Gem/Ã¥ben hele nummeret som PDF - 16:9

ved. Hendes blik røber ikke misbilligelse eller undren, men ømhed. Hunelsker ham for hans løgne, hans bestræbelser på at holde hendelykkelig og i live.På samme tidspunkt bliver Alex bevidst om, at han selv har lært nogetaf løgnen. Som det indledende citat fortæller, konstruerer han et bedreog mere positivt DDR – det, han gerne selv ville have levet i. Nokskaber han en falsk virkelighed, men han gør det ved at (gen)findefortidens potentiale. Herefter kan han gå fremtiden i møde på fasteregrund under fødderne. Rigere på historisk bevidsthed og identitet.Når Good Bye Lenin ikke bliver excessiv sentimental i scener, som denjust beskrevne, skyldes det afdæmpede filmiske virkemidler, ethumoristisk og veldrejet manus samt et godt skuespillerensemble.Særligt Daniel Brühl (Alex) og Katrin Sass (moderen) brænder igennemog er troværdige, men også Maria Simon, der spiller søsteren Ariane ergod både som ossie og wessie. Hun kan i øvrigt også ses i Hans-Christian Schmids nye Lichter (2003).Humor og alvorGood bye Lenin er (med få undtagelser) ikke bemærkelsesværdig ibilledæstetisk henseende, men den er interessant i sinsammensætning af ’fiktive’ og ’autentiske’ billeder. Vi har dels filmensegne billeder. Filmens nutid (1989/90); enkelte scener fra 1978, hvorfaderen er afhoppet til Vestberlin; og falmede smalfilmoptagelser frasommerhuset, da Alex og Ariane er børn. Dels bruger filmen enmængde autentisk materiale: Gamle aktualitetsudsendelser ognyhedsklip fra DDRs statslige TV; velkendte billeder fra tiden omkringmurens fald; og børneprogrammet Der Sandmann.De autentiske billeders integration i filmen er primært motiveret af, atden sengeliggende Christiane gerne vil se TV. Da Alex jo ikke bare kantænde for apparatet uden at blive afsløret, optager og redigerer hansammen med kollegaen Denis (Florian Lukas) falskenyhedsudsendelser, der til forveksling ligner DDR-tidens ’AktuelleKamera’. I disse bruger Alex og Denis de autentiske billeder, der dogsættes ind i noget alternative sammenhænge. Et humoristisk eksempeler, da moderen har været nede på gaden og der, til sin forbavselse,mødt en tilflytter fra Vesttyskland. Der opstår således akut behov for enforklaring, og Alex laver derfor en udsendelse, hvor historien vendes påhovedet: DDR har åbnet sine grænser for asylsøgere fra vesten.Mennesker, der har fået nok af videoer, villaer og anden overfladiskvelstand – og nu ønsker at være en del af det socialistiske fællesskab.Som billedmæssig dokumentation anvender Alex klip af befriedeøsttyskere, der i oktober 1989 vælter ind over de før lukkedegrænseovergang til Vestberlin!Det er umuligt at holde lattermusklerne i ro i scener som ovennævnte,men som i de fleste gode komedier har latteren også i Good bye, Leninen mere alvorlig side. Problematikken omkring historiekonstruktioner ogmanipulation.Billeder lyver 24 gange i sekundetWolfgang Becker berører problemfeltet i diverse interviews. Temaernehistorieforfalskning og fordrejning af aktuel virkelighed er ikke dukket opbag om ryggen på filmholdet. Becker siger meget præcist: ”Manbenutzt die gleichen Bilder und setzt sie in einen anderen Kontext miteinem anderen Kommentar und schon begegnen wir einer völligverdrehten Wirklichkeit. Es heisst nicht zufällig, Film sei die Lüge 24Mal in der Sekunde. Was ist der Wahrheitsgehalt von Bildern(...)“ (Kinofenster 02/2003).