5] Stanley Cavell, Contesting Tears, University of Chicago Press,1996 p109;George M Wilson, Narration in Light, Johns Hopkins UniversityPress,1986, p125.6] Cavell, 1996, p817] Ophuls' brilliance of craft shows in the way he gives us our firstsight of Lisa, dwarfing the actress's height by framing her face at thebottom of the window through which she gazes into the removals van.8] And attempting to manage a cigarette. This opening shotestablishes smoking as a motif. Throughout the dialogue theforeground of the image is dominated by the white-gloved hand inwhich the one of Stefan's friends nearest the camera holds acigarette. Thereafter few of the men of the film are without <strong>som</strong>ethingto smoke in their hands or in their mouths. (John the manservant andLisa's young Lieutenant in Linz are the notable exceptions.)Cigarettes recur through the film as emblems of enslavement andunfulfilled appetite. At the start Stefan is a chain smoker. By the endhe seems to have found <strong>som</strong>ething to displace the habit. It is possiblethat the smoking motif was Ophuls's way of implicating himself withthe men of the film and specially with Stefan. To judge fromphotographs Ophuls was quite a smoker and according to a numberof reports he was quite a womaniser.9] I am adopting 'Staircase One' and 'Staircase Two' to identify thefirst and second of the repeated pair because it would be a distortinginaccuracy to describe them as the first and second of the staircaseshots. It is a vital fact that Staircase One is already the repetition of afamiliar setting.10] For the record, their song is 'Nur für Natur' from the operetta 'DerLustige Krieg' (The Merry War) by Johann Strauss II - worthspecifying in order to correct a misunderstanding propounded byVirginia Wright Wexman and taken up by Susan M. White in her book'The Cinema of Max Ophuls' (Columbia U.P., 1995), that the film'contains not a single word of German'. Both writers give a lot ofweight to this strange assertion. The film presents a riotouspatchwork of languages and accents, and it incorporates plenty ofGerman words. There may be food for thought in the choice of aGerman word for fire - 'brand' - as the surname for Lisa's Stefan.11] Of course it would have been a formidable task to find <strong>som</strong>ethingfor her to say that would not have caused an explosion at the BreenOffice, but Ophuls and Koch were equal to formidable tasks.Udskriv denne artikel<strong>Gem</strong>/åben denne artikel <strong>som</strong> <strong>PDF</strong> (? Kb)<strong>Gem</strong>/åben <strong>hele</strong> <strong>nummeret</strong> <strong>som</strong> <strong>PDF</strong> (??? Kb) forrige side | næste side<strong>16</strong>:9, september 2003, 1. årgang, nummer 3til toppen | forsiden | tidligere numre | om <strong>16</strong>:9 | kontakt | copyright © 2002-2003,<strong>16</strong>:9. Alle rettigheder forbeholdes.
September 20031. årgangnummer 3gratisforsiden | indholdsfortegnelsen forrige side | næste sidePræterea censeo ...Af PSEUDOLUSOm beregning af spildtidDen ultimative arrogance - eller den definitive anmeldelse? Intetophidser tilsyneladende det læsende publikum mere, end nåranmelderen indrømmer at være gået før tiden. Har forladt biografen, førfilmen er slut.På det menneskelige plan er reaktionen letforståelig. " - Hvad fandenbilder han sig ind? Han er på arbejde. Vi andre kan sgu´ da ikke baregå hjem, når det passer os." Bag raseriet sporer man også en slet skjultmisundelse over, at nogen tager sig godt betalt for at sidde og se filmmidt på dagen! Derfor må man <strong>som</strong> minimum forlange, at kroppen er tilstede, og at den lider det, den skal lide. I sit ansigts sved skal densidde igennem endeløse, tåbelige re-makes af splatterfilm, der varutålelige også ved den forrige re-make. Den protestantiske etik lever ibedste velgående. Vejen til frelse går gennem lidelse.Altså - højdepunktet af arrogance? Nej, ikke lige netop. For det førsteer det ikke arrogance, <strong>som</strong> får anmelderen til at afsløre, at han gik efteren time. Han kunne bare holde sin kæft, ingen vil opdage det, lige medundtagelse af de tre-fire kolleger, <strong>som</strong> sidder rundt om i mørket. Og ermisundelige eller bare for dovne til at lette røven. Men nu gør han detaltså. Går til bekendelse. Og mere præcist kan man ikke udtrykke sitmishag. Filmen var ikke ulejligheden værd. Derfor gik jeg. Medmindrehan er sadist, der elsker at ophidse sine læsere til apopleksi, er der taleom eksemplarisk forbrugervejledning.Sjældent billede af skribentenPseudolus.Om Præterea censeoPræterea censeo er et fast indslag i<strong>16</strong>:9. Her får skiftende skribenterspalteplads til - under pseudonym - atkomme med mere eller mindreseriøse ud- og indfald mod alle sideraf filmens verden. En skøn<strong>som</strong>blanding af ucensurerede krigs- ogkærlighedserklæringer. Ordet er frit ...Hvordan kan han vide, at den ikke forvandles til et mesterværk isamme øjeblik, han forlader salen?Det gør den ikke. Af to årsager. En anmelder, <strong>som</strong> er sin løn værd,forlader ikke en film, <strong>som</strong> blot et splitsekund har antydet, at den har enanden agenda. At den har planer om at overrumple tilskueren. Ikke vedhjælp af en snedig dobbeltslutning, chokerende stunts eller at det storelærred splintres i split-screens. Det er banalt og vil aldrig kunne reddeen film. Vi taler om de sjældne film, hvor de kompositoriske regler,beskueren forventer overholdt, raffineret suspenderes og erstattes afen anderledes, dristig æstetik.For det andet: En dum film er og bliver en dum film. Den afslører sigselv inden for de første tre-fire minutter, <strong>som</strong>metider kan den skjule sintarvelighed bag en raffineret fortekst, men når den er færdig, er filmendet også. Filmscener optages i forhold til kontinuitet i vilkårligrækkefølge, slutscenen kan udmærket kan være filmet <strong>som</strong> den første.Og vice versa. Af samme grund er det uden mening at antage, at enfilm bliver bedre i takt med at den skrider frem. Den bliver barelængere.Igen taler vi form ikke indhold. Hollywood-dramaturgien fastsætterganske vist i mange tilfælde begge dele. Formen angives af manuallignendeanvisninger med akt-opdelinger, konfliktpunkter og"afgørende begivenheder", og indholdet tager i så vid udstrækning til