, at det var en arbejdshund i arbejde oplevedes lige så problematisk af brugerne(Adamsson & Kongo, 2004; Fairman & Huebner, 2000; Rintala, Sachs-Ericsson & Hart,2002).Samstemmende viser amerikanske undersøgelser, at servicehunden ikke kun er et middeltil at fuldføre opgaver, men også et middel til at opfylde behovet for aktivitet ved øget socialdeltagelse. Servicehunden er med til at lette den personlige udvikling af færdigheder,fremme aktivitetsudøvelse og give mulighed for at mestre omgivelserne. Det hjalp informanternetil at gå fra en følelse af afhængighed til en fornyet følelse af selvstændighed ogansvarlighed. Derved genskabtes de aktivitetsroller informanterne ikke kunne udføre grun-9

det deres fysiske funktionsnedsættelser (Adamsson & Kongo, 2004; Allen & Blascovich,1996; Allen et al., 2000; Camp, 2000).Det amerikanske og danske samfund er væsentligt forskelligt fra hinanden både politisk ogkulturelt, men især i måden den sociale velfærd er opbygget og fungerer på. Lighedspunkernemellem USA og Danmark er, at der i begge lande trænes og gives en servicehund tilbrugerne af private organisationer, der hovedsalig får deres økonomiske midler fra privatefonde. Måden hundene trænes på i de to lande er meget ens, da STH har en hundetræner,der er uddannet i USA. (Christensen & Naumann, 2003).I Sverige er der foretaget få undersøgelser, der bekræfter de amerikanske undersøgelsesresultaterom servicehundenes potentiale som hjælpemiddel (Adamsson & Kongo, 2004;Hansdotter & Lampa, 2002) Vi tror derfor, at de samme forhold gør sig gældende i Danmark,da Sverige og Danmark er beslægtede samfund både socialt og kulturelt i langt højeregrad, end Danmark og USA er.I Sverige bliver servicehunden opfattet som et teknisk hjælpemiddel i modsætning tilDanmark, men alligevel har svenskerne de samme problemer med at få servicehundeneanerkendt under samme vilkår som førerhunde.Årsagen kan være, at førerhunde som tidligere nævnt har været et kendt fænomen i Europagennem årtusinder. Det har formodentligt medvirket til, at man både i Sverige og Danmarkkan få bevilget en førerhund som et hjælpemiddel. Derimod er servicehunden endnu etforholdsvis nyt begreb i Europa, og derfor er der endnu ikke lavet mange undersøgelser omemnet her.Vores hypotese er, at en servicehund kan betragtes som et hjælpemiddel ud fra serviceloven§ 97 (Socialministeriet, 2006). For at kunne bekræfte denne hypotese, vil vi belysespørgsmålet ved at foretage en kvalitativ undersøgelses med servicehundebrugerne, hvor vivil spørge til hvordan:ProblemstillingenOplever brugeren af en servicehund at den i væsentlig grad afhjælper/kompenserer for denvarige fysisk funktionsnedsættelse og i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i forholdtil forøget aktivitetsudøvelse og forbedret livskvalitet? Herunder hvilken betydningbrugeren generelt tillægger servicehunden og hvilke problemer, der kan være ved at haveen servicehund?10

ProblemanalysenNår vi taler om en bruger, mener vi en person med varig fysisk funktionsnedsættelse, dernødvendiggør brugen af kørestol eller andre hjælpemidler. Samtidig er det en forudsætning,at de har servicehund, der kan afhjælpe/kompensere med tekniske hjælpefunktioner idagligdagen. Afhjælpe er graden af at råde bod på en mangel eller lignende, hvorvedmanglen mildnes eller forsvinder (Becker-Christensen, 1999). I forhold til at kompenseremener vi, at tilbud gøres tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser ved at stilleen række ydelser til rådighed, samt at udligne et tab ved at give eller søge erstatning for det(Bindslev & Christensen, 2003; Becker-Christensen, 1999). Det der skal afhjælpes ogkompenseres for, er den varige fysiske funktionsnedsættelse. Ved varig fysisk funktionsnedsættelseforstås en funktionsnedsættelse der har varet i flere år, og hvor behandlingsmulighederneer udtømt, og som bevirker at det er svært eller umuligt at udføre nogle aktiviteter(Bindslev & Jensen, 2003). Selve aktivitetsudøvelsen er en aktivitetsform (fx at tage tøjaf, at vaske tøj mv.) der inkluderer ting, der er en del af vores hverdagsrutiner (Kielhofner,2006).I denne sammenhæng forstås livskvalitet som en værdi i tilværelsen, der ikke er betinget afmaterielle ting men snare af miljø, fællesskab, deltagelse eller social integration - at høre tili en social sammenhæng og have indflydelse på sin tilværelse indenfor de sociale rammer.I de sociale sammenhænge styrkes livskvaliteten gennem kontakt til andre mennesker,gennem netværk og lokale fællesskaber. Med indflydelse mener vi, den enkeltes mulighederfor at tage del i samfundslivet og mulighed for at påvirke omgivelserne via formelle/uformellekanaler, ressourcer og kompetencer. Så den enkelte er i stand til at præge egnelivsbetingelser (Høvring, 1999; Kristiansen, 2004)11

TeoriMoHO-teoriVi valgte at benytte Model of Human Occupation (MoHO), der er en ergoterapeutisk begrebsmodeltil brug i praksis. Den tager udgangspunkt i en dynamisk og holistisk anskuelseaf menneskets aktivitet. MoHO kan være med til at belyse vores problemstilling, da den eri stand til at begrebsliggøre aktivitetsudøvelse og aktivitetsadfærd, samt vanernes betydningfor dette.VaneVaner defineres som tillærte tendenser til at reagere og præstere noget på bestemte, ensartedemåder i velkendte omgivelser eller situationer. Vaner skabes gennem vanedannelse,der sker ved konstante gentagelser i den samme sammenhæng. Dette kræver tid, fysiske ogpsykiske ressourcer. Det, der engang krævede opmærksomhed og koncentration, bliver tilsidst automatisk.Socialt sker der en gentagelse af de samme mønstre i vores interaktion med andre.Det sociale liv karakteriseres af gentagelsen af mønstre i den indbyrdes adfærd mellempersoner og gentagelsen af begivenheder, der ligner tidligere begivenheder.Vaner og vanedannelse kan forklare noget om problemer ved at få en servicehund og hvilkenbetydning den har for aktivitetsudøvelsen.UdøvelseskapacitetEn persons udøvelseskapacitet afhænger af status for muskelskeletale system, nervesystem,hjerte- og lungesystem og andre kropslige systemer, som bruges, når man handler i verden.For at præstere noget må en person trække på et objektivt sæt af grundlæggende evner. Hervægtes den subjektive erfaring og dennes rolle i udformningen af menneskers udøvelse.Begrænsninger i udøvelseskapaciteten kan medføre at aktiviteter tager længere tid og mereenergi.Teorien lægges til grund for analyse af informanternes personlige handlekraft og deressubjektive oplevelse af denne.12

Omgivelser og rollerOmgivelserne defineres som de specielle fysiske og sociale træk i den sammenhæng, hvorman foretager sig noget, som spiller ind på det man foretager sig og hvordan. De socialeomgivelser består af de grupper af personer, man tilslutter sig, og de former for aktivitetman udøver. Disse grupper bliver til aktivitetsmiljøer, der dannes af sammenhængendemeninger og handlinger i den personlige livsverden.I det sociale rum dannes individets normer og klima i overensstemmelse med den pågældendeatmosfære i gruppen. Et blivende værdi- og interesseklima er kendetegnene for defleste sociale grupper, derfor har individerne i gruppen en tendens til at tilegne sig desamme værdier og interesser. De sociale grupper stor betydning for en persons udvikling afrolleadfærd, fordi roller indlæres i gruppesammenhænge. Derfor vil de tilgængelige grupperindvirke på de roller, der er til rådighed for en person. Manglende roller fører til problemermed identitet, formål og struktur i hverdagen. Personer med funktionsnedsættelseoplever ofte barriere i omgivelserne, i form af andres holdning til handicappede der gør, atde ikke kan deltage i sociale sammenhæng på lige fod med andre. Det kan forklare betydningenaf de nye sociale roller, informanterne kan opnå efter at have fået en servicehund(Kielhofner, 2006).LivsverdenenDe aktivitetsmiljøer (sammensætning af rum, objekter, aktivitetsformer, og/eller socialegrupper) mennesket indgår i bliver til livsverdener for den enkelte, samlet udgør de en helhedder giver deres liv mening og handling. Livsverden omfatter alt det, vi gør alene ogsammen med andre, vores oplevelser, erfaringer og de ting som vi omgiver os med. Det eren subjektiv oplevelse, af den verden vi lever i (Kielhofner, 2006; Bengtsson, 1999).Det er informanternes subjektive oplevelse og livsverden som servicehundebruger, derafdækkes i denne undersøgelse.EmpowermentEmpowerment er et middel til sundhedsfremme. Andersen, Brok & Mathiasen (2000) definererempowerment som: ... at opnå kontrol over eget liv. Det vil sige at opnå kontrol overde kritiske og afgørende faktorer, der holder mennesker fast i undertrykkelse eller afmagt,hvis de ikke har kontrollen (s. 14).13

Empowerments mål er at mennesker erhverver en følelse af kontrol og meningsfuldhed.Empowerment indebærer både følelse og handling til at opnå social eller sundhedsmæssigforandring. Essentielt i empowerment er magtbegrebet, der sætter mennesket i stand til attage ejerskab over og forbedre egen sundhedstilstand. (Andersen et al., 2000).14

MetodeDesignUd fra vores problemstilling valgte vi et semistruktureret kvalitativt interviewdesign meden narrativ tilgang, da vi ønskede at forstå og beskrive informanternes livsverden (Andersen,2005; Kvale, 1997; Malterud, 2003). I forhold til problemstillingen valgte vi en fænomenologisktilgang for at få belyst informanternes livsverden, hvor deres oplevelser bliversat i centrum og vores forforståelse sættes i bero i interviewsituationen (Kvale 1997).Livsverdenen ses i dette projekt i forhold til den tid informanterne har haft deres servicehund.Grundene til vi valgte det kvalitative interviewdesign var, at gruppen af servicehundebrugerei Danmark er lille, og dette design egner sig godt til undersøgelse af få informanter.Der er desuden i tidligere forskning efterlyst dette forskningsdesign, for at give brugernemulighed for at beskrive servicehunden og dens rolle (Modlin, 2000). Med udgangspunkt iproblemstillingen ville det kvalitative interviewdesign uden forhåndsbestemte svarekategorier,kunne undersøge informanternes oplevelse af aktivitetsudøvelse og livskvalitet (Kvale,1997). Vi kunne derved få svar, vi som udgangspunkt ikke havde tænkt på. Det semistruktureredeinterview kunne øge vores viden om informanternes erfaringer, oplevelser,tanker, forventninger, motiver og holdninger (Malterud, 2003). Informanterne kunne beskrivederes oplevelser og selvforståelse, afklare og uddybe deres eget perspektiv på dereslivsverden.Valg af informanterI researchen om servicehunde i Danmark, fandt vi tre foreninger, Canix, Servicehunde foreningeni Danmark og STH (Canix, 2006; Servicehunde Foreningen i Danmark, 2006;Servicehunde til handicappede, 2006). Vi forsøgte at kontakte alle tre foreninger, men fikkun tilbagemelding fra STH. Servicehunde for Danmark var midlertidigt lukket ned ogCanix holder til i Spanien og leverer brugerbetalte hunde til hele Europa. STH var den enesteforening, vi kunne skabe kontakt til. Derfor blev det et inklusions kriterium, at informanternehave fået deres servicehund fra STH. De har optrænet 26 servicehunde, hvoraf24 er aktive. Da gruppen af servicehundebrugere er lille i STH, valgte vi ikke at stille nogeneksklusions kriterier op på forhånd. Men STH har lavet et eksklusions kriterium, da deikke udleverer servicehunde til unge under 18 år.15

Otte informanter valgte endeligt at melde sig til projektet, ud af disse var en tænkt somtestinformant. Vi forventede datamætning ved seks informanter, og med muligheden forfrafald undervejs, valgt vi at beholde alle otte informanter (Kvale, 1997).Kontakt til informanterTil et servicehundearrangement, uddelte vi en invitation til deltagelse i projektet med oplysningerom, hvem vi var, og at vi søgte informanter til dette projekt. Invitationen blevogså sendt via e-mail til alle STHs servicehundebrugere af STHs træner Lise Lotte Christensen.Ved denne lejlighed fik vi kontakt til de første informanter. Vi søgte efter flereinformanter og lavede aftaler med dem via e-mail. Vi sendte en invitation ud til dem togange, først den generelle information om at vi søgte informanter og til hvilket formål (Bilag1). Den anden invitation havde en dybere gennemgang af formål, hvornår vi forventedeat interviewene skulle finde sted samt praktiske oplysninger om tavshedspligt(Bilag 2). Deinformanter, der takkede ja til invitationerne, aftalte vi tid og sted med via e-mail. Dereftersendte vi dem med post en bekræftelse om tid og sted, og en samtykkeerklæring med oplysningom, at de til enhver tid kunne trække sig tilbage (Kvale, 1997) (Bilag 3; Bilag 4).Samtykkeerklæringen skulle underskrives og afleveres til os ved starten af interviewet oginformanterne fik en kopi (Malterud, 2003).Udarbejdelse af interviewguideUd fra vores problemstilling udformede vi fem forskningsspørgsmål for at få belyst alledele af problemstillingen (Kvale, 1997). Med udgangspunkt i de fem forskningsspørgsmåludformede vi interviewguiden (Bilag 5; Bilag 6). Vi formulerede åbne hovedspørgsmål forat få informanterne til at fortælle så bredt som muligt om problemstillingen, fordi vi ønskedeindblik i deres livsverden uden at påvirke dem for meget. Til hvert hovedspørgsmållavede vi mere konkrete underspørgsmål, som kunne bruges, hvis informanten ikke fortalteudførligt nok ud fra hovedspørgsmålet. Vi skrev stikord op til underspørgsmålene, for atsikre at vi fik dækket vores forskningsspørgsmål i tilstrækkelig grad.16

Forberedelse til interviewVi havde planlagt et testinterview, for at se om vores interviewguide var dækkende i forholdtil problemstillingen. Men testinformanten meldte sig syg i sidste øjeblik, og det varikke muligt tidsmæssigt at arrangere et nyt testinterview. Vi inkluderede i stedet informanteni informantgruppen, da denne kunne deltage ugen efter.For at sikre os at interviewguiden var dækkende for problemstillingen, gennemgik vi denen ekstra gang med vores vejleder.InterviewVi foretog interviewene i hold to og to, som blev fastholdt gennem interview- og transskriptionsfasen.Vi fordelte informanterne imellem os, således at hvert hold interviewedeto mænd og to kvinder. Hver interviewer interviewede en mand og en kvinde, så vi fikprøvet at interviewe to personer hver, og interviewene blev lavet med samme erfaringsbaggrund.Den person, som ikke interviewede, stod for teknikken og kontrollerede, at vikom ind på alle emnerne. Vi lagde op til, at vi gerne ville komme hjem til informanternefor at opleve dem i egne omgivelser og de for dem trygge rammer (Malterud, 2003). Nogleaf informanterne valgte, at de ville interviewes et andet sted. Et af interviewene blev afpraktiske grunde, lavet i et stort indkøbscenter, hvor der ikke var så meget ro. Vi optog alleinterviewene på bånd, der var tydelige nok til at kunne transskriberes.Efter de to første interview opdagede vi, at vores forskningsspørgsmål ikke var helt dækkende,vi formulerede derfor et sjette.Interviewene blev indledt med en briefing om, hvem vi var og formålet med interviewet.De blev afsluttet med en debriefing efter at båndoptageren var slukket. Efter interviewetnedskrev vi eventuelle indtryk om interviewsituationen (Kvale, 1997).TransskriberingVi besluttede, at for hvert hold skulle den, der lyttede med, transskribere de interview, somintervieweren havde lavet. Til dette havde vi en transskriptionsmanual (Bilag 7). Interviewerenskulle gennemlæse det transskriberede og rette eventuelle forståelsesfejl og godkendeomformulerede citater, for at gøre interviewet læsbart, så informanten ikke skulleføle sig stigmatiseret (Kvale, 1997). Dette måtte vi fravige på grund af sygdom hos det enehold, så den ene interviewer transskriberede tre interview og det andet hold rettede forstå-17

elsesfejl og alle fire gennemgik interviewene sammen. Ved afslutning af hvert interviewspurgte vi informanterne, om de var interesseret i at gennemlæse og godkende transskriptionensamt komme med eventuelle kommentarer eller rettelser for at validere interviewene.Fem af informanterne ønskede at gennemlæse interviewene, det mente vi højnede validiteten.Vi sendte transskriptionerne ud med e-mail efter aftale med informanterne og fikkommentarer fra en og godkendelse fra to.AnalyseEfter transskriberingen gav vi de seks forskningsspørgsmål hver sin farve, for at bruge demtil at analysere interviewene ud fra. Vi gav informanterne fiktive navne, for at personernebag skulle træde mere i karakter. Da vi undersøgte på, den enkelte brugeres oplevelse af athave en servicehund.Vi gennemgik alle interviewene og farvelagde de citater, vi mente var relevante inden forhvert enkelt forskningsspørgsmål. Et citat kunne derved optræde under flere forskningsspørgsmålud fra forskellige meningsværdier. Derefter kopierede vi de farvede citater frahvert interview over i en matrice med forskningsspørgsmålet som temaoverskrift. Vi medtogside- og linjenumrene fra hvert citat, så vi altid kunne genfinde og kontrollere citatetssammenhæng i interviewet (Kvale, 1997).DekontekstualiseringHele gruppen gennemgik hvert enkelt citat under forskningsspørgsmålene, for at meningskondensererhvert citat til enkelte meningsbærende ord eller sætninger, hvor det var nødvendigtfor at bevare betydningen af citatet.Under hvert forskningsspørgsmål samlede vi informanternes citater under hver meningsbærendeunderpunkt, vi havde analyseret os frem til.Ved en vejledning blev der tvivl om, hvorvidt vi havde analyseret interviewene dybt nok,så vi analyserede et af interviewene igen uden at bruge forskningsspørgsmålene som forståelsesramme.Dette blev gjort, for at validere måden vi havde analyseret på, ved at seinterviewet fra to forskellige synsvinkler en såkaldt triangulering (Kvale, 1997). Sammedag blev vi enig om at gå væk fra brugen af forskningsspørgsmålene i analysen og inddelecitaterne efter de emner, der dukkede op ved gennemgang af de meningsbærende ord ogsætninger. Vi opdagede, at vi var kommet væk fra vores fænomenologiske tilgang, det be-18

virkede at resultatafsnittet blev fragmenteret og svært at forstå, da de samme meningsbærendeord stod under forskellige forskningsspørgsmål. Vi fandt frem til syv tema overskrifter,hvor de dertil hørende citater blev sat i en ny matrice. De meningsbærende emner blevbrugt til undergrupper under temaerne (Bilag 8).RekontekstualiseringUd fra de syv temaer rekontekstualiserede vi de meningsbærende enheder, ved at sammenfatteog underbygge med informanternes citater til meningsgivende beskrivelser. For atvalidere sammenholdte vi matricen med resultaterne.19

ResultaterVores informanter var alle kørestolsbrugere, to kun i mindre grad. Tre havde haft deresfunktionsnedsættelse, siden de var børn, og resten havde pådraget sig den som ung ellervoksen. Ingen havde helt den samme funktionsnedsættelse.Skema over informanterneInformant Alder Stilling Antal årmedservicehundKørestolsbrugerHjælpAnn 45 år Akademiker 2 + 7 år Permanent 55t/ugeBo 55 år Førtidspensionist 2 år Permanent 90t/ugeClara 25 år Studerende 2 år Permanent DøgnhjælpDan 61 år Akademiker 7 år Ikke IngenpermanentEmil 49 år Frivilligt arbejde 4 år Permanent IngenFie 28 år Studerende 3 år Permanent 2t/ugeGorm 30 år Frivilligt arbejde 3 år Ikke 2t/ugepermanentHanne 22 år Studerende 1 år Permanent 90t/ugeUd fra de indsamlede data fra informanterne beskrives de syv forskellige temaer med tilhørendeundergrupper, der fremkom ved kondenseringen i matricen. Først bliver de konkreteopgaver servicehundene udfører oplistet og derefter beskrives det særlige kendskab servicehundog bruger har til hinanden De stribevise af fordele, der rækker ud over de reneopgaverelaterede fordele skildres, samt den nye livsstil der følger med at have en servicehund,inklusiv den nye kontakt servicehunden åbner for. Efterfølgende nævnes de ulempersom informanterne oplever ved at have en servicehund. Til slut beskrives de livskvaliteter,informanterne oplever i forbindelse med at have fået servicehunden. Efter citaterne er derside- og linienumre, der findes i matricen under samme titel og navn (Bilag 8).Opgaver servicehunden udførerServicehunden udfører en række forskellige opgaver for informanterne. Det er individuelthvilke funktioner servicehunden udfører for den enkelte, alt efter hvilken fysisk funktionsnedsættelsede har, graden og omfanget af denne.20

Først listes de udtalelser informanterne er fremkommet med, om hvilke opgaver servicehundenudfører, derefter beskrives det enkelte emne nærmere suppleret med informanternesegne udtalelser.• Samle ting op• Trække tøj og sko af• Hente ting• Åbne og lukke døre, skabe, skuffer og låger• Bære• Trække stolen hen til brugeren efter fald• Stabilisere til at komme op i stolen efter fald• Påkalde opmærksomhed• Gø efter hjælpSamle ting opEn af de mest brugte opgaver, servicehundene udfører for informanterne, er at samle tingop fra gulvet. Alle informanterne har som følge af den fysiske funktionsnedsættelse sværtved eller ingen mulighed for at samle noget op fra gulvet. Derved er det en funktion, derfor de fleste af informanterne har stor betydning i forhold til afhjælpning/kompensation forderes fysiske funktionsnedsættelse. Servicehunden fremmer ifølge informanterne uafhængighedeni deres aktivitetsudførsel, da de i disse situationer ikke er afhængige af en hjælper,et familiemedlem eller andre til at hjælpe dem. Informanterne ser servicehunden somen integreret del af dem selv og derfor føles det ikke som en udefra kommende hjælp atskulle bede servicehunden om at udføre opgaven. Ann beskriver det sådan:… han kan gøre nogle ting lidt sjovere, for eksempel hvis jeg taber kuglepennen elleret eller andet, for tyvende gang samme dag, så er det altså lidt rarere, at få sinhund til det end at hundse rundt med en hjælper. Og han syntes at det er sjovt!(3,41)Som hun udtrykker, er det en opgave, der for hunden er forbundet med glæde ved at kunnebehage sin ejer, hvilket gør det mere behageligt for hende at modtage hjælpen..21

Trække tøj og sko afHalvdelen af informanterne benytter at servicehunden kan trække tøj og sko af. For noglebetyder det, at de kan undvære personhjælp i kortere tidsrum i løbet af dagen, mens andreopnår en fysisk aflastning ved denne funktion, som Hanne beskriver: Især når vi er aleneom aftenen... Og når jeg skal have nattøj på, så hjælper han mig ved at hive alt tøjet afmig, så jeg selv kan få nattøj på (5,20). Det betyder at hun selvstændigt kan klare sin aftenog derved i dette tidsrum er uafhængig af sin hjælper, udtaler hun.Hente tingEn anden opgave, som halvdelen af informanterne gør brug af, er at servicehunden henterting til dem, der er uden for rækkevidde. De undgår unødige forflytninger og kan hervedopnå fysisk aflastning. Denne funktion forklarer Emil med:Hvis jeg har glemt at få håndklædet med over på badestolen, så er det også en typiskén hun kan hjælpe mig med. Så er jeg fri for at kravle dyng våd over i stolen…(latter)… den har jeg lavet nogle gange (3,27).For Bo, der er afhængig af en mundstyret konsol til sin kørestol, er servicehunden enuundværlig hjælp til at hente denne tilbage, når den ved et uheld er kommet uden for rækkevidde:Hvis nu jeg holder et sted, så kan jeg jo ikke komme …] Så kan jeg bare holde deri dagevis. Så får jeg hunden til at trække den hen til mig... (4,03)Åbne og lukke døre, skabe, skuffer og lågerEn del af informanterne benytter sig af, at servicehunden kan åbne og lukke døre, skabe,skuffer og låger. Nogle af dem bruger funktionen for at holde den ved lige hos servicehunden,mens Fie bruger den som en specifik hjælp til at lukke altandøren: Men så tager denmeget min altandør, fordi den er træls for mig at lukke, fordi der er et trin, jeg skal oversamtidig… (3,23)BæreFå af informanterne bruger servicehunden til at bære ting for sig. For én er det den vigtigstefunktion hunden udfører. Denne informant er dagligt nødt til at have en tung taske med22

på arbejde og kan ikke bære den selv grundet den fysiske funktionsnedsættelse. Derforbliver den funktion hos servicehunden en stor og vigtig aflastning for informanten.Andre bruger funktionen til at kunne håndtere vanskelige objekter som en skraldepose, derlet glider ned af og er ulækker at have i skødet, eller til at bære små indkøb hjem.Trække stolen hen til brugeren efter fald og stabilisere til at komme op i stolen efter faldEn anden vigtig opgave, servicehunden udfører for Gorm, er at trække kørestolen hen tilham, hvis han er faldet ud af kørestolen, fordi den ofte triller udenfor rækkevidde i faldet.Desuden kan servicehunden lægge sig på Emils fødder for at stabilisere kroppen og dervedkan han komme op i kørestolen.Påkalde opmærksomhedNogle informanter bruger servicehunden til at påkalde opmærksomhed for at få hjælp til atåbne døre eller tilkalde en butiksansat, hvis adgangsforholdene til butikken er dårlig ogudendørs betjening er nødvendig. For en informant der har personhjælp, bruges hunden tilat kalde på hjælperen, når informanten er færdig på toilettet. For informanten er dette forbundetmed værdighed, da hun oplever det som nedværdigende at skulle råbe: ”Jeg er færdig.”Gø efter hjælpEn stor del af informanterne bruger hunden til at gø efter hjælp. De beskriver, at dette gørdet muligt for dem at færdes alene på øde steder, hvor de risikerer at sidde fast eller vælte.Bo fortæller:... man kan jo risikere at komme til at side ude et sted, så har man jo hende, hunkan sagtens gø, hun gør, hvis hun får at vide, at hun skal gø. Hun gør på kommando...... Man kunne jo risikere, at man var væltet eller noget, når man er et sted…(3,37)23

Vi kender hinanden meget godtSamarbejdeInformanterne beskriver varmt og kærligt det særlige samarbejde og den nære samhørighed,der opstår imellem dem og deres servicehund. Servicehunden er opmærksom på deresmindste vink. De skal ikke ligesom med en hjælper påkalde sig opmærksomhed for at fåhjælpen, for servicehunden er altid klar til at assistere dem. I forhold til samarbejdet udtalerBo:… uanset om hun er 500 meter væk, så kommer hun og tager den hen tilmig(nikker over mod konsollen) og så går hun igen. Det gør hun det er en helt naturligtting, det har hun i vært tilfælde lært (2,26).Der følger mange pligter med ved at have en servicehund men også mange glæder. Detforklare Dan med, at hans servicehund skal beskæftiges og have nogle mentale udfordringer,da den ellers ville blive svær at arbejde med. Det er vigtigt, at der sker noget sjovt omkringservicehunden, fordi den derved forbinder arbejdet med noget positivt. Clara fortæller:… hvis hunden har lyst, så bliver samarbejdet meget bedre (6,29).Alle informanterne påpeger, at de har et helt specielt forhold til deres servicehund, som ennormal familiehund ikke giver, fordi informanterne er sammen med deres servicehund fireogtyvetimer i døgnet. De er afhængige af at deres hund udfører de funktionelle opgaver ihverdagen. Flere informanter beskriver, at servicehunden stort set altid adlyder dem, somfølge af den grundtræning hunden har fået fra STH. Adspurgt om hvordan han opleversamarbejdet imellem sig selv og sin hund, svarer Gorm:Rigtig godt! ”Som hund som ejer”, som folk siger… vores samarbejde er rigtiggodt! Han gør de ting, jeg beder ham om, og han sørger for, at jeg ikke sidder stille.Så vi er sådan lige gode vil jeg sige. Det er rigtig godt (3,06).Hunden er en del af migI det tætte samarbejde opstår en nær samhørighed, hvor informant og servicehund oplevessom en enhed. Clara fortæller:... det jeg også kunne mærke er, og det kan jeg mærke stadigvæk, at hunden er endirekte forlængelse af både min fysiske og psykiske tilstand. ... Hun kan tydeligtmærke på mig, hvis der er et eller andet, der går og nager mig (2,15).24

Når servicehunden en sjælden gang ikke har mulighed for at komme med sin ejer, givernogle af informanterne udtryk for en tomhedsfornemmelse. Denne oplevelse af samhørighedlader til at gå begge veje mellem hund og informant. Servicehunden kender sin ejer sågodt, at den til tider kan udføre funktionelle opgaver uden at få en kommando. Clara beskriverdet sådan:Jeg ved, hvem hun er, og hun ved, hvem jeg er, og hun ved godt, hvad jeg vil have.Så nu gør hun næsten tingene af sig selv. Jeg behøver ikke sige så meget mere, jegbehøver frem for alt ikke tænke så meget over det mere (5,34).Hundetrivsel giver arbejdstrivselFor at opnå dette gode samarbejde er det vigtigt for informanterne, at deres servicehundtrives og har det godt. Servicehunden har ligesom alle andre hunde behov for at holde friog have normale hunde aktiviteter, som at kaste med bold, gå ture og lege med andre hunde.Hvis hunden er understimuleret mentalt og fysisk bliver den vanskeligere for informantenat få til at lystre. Clara siger: Hun skal også plejes og beskæftiges, fordi hun er en kloghund, så hvis hun ikke får nogle mentale udfordringer, jamen så bliver hun sværere at arbejdemed (6,22). Mange af informanterne beskriver ligeledes, hvordan et godt hundelivgiver et godt arbejdsliv, hvorved de får mest mulig glæde af deres servicehund.Servicehunden giver stribevis af fordeleAflastning af kroppenDe funktionelle opgaver servicehunden udfører, giver for to informanter en fordel i form affysisk aflastning af ryggen, der overbelastes af vrid eller en arm, der nemt overbelastes vedforflytninger, hvorved armen kan få hvile.Fysisk forbedringNogle af informanterne beskriver, at de oplever en sidegevinst i form af forbedret fysiskfunktion ved de aktiviteter servicehunden motiverer dem til. En informant har kunnetmærke på sin kondi og sine overarme, at han er blevet mere aktiv udendørs.Fie beskriver, at hun tidligere var meget stiv i kroppen. Hun oplever nu, at hun efter at havefået hunden er blevet mere smidig og adræt. Det skyldes, at hun ikke ønskede at have25

hunden oppe i møblerne, men samtidig gerne ville børste og nusse den. Hun valgte i stedet,at sætte sig ned på gulvet til hunden og opnåede derved en forbedret fysisk funktion. Gormoplever, at hans fysiske funktionsnedsættelse er mindsket i kraft af, at han har fået servicehunden.Han fortæller: Jeg tror ikke, at jeg var kommet så langt nu med træningen, hvis jegikke havde en hund, der ligesom motiverede mig til, at der også skulle ske noget (3,16).En ven i hverdagen der gør gladMange af informanterne beskriver, hvordan deres servicehund er en ven i hverdagen, dergør dem glade og giver dem en positiv tankegang, og kan være med til at forebygge ensomhedog depression. Bo oplever, at den depression, der var ”lovet” ham, som følge afakut sygdom med funktionsnedsættelse til følge, endnu ikke er indtruffet. Informanterneoplever at servicehunden er årsagen til, at de ikke kan sidde passive hen, men er nødt til atvære aktive som følge af de aktiviteter, der knytter sig til hunden. Derved mindskes risikoenfor ensomhed og depression. Som Emil siger, sørger servicehunden for, at han kommerop af sofaen og han fortsætter: De der hunde... de er jo altid glade og det smitter af. I denperiode af mit liv der betød det jo ufatteligt meget (2,17). Han beskriver også, hvordan hani starten blev støttet godt af sit netværk efter sin ulykke. Efter en tid vendte netværket tilbagetil de gamle rammer igen, og han følte, at han blev glemt lidt. I den periode betødhans servicehund meget for ham, hvor han ellers ville have været meget ensom. Fie, derhar haft en langvarig sygdomsproces, oplevede lignende positive fordele ved at have servicehunden.Jeg tager servicehunden med alle stederMange informanter oplever det som et plus, men samtidig som deres ret, at de kan tageservicehunden med sig på steder, hvor hunde normalt ikke må komme. De viser servicehundensId-kort frem, hvis nogle stiller spørgsmål ved retten til at komme ind med servicehunden.26

Det bliver en livsstil at have en servicehundLivsstilAlle informanterne gav udtryk for, at de inden de modtog deres servicehunden, var interessereti at have en hund, eller havde en generel interesse for dyr. Fie fortæller, hvordan deter blevet en livsstil at have hund. Som alle andre hundeejere er servicehundebrugernetvunget til at komme ud med hunden hver dag. Ann fortæller: Han gør da også det, at jegkommer i skoven og kommer ud. Det er sådan noget som alle hundeejere er tvunget til… atfå noget frisk luft og det er guld. Det syntes jeg er guld værd (5,14).En af de nye aktiviteter, som alle informanterne oplever stor glæde ved, er det nye fællesskabde har fået igennem STH. Mange af dem mødes privat, hvor de for eksempel går turei skoven sammen med hundene eller går til svømning sammen. Nogle oplever glæde ved,at deres servicehunde leger sammen på en speciel måde, fordi de kender hinanden og harboet sammen tidligere. En del af informanterne beskriver, at når servicehundebrugernemødes lader de deres hunde lege sammen, eller træner hundene i fællesskab. De fortællervidere, at hvis en af brugerne har et problem med sin hund, forsøger de i fællesskab at løsedet og dermed hjælpe hinanden.Flere aktiviteter og mulighederSyv af informanterne har fået nye udendørs aktiviteter, selvom de tidligere ikke alle harværet udendørs mennesker, oplever de nu en glæde ved at komme ud i alt slags vejr, tiltrods for det til tider er surt. Fie udtrykker det ved:... jeg er blevet meget mere aktiv udendørs efter at jeg har fået hunden. Jeg er megetkuldskær og fryser meget, så hvis jeg ikke havde hunden, der skulle ud og luftes,så ville jeg stort set ikke være udenfor i vinterperioden (ler) (2,37).Fie fortæller, at hun har fået en ny aktivitet, i form af at kunne køre bil. Det er en direktefølge af at have fået servicehunden, fordi det var vigtigt for hende at kunne tage sin hundmed i skoven. Servicehunden var med til at styrke og motivere hende til at trappe ud af etstort medicin forbrug, der forhindrede, at hun kunne tage kørekort. Fie oplever også, athunden har betydet, at hun er blevet mere aktiv og derved har fået mod på nye aktiviteter,så som handicapidræt.27

Servicehunden åbner for kontaktOs servicehundebrugere og hundekartelInformanterne beskriver, hvordan servicehunden har åbnet for nye kontakter. Som tidligerenævnt, har de dannet et socialt netværk igennem STH. Ud over dette netværk får de ogsånye kontakter i deres nærområde, når de lufter hunden, ved at møde andre hundeejere. Fiefortæller:Det viser sig, at der er sådan et helt kartel af hundeejere. Vi mødes, os der sådanmøder på samme tidspunkt, vi mødes om morgenen og lufter sammen. ”Vi ses imorgen tidlig”, der meget et ritual omkring de hunde, man har sådan et fællesskab(3,40).Folk vil gerne snakke og høre om servicehundenInformanterne forklarer, at servicehunden skaber kontakt til de mennesker, de møder i detoffentlige rum. De siger, at mange er interesserede i hunden og spørger ind til, hvad det erfor en hund og om de kan få lov til at klappe den. Nogle af informanterne vælger kun atgive sig tid til dem, der er oprigtigt interesserede, idet de møder mange, der kontakter demdagen igennem. Flere af informanterne oplever, at servicehunden kun kan klare en vismængde af denne slags afbrydelser for ikke at blive forstyrret i deres arbejde, men generelter det en kontakt, der bliver opfattet positivt af informanterne. Bo beskriver de nye kontaktersåledes: ... der er altså flere, som kender mig nu, efter at jeg har fået hund end før. Desnakker med mig og jeg snakker også noget mere med dem, tror jeg (4,30).Nogle af informanterne er desuden begyndt at holde foredrag om servicehunden, blandtandet fortæller Bo, at han har medvirket i en børnebog om service- og socialhunde. Bo erbegyndt at tage ud til børnehaver og skoler for at fortælle om servicehunde. Derved skabesnye kontakter, som følge af at han har fået servicehunden.28

Det tager tid og kræfter at lære hinanden at kendeInformanterne oplever, at det tager tid at lære hinanden at kende. Til dette knytter Emildenne kommentar, at man først skal lære sin hund og dens rytme at kende, og omvendt skalservicehunden lære sin ejer og dennes behov at kende. Fie fortæller, hvordan hun ikke iforvejen kendte sin servicehunds rytme, omkring hvornår og hvor ofte den skal ud for attisse. Der skulle en tilvænning til, hvilket tog noget tid, og hunden skulle lære at respekterehende, og vide hvad hun ønskede af den.Informanterne beskriver ligeledes, hvordan de hele tiden skal være forudseende i forholdtil servicehunden, så der ikke opstår uhensigtsmæssige hændelser. Det er især Clara, dergiver udtryk for at have svært ved dette i starten:... man skal hele tiden i alle situationer være et lille skridt foran hunden. Man skalaltid være forudseende og sige om lidt sker der det, og så skal hunden gøre det, omlidt sker der det og der er det mest hensigtsmæssigt at hunden gør det. Det havdejeg rigtig svært ved i starten, men nu ved den selvfølgelig også… (5,35)Hun skulle vænne sig til, at have denne form for overblik i forhold til hunden, hvilket krævedenoget ekstra af hende.Ann beskriver, hvordan at servicehunden næsten var for villig til at udføre servicefunktionen.Hendes servicehund samlede alt op på deres vej fx på apoteket, hvor den samlede tabtenummersedler. Servicehunden skulle derfor trænes op til kun at samle de ting op, denblev bedt om.Mange af informanterne beskriver, at servicehunden ikke er en robot, der bare kan det hele,når de får den. Der skal arbejdes med den, Clara fortæller, at det er en hund med sin egenpersonlighed og sin egen vilje. Hun havde et idealiseret billede af at have en servicehund.Forventningerne stemte ikke overens med virkeligheden, så hun blev nødt til at se nærmerepå sig selv, om hun var klar til at påtage sig det ansvar at have en servicehund.Hunde nøkker og besværlighederInformanterne oplever også nogle problemer, der er generelle for det at have en hund ognogle af dem forværres som følge af, at informanterne har en fysisk funktionsnedsættelse.Nogle af informanterne oplevede at få en servicehund, der stadig havde nogle ”hunde nøkker”i sig, som at stjæle mad fra borde og stikke af i skoven. For disse informanter har detkrævet meget energi i den periode. Clara fortæller, hvordan træneren fra STH trådte til oghjalp hende med at få opdraget servicehunden, ved at have hunden hos sig en tid og ved at31

give gode råd i forhold til de konkrete situationer. Af samme grund har Clara været afhængigaf sine personlige hjælpere i den periode, da det har krævet mere, end hun selv kunnemagte at opdrage hunden.Få beskriver problemer ved at have servicehunden i snor. Dan oplever problemet, fordi haner bange for, at hunden skal trække, hvis den ser en kat. Hanne, der også oplever problemet,siger:Han har tydeligvis ikke brugt en snor ret meget, fordi han bliver meget utilfreds,altså sådan stopper op og hiver i linen, hvorimod han går tyve gange pænere, hvisdu bare lader ham gå ved siden af uden snor (4,08).Det tog derfor lang tid for hendes hund at vænne sig til at skulle have snor på, og derforbruger hun den kun, når hun går ved en meget trafikeret vej.En ting der kan være problematisk ved at have hund er, at dens efterladenskaber skal fjernes,siger nogle af informanterne. De har svært ved at bukke sig ned, og risikoen er, at deryger ud af kørestolen eller vælter. Alligevel er det vigtigt for dem at gøre det, da de ikkeønsker, at andre tænker dårligt om dem og deres servicehund. Ann fortæller:… jeg håber, at han ville komme af med sin afføring et sted, hvor man ikke behøvesat samle op. Fordi det er en stor udfordring og jeg har så efterhånden fundet migen taktik, hvor jeg kan køre stolen helt ned og frem og holde i ryglænet og så en posepå. Det er endnu ikke lykkedes mig at falde ned oven i den, men det har godt nokværet tæt på nogle gange (6,18).Et andet problem nogle af informanterne oplever ved at skulle lufte hunden er, at det ersvært at manøvrere kørestolen i sne og dårligt vejr. Emil fortæller, at det ikke altid er motiverende,at skulle udendørs, når det er dårligt vejr. Desuden medfører det også ekstra rengøringog soignering af hunden, inden den skal ind igen.Nogle af informanterne fortæller, at deres hunde kan finde på at rulle sig i ildelugtende tingog bliver beskidte og må derfor have et ekstra bad. Emil beretter, at have vågnet på sofaenud på natten og skulle have hunden ud en sidste gang: Det er upraktisk syntes jeg, når manklokken halv to om natten skal hjem og vaske sin hund, der er fuldstændig smurt ind i lort(5,01).32

En del af informanterne forklarer, at deres hunde er særligt madglade, og går på bordene, iskraldespande og papirkurve. Ud over at det selvfølgelig ikke er noget hunden må gøre, eret andet problem ved denne adfærd, at den kan komme til at spise farlige genstande ogblive alvorligt syg som en følge deraf. Dan fortæller i forlængelse af dette:... han skal ikke gå rundt i de forskellige affaldstønder og guffe et eller andet i sig,også fordi det ikke altid er lige fornuftigt, det der er af madvare. Han var faktisk ligeved at kradse af her i sommer, fordi han havde spist en ølkapsel... (2,21)Hundehår på tøjet oplever nogle af informanterne som et problem. Dan fortæller, at hansbil lugter og generelt ikke er så ren, som den ellers ville være, hunden slider desuden påbilen og lakeringen.Flere informanter fortæller, at når de skal have deres servicehund passet, er det ekstra vanskeligt,fordi den er trænet på en speciel måde, hvilket hurtigt kan blive ødelagt af andrevelmenende personer. Mange informanter får derfor passet servicehunden hos Lise LotteChristensen fra STH eller hos dens oprindelige hvalpefamilie og herved skabes og vedligeholdesdenne kontakt.Tab af servicehundAnn har prøvet at miste sin servicehund, og det var en meget traumatisk oplevelse: ... hanblev aflivet for 2½ år siden... ... Det var rimeligt barskt... ... Jeg fik slået benene væk undermig, da jeg fik at vide, at han var blevet aflivet (1,43). Det var hårdt pludselig at mistehunden men det var også meget hårdt at undvære hunden, indtil en ny servicehund var færdiguddannet.LivskvaliteterUlemperne bliver på trods af deres forholdsvis store antal vægtet som små og ubetydeligeaf informanterne. Set i forhold til at de mange og forskelligartede fordele, de opnår ved athave en servicehund, giver informanterne udtryk for de mange positive oplevelser og glæden,de føler ved at have en servicehund.33

du ligesom får nogle flere proteiner ind i kroppen. Det er ham, der også er med ind til det(7,21). Adspurgt svarer Gorm, at det vigtigste servicehunden gør for ham nu, er det sociale.Hans servicehund mærker, hvad han har behov for, og motiverer ham til, at der skal skenoget, og at han ikke skal sidde stille: Det er han simpelthen alle tiders til... det at motivere(4,01).Personlig udviklingClara har som en følge af at have fået servicehunden oplevet en personlig udvikling. Huner blevet mere selvstændig og har lært at holde fast ved sine beslutninger og ikke værebange for det, hvilket hun var, før hun fik servicehunden. Hun forklarer om dette:Det er jo en meget positiv ting i virkeligheden, men det er godt nok hårdt, imens detstår på. Hunden har været ...] har tvunget mig ud i enhver afkrog af mit sind, ogsånogen som jeg måske har prøvet at fortrænge, men som man bare ikke kan fortrænge,når der er sådan en hund. Netop det der med at man skal tage ansvar for hendeog blive, også når der er nogen ting, der ikke kører (4,36).Tryghed til at være alene, hvor og når jeg vilEn stor del af informanterne fortæller, at det giver tryghed og sikkerhed ved at færdessammen med deres servicehund. De er nu ikke længere bange for at bevæge sig alene ud iskoven eller andre øde steder, hvor det er nemt at køre fast eller vælte med kørestolen oghvor en mobiltelefon har dårlige sende- og modtageforhold. Trygheden og sikkerhedenopstår som tidligere beskrevet, ved at servicehunden er i stand til at alarmere ved at gø ogderved skaffe hjælp til informanten, eller ved at den hjælper informanten op i kørestolenigen. Ann beskriver det således:… han kan gøre, at jeg kan tage nogle skovture alene og det nyder jeg, at gå dybtud i skoven, hvor der ikke kommer et øje. Der ved jeg også, at der er en risiko for atmobilen ikke kan række, og der ved jeg så, at han kan gø når jeg beder ham om det(3,30).35

Ny selvstændighed og uafhængighed af andreDenne øgede følelse af tryghed og sikkerhed medfører en ny selvstændighed for mange afinformanterne. Dels gør det dem selvstændige i forhold til at kunne færdes på steder, hvoren hjælper normalt ville have været påkrævet. Clara siger:Jeg er blevet meget mere tryg ved at være alene, efter at jeg har fået hende og jegkan bedre lige klare nogle små ting alene, hvor jeg ligesom siger, jeg behøver ikketage en hjælper med (3,41).Ann udtaler yderligere: Jeg syntes, at han gør livet lidt sjovere… det kan godt være lidtirriterende at have en hjælper til at skulle hjælpe sig hver gang (5,46). Flere af informanterneer enige om, at det ikke altid er rart at være afhængig af at have en hjælper med. Mendet at kunne klare nogle situationer selv er med til at øge uafhængigheden. Det vægtes højtisær af Hanne, som indimellem oplever, at hendes hjælper kommer for sent:… Jeg er ikke lige så afhængig, hvis nu hjælperne er forsinket en morgen eller eteller andet, så kan jeg godt selv begynde og hive ...] få hevet nattøjet af og begyndeog blive klar, hvorimod før jeg fik hund, så var jeg bare kommet for sent i skole,fordi så var hjælperen begyndt det senere … (5,42)FrihedSelvstændigheden hører sammen med den frihed, mange informanter beskriver, de har fåetved at have en servicehund. Mange værdsætter friheden ved at kunne være alene og uafhængigeaf hjælperen, når de har deres servicehund med. I visse situationer vil det, somHanne beskriver, at det kan være akavet at have en hjælper med sig, fordi det er forstyrrendefor den sociale kontakt:… først og fremmest frihed. Der er stor forskel på, at gå ud sammen med vennerneeller på date og så at have en hund liggende under bordet, i stedet for at der sidderen tredje person ovre i hjørnet, ligesom hvis man er anholdt af politiet, ligesom politietsidder og venter ovre bagved. Så er det meget mere diskret og ligesom omman er alene, hvis man bare har en hund liggende der under bordet... ... Så det ermeget mere dig som person og ikke en eller anden ekstra følgesvend, der holder øjemed dig. Det syntes jeg er dejligt, det der med at jeg får den der frihed…(4,32)Friheden knytter sig til mange ting i informanternes hverdag. Det kan være frihed til atvære alene som i ovenstående eksempel, frihed til at færdes frit uden at skulle have hjælperemed, og frihed til at vælge aktiviteter, som tidligere havde været for farlige, hvis infor-36

manten var alene. Dette beskrives som vigtigt. En enkelt informant beskriver, hvordan hunhar ladet personhjælpen gå lidt ned i tid efter at have fået servicehunden. Værdien af detforklarer hun således: … det var også det, der var mit mål med at få ham, det var at få nogetmere frihed, at få et liv. Det er hårdt at have et andet mennesker omkring sig hele tiden…(1,19)Hun har kunnet give sin hjælper tidligere fri om aftenen, da hun kan få servicehundentil at hjælpe sig af tøjet om aftenen. Ann beskriver generelt, at hendes servicehundgiver hende en stor og uundværlig frihedsgrad.VærdighedServicehunden bidrager til, at informanterne oplever større værdighed i mange situationer,ved at hunden kan påkalde opmærksomhed ved at gø, så de undgår selv at skulle råbe folkop. Ann, der er afhængig af hjælp ved toiletbesøg, beskriver det på følgende måde: … deter et fantastisk godt supplement til en værdig måde for mig og en god måde for hjælperne,ved at man selv kan klare nogle af de trivielle ting. Jeg syntes det er sådan lidt mere… rart(4,16). Andre informanter oplever værdigheden ved at kunne klare sig selv, hvis de skulletabe noget i en butik eller lignende.Servicehunden gør livet lidt sjovereInformanterne oplever at servicehunden gør livet lidt sjovere. For Ann er det at have hundenomkring sig og observere den i leg med andre, forbundet med en stor glæde, Clarabeskriver tilsvarende, hvordan hendes servicehund hjælper hende til at opnå glæde: Hvisman er lidt i dårligt humør, så er det lidt svært at blive ved med det, når der sidder sådanen glad hund og slikker en på næsen. Så tænker man, nå ja det er måske ikke så slemt(6,11). Dan fortæller, at han synes det både er en spændende og sjov konstellation, det ernoget der fungerer, og det har han en god oplevelse med.Indhold i hverdagenEmil beskriver, hvordan hans servicehund giver indhold i hverdagen og en grund til at væretil.: Men det er en del af hendes funktion, for hun giver én et formål med at være til, mereeller mindre. Det er jo ikke mit eneste formål med at være til, men det giver en dimensi-37

on (5,14). Han fortæller, at servicehunden fylder en del i hverdagen, der ville have set anderledesud, fordi de timer han bruger på hunden ville være gået med at se tv i stedet.Mere livskvalitetHanne beskriver, hvordan hendes servicehund er med til at give hende en kvalitet i livet, iform af at der ikke er en personhjælper, der skal have løn for sit arbejde, og som man kanføle sig ubehageligt til mode ved at bede om hjælp:Han er ligeglad om klokken er ti om aftenen eller den er to om natten, han skal nokgøre det for dig. Det er ikke en hjælper, der kræver nat betaling, han er der barehele tiden... ... Han syntes, at det er fedt at få lov til at hente noget, han tænker ikke,har hun smidt det der for hundrede og syttende gang eller tabt den... ... jeg har dårligsamvittighed over at bede hjælpere om det... Det er bare noget andet, når det erhunden, ja så gør man det med det samme… (4,19)For mange af informanterne er servicehunden med sin blotte tilstedeværelse med til at øgederes livskvalitet. De oplever hunden som værende glad hele tiden og lysende af kærlighedog hengivenhed til deres ejere. Som Clara udtrykker det:Min livskvalitet er da klart blevet højnet, efter at jeg har fået hende, det er den dahelt sikkert også på den måde, at der altid er en, som er glad, og som vil en detbedste og som synes, man er den sejeste person i hele verden (6,09).Da Emil adspørges om han havde kunnet klare sig uden servicehund og hvordan hans livville have set ud, forklarer han, at han godt kunne klare sig uden, men at det absolut ikkehavde været til det bedre og han beskriver videre:… jeg kan huske, jeg også var ude at lave et foredrag om det i forbindelse med servicehunde.Der kaldte jeg hende også et stykke livskvalitet. Det vil jeg absolut mene.Det er livskvalitet på fire ben, jeg har fået. Det er der ingen tvivl om. Hun givermig absolut noget mere livskvalitet (7,23).38

Diskussion af resultaterFor at diskutere resultaterne holder vi dem op mod problemstillingen og beskriver dem iden rækkefølge, det falder naturligt ud fra problemstillingen.Oplever brugeren af en servicehund, at den i væsentlig grad afhjælper/kompenserer forden varige fysisk funktionsnedsættelse og i væsentlig grad letter den daglige tilværelse iforhold til forøget aktivitetsudøvelse og forbedret livskvalitet? Herunder hvilken betydningbrugeren generelt tillægger servicehunden, og hvilke problemer, der kan være ved at haveen servicehund?Afhjælpe og kompensere for den varige funktionsnedsættelseI STH bliver servicehundene trænet til at kunne agere på cirka 50 signaler (Christensen &Naumann, 2003) Informanterne udtrykte alle en stor glæde over de funktioner servicehundenudførte for dem. Men nogle af informanterne bruger kun en til to forskellige funktionerog andre bruger otte til ti forskellige funktioner, som servicehunden udfører for dem. Derbliver derfor ikke gjort brug af alle de funktioner servicehunden kan udføre, men kun detbrugbare og vigtige for den enkelte for at få dagligdagen til at fungere. De funktioner dergør opgaver lettere, så de bliver uafhængige af andre.Samlet har informanterne beskrevet omkring 17 forskellige funktioner, deres servicehundudfører for dem. Set i forhold til hvor mange funktioner hunden kan, når de 50 signalerkombineres, kan det virke overraskende, at hunden ikke bliver brugt til flere funktioner.Der kan være flere svar til dette.Hvis antallet af funktioner holdes op imod hvad Allen & Blascovich (1996) undersøgelseviser, at en servicehund kan udfører op til 100 forskellige opgaver, peger det i retning af atservicehundene i USA bliver brugt til flere funktioner, end de gør i Danmark. Vi undredeos over den forskel, der var i antal af opgaver, servicehunden udfører for informanterne ivores undersøgelse i forhold til den amerikanske. Det samme skriver en svensk undersøgelseaf Adamsson & Kongo (2004), hvor de undrer sig over, at deres informanter brugerderes servicehunde til ganske få funktioner sammenlignet med samme amerikanske undersøgelse.Eames og Eames (1996a; 1996b) har sat spørgsmålstegn ved validiteten af Allen& Blascovich’s (1996) undersøgelse i to artikler, hvor de rejser tvivl om undersøgelsesmetodenog antyder at undersøgelsen ikke er udført i praksis. På baggrund af dette kan der39

stilles tvivl om de udsagn, de kommer med i deres artikel. I vores og Adamson & Kongos(2004) undersøgelse viser det sig at være få, men vigtige funktioner servicehunden udførerfor sin bruger.Sammenligner man USA med Danmark og Sverige, er der store kulturelle og samfundsmæssigeforskelle. Danmark og Sverige minder meget om hinanden og er opbygget somuniverselle velfærdsstater, hvor velfærdsydelserne dækker alle borgere. USA er en residualvelfærdsstat, der kun dækker nogle borgere. I stedet har de et samfund, der bygger på forsikringerog fonde til velgørenhed i forhold til socialt arbejde (Andersen, 2001).Den dårligere adgang til hjælp kan være årsag til, at brugerne har behov for, at servicehundenudfører flere funktioner for deres brugere i USA. Dette kan forklare, at der i undersøgelserfra USA berettes, at servicehunden udfører mange flere funktioner end i Danmarkog Sverige.Det problematiske, i at sammenligne denne og den svenske undersøgelse med de amerikanskeundersøgelser om hvilke opgaver hunden udfører for brugeren, kan ligge i at defleste amerikanske undersøgelser er overvejende kvantitative, hvor denne og den svenskeundersøgelse er kvalitative (Fairman & Huebner, 2000; Rintala & Debakey, 2006). Deamerikanske undersøgelser beskriver på grund af det kvantitative design mest noget omudbredelsen af fænomenet, hvor de svenske og vores danske går i dybden og beskriverbrugernes egne oplevelser af at have en servicehund.Når der ses på kvaliteten og ikke kvantiteten af de opgaver servicehundene udfører for deresbrugere, så er det vigtigt, at forholde sig til hvilken forskel informanterne føler ved denhjælp, servicehunden giver dem i dagligdagen. At den giver dem en følelse af personlighandlekraft, derved får de øget deres udøvelseskapacitet. Hvor informanterne oplever, atservicehunden er deres forlængede fysiske legeme, og på den måde giver dem mulighederfor nye aktiviteter (Kielhofner, 2006).Imidlertid finder en amerikansk kvalitativ undersøgelse frem til, at servicehunden ikke kuner et middel til at fuldføre opgaver, men også et middel til at opfylde brugernes behov forsociale kontakter. Servicehunden er med til at facilitere til udvikling af personlige færdigheder,blandt andet ved at give ansvar i forhold til at tage sig af et andet levende væsen(Camp, 2000)40

Nye sociale kontakterDen øgede kontakt til omverdenen og sociale interaktioner, som servicehunden medførerfor informanterne i denne undersøgelse, er med til at afhjælpe og kompensere for den varigefunktionsnedsættelse.De forskellige aktiviteter omkring servicehunden er springbræt til nye sociale kontakter.De daglige ”lufteture” med hunden, gør at de får kontakt til andre mennesker. Mange informanteri denne undersøgelse vægter højt den forøgede mængde af sociale kontakter, dehar fået via deres servicehund. Det omhandler til dels, at servicehunden kommer til at spilleen stor rolle i forhold til at få kontakt til andre i det offentlige rum.Flere af informanterne beskriver, hvordan den fungerer som en social ”isbryder”. I dennekontakt slipper informanterne igennem den barriere, der er forbundet med deres fysiskefunktionsnedsættelse. En mulig forklaring til dette kan være, at de i andres øjne bliver genkendeligeog sammenlignelige med de øvrige hundeejere i kraft af deres hund. Som nogleinformanter udtrykker det, ser de mennesker, de møder på sin vej dem nu i et andet lys.Hanne oplever, at servicehunden er med til at synliggøre over for andre, at hun har nogleressourcer og er handlekraftig til trods for funktionsnedsættelse og kørestol. Hun fortæller:… der er stadigvæk den der almene holdning til, at når man er handikappet, så skalman hele tiden have en hjælper omkring sig, man kan stort set ingenting selv, kanstort set heller ikke tale. Den holdning er stadigvæk desværre meget udbredt ikke?Og hovedet det fejler sikkert også noget. Så på den måde er det ligesom med til atbevise, jamen hov, selv om hun sidder ned, så kan hun altså godt en masse tingselv. Så folk de ikke bare tror, at man er en eller anden hjælpeløs grønsag. Så deter med til at ændre folks måde at se dig på… (6,22)Informanterne opnår sociale kontakter i deres nærmiljø, som tidligere ikke var tilgængeligepå grund af den barriere, deres fysiske funktionsnedsættelse udgør.I de fysiske omgivelser er det at sidde i kørestol en stærk symbolsk meddelelse. At sidde ikørestol ændrer personens sociale identitet og interaktion, idet stolen symboliserer afhængighedeller funktionsnedsættelse. Dette understreges af MoHO, ved at man som funktionshæmmetmøder barrierer i det offentlige rum (Kielhofner, 2006).Dette stemmer godt overens med det informanterne i denne undersøgelse oplever. En informantbeskrev, hvordan andre mennesker er ”berøringsangste” over for ham, men dennebarriere elimineres, når han er sammen med sin servicehund. Det er servicehunden, andremennesker først får øje på frem for kørestolen og den bliver et oplagt samtaleemne. I enkvantitativ undersøgelse med en kvalitativ indfaldsvinkel fandt Rintala, Sachs–Ericsson &41

Hart (2002) lignende fund hos 22 informanter, i forhold til servicehundens effekt på personermed fysisk funktionsnedsættelse. Disse oplever, at servicehunden fremmer, at dekommer mere ud i det offentlige rum, samt at de personer de møder, er mere tilbøjelige tilat kontakte dem. Dette medførte en forøgelse i antallet af venner.Informanterne opnår ved servicehunden et sammenhold og fællesskab igennem STH., hvorde gør brug af hinanden som en del af deres sociale netværk. Hvilket er forbundet med enstor glæde.Samme fund, i forhold til et øget socialt netværk, gør de to ergoterapeutiske forskere Fairman& Huebner (2000) i deres undersøgelse af servicehundens kompensatoriske ressourcertil at forbedre funktionen for brugerne. Det er en kvantitativ undersøgelse af 202 servicehundebrugerefra USA og Canada. I forhold til sociale fordele finder de blandt andet at:90% oplevede øget sociale integration, alle rapporterede at blive kontaktet mere i det offentligerum, ca. 60% havde fået øget deres antal af venner, 77% følte, at det var nemmereat komme ud i det offentlige rum, og 72,5% at det var nemmere at deltage i de tilbud, derer i det offentlige rum, med servicehunden. I forhold til det sociale netværk finder Fairman& Huebner (2000) frem til, at næsten 55% havde fået udviklet nye netværk med andrehundeejere.I forhold til den glæde, informanterne i denne undersøgelse oplever ved netværket i STH,kan en mulig tolkning være, at servicehunden, og det netværk, den medfører, er med til atinformanterne opnår roller, formål og struktur i hverdagen (Kielhofner, 2006).Nye aktiviteter og mulighederRollen omkring det at have en servicehund virker til at have en positiv effekt på informanterne.Nogle af informanterne giver udtryk for, at servicehundens tilstedeværelse fremmernye aktiviteter. Hunden skal passes og luftes, hvilket fører til lange ture i skov og vedstrand, enten alene eller sammen med andre. De dyrker også svømning, styrketræning oghandicapidræt.Det kan skyldes, at der ligger en udfordring i at have en servicehund, hvilket ses ved detengagement og opmærksomhed, de tildeler deres servicehund. Med den rolle følger detøgede sociale netværk, især gennem STH og samlet bliver den nye rolle med tilhørendeaktiviteter en del af den enkelte brugers livsverden. MoHO beskriver, hvordan en socialgruppe for individet kan blive et aktivitetsmiljø, som omhandler samlinger af mennesker,42

objekter og aktiviteter. Disse bliver til livsverdener for individet med mening og handling,der udgør en helhed (Kielhofner, 2006, Bengtsson, 1999). Servicehunden bidrager hermedtil en forøget aktivitetsudøvelse, som har ført til nye netværk og øget sociale kontakt, hvilketsom helhed har forøget livskvaliteten for brugerne.Ulemper ved at have en servicehundAlmindelige hundeproblemerTil trods for de mange positive funktionelle og emotionelle sider ved servicehunden, sominformanterne i denne undersøgelse oplever, identificerede de også nogle ulemper ved athave en servicehund. Disse ulemper knytter sig hovedsagligt til at have hund generelt,hunden fælder, så der kommer hundehår alle vegne, gør bilen beskidt, og giver for noglepasningsproblemer ved ferie eller lignende. Nogle af problemerne kan blive forstærket afat informanterne har en funktionsnedsættelse. Informanterne løste dette ved at finde påpraktiske løsninger på problemerne, en enkelt brugte en hundefrisør. Rintala & DeBakey(2006) finder i deres kvantitative undersøgelse frem til de samme ulemper som os, derknytter sig til det at have hund.Det tager tid og kræfter at lære hinanden at kendeEt af de særlige problemer informanterne beskriver, der knytter sig til en servicehund, erden omstillingsperiode, der er i starten, når de får overdraget servicehunden. Til trods for atden har fået en grundig træning fra STH, og at de gennemgår et 100 timers kursus sammenmed hunden, inden de får den udleveret (Christensen & Naumann, 2003), skal de først til atvænne sig til hinanden, når de kommer hjem. Flere af informanterne beskriver denne omstillingsperiodesom hård, fordi de også skal forholde sig til sig selv på en ny måde. Delsskal de med servicehunden ved deres side til at færdes på en ny måde, når de bevæger sigrundt, eksempelvis når de skal igennem en dør, eller i butikker og lignende. Selvom det afalle informanterne beskrives positivt, skal de også vænne sig til et forøget og anderledesaktivitetsniveau, og de roller som følger med til de nye aktiviteter. Det vil sige, at de fårnogle nye vaner i forbindelse med at få servicehunden, som skal adapteres til det enkelteindivid. Kielhofner (2006) beskriver vaner, som den måde personen reagerer og præsterernoget på en bestemt, ensartet måde i kendte omgivelser og situationer. Dette er det vi ople-43

ver, sker for informanterne i denne undersøgelse. Camp (2000) peger ligeledes på, at nogetaf det sværeste for informanterne var tilvænningen til at have et levende væsen at passe på.Der ikke altid gjorde, det man bad om og havde sin egen vilje og behov. Til trods for dettebeskrives det i undersøgelsen af Rintala & DeBakey (2006), at selvom informanterne oplevedeen del ulemper ved at have en servicehund, ville de stærkt anbefale andre i sammesituation at få en servicehund.Manglende forståelse af servicehundes arbejdeFlere af informanterne fortæller om ubehagelige episoder, der bunder i en generel manglendeforståelse for servicehundens funktion. Derfor bruger de meget energi på at udbredekendskabet til servicehunden. Dette kan være medvirkende til, at vi fik en tredjedel af servicehundebrugernefra STH med i vores undersøgelse. Vi har ikke støt på dette problem iamerikanske undersøgelser, hvilket måske skyldes det at servicehunden er meget mereudbredt i USA.I undersøgelsen af Camp (2001) taler de fleste af informanterne ikke om ulemper ved at ejeen servicehund. I stedet taler de om problemer, som ansvar, tilvænningsperiode og udfordringer.Dette svarer godt til det informanterne i vores undersøgelse gav udtryk for og somDan forklare, at han kan se at en servicehund vil give stribevis af fordele og i hvert faldikke flere ulemper, så det er en rigtig god oplevelse og dermed en rigtig god satsning at fåen servicehund.Det emotionelle udbytteEt andet centralt og overraskende fund i dette projekt er alle de emotionelle gevinster, informanterneoplever ved at have en servicehund. De forskellige emotionelle sider er, ligesomde rent funktionelle funktioner servicehunden udfører, for den enkelte informant medtil i væsentlig grad at afhjælpe og kompensere for den varige funktionsnedsættelse, samtlette den daglige tilværelse i forhold til forøget aktivitetsudøvelse og forbedret livskvalitet.Det mest centrale udbytte af den emotionelle side samt betydningen af denne vil blive beskreveti det følgende afsnit.44

Vi kender hinanden meget godtAlle informanterne beskriver en helt speciel form for samhørighed imellem dem og deresservicehund. Igennem deres samarbejde udvikler de et nært og varmt forhold til hinanden,hvilket er særlig karakteristisk for deres samarbejde. En mulig forklaring på dette særegentforhold imellem servicehund og bruger, kan være, at servicehunden opfattes som en direkteforlængelse af informantens fysiske og psykiske tilstand. De er sammen hele døgnet, ogsom udefrakommende oplever man servicehunden og brugeren som en enhed. Lane et al.(1998) beskriver samstemmende i deres undersøgelse, at der er et tæt følelsesladet forholdimellem brugeren og en servicehund. De fandt, at 93% af informanterne oplevede hundensom en del af familien, 72% beskrev deres forhold til hunden, som et af de vigtigste forholdde har, og 70% følte, at deres hund var mere vigtig som ven end som servicehund.Disse samstemmende fund tyder på, at servicehundens funktion rækker langt ud over defunktionelle opgaver, fordi brugerne får et meget personligt forhold til hundenPersonlig udviklingEt andet vigtigt fund er, at servicehunden for nogle af informanterne er med til at udvikledem på det personlige plan. Nogle af de yngre informanter har oplevet, hvordan de er blevetmere selvstændige som følge af at skulle tage ansvar for servicehunden. Der er mangedaglige beslutninger omkring servicehunden, ting der skal tages stilling til og hvis nogetikke fungerer, bliver informanterne nød til at udvise lederskab overfor hunden og situationen.At disse informanter oplever en personlig udvikling kan skyldes, at de pågældendeinformanter var unge mennesker, der lige var flyttet hjemmefra kort forinden de fik servicehunden.Man kan forestille sig, at de hjemme har levet i et mere beskyttet miljø, hvormange beslutninger blev taget for dem. Derfor skulle de ud over at lære at stå på egne ben,også lære at være leder overfor servicehunden, og være den der traf de rigtige beslutninger.Det har medført, at de måtte tage deres liv op til revision og fundere over hvem de selv var,hvad de ville og hvilke værdier de havde. I den kvalitative undersøgelse af Camp (2000)understreger en informant, at han kun vil anbefale ansvarlige personer at få en servicehund.Dette tager STH højde for ved visiteringen til at få en servicehund. Vi ser det som et vigtigområde at arbejde med, for at mindske ubehagelige situationer for kommende servicehundebrugere.45

Øget motivationMange af informanterne beskriver, at deres servicehund motiverer dem til at genvinde tidligereaktiviteter og påbegynde nye, som blandt andet lange gå ture, handicapidræt, at tagekørekort og træning i forhold til funktionsnedsættelsen. Den motiverende faktor er noget,informanterne beskriver meget positivt. De fortæller hvordan servicehunden bliver til deresekstra energi, som giver fornyet energi til andre aktiviteter. Dette til trods for at man skulletro, at alle de aktiviteter, der er knyttet til servicehunden, kunne udmatte informanterne.Fordi en funktionsnedsættelse gør, at almindelige dagligdags gøremål tager meget længeretid (Kielhofner, 2006). Dette fund stemmer overens med en undersøgelse af Fairman &Huebner (2000), hvor knap 80% af informanterne beskriver, hvordan de føler sig i stand tilat deltage i flere mentale eller fysiske aktiviteter, som for dem er forbundet med nydelsesom følge af at have fået servicehunden. Den motiverende faktor er et af de vigtigste fund,vi har gjort, den faciliterer til øget aktivitet og dermed til flere sociale kontakter.Tryghed i dagligdagenDen øgede tryghed og sikkerhed medfører, at informanterne kan færdes alene på steder, deellers ikke ville komme, hvilket medfører og faciliterer til et øget og mere omfattende aktivitetsniveau.Fairman & Huebner (2000) har gjort lignende fund i forhold til tryghed, somfandt frem til en række emotionelt prægede fordele ved at have servicehund. I denne undersøgelseoplevede lidt over 90% på samme vis en øget tryghed.Ligeledes medfører den øgede tryghed, at informanterne bliver i stand til at handle selvstændigtog uafhængigt af deres personhjælpere, og derved få frihed til at være alene oggenerelt at udfører flere aktiviteter. De følelser servicehunden fremkalder hos brugerenstemmer godt overens med empowerment teorien. En mulig tolkning af den øgede selvstændighed,uafhængighed og frihed er, at informanterne får en følelse af magt og kontrolover deres eget liv (Andersen et al., 2000). Via deres servicehund bliver informanterne sat istand til at handle egenrådigt i forhold til deres eget liv.46

LivskvalitetSamlet set bevirker den emotionelle side af servicehunden, at informanterne oplever enøget livskvalitet. Til trods for at det ikke omhandler rent funktionelle opgaver servicehundenudfører for informanten, bidrager det til en stor afhjælpning og kompensation af informantensfunktionsnedsættelse. De bliver i stand til at kunne mere end før, de fik servicehunden,de opnår en forøget aktivitetsudøvelse med mere kontrol og magt over egetliv, samlet set oplever de en stor glæde ved at have servicehunden, hvilket giver en forbedretlivskvalitet. Empowerment understreger vigtigheden af at mennesket får ejerskab overeget liv (Andersen et al., 2000). Generelt tillægger informanterne deres servicehund en storog omfattende betydning i forhold til deres liv.Dette stemmer godt overens med servicelovens § 1. Ud over at den sigter mod en rækkealmene serviceydelser sigter den i § 1stk. 2 også imod at forbedre den enkelte persons livskvalitet,hvilket netop er kendetegnende for informanternes opfattelse af deres servicehund(Socialministeriet, 2006).47

Diskussion af metodeValget af undersøgelsesmetodeValg af undersøgelsesmetode fungerede godt i forhold til informantgruppe og problemstilling.Vi oplevede, at vi fik et grundigt kendskab til deres livsverden sammen med servicehunden.Valget af informanterDet, at alle informanterne selv havde meldt sig til at deltage i projektet, kan ses positivt ognegativt. Det positive ses, ved at informanterne var motiverede og engagerede, og havderessourcer til at deltage i projektet. Set i et negativt lys kunne der i den resterende gruppeaf servicehundebrugere fra STH være personer, der har færre ressourcer og en anden synsvinkelpå det at have en servicehund.Et andet negativt aspekt kunne være, at informanterne kunne føle sig presset til deltagelse iprojektet, fordi invitationen var blevet sendt ud af STH, derfor kunne de føle sig forpligtigettil deltagelse i projektet. Dette var vores eneste mulighed for kontakt på daværendetidspunkt. Det positive, ved at STH udsendte invitationen var, at de fik invitationen til projektetfra en velkendt kilde, og de kunne derved udlede at projektet var godkendt af STH.Der var en god spredning i alderen på informanterne, og antallet af år informanterne havdehaft deres servicehund. Det betyder, at vi kunne komme godt omkring problemerne, dadem der sidst havde fået en servicehund tydeligt kunne huske tilvænningsperioden, og demder havde haft hund i lang tid havde en større erfaring at bidrage med. Aldersspredningengav nogle vigtige perspektiver i forhold til alderens betydning, når informanterne fik servicehunden.Alle informanternes servicehunde kom fra STH, og derfor er hundenes træningsmæssigebaggrund den samme. Dette gør at gruppen af informanter er nemmere at sammenligne,end hvis de havde været fra forskellige foreninger. Vi kunne måske have fået et større perspektivaf problemstillingen, ved at have informanter fra andre foreninger. Dette var ikkemuligt, da de andre foreninger ikke meldte tilbage på vores forsøg på kontakt.Der er 24 servicehundebrugerne fra STH i Danmark, hvilket gør de otte informanter i projektettil en god repræsentation af gruppen. Den brede deltagelse af informanter kan indikerer,at de selv gerne vil deltage for at udbrede kendskabet til servicehundene. I tråd meddette fik vi under interviewene fornemmelsen af, at nogle af informanterne havde forberedt48

sig på, hvad de ville sige og ikke ville sige. Dette kunne antyde, at informanterne havde enpolitisk agenda i forhold til at ville lægge vægt på positive aspekter ved servicehunden ognedtone de negative, hvilket ud fra deres synspunkt er forståeligt. Citater på politiskeagendaer kunne være, Fie: Jeg håber, jeres konklusion vil være, at man burde se på enservicehund som et hjælpemiddel ligesom en manuel kørestol (7,28).Eller Clara: Hun kan selvfølgelig aldrig erstatte den menneskelige hjælper, når man erhandicappet i den grad, som jeg er, det synes jeg er vigtigt at understrege. Også hvis denen dag går hen og kan bevilliges som et hjælpemiddel (6,29).Det var et bevidst valg at sortere sådanne politiske udtalelser fra i dette projekt. Det villevære en fejlkilde i forhold til vores undersøgelse, som har en fænomenologisk tilgang, derhar til sigte at afdække brugerens subjektive oplevelse og holdning til at have en servicehund.Det er udelukkende det enkelte individs livsverden, vi i denne undersøgelse har forsøgtat belyse, Hvor det ikke er relevant at tale om en politisk agenda.Vi mener ikke, at dette har skadet indholdet i undersøgelsen, da det kun var få informanter,der virkede forberedte på interviewene. Resten af informanterne virkede mere afslappedeog ikke fokuserende på en politisk agenda. Informanternes passion for deres servicehundgjorde, at det kunne være svært for dem at holde sig til et forberedt ”manuskript”.Vi bemærkede ved interviewene, at næsten alle informanterne brugte de samme termeromkring servicehunden. Det kan sandsynligvis forklares ved, at alle informanterne harværet til kursus hos STHs træner Lise Lotte Christensen, og de har på denne baggrundadapteret flere af de udtryk, hun bruger ved disse kurser.En af servicehundebrugerne, som havde vist interesse, meldte fra på grund af usikkerhedomkring, hvorvidt vores opgave senere kunne bruges som argumentation til at skære ihjemmehjælpsydelsen, når man havde eller fik tildelt en servicehund. Vi syntes, det er enforståelig bekymring og det kan have haft betydning for hvem, der meldte sig til at deltagei projektet. Dette kan være årsag til, at andre brugere ikke har meldt sig til undersøgelsenog påvirket svarene fra informanterne.Vi sagde ja til alle der meldte sig, ud fra den tanke at nogle kunne falde fra i sidste øjeblik,men alle endte med at deltage. Det betød at vi oplevede datamætning.En informant gav udtryk for, at der gik lang tid mellem udsendelsen af første og andeninvitation, samt den første invitation ikke var informativ nok, og kun var underskrevet af tofra gruppen. Dette skyldes, vi i gruppen var dårlige til at koordinere i starten af projektet,fordi vi ikke var klar over, hvordan det skulle forløbe.49

Forberedelse til interviewEfter de to første interview blev det klart, at der i forskningsspørgsmålene manglede etfokus på uafhængigheden i forhold til den sociale interaktion. Dette var måske fremkommet,hvis første testinterview var blevet gennemført.InterviewEt af interviewene blev af praktiske grunde gennemført i et stort indkøbscenter. Det havdeindflydelse på koncentrationen for informanten og interviewer, da der til tider var larm,folk kom gående forbi og nogle ville snakke med hunden, mens interviewet foregik.Inden interviewene aftalt vi, at der ikke skulle spørges direkte ind til livskvalitet, men ordetforekom blandt stikordene og derfor blev det brugt som et spørgsmål i et interview. Hvilketkan have haft betydning for denne informants vægtning af livskvalitet i forhold til de andreinformanter, som ikke blev spurgt direkte.TransskriberingVed transskriberingen kunne vi ikke overholde vores egne regler grundet sygdom, somtidligere beskrevet transskriberede en interviewer tre interview og det modsatte interviewholdlæste korrektur. Dette kan have påvirket, at valideringen blev mindre pålidelig, daman ikke havde det visuelle indtryk og hukommelsen at støtte sig til, men kun kunne lyttetil båndet og sammenligne med det transskriberede.AnalyseVed at bruge forskningsspørgsmålene til at kategorisere med, fik vi inddraget vores forforståelsei analysen. Det kan have haft indflydelse på valget af de meningsbærende ord ogsætninger, som blev meget overordnede. De meningsbærende enheder blev derved farvetaf forforståelse, og vi kom bort fra vores fænomenologiske vinkel (Kvale, 1997). Det blevtydeligt for os ved resultatopgørelsen. Vi valgte derefter en fænomenologisk tilgang, hvorvi brugte informanternes ord i citaterne til meningsbærende temaer og undergrupper. Detlettede rekontekstualiseringen, så resultaterne kom til at fremstå mere sammenhængendeog forståelige.50

I forhold til tvivlen om dybden på den første analyse, viste den ekstra analyse, at det eneinterview ikke havde nogen tydelige mangler sammenlignet med den første analyse. Detkonkluderes derfor, at den første analyse var dyb og grundig nok, selv om vi ved brug afforskningsspørgsmålene, havde trukket noget af vores forforståelse med i analysen. Hvilketvi gik væk fra igen.ValideringVi validerede vores interview ved at spørge ind til betydningen af informantens udtalelser,når noget var uklart. Efterfølgende validerede fem af informanterne deres interview ved atgennemlæse transskriptionen.Som tidligere beskrevet valgte vi et interview til at validere med, som vi sammen gennemgikfor meningsbærende ord og sætninger uden at relatere til den tidligere analyse. De nyemeningsbærende ord og sætninger blev sammenholdt med den tidligere analyses meningsbærendeord for denne informant, og vi fandt, at vi var kommet godt omkring alle citater,men alle citater var ikke påbegyndt samme sted. Vi havde tre meningsbærende ord mere iden første analyse, hvorved vi konkluderede at den første analyse havde været fyldestgørende.ReliabilitetLydgengivelsen var god og vi gennemlyttede båndet flere gange under transskriptionen. Vifik ikke gennemgået transskriptionen som planlagt, men gennemlæste den senere samletfor at sikre mod fejl. Alle fire analyserede hovedtemaerne under dekonteksttualiseringen,hvilket styrker reliabiliteten (Kvale, 1997).51

KonklusionFormålet med dette projekt var at undersøge, om brugeren af en servicehund oplever, atden i væsentlig grad afhjælper/kompenserer for den varige fysiske funktionsnedsættelse ogi væsentlig grad letter den daglige tilværelse i forhold til forøget aktivitetsudøvelse og forbedretlivskvalitet. Herunder hvilken betydning brugeren generelt tillægger servicehunden,og hvilke problemer der kan være ved at have en servicehund.Sammenligner man servicehunden med andre hjælpemidler, rummer den store forskelle ognogle lighedspunkter. Funktionelt kan servicehunden det samme som forskellige hjælpemidlerog hjælperordningen. Den kan erstatte visse hjælpemidler, som en gribetang, men iforhold til hjælperordningen kan servicehunden ikke stå alene. Der er en række opgaverservicehunden ikke kan assistere brugeren med, for eksempel personlig hygiejne eller besøgi svømmehallen. Den kan i stedet udfylde de mindre funktioner, som at samle tabteting op, eller hjælpe tøjet af, hvorved der i de specifikke situationer kan opnås uafhængighedfor brugeren i forhold til personhjælpen. Men selvom hjælperordningen fortsat eruundværlig, rækker servicehunden ressourcemæssigt langt ud over denne. Det samme gælderservicehunden set i forhold til hjælpemidler. Den tilfører brugeren store mængder afemotionelle og sociale fordele, hvor både hjælperordningen og andre assisterende hjælpemidlermå se sig slået. Derfor er servicehunden som supplement til eventuel personhjælpuundværlige for den enkelte bruges opfattelse af livskvalitet i forhold til sit eget liv.Nogle vil måske mene, at man bare kan få en familiehund i stedet for en servicehund, daden også kan være med til at øge kontakten til andre mennesker og motiverer til nye aktiviteter.Men personer med fysiske funktionsnedsættelser er ofte ikke i stand til selv at trænehunden til at løse de opgaver, der er behov for. Det er den funktionelle hjælp og ikke deforøgede aktiviteter, der er med til at gøre informanterne uafhængige og dermed øge dereslivskvalitet.Overordnet set kan vi ud fra resultaterne konkludere, at servicehunden har en særlig storbetydning for informanterne inden for tre forskellige hovedområder. Servicehunden udførerfor det første en række få men essentielle funktioner for den enkelte bruger i forhold tilderes fysiske funktionsnedsættelse. Det medfører, at servicehunden fungerer som et hjælpemiddel,der afhjælper og kompensere for den varige funktionsnedsættelse og derved letterden daglige tilværelse. Det bekræfter den hypotese, der førte til vores problemstilling.52

For det andet åbner servicehunden for kontakter i omverden, giver nye sociale relationer ognetværk, ved at den motiverer til forøget aktivitetsudøvelse. Gennem disse aktiviteter erservicehunden med til at skabe kontakt imellem informanten og omverdenen.Det tredje fund er alle de omfattende emotionelle fordele den enkelte bruger oplever ved athave servicehunden, som samlet er med til at give den enkelte bruger en forbedret livskvalitet.Alle tre fund er med til at svare på den første del af vores problemstilling, da de indvirkerpå hinanden i et dynamisk samspil.De problemer informanterne oplevede ved at have servicehunden, vægtede de til trods forderes omfang, som ubetydelige set i forhold til de mange glæder og fordele de oplever isamarbejdet med servicehunden. Socialministeren argument var, at servicehunden kan giveproblemer for en person med fysisk funktionsnedsættelse og derfor ikke bør bevilliges viaServiceloven § 97 (Socialministeren, 2006). Dette er på ingen måde det resultat, vi erkommet frem til i dette projekt. De ulemper der er ved at have en servicehund, finder informanterneløsninger på og ofte medvirker det til, at de får flere aktiviteter og ydermereforbedret udøvelseskapacitet, der tilsammen giver forbedret livskvalitet. Der står desuden iServicelovens kapitel 1 § 1:Stk. 2: Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighedfor at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten(Socialministeriet, 2006).Den betydning informanterne generelt tillægger servicehunden peger alt sammen i retningaf forøgelse af livskvaliteten, ved blandt andet at motivere til nye aktiviteter og bringeglæde ind i dagligdagen. Derfor får servicehunden en stor betydning for den enkelte bruger,en betydning der række langt ud over de funktionelle opgaver den udfører.Ud fra informanternes oplevelser af alle de områder servicehunden hjælper dem med, kanman betragte servicehunden som det ultimative hjælpemiddel.53

PerspektiveringDette projekt er så vidt vides, det første der beskriver betydningen af at have en servicehundfor danske brugere. Det var derfor nødvendigt med en kvalitativ tilgang for at få endybere forståelse af problemstillingen.Socialministeren henviser til, at der i Danmark er gode muligheder for personer med handicapat få hjælp til at klare dagligdagen. Flere af informanterne i denne undersøgelse gavudtryk for, at de var bange for at få frataget personhjælp, fordi de har en servicehund. Denneundersøgelse viser, at kun få informanter har efter eget valg været i stand til at skærened i personhjælpen efter at have fået servicehunden, ud fra eget valg for at opnå frihed tilat være uafhængig af andre. Andre har bibeholdt deres hjælp, som er nødvendig grundetderes funktionsnedsættelse. Det var for informanterne meget vigtigt, at det er deres ønske,der er bestemmende for tildelingen af personhjælp.Det kunne være spændende i fremtiden at lave en kvantitativ undersøgelse af brugernesønske om personhjælp i forhold til at være med og uden servicehund i Danmark, for at fåbelyst de økonomiske udgifter og besparelser i forhold til dette.I vores søgen efter undersøgelser af servicehundens betydning for brugerne, fandt vi mangeundersøgelser og artikler. Det vil derfor være oplagt at lave et litteraturstudie, for at senærmere på hvad der er skrevet om servicehunde og deres betydning.Socialministeren beskrev, at det er muligt at få bevilliget en førerhund og ikke en servicehundvia Serviceloven. Derfor ville det være oplagt at undersøge, om servicehundebrugereog førerhundebrugere opnår de samme fordele ved at få en specieltrænet hund, i forhold tiltilgængelighed, uafhængighed og livskvalitet. For at se om der reelt er nogen forskel.En anden undersøgelse kunne gå ud på at se på ligheder og forskelle i hvordan man uddannerog får en servicehund i de nordiske lande. Om det har betydning for brugernes oplevelseaf at have en servicehund, kunne give et perspektiv på, hvordan vi bedst kan udvikle ogfremtidssikre servicehundens funktion i Danmark.FormidlingsovervejelserDet er vores hensigt at skrive en artikel til Tidsskriftet Hjælpemidlet for at få udbredtkendskabet til servicehunden som hjælpemiddel. Ligeledes vil vi forsøge at få gjort artiklentilgængelig via STHs hjemmeside.Antal tegn 83.99554

ReferencerAdamson, K. & Kongo, H. (2004). Servicehunden som hjälpmedel och vän. MedicinskaFakulteten, Lund universitet, KandidatuppsatsAllen, J., Kellegrew, D. & Jaffe, D. (2000). The experience of pet ownership as a meaningfuloccupation. Canadian Journal of Occupational Therapy, October 2000, vol. 67, (nr. 4)s. 271 – 280Allen, K. & Blascovich, J. (1996). The Value of Service Dogs for People With SevereAmbulatory Disabilities. Journal of the American Medical Association, April 1996,vol. 275, (nr. 13) s. 1001 – 1006Andersen, I. (2005). Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne(3. udg.) Forlaget SamfundslitteraturAndersen, J. (2001). Socialpolitik i international politik – Medborgerskab og markedskonformitetSocialministeriet, Lokaliseret 16.12.2006www.social.dk/netpublikationer/ds1fest070901/hele.htm#k7Andersen, M., Brok, P. & Mathiasen, H. (2000). Empowerment på dansk (1.udg.)Dafolo ForlagBecker-Christensen, C. (1999). Politikens Nudansk Ordbog (17. udg.) Politikens ForlagBengtsson, J. (1999). Med livsvärlden som grund: Bidrag till utvecklandet av enlivsvärldsfenomenologisk ansats i pedagogisk forskning (1. udg.) StudentlitteraturBindslev, N. & Christensen, A. (2003) ”Lovgivning og organisatoriske rammer”. Jensen,E., Jensen, L., Schøtt, I., Bindslev, N. (red.) Metodebog i hjælpemiddelformidling (1. udg.)Munksgaard Danmark55

Bindslev, N. & Jensen, E. (2003) ”Karakteristik af hjælpemiddelformidling”. Jensen, E.,Jensen, L., Schøtt, I., Bindslev, N. (red.) Metodebog i hjælpemiddelformidling (1. udg.)Munksgaard DanmarkCanix (2006). Canix – Europæisk Hunde Institut. Lokaliseret 04.06.2006. www.canix.orgCamp, M (2000). The use of Service Dogs as an Adaptive Strategy: A Qualitative Study.The American Journal of Occupational Therapy, October 2000, vol. 55, (nr. 5)s. 509 – 517Christensen, L. & Naumann, F. (2003). Servicehunde – Hunde til glæde og gavn!. Hunden,december 2003, årg. 113, (nr. 12) s. 10 – 13Collins, D. & Dekane, M. (2004). Functional, Psychological, and Economic Benefits ofService Dog Partnership. Dissertation Abstracts International: The Science and Engineering,2004, vol. 65, (nr. 7) s. 3424Collins, D., Fitzgerald, S., Sachs-Ericsson, N., Scherer, M., Cooper, R. & Boninger, N.(2006). Psychosocial well-being and community participation of service dog partner. Disabilityand Rehabilitation: Assistive Technology, January-June 2006, vol. 1, (nr. 1 – 2)s. 41 – 48Eames, E. & Eames, T. (1996a). Additional Comments on the Reported Impact of ServiceDogs on the Lives of People with Severe Ambulatory Disabilities: A Reply to Karen AllenDisability Studies Quarterly, 1996, vol. 17, s. 22Earms, E. & Earms, T. (1996b). Economic consequences of partnership with service dogs.Disability Studies Quarterly, 1996, vol. 16, (nr. 4), s. 19 - 23Egede, A. (2004). Hunde på job: En hund efter at hjælpe. Politikken 17. april 2004,(5 sektion), s. 8Fairman, S. & Huebner, R. (2000). Service Dogs: A Compensatory Resource to ImproveFunction, Occupational Therapy in Health Care, 2000, vol. 13, (nr. 2) s. 41 – 5256

Fishman, G. (2003). When Your Eyes Have a Wet Nose: The Evolution of the Use ofGuide Dogs and Establishing The Seeing Eye. Survey of Ophthalmology, July-August2003, vol. 48, (nr. 4) s. 452 – 458Hansdotter, I. & Lampa, B. (2002). Aktivare tack vare rehabhunden Luleå Tekniska Universitet,Arbetsterapeutenexamen C-nivåHøvring, E. (1999). Politikens Nudansk med etymologi (1. udg.) Politikens forlagKielhofner, G. (2006). MoHO – Modellen for menneskelig aktivitet (1. udg.)FADL`s ForlagKristiansen, S. (2004): ”Handicappede som medborger”. Krogstrup, H. (red) Det handicappedesamfund – om brugerinddragelse og medborgerskab (1. udg.) SystemtimeKvale, S. (1997). Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview(1. udg.) Hans Reitzels ForlagLane, D.R., McNicholas, J. & Collis, G.M. (1998). Dogs for the disabled: benefits to recipientsand welfare of the dog. Applied Animal Behaviour Science, 1998, vol. 59, (nr. 1)s. 49 – 60Modlin, S. (2000). Service Dogs as Interventions: State of the Science. Rehabilitation Nursing,November-December 2000, vol. 25, (nr. 6) s. 212 – 219Malterud, K. (2003). Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring (2. udg.)UniversitetsforlagetReese, V. (2004). Hjælpehunde – Hjælpehunde øger livskvaliteten for handicappede mennesker.Rett Nyt, marts 2004, årg. 16, (nr. 1) s. 11 - 15Rintala, D. & DeBakey, M. (2006). Final report, Effects of Assistance Dogs on Personswith Mobility or Hearings Impairments. Unpublished Publication – Veterans Affairs MedicalCenter Houston, Texas57

Rintala, D., Sachs-Ericsson, N. & Hart, K. (2002). The effects of Service Dogs on theLives of Persons With Mobility Impairments: A Pre-Post Study Design. SCI PsychosocialProcess, 2002, vol. 15 (nr. 2) s. 70 – 82Sachs-Ericsson, N., Hansen, N. & Fitzgerald, S. (2002). Benefits of Assistance Dogs: AReview, Rehabilitation Psychology, 2002, vol. 47, (nr. 3) s. 251 – 277Socialministeriet (2006) Serviceloven, lov nr. 699 a 7.06.2006. København:SocialministerietSocialministeren (2006). Folketingets Lovsekretariat – Spørgsmål nr. S 3013(14. marts 2006) SocialministerietServicehunde Foreningen i Danmark (2006). Servicehunde Foreningen i Danmark. Lokaliseret04.06.2006. www.servicehund.dkSTH Servicehunde til handicappede (2006). Servicehunde til Handicappede – Hunde tilglæde og gavn. Lokaliseret 04.06.2006. www.servicehunde.dk/html/servicehunde.html58

SøgehistorieVi har søgt på følgende ord:Service Dog, Servicehund, Canine, Guide dog, assistance animal, Assistance dog, occupationaltherapy and dogs, Working dogs, occupational therapy, hunde og livskvalitet, arbejdshunde.Vi har søgt i følgende søgebaser:adionline.org., Bibliotek.dk, CCI.org, Cinahl, Chocran, Deff, deltasocity.org, Google.dk,Guidedogs.com, KUB, PAWS.com, PubMed, SwetWise, Social.dk.Vi har kædesøgt på vores søgeord og søgt på artikler fra referencelister i de artikler vi alleredehavde fundet.Vi har søgt på følgende navne Diana Rintala, Diana. M. Collins. Nogle kombineret medartiklerne. Vi har haft e-mail kontakt med Diana Rintala og M. Collins og har modtagetartikler fra dem.59

BilagslisteBilag 1Information og invitationBilag 2Info vedrørende deltagelse i bachelorprojektBilag 3Bekræftelse af dato, tidspunkt og sted for interviewBilag 4SamtykkeerklæringBilag 5ForskningsspørgsmålBilag 6InterviewguideBilag 7Brug af tegn i transskriptionenBilag 8Matrice60

Bilag 1Information og invitation16.09.06Vi er en bachelorgruppe fra Københavns Ergoterapeutskole, der har planlagt at lave et bachelorprojekt om detat have en servicehund og hvad det betyder forlivskvaliteten.Vores baggrund for at lave projektet er en undren over, hvorfor man ikke kanfå bevilliget en servicehund som hjælpemiddel, når man kan få bevilliget enførerhund ud fra serviceloven § 97 om hjælpemidler.Vi mener, at vi som ergoterapeuter vil være gode sparringspartnere for bådebrugere og STH, da vi via vores uddannelse har dagliglivets aktivitetsbehovsom hovedfokus og at det også oftest vil være en sagsbehandlende ergoterapeut,der bevilliger hjælpemidler.Til vores projekt har vi behov for at lave et interview med 6 - 10 servicehundebrugere, men vil gerne have så mange tilmeldte, som muligt både for at kunnefå et så bredt billede som muligt og fordi vi godt kunne tænke os at udsende etmindre spørgeskema, til en kvantitativ undersøgelse. Dette vil kræve, at vikommer så tæt på, at alle med en servicehund deltager for, at det kan brugestil noget.Vores projekt skal være færdig inden jul og vores interview vil derfor skulleforegå fra sidst i oktober og ca. en måned frem.Vi forestiller os at interviewene vil foregå hjemme hos servicehundebrugeren,men kan også foregå andet sted.Vi håber meget på, at I vil deltage. I kan kontakte os på vores e-mail03Bgruppe8@erg.dk eller på tlf.51 92 3937 (Vibeke) ellertlf.32 57 5447 (Marianne).På forhånd tak for hjælpenBachelorgruppe 8Anja, Kristian, Vibeke og Marianne61

Bilag 2Info vedrørende deltagelse i bachelorprojektHer er den endelige invitation til at deltage i vores projekt vedrørende servicehunde. Nogleaf jer har vi haft kontakt til før via e-mail videresendt af Karl Vilhelm og til Dog-a-Thon.Emnet for vores projekt:Vi mener, at en servicehund burde kunne betragtes som et hjælpemiddel ud fraserviceloven § 97.For at kunne belyse dette vil vi foretage en undersøgelses af jeres oplevelser affølgende hovedtemaer:Hvordan oplever I, at jeres servicehund hjælper jer i hverdagen, og i hvilkengrad vægter I vigtigheden af dette i forhold til de daglige gøremål, samt hvordandet påvirker jeres livskvalitet. Desuden spørgsmål omhandlende hvilken betydning I generelttillægger det at have en servicehund, og hvilke problemer I eventuelt oplever ved athave en servicehund.Dette er en foreløbig skitse, da vi endnu ikke har udarbejdet det spørgeskema vi skal arbejdeud fra.Hvad skal der ske?:Hver person der deltager i projektet skal interviewes en gang af ca. en times varighed. Interviewetvil foregå ligesom en almindelig samtale. Interviewet vil blive optaget på båndog efter vores eksamen i slutningen af januar slettes båndet.Hvor og hvornår?:Vi vil gerne interviewe jer i jeres eget hjem, med mindre der måtte være ønsker om andet.Interviewene vil foregå i perioden fra ca. 20/10 – 1/11 2006, dato aftales med den enkelte.Hvem?:Der vil ved hvert interview være to personer til stede fra vores gruppe, hvoraf den ene personvil være den der interviewer og den anden vil stå for teknikken og supplerendespørgsmål.Hvad gør vi med det i fortæller os?:Det er vigtigt for os at pointere, at vi har tavshedspligt, og at alt hvad I siger, vil blive anonymiseret.Citater fra jeres udtalelser vil kunne indgå i opgaven, men ikke med navns nævnelseog hver deltager vil få et fiktivt navn. Tilmeldingen er ikke bindende før interviewethar fundet sted.Vi håber, at vi vil få mange tilmeldinger, da det er vores håb, at vi med vores undersøgelsevil kunne være med til at påvirke holdningen til det at have en servicehund som hjælpemiddel.Vi har behov for minimum 7 deltagere i vores projekt.Hvis I vil spørge om noget eller gerne vil tilmelde jer, kan I skrive til 03Bgruppe8@erg.dkeller ringe på tlf. 51 92 3937 Vibeke eller tlf. 32 57 5447 MariannePå forhånd tak for hjælpen!Med venlig hilsen bachelorgruppe 8, Ergoterapeut uddannelsen KøbenhavnAnja, Kristian, Vibeke og Marianne62

Bilag 3Bekræftelse af dato, tidspunkt og sted for interviewKære (navn)Først og fremmest tak fordi, at du har sagt ja til at deltage i vores undersøgelse.Vores aftalte interview dag, sted og tidspunkt er:(dag og tidspunkt)(lokalitet)Endnu engang tak for din hjælp!Med venlig hilsenAnja Bernig, Kristian Rod, Marianne Wiil & Vibeke Larsen63

Bilag 4SamtykkeerklæringPå grundlag af ergoterapeutuddannelsens regler om projektdeltagelse vil vi hermed gerneindhente en underskift om Deres informerede samtykke:Vedrørende deltagelse i Anja Bernigs, Kristian Rods, Marianne Wiils og Vibeke Larsensafsluttende bachelorprojekt på Ergoterapeutskolen i København. Projektet omhandler det athave en servicehund og hvad det betyder for livskvaliteten.o Interviewet optages på bånd, og disse informationer kan indgå som datagrundlagfor projektet.o Vi, Anja Bernig, Kristian Rod, Marianne Wiil og Vibeke Larsen, har tavshedspligt.o Alle udtalelser vil blive behandlet anonymt og dele af citaterne vil eventuelt blivebrugt som anonyme citater i projektet.o Det er frivilligt at deltage.o Når som helst kan deltagelsen trækkes tilbage.o Hermed indvilliges i at deltage i projektet.Informant:Dato:________________________ Underskrift: ________________________________Interviewer:Dato: ________________________ Underskrift: ________________________________64

Bilag 5Forskningsspørgsmål1. På hvilken måde bruges servicehunden som en afhjælpning eller kompensation forfysiskfunktionsnedsættelse2. Hvilke fordele giver servicehunden ved afhjælpning og kompensation forinformanten i forhold til fremme af uafhængighed i aktivitetsudførelsen og imenneskets aktivitet (Fordele ved det den gør, eks nye aktiviteter).3. Hvilken betydning har servicehunden for informantens sociale interaktion?4. Hvilke problemer og udfordringer oplever informanten at servicehunden giver if.praktiske opgaver, ansvar, tilvænningsperiode, social interaktion?5. Hvilken betydning for livskvaliteten har interaktionen imellem hund og informant,for informanten (fysisk, psykisk, socialt)?6. Hvilken betydning for livskvaliteten har den øget uafhængighed if. til den socialeinteraktion?65

Bilag 6InterviewguideBriefing:o Præsentation af os, herunder hvem vi er og hvor vi kommer frao Hvad bliver slutresultatet (bachelor opgave, samt en artikel i ”Hjælpemidlet” - ogevt. lægge den ud på STH´s hjemmeside).o Hvad vi vil og i hvilken rækkefølge. Arbejdsfordeling. Vi har nogle overordnedespørgsmål og ud fra dem er det meningen, at du skal fortælle ALT hvad der falderdig ind og vi vil evt. komme med opklarende/uddybende spørgsmål undervejso Formålet med interviewet: Din oplevelse af at have en servicehund.o Varighed: Interviewet vil ca. vare en time.o Vi optager interviewet på bånd – som senere efter brug vil blive slettet.o Alt hvad der bliver sagt, vil blive anonymiseret. Vi har tavshedspligt og vil værede eneste der kender til jeres identitet, som vi har skrevet i samtykkeerklæringen.o Undervejs vil vi skrive lidt ned, for at kunne huske om vi har været inde omkringdet hele.o Har du noget spørgsmål inden interviewet begynder?Interview startes og båndoptager tændes‣ ”Det der er betydningsfuldt, er hvad DU siger – det er DIN historie der er vigtig, ogjeg har bare nogle overordnede spørgsmål, som du kan tale løst og fast fra”.Nu vil jeg stille dig det første spørgsmål:‣ ”Vil du fortælle lidt overordnet om DIG SELV, hvem du er og din situation her ognu?”66

InterviewspørgsmålA. Vil du fortælle lidt overordnet om DIG SELV, hvem du er og din situation herog nu?• Hvor gammel er du?• Bor alene/ikke alene?• Hvad laver du til dagligt/har du et arbejde?• Hvad er årsagen til at du bruger kørestol?• Hvor længe har du siddet i kørestol?• Får du noget hjælp udefra?B. Vil du fortælle om din hund?‣ Familie, venner, kæreste‣ Lønnet, frivilligt, studerende‣ Fuldtid/deltid.‣ uddannelse‣ Eget ønske/andres?‣ Sygdom /diagnose‣ Hjemmehjælp §76/77• Hvad kan du fortælle mig om det at have en servicehund?• Hvordan oplever du din hunds og dit samarbejde?• Hvad fik dig til at søge en servicehund?• Hvor længe har du haft hunden?• Hvor gammel er den?‣ Fysisk, psykisk, socialtC. Beskriv for mig, hvordan en normal hverdag ser ud for dig og din hund?• Kommer du nogen steder nu hvor du har hunden, hvor du ellers ikke ville/kunne være kommet uden hund?• Kan du noget i dag du ikke kunne før?• Hvad hjælper servicehunden dig konkret med i din hverdag?• Hvad er det vigtigste servicehunden gør for dig?‣ Hvordan starter dagen osv.?‣ Egen omsorg (fysisk), psykisk og socialt (muliggøre)• Kan du forestille dig noget der ville være umuligt at lave hvis du ikke havdehaft servicehunden?‣ familie, venner og andre‣ social kontakt/ ny interaktion med andre‣ (i væsentlig grad)‣ Social interaktion‣ Tilgængelighed67

D. Nu har du fortalt en masse positivt om det at have en servicehund, hvis der ernoget negativt eller problemfyldt hvad kan det så være?• Var der noget i tilvænningens perioden, der var svært?• Opstår der nogle situationer i dagligdagen, der er svære at klare med hunden?• Oplever du problemer med hunden, når du er sammen med andre‣ Adlyder den‣ Allergi, rengøring, luftning‣ Adgang på offentlige steder‣ Pasning og pleje af hunden‣ Distraktion af hundenE. Hvad betyder det for dig at have en servicehund?• Har hunden gjort en forskel for dig?• Hvordan oplever du dit liv nu i forhold til før du fik en servicehund.• Hvem fik ideen til at du skulle have en servicehund?‣ Kærlighed, respekt.‣ Er der nogle områder der i dit liv har stor betydningfor dig som ville have været umuligt uden hunden‣ humør, Livsglæde,‣ Færre smerter‣ Bedre helbred / komme mere ud‣ Flere vennerDebriefing‣ Noget af det jeg har hørt dig fortælle er… (opsummering) (Nævn nogle få punkter).‣ Jeg har ikke flere spørgsmål. Har du mere du gerne vil sige eller spørge om indenvi slutter interviewet?Sluk båndoptageren‣ Som vi sagde før interviewet har vi tavshedspligt, så alt hvad du har fortalt os nu,vil blive anonymiseret og båndende slettet igen.‣ Hvis du har spørgsmål eller noget at tilføjelser kan kontakt os på mail eller telefon.Er du interesseret i at læse udskriftet af interviewet, kan vi maile det til dig. Ellerskan hele opgaven hentes til foråret på ergoterapeutskolens hjemmeside.‣ Må vi kontakte dig hvis der skulle dukke spørgsmål op?‣ Så vil vi gerne slutte af med at takke for din hjælp ☺68

Bilag 7Brug af tegn i transskriptioneno Informanterne anonymiseres fra A-Ho Interviewer betegnes hold 1(Anja og Kristian) og hold 2 (Vibeke ogMarianne), i selve opgaven vil intervieweren betegnes 1 uanset holdo Som udgangspunkt nedskrives det ordret, men vi tillader os at frasorteregentagelser og fyldord som øhh og hmm m.m., samt host og nys. Relevantegestikulationer nedskrives i parentes og sproglige fejl rettes.Der sættes streg under de ord informanten lægger særlig vægt på.o ”Dødt” materiale frasorteres (Malterud, 2003) og noteres med (DM i xminutter). Samtale der ikke er relevant for vores problemstilling, f.eks.en by i Rusland, betegnes som ”dødt” materiale.Anvendelse af tegn:??? = Hvis vi ikke kan høre, hvad der bliver sagtX = Anonymisering af navne og steder( ) = Relevante gestikulationer (f.eks. latter, gråd eller vrede)…] = Ved ufuldendte sætninger[…] = Ved utydelig tale… = Tænkepauser69

Bilag 8MatriceOversigt over analysens temaer og undergrupperTema: Opgaver servicehunden udførerSamler ting opTrækker tøj og sko afHente tingÅbne og lukke døre, skabe, skuffer og lågerBæreTrække stolen hen til bruger efter faldStabilisere til at komme op i stolen efter faldPåkalde opmærksomhedGø efter hjælpTema: Vi kender hinanden meget godtSamarbejdeHunden er en del af migHundetrivsel giver arbejdstrivselTema: Servicehunden giver stribevis af fordeleAflastning af kroppenAfhjælpningFysisk forbedringEn ven i hverdagen der gør gladJeg tager servicehunden med alle stederTema: Det bliver en livsstil at have servicehundLivsstilFlere aktiviteter og mulighederTema: Servicehunden åbner for kontaktOs servicehundebrugereHundekartelMaskot for kollegaerFolk vil gerne snakke og høre om servicehundenIsbryderPasning af servicehundTema: Ulemper ved at have en servicehundUønsket kontaktManglende forståelse af servicehundes arbejdeServicehunden er ikke velkommen alle vegneFor meget fokus på hundenDet tager tid og kræfter at lære hinanden at kendeHunde nøkker og besværlighederSygdomserkendelseTab af servicehundTema: LivskvaliteterServicehunden motivererPersonlig udviklingTryghed til at være alene hvor og når jeg vilNy selvstændighed og uafhængighed af andreFrihedLigeværdighedVærdighedServicehunden gør livet lidt sjovereIndhold i hverdagenMere livskvalitet70

MatriceTema: Opgaver hunden udfører:Informant Side Samle ting opAnn 3,41 … han kan gøre nogle ting lidt sjovere, for eksempel hvis jeg taber kuglepenneneller et eller andet, for tyvende gang samme dag, så er det altså lidt rarere,at få sin hund til det end at hundse rundt med en hjælper. Og han syntes at deter sjovt! Han kan for eksempel også hive min trøje af eller min jakke, det er josådan noget, som jeg ind i mellem benytter mig af, at hjælperen ikke skal, ogdet er jo dejligt. Og så det med at jeg kan tage i skoven og vide at..]. Denanden, min gamle hund redede mig faktisk i en situation, hvor at jeg sad fastmed det ene kørestolshjul og ikke kunne komme fri. Det var klokken fem omeftermiddagen og der var rimelig øde. Der fik jeg så øje på en jokker, på 30meters afstand og der fik jeg så min gamle hund til at gø… virkelig gø. Derhavde jeg ikke haft ham ret længe. Jeg havde kun haft ham i nogle måneder.Jeg fik så øjenkontakt med joggeren og fik så signaleret, at jeg havde brug forhjælp. Selvfølgelig havde jeg horn på kørestolen, men det syntes jeg barestøjer… det er ikke altid man får fornemmelse af, hvad det er. Jeg syntes, atdet er en sådan lidt hjælpeløs måde at gøre det på. Så kan jeg bedre lide at fåen hund til at gø for at signalere.5,045,40… hvis jeg taber denne hér (smider flaskeprop på gulvet), så… X… apport…kom hér! (Hunden tager proppen i munden fra gulvet og afleverer den til sinejer). Dygtig! Og hvis jeg er i byen og taber en seddel (tager pengepung fremog smider en pengeseddel på gulvet), så samler han den også op. (Han samlersedlen op fra gulvet og roses). Han kan samle dankort op, og det er altså skidebesværligt! Og det er ikke ret tit, at der kommer mærker i. Han samler ogsåmønter op og sådan noget. Det er noget af det, som jeg taber meget. Så kanhan også (finder vante frem, og tager den på hånden)… X! Træk! (Han trækkervanten af og roses). Og han kan for eksempel gø, så jeg selv kan kommepå toilettet hér. Dér er han både med for at få rørt sig lidt, men også som sikkerhedog så bliver min hjælper her på kontoret. Eller hvis jeg for eksempel eri et center eller et eller andet sted, så er det han kan gø og få min hjælper til atåbne døren.Jeg kan også godt engang i mellem gå i byen og sådan noget, uden at have enhjælper med. Altså gå ud og handle småting. Der syntes jeg også, det er rart athave ham med for hvis jeg taber et eller andet, så samler han det op.Bo 3,15 Hun kan samle noget op. ...Clara 3,04 ... bruger hende mest til at samle ting op. Det er selvfølgelig mest i de situationer,hvor jeg er alene med hende. Men det giver mig virkelig en tryghed,også når vi er udenfor, at jeg har hende med. Jeg ved, at hvis der er et ellerandet, der ryger på gulvet, så kan hun samle det op for mig. For når tingeneryger på gulvet, har jeg ingen mulighed for at samle det op. Hvis jeg kører fasteller der sker et eller andet, så kan hun gø på kommando. Hun kan hurtigt fåtiltrukket folks opmærksomhed og det er enormt rart at vide, at man har sådanen hund, der kan råbe folk op, hvis der sker et eller andet.Dan 2,36 ... han samler jo ting op, hvis man taber noget. Hvis jeg taber min stok, så kanjeg få ham til at samle den op sådan, at jeg ikke skal helt ned på gulvet for athente den, men jeg kan få den så højt op, som han nu kan løfte den ca. en halvmeters penge, så kan jeg stå på mine ben, og bare lige få den i hånden.Emil 2,323,15Det der med lige at kunne samle noget op inde under sengen.Jeg bruger hende til ”samle op” funktioner og hente ting, når jeg ikke er istolen. Det er det jeg mest bruger hende til. Rent servicemæssigt er det dér, at71

jeg har mest brug for hende.3,42Fie 3,164,406,30Gorm 1,482,052,453,225,18Hanne 5,095,20Det kan også være, hvis jeg går op i bilen og taber nøglerne eller et eller andet.Det gjorde jeg forleden, det var en rigtig ”smart” én. Jeg har jo liften bagi, som I så, og så har jeg en fjernbetjening til den. Så tabte jeg fjernbetjeningenned på jorden, ind under liften. Jeg kan jo godt køre den manuelt ned,men så kører den ned oven på fjernbetjeningen. Det var en dårlig situation,lige meget hvad jeg gjorde. Der kunne jeg så få hende til at springe ned ogtage den. Hun er ganske uundværlig. Jeg tabte også nøglerne ind under minbil for et stykke tid siden, og der er det jo rigtig godt at have hende.Det jeg bruger mest, det er helt klart at samle ting op for mig. I princippet såkan jeg godt alt det den gør. Selvfølgelig ikke hvis jeg lige taber mine nøglerind under bilen eller ned ad en bakke eller en skråning. Men min ryg har ikkesærlig godt af at få så mange vrid, så det med at skulle ned på gulvet og samleting op eller den trækker mine sko, eller jeg har sådan nogle overtræksbukserom vinteren, dem trækker den også af, så det er alt det der foregår fra livet ogned efter, det er det den gør… Den hjælper mig hvis jeg taber noget. Det er rare, at skulle bede den om atsamle nogle ting op i supermarkedet end at skulle have andre til det, selv omandre er meget flinke.Bare de småting med at skulle samle mine sko op eller samle et eller andet op,man taber…Hvis jeg så kommer op at gå, så er han jo stadigvæk god til at samle tingeneop, fordi jeg ikke kan bukke mig ned, fordi der er langt fra jeg rejser mig optil jeg sætter mig ned (latter).Jeg bruger ham også blandt andet, hvis jeg taber noget ude i bilen, for eksempelmin fjernbetjening til liften. Hvis jeg sidder på liften og taber den, så skaljeg næsten bare sige: ”Hovsa”, så står han dernede og har samlet den op tilmig.… så er han utrolig dygtig til at hjælpe med at samle ting op for mig også.Han kan åbne skabe og døre, åbne og lukke dem og så er han god til at værekontakt søgende hund.… der er nogle tidspunkter blandt andet med bilen, hvor jeg kan se, at jeg ikkekan komme ud af stolen og samle tingene op på gulvet eller jorden, der er hanutrolig. Hvis der for eksempel ryger noget ind under bilen, så kan han faktisknæsten kravle helt ind under og samle det op.… at samle ting op, blandt andet hvis jeg sidder på bil liften og ikke kan få fatpå fjernbetjeningen. Det havde været umuligt for mig. Eller hvis jeg sidderfast et sted, hvor jeg ikke kunne komme fri og fordi jeg ikke kan råbe så højt.Der kan han kalde meget højere end mig. Det er nok de to ting, der havdeværet mest umulige for mig.… han hjælper med at tage f.eks. jakken af mig, tage blusen af mig, hvis vihar været ude og jeg har haft en tyk trøje eller et eller andet på og skal havenoget af, og så hjælper han mig med at samle ting op fra gulvet. Jeg har det titmed at tabe noget, fordi når man kun bruger den ene hånd, er det tit, at manikke får ordentlig fat eller et eller andet. Eller også hvis tingene er for tunge tilat holde i en hånd, han er jo meget stærkere end jeg er. Så kan han holde ogbære det og så lægge det i skødet på mig i stedet for. Og så er det tit, hvis vi erude at handle småting, så tager han min pung på vej op til kassen.Men det er kun små indkøb vi gør alene, fordi lige så snart, det er større ting,så kan jeg ikke have det, hvor skal jeg bære det henne? Han kan kun have en72

ting i munden, så det er kun småting. Men det er meget det der med at samleting op jeg taber og åbne skabe og skuffer og hente noget i skabene eller iskufferne. Især når vi er alene om aftenen, hjælpe mig med aftensmaden, vedat åbne skraldespanden, når jeg skal smide noget ud, når jeg har spist. Og nårjeg skal have nattøj på, så hjælper han mig ved at hive alt tøjet af mig, så jegselv kan få nattøj på.5,28Og så er det så noget med, er mobiltelefonen uden for rækkevidde, er denfaldet ned eller ét eller andet, så kan han også tage den.Informant Side Trække tøj og sko afAnn 3,41 … han kan gøre nogle ting lidt sjovere, for eksempel hvis jeg taber kuglepenneneller et eller andet, for tyvende gang samme dag, så er det altså lidt rarere,at få sin hund til det end at hundse rundt med en hjælper. Og han syntes at deter sjovt! Han kan for eksempel også hive min trøje af eller min jakke, det erjo sådan noget, som jeg ind i mellem benytter mig af, at hjælperen ikke skal,og det er jo dejligt. Og så det med at jeg kan tage i skoven og vide at..]. Denanden, min gamle hund redede mig faktisk i en situation, hvor at jeg sad fastmed det ene kørestolshjul og ikke kunne komme fri. Det var klokken fem omeftermiddagen og der var rimelig øde. Der fik jeg så øje på en jokker, på 30meters afstand og der fik jeg så min gamle hund til at gø… virkelig gø. Derhavde jeg ikke haft ham ret længe. Jeg havde kun haft ham i nogle måneder.Jeg fik så øjenkontakt med joggeren og fik så signaleret, at jeg havde brug forhjælp. Selvfølgelig havde jeg horn på kørestolen, men det syntes jeg barestøjer… det er ikke altid man får fornemmelse af, hvad det er. Jeg syntes, atdet er en sådan lidt hjælpeløs måde at gøre det på. Så kan jeg bedre lide at fåen hund til at gø for at signalere.5,015,04Clara 3,457,06hive min trøje af…… hvis jeg taber denne hér (smider flaskeprop på gulvet), så… X… apport…kom hér! (Hunden tager proppen i munden fra gulvet og afleverer den til sinejer). Dygtig! Og hvis jeg er i byen og taber en seddel (tager pengepung fremog smider en pengeseddel på gulvet), så samler han den også op. (Han samlersedlen op fra gulvet og roses). Han kan samle dankort op, og det er altså skidebesværligt! Og det er ikke ret tit, at der kommer mærker i. Han samler ogsåmønter op og sådan noget. Det er noget af det, som jeg taber meget. Så kanhan også (finder vante frem, og tager den på hånden)… X! Træk! (Han trækkervanten af og roses). Og han kan for eksempel gø, så jeg selv kan kommepå toilettet hér. Dér er han både med for at få rørt sig lidt, men også som sikkerhedog så bliver min hjælper her på kontoret. Eller hvis jeg for eksempel eri et center eller et eller andet sted, så er det han kan gø og få min hjælper til atåbne døren.Hun kan også hjælpe mig jakken af og sådan nogen ting.At tage tøj af og trække frakker af.Fie 3,16 Det jeg bruger mest, det er helt klart at samle ting op for mig. I princippet såkan jeg godt alt det den gør. Selvfølgelig ikke hvis jeg lige taber mine nøglerind under bilen eller ned ad en bakke eller en skråning. Men min ryg har ikkesærlig godt af at få så mange vrid, så det med at skulle ned på gulvet og samleting op eller den trækker mine sko, eller jeg har sådan nogle overtræksbukserom vinteren, dem trækker den også af, så det er alt det der foregår fra livet ogned efter, det er det den gør.73

3,23 Men så tager den meget min altandør, fordi den er træls for mig og lukke,fordi der er et trin, jeg skal over samtidig, så det gør den også. Ellers er detmeget at samle ting op og trække sko, sokker og bukser af. Det er dens primærefunktion.Hanne 5,095,20… han hjælper med at tage f.eks. jakken af mig, tage blusen af mig, hvis vihar været ude og jeg har haft en tyk trøje eller et eller andet på og skal havenoget af, og så hjælper han mig med at samle ting op fra gulvet. Jeg har det titmed at tabe noget, fordi når man kun bruger den ene hånd, er det tit, at manikke får ordentlig fat eller et eller andet. Eller også hvis tingene er for tungetil at holde i en hånd, han er jo meget stærkere end jeg er. Så kan han holdeog bære det og så lægge det i skødet på mig i stedet for. Og så er det tit, hvisvi er ude at handle småting, så tager han min pung på vej op til kassen.Men det er kun små indkøb vi gør alene, fordi lige så snart, det er større ting,så kan jeg ikke have det, hvor skal jeg bære det henne? Han kan kun have enting i munden, så det er kun småting. Men det er meget det der med at samleting op jeg taber og åbne skabe og skuffer og hente noget i skabene eller iskufferne. Især når vi er alene om aftenen, hjælpe mig med aftensmaden, vedat åbne skraldespanden, når jeg skal smide noget ud, når jeg har spist. Og nårjeg skal have nattøj på, så hjælper han mig ved at hive alt tøjet af mig, så jegselv kan få nattøj på.Informant Side Hente tingBo 2,21 ... man kan jo sagtens få den til at tage noget op, hvis man taber noget, og såden her konsol (den B bruger til at styre kørestolen med, hænger i svingarm).Hvis jeg selv er ude kan jeg ikke få fat i den, hvis den ryger væk, så kalderjeg bare på hunden og så er hun der lige med det samme. … om hun er 500meter væk, så kommer hun og tager den hen til mig og så går hun igen.3,144,03Emil 2,343,153,223,27... men hun hjælper mig sådan set ikke med andet end med det der (nikkermod konsollen)...Hvis nu jeg holder et sted, så kan jeg jo ikke komme …] Så kan jeg bareholde der i dagevis. Så får jeg hunden til at trække den hen til mig, ellers kanjeg side der, indtil der kommer nogen, og det kunne jeg jo også der hjemme,hvis jeg ikke havde den. Jeg er da sommetider også alene hjemme om aftenen,hvis min kone er et eller andet sted. Hvis konsollen ryger væk, så er detret irriterende...Plus det at hun netop med hensyn til skulderen kan spare mig for nogle forflytninger,for eksempel når jeg ligger ovre på sengen og har glemt fjernbetjeningeneller avisen eller et eller andet. Så skal jeg ikke over i stolen oghente ting, som gør at skulderen heler lidt senere end den ellers ville.Jeg bruger hende til ”samle op” funktioner og hente ting, når jeg ikke er istolen. Det er det jeg mest bruger hende til. Rent servicemæssigt er det dér, atjeg har mest brug for hende.... om morgenen og så… der hjælper hun mig, hvis der er noget post derude.Så går hun ud og henter posten, eller hun tager min stol og mine sko over tilmig. Jeg skal have sko på for at side i stolen. Jeg har dårlig balance og beneneskal sidde der. Så kommer hun med mine sko til mig og sådan noget.Hvis jeg har glemt at få håndklædet med over på badestolen, så er det også entypisk én hun kan hjælpe mig med. Så er jeg fri for at kravle dyng våd over istolen… (latter)… den har jeg lavet nogle gange.74

Gorm 4,13 … det stor set ude ved bilen, at han hjælper mig med at tage tingene. Blandtandet hvis der er nogle ting der… i stedet for at jeg sidder og kører liften indog ud af bilen og der ligger nogle ting inde på bagsædet, så kan jeg som regelfå ham til at tage de ting. Om morgenen så henter han også mine sko, fordijeg smider dem tit herinde i stuen, så fordi at kroppen ikke rigtig er vågnethos mig, fordi jeg har noget spasticitet i kroppen der er lidt kraftigere ommorgenen. Så er det der med at bukke sig efter ting ...] det er han altså god til.Jeg skal bare sige, at han skal hente mine sko… jeg plejer at sige ”sko” og såsiger jeg ”ind i stuen”, eller i kontoret eller hvor de nu ligger… så henter handem!Hanne 5,205,28Men det er kun små indkøb vi gør alene, fordi lige så snart, det er større ting,så kan jeg ikke have det, hvor skal jeg bære det henne? Han kan kun have enting i munden, så det er kun småting. Men det er meget det der med at samleting op jeg taber og åbne skabe og skuffer og hente noget i skabene eller iskufferne. Især når vi er alene om aftenen, hjælpe mig med aftensmaden, vedat åbne skraldespanden, når jeg skal smide noget ud, når jeg har spist. Og nårjeg skal have nattøj på, så hjælper han mig ved at hive alt tøjet af mig, så jegselv kan få nattøj på.Og så er det så noget med, er mobiltelefonen uden for rækkevidde, er denfaldet ned eller ét eller andet, så kan han også tage den.Informant Side Åbne og lukke døre, skabe, skuffer og lågerBo 3,30 Dengang kunne jeg, når jeg havde min arm på og hun skulle have en hundekiks,så kunne jeg få hende til at åbne skuffen, så kunne jeg tage hundekiksennede i skuffen, og så kunne jeg lukke den igen.Fie 3,23 Men så tager den meget min altandør, fordi den er træls for mig og lukke,fordi der er et trin, jeg skal over samtidig, så det gør den også. Ellers er detmeget at samle ting op og trække sko, sokker og bukser af. Det er dens primærefunktion.Gorm 2,45 … så er han utrolig dygtig til at hjælpe med at samle ting op for mig også.Han kan åbne skabe og døre, åbne og lukke dem og så er han god til at værekontakt søgende hund.Hanne 5,20 Men det er kun små indkøb vi gør alene, fordi lige så snart, det er større ting,så kan jeg ikke have det, hvor skal jeg bære det henne? Han kan kun have enting i munden, så det er kun småting. Men det er meget det der med at samleting op jeg taber og åbne skabe og skuffer og hente noget i skabene eller iskufferne. Især når vi er alene om aftenen, hjælpe mig med aftensmaden, vedat åbne skraldespanden, når jeg skal smide noget ud, når jeg har spist. Og nårjeg skal have nattøj på, så hjælper han mig ved at hive alt tøjet af mig, så jegselv kan få nattøj på.Informant Side BæreDan 1,38 Det han primært hjælper mig med, det er... ... at bære min taske...Emil 3,36 ... hvis jeg går herhjemme og rydder op, så bruger jeg hende til at tage skraldespandenmed mig ud, dels fordi den kan være ulækker, og så tager hun deni munden og bærer ud. Og, har man sådan noget glat plastik i skødet, så kanman være hundrede procent sikker på, at den altid falder ned, men man gørdet alligevel. Så er det praktisk, at hun tager den og bærer den ud. Det er entypisk ting som hun … det er altid hendes opgave, det er på den måde jegbruger hende. Det er meget tilfældige opgaver.75

Hanne 5,095,20… han hjælper med at tage f.eks. jakken af mig, tage blusen af mig, hvis vihar været ude og jeg har haft en tyk trøje eller et eller andet på og skal havenoget af, og så hjælper han mig med at samle ting op fra gulvet. Jeg har det titmed at tabe noget, fordi når man kun bruger den ene hånd, er det tit, at manikke får ordentlig fat eller et eller andet. Eller også hvis tingene er for tungetil at holde i en hånd, han er jo meget stærkere end jeg er. Så kan han holdeog bære det og så lægge det i skødet på mig i stedet for. Og så er det tit, hvisvi er ude at handle småting, så tager han min pung på vej op til kassen.Men det er kun små indkøb, vi gør alene, fordi lige så snart, det er større ting,så kan jeg ikke have det, hvor skal jeg bære det henne? Han kan kun have enting i munden, så det er kun småting. Men det er meget det der med at samleting op, jeg taber og åbne skabe og skuffer og hente noget i skabene eller iskufferne. Især når vi er alene om aftenen, hjælper han mig med aftensmaden,ved at åbne skraldespanden, når jeg skal smide noget ud, når jeg har spist. Ognår jeg skal have nattøj på, så hjælper han mig ved at hive alt tøjet af mig, såjeg selv kan få nattøj på.Informant Side Trække stolen hen til bruger efter faldGorm 2,08 Jeg har prøvet to gange, hvor jeg er røget ud af kørestolen og den har kørtlidt. Der har han hevet den hen til mig.Informant Side Stabilisere til at komme op i stolen efter faldEmil 4,18 … hvis jeg ryger ud af stolen, der har hun også en funktion, når jeg skal op istolen igen, ved at holde på mine ben. Det kan godt være svært at få demslæbt op igen. Det er den måde jeg kommer op… der er det praktisk at debliver låst. Så får jeg hende til at lægge sig på mine fødder, så de bliver stående,så jeg kan komme op igen.Informant Side Påkalde opmærksomhedAnn 5,04 … hvis jeg taber denne hér (smider flaskeprop på gulvet), så… X… apport…kom hér! (Hunden tager proppen i munden fra gulvet og afleverer den til sinejer). Dygtig! Og hvis jeg er i byen og taber en seddel (tager pengepung fremog smider en pengeseddel på gulvet), så samler han den også op. (Han samlersedlen op fra gulvet og roses). Han kan samle dankort op, og det er altså skidebesværligt! Og det er ikke ret tit, at der kommer mærker i. Han samler ogsåmønter op og sådan noget. Det er noget af det, som jeg taber meget. Så kanhan også (finder vante frem, og tager den på hånden)… X! Træk! (Han trækkervanten af og roses). Og han kan for eksempel gø, så jeg selv kan kommepå toilettet hér. Dér er han både med for at få rørt sig lidt, men også som sikkerhedog så bliver min hjælper her på kontoret. Eller hvis jeg for eksempel eri et center eller et eller andet sted, så er det han kan gø og få min hjælper til atåbne døren.Fie 4,09 … f.eks. det bruger jeg faktisk rigtig meget, uden for butikker hvor der er ettrin op, i stedet for at man skal side og vinke og prøve at få kontakt med butiksejeren,kan man få hunden til at gø. For at få opmærksomhed på den måde,så er der nogle der kan komme ud og hjælpe en ind eller betjene en udenfor.Gorm 4,25 Nogen gange bruger jeg ham til at kalde. Altså hvor han gør - halser, for ligesomat vække noget opmærksomhed, for at der er nogle andre der for eksempelkan åbne en dør for mig, hvis jeg nu sidder og ikke kan komme ind. Sågør han.76

Informant Side Gø efter hjælpAnn 3,30 ... han kan gøre, at jeg kan tage nogle skovture alene og det nyder jeg, at gådybt ud i skoven, hvor der ikke kommer et øje. Der ved jeg også, at der er enrisiko for at mobilen ikke kan række, og der ved jeg så, at han kan gø når jegbeder ham om det.3,414,06… han kan gøre nogle ting lidt sjovere, for eksempel hvis jeg taber kuglepenneneller et eller andet, for tyvende gang samme dag, så er det altså lidt rarere,at få sin hund til det end at hundse rundt med en hjælper. Og han syntes at deter sjovt! Han kan for eksempel også hive min trøje af eller min jakke, det erjo sådan noget, som jeg ind i mellem benytter mig af, at hjælperen ikke skal,og det er jo dejligt. Og så det med at jeg kan tage i skoven og vide at..]. Denanden, min gamle hund redede mig faktisk i en situation, hvor at jeg sad fastmed det ene kørestolshjul og ikke kunne komme fri. Det var klokken fem omeftermiddagen og der var rimelig øde. Der fik jeg så øje på en jokker, på 30meters afstand og der fik jeg så min gamle hund til at gø… virkelig gø. Derhavde jeg ikke haft ham ret længe. Jeg havde kun haft ham i nogle måneder.Jeg fik så øjenkontakt med joggeren og fik så signaleret, at jeg havde brug forhjælp. Selvfølgelig havde jeg horn på kørestolen, men det syntes jeg barestøjer… det er ikke altid man får fornemmelse af, hvad det er. Jeg syntes, atdet er en sådan lidt hjælpeløs måde at gøre det på. Så kan jeg bedre lide at fåen hund til at gø for at signalere.På mange toiletter, hvis de er indrettet rigtigt, så kan jeg også selv gå ind pådem og klare toiletbesøg. Men jeg kan måske ikke selv få døren op, for selvhandicaptoiletter har mange gange dørpumpe og det er jo helt skævt ikke! Såaftaler jeg med hjælperne, at de åbner og sætter armlænene fast så jeg kan nådem og hvad jeg nu ellers skal bruge. Og så står de bare uden for døren, så jeger fri for at låse. Når jeg så er færdig, så får jeg min hund til at gø og så vedde at jeg er færdig. I stedet for at skulle banke på eller råbe: ”Jeg er færdig…”(latter).Der er lidt mere værdighed over det.Bo 3,37 ... man kan jo risikere at komme til at side ude et sted, så har man jo hende,hun kan sagtens gø, hun gør, hvis hun får at vide, at hun skal gø. Hun gør påkommando... ... Man kunne jo risikere, at man var væltet eller noget, når maner et sted…Clara 3,04 ... bruger hende mest til at samle ting op. Det er selvfølgelig mest i de situationer,hvor jeg er alene med hende. Men det giver mig virkelig en tryghed,også når vi er udenfor, at jeg har hende med. Jeg ved, at hvis der er et ellerandet, der ryger på gulvet, så kan hun samle det op for mig. For når tingeneryger på gulvet, har jeg ingen mulighed for at samle det op. Hvis jeg kørerfast eller der sker et eller andet, så kan hun gø på kommando. Hun kan hurtigtfå tiltrukket folks opmærksomhed og det er enormt rart at vide, at man harsådan en hund, der kan råbe folk op, hvis der sker et eller andet.Emil 4,24 Plus at hun nogle gange... hvad skal man sige… har været min alarmklokke.Jeg har for eksempel en el-scooter som jeg en gang imellem bruger, og enganghvor jeg var på Fyn, gik den i stå. Så sad jeg på der, ude på en mark eteller andet sted… Og jeg ikke har så god lungefunktion, fordi min skadesidder så højt, så jeg kan ikke råbe så højt. Men der kan jeg så få hende til atsidde og gø. De har jo også lært at halse på kommando. Så sad hun dér oghalsede kontinuerligt, og så var der jo nogen der reagerede. En hund der baresidder og gør… så må der være et eller andet galt med den. Så kom der nogen.77

Gorm 4,285,18Eller hvis jeg sidder fast, når jeg er ude at lufte ham. Jeg har brugt det et pargange, hvor jeg blandt andet har væltet på min trehjulede minicrosser ude påmarken, hvor han har siddet og gøet. Så går der aldrig ret lang tid, så står deraltid nogen ved siden af mig, og er klar til at hjælpe én op. Det er han rigtiggod til… at halse… hvis jeg ikke kan komme ind nogle steder, for eksempeltil gymnastikken.… at samle ting op, blandt andet hvis jeg sidder på bil liften og ikke kan få fatpå fjernbetjeningen. Det havde været umuligt for mig. Eller hvis jeg sidderfast et sted, hvor jeg ikke kunne komme fri og fordi jeg ikke kan råbe så højt.Der kan han kalde meget højere end mig. Det er nok de to ting, der havdeværet mest umulige for mig.Hanne 6,03 … det der med, når man er ude, jeg har oplevet nogle gange, hvis det harregnet og jeg så kommer lidt for langt ud i kanten så skrider hjulene ud og såsidder du altså fast. Hvad gør du så? Godt nok har man en mobiltelefon, menhan har også lært at gø på kommando, så kan du bare sætte ham til at gø, oghåbe på det fanger folks opmærksomhed. Det har jeg brugt en gang, og jeghar også den gang, jeg kom hjem en aften her, hvor mit batteri til døren vargået død, så kunne jeg ikke åbne hoveddøren, så fik jeg ham til at sidde og gø,så beboerne ovenpå, de ved nemlig, de er informeret om, at hvis de hører hamblive ved, hvis det ikke kun lige er en eller to gange, så er det altså, fordi deter meningen, at de skal komme og kigge.Tema: Vi kender hinanden meget godtInformant Side SamarbejdeAnn 9,13 Det er nemmere for mig på alle måder at have en servicehund. Dels at han stårpænt, når han skal have tørret poterne og også hvis andre skal gøre det.Bo 2,062,263,064,42Clara 4,226,29Dan 1,382,05Det synes jeg er meget godt, det er rart... (samarbejde).… uanset om hun er 500 meter væk, så kommer hun og tager den hen til mig også går hun igen. Det gør hun det er en helt naturligt ting, det har hun i vær tilfældelært.… jeg kan bare kalde på hende, så kommer hun.(tilvænningsperiode)… Jeg synes det er gået let og smertefrit med hende her...... sådan er det også med vores underviser ude på X, der har aldrig været problemermed, at jeg ikke må have hende med. Det de har været mest imponeretaf, det er, at de faktisk ikke har opdaget hende før til sidst, hvor vi skulle ud ogjeg så har bedt hende om at komme med. Så siger de: ”Nej har du en hund, dethar jeg slet ikke opdaget”. På den måde er det jo meget fedt, det bliver jeg megetglad over, fordi det er lige præcis det, der er meningen med en servicehund,når man er sådan et sted. Det er meningen, at den bare skal være der uden atgøre alt for meget opmærksom på sig selv.Fordi hvis hunden har lyst, så bliver samarbejdet meget bedre.... at bære min taske, og det gør han suverænt godt. ... nogen gange ville detogså være så tungt, at det ikke ville være til at have med at gøre. Men han går tilden med krum hals.Jeg har det sådan på mit kontor, at der er en snor i skrivebordskuffen, fordi hvishan skal åbne skrivebordskuffen, tager han i snoren og trækker i den. Der liggergodbidder nede i den, som han så får en af, når vi ankommer til kontoret, og han78

2,134,225,466,447,34Emil 5,316,076,23Fie 5,115,35Gorm 3,066,13har afleveret tasken, så skal han ligesom have en præmie. På den måde forsøgerjeg at holde nogen af de basis ting ved lige, selvom jeg ikke bruger det så ofte,men det er jo lidt synd, hvis det går i glemmebogen, fordi det ikke bliver brugt.Han kan det jo godt, han elsker at lave forskellige ting. Så det er nogle gange etspørgsmål om, at jeg skal have lidt fantasi med i, hvad det vi laver.... når vi kommer om morgenen, så tager han tasken bag i bilen, den tager hangerne selv og bærer ind og sætter ved elevatoren og så tager vi elevatoren opbegge to, hvorefter han bliver sendt ned ad trappen for at hente tasken… der erikke noget rationelt i, at vi gør det, det er simpelthen bare for at lægge nogleting ind i dagligdagen, som gør at det ikke bliver for kedeligt at kende mig. Ogdet holder ham selvfølgelig også i lidt bedre form, at skulle tage den trappe opog ned. Det gør også, at han er vant til trapper, han er aldrig bange for trapper,det er der nogle hunde der er… jeg prøver at lægge ting ind som gør, at hundensyntes, at det er sjovt, og jeg syntes også, det er lidt sjovt, at han kan.... det er da helt oplagt at, i og med, at jeg har haft en SH nu i syv år, at jeg næstenhar glemt, hvordan det er at skulle bære noget i hænderne.... jeg syntes det både er en spændende og sjov konstellation... ... der liggernoget, der godt kan tricke mig lidt sådan, hvor man siger, det er sgu smart dether, det er noget der fungere, og det har jeg en god oplevelse med…Men jeg kunne jo se, at en servicehund ville give en stribevis af fordele og ihvert fald ikke flere ulemper, så det har været en rigtig, en rigtig god oplevelseen rigtig god satsningFor at holde det ved lige får han lov at bruge (åbne) min havelåge derhjemme.Jeg syntes det er lidt sjovt, at han stadig kan de der ting…(adlyde) … hun har været utrolig nem. … selvom vi har haft en måneds træning,er vi jo ikke verdens bedste hundeførere af den grund. Men vi vidste ihvert fald, hvordan vi burde gøre det. Derfor tager det lang tid, men hende dér(kigger ned mod hund) har været meget imponerende.… når jeg har hende i snor, der er hun altid utroligt opmærksom, der er lugte ogalt sådan noget cuttet af. Der går vi med halen højt løftet der hen af. Så bliverhun aldrig distraheret af: ”Hov, der var en lugt dér”, som en hund ellers gør, nården farer rundt. Der skal de jo altid følge med i alt ting. Der er hun altid helthundrede procent..]Man må hele tiden læse hunden og se hvad der sker. Og jo længere tid man harhaft den, så bliver den nemmere og nemmere at læse.Jeg ville gerne have den til at trække mine sko af f.eks. og den havde lært attrække sokker af, men skoene der skal den have fat i hælen, så det skulle vi ligelære. Men det er jo også hyggeligt at træne den slags ting.Hvis jeg skal have den til at lave noget for mig, og den ikke er så motiveret, såer det bare at finde en bold frem, så kan den godt gøre tingene. Det er megetbedre end mad. Det er det at kunne bruge det på en konstruktiv måde, altså atbruge det i leg eller i træning. Det er det her, den virkelig synes er fantastisk også udnytter man det.Rigtig godt! ”Som hund som ejer”, som folk siger… vores samarbejde er rigtiggodt! Han gør de ting, jeg beder ham om, og han sørger for, at jeg ikke sidderstille. Så vi er sådan lige gode vil jeg sige. Det er rigtig godt.Han adlyder mig meget meget flot! Jeg kan næsten styre ham uden at sig noget,bare ved at bruge kroppen. Jeg skal næsten bare hviske til ham, så kommer han79

8,25 Ligeså snart vi kommer uden for huset og han har den vest på, så ved han, at deter arbejde. Jeg har vesten liggende ude i bilen, så jeg giver ham den som regelpå, når vi er derude. Og jeg skal bare lige sige” skal du ud og køre bil?”, så erhan klar!Hanne 4,19 Det er det jeg så godt kan lide, det er stadigvæk en hund, selv om den er godtopdraget. Det er ikke en eller anden skide robot, nu skal vi den vej, nu skal vitrykke på den knap. Jeg ville dø, hvis der ikke var en eller anden udfordring idet. Så kunne man lige godt få en eller anden robot, der kunne udfører alle deder ting. Det er lige præcist, fordi det også er et dyr, som har sine egne tanker oggår sine egne veje. Han er der for en, der er en, du kan give et kram eller kannusse lidt i pelsen. Han er ligeglad om klokken er ti om aftenen eller den er toom natten, han skal nok gøre det for dig. Det er ikke en hjælper, der kræver natbetaling, han er der bare hele tiden. Det er enormt dejligt, man tænker ikke over,om man behøver den der ting lige nu, for man ved bare, at han vil enormt gernegøre det. Han syntes, at det er fedt at få lov til at hente noget, han tænker ikke,har hun smidt det der for hundrede og syttende gang eller tabt den, den vil jeggerne hente. Der er dejligt syntes jeg, at man ikke behøver ...] fordi jeg hardårlig samvittighed over at bede hjælpere om det, men hvis de skal gøre detsamme tyve gange inden for et eller andet, sige åh ja. Det er bare noget andetnår det er hunden, ja så gør man det med det samme…Informant Side Hunden er en del af migAnn 8,20 ... vi er jo stort set sammen fireogtyve timer i døgnet… Jeg har ham også medpå Roskilde festival. Han har været med to gange nu, hvor den gamle har væretmed fem-seks gange. Og får medarbejder armbånd (latter), da han er en del afder, hvor jeg arbejder.8,449,19Bo 1,483,14Clara 2,155,34Han er også allerede kommet ind i min døgnrytme… jeg tror det tog ham enmåned.Han indgår på godt og ondt i hele mit liv.… jeg har aldrig haft en hund, der er så opdragen som hende der.Så det er der meget forskel på og hun er jo ivrig efter at arbejde, hun vil jo gerne,når hun skal helt sikkert. Hun kan ligge der lige som om, at det ikke ragerhende en pind, men hun ved lige præcis, hvor jeg er henne.… hun hjælper mig sådan set ikke med andet end med det der (nikker modkonsollen), … ellers har jeg hende bare for hyggens skyld. ... socialt synes jeg.Man er aldrig alene, når man har en hund.Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg skulle have den hund tilbage og det var bare etspørgsmål om, at få det til at fungere igen, for det havde fungeret. Jeg synes, deter lidt ligesom en bølgedal, det går op og ned. Det er altså, det jeg også kunnemærke, er at og det kan jeg mærke stadigvæk at hunden er en direkte forlængelseaf både min fysiske og psykiske tilstand. Hvis jeg ikke optimere mig selv oger en god leder over for hende, så bliver hun ked af det og utryk. Hun kan tydeligtmærke på mig, hvis der er et eller andet, der går og nager mig. Men nu gårdet rigtigt godt og det er faktisk gået rigtig godt fra den dag, jeg fik hende tilbagenede fra L. Nu synes jeg bare, det er blevet mere og mere fantastisk. Voressamarbejde udvikler sig mere og mere. Så nu er det gået hen og blevet en frihedfor mig...... kan jeg slet ikke forestille mig, at det har været sådan et stort problem. ... jegved hvem hun er og hun ved, hvem jeg er, og hun ved godt, hvad jeg vil have.Så nu gør hun næsten tingene af sig selv. Jeg behøver ikke sige så meget mere,jeg behøver frem for alt ikke tænke så meget over det mere.80

6,03 Nu er det bare super dejligt, når jeg en sjælden gang ikke har hende med, såføler jeg mig fuldstændig tom. Det er bare hyggeligere at have hende med, deter det, jeg kan bedst lide at have hende med. Jeg vil ikke ret gerne undvære athave hende med og det er sådan det skal være. Det er sådan, det der er meningenmed en servicehund frem for alle mulige andre hunde.Dan 1,251,332,313,274,365,466,026,44Emil 2,134,064,125,14... ja jeg har haft en SH i syv år. Det har bestemt været et spændende og godtbekendtskab…Han er med overalt...Det var faktisk en rigtig hård tid, det var rigtigt ubehageligt, fordi det var sværtat vide, hvad det var, der var galt. Han havde det dårligt, og i den periode dakunne han ingen ting altså nærmest ingen ting, man kunne næsten ikke få hamtil at arbejde. Der var altså noget der fuldstændigt blokerede. Det fyldte så megeti dagligdagen, at han ikke var på toppen.Ja, som I kan høre, der er mange, mange gode oplevelser sammen med sådan enhund i dagligdagen og i og med at han er med mig fra morgen og til aften.De få gange hvor han ikke er med, så ligger han sådan et sted i bevidsthedenalligevel...... hunden er en del af mig og derfor det skal fungere, det er lige meget hvor deter.... jeg syntes det både er en spændende og sjov konstellation... ... der liggernoget, der godt kan tricke mig lidt sådan, hvor man siger, det er sgu smart dether, det er noget der fungere, og det har jeg en god oplevelse med…Og jeg vil da heller ikke… fornægte at der ligger et eller andet i, at man jo aldriger alene, altså man har altid et levende væsen med sig, og det… er stort setuanset, hvor jeg er henne… så… det ligger et eller andet sted i baghovedet, jeghar min hund med og det er en positiv fornemmelse. Så det er underligt, hvis jegikke har ham med. ... Det ligger et eller andet sted i baghovedet, at han plejer atvære der, og når han så ikke er det, så syntes man næsten, at han er der alligevel.Så det bliver en stor del af ens identitet og dagligdag…Men jeg kunne jo se, at en servicehund ville give en stribevis af fordele og ihvert fald ikke flere ulemper, så det har været en rigtig, en rigtig god oplevelseen rigtig god satsning.... det var kærlighed ved første blik (latter). Nej, det var det jo… det er det jonaturligvis ikke, men vi kørte rigtig godt i spænd lige fra starten. Og hun betødmeget for..]Jeg har hende altid med så at sige. Det er meget få gange jeg ikke har haft hendemed. Og det er jo det, der er unikt ved de hunde. Man kan have dem med allevegne. De er rolige og så har de den der offentlighedstest.Hun er med alle vegne… hun er altid med.Det er et engagement for resten af hundes liv. Det kan ikke sammenlignes medat have et barn, for det er jo endnu større engagement ikke! Men det er da lidtderhen af. Du er så tæt knyttet til den. Men for mig… jeg har aldrig været i tvivlom og aldrig et øjeblik tænkt, at det ville da også være nemmere, hvis man ikkehavde hund. Men man skal bare være klar over, at det er en stor opgave mantager på sig. Men det er en del af hendes funktion, for hun giver én et formålmed at være til, mere eller mindre. Det er jo ikke mit eneste formål med at væretil, men det giver en dimension.81

Fie 1,261,312,014,395,055,315,35Gorm 2,023,066,046,138,02Men det er min første hund og det har overraskede mig, hvor tæt et forhold manfår til den. (ler glad) Det er ægte kærlighed begge veje…Ja, det har fungeret fantastisk i de tre år, det undre mig helt, at der er gået sålang tid. Nu kan jeg slet ikke forestille mig, at jeg skulle undværer den. Sådan erdet jo, selv om det er hårdt, har det været tre dejlige år. Hun er godt selskab,særligt når jeg bor alene. Det er hyggeligt, at den er der, og at der altid er nogenomkring en.Det bliver kun bedre og bedre synes jeg. Når jeg tænker tilbage på det..] Efter etår så tror jeg, at jeg havde lært den hundredeprocent at kende. Jeg kan se på den,hvad den vil og den kan se på, mig hvad jeg vil, så jeg behøver stort set ikke atsige kommandoer til den. Den ved lige præcist hvad den skal og hvor jeg vilhave den hen. Jeg kender den hundredeprocent og ved hvad den har lyst til. Såjeg er ikke bange for at slippe den fri nogen steder, fordi jeg ved at den ikkeløber ud på vejen og jeg ved, at hvis den løb nogle steder ville den løbe den vej.Efter det først år hvor man lige skulle komme ind på at lære hinanden at kende,så har det bare været super godt, det er det. Men det kræver også noget tid at fårutinerne ind og få hverdagen til at køre, men det er hyggeligt at have den.(indkøb) … det er jo hyggeligt at have den med og den hjælper mig hvis jegtaber noget.Jeg kan se på den, hvis den har lyst til et eller andet, eller den har brug for noget.… det gode er, at jeg ved lige præcis, hvad det er der distraherer den…Jeg kender dens svage punkter og så kan jeg så undgå det eller udnytte det. Hvisjeg skal have den til at lave noget for mig, og den ikke er så motiveret, så er detbare at finde en bold frem, så kan den godt gøre tingene. Det er meget bedre endmad. Det er det at kunne bruge det på en konstruktiv måde, altså at bruge det ileg eller i træning. Det er det her, den virkelig synes er fantastisk og så udnytterman det.Men ellers så er han utrolig god social hund. Han mærke på mig ...] hvis vi nubare sidder stille, kommer han hen til mig: ”Så nu skal der altså ske noget, viskal ud en tur!” Det er dét, der er godt, når man er alene, så kommer man udenfori naturen og det er jeg rigtig glad for.Rigtig godt! ”Som hund som ejer”, som folk siger… vores samarbejde er rigtiggodt! Han gør de ting, jeg beder ham om, og han sørger for, at jeg ikke sidderstille. Så vi er sådan lige gode vil jeg sige. Det er rigtig godt.… vi to, vi vidste godt, at det var ham og mig, der passede sammen. Og vi fik jomeget ros på det tidspunkt. Men vi fik også at vide at: ” det skulle vi ikke” og ”vi skulle træne noget andet”. Men… vi fandt hurtigt sammen!Han adlyder mig meget, meget flot! Jeg kan næsten styre ham uden at sige noget,bare ved at bruge kroppen. Jeg skal næsten bare hviske til ham, så kommerhan.Men han ved lige præcis, hvornår jeg kommer. Fra de åbner døren, så går derikke to sekunder før ...]. Fra jeg har kørt sidedøren til side og de har åbnet deresdør, så står han inde ved siden af mig og...]. Han er der lige med det samme ogklar til, at der skal ske noget og adlyde mig. Så det er rigtig godt, at han har denkontakt til mig.82

Informant Side Hundetrivsel giver arbejdstrivselAnn 5,21 Jo bedre hundeliv han har, jo bedre arbejdsliv får jeg ham til at lave.Clara 6,22 Jeg synes helt klart, at jeg har fået et mere, hvad skal man sige indholdsrigt livnu, fordi hun skal beskæftiges, det må man ikke glemme. Det er fint nok, at hunkommer ud og går tur og hun er med på alle de steder, hvor jeg kommer. Hunskal også plejes og beskæftiges, fordi hun er en klog hund, så hvis hun ikke fårnogle mentale udfordringer, jamen så bliver hun sværere at arbejde med. Detgør så også, at når jeg giver hende noget mentale udfordring og søger for, at der,i hende øjne sker, interessante ting omkring mig, jamen så bliver jeg også sjoverefor hende at følge. Fordi så tænker hun, at der sker nogle rigtig sjove tingomkring hende, når C er der. Hun er fandeme værd at følge, havde jeg nær sagt.Det er sådan, man skal have hunden til at tænke. At hunden gerne vil gøre tingene,i stedet for, at det bare er noget den gør, fordi den ved at hvis den ikke gørdet, så kommer der et alternativ, der er meget dårligere. Fordi hvis hunden harlyst, så bliver samarbejdet meget bedre. Hun fylder meget i mit liv og jeg hardet sådan lidt, at jeg egentlig ikke ved, hvad der har været på hendes plads, førjeg fik hende. Der har jo været et eller andet, det er jo klart, men jeg har baresvært ved at finde ud af, hvad det var. Altså, hun fylder jo kun positivt vil jegsige.Dan 2,132,43Fie 2,152,293,21... når vi kommer om morgenen, så tager han tasken bag i bilen, den tager hangerne selv og bærer ind og sætter ved elevatoren og så tager vi elevatoren opbegge to, hvorefter han bliver sendt ned ad trappen for at hente tasken… der erikke noget rationelt i, at vi gør det, det er simpelthen bare for at lægge nogleting ind i dagligdagen, som gør at det ikke bliver for kedeligt at kende mig. Ogdet holder ham selvfølgelig også i lidt bedre form, at skulle tage den trappe opog ned. Det gør også, at han er vant til trapper, han er aldrig bange for trapper,det er der nogle hunde der er… jeg prøver at lægge ting ind som gør, at hundensyntes, at det er sjovt, og jeg syntes også, det er lidt sjovt, at han kan... bilnøgler og sådan nogle ting, det elsker han også at gå med, hvis vi ikke hartasken med, når vi er ude at køre, så skal han helst have fat i bilnøglerne, når vigår ind. Fordi at gå uden at have noget i munden, det har han det svært ved, såfår han bilnøglerne.Jeg synes, min hund først skal ud og det er ikke fordi, den ikke kan holde sig,men jeg har det bedst med, at den har det godt.Den skal have det godt og også være fri, den skal ikke altid være på arbejde. ... Iweekenden så laver vi nogle flere sjove ting, tager i Hareskoven hvor hunde måløbe fri eller nede til stranden, hvor den er ude og bade. Der tager vi nogle lidtlængere ture og kommer lidt mere rundt. Det fungerer fint.… jeg træner samtidig de ting som jeg ellers godt kan,. Jeg kan sagtens lukkeskuffer op og åbne døre, men den får lov til det fordi den synes det er superhyggeligt og fordi det er en god træning for den.Tema: Servicehunden giver stribevis af fordele.Informant Side Aflastning af kroppenDan 4,28 ... det er ikke sådan at jeg får nye muligheder på den måde, i forhold til minfærden, end jeg ellers ville have. Men jeg får lettere muligheder, det er heltsikkert.6,01Men det betyder også, at der er en håndfast hjælp i det. Som sagt med at bæremin taske, bære mine ting osv. ... Det er en hjælp, så det betyder bestemt ogsåen del.83

Emil 2,052,327,12Fie 1,393,296,28Gorm 1,431,483,16... altså jeg klarer mig med min hund og mig selv. Hun er en hjælp, for jeg harjo nogle dårlige dage indimellem. Man bruger jo sine arme meget, når mankører i kørestol. Så laver man jo også forskellige skader på dem indimellem ogde bliver overbelastede. Der er det jo rart, at have hende til, når man for eksempelskal samle noget op, eller hvor der lige er brug for noget ekstra, som manikke selv har. Så er man uafhængig af, at skulle have hjælpere ind og alt muligtandet.Selvfølgelig er hun også rent servicemæssigt… hjælpefunktionen den er der johele tiden. Det der med lige at kunne samle noget op inde under sengen. Ellerhvis jeg har en dårlig skulder nogle gange, så er det lidt besværligt at skulle nedpå gulvet og hente ting og sådan noget. Plus det at hun netop med hensyn tilskulderen kan spare mig for nogle forflytninger, for eksempel når jeg liggerovre på sengen og har glemt fjernbetjeningen eller avisen eller et eller andet. Såskal jeg ikke over i stolen og hente ting, som gør at skulderen heler lidt senereend den ellers ville.Plus at hun, som jeg siger, har nogle funktioner, hvor jeg skulle have fundetnogle andre til at passe de funktioner måske. Selvfølgelig ville jeg havet kunneklare mig uden hende, men så havde det bare set anderledes ud, og absolut ikketil det bedre, vil jeg påstå. Rent funktionsmæssigt ville jeg da godt kunne klaremig uden hende, men der ville bare være nogle ting, der er mere besværlige.Hun sparer mig for nogle forflytninger og noget slid i min skulder. Den gangjeg kom til skade ødelagde jeg også min højre skulder, så den er følsom. Ja, såville jeg jo bare have mere ondt i højre skulder, men det kan man jo godt levemed, så får man bare lidt mere medicin og sådan noget (latter). På den måde…selvfølgelig havde jeg kunnet leve uden. Det havde bare ikke været ligeså godt.... det er jo en livsstil at have hund. Den kan ikke støvsuge eller smøre madpakker.Den kan hjælpe mig med en masse ting...Jeg ved ikke helt om det vigtigste det er det at den samler ting op eller om detbare er det at den er der (ler glad). Men af det praktiske hjælp den gør det er atjeg undgår det vrid i ryggen ved at komme ned på gulvet og samle ting op. Også er det bare en fantastisk ting at den er der, en stor social faktor. Netop at jeger meget mere aktiv og har virkelig fået mod på at dyrke en masse idræt ogsådan noget handicapidræt. Også selv om den ikke er når jeg håndcykler, dethar jeg ikke gjort før, men det er simpelthen fordi jeg har fået energi af at brugemin energi på den. Det er jo det sjove ved energi jo mere man bruger, jo merefår man også. Jeg synes, den er en praktisk hjælp, men den har også en megetgod og stor social funktion, og en aktiverende funktion.Nu siger jeg, at jeg i princippet godt kan alt det, som den gør for mig, det kanjeg også, men jeg kan f.eks. mærke, når jeg har været på ferie i en uge i udlandet,hvor den ikke har været med, så kan jeg virkelig mærke det i ryggen. Barede småting med at skulle samle mine sko op eller samle et eller andet op mantaber, det gør meget. Der har jeg kunne mærke det i ryggen, at den ikke harværet der. Det er helt klart en faktor der gør, at jeg ikke slider min ryg så megetpå den forkerte måde.Det er jo rigtigt lækkert at have fået ham, fordi han kan samle ting op.Hvis jeg så kommer op at gå, så er han jo stadigvæk god til at samle tingene op,fordi jeg ikke kan bukke mig ned, fordi der er langt fra jeg rejser mig op til jegsætter mig ned (latter). Så der er han god til at hjælpe mig med det.Med den balance jeg ikke havde i kroppen på det tidspunkt, hvor min balancenu er blevet stærk, der var han en rigtig god hjælp de første par år. Der var hander lige med det samme! Han hjælper også stadig, hvis der er nogle problemer.Jeg vil sige… jamen… jeg har jo ikke kunnet klare nogle af de ting..] Jeg tror84

ikke, at jeg var kommet så langt nu med træningen, hvis jeg ikke havde en hund,der ligesom motiverede mig til, at der også skulle ske noget.4,13Men ellers så er det stor set ude ved bilen, at han hjælper mig med at tage tingene.Blandt andet hvis der er nogle ting der… i stedet for at jeg sidder og kørerliften ind og ud af bilen og der ligger nogle ting inde på bagsædet, så kan jegsom regel få ham til at tage de ting. Om morgenen så henter han også mine sko,fordi jeg smider dem tit herinde i stuen, så fordi at kroppen ikke rigtig er vågnethos mig, fordi jeg har noget spasticitet i kroppen der er lidt kraftigere om morgenen.Så er det der med at bukke sig efter ting ...] det er han altså god til. Jegskal bare sige, at han skal hente mine sko… jeg plejer at sige ”sko” og så sigerjeg ”ind i stuen”, eller i kontoret eller hvor de nu ligger… så henter han dem!Det er rigtig god hjælp om morgenen. Der er han rigtig godt til det.Informant Side AfhjælpningHanne 6,40 (det vigtigste at hunden gør for dig?) Jamen det er alle de der ting, som måskevirker som småting, hvis man lige har tabt noget eller trækker tøjet af mig, så jegikke behøver at have en hjælper til at gøre det. De der småting som betyder, atman kan lade hjælperen gå hjem meget tidligere end man ellers kunne. De dersmåting som lige gør, at man ikke behøver at have personen til det…Informant Side Fysisk forbedringEmil 2,38 Netop den aktiverende del..] I det første år efter jeg kom til skade… jeg har altidværet meget udendørs menneske, kom jeg simpelthen ikke ret meget ud. Jegkunne selvfølgelig være der ude, men var halvfems procent inde. Klimaet i dether land opfordrer jo heller ikke lige altid til at gå ud, så…(latter)… efter jeg fikhende betyder det, at jeg kommer ud og det er jo dejligt nok at komme ud. Selvat gå en tur her til morgen ikke! Det er da surt… men, det er i det mindste rart atkomme tilbage (latter). Det er ligesom den kolde bruser ikke! Men det gør jo, atdet holder én i gang, plus at jeg simpelthen kunne mærke det på min kondi og påmine overarme, at jeg fik rørt mig meget mere.Fie 5,18 Jeg havde meget svært ved at komme ned på gulvet, før jeg fik hund, jeg varmeget stiv i kroppen. Jeg ville ikke have den op i møblerne eller op i sengen, ogdet er jo hyggeligt at side og nusse med den. Så hvis den ikke måtte komme optil mig, måtte jeg jo komme ned til den. Så jeg har siddet rigtig meget nede pågulvet. Der sidder jeg så og børster og nusser med den. Men det har faktisk gjortat jeg er blevet enormt smidig og jeg er meget mere adræt, hvilket min fysioterapeutkan bekræfte. Det er virkeligt blevet markant bedre efter at lige som erblevet tvunget ned på gulvet (ler). Så det kan jeg sagtens klare.Gorm 3,163,29Med den balance jeg ikke havde i kroppen på det tidspunkt, hvor min balance nuer blevet stærk, der var han en rigtig god hjælp de første par år. Der var han derlige med det samme! Han hjælper også stadig, hvis der er nogle problemer. Jegvil sige… jamen… jeg har jo ikke kunnet klare nogle af de ting..] Jeg tror ikke,at jeg var kommet så langt nu med træningen, hvis jeg ikke havde en hund, derligesom motiverede mig til, at der også skulle ske noget.… jeg tror at han er med til at der skal ske noget hele tiden. Hvis jeg nu ikkehavde en hund, så havde jeg måske også ligget en time eller to længere inde påsengen og slappet af eller bare sovet. Når man har sådan en hund, så skal denhave noget luft og så er det bare ud af sengen og af sted. Det havde jeg ikkegjort, hvis jeg ikke havde en hund. Han motiverer mig også til, at jeg kan nogetmere end jeg lige umiddelbart regner med. Jeg tror ikke, at jeg var kommet sålangt, som jeg er nu, og jeg kommer stadigvæk længere… det kan jeg mærke!85

Informant Side En ven i hverdagen der gør gladBo 6,41 Det er ikke sådan, at jeg har siddet i et hjørne og været depressiv, men det havdede ellers lovet mig, at det kommer på et tidspunkt, det har jeg ikke, men det kanogså være, at det har hjulpet med den der (nikker mod hunden). At man har haftnoget og give sig til, når det kom så hurtig, efter at jeg havde været indlagt. Forjeg fik hende i november, hvor jeg blev udskrevet i februar, så det er jo gåethurtigt.Dan 6,44 Men jeg kunne jo se at en SH ville give en stribevis af fordele og i hvert faldikke flere ulemper, så det har været en rigtig, en rigtig god oplevelse en rigtiggod satsning.Emil 2,17 Altså, dels fordi du har et levende væsen, du ligesom er ansvarlig for at gå turemed og fodre, og den sørger for man kommer ud af sofaen i stedet for at siddeog kigge på det der apparat dér (ser hen i mod fjernsynet). Selvom det er regnvejr,så kommer man ud. Og så har den sådan en ren social funktion, hvor mankan sige at hun er der bare… den funktion at man har en ven hele tiden, lige vedhånden. De der hunde… de er jo altid glade og det smitter af. I den periode afmit liv der betød det jo ufatteligt meget.2,287,06Lige i starten bliver man jo altid… eller det blev jeg i hvert fald, bakket megetgodt op af mit netværk. Men så ryger de jo tilbage i deres gamle rammer, og såbliver man glemt lidt igen. Der er det jo godt, at have sådan en at kunne snakkelidt med tingene om (ser ned mod hunden). Dér betød hun meget på det niveau,det gjorde hun virkelig, det er der ikke nogen tvivl om!Hvis jeg ikke havde haft hende… man kan sige i den periode jeg fik hende ogårene efter, der havde det jo nok..] Altså rent psykisk, der havde det været megetensom for mig. Der ville jeg meget nødig ikke have haft den. Men det ersådan lige i den specielle situation. I hverdagen er hun jo altid, for man brugeren del tid på hende, hun fylder en del, og hun fylder noget i min hverdag. Såmin hverdag ville have set noget anderledes ud, fordi de par timer jeg bruger omdagen på hende, de ville jo falde væk. Så ville jeg se fjernsyn eller sådan nogetspændende noget i stedet for. Min hverdag havde jo helt sikkert set anderledesud. ... Selvfølgelig ville jeg havet kunne klare mig uden hende, men så havdedet bare set anderledes ud, og absolut ikke til det bedre, vil jeg påstå.Fie 6,47 Det er det bratte forløb, med at fra den ene dag til den anden. Jeg har ligesomkunne vende mig til det. Jeg synes virkelig, at det har været godt også i mitforløb at få en hund. Den har kunnet følge mig …Informant Side Jeg tager servicehunden med alle stederAnn 7,22 Hver gang jeg besøger en ny butik, så beder jeg altid om at snakke med ledereneller med butiksejeren, for at fortælle ham om servicehunde og at det er okay, atjeg kommer og de ser mine ID-papirer.Emil 4,09 Men når jeg for eksempel skal op i mit indkøbscenter, eller når vi går ude nogleandre steder, så har hun jo altid den på for at vise, at hun er en servicehund. Såkan jeg tage hende med alle steder, selv steder hunde normalt ikke må kommeDan 4,33 det er heller ikke sådan, den anden vej rundt at… at fordi at jeg har hund med,at jeg så siger ahh, det bliver vi væk fra, eller det lader vi være med, fordi det ermåske ikke så smart, eller sådan passende lige at have hund med der. Det harjeg ikke været ude for, eller det tager jeg lidt som en udfordring, hunden er endel af mig og derfor det skal fungere, det er lige meget hvor det er. Så han harværet med på Christiansborg, han har været med på Amalienborg, han har væretmed i Øster Landsret, med til kommunalbestyrelses møder, han er med overalt.86

Emil 6,39 Hvis jeg tager hende med i butikker eller restaurant… altså restaurant, det ernogle af de steder, hvor jeg har oplevet det en lille smule ...] Fordi nogle restauranterhar fået at vide af sundhedsmyndighederne, at de ikke må have hundeinde og sådan noget. Men hér må du altså godt komme ind. Vi har jo vores Idkort,så når de får forklaringen, så er det aldrig noget problem. Ofte spørger de:”Er det sådan en speciel hund, der må komme med ind?” Så siger man: ”Ja”, også siger de som regel: ”Det er fint (latter)!”. Der skal ikke meget mere til somregel.Tema: Det bliver en livsstil at have servicehundInformant Side LivsstilAnn 2,15 Jeg gik jo et halvt år uden og det var et helvede, fordi jeg hele mit voksenlivhar haft hund. Det har været en del af mit image at være hundemenneske. ...2,454,375,14Vi mødes lidt på kryds og tværs os servicehundebrugere. De kan lege og vitræner sammen, træner indkald og laver alt muligt. Er der én, der har et problemmed et eller andet, så hjælper de andre personen og det er super.… mødtes i min frokostpause med en af de andre servicehundebrugere, hvorvores hunde leger. Det er den allerbedste leg de har. De leger på en helt andenmåde sammen, end de gør med andre hunde og man bliver så glad i låget(latter) af at se dem, fordi de virkelig hygger.Han gør da også det, at jeg kommer i skoven og kommer ud. Det er sådannoget som alle hundeejere er tvunget til… at få noget frisk luft og det er guld!Det syntes jeg er guld værd! Jeg er vild med at komme i skoven, når det ervejr til det! Ellers har jeg nogle andre steder, hvor jeg lufter ham…Fie 1,39 … det er jo en livsstil at have hund. Den kan ikke støvsuge eller smører madpakker.Den kan hjælpe mig med en masse ting…Informant side Flere aktiviteter og mulighederClara 6,37 (fået flere aktiviteter efter du har fået hende) Ja det er det...7,01Men det, der er så godt ved teamtræningen, er jo også, at man har en masseteori omkring indlæringspsykologi. Så du bliver faktisk ...] du får faktisknogle redskaber til, selv at kunne lære hunden nye individuelle ting. Så LiseLotte mening med det er, at hun grundtræner dem, og vi lærer alt det, de kangrundlæggende. Og så med alt det indlærings- og adfærdspsykologi hunpropper ind i hovedet på os, så er det hendes mening, at vi med tiden selv kanlære hunden at udføre nogle andre ting. Fordi det med at tage tøj af og trækkefrakker af og sådan noget, det øver vi ikke nede på træningen. Men man tagerjo stadigvæk udgangspunkt i nogle kommandoer, som hunden kender og vedhvad er. Så man skal hele tiden sørge for, det er noget, som hunden kender.Så kan man sagtens udvide det ved at kombinere de grundlæggende kommandoer,som hundene kan.Fie 2,37 Ja, f.eks. i skoven og på stranden, der kommer jeg jævnligt nu, der ville jegikke kører ud hvis jeg ikke havde hunden. Det er ganske hyggeligt at kørerrundt i skoven men jeg tror ikke ...] Altså jeg er blevet meget mere aktivudendørs efter at jeg har fået hunden. Jeg er meget kuldskær og fryser meget,så hvis jeg ikke havde hunden, der skulle ud og luftes, så ville jeg stort setikke være udenfor i vinterperioden (ler). Det skadet mig jo ikke at være udenforog fryse lidt, så kan man komme hjem og tage et varmt bad eller en kop teeller hvad man nu gør, men der tror jeg, at jeg er for magelig indrettet til hvisden ikke var der og den skulle ud, så ville jeg bare blive inde (ler). Så jeg er87

meget mere aktiv uden for.3,023,32Ja jeg kan køre bil (ler). Det er faktisk ikke engang løgn. Da jeg fik hunden,da havde jeg rigtig mange smerter og fik rigtig meget medicin og var megetpåvirket af det. Jeg var ikke i stand til at få kørekort, fordi jeg simpelthen varså påvirket af medicinen. Så fik jeg hunden og fandt ud af, at det var rettrælst, at jeg ikke havde en bil. Så jeg netop kunne komme med ud i skovenmed den. Der var selvfølgelig mange faktorer, men det var en rigtig stor vægt,at den ligesom var der. Så der var jeg i stand til at trappe ud af den medicinogså ved hjælp af den, fordi den ligesom hev mig op. Det var hårdt og det togomkring et års tid, men jeg trappede fuldstændig ud og tog kørekort. Så jeghar bil i dag (ler). Det var helt klart hunden der gjorde at jeg lige som følte atjeg havde styrken til at sætte mig udover det der og komme ud af medicinenog blive så aktiv. Så det er i hver tilfald dens skyld.Netop at jeg er meget mere aktiv og har virkelig fået mod på at dyrke en masseidræt og sådan noget handicapidræt. ... Jeg synes, den er en praktisk hjælp,men den har også en meget god og stor social funktion, og en aktiverendefunktion.Tema: Servicehunden åbner for kontaktInformant Side Os servicehundebrugereAnn 2,45 Vi mødes lidt på kryds og tværs os servicehundebrugere. De kan lege og vitræner sammen, træner indkald og laver alt muligt. Er der én, der har et problemmed et eller andet, så hjælper de andre personen og det er super.4,375,199,26Clara 6,376,42… mødtes i min frokostpause med en af de andre servicehundebrugere, hvorvores hunde leger. Det er den allerbedste leg de har. De leger på en helt andenmåde sammen, end de gør med andre hunde og man bliver så glad i låget(latter) af at se dem, fordi de virkelig hygger.… jeg bruger hver en chance jeg har, til at få leget og har aftaler med de andreservicehunde og familie og venners hunde og dem på vejen, så de mødes ogleger, så han virkelig får ...]Det er også spændende for så e-mailer vi rundt, nu er det og det også åbnetfor os. Og så er der én, der har åbnet centeret i Hillerød for os.... jeg har også fået udvidet mit netværk og så synes jeg også, det er godt at vikender hinanden i STH. Fordi hvis der er nogen problemer, så kan man deledet med hinanden. Hundene, STH’s hunde har et helt specielt sammenhold,det kan man se, når vi er sammen til fællestræning og forskellige andre ting.De leger helt specielt og det er nok fordi, at der er mange af dem, der har boetsammen nede hos Lise Lotte, imens de har været i træning. Det gør selvfølgelig,at de kender hinanden rigtig godt. ... Og alle dem der er i STH har jo ikkenoget imod, at man snakker om hunde i flere timer. Det kan andre folk godtblive lidt trætte af...... i STH... ... der er vi jo alle sammen hundenørder og det synes jeg er lidtfedt egentlig.Emil 7,29 Det giver jo masser af nye kontakter. Bare det at du kommer ud og går en turmed hende og kommer ud af røret. Hvis jeg nu kører en tur alene uden hende,hvis jeg forestillede mig at gøre det, for det har jeg ikke prøvet endnu. Jo! Detgjorde jeg selvfølgelig før jeg fik hende. Der møder du ikke nogen, du snakkerikke med nogen på din vej. Når du har en hund med… altså, jeg kørerikke en tur, uden at der lige kommer nogen hen og snakker. Dem der selv har88

Fie 2,443,40hund, altså hundeejere de snakker jo altid sammen og udveksler et eller andet.Så hun skaber jo de der kontakter. Ud over det har jeg igennem STH… detnetværk der også er dér af andre servicehundeburgere, vi har jo også efterhåndenudviklet et netværk og ses dér. På den måde møder man jo også nogendér.Jeg har jo mødt nogle andre mennesker. Jeg har jo meget at gøre med STHforeningen og de andre med hund. Vi mødes meget. To af os svømmer sammenog går til noget styrketræning sammen to gange om ugen, så leger hundenesammen bagefter. På den måde så har man et fællesskab med dem derogså har hund. Vi mødes i skoven og lufter hund sammen.… de andre servicehundebruger, dem har jeg fået et rigtigt godt forhold til.Men også folk møder en på en anden måde, når man kommer som ung pige ikørestol, så kikker folk på en som man er døende og har virkelig medlidenhedi blikket og det er ikke rart. Der ser folk en på en anden måde, når man harhunden med. De ser hunden først, før de ser kørestolen og det er også lettereat komme i kontakt. I stedet for at spørge hvad jeg fejler, spørger de til minhund, og hvad den kan og nej hvor er den sød, så det er en meget mere positivmåde man omgås folk på. Det viser sig at der er sådan et helt kartel af hundeejere.Vi mødes, os der sådan møder på samme tidspunkt, vi mødes om morgenenog lufter sammen. Vi ses i morgentidlig, der meget et ritual omkring dehunde, man har sådan et fællesskab. Det har man. Det viste jeg ikke før jegselv fik hund, men det tror jeg også andre almindelige hundeejere har. Man ernoget særligt, fordi man har hund og så kan man få talt alle sine hundehistorierud til dem, der gider høre på dem, så kan ens familie få lidt fred (ler). Deter helt specielt det der hundeklima.Informant Side HundekartelAnn 5,19 … jeg bruger hver en chance jeg har, til at få leget og har aftaler med de andreservicehunde og familie og venners hunde og dem på vejen, så de mødes ogleger, så han virkelig får ...]Fie 2,213,46… men hvis jeg først tager hjem, så kører jeg ud med den bagefter, hvor denfår lov til at lege med andre hunde.Det er der mange hundeejere… jeg har som sagt ikke haft hund før, det visersig at der er sådan et helt kartel af hundeejere. Vi mødes, os der sådan mødespå samme tidspunkter, vi mødes om morgenen og lufter sammen, ”vi ses imorgentidlig”, der meget et ritual omkring de hunde, man har sådan et 4fællesskab. Det har man. Det viste jeg ikke før jeg selv fik hund, men det trorjeg også andre almindelige hundeejere har. Man er noget særligt, fordi manhar hund og så kan man få talt alle sine hundehistorier ud til dem, der giderhøre på dem, så kan ens familie få lidt fred. (ler) Det er helt specielt det derhundeklima. …Informant Side Folk vil gerne snakke og høre om servicehundenAnn 6,47 Der er rigtig mange der falder i svime over vores smukke hunde og det kanjeg jo kun forstå (latter).7,06Så er der nogen, der spørger pænt og som jeg kan se er oprigtigt interesseredeog hvis jeg har tid, så siger jeg: ”Han skal lige sætte sig, så må du gerne”.Hvis jeg så har tiden, så får de lige lov til at snakke om deres hund fra sidsteårhundrede (latter). Eller der kommer nogen og spørger generelt om servicehundeog det er jo dem jeg allerhelst vil bruge energi på.89

7,227,268,2510,08Bo 2,064,305,076,216,31Clara 3,284,03Hver gang jeg besøger en ny butik, så beder jeg altid om at snakke med ledereneller med butiksejeren, for at fortælle ham om servicehunde og at det erokay, at jeg kommer og de ser mine ID-papirer.Der er da nogle gange kunder, der undrer sig eller siger: ”Nej hvor er densød! Ja det syntes jeg også.” Og så hilser de lige hurtigt på ham og så er detoverstået. Og det er da heldigvis de fleste, der bare syntes han er sød ellerbare kigger kærligt på ham eller bare lader mig handle (latter) og så har jegefterhånden lavet sådan et fjæs, til når jeg har travlt og ikke har tid til nogetsom helst, det syntes jeg faktisk virker hver gang. Når jeg slapper af og hargod tid, så kommer de i stimer (latter).Jeg går også til nogle af koncerterne og der går jeg til det lukkede områdehvor han også kan tåle det. Det skaber meget morskab, at have ham medderned (latter). ... Der er også mange, der kommer hen og siger: ”Åhh… måvi ikke godt”… Hvor jeg siger: ”Jo, det må I godt (latter)!” De har abstinenser...]Det er måske mere i forhold til børnene, der hvor jeg bor, de kender mig som:”Hende med hunden”. Det syntes jeg er meget sødt (latter).... man bliver jo også lidt mere udadvendt, alle folk vil jo snakke med hendeog med mig, det er jo meget godt.Men der er altså flere, som kender mig nu, efter at jeg har fået hund end før.De snakker med mig og jeg snakker også noget mere med dem, tror jeg. Nuhar jeg tid til at snakke, det havde jeg ikke tid til, da jeg var post (grinerlidt)...... der er mange folk der kontakter den, men de spørger altid inden, om de måsnakke med hende og det siger jeg altid ja til.... vi har ikke rigtig fået gang i det, men vi har snakket om, at vi vil ud tilskoler og børnehaver. Fordi der er lavet en bog. Vi vil så ud i børnehaven imin by, hvor de så kan læse bogen og så vil vi komme, når de har læst bogen,så kunne de jo se det i virkeligheden, at der var en, der ikke kunne helt detsamme som de andre, men så havde han hunden i stedet for. Det har vi arbejdetlidt med også på skoler. Men det starter jo altid i den by man kommer fraog så kan det jo så udvide sig. Det ville jeg så ikke have noget imod.Mit barnebarn er i en vuggestue i nabobyen og der har de spurgt, om jeg vilkomme. De skal bare læse bogen og så skal jeg..] Man kan gøre det samme,hvis det var i en skoleklasse, der havde et klassesæt af bogen, at dele ud af oglæste om det. Så kunne jeg eventuelt tage Z med (udgiver af bogen).Der er også mange børn, der er mange der før i tiden har kommenteret minstol, nu siger de: ”Nej en sød hund, hvad har den om maven?” Det har virkeligtbetydet noget for mig. Jeg har da aldrig snakket med så mange fremmedemennesker, som jeg har gjort, siden jeg har fået hende. For man kan næstenaltid snakke om hund, næsten alle mennesker har en eller anden referencerammetil en hund eller en eller anden hundehistorie, de kan komme med. Såer der faktisk også en del, hvis de er lidt mere hundeinteresseret, som godtved hvem Lise Lotte er og som faktisk er interesseret i at høre noget mere omforeningen, hvordan man søger, og hvordan selve konceptet er.Jeg ville i hvert fald heller ikke, som jeg sagde før, falde i snak med så mangemennesker. Jeg synes nogle gange, at det er rare at komme nogen steder, nårhunden er med, fordi der så er fokus på den i stedet på mig.90

4,07 Det er svært at være fuldstændig anonym med en servicehund. Du bliver nødtil at gøre op med dig selv, om du har tid til at stoppe op og snakke med folk,om hvad det er, om du måske har tid til evt. at stå og diskutere med en elleranden på en café eller en eller anden, om din hund må komme med ind ellerhvad.Emil 7,29 Det giver jo masser af nye kontakter. Bare det at du kommer ud og går en turmed hende og kommer ud af røret. Hvis jeg nu kører en tur alene uden hende,hvis jeg forestillede mig at gøre det, for det har jeg ikke prøvet endnu. Jo! Detgjorde jeg selvfølgelig før jeg fik hende. Der møder du ikke nogen, du snakkerikke med nogen på din vej. Når du har en hund med… altså, jeg kørerikke en tur, uden at der lige kommer nogen hen og snakker. Dem der selv harhund, altså hundeejere de snakker jo altid sammen og udveksler et eller andet.Så hun skaber jo de der kontakter. Ud over det har jeg igennem STH… detnetværk der også er dér af andre servicehundeburgere, vi har jo også efterhåndenudviklet et netværk og ses dér. På den måde møder man jo også nogendér.Fie 3,406,077,38… de andre servicehundebruger, dem har jeg fået et rigtigt godt forhold til.Men også folk møder en på en anden måde, når man kommer som ung pige ikørestol, så kikker folk på en som man er døende og har virkelig medlidenhedi blikket og det er ikke rart. Der ser folk en på en anden måde, når man harhunden med. De ser hunden først, før de ser kørestolen og det er også lettereat komme i kontakt. I stedet for at spørge hvad jeg fejler, spørger de til minhund, og hvad den kan og nej hvor er den sød, så det er en meget mere positivmåde man omgås folk på. Det viser sig at der er sådan et helt kartel af hundeejere.Vi mødes, os der sådan møder på samme tidspunkt, vi mødes om morgenenog lufter sammen. Vi ses i morgentidlig, der meget et ritual omkring dehunde, man har sådan et fællesskab. Det har man. Det viste jeg ikke før jegselv fik hund, men det tror jeg også andre almindelige hundeejere har. Man ernoget særligt, fordi man har hund og så kan man få talt alle sine hundehistorierud til dem, der gider høre på dem, så kan ens familie få lidt fred (ler). Deter helt specielt det der hundeklima.… men ellers lige så snart man forklar, at det her er en servicehund, så forstårfolk det godt og synes det er fantastisk, ”neej ja, sikken en dygtig hund, er detsådan en der er fra fjernsynet”? ”Ja, det er det”. Der er rigtig mange, der serAnimal Planet, skulle jeg hilse og sige (ler). Der er ikke mange, der kenderbegrebet servicehunde, ja det er sådan en hjælperhund. Men lige så snart manforklarer hvad det er og sammenligner den med førerhunden. Det er til bevægelseshandicappedeog ikke til synshandicappede, så kan folk godt se pointeni det og synes det er okay den er med.Men det er primært positive oplevelser, man har fra dem man møder, folksynes, at det er så fantastisk, at den kan så meget og at den hjælper sådan, deter det jo også bare.Gorm 2,47 … så er han god til at være kontaktsøgende hund. Det er han god til. … når vifor eksempel er ude nogle steder, så er det tit, der kommer folk hen til osfordi… de syntes simpelthen, at han er alle tiders.Hanne 6,12 Så på den måde er han med til at sørge for at få kontakt til omverden. Og haner jo en perfekt isbrydere i forhold til personer, fordi du får så meget opmærksomhed,hver gang du er ude, fordi at folk de kommenterer din hund, så der errigtig mange, der pludselig ser hunden i stedet for at se på dig som kørestolsbrugere,så er det meget nemmere for dem at snakke med dig. Så jeg har aldrigsnakket med så mange mennesker og haft så meget kontakt med folk,som efter jeg fik ham fordi de er så” nejj, ihh, åhh”. Så det er meget nemmerefor folk ligesom at overskride den der barriere og henvende sig til dig, fordi91

nu kan de snakke om din hund i stedet for. Så bliver det ikke så akavet, hvordanman skal henvende sig. Så på den måde har det været meget nemmere atkomme i kontakt med folk sådan spontant. Folk de bare helt af sig selv snakkermed dig, der er også mange der får en eller anden forståelse eller respekt,”nåh ja selv om hun er handikappet, så kan hun godt klare mange ting selv”.8,24… det kan være svært, fordi man sidder ned at få den der autoritet overforfolk, det er lidt ligesom med børnene, at de voksne tror, at de kan tillade signogle ting overfor børn, end de kan overfor andre voksne. Man har ikke dender samme autoritet, når man sidder ned, de tror; ”jamen det bestemmer jeglige selv, jeg er lige hævet over hvad hun siger”, for det er ligesom hvis jegvar et barn, der sagde noget. Og man skal ligesom stå meget på ...] ”jamen jegsagde nej og det skal du accepterer”… Man får tit de der kommentarer, ”jamenhan laver jo ikke noget”…Informant Side IsbryderClara 3,23 ... hun er en god social isbryder. Forstået på den måde, at når man kommernogen steder og har hende med, så er der ikke nogen, der kommentere stolenmere. De siger alle: ”Nej en sød hund” og ”Hvordan og hvorledes, nej hvor erden velopdragen, nej hvor er den sød”. Fokus ryger helt væk fra stol, handicapog hvor det synd for dig. Det kan jeg rigtig godt lide. Det er virkelig en af derigtig vigtige sidegevinster for mig ved at have en servicehund, den er en godlynafleder.3,284,03Emil 6,307,29Der er også mange børn, der er mange der før i tiden har kommenteret minstol, nu siger de: ”Nej en sød hund, hvad har den om maven?” Det har virkeligtbetydet noget for mig. Jeg har da aldrig snakket med så mange fremmedemennesker, som jeg har gjort, siden jeg har fået hende. For man kan næstenaltid snakke om hund, næsten alle mennesker har en eller anden referencerammetil en hund eller en eller anden hundehistorie, de kan komme med. Såer der faktisk også en del, hvis de er lidt mere hundeinteresseret, som godt vedhvem Lise Lotte er og som faktisk er interesseret i at høre noget mere om foreningen,hvordan man søger, og hvordan selve konceptet er.Jeg ville i hvert fald heller ikke, som jeg sagde før, falde i snak med så mangemennesker. Jeg synes nogle gange, at det er rare at komme nogen steder, nårhunden er med, fordi der så er fokus på den i stedet på mig.Der er mange positive oplevelser i det, for du nedbryder nogle barrierer. Der ertit noget berørings angst, når du kommer i en kørestol. Der er hun sådan lidt enisbryder på den måde, at folk de snakker om hunden og..] Ellers når mankommer, og hvis folk henvender sig, så er der enten dem der er berøringsangste,der ikke tør røre eller snakke med én, og så er der dem, der vil snakke lidtfor meget, for de ser bare en kørestol. De ser ikke et menneske og vil barevide: ”Hvorfor sidder du i kørestol?” Og det har jeg sådan set snakket rigeligtom. Det er ikke det første jeg gider at snakker med mennesker om, når jeg erude. Så er hun ligesom en buffer, så snakker man om hunden i stedet for. ”Deter en dejlig hund, du har” og sådan noget. Og når man nu har hund, så syntesman også det er interessant at snakke om den hund altid, af en eller andengrund. Så der er hun en isbryder.Det giver jo masser af nye kontakter. Bare det at du kommer ud og går en turmed hende og kommer ud af røret. Hvis jeg nu kører en tur alene uden hende,hvis jeg forestillede mig at gøre det, for det har jeg ikke prøvet endnu. Jo! Detgjorde jeg selvfølgelig før jeg fik hende. Der møder du ikke nogen, du snakkerikke med nogen på din vej. Når du har en hund med… altså, jeg kører ikke entur, uden at der lige kommer nogen hen og snakker. Dem der selv har hund,altså hundeejere de snakker jo altid sammen og udveksler et eller andet. Så hunskaber jo de der kontakter. Ud over det har jeg igennem STH… det netværk92

der også er dér af andre servicehundeburgere, vi har jo også efterhåndenudviklet et netværk og ses dér. På den måde møder man jo også nogen dér.Fie 3,407,44Gorm 5,077,34… de andre servicehundebruger, dem har jeg fået et rigtigt godt forhold til.Men også folk møder en på en anden måde, når man kommer som ung pige ikørestol, så kikker folk på en som man er døende og har virkelig medlidenhedi blikket og det er ikke rart. Der ser folk en på en anden måde, når man harhunden med. De ser hunden først, før de ser kørestolen og det er også lettere atkomme i kontakt. I stedet for at spørge hvad jeg fejler, spørger de til min hund,og hvad den kan og nej hvor er den sød, så det er en meget mere positiv mådeman omgås folk på. Det viser sig at der er sådan et helt kartel af hundeejere. Vimødes, os der sådan møder på samme tidspunkt, vi mødes om morgenen oglufter sammen. Vi ses i morgentidlig, der meget et ritual omkring de hunde,man har sådan et fællesskab. Det har man. Det viste jeg ikke før jeg selv fikhund, men det tror jeg også andre almindelige hundeejere har. Man er nogetsærligt, fordi man har hund og så kan man få talt alle sine hundehistorier ud tildem, der gider høre på dem, så kan ens familie få lidt fred (ler). Det er heltspecielt det der hundeklima.Folk de møder en på en helt anden måde, når man har hunden, det gør de.… han er en fin kontakt hund, han søger noget kontakt hos andre menneskerog det er jo rigtig godt. Så jeg kommer ud og møder andre hele tiden, og detsyntes jeg selv er godt fordi… jeg er jo heller ikke den type, der ligger på denlade side...].Han er den, der ligesom skaber kontakten til menneskene. Hvis vi er ude ogholde foredrag på en folkeskole så..]. I starten er det ikke mig, der er en kontakt,så er det ham der får kontakten. De fokuserer ikke på mig, de fokusere på,hvad han kan. Så må man starte med at vise, hvad han kan og så er det bageftermig. Det er ham, der skaber kontakten til at folk kommer hen og møder mig.Det har faktisk været positivt. Det har været en rigtig god ting, at det er ham.Når du kommer kørende, så er det ham, der går foran alene og så kommer jegbare som efterfølger. Det skal først være ham, før det er mig. Sådan har jegdet, når jeg er ude med hamHanne 6,12 Så på den måde er han med til at sørge for at få kontakt til omverden. Og haner jo en perfekt isbrydere i forhold til personer, fordi du får så meget opmærksomhed,hver gang du er ude, fordi at folk de kommenterer din hund, så der errigtig mange, der pludselig ser hunden i stedet for at se på dig som kørestolsbrugere,så er det meget nemmere for dem at snakke med dig. Så jeg har aldrigsnakket med så mange mennesker og haft så meget kontakt med folk, somefter jeg fik ham, fordi de er så” nejj, ihh, åhh”. Så det er meget nemmere forfolk ligesom at overskride den der barriere og henvende sig til dig, fordi nukan de snakke om din hund i stedet for. Så bliver det ikke så akavet, hvordanman skal henvende sig. Så på den måde har det været meget nemmere atkomme i kontakt med folk sådan spontant. Folk de bare helt af sig selv snakkermed dig, der er også mange der får en eller anden forståelse eller respekt, ”nåhja selv om hun er handikappet, så kan hun godt klare mange ting selv”Informant Side Nyt syn på informantenFie 3,41 … folk møder en på en anden måde, når man kommer som ung pige i kørestol,så kikker folk på en som man er døende og har virkelig medlidenhed i blikketog det er ikke rart. Der ser folk en på en anden måde, når man har hunden med.De ser hunden først, før de ser kørestolen …Hanne 6,22 Men der er stadigvæk den der almene holdning til, at når man er handikappet, såskal man hele tiden have en hjælper omkring sig, man kan stort set ingentingselv, kan stort set heller ikke tale. Den holdning er stadigvæk desværre meget93

udbredt ikke? Og hovedet det fejler sikkert også noget. Så på den måde er detligesom med til at bevise, jamen hov, selv om hun sidder ned, så kan hun altsågodt en masse ting selv. Så folk de ikke bare tror, at man er en eller anden hjælpeløsgrønsag. Så det er med til at ændre folks måde at se dig på…Informant Side Pasning af servicehundAnn 6,33 For eksempel når jeg er på ferie, har jeg været så heldig indtil videre, at hanstidligere værts mor eller vores træner har kunnet passe ham. Og det er fantastisk!For jeg har ikke nogen der… mine forældre får ikke lov at passe ham, forhan kunne være ødelagt i løbet af en time hos dem. De forstår alvoren af, at hanskal være velafrettet, men de kan ikke rigtigt omsætte det i handling. Vi kommerdårligt nok ind af døren, før min far spørger, om han må få et kødben. ”Nejfar, det må han ikke”. Det kan være om 2 timer eller tre timer, når vi ikke harmad på bordet. Så skal jeg nok sige til og det er ikke sikkert han får lov. Detkommer lidt an på, hvordan han opfører sig. Engang imellem får de lov at giveham ...] De vil gerne kæle med ham og de forstår ikke altid, at jeg ikke vil have,at de kæler ved bordene, eller… de forstår det godt, men de kan ikke omsættedet. Det er bare så besværligt ikke, så derfor har jeg informeret dem om, at dealdrig får lov til at passe min hund. Det er de kede af, men de kan godt forstådet. Så når han er derhjemme hos dem, så er jeg der også. Og sådan er der mangei min familie, der ikke helt rigtigt forstår det. Det er lidt besværligt.8,138,17Så har jeg en god veninde, som også har haft hund i hele sin barndom og ungdom,og som accepterer min måde at have hund på og vores STH måde at haveden på. Hun har passet ham i en kort ferie, jeg har været på her i efteråret og harpasset den et døgn eller to.Og det har så været dejligt, at det har fungeret, så godt som det har. Og hun harselv efter at have haft ham i fem døgn sagt, at han er velkommen. Og det ersådan noget der..] Det er dejligt! Det giver mig lidt frihed på den måde.Tema: Ulemper ved at have en servicehundInformant side Uønsket kontaktA 9,37 Jeg syntes også man får nogle kontakter ved at have en servicehund, som jeggodt kunne undvære.C 4,06 ... der nogle steder, jeg ikke tager hende med, fordi jeg ved, at der er så megetopmærksomhed på hende. Det kan jeg bare ikke holde til nogen gange. Det ersvært at være fuldstændig anonym med en servicehund. Du bliver nød til atgøre op med dig selv, om du har tid til at stoppe op og snakke med folk, omhvad det er, om du måske har tid til evt. at stå og diskutere med en eller andenpå en café eller en eller anden, om din hund må komme med ind eller hvad.Informant Side Manglende forståelse af servicehundes arbejdeAnn 6,33 For eksempel når jeg er på ferie, har jeg været så heldig indtil videre, at hanstidligere værts mor eller vores træner har kunnet passe ham. Og det er fantastisk!For jeg har ikke nogen der… mine forældre får ikke lov at passe ham,for han kunne være ødelagt i løbet af en time hos dem. De forstår alvoren af,at han skal være velafrettet, men de kan ikke rigtigt omsætte det i handling.Vi kommer dårligt nok ind af døren, før min far spørger, om han må få etkødben. ”Nej far, det må han ikke”. Det kan være om 2 timer eller tre timer,når vi ikke har mad på bordet. Så skal jeg nok sige til og det er ikke sikkerthan får lov. Det kommer lidt an på, hvordan han opfører sig. Engang imellem94

6,48får de lov at give ham ...] De vil gerne kæle med ham og de forstår ikke altid,at jeg ikke vil have, at de kæler ved bordene, eller… de forstår det godt, mende kan ikke omsætte det. Det er bare så besværligt ikke, så derfor har jeginformeret dem om, at de aldrig får lov til at passe min hund. Det er de kedeaf, men de kan godt forstå det. Så når han er derhjemme hos dem, så er jegder også. Og sådan er der mange i min familie, der ikke helt rigtigt forstår det.Det er lidt besværligt.Men der er også nogen, der kommer hen og omfavner ham og siger ”neeej,hvor er han lækker, sådan en har jeg også haft engang i 58”. Der må jeg såfortælle, at ”du skal være sød at tage fingrene til dig, for du må helst ikkekæle ham”. Nogen bliver sådan øv-agtige over det og nogen kan godt forstådet …Dan 4,43 ... når jeg går på toilettet, og så forventer jeg selvfølgelig at han ligger der, nårjeg kommer tilbage, det gør han så også nærmest altid. Det er kun, hvis nogenbegynder at snakke med ham eller pille ved ham, så glemmer han den kommando,jeg har givet. ... Og så begynder han at se sig omkring og sige, hvor erjeg henne, er der noget andet spændende, der foregår her. Og så er det, at jegskal i arbejde.Fie 4,237,33... det er hårdt arbejde, nogle gange være end andre. Særligt i dårligt vejr. Deter ikke så meget svært at have den med, men det er mere, at folk ikke er bevidstom, hvad det er for en hund. Inde på universitetet der har de efterhåndenlært det, i hvert tilfælde dem på min årgang, dem jeg læser sammen med. Dehar lært at det er en servicehund og at man ikke må klappe den, når den harsin vest på og hvor for. Men nogen gange er det anstrengende at have denmed i supermarked fordi man hele tiden skal holde øje med at der ikke ernogen der går hen og klapper den eller giver den mad, det kan folk utrolignok også finde på bare og stikke hånden i lommen og give den en hundekiks,hvis de selv har hund eller sådan noget. Så på den måde skal jeg ikke væresærlig opmærksom på hvad hunden gør, for jeg ved at den er der og jeg harhundredeprocent styr på den. Men jeg skal mere være opmærksom på hvadalle mulige andre gør ved hunden, så på den måde kan det godt..] Altså det erikke super morsomt, at have den med i et eller andet storcenter lige efter denførste, og når der er kommet børnepenge. Hvor der er rigtig mange menneskerog hvor..] Også fordi folk de ikke ser mig, fordi jeg lige sidder i børnehøjde.Men de ser slet ikke hunden, da den går sår fint lige op ad min kørestol,så de går ind i den eller de kan træde på dens hale. Så på den måde såkræver det noget mere energi sådan lige at holde øje med, at folk respektererden, og at den ikke er i vejen eller i en farlig situation, ved at folk kører ind iden med en indkøbsvogn. Så på den måde så kræver det lige lidt ekstra athave den med.Det jeg synes der mangler lidt er at folk bliver opmærksomme på, hvad det erfor en hund. Det er en servicehund og hvad den kan. Der mangler noget folkeoplysning,med hvad det er for nogle og at de også findes i Danmark ogikke kun på Animal Planet. Men der kan man jo ikke gøre så meget andet endbare at sprede budskabet og fortælle det, når man møder folk på gaden eller isupermarked.Hanne 7,12 Men det værste er jo nok området, der er rigtig meget indvandre domineret,der er rigtig mange indvandre, der går der og de kan jo altså ikke lide hunde.Så der har jeg haft nogle problemer, hvor jeg flere gange har været nødt til atgå til forstanderen, hvor hun har, måtte tage fat i dem, fordi de har generetmin hund ved at råbe på afstand eller sparke på vinduerne og gøre den bange.Altså provokerer den fordi de ikke har respekt eller forståelse for hunden. Derhar ikke været nogen problemer fra ledelsens side, det er mere bare elevernegenerelt, der ikke lige fatter at når man slæber en hund med ind, så har mannok fået lov til det. Så der er nogen der lige må få fat i dem, for de skal holdeop med det der, fordi de skal jo ikke skræmme min hund. Han skal jo have95

det godt med at lave det han laver, de skal ikke skræmme livet af ham…8,018,0810,1210,2210,27Men for det meste så holder jeg på, at det er min ret, det skal I ikke blande jeri. så jeg har tit været nødt til at stå i kø i Bilka, for at tale med deres chefer,fordi at jeg har været udsat for at deres medarbejder har behandlet mig dårligt,hvor jeg ligesom må have fat i ledelsen, for det hjælper ikke at sige det tilen medarbejder, for så er der den næste medarbejder. Du skal have fat i dem,der kan sige det til alle medarbejderne på en gang. Det skal man være indstilletpå i lang tid fremover ligesom at holde på sin ret. Fordi det er ikke retkendt, det er ikke anerkendt.Der er mange, der ikke tænker over det selvom, det står på vesten ”servicehundi arbejde”. Folk ved ikke, hvad det er. Jeg har også tit sagt til folk, hvisde forsøger at klappe ham ”det må du ikke, han er på arbejde”. Hvor de såstopper op og kigger på mig, ”på arbejde, hvad laver han”. Ved du hvad ”Deter totalt lige meget, hvad han laver, han er på arbejde”. (latter) Der er mange,der ikke forstår det ” jamen han står bare der, hvad laver han?”. (latter) Detkan godt være han bare står der, men altså han laver ikke noget hele tiden.Hvorimod hvis de havde set en førerhund, så skulle de nok holde fingrenevæk. Men der er rigtig meget af det der med, at så stikker de hånden ud ogstår og overklapper din hund, hvor du skal stoppe folk, fordi de tænker ikkeså langt, selvom der står SH på arbejde. Det ved de ikke hvad det ord indebærer,de tænker åhh ja. Der skulle være sådan et stort rødt skilt med en stor rødhånd med en streg over, ellers tror jeg simpelthen ikke folk fatter hvad det gårud på. Nogen gange er jeg nødt til at flytte folks hænder, fordi de ikke accepterer,at du siger nej. Så tænker de bare ”nåå ja, men han ser så sød ud” ellerogså får man den der, ”jamen han vil jo gerne”. ” Ja, det kan godt være at hangerne vil, men derfor skal du flytte hånden alligevel”. Der er mange der ikkeaccepterer det og tænker” hun er bare for underlig”. ” Det kan godt være dusyntes jeg er underlig, men derfor skal du altså lade være alligevel”.Det er lidt det samme, som at du bare stikker en unge en slikpind, uden atspørge forældrene først. Igen den der manglende autoritet og manglende respekt.Og folk de tænker: ”aåhr, det er en sød hund” og stikker ham en kiks.Spørg lige først, fordi det kunne være, at han ikke måtte få det.… der er heller ikke andre, der må kalde på ham, hvis han er løs, så er dermange der bare, når de går forbi på stien rent spontant begynder at kalde påhunden. Hvor jeg så siger, ”Hvad laver du?”. ”Jamen, er han ikke blevetvæk?”. Der er mange, der tror at bare fordi der løber en stor løs hund og enpige i en kørestol inde på stien og glor på den, at så er den nok løbet væk.”Ved du hvad, det er den ikke”.Jeg har også tit oplevet i S-toget, at folk de bare tager ved hunden, når jeg erved at køre rundt. Som om den ikke kan finde ud af at følge med selv. Og såhar jeg det sådan lidt: ”Slip min hund, jeg har overhovedet ikke givet dig lovtil at røre min hund.” Og hvor de siger: ”Jamen den skal jo nå rundt. Det kanhan godt finde ud af selv, det behøver han ikke din hjælp til.” Sådan er detgenerelt, at folk de træder ind over ikke kun hundens grænser, men også dineegne grænser. Fordi det er en handikappet, lidt groft sagt, så tror de, at de kantillade sig hvad som helst. Jeg har også tit oplevet den der, at folk der klapperog jeg så siger: ”du må ikke klappe” ”Nej det ved jeg godt.” ”Nå, hvorfor gørdu det så?” (latter).96

Informant Side Servicehunde er ikke velkommen alle vegneAnn 7,19 Jeg får også tit at vide, at jeg ikke må have hund med herind. ”Det må jeggerne, nu har jeg været her […]. Eller også er der kommet en ny flaskedrengeller kassedame, så viser jeg lige Id-kortet og så siger de: ”Det må du undskylde!”- ”Det er helt i orden – det er fint nok!”9,159,19Clara 4,064,17… der er nogle steder hvor jeg syntes det er rart ikke at have ham med. Der ernogle steder, hvor han tigger mere, eller hvor forholdende er små[…]. Ellerhvis jeg har været ude hos nogen, der har allergi over for hunde…For nogle af os, der var de første, der havde servicehunde, der har der væretsvært at åbne alle de der ”biografdøre” og butikker og første gang vi skulle iTivoli..] Jeg skulle bare på toilettet og så ind og have en is et sted, men dettog simpelthen over en time at få lov at komme ind, inden det blev godkendt.... der nogle steder, jeg ikke tager hende med, fordi jeg ved, at der er så megetopmærksomhed på hende. Det kan jeg bare ikke holde til nogen gange. Det ersvært at være fuldstændig anonym med en servicehund. Du bliver nød til atgøre op med dig selv, om du har tid til at stoppe op og snakke med folk, omhvad det er, om du måske har tid til evt. at stå og diskutere med en eller andenpå en café eller en eller anden, om din hund må komme med ind eller hvad.... der er da nogen, der siger: ”Jamen helst ikke hunde i fødevarebutikker”.Man skal nogle gange lige diskutere frem og tilbage, men når folk så ser, atjeg faktisk godt må have den med og det ikke bare er noget, jeg står og siger.Emil 6,38 Det er meget sjældent, at hun er et problem og der er nogen, der ikke kan lidehende. Hvis jeg tager hende med i butikker eller restaurant… altså restaurant,det er nogle af de steder, hvor jeg har oplevet det en lille smule..] Fordi noglerestauranter har fået at vide af sundhedsmyndighederne, at de ikke må havehunde inde og sådan noget.Fie 4,236,01... det er hårdt arbejde, nogle gange være end andre. Særligt i dårligt vejr. Deter ikke så meget svært at have den med, men det er mere, at folk ikke er bevidstom, hvad det er for en hund. Inde på universitetet der har de efterhåndenlært det, i hvert tilfælde dem på min årgang, dem jeg læser sammen med. Dehar lært at det er en servicehund og at man ikke må klappe den, når den harsin vest på og hvor for. Men nogen gange er det anstrengende at have denmed i supermarked fordi man hele tiden skal holde øje med at der ikke ernogen der går hen og klapper den eller giver den mad, det kan folk utrolignok også finde på bare og stikke hånden i lommen og give den en hundekiks,hvis de selv har hund eller sådan noget. Så på den måde skal jeg ikke væresærlig opmærksom på hvad hunden gør, for jeg ved at den er der og jeg harhundredeprocent styr på den. Men jeg skal mere være opmærksom på hvadalle mulige andre gør ved hunden, så på den måde kan det godt..] Altså det erikke super morsomt, at have den med i et eller andet storcenter lige efter denførste, og når der er kommet børnepenge. Hvor der er rigtig mange menneskerog hvor..] Også fordi folk de ikke ser mig, fordi jeg lige sidder i børnehøjde.Men de ser slet ikke hunden, da den går sår fint lige op ad min kørestol,så de går ind i den eller de kan træde på dens hale. Så på den måde såkræver det noget mere energi sådan lige at holde øje med, at folk respektererden, og at den ikke er i vejen eller i en farlig situation, ved at folk kører ind iden med en indkøbsvogn. Så på den måde så kræver det lige lidt ekstra athave den med.(Problemer med hunden i det offentlige rum) … overraskende få gange egentligsynes jeg. Men der har været nogle restauranter og nogle supermarkeder,der har sagt, du må ikke have hund her. Så sagde jeg, det er en servicehund,den må det samme som en førerhund og så har der ikke været nogen proble-97

mer. Lige så snart man går ind og forklare det der …] Førerhunde det kanfolk ligesom forholde sig til. Jeg har et ID kort, som jeg kan vise, hvis det erog et citat fra lovgivningen, som viser at den er undtaget ifølge reglerne forfødevarebutikkerne. Jeg tror kun jeg har brugt det en enkelt gang, til en megetkrakilsk Fakta medarbejder…6,13Jeg er meget påpasselig med at den er i god stand, når jeg tager den..] Hvisden lige har rullet sig i mudder, så tager jeg den ikke med ind i supermarkedeller på restaurant, det skal også være hygiejnisk. Det går begge veje, selvfølgeligskal der være plads til, at man siger okay, det er måske ikke lige i dag,jeg skal ud og handle ind (ler)…Hanne 7,25 Men der er også tit, at jeg skal stå og diskuterer med de forretningsdrivende,jeg har tit fået den der, ”hov, hov stop, du må ikke have hund med ind her”.Hvor jeg så skal hen og grave de her papirer frem, og sige ”jo, det må jegfaktisk godt, for prøv at høre her”. Fordi det jo ikke er særligt kendt og derforså støder du hele tiden ind i forhindringer. Fordi det kun er førerhundene, derer kendt og accepteret, så du skal stadigvæk hele tiden retfærdiggøre din rettil det du laver. Nogen gange kræver det en vis styrke, du skal ikke tage ud eteller andet nyt sted, hvis du er skide træt og ikke orker at diskuterer med folk.For du skal hele tiden være klar til at holde på din ret. Fordi du kan bliveudsat for de mest vilde ting, f.eks. i en fakta, først ville de slet ikke have hundenind, da de så først havde set papirerne, så nåh, ja, så måtte jeg da godthave hunden med ind, men kun hvis man ikke havde en hjælper med. Hvis duhavde en hjælper med, så skulle du lade hunden stå udenfor. Niksen, biksendu, uanset hvor mange hjælper jeg har med, så har jeg ret til at have min hundmed ind, for de ved jo ikke om, det er en hjælper eller bare en jeg følges med.Så på den måde prøver de med alle mulige slags ting, hvor man ligesom måholde på sin ret. For hvis du først begynder at give efter, så vil de jo sige tilden næste, ”hun kunne godt lade sin hund stå udenfor”. Så det er virkeligvigtigt, at du holder fast i, det her er mine rettigheder, det skal I ikke ændrepå, for ellers så er det at grundlaget begynder at skride og de tænker,” hunkunne godt, hvorfor kan de andre så ikke”. Så det er rigtigt vigtigt at manligesom er beredt på at holde på sin ret. Selvfølgelig er der nogle få gange,hvor folk bare er så hidsige, og man tænker ok. og finder et andet sted for atslutte diskussionen, fordi de simpelthen ikke vil lytte. Men det er for det mesteindvandrer steder, pizzeriaer og så noget, hvor de er så hunderædde forfødevaremyndighederne. Hvor det er lige meget, hvor mange papirer du viserdem, så holder de stadig på, at de ikke vil have hunden ind. Så kunne man jogodt gå hele vejen, og gå til politiet, men hvad får jeg ud af det? Altså, så kanjeg bare finde et andet sted at spise, for man kan sige ellers er kræfterne lidtspildt.Informant Side Det tager tid og kræfter at lære hinanden at kendeAnn 2,26 ... han åd min mad og stak af i skoven og lavede alle mulige tosse streger.Han kunne flå en madpakke ud af hånden på mig hér og så lægge sig over idet hjørne dér, hvor han vidste, at jeg ikke kunne komme (latter). Og så flåedehan bare sølvpapiret af og tog for sig. ... Jeg måtte også sende ham to ugerned til trænerne, der tog det alvorligt og gav den en ordentlig træning i, ikkeat gå efter mad.2,35Samtidig med at jeg får mere energi af ikke at gå, bliver jeg enormt tidligttræt, altså..] Jeg har ikke så meget mængde af energi og da jeg afleveredeham… den første uge han var nede til lidt ekstra træning, der sov jeg en uge.Det viser bare mig, hvor meget energi jeg har brugt og hvor meget han harhaft af energiomkostning. Jeg var virkelig udmattet… altså virkelig… så mantror det er løgn! Så det har da været en omvæltning, dels at få en anden hundmed en anden psyke og dels også at få en lømmel hund. Ja han har været et98

fuldtidsjob i starten (latter).3,276,047,357,48Clara 2,082,232.30I starten kræver de mere end jeg kan magte selv og skal ligesom tilvende sigmig og mit, altså..] Jeg tror ikke, at det var gået med nogen af dem, hvis jegikke havde haft hjælp.Lige i starten da jeg havde ham, var han til rådighed hele tiden, (latter). Såhvis vi var på apoteket og der lå en nummerseddel på gulvet, så skulle hanbare hen og samle den op. Så det har været min store opgave, kun at få hamtil at samle det op, jeg beder ham om og helst i den rækkefølge, jeg bederham om. Det har været lidt af en udfordring.… han var jo lidt af en rod og jeg tror faktisk ikke at…] Det første års tidhavde jeg ret meget assistance fra mine hjælpere, også fra et par af mine godevenner, der hjalp mig med…]. For eksempel i skoven, hvis han drillede migog ikke kom, når jeg kaldte, så kunne de løbe hen og tage fat i ham og sågjorde jeg meget ud af, at de ikke måtte sige noget til ham. De skulle baretage ham og føre ham hen til mig, fordi så kunne jeg skælde ham ud, eller jegkunne bare ignorere ham og sætte ham i snoren. Sådan at det er mig, derkommer med både det gode og skæld ud.Jeg har også øvet med at hjælperne og jeg gik sammen, så har jeg bare sagt tilhjælperne, at på et eller andet tidspunkt så vender jeg om og går den andenvej. Du fortsætter bare og så holder du lige lidt øje med, hvad der sker med X.Så har han så skulle opsøge mig, det kunne han jo ikke lige i starten. Hvis jeggik for langt væk, så har jeg lige måttet justere, hvad han kunne og ikke kunne.Og der har hjælperne været en stor hjælp! Til at få gjort tilknytningenstærkere. Når jeg er væk, så skal han opsøge mig og gør det. Han skal ikkeføle at en hjælper og jeg er en homogen enhed. Det er mig, han skal følge ogdet er han blevet rigtig god til!I starten var det rigtigt rigtig hårdt, fordi man skal virkeligt gøre sig klart, atselv om det er nogle dygtige hunde og meget samarbejdsvillige hunde, så erdet ikke en robot, man får ind i huset. Det er en hund med sin egen personlighedog sin egen vilje. Og hunden er enormt grænsesøgende og det første årsynes jeg, det var rigtig hårdt, hvor det gik op og ned. Sidste år rendte jeg indi nogle problemer og måtte sende hende ned til Lise Lotte i en hel måned. Jegtænkte går det her, fordi jeg var, altså jeg blev sådan lidt...] skal jeg overhovedethave hende tilbage eller hvad? Så snakkede Lise Lotte og jeg om, hvisnu hun tog hende i en måneds tid, så kunne det være, jeg kunne få tænkt migom og få sammenlignet mit liv med og uden hund, og se hvad der var bedst.... nu er det gået hen og blevet en frihed for mig, og det var jo sådan set det,jeg havde regnet med, det skulle være fra starten af. Men sådan blev det ikkelige. Jeg tror, det havde at gøre med, at jeg havde haft de her lyserøde forventningertil det i så mange år. Det viste sig bare, at det ikke var sådan, somjeg havde forventet fra starten af. Jeg forventede, at det ville køre og sådanhænger tingene jo bare ikke sammen.... det der var problematisk, det var oppe i mit hoved tror jeg. Jeg har aldrignogensinde været vant til, at skulle tage ansvar for noget som helst. ...Der er ligesom aldrig, blevet stillet krav til mig. Nu var der pludselig en lillehund som sad og kiggede på mig: ”Hvad skal vi nu, hvad skal vi nu?” Det varligesom mig, der skulle tage initiativ til at være den gode og den interessantehele tiden, der var ikke nogen andre, der gjorde det. Det var rigtig svært formig, at tage den lederrolle på mig over for hende. Det var rigtig svært, at derpludselig var nogen, der var afhængig af mig. Jeg synes, det var helt vildtambivalent i starten, det synes jeg virkeligt, det var. Også fordi jeg synes, detvar et kæmpe ansvar pludselig at stå med den her hund.99

4,335,155,356.017,287,31... men det har været problemfyldt at skulle tage det ansvar og skulle lære atlede hunden. Altså ligesom sige det er her det skal foregå og du skal gøre det,fordi jeg nu beder dig om at gøre noget. Man skal stå meget fast over for enhund og det har jeg ikke været vant til.Jeg havde meget svært ved at lære at manøvrere rundt med stolen samtidigmed, at hun var i snor ved siden af. Der fandt jeg faktisk ud af, at det lå i mithandicap, at jeg havde svært ved at bedømme afstande og orientere mig, hvorjeg var i rummet ift. andre ting. Så der var pludselig noget, jeg ikke havdeværet klar over omkring mig selv, som jeg pludselig skulle forholde mig til.Samtidig med at jeg skulle forholde mig til hunden og det var rigtig hårdt. Jegfølte faktisk i starten, at jeg blev mere afhængig af hjælperne, fordi X var der.Og jeg tænkte, shit det var ikke meningen. Men alt begyndelse er svært.Hjælperne hjalp mig meget med det i starten, fordi jeg havde svært ved athåndtere hende, give hende halsbånd på, få koblet hende fast til stolen ogsvært ved at komme igennem døren med hende. Jeg havde svært ved alle defuldstændigt basale ting, som hjælperne selvfølgelig hjalp med i starten. Jeghavde det sådan lidt, at hvis det blev ved på den her måde, så gik det ikke.Man glemmer jo, at man skal lære alle ting og du lærer altså ikke din hund atkende på det 3 ugers kursus, teamtræning, du er på. Du lærer først din hund atkende, når du kommer hjem og får en hverdag. Når du får individuelt til passet,hvad du godt kunne tænke dig, at hunden hjælper dig med og sådan nogenting. Jeg synes, det var meget underligt at gå rundt med en hund, som jegegentlig ikke kendte.Men i starten synes jeg, at det var meget svært at have hende med ude. Fordijeg tænkte, hvad nu hvis der ikke er plads, hvad hvis der nu er noget vi ikkekan og hvad skal jeg nu gøre med hende, hvis der er en trappe, skal jeg sendehende op først eller skal jeg vente og gå op først selv og så kalde på hende.Alle de der praktiske ting. Hvad gør man, når man ikke kan have hunden vedsiden af stolen? Der har jeg det nu med at tænke alle de der kommandoerigennem, man nu har lært og hvordan man kan kombinere dem. Man skal johele tide..] det sagde Lise Lotte også, at man skal hele tiden i alle situationervære et lille skridt foran hunden. Man skal altid være forudseende og sige omlidt sker der det, og så skal hunden gøre det, om lidt sker der det og der er detmest hensigtsmæssigt at hunden gør det. Det havde jeg rigtig svært ved istarten, men nu ved den selvfølgelig også…]... det var jo det der gjorde, at det var så hårdt at have hende med i starten. Detvar, at der var alle de ting, man skulle tage stilling til.Det var en rigtig stor omstillingsperiode. Det først år, synes jeg, var rigtighårdt. Men nu skal man ikke glemme, at hunden var meget ung, da jeg fikhende.Hun var 15 måneder da jeg fik hende. ... Det er meget tidligt for en hund derkan så meget. Så dvs. jeg fik hende i den værste lømmel alder...Emil 5,24 Man skulle jo finde ud af, hvordan man skulle få hverdagen til at hængesammen fordi… det kræver noget tid. Og så skal man jo også lige lære hinandenat kende, hendes rytmer, hvad hun kunne lide og hvad hun ikke kunnelide og sådan noget. Og hun skulle vænne sig til mig. Men det var egentlig rethurtigt at… hun er utrolig nem hende hér.Fie 5,03 I starten var det noget af et show at få den til at få den til at tisse af og bare fådet hele til at fungere. Jeg viste ikke helt hvornår den skulle tingene og hvaddet den gjorde betød. Det har jeg helt styr på nu. … det har været hårdt i starten,det var lige omkring vinter eller oktober – november jeg fik den så detvar mørkt og det var koldt. Jeg sad meget ude og sagde: tis så, som er en tissekommando og ja så gik vi ind igen og så prøvede vi igen lidt senere. Der100

skulle en tilvænning til. Der skulle en tilvænning til. Den har jo også skullelære og respekterer mig og vide hvad jeg gerne ville have den til. Det togselvfølgelig også lidt tid.5,11Hanne 1,463,364,08Jeg ville gerne have den til at trække mine sko af f.eks. og den havde lært attrække sokker af, men skoene der skal den have fat i hælen, så det skulle vilige lære.Han har den der, ligesom plejebørn har, hvornår skal jeg videre til den næste.De bliver lidt bange for at knytte sig til nogen, for hvornår bliver jeg flyttetigen. Det var hårdt arbejde at overbevise ham om, at han ikke behøvede atholde den der afstand til mig, fordi jeg ikke render min vej. Så der gik et halvtår før vores samarbejde virkelig kørte derud af.Så jeg har fået udfordringer, så han er ikke helt så eksemplarisk, som hanellers gav udtryk for. Men man kan godt mærke på ham, i forhold til de andrehunde, at han er det ældre.Han er heller ikke så glad for at gå i snor, han gør det, men han går megetpænere, hvis han er uden snor, han er tydeligvis vant til at gå uden snor. Hanhar tydeligvis ikke brugt en snor ret meget, fordi han bliver meget utilfreds,altså sådan stopper op og hiver i linen, hvorimod han går tyve gange pænere,hvis du bare lader ham gå ved siden af uden snor. Det tog lige lidt tid at vænnesig til, at man fandt ud af, at de skal have snor på. Men han har det tyvegange bedre, hvis han ikke har snor på. Så jeg bruger kun snoren, hvis vi gåraf en eller anden trafikeret vej, fordi han er jo stadigvæk hund. Der kan kommeen kat over på den anden side. Men ellers går han som regel altid udensnor. Og han accepterer også, hvis jeg når at se katten først og jeg siger nej, såer det også i orden. Men hvis jeg ikke når at se katten først, så tænker han,”fedt nok hun har ikke sagt noget, så er jeg væk”. Altså, hvis jeg når at se denførst, så accepterer han også forbudet, men han har det sådan, ”hun har ikkesagt noget, så løber jeg”.Informant Side Hunde nøkker og besværlighederAnn 6,14 … de skider!6,188,088,128,168,37… jeg håber, at han ville komme af med sin afføring et sted, hvor man ikkebehøves at samle op. Fordi det er en stor udfordring og jeg har så efterhåndenfundet mig en taktik, hvor jeg kan køre stolen helt ned og frem og holde iryglænet og så en pose på. Det er endnu ikke lykkedes mig at falde ned oven iden, men det har godt nok været tæt på nogle gange.Nu er jeg holdt op med at vaske min hund selv, nu kommer han til frisør påen hundesalon, hvor jeg får ham vasket og trimmet, for det syntes jeg tagerfor meget energi.Pasning når jeg er på ferie, det er sådan lidt bøvet.Men at få det op at køre og være tryg ved det og at hun er tryg ved ham, dethar været sådan lidt… lidt ondt i maven.Jeg kan godt se, når det styrter ned og det er to meter høj sne, en meter sneeller bare 20 centimeter sne, så syntes jeg ikke, det er sjovt. Hverken for hameller for mig. Så kommer jeg måske ikke ud af døren og så må han gøre det ihaven.Clara 4,46 ... det er problemet med hunde, at de lærer enormt hurtigt, også det der ikke ergodt, så hvis man ikke er konsekvent, så tænker hunden: ”Hvis jeg bare næg-101

ter længe nok så går den.” Hun er en meget grænsesøgende hund, altså det erhun.Dan 2,213,023,073,094,047,087,167,23... der er selvfølgelig situationer, hvor han bliver distraheret af et eller andeteksempelvis mad. Han tjekker stort set altid papirkurvene i kontorerne rundtomkring, for der er en tendens til, at der bliver lagt spiselige ting i papirkurvene,og det kan han jo huske og derfor tjekker han dem lige, skulle der væreet eller andet, så er han bestemt interesseret. Så det er en af de udfordringer,jeg skal være opmærksom på, at han ikke skal gå rundt i de forskellige affaldstønderog guffe et eller andet i sig, også fordi det ikke altid er ligefornuftigt, det der er af madvare. Han var faktisk lige ved at kradse af her isommer, fordi han havde spist en ølkapsel...Der kan jo komme en kat eller et og andet, som han sætter af sted efter. Ikkefordi han lader sig så meget påvirke af katte og sådan noget, det er ikke såslemt, men hvis jeg ikke når at være opmærksom på, at der er en kat i området,så tænder han altså af, men hvis jeg er opmærksom på det og ser kattenfør ham, så kan jeg godt få ham til at forholde sig i ro uden at have snor påham.Jeg går næsten aldrig med ham i snor fordi, hvis han hiver lidt i mig, hvor jegikke lige er opmærksom, så kan han godt vælte mig. Han er trænet til ikke atgøre det, men der kan ske ting, hvis jeg ikke lige er opmærksom og ser tingenefør han gør...... så skal han helst have en kommando, om hvad han ikke skal gøre, ellers erder stadigvæk nogle helt basale instinkter i ham.Nogen gange har man stået et eller andet sted, på en eller anden rasteplads ibælg ravendes mørke, mens hunden drøner rundt i buskadset, og håber på, atden kommer hjem igen. ... det kan godt tage lang tid, hvis han finder mad, såskal man godt nok rulle sig ud for at få ham hevet hjem, det kan lade sig gøre.... Mad og vand, hvis han kan fine et godt vandhul og bade i, så gør han ogsådet. Så er det jo ikke altid, at man har lyst til at få sådan en hund ind i bilenigen ti minutter efter.... det at have en hund med sig, det jo at... for det første at ens bil er ikke såren, som den ellers ville være, og ens beklædning er heller ikke altid lige...selvom man tager tøjet ud af skabet direkte fra rensning, så varer det ikkelænge, specielt sådan noget mørkt tøj, med en lys hund, så matcher det ikke sågodt. Det kan godt være lidt trælst, hvis man syntes, at man lige skal se ordentligud en halv dags tid...... uanset om du børster dine mørke bukser hundrede gange, inden du går udaf døren, så har du altså lyse hår ned af benene i løbet af et øjeblik, uanset omdu strigler hunden, så den er næsten nøgen, så er der altid et løst hår bagefter.Sådan er det, så engang imellem, kan man godt være lidt ærgerlig over det.Ens bil lugter også af hund, der er ikke noget at gøre ved det. Så hvis manskulle ud og køre med nogle, der havde allergi eller noget i den stil, så har viet problem. Det kan ikke fungere, det kan du ikke støvsuge dig ud af, det kandu ikke, når hunden er så tit i den bil, som den faktisk er, så vil der hængenoget ved altid. Og hunden slider også på bilen, selv om han opfører sig ordentlig,og ikke som sådan ødelægger noget, men bare alt det ind og ud afbilen, det kan man se på lakken, det kan man se på ...] ja, det kan godt være,at bilen falder lidt i pris, når den skal handles igen, når de kikker lidt på denbagerste kofanger. Det er sådan lidt, der trækker den anden vej, fordi den ertit ud og ind af bilen, den er ligeså tit ud og ind af bilen, som jeg selv er, deter fem – ti gange om dagen. Hundeklør er ikke de mest venlige, de sættermærker.102

7,32 De fleste servicehunde er også trænet til og åbne døre og sådan noget, det kanhan også. Men sådan en hundepote på en lakeret dør, det bliver man ikkepopulær på, det gør man sgu ikke. ... han gør det ikke indendørs på lakerededøre, fordi han simpelthen ødelægger sådan en lakering. Han skal ikke havepoten på ret mange gange, før man kan se det.Emil 5,015,085,42Fie 1,381,405,265,31… forleden nat hvor jeg skulle ud og lufte hende sent, jeg var faldet i søvn påsofaen og så skulle hun lige ud på den sidste natte tur, klokken halv to omnatten. Vi kørte et sted hen, over på den græsplæne vi plejer at køre over påhver aften og så løber hun rundt dér. Så var der altså nogen, der havde laveten bunke hvor at… ja… det lugtede af lort for at sige det lige ud. Og denhavde hun så bestemt sig for, at hun ville rulle sig i (latter). Det er upraktisksyntes jeg, når man klokken halv to om natten skal hjem og vaske sin hund,der er fuldstændig smurt ind i lort.Det kræver jo noget at have en hund. Det er jo ikke en robot, og man skal jotage sig sammen nogle gange til at komme ud og lufte hende midt om natten,at skulle ud i sne og regn. Og hun skal have mad, hun skal børstes og hunbliver våd og skal tørres af og..] Det kræver noget tid. Du bruger en time ellerto på hende hver dag. Men det har aldrig generet mig… det er meget få gange,hvor jeg kan finde på at bande over det.… hunde kan jo blive distraherede. Hvis der er en der sidder og klapper hunden,så har hun jo svært ved at løsrive sig fra det. Men hun gør det jo, hvisman siger det hårdt nok. Men de kan distraheres… de er jo ikke robotter. Hvisder er mad, eller nogen der vil nusse hende… det kan altså godt lige tageopmærksomheden, det er der ingen tvivl om (latter).Ja den skal jo også ud at tisse, når det er dårligt vejr, når der ligger sne, nårdet er koldt, når man er træt og når man læser til eksamen. Så det er da hårdtarbejde…… man bliver også beskidt og der er hundehård over det hele. Den savler ogden får også dårlig mave og skal ud midt om natten. Det er sjovt nok altidmidt om natten, at den får dårlig mave (ler glad). Det er en kæmpe hjælp ogen ...] Jeg ville overhovedet ikke undvære den, men det er også hårdt arbejde,det høre bare med. Jeg bruger mange timer på at lufte, nusse og hygge medden. Det er dejlig kvalitets tid, men i pressede perioder f.eks. omkring eksamenstiden,der kan jeg godt mærke puha! Det tager lige lidt ekstra kræfter.Den er hund lige som alle andre hunde og kan finde på at rulle sig i noget ildelugtende, men så er det bare ud i bruseren og skylle den over. Det kan jegogså sagtens klare mener jeg selv. Der har ikke været nogen problemer.Ja det gør den, det er jo ikke en robot og heldigvis for det. Men det gode er, atjeg ved lige præcis, hvad det er der distraherer den, bolde f.eks. den er megetmeget bold glad, så det kan jeg jo se på afstand, hvis der er nogle, der smiderbolde på den mark, som jeg gerne vil have den til at træne et eller andet nytpå, så er det måske ikke lige der, at vi skal gå hen.Gorm 5,25 … hvis jeg nu skulle ud og rejse. Nu har jeg heldigvis fundet ud af hvordanjeg kan løse problemerne. Men hvis jeg skal nogle steder, så skal jeg ligetænke mig en ekstra gang om, hvor jeg lige skal forberede, om mine forældrehar tid til at passe eller min farfar eller min storebror eller nogle andre. Det erdér problemerne er, hvis man skal nogle steder og...]. Nogle gange vil jeggerne være alene, for eksempel hvis jeg skal i byen med de andre. Så skalman tænke sig om, om man kan få nogen til at passe ham. Fordi han skal helstikke være for længe alene hjemme, det vil jeg helst ikke lade ham… fire-femtimer, mere skal han ikke være alene. Det er nok der problemet mest er, hvisjeg skal i byen eller ud at rejse.103

6,43 Men hvis jeg skal noget nogle gange og er lidt sent på den, så kan han godtbare stille sig i vejen og så bliver man irriteret over, at han ikke bare lige kanhøre efter og så flytte sig. Det passer med at hvis man har fået flyttet ham étsted hen og han er blevet dækket af, så tænker man ikke over, at man ogsåskal den vej bagefter. Når man for eksempel har fået tøj på, så skal man ud igangen og han ligger ude i gangen. Så bliver man måske lidt irriteret, menman skal så også tænke at: ”hov, det er mig selv der lige havde dækket ham afder, så må jeg jo ikke blive sur på ham.Hanne 1,354,08… han har sine nøkker, som du bare må leve med, du kan ikke rigtig lave ompå dem. Han kommer, når du kalder, der er ikke noget der, men han kommer isit eget tempo. Du kan råbe, hoppe og danse og alt muligt andet, men hansiger” slap af jeg er på vej”. Der er ikke noget med at prøve på at få ham til atløbe hurtigere, det kan du godt opgive alt om. Han kommer i sit eget tempo.Han er heller ikke så glad for at gå i snor, han gør det, men han går megetpænere, hvis han er uden snor, han er tydeligvis vant til at gå uden snor. Hanhar tydeligvis ikke brugt en snor ret meget, fordi han bliver meget utilfreds,altså sådan stopper op og hiver i linen, hvorimod han går tyve gange pænere,hvis du bare lader ham gå ved siden af uden snor. Det tog lige lidt tid at vænnesig til, at man fandt ud af, at de skal have snor på. Men han har det tyvegange bedre, hvis han ikke har snor på. Så jeg bruger kun snoren, hvis vi gåraf en eller anden trafikeret vej, fordi han er jo stadigvæk hund. Der kan kommeen kat over på den anden side. Men ellers går han som regel altid udensnor. Og han accepterer også, hvis jeg når at se katten først og jeg siger nej, såer det også i orden. Men hvis jeg ikke når at se katten først, så tænker han,”fedt nok hun har ikke sagt noget, så er jeg væk”. Altså, hvis jeg når at se denførst, så accepterer han også forbudet, men han har det sådan, ”hun har ikkesagt noget, så løber jeg”.Informant Side Tab af servicehundAnn 1,43 ... han blev aflivet for 2½ år siden... ... Det var rimeligt barskt... ... Jeg fikslået benene væk under mig, da jeg fik at vide, at han var blevet aflivet.2,15Jeg gik jo et halvt år uden og det var et helvede, fordi jeg hele mit voksenlivhar haft hund. Det har været en del af mit image at være hundemenneskeTema: LivskvaliteterInformant side Servicehunden motivererAnn 9,40 Jeg tror ikke, at jeg havde gået de lange ture, hvis jeg ikke havde hunden, ogdet syntes jeg er dejligt!Bo 7,02 Man kommer da mere ud, men jeg har altid været vant til at være ude, det gøringen ting. Det kunne da godt ske, hvis man ikke havde en hund, så tror jegda heller ikke, jeg ville gå ud tre gange om dagen. Det er man jo nød til nu.Clara 4,02 Jeg tror ikke, eller det ved jeg, jeg ville komme så meget ud og få noget luftog sådan noget, hvis jeg ikke havde en hund.Emil 2,38 Netop den aktiverende del..] I det første år efter jeg kom til skade… jeg haraltid været meget udendørs menneske, kom jeg simpelthen ikke ret meget ud.Jeg kunne selvfølgelig være der ude, men var halvfems procent inde. Klimaeti det her land opfordrer jo heller ikke lige altid til at gå ud, så…(latter)… efterjeg fik hende betyder det, at jeg kommer ud og det er jo dejligt nok at kommeud. Selv at gå en tur her til morgen ikke! Det er da surt… men, det er i detmindste rart at komme tilbage (latter). Det er ligesom den kolde bruser ikke!104

Men det gør jo, at det holder én i gang, plus at jeg simpelthen kunne mærkedet på min kondi og på mine overarme, at jeg fik rørt mig meget mere.Fie 2,373,023,295,187,29Ja, f.eks. i skoven og på stranden, der kommer jeg jævnligt nu, der ville jegikke kører ud hvis jeg ikke havde hunden. Det er ganske hyggeligt at kørerrundt i skoven men jeg tror ikke ...] Altså jeg er blevet meget mere aktivudendørs efter at jeg har fået hunden. Jeg er meget kuldskær og fryser meget,så hvis jeg ikke havde hunden, der skulle ud og luftes, så ville jeg stort setikke være udenfor i vinterperioden (ler). Det skadet mig jo ikke at være udenforog fryse lidt, så kan man komme hjem og tage et varmt bad eller en kop teeller hvad man nu gør, men der tror jeg, at jeg er for magelig indrettet til hvisden ikke var der og den skulle ud, så ville jeg bare blive inde (ler). Så jeg ermeget mere aktiv uden for.Ja jeg kan køre bil (ler). Det er faktisk ikke engang løgn. Da jeg fik hunden,da havde jeg rigtig mange smerter og fik rigtig meget medicin og var megetpåvirket af det. Jeg var ikke i stand til at få kørekort, fordi jeg simpelthen varså påvirket af medicinen. Så fik jeg hunden og fandt ud af, at det var rettrælst, at jeg ikke havde en bil. Så jeg netop kunne komme med ud i skovenmed den. Der var selvfølgelig mange faktorer, men det var en rigtig stor vægt,at den ligesom var der. Så der var jeg i stand til at trappe ud af den medicinogså ved hjælp af den, fordi den ligesom hev mig op. Det var hårdt og det togomkring et års tid, men jeg trappede fuldstændig ud og tog kørekort. Så jeghar bil i dag (ler). Det var helt klart hunden der gjorde at jeg lige som følte atjeg havde styrken til at sætte mig udover det der og komme ud af medicinenog blive så aktiv. Så det er i hver tilfald dens skyld.Jeg ved ikke helt om det vigtigste det er det at den samler ting op eller om detbare er det at den er der (ler glad). Men af det praktiske hjælp den gør det erat jeg undgår det vrid i ryggen ved at komme ned på gulvet og samle ting op.Og så er det bare en fantastisk ting at den er der, en stor social faktor. Netopat jeg er meget mere aktiv og har virkelig fået mod på at dyrke en masse idrætog sådan noget handicapidræt. Også selv om den ikke er når jeg håndcykler,det har jeg ikke gjort før, men det er simpelthen fordi jeg har fået energi af atbruge min energi på den. Det er jo det sjove ved energi jo mere man bruger,jo mere får man også. Jeg synes, den er en praktisk hjælp, men den har ogsåen meget god og stor social funktion, og en aktiverende funktion.Jeg havde meget svært ved at komme ned på gulvet, før jeg fik hund, jeg varmeget stiv i kroppen. Jeg ville ikke have den op i møblerne eller op i sengen,og det er jo hyggeligt at side og nusse med den. Så hvis den ikke måtte kommeop til mig, måtte jeg jo komme ned til den. Så jeg har siddet rigtig megetnede på gulvet. Der sidder jeg så og børster og nusser med den. Men det harfaktisk gjort at jeg er blevet enormt smidig og jeg er meget mere adræt, hvilketmin fysioterapeut kan bekræfte. Det er virkeligt blevet markant bedreefter at lige som er blevet tvunget ned på gulvet (ler). Så det kan jeg sagtensklare.Det kan jeg kun tilslutte mig, fordi det giver bare ..] Jamen det er et helt andetliv. Jeg ville slet ikke være så aktiv og udadvendt og være med i så mangeting. Jeg er med i bestyrelser og foreninger og alt muligt frivilligt arbejde. Detville jeg slet ikke have overskud til eller lyst til hvis jeg ikke havde hunden,der satte mig i gang i hverdagen. Der kan intet siges nok positiv.Gorm 2,02 Men ellers så er han utrolig god social hund. Han mærker på mig ...] hvis vinu bare sidder stille, kommer han hen til mig: ”Så nu skal der altså ske noget,vi skal ud en tur!” Det er dét, der er godt, når man er alene, så kommer manudenfor i naturen og det er jeg rigtig glad for.105

3,063,163,294,097,21Han gør de ting, jeg beder ham om, og han sørger for, at jeg ikke sidder stille.Så vi er sådan lige gode vil jeg sige. Det er rigtig godt.Med den balance jeg ikke havde i kroppen på det tidspunkt, hvor min balancenu er blevet stærk, der var han en rigtig god hjælp de første par år. Der varhan der lige med det samme! Han hjælper også stadig, hvis der er nogle problemer.Jeg vil sige… jamen… jeg har jo ikke kunnet klare nogle af de ting..]Jeg tror ikke, at jeg var kommet så langt nu med træningen, hvis jeg ikkehavde en hund, der ligesom motiverede mig til, at der også skulle ske noget.… jeg tror at han er med til at der skal ske noget hele tiden. Hvis jeg nu ikkehavde en hund, så havde jeg måske også ligget en time eller to længere indepå sengen og slappet af eller bare sovet. Når man har sådan en hund, så skalden have noget luft og så er det bare ud af sengen og af sted. Det havde jegikke gjort, hvis jeg ikke havde en hund. Han motiverer mig også til, at jeg kannoget mere end jeg lige umiddelbart regner med. Jeg tror ikke, at jeg varkommet så langt, som jeg er nu, og jeg kommer stadigvæk længere… det kanjeg mærke!Det sociale vil jeg sige, det er nok mere dét, der står nummer ét nu. Altså detmed, at jeg selv skal motivere mig til, at der skal ske noget. Jeg skal ikke sidestille. Det er han simpelthen alle tiders til... det at motivere.Hvis du spørger vennekredsen og familien så vil de sige, at det er helt utroligt.Snakker jeg med fysioterapeuterne nu, så… dem som jeg har som minetrænere, de kan slet ikke forstå, at jeg kan så meget og har lyst til at træne firegange om ugen i et motionscenter, foruden det sport jeg dyrker ved siden afmed svømning og kørestolsrugby. Så kan de jo slet ikke forstå, at jeg kanvære så aktiv og har den energi. Samtidig med at jeg også skal bruge energipå hunden. Han er ligesom min ekstra energi, du har én der sørger for, at duligesom får nogle flere proteiner ind i kroppen. Det er ham, der også er medind til det.Informant side Personlig udviklingClara 2,39 Men det har også udviklet mig utroligt meget. Jeg er blevet meget mere selvstændig,efter at jeg har fået hende, men jeg har også haft det sådan lidt, at detskal gøre ondt før det gøre godt, fordi det har det gjort.4,367,15Mine menneskehjælpere siger faktisk også, at de kan mærke, at jeg har udvikletmig utroligt meget, efter at jeg har fået hunden. Netop på det område medat holde fast og sige at når det er sådan, så er det sådan. Ikke være bange forat stå ved mine beslutninger, det var jeg nok lidt før i tiden. Det er jo en megetpositiv ting i virkeligheden, men det er godt nok hårdt, imens det står på.Hunden har været ...] har tvunget mig ud i enhver afkrog af mit sind, ogsånogen som jeg måske har prøvet at fortrænge, men som man bare ikke kanfortrænge, når der er sådan en hund. Netop det der med at man skal tage ansvarfor hende og blive, også når der er nogen ting, der ikke kører, der er detmeget vigtigt, at man ikke giver op og bliver ved med at vise over for hende,jamen altså det er et samarbejde det her.... det der med hunden, kan jeg rigtig godt fortælle om, fordi det har betydetså meget for mig både på ondt og heldigvis mest på godt. ... fordi jeg ikke kunskulle forholde mig til hende, jeg fandt faktisk ud af, at jeg også skulle forholdemig til en masse ting omkring mig selv og tage mit liv lidt op til revidering.Hvad er det jeg vil, hvorfor vil jeg det, og hvad er det for nogen værdier,jeg har?106

sideAnn 3,305,275,37Tryghed til at være alene når og hvor jeg vil… han kan gøre, at jeg kan tage nogle skovture alene og det nyder jeg, at gådybt ud i skoven, hvor der ikke kommer et øje. Der ved jeg også, at der er enrisiko for at mobilen ikke kan række, og der ved jeg så, at han kan gø når jegbeder ham om det.De dage jeg ikke har hjælpere på, er også nogle af de dage, hvor jeg tager enkæmpe lang skovtur og hvor jeg nyder at være alene… bare ham og mig. Detville jeg nok ikke gøre og jeg ville nok heller ikke vove mig ud i de steder jeggør…Jeg tror hurtigere folk fik øje på mig, hvis jeg lå et eller andet sted og der giksådan en vild hund rundt (latter) med blå seler på og opførte sig underligt. Detgiver mig en tryghed, sammen med mobiltelefonen.Bo 3,143,378,41Clara 3,043,41Emil 3,044,18… hun hjælper mig sådan set ikke med andet end med det der (nikker modkonsollen), … ellers har jeg hende bare for hyggens skyld. ... socialt synesjeg. Man er aldrig alene, når man har en hund.... man kan jo komme alle steder, man kan jo risikere at komme til at side udeet sted, så har man jo hende, hun kan sagtens gø, hun gør, hvis hun får at vide,at hun skal gø. Hun gør på kommando...Det at B har hunden giver tryghed for hustruen, når hun ved B er alenehjemme.Jeg bruger hende mest til at samle ting op. Det er selvfølgelig mest i de situationer,hvor jeg er alene med hende. Men det giver mig virkelig en tryghed,også når vi er udenfor, at jeg har hende med. Jeg ved, at hvis der er et ellerandet, der ryger på gulvet, så kan hun samle det op for mig. For når tingeneryger på gulvet, har jeg ingen mulighed for at samle det op. Hvis jeg kørerfast eller der sker et eller andet, så kan hun gø på kommando. Hun kan hurtigtfå tiltrukket folks opmærksomhed og det er enormt rart at vide, at man harsådan en hund, der kan råbe folk op, hvis der sker et eller andet. Dvs. jegføler, jeg har fået mod på mere, når jeg har hende med, fordi jeg tænker, hunkan gøre et eller andet, hvis der sker et eller andetJeg er blevet meget mere tryg ved at være alene, efter at jeg har fået hende ogjeg kan bedre lige klare nogle små ting alene, hvor jeg ligesom siger, jegbehøver ikke tage en hjælper med.Jeg bruger hende mest til at samle ting op. Det er selvfølgelig mest i de situationer,hvor jeg er alene med hende. Men det giver mig virkelig en tryghed,også når vi er udenfor, at jeg har hende med. Jeg ved, at hvis der er et ellerandet, der ryger på gulvet, så kan hun samle det op for mig. For når tingeneryger på gulvet, har jeg ingen mulighed for at samle det op. Hvis jeg kørerfast eller der sker et eller andet, så kan hun gø på kommando. Hun kan hurtigtfå tiltrukket folks opmærksomhed og det er enormt rart at vide, at man harsådan en hund, der kan råbe folk op, hvis der sker et eller andet. Dvs. jegføler, jeg har fået mod på mere, når jeg har hende med, fordi jeg tænker, hunkan gøre et eller andet, hvis der sker et eller andet.Hun giver jo en vis tryghed på den måde, at hun altid er med. For eksempelhvis jeg ryger ud af stolen, der har hun også en funktion, når jeg skal op istolen igen, ved at holde på mine ben. Det kan godt være svært at få demslæbt op igen. Det er den måde jeg kommer op… der er det praktisk at debliver låst. Så får jeg hende til at lægge sig på mine fødder, så de bliver stående,så jeg kan komme op igen. Og det gør jo, at jeg aldrig er utryg ved at kørenogen steder hen. Okay, jeg kan godt køre et sted hen, for selv om jeg vælter,107

så skal jeg nok komme op igen.4,244,304,414,42Gorm 4,415,18Plus at hun nogle gange... hvad skal man sige… har været min alarmklokke.Jeg har for eksempel en el-scooter som jeg en gang imellem bruger, og enganghvor jeg var på Fyn, gik den i stå. Så sad jeg på der, ude på en mark eteller andet sted… Og jeg ikke har så god lungefunktion, fordi min skadesidder så højt, så jeg kan ikke råbe så højt. Men der kan jeg så få hende til atsidde og gø. De har jo også lært at halse på kommando. Så sad hun dér oghalsede kontinuerligt, og så var der jo nogen der reagerede. En hund der baresidder og gør… så må der være et eller andet galt med den. Så kom der nogen.På den måde er hun en tryghed, ved at man ved, at man kan få tilkaldtnoget hjælp, og derved er jeg tryg ved at bevæge mig overalt.På den måde er hun en tryghed, ved at man ved, at man kan få tilkaldt nogethjælp, og derved er jeg tryg ved at bevæge mig overalt. Også når jeg kører udom natten, okay i X kan der ikke ske så meget om natten (latter), men jeg harogså kørt rundt i København om aftenen. Man er ikke utryg… okay ikkefordi… hun er jo ikke nogen vagthund…Det er jo lidt svært at sige egentlig fordi… nu har hun altid været der… (latter)… næsten. I det meste af min tid som kørestolsbruger. Det er igen det dermed, at der er en tryghed i at have hende…Det er igen det der med, at der er en tryghed i at have hende, som gør at jeguden problemer bevæger mig alle mulige steder hen. Decideret umuligt… detved jeg ikke. Det er måske lige lidt stort og højt sat op ikke!(hvis det var du væltede og han så kunne give lyd… er det rigtigt forstået, atder er noget tryghed i at have ham med?)Ja det er det… jo det giver noget tryghed… at samle ting op, blandt andet hvis jeg sidder på bil liften og ikke kan få fatpå fjernbetjeningen. Det havde været umuligt for mig. Eller hvis jeg sidderfast et sted, hvor jeg ikke kunne komme fri og fordi jeg ikke kan råbe så højt.Der kan han kalde meget højere end mig. Det er nok de to ting, der havdeværet mest umulige for mig.Informant side Ny selvstændighed og uafhængighed af andreAnn 3,29 … han hjælper mig med en del ting, som jeg så ikke får hjælperne til.3,305,275,335,40… han kan gøre, at jeg kan tage nogle skovture alene og det nyder jeg, at gådybt ud i skoven, hvor der ikke kommer et øje. Der ved jeg også, at der er enrisiko for at mobilen ikke kan række, og der ved jeg så, at han kan gø, når jegbeder ham om det.De dage jeg ikke har hjælpere på, er også nogle af de dage, hvor jeg tager enkæmpe lang skovtur og hvor jeg nyder at være alene… bare ham og mig. Detville jeg nok ikke gøre og jeg ville nok heller ikke vove mig ud i de steder jeggør…… at jeg har noget energi, jeg ikke får brugt, som jeg så skal have afløb for.Det gør jeg ved at tage nogle time lange skovture og måske køre op ad nogleskrænter, jeg måske ikke skulle køre op ad, (latter) det er gået godt indtil nu.Jeg har noget adrenalin, der skal bruges! Der syntes jeg, at jeg har en godhjælp i at have min hund med …Jeg kan også godt engang i mellem gå i byen og sådan noget, uden at have enhjælper med. Altså gå ud og handle småting.108

5,469,4011,21Clara 2,153,41Hanne 1,195,42Jeg syntes, at han gør livet lidt sjovere… det kan godt være lidt irriterende athave en hjælper til at skulle hjælpe sig hver gang.Men han gør da det, at jeg kommer ud på de der lange gå ture. Jeg tror ikke,at jeg havde gået de lange ture, hvis jeg ikke havde hunden, og det syntes jeger dejligt! Det er noget af det, der virkelig giver kvalitet for mig. At være udei frisk luft… og specielt når det er varmt (latter). Jeg er virkelig natur elsker,og det halve år jeg ikke havde hund, i overgangen fra den ene servicehund tilden anden, der kom jeg meget lidt ud. Der kunne jeg virkelig se, at det er engod faktor til at skubbe på, at der er nogle hundeøjne, der skal ud og lege.Eller at jeg bare tager en rask gå tur, I-pod’en på og så bare køre der ud af.X giver mig en stor og uundværlig frihedsgrad.Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg skulle have den hund tilbage og det var bare etspørgsmål om, at få det til at fungere igen, for det havde fungeret. Jeg synes,det er lidt ligesom en bølgedal, det går op og ned. Det er altså, det jeg ogsåkunne mærke, er at og det kan jeg mærke stadigvæk at hunden er en direkteforlængelse af både min fysiske og psykiske tilstand. Hvis jeg ikke optimeremig selv og er en god leder over for hende, så bliver hun ked af det og utryk.Hun kan tydeligt mærke på mig, hvis der er et eller andet, der går og nagermig. Men nu går det rigtigt godt og det er faktisk gået rigtig godt fra den dag,jeg fik hende tilbage nede fra Lise Lotte. Nu synes jeg bare, det er blevetmere og mere fantastisk. Vores samarbejde udvikler sig mere og mere. Så nuer det gået hen og blevet en frihed for mig...Jeg er blevet meget mere tryg ved at være alene, efter at jeg har fået hende ogjeg kan bedre lige klare nogle små ting alene, hvor jeg ligesom siger, jegbehøver ikke tage en hjælper medJeg bruger ca. 88 timer om ugen, de har 12 timers vagter, fra ca. halv syv, syvom morgener til syv om aftenen. Og så er jeg alene om aftenen, sammen medmin hund. Før jeg fik ham, havde jeg hjælp, lige fra jeg stod op om morgenen,og til jeg gik i seng om aftenen.(I: Så du har færre timer nu?)Ja, det var også det, der var mit mål med at få ham, det var at få noget merefrihed, at få et liv. Det er hårdt at have et andet mennesker omkring sig heletiden…… jeg kan en masse ting alene, som jeg ikke ville kunne alene før. Altså, jeger ikke lige så afhængig, hvis nu hjælperne er forsinket en morgen eller eteller andet, så kan jeg godt selv begynde og hive ...] få hevet nattøjet af ogbegynde og blive klar, hvorimod før jeg fik hund, så var jeg bare kommet forsent i skole, fordi så var hjælperen begyndt det senere. Så det er lidt mere, deter en erstatning for en person, for i princippet kunne jeg gøre det samme, detville bare betyde, at det ville være personen, der skulle gøre det for mig ogvære sammen med mig. Så jeg tror ikke direkte, der er noget helt nyt, den hargjort muligt. Det er nok det der med at gøre tingene alene…Informant side FrihedAnn 5,14 Han gør da også det, at jeg kommer i skoven og kommer ud. Det er sådannoget som alle hundeejere er tvunget til… at få noget frisk luft og det er guld!Det syntes jeg er guld værd! Jeg er vild med at komme i skoven, når det ervejr til det! Ellers har jeg nogle andre steder, hvor jeg lufter ham…5,27De dage jeg ikke har hjælpere på, er også nogle af de dage, hvor jeg tager enkæmpe lang skovtur og hvor jeg nyder at være alene… bare ham og mig.109

5,4611,1711,21Clara 2,153,434,04Jeg syntes måske, at han gør livet lidt sjovere… det kan godt være lidt irriterendeat have en hjælper til at skulle hjælpe sig hver gang.det at have en servicehund for mig, betyder også frihed til at være alene / ikkevære så afhængig af hjælp, som jeg ellers ville være ved mere uforudsetehændelser, som f.eks. når jeg går ture alene eller tager i skovenX giver mig en stor og uundværlig frihedsgrad.Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg skulle have den hund tilbage og det var bare etspørgsmål om, at få det til at fungere igen, for det havde fungeret. Jeg synes,det er lidt ligesom en bølgedal, det går op og ned. Det er altså, det jeg ogsåkunne mærke, er at og det kan jeg mærke stadigvæk at hunden er en direkteforlængelse af både min fysiske og psykiske tilstand. Hvis jeg ikke optimeremig selv og er en god leder over for hende, så bliver hun ked af det og utryk.Hun kan tydeligt mærke på mig, hvis der er et eller andet, der går og nagermig. Men nu går det rigtigt godt og det er faktisk gået rigtig godt fra den dag,jeg fik hende tilbage nede fra Lise Lotte. Nu synes jeg bare, det er blevetmere og mere fantastisk. Vores samarbejde udvikler sig mere og mere. Så nuer det gået hen og blevet en frihed for mig...Jeg nøjes med at tage hunden med, fordi hun kan godt ...] Hun kan godt lige...] hvis der sker et eller andet, kan hun godt hjælpe, altså behøver hjælperenikke være der.Jeg synes nogle gange, at det er rare at komme nogen steder, når hunden ermed, fordi der så er fokus på den i stedet på mig.Emil 2,05 ... altså jeg klarer mig med min hund og mig selv. Hun er en hjælp, for jeg harjo nogle dårlige dage indimellem. Man bruger jo sine arme meget, når mankører i kørestol. Så laver man jo også forskellige skader på dem indimellemog de bliver overbelastede. Der er det jo rart, at have hende til, når man foreksempel skal samle noget op, eller hvor der lige er brug for noget ekstra,som man ikke selv har. Så er man uafhængig af, at skulle have hjælpere indog alt muligt andet.Fie 3,094,41Hanne 1,194,19Det var hårdt og det tog omkring et års tid, men jeg trappede fuldstændig udog tog kørekort. Så jeg har bil i dag (ler). Det var helt klart hunden, der gjordeat jeg lige som følte at jeg havde styrken til at sætte mig udover det der ogkomme ud af medicinen og blive så aktiv. Så det er i hver tilfald dens skyld.Det er en solstråle historie.Jeg har kun oplevet at folk er meget hjælpsomme, men det er bare...] Man viljo helst klare sig selv. Det føler jeg også, at jeg gør selv, om det er min hundder gør tingene for mig (ler). Det er helt klart det rareste. Sådan helt på egenhånd.Jeg bruger ca. 88 timer om ugen, de har 12 timers vagter, fra ca. halv syv, syvom morgener til syv om aftenen. Og så er jeg alene om aftenen, sammen medmin hund. Før jeg fik ham, havde jeg hjælp, lige fra jeg stod op om morgenen,og til jeg gik i seng om aftenen.(I: Så du har færre timer nu?)Ja, det var også det, der var mit mål med at få ham, det var at få noget merefrihed, at få et liv. Det er hårdt at have et andet mennesker omkring sig heletiden…Det er det, jeg så godt kan lide, det er stadigvæk en hund, selv om den er godtopdraget. Det er ikke en eller anden skide robot, nu skal vi den vej, nu skal vitrykke på den knap. Jeg ville dø, hvis der ikke var en eller anden udfordring idet. Så kunne man lige godt få en eller anden robot, der kunne udfører alle de110

der ting. Det er lige præcist, fordi det også er et dyr, som har sine egne tankerog går sine egne veje. Han er der for en, der er en, du kan give et kram ellerkan nusse lidt i pelsen. Han er ligeglad om klokken er ti om aftenen eller dener to om natten, han skal nok gøre det for dig. Det er ikke en hjælper, derkræver nat betaling, han er der bare hele tiden. Det er enormt dejligt, mantænker ikke over, om man behøver den der ting lige nu, for man ved bare, athan vil enormt gerne gøre det. Han syntes, at det er fedt at få lov til at hentenoget, han tænker ikke, har hun smidt det der for hundrede og syttende gangeller tabt den, den vil jeg gerne hente. Der er dejligt syntes jeg, at man ikkebehøver ...] fordi jeg har dårlig samvittighed over at bede hjælpere om det,men hvis de skal gøre det samme tyve gange inden for et eller andet, sige åhja. Det er bare noget andet, når det er hunden, ja så gør man det med detsamme…4,325,245,355,426,40Så er det den der, ja først og fremmest frihed. Der er stor forskel på, at gå udsammen med vennerne eller på date og så at have en hund liggende underbordet, i stedet for at der sidder en tredje person ovre i hjørnet, ligesom hvisman er anholdt af politiet, ligesom politiet sidder og venter ovre bagved. Så erdet meget mere diskret og ligesom om man er alene, hvis man bare har enhund liggende der under bordet. Så på den måde er det meget mere sådan,folk de skal kun forholde sig til dig, de behøver ikke engang altid at forholdesig til din hund, fordi den bare ligger inde under bordet. Så det er meget meredig som person og ikke en eller anden ekstra følgesvend, der holder øje meddig. Det syntes jeg er dejligt, det der med at jeg får den der frihed…… når jeg skal have nattøj på, så hjælper han mig ved at hive alt tøjet af mig,så jeg selv kan få nattøj på. I stedet for som før hen da skulle jeg have enperson til at tage alt tøjet af mig og hjælpe mig nattøj på. Nu kan han så gøredet og så kan jeg tage nattøj på. Jeg kan få lov til at være alene om aftenen.Det er sådan noget han gør, bærer ting og samler ting op. Det som umiddelbartmåske kan virke som småting, men som bare ...] jamen har du tabt eteller andet, jamen hvad gør du så, så ligger det dernede. Hvor du førhen skullehave en eller anden person til at hente det, så får du hunden til at gøre detpå to sekunder. Så det er det han gør, han sørger for, at jeg kan være alene ihjemmet, plus at jeg kan tage alene ud til ...] …… jeg kan en masse ting alene, som jeg ikke ville kunne alene før. Altså, jeger ikke lige så afhængig, hvis nu hjælperne er forsinket en morgen eller eteller andet, så kan jeg godt selv begynde og hive ...] få hevet nattøjet af ogbegynde og blive klar, hvorimod før jeg fik hund, så var jeg bare kommet forsent i skole, fordi så var hjælperen begyndt det senere. Så det er lidt mere, deter en erstatning for en person, for i princippet kunne jeg gøre det samme, detville bare betyde, at det ville være personen, der skulle gøre det for mig ogvære sammen med mig. Så jeg tror ikke direkte, der er noget helt nyt, den hargjort muligt. Det er nok det der med at gøre tingene alene…(det vigtigste at hunden gør for dig?) Jamen det er alle de der ting, som måskevirker som småting, hvis man lige har tabt noget eller trækker tøjet af mig, såjeg ikke behøver at have en hjælper til at gøre det. De der småting som betyder,at man kan lade hjælperen gå hjem meget tidligere end man ellers kunne.De der småting som lige gør, at man ikke behøver at have personen til det…Informant side VærdighedAnn 4,06 På mange toiletter, hvis de er indrettet rigtigt, så kan jeg også selv gå ind pådem og klare toiletbesøg. Men jeg kan måske ikke selv få døren op, for selvhandicaptoiletter har mange gange dørpumpe og det er jo helt skævt ikke! Såaftaler jeg med hjælperne, at de åbner og sætter armlænene fast så jeg kan nå111

dem og hvad jeg nu ellers skal bruge. Og så står de bare uden for døren, så jeger fri for at låse. Når jeg så er færdig, så får jeg min hund til at gø og så vedde at jeg er færdig. I stedet for at skulle banke på eller råbe: ”Jeg er færdig…”(latter).Der er lidt mere værdighed over det.4,16… det er et fantastisk godt supplement til en værdig måde for mig og en godmåde for hjælperne, ved at man selv kan klare nogle af de trivielle ting. Jegsyntes det er sådan lidt mere… rart.Fie 4,09 … f.eks. det bruger jeg faktisk rigtig meget, uden for butikker hvor der er ettrin op, i stedet for at man skal side og vinke og prøve at få kontakt med butiksejeren,kan man få hunden til at gø. For at få opmærksomhed på den måde,så er der nogle der kan komme ud og hjælpe en ind eller betjene en udenfor.Informant side Servicehunden gør livet lidt sjovereAnn 4,37 … mødtes i min frokostpause med en af de andre servicehundebrugere, hvorvores hunde leger. Det er den allerbedste leg de har. De leger på en helt andenmåde sammen, end de gør med andre hunde og man bliver så glad i låget(latter) af at se dem, fordi de virkelig hygger.5,46Bo 6,216,386,41Clara 6,116,22Jeg syntes måske, at han gør livet lidt sjovere… det kan godt være lidt irriterendeat have en hjælper til at skulle hjælpe sig hver gang.(betydning af at have en servicehund). Det betyder da rigtig meget. Jeg har enmasse glæde ud af det...(mere livsglæde) Jo det tror jeg måske også, den gør helt sikkert. Jeg vedikke, jeg har altid haft livsglæden (griner).Det er ikke sådan, at jeg har siddet i et hjørne og været depressiv, men dethavde de ellers lovet mig, at det kommer på et tidspunkt, det har jeg ikke,men det kan også være, at det har hjulpet med den der (nikker mod hunden).At man har haft noget og give sig til, når det kom så hurtig, efter at jeg havdeværet indlagt. For jeg fik hende i november, hvor jeg blev udskrevet i februar,så det er jo gået hurtigt.Min livskvalitet er da klart blevet højnet, efter at jeg har fået hende, det er denda helt sikkert også på den måde, at der altid er en, som er glad, og som vil endet bedste og som synes, man er den sejeste person i hele verden. Det er jofedt, at der altid er en, der er glad og som altid siger: ”Hvad skal vi nu?” Baresynes at man gør alting skide godt. Det er da rart. Hvis man er lidt i dårligthumør, så er det lidt svært, at blive ved med det, når der sidder sådan en gladhund og slikker en på næsen. Så tænker man, nå ja det er måske ikke så slemt.På den måde betyder det da enormt meget, at der altid er en der allerhelst vilvære sammen med dig.Jeg synes helt klart, at jeg har fået et mere, hvad skal man sige indholdsrigtliv nu, fordi hun skal beskæftiges, det må man ikke glemme. Det er fint nok,at hun kommer ud og går tur og hun er med på alle de steder, hvor jeg kommer.Hun skal også plejes og beskæftiges, fordi hun er en klog hund, så hvishun ikke får nogle mentale udfordringer, jamen så bliver hun sværere at arbejdemed. Det gør så også, at når jeg giver hende noget mentale udfordringog søger for, at der, i hende øjne sker, interessante ting omkring mig, jamenså bliver jeg også sjovere for hende at følge. Fordi så tænker hun, at der skernogle rigtig sjove ting omkring hende, når C er der. Hun er fandeme værd atfølge, havde jeg nær sagt. Det er sådan, man skal have hunden til at tænke. Athunden gerne vil gøre tingene, i stedet for, at det bare er noget den gør, fordi112

den ved at hvis den ikke gør det, så kommer der et alternativ, der er megetdårligere. Fordi hvis hunden har lyst, så bliver samarbejdet meget bedre. Hunfylder meget i mit liv og jeg har det sådan lidt, at jeg egentlig ikke ved, hvadder har været på hendes plads, før jeg fik hende. Der har jo været et ellerandet, det er jo klart, men jeg har bare svært ved at finde ud af, hvad det var.Altså, hun fylder jo kun positivt vil jeg sige.Dan 5,46 ... jeg syntes det både er en spændende og sjov konstellation... ... der liggernoget, der godt kan tricke mig lidt sådan, hvor man siger, det er sgu smart dether, det er noget der fungere, og det har jeg en god oplevelse med…Fie 3,096,19Gorm 5,347,017,18Det var hårdt og det tog omkring et års tid, men jeg trappede fuldstændig udog tog kørekort. Så jeg har bil i dag (ler). Det var helt klart hunden, der gjordeat jeg lige som følte at jeg havde styrken til at sætte mig udover det der ogkomme ud af medicinen og blive så aktiv. Så det er i hver tilfald dens skyld.Det er en solstråle historie.(Servicehundens betydning)... Glæde tror jeg, det er, det jeg sådan umiddelbarttænker på, når jeg tænker på det at have servicehund. Den praktiskehjælp selvfølgelig, men også bare glæde, hvis man har en dårlig dag og altingdriller og det hele bare er øv-agtig. Man kan bare ikke være ked af det nårman har en hund, den laver sjove ting og tager sig selv i halen og løber rundt,slår kolbøtter. Hvis man sidder her hjemme alene og ser en film og måskegriner lidt, så ligger den og sover, men samtidig begynder at logre med halenfordi den kan høre at jeg er glad. Den er en rigtig, rigtig god glæde i hverdagen.Det betyder rigtig meget, det gør det og så netop at den får en til at væremeget mere aktiv, selv når det er rigtigt surt, så kommer man sku ud og fårbrugt nogle kræfter og når man kommer hjem igen, så synes man faktisk atdet var okay (ler glad). Så slemt var det heller ikke, så det betyder meget. …Ja, glæde (ler glad) kærlighed (ler igen).(han)… får mig til at virke mere positiv. Hele tiden være positiv… det ersådan set yderst sjældent, at jeg tænker i negative retninger. Jeg prøver atvende det til det positive…I: (Så han påvirker altså dit humør)Ja! Nu lige inden I kom der lå vi nede på gulvet og rodede rundt og drilledehinanden lidt. Det sker næsten to gange i døgnet, at jeg hopper ud af kørestolenog lægger mig nede på gulvet og så skal der leges eller også..]. Den tøj -klud der ligger derovre, vi når lige at komme ind, så skal han storme det helerundt hér. Og der er ballade i ham, når vi er herhjemme. Det gør mig megetglad.Man skal hele tiden være positiv, når man kommer med sine kommandoer oggøre det på den rigtige måde. Men inde i sig selv kan man godt tænke noglegange: ”Arh… kunne du ikke bare lige fise uden for”, eller noget andet ikke!Men stort set så sørger han for, at man er glad hele tiden.Han er den der sørger for, at jeg er positiv, det er han!Hanne 10,42 Jeg er helt vild med hunde, så bare det at have en hund, er jo fedt. Og så samtidigat have en hund, som ikke bare er en hund, men som er en hjælp, det erjo alt i en. Så kan du dårligt få det bedre… det er jo optimalt…Informant side Indhold i hverdagenEmil 5,14 Det er et engagement for resten af hundes liv. Det kan ikke sammenlignesmed at have et barn, for det er jo endnu større engagement ikke! Men det erda lidt derhen af. Du er så tæt knyttet til den. Men for mig… jeg har aldrigværet i tvivl om og aldrig et øjeblik tænkt, at det ville da også være nemmere,113

hvis man ikke havde hund. Men man skal bare være klar over, at det er enstor opgave, man tager på sig. Men det er en del af hendes funktion, for hungiver én et formål med at være til, mere eller mindre. Det er jo ikke mit enesteformål med at være til, men det giver en dimension.7,06Hvis jeg ikke havde haft hende… man kan sige i den periode jeg fik hende ogårene efter, der havde det jo nok..] Altså rent psykisk, der havde det væretmeget ensom for mig. Der ville jeg meget nødig ikke have haft den. Men deter sådan lige i den specielle situation. I hverdagen er hun jo altid, for manbruger en del tid på hende, hun fylder en del, og hun fylder noget i min hverdag.Så min hverdag ville have set noget anderledes ud, fordi de par timer jegbruger om dagen på hende, de ville jo falde væk. Så ville jeg se fjernsyn ellersådan noget spændende noget i stedet for. Min hverdag havde jo helt sikkertset anderledes ud. ... Selvfølgelig ville jeg havet kunne klare mig uden hende,men så havde det bare set anderledes ud, og absolut ikke til det bedre, vil jegpåstå.Informant side Mere livskvalitetClara 6,09 Min livskvalitet er da klart blevet højnet, efter at jeg har fået hende, det er denda helt sikkert også på den måde, at der altid er en, som er glad, og som vil endet bedste og som synes, man er den sejeste person i hele verden.Emil 7,067,23Hvis jeg ikke havde haft hende… man kan sige i den periode jeg fik hende ogårene efter, der havde det jo nok ...] Altså rent psykisk, der havde det væretmeget ensom for mig. Der ville jeg meget nødig ikke have haft den. Men deter sådan lige i den specielle situation. I hverdagen er hun jo altid, for manbruger en del tid på hende, hun fylder en del, og hun fylder noget i min hverdag.Så min hverdag ville have set noget anderledes ud, fordi de par timer jegbruger om dagen på hende, de ville jo falde væk. Så ville jeg se fjernsyn ellersådan noget spændende noget i stedet for. Min hverdag havde jo helt sikkertset anderledes ud. Plus at hun, som jeg siger, har nogle funktioner, hvor jegskulle have fundet nogle andre til at passe de funktioner måske. Selvfølgeligville jeg havet kunne klare mig uden hende, men så havde det bare set anderledesud, og absolut ikke til det bedre, vil jeg påstå. Rent funktionsmæssigtville jeg da godt kunne klare mig uden hende, men der ville bare være nogleting, der er mere besværlige. Hun sparer mig for nogle forflytninger og nogetslid i min skulder. Den gang jeg kom til skade ødelagde jeg også min højreskulder, så den er følsom. Ja, så ville jeg jo bare have mere ondt i højre skulder,men det kan man jo godt leve med, så får man bare lidt mere medicin ogsådan noget (latter). På den måde… selvfølgelig havde jeg kunnet leve uden.Det havde bare ikke været ligeså godt.… jeg kan huske, jeg også var ude at lave et foredrag om det i forbindelsemed servicehunde. Der kaldte jeg hende også et stykke livskvalitet. Det viljeg absolut mene. Det er livskvalitet på fire ben, jeg har fået. Det er der ingentvivl om. Hun giver mig absolut noget mere livskvalitet.Fie 7,29 Det kan jeg kun tilslutte mig, fordi det giver bare ..] Jamen det er et helt andetliv. Jeg ville slet ikke være så aktiv og udadvendt og være med i så mangeting. Jeg er med i bestyrelser og foreninger og alt muligt frivilligt arbejde. Detville jeg slet ikke have overskud til eller lyst til hvis jeg ikke havde hunden,der satte mig i gang i hverdagen. Der kan intet siges nok positiv.Hanne 4,19 Det er det, jeg så godt kan lide, det er stadigvæk en hund, selv om den er godtopdraget. Det er ikke en eller anden skide robot, nu skal vi den vej, nu skal vitrykke på den knap. Jeg ville dø, hvis der ikke var en eller anden udfordring idet. Så kunne man lige godt få en eller anden robot, der kunne udfører alle de114

der ting. Det er lige præcist, fordi det også er et dyr, som har sine egne tankerog går sine egne veje. Han er der for en, der er en, du kan give et kram ellerkan nusse lidt i pelsen. Han er ligeglad om klokken er ti om aftenen eller dener to om natten, han skal nok gøre det for dig. Det er ikke en hjælper, derkræver nat betaling, han er der bare hele tiden. Det er enormt dejligt, mantænker ikke over, om man behøver den der ting lige nu, for man ved bare, athan vil enormt gerne gøre det. Han syntes, at det er fedt at få lov til at hentenoget, han tænker ikke, har hun smidt det der for hundrede og syttende gangeller tabt den, den vil jeg gerne hente. Der er dejligt syntes jeg, at man ikkebehøver ...] fordi jeg har dårlig samvittighed over at bede hjælpere om det,men hvis de skal gøre det samme tyve gange inden for et eller andet, sige åhja. Det er bare noget andet, når det er hunden, ja så gør man det med detsamme…6,22Men der er stadigvæk den der almene holdning til, at når man er handikappet,så skal man hele tiden have en hjælper omkring sig, man kan stort set ingentingselv, kan stort set heller ikke tale. Den holdning er stadigvæk desværremeget udbredt ikke? Og hovedet det fejler sikkert også noget. Så på den mådeer det ligesom med til at bevise, jamen hov, selv om hun sidder ned, så kanhun altså godt en masse ting selv. Så folk de ikke bare tror, at man er en elleranden hjælpeløs grønsag. Så det er med til at ændre folks måde at se dig på…115