ReproManagement - sund fornuft - LandbrugsInfo

RådgivningskonceptReproManagement

KolofonRådgivningskoncepttil ReproManagementRedaktionI projektgruppen har desudendeltagetFølgende har bidraget med test afmateriale til kapitel 5 og 6LayoutGrafisk bearbejdelseFotoSøs Ancker, Dansk KvægTorben Nørremark, Viking DanmarkAnders Fogh, Dansk KvægKaren Helle Sloth, AgrotechMarlene Trinderup, AgrotechMælkeproducenterJørgen Baisgård, NøragerMorten Hansen, VråErik Gert, GørløsePer Vestergaard, VildbjergEbbe Ellemann, AarupKvægkonsulenterTonny K. Andersen, AgriNordJens Meldgaard, LandboNordLone Andersen, GefionKarsten Jensen, Heden & FjordenInger Marie Antonsen, CentroviceAvlsrådgivere, Viking DanmarkLars KlosterBjarke Kudahl KristensenKenneth ByskovMads FjordsideJakob V. AndersenDyrlægerErik Valbjørn, Nørager DyrehospitalKaren Margrethe Kyster, Midtvendsyssel DyrlægerKatrine Boel, Dyrlægegruppen LaugøBirgit Olesen, Aulum-Vildbjerg DyrlægerneJesper Sønderby, Glamsbjerg DyreklinikInseminører, Viking DanmarkGunnar Steen NielsenBrett Joseph YanzSvend FinkJens MølgaardCarsten Vest HansenInger Camilla Fabricius, Dansk KvægHenrik Svith, Dansk KvægJens Tønnesen, DLMISBN 978-87-91566-36-3December 2009> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Intro | Side 1

ForordSiden udarbejdelsen af Vidensyntese Reproduktion (Rapport 113, 2006) er der gennemførten række reproduktionsprojekter. Disse projekter har dels resulteret i mere videnom hvilke ernærings-, sundheds- og managementmæssige faktorer, der har betydningfor reproduktionen og i hvilken grad. Dels er der lavet en række nye reproduktionsudskriftertil daglig styring og vurdering af opnåede resultater.‘Rådgivningskoncept til ReproManagement’ er en praktisk orienteret vejledning, somgør den opnåede viden anvendelig i besætningerne, og som kan bruges af mælkeproducenterog rådgivere.Målet med at bruge hele eller dele af vejledningen er at forbedre reproduktionseffektiviteteni den enkelte besætning. En synliggørelse af mulige samarbejdsflader mellemkvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør har desuden været et vigtigt elementi opbygningen af materialet.Når der opstår reproduktionsproblemer i en besætning, kan årsagerne oftest findessom en kombination af flere, forskellige faktorer, fordi den hunlige frugtbarhed påvirkesaf både avl, ernæring, sundhed og management. Dette har forskellige økonomiske konsekvenser.Derfor har det været nødvendigt at inddrage og synliggøre materiale ogværktøjer, som er udarbejdet af andre fagområder inden for Dansk Kvæg og ForskningscenterFoulum.Tak til projektets følgegruppe for test af materiale, og tak til kollegerne ved Dansk Kvæg,Viking Danmark og Agrotech, som har bidraget til processen under udarbejdelsen afReproManagement – sund fornuft.Skejby, december 2009Projektleder Søs AnckerKonsulent, Team Reproduktion og Avl> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Intro | Side 2

IndholdSideIntroduktion til materialet........................................................................................4 - 5Kapitel 1Kapitel 2Kapitel 3Kapitel 4Kapitel 5Kapitel 6Strategi ........................................................................................................... 1Har du en strategi – og kender du konsekvenserne? ........................2 - 7Udpeg indsatsområder................................................................................. 1Vejledning til Reproudskrift – køer og kvier .........................................2 - 5Reproudskrift, køer.............................................................................6 - 7Reproudskrift, kvier................................................................................. 8Vejledning til ReproDagsliste – køer og kvier....................................9 - 13Udskrift, ReproDagsliste Køer......................................................14 - 17Vejledning til ReproDagsliste – kvier.................................................18 - 20Udskrift, ReproDagsliste Kvier.....................................................21 - 22Vejledning – Kønssorteret sæd Kvier................................................23 - 25Udskrift Kønssorteret sæd Kvier......................................................... 26Prioriter indsatsområde................................................................................ 1Prioritering af indsatsområde – hvordan gør man?............................2 - 4Skemaer til prioritering af indsatsområder....................................5 - 7Sæt mål for indsatsområder........................................................................ 1Indfri din reproduktionsstrategi..............................................................2 - 5Indberetning af mål i Dyreregistrering....................................................... 6Udpeg punkter til handlingsplan................................................................. 1Tjeklister – oversigt...............................................................................2 - 10- Lav insemineringsprocent, køer- Lav drægtighedsprocent, køer- Lav insemineringsprocent, kvier- Lav drægtighedsprocent, kvierFaktablade – oversigt...........................................................................11 - 46Vejledning til Tjeklister og Faktablade ..................................................... 47Handlingsplan – opfølgning på plan og mål.............................................. 1Skema til udfyldelse af handlingsplan...................................................2 - 3Eksempel på udfyldt handlingsplan............................................................ 4> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Intro | Side 3

Kapitel 1StrategiBaggrundMælkeproducenten har brug for en overordnet strategi for reproduktionsarbejdet i besætningenfor at sikre den ønskede indskiftning af kvier, under hensyntagen til staldkapacitet,sundhedsniveau og kvoteudnyttelse. Avlsrådgivere, dyrlæger og kvægkonsulenter har brugfor et redskab, som, over for mælkeproducenten, kan demonstrere konsekvensen af atvælge én strategi frem for en anden.Ikke alle forstår nødvendigvis det samme ved ‘Strategi’, da der kan være forskel på dentidshorisont, man snakker ud fra. Sørg for at blive enige om, hvilken definition I diskuterer påbaggrund af!• Tidshorisonten for en valgt strategi kan være fem år eller mere. Værktøjet ‘BrugervenligSimherd’ er udviklet til at håndtere dette. Baseret på besætningsdata afvikles ensimulering, så man kan sammenholde det økonomiske resultat af den valgte strategi medresultatet af en anden strategi.• Det er relevant for mælkeproducenten, at kunne se de umiddelbare konsekvenser afden valgte strategi. Værktøjet ‘Besætningsprognose’ kan udføre en besætningsspecifikfremskrivning (1-2 år), når sigtet er den valgte strategi.• Ved at anvende kønssorteret sæd (KSS), kan kviekalvene, som skal bruges til udskiftning,produceres af færre køer og kvier. Anvendelsen af kønssorteret sæd i besætningen åbnernye muligheder. Men selvom der er åbenlyse, økonomiske fordele ved at få kviekalve,skal omkostningerne stå mål med indtægterne.VærktøjerBrugervenlig SimherdWeb-baseret løsning, som testes efteråret 2009. Projektet slutter til årsskiftet, så der forventesat være et produkt tilgængeligt i 2010 via en form for brugerbetaling. Interessantesimuleringer kræver omhu og omtanke. Modellen kører ’ansvarsfrit’, selv om der vælges’irrelevante’ værdier for beslutningsvariablerne og resultaterne dermed bliver absurde.Tolkning af resultaterne kræver en betydelig indsigt i de simulerede forudsætninger.BesætningsprognosenMed en prognose kan du fremskrive besætningens dyreomsætning, mælkeproduktion,kødproduktion, kvoteudnyttelse og foderbehov. Desuden kan du beregne konsekvensen afforskellige strategier inden for reproduktion, ydelsesniveau, antal dyr og kvotekøb. Programmeter tilgængeligt i Bedriftsløsningen.Kønssorteret Sæd – regnearkEt regneark til vurdering af de økonomiske konsekvenser af, at anvende kønssorteret sæd ibesætningen. Ønskes besætningsspecifikke resultater med besætningsspecifikke forudsætninger,kan man foretage disse ved hjælp af regnearket. Under Landbrugsinfo > Kvæg > Avl >Kønssorteret sæd får man adgang til regnearket.KommunikationNår der skal diskuteres reproduktionsstrategi i den enkelte besætning, bruges kvægkonsulent,dyrlæge eller avlsrådgiver som sparringspartnere.• HUSK, at det er vigtigt for de rådgivere, der eventuelt ikke er inddraget i diskussionen, athave kendskab til den strategi, som er besluttet i besætningen.Eksempel: Avlsrådgiver og mælkeproducent har besluttet, at kvierne skal kælve 24 mdr.gamle. Kvægkonsulenten ved det ikke, så fodringen er ikke tilrettelagt, så det er opnåeligt.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 1 | Side 1

Kapitel 1Har du en strategi – og kender du konsekvenserne?Sådan kendetegnes en god strategiEn strategi er langsigtet planlægning, som fører til eller mod et mål. Enhver virksomhed– stor som lille – har behov for en stra tegi. Den er den klare stjerne forenden af tunnellen som både ledelse og medarbejdere forfølger. Det vigtigsteer, hvordan strategien anvendes i dagligdagen – helt praktisk.At lave en strategi er sådan set ikke så indviklet. Det svære ste er at få den til atfungere som en rettesnor for alle i den travle dagligdag. Den skal være forståetaf alle på bedriften – fra eleven til driftlederen og ejeren. Den skal være forståetaf alle de rådgivere, som er involveret i bedriften. Og når samfundet omkringvirksomheden forandrer sig, så skal man huske, at strate gien skal følge med(figur 1).Robust over for ‘modvind’ og småkriser.Vedholdende og langsigtet.Åben for øjeblikkets mulighed, idé og ændring.Fleksibel og smidig.Figur 1. En god strategi. Kilde: Justeret efter Det Naturvidenskabelige Fakultet, AarhusUniversitet, 2007.På den enkelte bedrift vil der typisk være en Bedriftsstrategi, og samtidig kander eksempelvis være en Reproduktionsstrategi. På den måde kan begrebetstrategi risikere at virke lidt diffust. Reproduktionsstrategien er altså ét af fleremidler til at opfylde den overordnede Bedriftsstrategi. Eksempler på reproduktionsstrategierer: forlænget laktation, anvendelse af kønssorteret sæd, atkvierne skal kælve 24 måneder gamle.Når reproduktionsstrategien er fastlagt og kommunikeret ud, er det vigtigt, atman i det daglige arbejder efter nogle præcise målkriterier, som ud trykker, hvadder skal opfyldes for at strategien kan gennemføres. Eksempler på præcisemålkriterier er insemineringspct., drægtighedspct. og kviernes daglige tilvækst.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 1 | Side 2

Frekvensen af behandlinger for yverlidelser og celletallet steg med stigendekælvningsinterval.Frekvensen af køer med behandlinger for fordøjelseslidelser, ketose og kælvningsfebersteg også med stigende kælvningsinterval. Disse problemer opstodformentlig som følge af, at køerne kom i for godt huld ved stigende kælvningsinterval.Resultaterne af 70 dages forlænget laktation for 1.kalvs og for alle køer viste etforringet afkast, især opgjort pr. årsko. Såvel indtægten fra mælk som kød blevmindre ved udskudt insemineringsstart. Tabet er mindre, når insemineringsstartkun udsættes for 1.kalvs køerne. Forudsætningerne for succes er flade laktationskurverog en god reproduktion / kælvekvier nok.Betydning af stigende insemineringspct. ved forskellige strategier (Østergaard,2008; Ancker et al., 2008)Resultater viser stigende dækningsbidrag med stigende reproduktionseffektivitet.Dog mindskes gevinsten, desto bedre udgangspunktet er. Resultaterneaf en øget insemineringspct. blev kun påvirket i meget begrænset omfang vedændret udskiftningsstrategi. Resultaterne af en øget insemineringspct. er mindre,når der anvendes kønssorteret sæd.Økonomisk betydningved insemineringsstart 35 dage efter kælvningDen økonomiske betydning af reproduktionseffektivitet på dækningsbidragetpr. årsko blev beregnet under typisk gældende danske forhold i 2008 for enkonventionel besætning med køer af stor race.Forudsætninger:• Insemineringsstart på 35 dage efter kælvning• Insemineringsslut på 13,0 og 11,1 måneder efter kælvning for hhv. højtydendeog lavtydende køer• Insemineringspct. på 50• Drægtighedspct. på 36.Resultaterne for besætningen med en drægtighedspct. på 36 viste, at dækningsbidragetsteg med 670 kr./årsko (4,5 pct.), når insemineringspct. blev øgetfra 30 til 50.Beregninger fra 2009 viser også stor økonomisk virkning af drægtighedspct.og især af insemineringspct.. Beregningerne blev gennemført med udgangspunkti en modelbesætning på190 årskøer og en ydelse på 9.300 kg EKM.Modelbesætningens drægtighedspct. ligger på 41 pct. Den økonomiske effektaf stigende insemineringspct. blev undersøgt for modelbesætningen, samt veden drægtighedspct. på henholdsvis 35 pct. og 60 pct. En fjerdedel af de danskemalkekvægbesætninger har en drægtighedspct. under 35 pct.Resultaterne i figur 2 viser et aftagende merudbytte ved stigende insemineringspct. I modelbesætningen findes en forskel i DB pr. årsko på 1.341 kr. mellemhøjeste og laveste insemineringspct. Tilsvarende findes en forskel i DB pr.årsko på 855 kr. mellem den højeste og laveste drægtighedspct.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 1 | Side 4

Dækningsbidrag per årsko96009400920090008800860084008200800078007600740010 20 30 40 50 60 70 80InsemineringsprocentBlok 1 Blok 2 Blok 3Figur 2. Dækningsbidraget ved stigende insemineringspct. i modelbesætningen (blok 1)samt i besætninger med en drægtighedspct. på 35 (blok 2) og en drægtighedspct. på60 (blok 3). Kilde: Beregninger foretaget af Østergaard, S. (DJF) i 2009, på baggrund afopgørelse af reproduktionsresultater på kvægdatabasen (Ancker et al., 2008).Resultaterne er opgjort som langtidseffekter, dvs. at i de første år vil resultaternevære mindre i praksis. Omkostninger til eventuel ekstra arbejdstidfor at opnå forbedringerne, indgår ikke i beregningerne.I materialet fra 2008 (Østergaard), blev betydningen af insemineringspct.’endesuden undersøgt i forhold til henholdsvis en alternativ udskiftningsstrategi,fladere laktationskurve, forlænget laktation til 1. kalvskøerne og brug af kønssorteretsæd.Begrænset påvirkning af ændret udskiftningsstrategiResultaterne af at øge insemineringspct. var stort set de samme, selvomkøernes laktationskurver var 15 pct. fladere eller 1. kalvskøernes insemineringsstartblev udskudt fra 35 til 140 dage efter kælvning (forlænget laktation).Når udskiftningsstrategien blev ændret således, at udskiftningspct.’en blevfastholdt i stedet for at holde insemineringsperioden fast, medførte en stigendeinsemineringspct. en lidt mindre stigning i dækningsbidraget. Dette skyldes enkombination af mange forhold herunder især, at overskuddet af kælvekvier blevmindre, når udskiftningspct.’en blev fastholdt.Betydning af kønssorteret sædNår der blev skiftet til brug af kønssorteret sæd til den bedste halvdel af kvierneog køerne, viste resultaterne en markant mindre betydning af en øget insemineringspct.En gevinst ved øget insemine ringspct. i besætninger, der brugerkønssorteret sæd skyldes primært, at overskuddet af kælvekvier stiger så meget,at det økonomisk set vejer tungere end nedgangen i mælkeproduktionen.Følsomhed ved ændrede priserDet blev også undersøgt, hvordan ændrede priser påvirkede de 670 kr. i højeredækningsbidrag, når insemineringspct.’en blev øget fra 30 til 50. Ved 10 pct.lavere pris på mælk, kælvekvier og foder blev resultatet påvirket med hhv.-12 , -11 og +9 pct. Alle de beskrevne resultater er opgjort pr. årsko. Resultaterne indeholder ikke udgifter til de tiltag, som f.eks. ekstra arbejdstid til> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 1 | Side 5

unstovervågning eller investering i udstyr til brunstovervågning, der skal tilfor at opnå forbedringer af reproduktionseffektiviteten. Er reproduktionseffektiviteteni forvejen lav i besætningen, viser resultaterne, at der kan tjenes pengepå endog massive udgifter til tiltag (f.eks. 300 timer a 200 kr. i en besætning med100 årskøer).Betydning af reduceret kælvningsalder (Fisker & Martinussen, 2006)I mange tilfælde vil omkostningerne pr. kælvekvie falde, når man sænker dengennemsnitlige kælvningsalder. Det er især arbejde og staldplads, som mansparer.Stor variation i alder ved 1. kælvningResultaterne fra en opgørelse på Kvægdatabasen i 2008, tog udgangspunkt ialle kvier der blev født i 2003. I alt knap 230.000 af disse kvier opnåede løbestatus,og havde en gennemsnitlig alder ved første kælvning på 27,8 (± 2,7) mdr.Opgørelsen viste således en stor variationsbredde blandt besætningerne, hvor25 pct. af besætningerne havde en gennemsnitlig alder ved 1. kælvning på≥ 28,8 mdr. og 25 pct. af besætningerne havde en gennemsnitlig alder ved 1.kælving på ≤ 26,1 mdr. Noget af denne variationsbredde kan forklares af raceforskelle,men langt fra det hele.Omkostningerne faldt med 1.200 kr. pr. kvieI 2006 blev foretaget nogle økonomiske beregninger af at reducere kælvningsalderen(Fisker & Martinussen). De tog udgangspunkt i, at en kvie sagtenskan kælve 24 måneder gammel og have den samme ydelse som en ældre kvie.Ydelsen i første laktation afhænger nemlig mere af vægten end af alderen vedkælvning. I mange tilfælde vil omkostningerne pr. kælvekvie falde, når mansænker den gennemsnitlige kælvningsalder. Det er især arbejde og staldplads,man sparer. Fisker & Martinussen (2006) fandt, at omkostningerne falder medca. 1.200 kr. pr. kvie (fra 11.097 til 9.918 kr.), når kælvningsalderen sænkes fra 30til 24 mdr.Forudsætningerne var i denne beregning:• Foderpris: 1,30 kr./FE inkl. lager og udfodringsomkostninger (hjemmeavlet ogindkøbt foder)• Tidsforbrug: 2 min./dag de første 3 mdr., 1 min./dag i resten af opdrætsperioden• Løn: 144 kr./time• Værdi af staldplads: 3.000 kr./plads i kalvestalden, 8.000 kr./plads i kviestalden• Afskrivning og forrentning af stald i alt: 8 pct.• Vedligehold af stald: 3 pct.• Forrentning af besætning: 4 pct.Med udgangspunkt i en besætning med en gennemsnitlig kælvningsalder påf.eks. ≥ 28 mdr., og ønske om at sænke kælvningsalderen til gennemsnitligt ≤ 26mdr., kan der sættes ind med forbedringer på flere områder – start inseminering,spredningen på besætningens gennemsnitlige alder ved 1. inseminering,insemineringspct. og drægtighedspct.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 1 | Side 6

ReproduktionsscenarierRelevante reproduktionsscenarierBaggrundAt være bevidst om økonomiske og produktionsmæssige konsekvenser afforskellige reproduktionsstrategier er væsentlige elementer, når bedriftensfremtid skal planlægges. SimHerd er i stand til at foretage disse analyser. Mendet er ikke alle besætninger, der vælger at få gennemført en SimHerd-beregningmed egne data. Derfor er der udpeget nogle typiske scenarier, som oftedukker op, når man diskuterer reproduktion i den enkelte besætning.Disse scenarier er analyseret ved hjælp af SimHerd, og resultaterne kan væremed til at understøtte diskussionen af forskellige tiltag i besætningerne. Resultaternevil helt sikkert også vise nødvendigheden af, at man i nogle besætningervælger at gennemføre beregningen på baggrund af egne data. En diskussionaf resultaterne af de forskellige tiltag, vil desuden motivere til handling iden enkelte besætning.Analyserne i SimHerd er gennemført på baggrund af en modelbesætning.Erfa ringer viser, at når der sammenlignes to scenarier inden for race, vil manse nogenlunde de samme forskelle mellem disse scenarier, som hvis manberegnede de samme to scenarier for en anden race. Derfor er det besluttet,at modelbe sætningen er en holsteinbesætning. Sundhedsniveauet svarer til engennemsnitlig holsteinbesætning i Danmark i 2011, og besætningsstørrelse ogydelsesniveau er lidt over gennemsnittet.Som rådgiver skal man vurdere, om konklusionen fra modelbesætningen ogsåvil holde i den besætning, som man rådgiver i. Hvis man vurderer, at besætningener for langt fra modelbesætningen på et eller flere punkter, som harbetyd ning for reproduktionen, kan konklusionerne af de tiltag, der er gjort imodelbesætningen selvsagt ikke overføres til den ‘rigtige’ besætning. I dissetilfælde kan man vælge at få lavet en simulering i SimHerd, på baggrund afbesætningens egne tal.Supplerende materiale» SimHerd er en computersimuleringsmodel af en malkekvægsbesætning. Udfra besætningens egne forudsætninger og aktuelle forhold fremskriver modellendyrenes produktion og landmandens management.Se mere på www.simherd.comKilde: Materialet om reproduktionsscenarier er udarbejdet i 2011 afSpecialkonsulent Søs Ancker, Videncentret for Landbrug, KvægSeniorforsker Søren Østergaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AUKonsulent Jehan Ettema, SimHerd A/SAvlsrådgiver Torben Nørremark, Viking Danmark– og med indspil fra DLBR-kvægkonsulenter fraCentrovice, Syddansk Kvæg, Landbo MidtØst, Landbo Limfjord, Hedens og Fjordens,Lemvigegnens Landboforening, LandboThy,AgriNord, LandboNord.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 8

ReproduktionsscenarierReproduktionsscenarier – oversigtScenarier ved uændret besætningsstørrelse (1a – 9a)Præsentation af modelbesætningenØkonomiske resultaterProduktionstekniske resultaterScenarier ved besætningsudvidelse med 100 køer (1b, 5b, 6b, 8b, 9b)Præsentation af scenarierØkonomiske resultaterProduktionstekniske resultaterDetaljer vedr. modelbesætningenReproduktionsscenarierne indeholder resultater for:> > Dækningsbidrag pr. årsko> > Dækningsbidrag pr. år> > Antal årskøer og årskvier> > Antal insemineringer og kælvninger> > Antal solgte kvier> > Produceret mælkemængde.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 9

ReproduktionsscenarierPræsentation af modelbesætningModelbesætningen er defineret med udgangspunkt i Benchmarking (VFL-Kvæg, maj 2011), KvægInfo 1929a (Ancker et al., 2008), KvægInfo 1597 samt videnskabelige artikler (se bl.a. www.simherd.com). I nedenstående Tabel 1 seset udpluk af modelbesætningens nøgletal. I afsnittet ‘Detaljer vedr. modelbesætningen’ses en yderligere beskrivelse af de produktionsmæssige forudsætningerog prisforudsætninger.Tabel 1. Nøgletal for modelbesætningen.NøgletalMiddelværdiAktuelt antal køer 207Aktuelt antal kvier 176Udskiftning, pct. 40Ydelse pr. årsko, kg EKM 10.115Start inseminering køer, dage efter kælvning 49Dage fra klv. til 1. inseminering køer, gennemsnit 94Dage fra klv. til 1. inseminering køer, spredning 41Insemineringsprocent, køer, pct. 36Drægtighedsprocent, køer, pct. 42Insemineringsprocent, kvier, pct. 60Drægtighedsprocent, kvier, pct. 55Alder ved første kælvning, mdr. 25,7Tilbageholdt efterbyrd, antal pr. 100 årskøer 10,9Børbetændelse, antal pr. 100 årskøer 17,7Døde kalve, pct. 6,4ScenarierVed hjælp af SimHerd er nedenstående scenarier simuleret i modelbesætningen,som fastholder det aktuelle koantal på ca. 210 årskøer.Tabel 2. Scenarier for modelbesætningen, som fastholder 210 årskøer.Scenarie Ins.pct. Drægt.pct. Reproduktionseffektivitet1a (model) 36 42 0,152a 26 35 0,093a 26 47 0,124a 36 35 0,135a 51 35 0,186a 51 47 0,247a8a9aForlænget laktation / ændret sundhedsniveauForlænget laktation 1.kalvskøer (+ 80 dage start og stop ins.)Halveret risiko for tilbageholdt efterbyrd og børbetændelseHalveret risiko for dødelighed hos levendefødte kalve> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 10

ReproduktionsscenarierØkonomiske resultaterscenarier 1a – 9aI Figur 1 ses forskellen i dækningsbidrag pr. årsko (afkast til stald og arbejde)mellem modelbesætningen (36-42) og de otte scenarier i besætningen, der ikkeudvider. Dækningsbidraget pr. årsko for modelbesætningen er 12.220 kr. Derfokuseres på resultatet i simuleringsår 6 til 10, da vi på den måde får et udtrykfor de langsigtede virkninger af scenariet.400DB pr. årsko, forskel tilscenarie 36 - 42 (1a, model)20055143173200710-200-400-316 -327-600-615-8002a (36-35)3a (26-47)4a (36-35)5a (51-35)6a (51-47)7a (Forlak)8a (ReproSyg)9a (KalvDød)Figur 1. Forskel i dækningsbidrag pr. årsko (gns. år 6-10) mellem modelbesætningen(scenarie 1a) og de øvrige otte scenarier i besætningen, der ikke udvider ko-antallet. Resultaterneviser, at en forbedring af reproduktionseffektiviteten fra 0,15 til 0,24 (scenarie1a vs. 6a), forlængelse af laktationen samt halvering af risikoen for tilbageholdt efterbyrdog børbetændelse, resulterer i forbedret økonomi pr. årsko. Hvis reproduktionseffektivitetenfalder til 0,09 (scenarie 2a), så er DB pr. årsko 615 kr. lavere end dækningsbidrageti modelbesætningen.Ved en lav mælkepris, slår effekten af god reproduktion mindre igennem. Eteksempel er scenarie 6a med den høje reproduktionseffektivitet. Her er forskelleni dækningsbidrag pr. årsko +143 kr. pr. årsko, når man sammenligner medmodelbesætningen. Hvis mælkeprisen falder med 10 pct., er forskellen +147 kr.– altså stort set uændret. For en besætning med god reproduktion, har prisenpå kælvekvier større betydning. Hvis prisen på kælvekvier sænkes med 10 pct.i stedet for at sænke mælkeprisen, er gevinsten i fx scenarie 6a kun + 51 kr.pr. årsko, når man sammenligner med modelbesætningen. I situationer medgod reproduktion og lav pris på kælvekvier, kan strategien på kort sigt være enændring i udskiftningsstrategien, og på længere sigt eventuelt overvejelser ombrug af kødkvægssæd. Hvis foderet er billigt, er der endnu flere penge at hentei god reproduktion, fordi det er billigere at have flere dyr.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 11

ReproduktionsscenarierØkonomiske resultaterscenarier 1a – 9aI nedenstående Tabel 3, ses en udspecificering af dækningsbidraget pr. årskofor udvalgte scenarier. De enkelte indtægter og udgifter er angivet som afvigelsentil modelbesætningen (scenarie 1a).Tabel 3. Udspecificering af dækningsbidrag pr. årsko for modelbesætningen (scenarie 1a)der ikke udvider ko-antallet (gns. år 6 –10). For udvalgte scenarier fremgår afvigelsen iindtægter og udgifter i forhold til scenarie 1a.Indtægter, kr.Udgifter, kr.1a (36-42model)2a (26-35) 6a (51-47) 8a (ReproSyg)Mælk 5.581.862 -529.469 +31.162 +36.620Køer 321.461 +10.795 -44.300 +3.700Kvier 36.812 -14.678 +203.204 +1.392Kalve 51.756 -6.801 +7.003 +736Tilvækstværdi 6.045 -10.912 -5.483 -294I alt 5.997.938 -551.066 +191.583 +42.153Foder, køer 1.975.348 -180.166 +17.028 +10.444Foder, kvier 512.683 -174.675 +74.373 +6.366Insemineringer 55.641 -16.703 +8.539 +367Behandlinger 187.144 -51.753 +36.771 -23.381Øvr. omkostninger 693.014 -56.107 +7.657 +1.584I alt 3.425.226 -241.825 +142.972 -4.979DB pr. årsko 12.220 -615 +143 +200I scenarie 2a, hvor reproduktionseffektiviteten er meget lav (0,09), skyldes detringere dækningsbidrag pr. årsko især en væsentligt lavere indtægt på mælksom følge af færre kælvninger og færre kg EKM pr. årsko.En større indtægt på kvier i scenarie 6a, hvor reproduktionseffektiviteten erhøj (0,24), opvejer de ekstra omkostninger til foder og behandlinger. Dækningsbidragetpr. årsko for dette scenarie, ender dermed på et lidt højere niveau endmodelbesætningens. Den højere reproduktionseffektivitet giver desuden enlangt større fleksibilitet i forhold til besætningens udskiftningsstrategi.Når risikoen for tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse halveres (scenarie8a), stiger mælkeindtægterne, samtidig med at omkostningerne til behandlingerfalder, og dermed resulterer dette scenarie i den største økonomiske gevinst iforhold til modelbesætningen.Omkostninger til eventuel ekstra arbejdstid eller investering i fx teknologi tilbrunstdetektion for at opnå forbedringerne, indgår ikke i beregningerne.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 12

ReproduktionsscenarierØkonomiske resultaterscenarier 1a – 9a200DB pr. år (x 1.000 kr.), forskel tilscenarie 36 - 42 (1a, model)10002648 43 4725-100-200-300-186-173-400-310-5002a (36-35)3a (26-47)4a (36-35)5a (51-35)6a (51-47)7a (Forlak)8a (ReproSyg)9a (KalvDød)Figur 2. Forskel i dækningsbidrag pr. år (gns. år 6-10) mellem modelbesætningen (scenarie1a) og de øvrige otte scenarier i besætningen, der ikke udvider ko-antallet.DB pr. år (x 1000 kr.)2.6502.6002.5507a (ForLak)6a (51-47)8a (ReproSyg)9a (KalvDød)5a (51-35)1a (36-42 model)2.5002.4502.4002.3504a (36-35)3a (26-47)2.3002.2502a (26-35)2.2001 2 3 4 5 6 7 8 9 10ÅrFigur 3. Udviklingen i årligt dækningsbidrag for hvert af de ni scenarier i besætningen,der ikke udvider ko-antallet.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 13

ReproduktionsscenarierProduktionstekniske resultaterscenarier 1a – 9aAntal årskvier2402202006a (51-47)5a (51-35)9a (KalvDød)8a (ReproSyg)1a (36-42 model)7a (ForLak)1801604a (36-35)3a (26-47)1401202a (26-35)År1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Figur 4. Udviklingen i antal årskvier gennem den 10-årige simuleringsperiode for de niscenarier i besætningen, der ikke udvider ko-antallet. Jo flere kvier der er til rådighed,desto hurtigere udskiftes de køer, som står på udsætterlisten. Derudover er der i scenarie5a og 6a et overskud af kælvekvier, som sælges.Tabel 4. Antallet af årskvier i år 1 for scenarie 1a til 9a i besætningen der ikke udvider koantallet,er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivet et indeks, som udtrykker forskellenmellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift).ÅrScenarier1a(36-42,model)2a(26-35)3a(26-47)4a(36-35)5a(51-35)6a(51-47)7a(Forl.lakt.)8a(Repro.syg)9a(KalvDød.)1 100 100 100 100 100 100 100 100 1002 102 95 99 100 105 109 101 102 1043 104 88 98 99 110 120 102 105 1074 104 82 95 97 113 122 103 106 1095 106 79 94 96 118 123 105 108 11210 112 72 90 92 123 125 108 114 120> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 14

ReproduktionsscenarierProduktionstekniske resultaterscenarier 1a – 9a240220200Antal kælvninger6a (51-47)5a (51-35)9a (KalvDød)8a (ReproSyg)1a (36-42 model)7a (ForLak)1804a (36-35)3a (26-47)1602a (26-35)1401 2 3 4 5 6 7 8 9 10ÅrFigur 5. Udviklingen i det gennemsnitlige antal kælvninger gennem den 10-årige simuleringsperiodefor de ni scenarier i besætningen der ikke udvider ko-antallet.Tabel 5. Antallet af kælvninger i år 1 for scenarie 1a til 9a i besætningen, der ikke udviderko-antallet er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivet et indeks, som udtrykker forskellenmellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift).ÅrScenarier1a(36-42,model)2a(26-35)3a(26-47)4a(36-35)5a(51-35)6a(51-47)7a(Forl.lakt.)8a(Repro.syg)9a(KalvDød.)1 100 100 100 100 100 100 100 100 1002 106 98 102 103 108 111 107 106 1063 107 96 101 102 113 116 109 108 1094 110 96 100 102 117 117 111 111 1115 111 96 100 102 120 118 112 112 11410 117 95 99 101 124 119 115 118 121> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 15

ReproduktionsscenarierProduktionstekniske resultaterscenarier 1a – 9aAntal insemineringer pr. uge, køer9876545a (51-35)6a (51-47)1a (36-42 model)4a (36-35)2a (26-35)3a (26-47)321 2 3 4 5 6 7 8 9 10ÅrFigur 6. Det gennemsnitlige antal insemineringer pr. uge gennem den 10-årige simuleringsperiodefor scenarier med stigende reproduktionseffektivitet i besætningen derikke udvider ko-antallet.Antal solgte kvier206a (51-47)15105a (51-35)501a (36-42 model)År1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Figur 7. Udviklingen i det gennemsnitlige antal solgte kælvekvier gennem den 10-årigesimuleringsperiode for tre scenarier i besætningen, der ikke udvider ko-antallet. Udovermodelbesætningen, er der kun to scenarier, som resulterer i overskud af kvier, dersælges til levebrug.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 16

ReproduktionsscenarierProduktionstekniske resultaterscenarier 1a – 9aEKM pr. årsko, kg10.2005a (51-35)9a (KalvDød)7a (ForLak)8a (ReproSyg)1a (36-42 model)10.1006a (51-47)10.0009.9004a (36-35)3a (26-47)2a (26-35)9.8001 2 3 4 5 6 7 8 9 10ÅrFigur 8. Udviklingen i ydelse pr. årsko gennem den 10-årige simuleringsperiode for deni scenarier i besætningen der ikke udvider ko-antallet. Når forskellene i ydelse ikke erstørre, skyldes det, at en forbedret reproduktionseffektivitet medfører flere golddagesamt en øget sygdomsforekomst pr. årsko, hvilket påvirker ydelsen negativt.2.150Kg mælk produceret pr årx 1.0007a (ForLak)5a (51-35)9a (KalvDød)8a (ReproSyg)6a (51-47)1a (36-42 model)2.1002.0502.0004a (36-35)3a (26-47)1.9502a (26-35)1.9001 2 3 4 5 6 7 8 9 10ÅrFigur 9. Udviklingen i den producerede mængde mælk gennem den 10-årige simuleringsperiodefor de ni scenarier i besætningen der ikke udvider ko-antallet.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 17

ReproduktionsscenarierPræsentation af scenarier1b, 5b, 6b, 8b, 9bVed hjælp af SimHerd er simuleret fem scenarier i en besætning, som udviderko-antallet fra ca. 210 til 310 årskøer, ved hjælp af eget opdræt.I dette afsnit er scenarierne, der svarer til 2a, 3a, 4a og 7a valgt fra. Grundenhertil er, at disse scenarier (reduceret reproduktionseffektivitet og forlængetlaktation) ikke resulterer i en udvidelse af besætningen ved hjælp af egetopdræt.Tabel 6. Scenarier for besætningen, som udvider med 100 årskøer til 310 årskøer, underforskellige forudsætninger.Scenarie Ins.pct. Drægt.pct. Reproduktionseffektivitet1b 36 42 0,155b 51 35 0,186b 51 47 0,248b9bForlænget laktation / ændret sundhedsniveauHalveret risiko for tilbageholdt efterbyrd og børbetændelseHalveret risiko for dødelighed hos levendefødte kalve> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 18

ReproduktionsscenarierØkonomiske resultaterscenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9bI Figur 10 ses forskellen i dækningsbidrag pr. årsko (afkast til stald og arbejde)mellem modelbesætningen (36-42) og de fire scenarier i besætningen, derudvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. Dækningsbidraget pr. årskofor modelbesætningen er 11.905 kr. Der fokuseres på resultatet i simuleringsår6-10, da vi på den måde får et udtryk for de langsigtede virkninger af scenariet.300DB pr. årsko, forskel til scenarie 36 - 42 (1b, model)200204175100017-100-52-200-3005b (51-35) 6b (51-47) 8b (ReproSyg) 9b (KalvDød)Figur 10. Forskel i dækningsbidrag pr. årsko (gns. år 6-10) mellem modelbesætningen(scenarie 1b) og de øvrige fire scenarier i besætningen, der udvider med 100 køer vedhjælp af eget opdræt.Resultaterne viser at en forbedring af reproduktionseffektiviteten fra 0,15 til0,24 (scenarie 1b vs. 6b), samt halvering af risikoen for tilbageholdt efterbyrd ogbørbetændelse, resulterer i den bedste økonomi pr. årsko.Ved en udvidelse af ko-antallet med eget opdræt, skal reproduktionen virkeligvære god for at skabe et godt økonomisk resultat. Når scenarie 5b resultereri et lavere dækningsbidrag pr. årsko end modelbesætningen, skyldes det, atde ekstra foderomkostninger og øvrige omkostninger overstiger den ekstraindtjening på mælk og tilvækstværdi. I scenarie 6b er indtægten på mælk såstor, at der opnås en økonomisk forbedring. Det betyder også, at ved en lavmælkepris, slår effekten af god reproduktion mindre igennem. Det opnåededækningsbidrag pr. årsko for scenarie 8b skyldes især øget mælkeindtægt oglavere omkostninger til behandlinger.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 19

ReproduktionsscenarierØkonomiske resultaterscenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9bDB pr. år (x 1.000 kr.), forskel til scenarie 36 - 42 (1b, model)1.2001.0921.00080060053640020010218705b (51-35) 6b (51-47) 8b (ReproSyg) 9b (KalvDød)Figur 11. Forskel i dækningsbidrag pr. år (gns. år 6-10) mellem modelbesætningen (scenarie1b) og de øvrige fire scenarier i besætningen der udvider med 100 køer ved hjælpaf eget opdræt.DB pr. år (x 1000 kr.)3.8003.6003.4003.2003.0002.8006b (51-47)5b (51-35)9b (KalvDød)8b (ReproSyg)1b (36-42 model)2.6002.4002.2002.0001 2 3 4 5 6 7 8 9 10ÅrFigur 12. Udviklingen i årligt dækningsbidrag for hvert af de fem scenarier i besætningender udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 20

ReproduktionsscenarierProduktionstekniske resultaterscenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9bAntal årskøer3006b (51-47)5b (51-35)2509b (KalvDød)8b (ReproSyg)1b (36-42 model)2001501 2 3 4 5 6 7 8 9 10ÅrFigur 13. Udviklingen i det gennemsnitlige antal årskøer gennem den 10-årige simuleringsperiodefor de fem scenarier i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælp afeget opdræt.Tabel 7. Antallet af årskøer i år 1 for scenarie 1b, 5b, 6b, 8b og 9b i besætningen der udvidermed 100 køer ved hjælp af eget opdræt er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivet etindeks, som udtrykker forskellen mellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift).År1b(36-42model)5b(51-35)Scenarier6b(51-47)8b(Repro.syg)9b(KalvDød.)1 100 100 100 100 1002 102 103 105 102 1023 103 106 111 103 1034 106 112 123 106 1075 107 116 133 108 11010 115 141 150 118 124> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 21

ReproduktionsscenarierProduktionstekniske resultaterscenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9b350Antal årskvier6b (51-47)3002505b (51-35)9b (KalvDød)2008b (ReproSyg)1b (36-42 model)1501001 2 3 4 5 6 7 8 9 10ÅrFigur 14. Udviklingen i antal årskvier gennem den 10-årige simuleringsperiode for de femscenarier i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt.Tabel 8. Antallet af årskvier i år 1 for scenarie 1b, 5b, 6b, 8b og 9b i besætningen der udvidermed 100 køer ved hjælp af eget opdræt er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivet etindeks, som udtrykker forskellen mellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift).År1b(36-42model)5b(51-35)Scenarier6b(51-47)8b(Repro.syg)9b(KalvDød.)1 100 100 100 100 1002 102 104 109 102 1043 105 110 121 105 1084 105 113 129 106 1095 107 119 141 108 11210 115 146 182 118 126> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 22

ReproduktionsscenarierProduktionstekniske resultaterscenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9bAntal kælvninger3506b (51-47)3005b (51-35)2509b (KalvDød)8b (ReproSyg)1b (36-42 model)2001501 2 3 4 5 6 7 8 9 10ÅrFigur 15. Udviklingen i det gennemsnitlige antal kælvninger gennem den 10-årigesimuleringsperiode for fem scenarier i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælpaf eget opdræt.Tabel 9. Antallet af kælvninger i år 1 for scenarie 1b, 5b, 6b, 8b og 9b i besætningen, derudvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt, er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivetet indeks, som udtrykker forskellen mellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift).År1b(36-42model)5b(51-35)Scenarier6b(51-47)8b(Repro.syg)9b(KalvDød.)1 100 100 100 100 1002 106 109 112 106 1073 107 113 121 108 1094 110 119 133 111 1135 112 124 144 113 11610 120 153 174 123 131> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 23

ReproduktionsscenarierDetaljer vedr. modelbesætningBeskrivelsen af modelbesætningen via nøgletal i Tabel 1, er suppleret medyderligere en række nøgletal i nedenstående tabel 10.Tabel 10. Supplerende nøgletal for modelbesætningen.ReproduktionGns.Andel påbegyndte, pct. 85Andel drægtige 150 dage efter kælvning, pct. 52Andel drægtige af kælvede, pct. 65Insemineringer pr. drægtighed, antal 2,42Kælvninger pr. årsko, antal 1,02Dødfødsel, pct. 6OmsætningSolgte kælvekvier, antal 0Købte kælvekvier, antal 0Solgte tyrekalve, antal 104MælkeproduktionSe også laktationskurve på næste sideYdelse 1-24 uger eft. klv., 1.-kalvs, kg EKM 30,4Ydelse 1-24 uger eft. klv., øvrige, kg EKM 36,8Ydelsesfald 60-305 dg. efter klv., pct.1.-kalvs; 2.-kalvs; øvrige 12; 29; 34Celletal, leveret 223.000Celletal, alle køer 236.000Sundhed’Antal pr. 100 årskøer’Mælkefeber 3,9Ketose 8,2Løbedrejning 2,9Mastitis, klinisk 43Mastitis, subklinisk 122Digital dermatitis 1, 50Klovbrandbyld 4,5Klov-/ benproblemer 2, 24Døde køer 5,51Antal behandlinger af klinisk halte køer gennemført af landmanden, dyrlægen ogklovbeskæreren er skønnet ud fra en typisk forekomst af DD ved klovbeskæring (20 pct.)2Antal behandlinger af klinisk halte køer gennemført af landmanden, dyrlæge og klovbeskærerener skønnet ud fra videnskabelig litteratur. Klov- og benproblemer repræsenterer:sålesår, hul væg, dobbeltsål og tykke haser.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 24

ReproduktionsscenarierDetaljer vedr. modelbesætningLaktationskurvernes form har stor betydning for det økonomiske resultat, nårman undersøger forskellige tiltag. Af nedenstående figur fremgår laktationskurvernefor raske køer i modelbesætningen.45Kg EKM40353025201. kalvs2. kalvsÆldre150 100 200 300 400Dage efterkælvningFigur 16. Laktationskurvernes form for 1.-kalvs, 2.-kalvs og øvrige køer i modelbesætningen.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 25

ReproduktionsscenarierDetaljer vedr. modelbesætningPrisforudsætningerPriser og omkostninger, der er brugt i analysen, er baseret på farmtal online(mælkepris og slagtepris), opgørelse af behandlingsomkostninger (sygdomsbehandling)og budgetkalkuler 2010-2011 (øvrige omkostninger og priser). Devigtigste priser er vist nedenunder.OmkostningerKg EKM 2,6Slagtepris, kg levende vægt 7,0Kælvekvie 9.000*Tyrekalv 450Fuldfoderpris, køer, FE 1,4Grovfoderpris, kvier, FE 1,0 **Kraftfoderpris, kvier, FE 1,7 **Omkostning pr. græsdag, kvier, første sæson 5,4 **Omkostning pr. græsdag, kvier, anden sæson 8,4 **Behandlingsomkostninger- Mælkefeber 640- Børbetændelse 300- Ketose 200- Efterbyrd 200- Yverbetændelse 500- Digital dermatitis 190- Klovbrandbyld 330- Klov- og benproblemer 480Inseminering 110Øvrige omkostninger pr. årsko (avl, dyrlæge, rådgivning) 1.700Øvrige omkostninger pr. årskvie (vaccination mm.) 100 ***I SimHerd sælges kvierne ved kælvning. Prisen fra budgetkalkulerne er derfor øgetmed 600 kr.** Opdrætomkostninger er på cirka 7,50 kr. pr. dag og 5.800 kr. fra fødsel til kælvning.Kr.Øvrige forudsætningerArbejdeDer inkluderes ingen arbejdsomkostninger.KvoteDet forudsættes, at der ikke er behov for at købe kvote, når ydelsen stiger iscenarierne.Øvrige faste omkostningerOmkostninger til køb, afskrivning, forrentning af fx stalde eller udstyr inkluderesikke i DB (kun i driftsresultat).> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 1 | Side 26

Kapitel 2Udpeg indsatsområderBaggrundNår man ‘googler’ ordet indsatsområde, dukker der 331.000 dokumenter frem, som dækker altmellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået? Eller tænkhvis de IKKE er nået – så er der gået mange ressourcer tabt. Hvad gør så et indsatsområde påreproduktionsområdet i en malkekvægbesætning til et ‘godt indsatsområde’?• at man gør sig klart, at der findes andre indsatsområder, som er relevante for besætningensom helhed, end de der er relevante for reproduktionsområdet alene• at indsatsområdet er relevant i forhold til besætningens overordnede strategi• at indsatsområdet er relevant i forhold til besætningens reproduktionsstrategi• at der kan opstilles nogle faste mål for indsatsområdet.Hvis strategien i besætningen er, at man vil udvide besætningsstørrelse via eget opdræt indenfor en bestemt tidshorisont, kunne reproduktionsstrategien være, at kvierne skal kælve 24 mdr.gamle, og at man vil anvende kønssorteret sæd. For at det skal lykkes, er det nødvendigt atanalysere sig frem til, hvilke resultater der ikke er tilfredsstillende. De opnåede resultater vil pegemod bestemte indsatsområder. Dette skal kombineres med de erfaringer, som mælkeproducent,kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør har fra besætningen.VærktøjerReproudskrift, køer og Reproudskrift, kvierUdskrifter i Dyreregistrering, som viser hvor i reproduktionsprocessen eventuelle problemeropstår, om der er en særlig gruppe af køer, der har problemer, hvor stor variationsbredden eri besætningen, og hvordan besætningens resultater ligger i forhold til kollegernes.ReproDagsliste, køer og ReproDagsliste, kvierReproDagsliste er en udskrift til daglig reproduktionsstyring, som kan anvendes af alle, mensom især har sin berettigelse i større besætninger. Med udskriften får du overblik over deaktuelle dyrs reproduktionsstatus, og kan se præcis hvilke dyr, der kræver opmærksomhed idag. Ved hjælp af bedriftsspecifikke målsætninger tilpasses udskriften til din besætning.Kønssorteret Sæd, kvierEn udskrift fra Dyreregistrering til vurdering af de opnåede reproduktionsresultater ved anvendelseaf kønssorteret sæd (KSS) i besætningen. Udskriften viser besætningens strategi foranvendelse af KSS. Disse oplysninger bruges desuden til at definere den gruppe af besætninger,som den aktuelle besætning sammenlignes med.NøgletalstjekEt web-baseret værktøj, som giver adgang til den enkelte besætnings nøgletal inden formælkeproduktion, reproduktion, foder og sundhed. Samtidig giver programmet mulighed for atsammenligne egne resultater med resultaterne for andre bedrifter af samme type og størrelse.KommunikationNår der skal udpeges indsatsområder i den enkelte besætning, bruges både kvægkonsulent,dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør som sparringspartnere.• HUSK, at rådgiveren, der er inddraget i diskussionen, vil være topmotiveret for at yde en indsats.Eksempel: Avlsrådgiver har analyseret udskrifterne i samarbejde med inseminør og mælkeproducent,og har udpeget et indsatsområde. De mener, der skal påbegyndes flere køer og kvier, såder skal fokuseres på insemineringspct. Kvægkonsulent og dyrlæge mener, at andelen af køer ogkvier i besætningen, som bibeholder drægtigheden, er alt for lav, og at drægtighedspct. er et ligeså væsentligt indsatsområde.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 1

Kapitel 2Vejledning til Reproudskrift – køer og kvierMed ‘Reproudskrift, køer’ og ‘Reproudskrift, kvier’ er der fokus på• hvor i reproduktionsprocessen eventuelle problemer opstår• spredningen af resultaterne i besætningen• om der er potentiale, sammenlignet med kollegerne• grafiske præsentationer, som et pædagogisk redskab.Udskrifterne kan udskrives separat for køer og kvier, for at tilgodese besætninger,som ikke har disse dyregrupper opstaldet sammen. Som udgangspunktindeholder udskrifterne de samme nøgletal.Forenklet udskrift med udvalgte nøgletalDer findes utrolig mange reproduktionsnøgletal, som hver især siger noget omreproduktionen, men som også – i større eller mindre grad – overlapper hinanden.De nøgletal, som fremgår af Reproudskrift, køer / kvier, er udvalgt fordide netop dækker reproduktionscyklus, og udskriften er inddelt, så den afspejlerde enkelte faser i reproduktionscyklus. Det er dermed muligt, at udpege hvor ireproduktionsprocessen et eventuelt problem opstår. Figuren neden for viser,hvordan udskrifterne er sammensat. Hvis / når man har behov for at grave yderligerei et givet problem, kan man benytte sig af, at yderligere en lang rækkereproduktionsnøgletal bliver tilgængelige i Nøgletalstjek.- Start inseminering- Dage fra klv. til 1. ins.- Procent påbegyndte- Insemineringspct.- Dage fra 1. til 2. ins.- Drægtighedspct.- Andel drægtige,dage fra kælvning- Indskiftning/udsætning- Andel ikke drgt. undersøgte- Reprostatus, perioden- Reprostatus, dags datoCyklisk aktivitet Brunst Befrugtningschancen ReprostatusFigur 1. Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier er cyklusopdelt og indeholderudvalgte nøgletal.Beregnet per laktationsnummerNøgletallene på Reproudskrift, køer beregnes for 1.kalvs, 2.kalvs og øvrigekøer hver for sig, dels for at sikre en korrekt tolkning af resultaterne, når deranvendes forskellig strategi for unge og ældre køer, og dels for at give bedremulighed for at udpege eventuelle problemer hos en bestemt gruppe af køer.SammenligningsgruppenFor nogle af nøgletallene er angivet hvad den bedste og den ringeste fjerdedelaf besætningerne på landsplan har opnået. Dette er beregnet inden for Jerseyog stor race.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 2

For nøgletallet ‘Kælvning til 1. ins.’, svarer ‘Bedste 25 %’ til 25 % fraktilen, og‘Ringeste 25 %’ svarer til 75 % fraktilen. For nøgletallene ‘Insemineringspct.’og ‘Drægtighedspct.’, svarer ‘Bedste 25 %’ til 75 % fraktilen, og ‘Ringeste 25 %’svarer til 25 % fraktilen.Eksempel: Insemineringspct. ved 1. inseminering: ‘Bedste 25 %’ er 42 og‘Ringeste 25 %’ er 22. Det betyder, at 25 % af besætningerne har en insemineringsprocentpå 42 eller derover, og at 25 % besætningerne har en insemineringsprocentpå 22 eller derunder.PeriodeafgrænsningNøgletallene beregnes for køer der har kælvet i perioden ’udskriftsdato – 60dage og 12 mdr. bagud’.Dage 1. - 2. ins.Dage klv. - 1. ins.÷ 7 dageDrægtighedspct.Insemineringspct.Drægtige af påbegyndtePåbegyndteStart ins.Startdato÷ 12 måneder ÷ 60 dage{{SlutdatoUdskriftsdatoFigur 2. Periodeafgrænsning for reproduktionsnøgletal på Reproudskrift, kvier og Reproudskrift, køer.Start insemineringDe fleste køer har normal brunstcyklus 30-40 dage efter kælvning. Det vil sige,at den første brunst, der kan insemineres på, ligger 30-60 dage efter kælvning.Nøgletallet ‘Start ins., dage fra kælvning’ angiver den dag, hvor 10 pct. afkøerne i besætningen er insemineret (10 %-fraktilen), så man må gå ud fra,at efter denne dag, er det rent faktisk målsætningen at få resten af køerne ibesæt ningen insemineret! I eksemplet (figur 3) ligger det på 52 dage.Kælvning til 1. inseminering, dageDet gennemsnitlige antal dage fra kælvning til 1. inseminering er beregnet. Menhvor god er man til at forfølge sin målsætning? Som et udtryk for dette visesspredningen på besætningens gennemsnitlige antal dage fra kælvning til 1. inseminering.Det vil sige, at her er det en fordel at opnå så lille et tal som muligt,fordi jo mindre spredningen omkring besætningens gennemsnit er, des bedreer man til at forfølge sin målsætning. Et eksempel kan være en besætning, hvorspredningen på besætningsgennemsnittet er 17 dage. Hvis denne besætning igennemsnit inseminerer 77 dage fra kælvning, betyder det, at hovedparten afkøerne insemineres inden for 77 ± 17 dage (figur 3).> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 3

0.0250.020Andel køer0.015Gennemsnit = 77 dage10% fraktil = 52 dageSpredning = ± 17 dage0.0100.0050.00050 100Dage fra kælvning til 1. insemineringFigur 3. Eksempel på ‘Start inseminering’, ‘Kælvning til 1. inseminering’og ‘Spredning på besætningens gennemsnit’.Procent påbegyndteNøgletallet angiver hvor stor en andel af køerne, der har kælvet i perioden, somer påbegyndt med inseminering eller der er registreret en reproduktionshændelsepå koen – brunstmangel, cyster, forundersøgelse, brunstinduktion eller cyster hormonbehandling.Hvis der er registreret en ny kælvning på koen, tæller hun ogsåmed, selvom der ikke er registreret en inseminering.Insemineringpct. ved 1. og øvrige insemineringerFortæller, hvor stor en andel af de ‘mulige brunster’ man har insemineret på. De‘mulige brunster’ optælles fra tidspunktet for start inseminering, som besætningenrent faktisk har opnået. Tilsvarende beregnes insemineringspct. ved øvrigeinsemineringer ud fra andelen af mulige brunster der er insemineret på siden 1.inseminering.Andel insemineringsintervallerBiologisk set er det naturligt, at en del af køerne skal insemineres igen, og det erderfor vigtigt, at den næste brunst findes. Der kan være flere grunde til, at køerneskal insemineres igen• at insemineringen mislykkes, så koen slet ikke bliver drægtig• tab af embryoner efter første inseminering• forekomst af follikel- eller luteincyster.For at undersøge dette nærmere, er afstanden mellem hver 1. og 2. inseminering,der er foretaget i perioden, beregnet. Disse insemineringsintervaller vises i engraf, så man f.eks. kan se hvor stor en andel der ligger på 18-24 dage. Har manmange af dem, er det tegn på, at insemineringerne mislykkes og køerne kommeri brunst igen ved næste cyklus. Er der mange insemineringsintervaller der f.eks.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 4

ligger på 25-45 dage, tyder det på, at insemineringerne lykkes, men at en storandel af dem resulterer i et tidligt embryontab. Når insemineringsintervallerneer endnu større, kan det være follikel- eller luteincyster, som forårsageruregelmæssig brunst – MEN det kan også være, at man har overset noglebrunster.Drægtighedspct. ved 1. og øvrige insemineringerDrægtighedsprocenten ved 1. inseminering angiver andelen af drægtige køerud af de 1. insemineringer der er foretaget. En del af køerne skal insemineresigen, og det er derfor vigtigt, at den næste brunst findes. Drægtighedsprocentenved øvrige insemineringer angiver andelen af køer, som bliver drægtige vedhenholdsvis, 2., 3.,4., … inseminering.Et søjlediagram viser hvor stor en andel af de påbegyndte 1.kalvs, 2.kalvs ogældre køer, der bliver drægtige, samt deres afstand fra kælvning til drægtighed.Indskiftning og udsætningTabellen indeholder følgende nøgletal:• Andelen af dyr der har kælvet første gang i besætningen i perioden (bådekvier og indkøbte indgår i beregningen). I parentes er angivet hvor mangedyr procentsatsen svarer til.• Andelen af dyr, som er slagtede + døde + afgået til levebrug + eksporteret+ aflivet i perioden. I parentes er angivet hvor mange dyr procentsatsensvarer til.• Andelen af de køer der er afgået i perioden, som har afgangsårsag = reproduktion.I parentes er angivet hvor mange dyr procentsatsen svarer til.• Andelen af køer, som ønskes udsat (har en kode 60 registreret på udskriftsdatoen).I parentes er angivet hvor mange køer, der er i besætningen dagsdato.Manglende drægtighedsundersøgelserI tabellen kan man se hvor stor en andel af insemineringerne, der er foretageti perioden, som ikke er fulgt op med en drægtighedsundersøgelse inden for60 dage. Denne viden, kan dels være en hjælp til tolkning af resultaterne påudskriften, dels kan det give anledning til en diskussion af, om der er behov foren mere konsekvent strategi for drægtighedsundersøgelser i besætningen.Reprostatus periodenFokus på, om der er opnået de kælvninger i perioden, som var målet. Tabellenviser en status på de kælvninger, der er opnået i perioden og antallet af kælvninger,der er forventet de næste seks mdr.Reprostatus dags datoEt søjlediagram viser om alle køer har en reproduktionsmæssig forklaring. Ipraksis er det angivet som antallet af køer / kvier, som er længere fra kælvningend / ældre end besætningens ‘opnået start ins.’ + 25 dage. Søjlediagrammetgiver et overblik over hvor mange 1. kalvs-, 2. kalvs- og ældre køer, man ikkehar fat i, og hvor langt de er fra kælvning. Tilsvarende kan man på Reproudskrift,kvier vurdere, hvor mange kvier, man ikke har fat i, og hvor gamle dissedyr er.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 5

Dansk Kvæg Malkekvæg Reproudskrift, KøerBes-nrCHRUdskrevet 29.09.11 09.38 Side 1KontroldatoPeriodeafgrænsning på mål og opnået: Der følges kælvninger for perioden "udskriftsdato-60 dage og 12 mdr. bagud"Antal årskøer: 316,1Køer Opnået sidste 12 mdr. Opnået 2010 Opnået 2009Insemineringspct.Drægtighedspct.Reproduktionseffektivitet47350.1646390.1832340.11Cyklisk aktivitetStart inseminering, dage fra kælvningLakt. nr. Egen besætning(antal)Mål Opnået1.kalvs (96)2.kalvs (92)Øvrige (67)404040463640Kælvning til 1. ins, dageLakt. nr. Gns.(antal)1.kalvs (96)2.kalvs (92)Øvrige (67)897276Egenbesætn.373533Spredningen påbesætningsgns.Bedste25 %*272627Ringeste25 %*424241* Alle HOL - besætninger på landsplanBrunstInsemineringsprocent, ved 1. insemineringerLakt. nr.(antal)Mål,egenbesætn.Egenbesætn.OpnåetBedste25 %*Ringeste25 %*1.kalvs (96)503856312.kalvs (92)50435027Øvrige (67)50384120Insemineringsprocent, ved øvrige insemineringerLakt. nr. Mål,Opnået(antal)egen Egen Bedste Ringestebesætn. besætn. 25 %* 25 %*1.kalvs (50)2.kalvs (48)Øvrige (40)505050516255585756363634> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 2 | Side 6

Dansk Kvæg Malkekvæg Reproudskrift, KøerBes-nrCHRUdskrevet 29.09.11 09.38 Side 2KontroldatoBefrugtningschancenDrægtighedsprocent, ved 1. insemineringLakt. nr. Mål,Opnået(antal)1.kalvs (37)2.kalvs (26)Øvrige (14)egenbesætn.404040Egenbesætn.373521Bedste25 %*444240Ringeste25 %*252119Drægtighedsprocent, ved øvr. insemineringerLakt. nr. Mål,Opnået(antal)1.kalvs (23)2.kalvs (24)Øvrige (19)egenbesætn.404040Egenbesætn.414231Bedste25 %*505050Ringeste25 %*292826ReprostatusIndskiftning og udsætningOmsætning (antal) Opnået, %Indskiftning (119)Udsætning (114)Afgåede køer medrepro årsag (18)Andel køer der ønskesudsat (kælvede: 306)383616Insemineringer ikke fulgt af drgt.undersøgelseinden 60 dage9Reprostatus periodenAntalMålkælvninger1.kælvninger 962.kælvninger 91Øvrige kælvninger 75Opnået11911393Forventetnæste 6 mdr.504250Reprostatus, dags datoIkke påbegyndte køer > opnået start ins. + 25 dageAndelinsemineringer på1.kalvs (antal ins.)Opnået, % (antal)Sidste 12 mdr. Sidste 6 mdr.36 (135) 41 (75)2.kalvs (antal ins.)Øvrige (antal ins.)37 (124)38 (109)34 (56)29 (52)> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 2 | Side 7

Dansk Kvæg Malkekvæg Reproudskrift, KvierBes-nrCHRUdskrevet 29.09.11 09.38 Side 1KontroldatoPeriodeafgrænsning på mål og opnået: Der følges kvier, som har opnået løbestatus for perioden "udskriftsdato-60 dageog 12 mdr. bagud", hvor løbestatus er 12 mdr. for Jersey og 14 mdr. for stor race. Antal løbekvier: 116Kvier Opnået sidste 12 mdr. Opnået 2010 Opnået 2009Insemineringspct.Drægtighedspct.Reproduktionseffektivitet49520.2533560.1815580.09Cyklisk aktivitetStart insemineringKvierEgen besætning(antal)Mål OpnåetAlder i mdr. (113) 14 12,9Alder ved 1. insemineringKvierGns. Spredning(antal)Egenbesætn.Bedste25 % *Ringeste25 % *Alder i mdr. (113) 14,2 1,2 0,9 1,5BrunstInsemineringsprocent* Alle HOL - besætninger på landsplanKvier(antal)1. ins. (113)Mål,egenbesætn.40Egenbesætn.46OpnåetBedste25 % *54Ringeste25 % *26Øvr. ins. (52)40525624BefrugtningschancenDrægtighedsprocentKvier(antal)1. ins. (58)Øvr. ins. (42)Mål,egenbesætn.6060Egenbesætn.5251OpnåetBedste25 % *6056Ringeste25 % *4224ReprostatusReprostatus, periodenAntalkælvninger1. kælvningerMål105Opnået119Forventetnæste 6 mdr.50Reprostatus, dags datoIkke påbegyndte kvier > opnået start ins + 25 dageInsemineringer ikke fulgt af drgt.undersøgelseinden 60 dageOpnået, %Andel insemineringer(antal ins.)Sidste 12 mdr. Sidste 6 mdr.13 (195) 11 (71)> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 2 | Side 8

Kapitel 2Vejledning til ReproDagsliste – køer og kvier‘ReproDagsliste’ er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejdei besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibiliteti udskriften, således at den kan tilpasses den enkelte besætnings rutiner. Somudgangspunkt indeholder ReproDagsliste følgende arbejdsopgaver, som dagligt /ugentligt skal udføres i besætningen:• Brunstobservation• Drægtighedsundersøgelse• Forundersøgelse• Goldning• Forberedelse af kvier• Flytning til kælvningsafsnit.Besætningsorienteret udskriftGrundlaget for ReproDagsliste er de målsætninger, som indtastes i Dyreregistreringpå målsætningsfanen under Besætning –> Besætning –> Målsætning:Afgrænsning af opgaverI ReproDagsliste er det muligt at vælge de enkelte opgaver til eller fra. Det kanf.eks. være at reproduktionen er så god, at der aldrig forundersøges dyr i besætningenog derfor kan arbejdsopgaven ‘Forundersøgelse’ vælges fra. Nogleaf opgaverne udføres dagligt, mens andre opgaver kun udføres en gang omugen. Det er muligt at vælge hvilken ugedag man ønsker at bestemte arbejdsopgaverskal fremgå af ReproDagsliste.Eksempel: Drægtighedsundersøgelse mandagI målsætningsfanen vælges arbejdsopgaven ‘Drægtighedsundersøgelse’til og der noteres et 1-tal ved ugedag. Derved kommer arbejdsopgaven‘Drægtigheds undersøgelse’ kun med på ReproDagsliste ved udskrift ommandagen.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 9

!!Hvis arbejdsopgaven udføres på en bestemt ugedag, og denne ugedag ervalgt til, skal man være opmærksom på, at de dyr, der inden for de næstesyv dage opfylder målsætningen, kommer med på listen.!!Eksempel : Målsætning for drægtighedsundersøgelse er 35 dage fra inseminering,og der drægtighedsundersøges kun én gang om ugen (mandag).Dyr, der er 28 dage fra inseminering, når der printes ud om mandagen, vil indennæste mandag være 35 dage fra sidste inseminering, og kommer derfor med pålisten. Hvis man kun vil have dyr til drægtighedsundersøgelse ud én gang omugen, og hvis man ikke vil have dyrene på listen, når de er så kort fra insemineringsom 28 dage, hæver man målsætningen for drægtighedsundersøgelse tilf.eks. 42 dage.Afgrænsning af dyrI ReproDagsliste er det muligt at vælge, om udskriften skal indeholde de dyr,der er aktuelle på den dato, hvor udskriften udskrives eller den skal indeholdede dyr, der er aktuelle i de kommende syv dage fra udskriftsdato. Den dagligeudskrift vil være at fortrække i større besætninger, mens uge-udskriften kanvære en fordel for lidt mindre besætninger. Ved hjælp af de besætningsspecifikkemålsætninger sendes de aktuelle dyr på listen under den arbejdsopgave,som er relevant for dyret.ReproDagsliste kan udskrives separat for køer og kvier. Denne opdeling ervalgt, da kvierne flere steder står i en anden stald end køerne eller på en heltanden ejendom. Denne vejledning er derfor i det efterfølgende opdelt på køerog kvier.Gå til brugervejledning for> ReproDagsliste, køer – Brunstobservation> ReproDagsliste, køer – Drægtighedsundersøgelse> ReproDagsliste, køer – Forundersøgelse> ReproDagsliste, køer – Goldning> ReproDagsliste, køer – Flytning til kælvningsafdeling> ReproDagsliste, kvier – Brunstobservation> ReproDagsliste, kvier – Drægtighedsundersøgelse> ReproDagsliste, kvier – Forundersøgelse> ReproDagsliste, kvier – Forberedelse (indslusning i kostald)> ReproDagsliste, kvier – Flytning til kælvningsafdeling> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 10

ReproDagsliste, køerBrunstobservationMålsætningen for ‘Brunstobservation’ er antal dage fra kælvning til 1. inseminering.I målsætningsfanen kan der sættes mål for følgende grupper:• Alle køer samlet• 1. kalvs køer• 2. kalvs køer• Øvrige køer.Normværdien for dage fra kælvning til 1. inseminering er 40 dage for alle grupper.Under arbejdsopgaven ‘Brunstobservation’ findes de dyr, der skal holdes etsærligt øje med for at finde brunster. Hvis målet for ‘Brunstobservation’ er sat til40 dage, vil følgende køer komme på listen:• Køer, som er minimum 40 dage fra kælvning og ikke insemineret• Køer, som er insemineret og minimum 18 dage fra seneste inseminering• Køer, som har en registreret blødning eller brunst siden seneste insemineringog er minimum 17 dage fra seneste registrering• Køer, som er erklæret negativ drægtige efter seneste inseminering• Køer, som har en reproduktionsbehandling eller abort siden seneste inseminering.!!Køer, som ikke har en kode 60 (ønskes udsat) vil indgå.DrægtighedsundersøgelseMålsætningen for drægtighedsundersøgelse er antal dage fra seneste insemineringtil drægtighedsundersøgelse. I målsætningsfanen kan der sættes etoverordnet mål for alle grupper af dyr.Normværdien for dage fra seneste inseminering til drægtighedsundersøgelseer sat til 35 dage. Under arbejdsopgaven ‘Drægtighedsundersøgelse’ findes dedyr, der skal tages fra til drægtighedsundersøgelse. Hvis målet er sat til 35 dagevil følgende køer komme på listen:• Køer, som er minimum 35 dage og maksimum 90 dage fra seneste inseminering• Køer, som ikke har en registreret blødning, brunst eller reproduktionsbehandling siden seneste inseminering.!!De samme køer kan optræde både under ‘Brunstobservation’ og under‘Drægtighedsundersøgelse’ indtil inseminerede køer bliver drægtighedsundersøgt.ForundersøgelseMålsætningen for ‘Forundersøgelse’ er antal dage en ko skal være fra kælvninguden at have vist brunsttegn inden man vil undersøge koens cykliske tilstand. Imålsætningen kan der sættes mål for følgende grupper:• Alle køer samlet• 1. kalvs køer• 2. kalvs og øvrige køer.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 11

Normværdien er sat til 70 dage fra kælvning til forundersøgelse. Under arbejdsopgaven‘Forundersøgelse’ findes de dyr, som skal tages fra til klinisk undersøgelseaf koens cykliske tilstand. Hvis målet for ‘Forundersøgelse’ er sat til 70 dage vilfølgende køer komme på listen:• Køer, som er minimum 70 dage fra kælvning, og ikke har en registreret insemineringi indeværende laktation• Køer, som ikke har en registreret blødning eller brunst siden seneste kælvning• Køer, som ikke har en registreret forundersøgelse siden seneste kælvning• Køer, som ikke har en registreret reproduktionsbehandling siden senestekælvning.!!De samme køer kan optræde både under ‘Brunstobservation’ og under ‘Forundersøgelse’indtil der foretages en reproduktionshandling (forundersøgelse,cystebehandling, inseminering m.m.).!!Køer som ikke har en kode 60 (ønskes udsat) vil indgå.Under arbejdsopgaven ‘Forundersøgelse’ er der medtaget den enkelte kos sygdomsbehandlingeri perioden 30 dage før kælvning til 200 dage efter kælvning, forat give grundlag for en bedre vurdering af den enkelte kos risiko for nedsat cykliskaktivitet.GoldningMålsætningen for goldning kan anvendes på to måder alt efter hvilken arbejdsopgave,man ønsker at sætte fokus på med ReproDagsliste:!!Tidspunkt for påbegyndt afgoldning i dage fra forventet kælvning.!!Tidspunkt for flytning af goldkøer til goldningsafsnit i dage fra forventet kælvning.Under målsætninger kan der sættes mål for følgende grupper af køer:• Alle grupper af køer• 1. kalvs køer• 2. kalvs og øvrige køer.Normværdien er sat til 56 dage for 1. kalvs køer, 42 dage for øvrige køer og 49dage for alle grupper samlet, som refererer til det tidspunkt, hvor koen er goldetog skal flyttes til goldkoafsnittet. Hvis man starter afgoldningen om mandagen ogflytter køer til goldafsnittet om fredagen, men ønsker at have køerne til goldning påReproDagsliste om mandagen, skal målsætningen hæves med fem dage i forholdtil målet for flytning til goldafdelingen.Eksempel:1. kalvs køer, goldperiode 56 dage, påbegyndt afgoldning mandag og flytning tilgoldafsnit fredag. Køerne ønskes på ReproDagsliste mandag for at finde de køer,der skal afgoldes.• Mål for ‘Golding’ i målsætningsfanen for 1. kalvs køer: 61 dage.Hvis målet er sat til 56 dage for 1. kalvs køer og 42 dage for 2. kalvs og øvrige køer,vil følgende køer komme på listen:> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 12

• 1. kalvs køer, der er mellem 56 dage og 42 dage fra forventet kælvning• 2. kalvs og øvrige køer, der er mellem 42 dage og 28 dage fra forventetkælvning• Køer, der ikke har en indberettet golddato.!!Køerne vil optræde på listen i 14 dage.Under arbejdsopgaven ‘Goldning’ er medtaget den enkelte kos sygdomsbehandlingeri de seneste 100 dage fra udskriftsdato, for at give grundlag for enkorrekt behandling af hver enkelt ko ved goldning.Flytning til kælvningsafsnitMålsætningen for flytning til kælvningsafsnit afhænger af, hvornår man ønskerat flytte dyrene til kælvningsboksen, og hvor tidligt man vil gøres opmærksompå dyr, som skal kælve.!!Ønskes køer og kvier først på ReproDagsliste, når de er meget tæt påkælvning med risiko for, at de har kælvet inden de kommer med på listen,skal målsætningen sættes lavt (3-4 dage før forventet kælvning).!!Ønskes hovedparten af køer og kvier på ReproDagsliste inden kælvning,skal målsætningen sættes lidt højere (5-7 dage før forventet kælvning). Detbetyder at dyrene vil stå på ReproDagsliste i op til 14 dage inden kælvning.!!Ønsker man at være sikker på at alle køer og kvier kommer på Repro-Dagsliste inden kælvning, skal målsætningen være høj (10-12 dage førforventet kælvning). Det betyder, at dyrene står på ReproDagsliste i op til 19dage, inden de kælver.Der kan kun laves en målsætning for alle dyr samlet.En opgørelse på Kvægdatabasen viser at ca. 66 pct. af køerne kælver indenfor + / - seks dage fra forventet kælvedato. Normværdien er derfor sat til seksdage. Ved anvendelse af normværdien vil følgende dyr komme på listen, hvisarbejdsopgaven udskrives dagligt:• Køer og kvier, der har en forventet kælvedato inden for maksimum seksdage fra udskriftsdato.Ved anvendelse af normværdien vil følgende dyr komme på listen, hvis arbejdsopgavenudskrives én gang per uge:• Køer og kvier, der har en forventet kælvedato inden for maksimum 13 dagefra udskriftsdato.Under arbejdsopgaven ‘Flytning til kælvningsafsnit’ er medtaget den enkeltekos sygdomsbehandlinger i perioden 30 dage før til 30 dage efter senestekælvning samt behandlinger i de sidste 100 dage fra udskriftsdato.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 13

Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste KøerBes-nrCHRKontroldato 17.06.09 5Udskrevet30.06.09 08.45Kvæg It, Dansk Kvæg87 40 50 00Side19900BrunstobservationCkrdyrnr68793-216768793-218868793-220068793-217168793-217868793-175568793-204268793-205268793-220668793-221110915-105168793-183868793-176811126-133168793-221068793-130268793-155568793-159768793-204168793-176768793-203868793-172768793-223768793-206468793-186768793-192168793-217261096-106768793-177468793-195668793-209968793-214268793-212468793-214568793-156968793-201268793-188768793-173868793-178268793-192668793-196368793-211768793-205668793-193968793-176968793-2294Dage efterklv.16015315214413413111791868180777673736664646456524040301250224148143209190249175257138113531662256216246176216416177132120Kg EKM23,329,82525,127,428,723,336,523,322,930,237,335,727,525,336,129,729,826,737,227,534,221,218,927,627,820,826,522,526,918,52128,919,432,320,617,530,329,726282325,31932,725Dage sidensidste ins.16813312712111811711710910410299888382786765656463636060Ins nr.12111212121166332133122Negativdrgt.dato19.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.0919.06.091.TyrevalgVJ BajkalDJ ZorbaVJ BajkalDJ KarsDJ MayKødkvægVJ BajkalVJ BajkalDJ HovborgVJ BajkalJER-ungtyrDJ BrejsKødkvægKødkvægDJ HovborgJER-ungtyrKødkvægJER-ungtyrKødkvægDJ PiratQ ZikJER-ungtyrQ ZikJER-ungtyrDJ BrejsJER-ungtyrDJ BrejsDJ ImunJER-ungtyrKødkvægJER-ungtyrJER-ungtyrJER-ungtyrQ ImpulsJER-ungtyrJER-ungtyrQ ZikJER-ungtyrJER-ungtyrKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSS> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 14

Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste KøerBes-nrCHRKontroldato 17.06.09 5Udskrevet30.06.09 08.45Kvæg It, Dansk Kvæg87 40 50 00Side29900BrunstobservationCkrdyrnr68793-155868793-216268793-214968793-196268793-218768793-171168793-183468793-167868793-198368793-191068793-123868793-221668793-172668793-192268793-170168793-176168793-215468793-142768793-140268793-196868793-220868793-195968793-144568793-222068793-197268793-222568793-199268793-212868793-205368793-218168793-199168793-212368793-213468793-218468793-217568793-222268793-178568793-219268793-193468793-2185Dage efterklv.1602321472491611212911769021585703002141911241011811459483205166781647857209601675602282061951308266159209170Kg EKM29,521,922,424,523,735,121,421,631,526,932,929,425,227,630,431,123,72023,931,127,225,334,32230,328,135,517,626,1229,226,320,818,919,218,525,718,731,625,5Dage sidensidste ins.56555551515049494948484845454141413938383835353533333331312826222222212121191818Ins nr.33241235121152451431134111141314112211343Negativdrgt.dato1.Tyrevalg19.06.09 JER-ungtyrJER-ungtyrJER-ungtyrJER-ungtyrDJ KarsDJ KarsJER-ungtyrJER-ungtyrDJ KarsJER-ungtyrJER-ungtyrDJ KarsKødkvægJER-ungtyrJER-ungtyrJER-ungtyrDJ KarsKødkvægJER-ungtyrKødkvægDJ HovborgJER-ungtyrJER-ungtyrVJ BajkalDJ IzzyQ ZikVJ BajkalDJ ImunVJ BajkalJER-ungtyrJER-ungtyrDJ KarsDJ ZorbaDJ HovborgQ ImpulsJER-ungtyrDJ BrejsKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSDrægtighedsundersøgelseCkrdyrnr68793-201268793-192668793-1963Dage efterklv.531246176Kg EKM20,62628Dage sidensidste ins.836565Ins nr.621TyrJER-ungtyrJER-ungtyrQ ImpulsKSS> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 15

Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste KøerBes-nrCHRKontroldato 17.06.09 5Udskrevet30.06.09 08.45Kvæg It, Dansk Kvæg87 40 50 00Side39900DrægtighedsundersøgelseCkrdyrnr68793-229468793-214968793-216268793-196268793-218768793-171168793-167868793-183468793-198368793-123868793-191068793-221668793-172668793-192268793-170168793-176168793-215468793-142768793-140268793-196868793-220868793-144568793-195968793-2220Dage efterklv.120147232249161121176291908521570300214191124101181145948316620578Kg EKM2522,421,924,523,735,121,621,431,532,926,929,425,227,630,431,123,72023,931,127,234,325,322Dage sidensidste ins.605555515150494949484848454541414139383838353535Ins nr.223412531121524514311431TyrJER-ungtyrJER-ungtyrJER-ungtyrJER-ungtyrDJ KarsDJ KarsJER-ungtyrJER-ungtyrDJ KarsJER-ungtyrJER-ungtyrDJ KarsKødkvægJER-ungtyrJER-ungtyrJER-ungtyrDJ KarsKødkvægJER-ungtyrKødkvægDJ HovborgJER-ungtyrJER-ungtyrVJ BajkalKSSKSSKSSKSSKSSKSSForundersøgelseCkrdyrnrDage efterklv.Kg EKMCTV sidstekontrolHuld vedkælvningSygdom (-30 dg. til 200 dg.efter seneste klv.)68793-216768793-218868793-220068793-217168793-217868793-175568793-204268793-205268793-220668793-221110915-105168793-183868793-176811126-133168793-2210160153152144134131117918681807776737323,329,82525,127,428,723,336,523,322,930,237,335,727,525,314543413331223324.01.09 Yverbetændelse25.02.09 Klovbrandbyld15.04.09 EfterbyrdGoldning> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 16

Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste KøerBes-nrCHRKontroldato 17.06.09 5Udskrevet30.06.09 08.45Kvæg It, Dansk Kvæg87 40 50 00Side49900GoldningCkrdyrnr68793-168668793-172468793-184768793-192568793-206068793-209068793-168268793-188268793-1556Dage førklv.(Klvnr) Kg EKM363636373843454849(4)(4)(3)(3)(2)(2)(4)(3)(5)14,914,79,524Forv.klv.dato06.08.0906.08.0906.08.0907.08.0908.08.0913.08.0915.08.0918.08.0919.08.09CTVsidstekontrol3335CTVforrigekontrol355554425Huld 12u. eft.klv.Sygdomdags dato - 100 dg.)07.04.09 Yverbetændelse19.05.09 Yverbetændelse30.04.09 YverbetændelseFlytning til kælvningsafsnitCkrdyrnr68793-222768793-224468793-171668793-203368793-204968793-205568793-186468793-156268793-1748Dage førklv.(Klvnr)-22 (1)-22 (1)-16 (4)-10 (2)-1-1133(2)(2)(3)(4)(3)Forv.klv.dato09.06.0909.06.0915.06.0921.06.0930.06.0930.06.0902.07.0904.07.0904.07.09Huld vedgoldningPara-tbSygdom (-30 dg. til 30 dg.efter seneste klv. + dags dato- 100 dg.)29.04.09 CNS29.04.09 Mælkeprøve udtaget30.04.09 Yverbetændelse15.04.09 Yverbetændelse14.05.09 Mælkeprøve udtaget15.05.09 CNS15.05.09 Yverbetændelse15.05.09 Sterilprøve15.05.09 CNS15.05.09 Yverbetændelse15.05.09 CNS15.05.09 Yverbetændelse> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 17

ReproDagsliste, kvierBrunstobservationMålsætningen for ‘Brunstobservation’ er alder i måneder. I målsætningsfanener det muligt at sætte mål for følgende grupper:• Jersey• Stor race.Normværdien er sat til 12 og 14 måneder for henholdsvis Jersey og stor race.Under arbejdsopgaven ‘Brunstobservation’ findes de kvier, man skal begyndeat observere brunst på og inseminere, hvis størrelsen på kvien er passende.Hvis det er stor race, man arbejder med, og målsætningen er sat til 14 måneder,vil følgende dyr komme på listen:• Kvier, der er minimum 14 måneder gamle og ikke insemineret• Kvier, der er insemineret og minimum 18 dage fra seneste inseminering• Kvier, der har en registreret blødning eller brunst og er minimum 17 dage fraseneste registrering• Kvier, der er erklæret negativ drægtige efter seneste inseminering• Kvier, der har en reproduktionsbehandling eller en abort siden senesteinseminering.!!Kvier, der ikke har en kode 60 (ønskes udsat) vil indgå.DrægtighedsundersøgelseMålsætningen for ‘Drægtighedsundersøgelse’ er antal dage fra seneste insemineringtil man ønsker at drægtighedsundersøge kvien. I målsætningsfanenfindes et mål for begge grupper af kvier (Jersey og stor race).Normværdien er sat til 35 dage fra seneste inseminering. Under arbejdsopgaven‘Drægtighedsundersøgelse’ findes de kvier som man skal fiksere tildrægtighedsundersøgelse. Hvis målsætningen er sat til 35 dage fra senesteinseminering vil følgende kvier komme på listen:• Kvier, der er minimum 35 dage og maksimum 90 dage fra seneste inseminering• Kvier, der ikke er erklæret negativ drægtig siden seneste inseminering• Kvier, der ikke har en registreret blødning eller brunst siden seneste inseminering• Kvier, der ikke har en reproduktionsbehandling siden seneste inseminering.De samme kvier kan både optræde under ‘Brunstobservation’ og ‘Drægtighedsundersøgelse’indtil kvien er drægtighedsundersøgt.ForundersøgelseMålsætningen for ‘Forundersøgelse’ er kviens alder i måneder inden man ønskeren undersøgelse af den cykliske tilstand. Der kan sættes mål for følgendegrupper af kvier:• Jersey• Stor race.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 18

Normværdien er sat til 15 og 17 måneder for henholdsvis Jersey og stor race.Under arbejdsopgaven ‘Forundersøgelse’ findes de kvier, som skal fikseres tilnærmere undersøgelse af den cykliske tilstand. Hvis det er kvier af stor race,man arbejder med og målsætningen er sat til 17 måneder vil følgende kvierkomme på listen:• Kvier, der er minimum 17 måneder gammle og ikke insemineret• Kvier, der ikke har en registreret blødning eller brunst• Kvier, der ikke har en registreret forundersøgelse.!!De samme kvier kan optræde under både ‘Brunstobservation’ og ‘Forundersøgelse’indtil kvien bliver påbegyndt med en reproduktionshandling.!!Kvier, der ikke har en kode 60 (ønskes udsat) vil indgå.Under arbejdsopgaven ‘Forundersøgelse’ er der medtaget den enkelte kviessygdomsbehandlinger i de seneste 100 dage fra udskriftsdato, for at give grundlagfor en bedre vurdering af den enkelte kvies risiko for nedsat cyklisk aktivitet.Forberedelse af kvierMålsætningen for ‘Forberedelse af kvier’ er antal dage før kælvning, hvor kvienskal tilpasses komiljø og foder. Der laves en målsætning, som gælder for allekvier.Normværdien er sat til 42 dage før forventet kælvning. Under arbejdsopgaven‘Forberedelse af kvier’ vil de kvier komme på listen, som skal flyttes til køerne,så de kan tilvænne sig staldsystem, rangorden og foder. Hvis målsætningensættes til 42 dage vil følgende kvier komme på listen:• Kvier som er 42 dage fra forventet kælvning• Kvier som er mere end 28 dage fra forventet kælvning.!!Kvierne står på listen i 14 dage.Flytning til kælvningsafsnitMålsætningen for flytning til kælvningsafsnit afhænger af, hvornår man ønskerat flytte kvierne til kælvningsboksen og hvor tidligt, man vil gøres opmærksompå kvier, som skal kælve.!!Ønskes kvier først på ReproDagsliste når de er meget tæt på kælvning medrisiko for at de har kælvet inden de kommer med på listen, skal målsætningensættes lavt (3-4 dage før forventet kælvning).!!Ønskes hovedparten af kvierne på ReproDagsliste inden kælvning skal målsætningensættes lidt højere (5-7 dage før forventet kælvning). Det betyderat kvierne vil stå på ReproDagsliste i op til 14 dage inden kælvning.!!Ønsker man at være sikker på at alle kvier kommer på ReproDagsliste indenkælvning skal målsætningen være høj (10-12 dage før forventet kælvning).Det betyder, at kvierne står på ReproDagsliste i op til 19 dage, inden dekælver.Der kan kun laves en målsætning for alle kvier samlet.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 19

En opgørelse på Kvægdatabasen viser at ca. 66 % af alle dyr kælver inden for+/- seks dage fra forventet kælvedato. Normværdien er derfor sat til seks dage.Ved anvendelse af normværdien vil følgende dyr komme på listen, hvis arbejdsopgavenudskrives dagligt:• Kvier som har en forventet kælvedato inden for maksimum seks dage fraudskriftsdato.Ved anvendelse af normværdien vil følgende dyr komme på listen, hvis arbejdsopgavenudskrives én gang per uge:• Kvier, der har en forventet kælvedato inden for maksimum 13 dage fraudskriftsdato.Under arbejdsopgaven ‘Flytning til kælvningsafsnit’ er medtaget den enkeltekvies behandlinger i de seneste 100 dage fra udskriftsdato.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 20

Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste KvierBes-nrCHRKontroldato 17.06.09 5Udskrevet30.06.09 08.44Kvæg It, Dansk Kvæg87 40 50 00Side19900BrunstobservationCkrdyrnr-2199-2202-2212-2230-2242-2273-2278-2283-2288-2290-2323-2327-2332-2335-2336-2337-2342-2344-2346-2347-2351-2364-2380-2387-2390-2392-2397-2354-2352Alder imdr.27,927,727,425,224,122,021,921,721,421,219,018,718,218,118,018,017,917,817,717,717,615,214,113,813,213,112,417,217,5Dage sidensidste ins.6456NegativIns nr. drgt.dato 1. Tyrevalg Vægt/højdeDJ HovborgDJ PiratVJ BajkalQ ZikVJ BajkalKSSKSSKSSKSSKSSDJ ImunDJ Brejs KSSDJ IzzyDJ Imun12DJ HovborgDJ HovborgDJ BrejsDJ HovborgDJ HovborgDJ ZorbaDJ BrejsDJ BrejsDJ BrejsDJ KarsDJ BrejsDJ HovborgVJ BajkalVJ BajkalDJ BrejsDJ BrejsDJ BrejsDJ BrejsVJ BajkalJER-ungtyrKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSDrægtighedsundersøgelseCkrdyrnr-2354-2352Alder imdr.17,217,5Dage sidensidste ins.6456Ins nr.12TyrVJ BajkalJER-ungtyrKSS> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 21

Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste KvierBes-nrCHRKontroldato 17.06.09 5Udskrevet30.06.09 08.44Kvæg It, Dansk Kvæg87 40 50 00Side29900ForundersøgelseCkrdyrnr-2199-2202-2212-2230-2242-2273-2278-2283-2288-2290-2323-2327-2332-2335-2336-2337-2342-2344-2346-2347-2351-2364Alder imdr.27,927,727,425,224,122,021,921,721,421,219,018,718,218,118,018,017,917,817,717,717,615,2Dage sidensidste ins.Insnr.Negativdrgt.datoTyrDJ HovborgDJ PiratVJ BajkalQ ZikVJ BajkalDJ ImunDJ BrejsDJ IzzyDJ ImunDJ HovborgDJ HovborgDJ BrejsDJ HovborgDJ HovborgDJ ZorbaDJ BrejsDJ BrejsDJ BrejsDJ KarsDJ BrejsDJ HovborgVJ BajkalSygdom (dags dato - 100)KSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSKSSForberedelse af kvierCkrdyrnrAlder imdr.Dage førklv.Forv.klv.dato Huld TyrFlytning til kælvningsafsnitCkrdyrnr-2227-2244Alder imdr.25,623,9Dage førklv.-22-22Forv.klv.dato09.06.0909.06.09Para-tb TyrVJ BajkalDJ ZorbaKSSKSSSygdom(dags dato - 100)> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 22

Kapitel 2Vejledning – Kønssorteret sæd, kvier’Kønssorteret sæd, kvier’ er en udskrift med fokus på de opnåede resultatermed kønssorteret sæd (KSS) i den enkelte besætning. Udskriften indeholder denøgletal, som er relevante for at vurdere resultatet af lige netop brugen af KSShos kvierne. Denne udskrift skal ses som et supplement til udskriften ’Reproudskrift,Kvier’.Besætningens strategiØverst på ’Kønssorteret sæd, kvier’ findes to linier, som beskriver strategienfor anvendelse af KSS. Der er angivet hvor stor en procentdel af kvierne, manønsker at påbegynde med KSS, og hvor stor en procentdel, man rent faktisk harpåbegyndt med KSS. Dernæst er der angivet, hvor mange KSS-insemineringerman ønsker at anvende pr. dyr, der er påbegyndt med KSS, og hvor mange manhar anvendt pr. dyr de sidste 12 mdr. Målene indberettes i Dyreregistreringunder Besætning > Besætning > Målsætning > Reproduktion.Resultater opdelt på KSS og konventionelTabellen indeholder en række nøgletal, som fortæller om resultaterne med KSSi forhold til konventionel sæd (Konv). Ved alle nøgletal er antallet af dyr, der liggerbag det enkelte nøgletal, opgivet i parentes.Start ins., alder i månederDette nøgletal viser hvor tidligt kvierne påbegyndes med inseminering, fordeltefter om de insemineres med KSS eller Konv. Nøgletallet er en 10 pct. fraktil,hvor de 10 pct. tidligst påbegyndte kvier er sorteret fra og den næste kvie sætterniveauet. I nøgletallet indgår alle kvier, der har opnået løbestatus (12 mdr.for Jersey og 14 mdr. for stor race).Dage fra 1.-2. insemineringDette nøgletal angiver det gennemsnitlige antal dage mellem 1. og 2. insemineringi de to grupper. Nøgletallet er beregnet som gennemsnittet for alle insemineringsintervaller,hvor det for KSS-gruppen er kvier, der er insemineret medKSS ved 1. inseminering, mens den anvendte sæd ved 2. inseminering kan værebåde KSS og Konv. For Konv.-gruppen er 1. inseminering med Konv., mens 2.inseminering kan være både KSS og Konv.Nøgletallet bruges primært til at vurdere, om der er mere fokus på gruppen afkvier, der insemineres med KSS.Drægtighedsprocent 1. insemineringDette nøgletal viser den opnåede drægtighedsprocent ved 1. inseminering.Fordelingen mellem de to grupper sker ud fra, om der er anvendt KSS / Konv. til1. inseminering.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 23

Drægtighedsprocent 2. insemineringDette nøgletal viser drægtighedsprocenten ved 2. inseminering isoleret set.Dvs. at drægtighedsprocenten på 1. inseminering ingen indvirkning har på dettenøgletal. Fordelingen mellem de to grupper sker ud fra, om der er anvendt KSS /Konv. til 2. inseminering, uafhængig af hvad der er brugt til 1. inseminering.Eksempel: Der er anvendt Konv. ved 1. inseminering, da kvien ikke havde ensærlig god brunst på dette tidspunkt. Kvien bliver imidlertid ikke drægtig ogved næste brunst viser kvien en meget god brunst, så kvægbrugeren vælger atanvende KSS denne gang. Denne kvie vil tælle med i ‘Drægtighedsprocent 2.inseminering’ under KSS-gruppen.Dette nøgletal anvendes til at vurdere strategien for anvendelse af KSS. Harman en lav drægtighedsprocent ved 2. inseminering med KSS, men en goddrægtighedsprocent med KSS på 1. inseminering bør der kun anvendes KSSved 1. inseminering.Alder ved 1. kælvning, mdr.Dette nøgletal viser den gennemsnitlige kælvningsalder på de kvier, som harkælvet de sidste 12 mdr. Hvis der er anvendt KSS ved 1. inseminering optræderkvien i gruppen med KSS også selvom kvien måske ikke er blevet drægtig medKSS.SammenligningsgrupperFor bedre at kunne vurdere besætningens resultater i forhold til andre besætninger,bliver alle nøgletal også vist for en sammenligningsgruppe mednogenlunde samme anvendelse af KSS. Sammenligningsgrupperne er opdelt i 6intervaller i forhold til anvendelsen af KSS. Intervallerne er følgende:1. Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 24

10080Procent60402001(166) 2(87) 3(32) 4(12) 5(4) 6(1) 7(0) 8(0) 9(0) 10(0) 11(0)Insemineringsnummer (antal dyr i parentes)Figur 1. Andel insemineringer med KSS til kvier, for hvert insemineringsnummer.Det fremgår af den første søjle i figur 1, at 43 pct. af 1. insemineringerne, der erudført de sidste 12 måneder i besætningen, har været med KSS. Tilsvarende har41 pct. af henholdsvis 2. insemineringer (2. søjle) og 22 pct. af 3. insemineringer(3. søjle) været med KSS. Med udgangspunkt i de aktuelle drægtighedsprocenterog grafen kan man diskutere, hvordan anvendelsen af KSS målrettesbedst muligt.Udvikling over tidNederst på udskriften viser et søjlediagram drægtighedsprocenten med KSSved 1. inseminering. For hver måned kan drægtighedsprocenten aflæses forkvierne i besætningen og for kvierne på landsplan, der er insemineret med KSS.Antallet af insemineringer, der ligger til grund for beregningerne, fremgår for atsikre en korrekt vurdering af resultaterne.Dette søjlediagram kan afsløre, om resultaterne i ens egen besætning afvigerbetydeligt fra kollegernes, og i hvilken periode der eventuelt har været problemer.På den baggrund, kan man diskutere, om der er behov for nogle managementmæssigeændringer, uafhængig af strategi.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 25

Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 2 | Side 26

Kapitel 3Prioriter indsatsområdeBaggrundEt indsatsområde er et problem af en vis størrelse og betydning. Hvis det skal give mening,at arbejde med et bestemt indsatsområde, skal man være sikker på, at det er sandsynligt atman får noget ud af indsatsen. Det vil sige, at det altid er en god idé, at undersøge om der erdokumentation / erfaringer for, at man kan forbedre resultaterne på et givet område.Når man prioriterer indsatsområder bør det foregå på bedriftsniveau, og ikke alene påreproduktionsområdet. Når man skal vægte de enkelte indsatsområder mod hinanden,spiller flere forhold ind. Kræver den enkelte indsats et stort eller et lille resurseforbrug? Harindsatsen stor eller lille effekt / værdi på bedriften? Har indsatsen betydning for bedriftensudvikling og ledelse – eller medfører indsatsen en holdningsændring til arbejdet? Dannerindsatsen grundlag for at man indirekte påvirker andre områder positivt – eller for at kontrollere,om måden man gør tingene på i dag, kan indfri eksisterende mål?Med udgangspunkt i den nuværende situation på bedriften, bør man forholde sig til, hvormange indsatsområder det er realistisk, at prioritere – både tidsmæssigt og økonomisk.VærktøjerKvægNøglenMed KvægNøglen får du en samlet pakke med nøgletal og rådgivning. Hvert kvartal får duberegnet en række friske nøgletal vedrørende produktionen. Disse nøgletal benchmarkes, sådu kan se, hvordan du klarer dig i forhold til andre besætninger, der ligner din egen. Dermedbliver KvægNøglen et redskab, der kan anvendes som hjælp til prioritering af indsatsområderpå bedriftsniveau. Kvægnøglen er tilgængelig via Landbrugsinfo > Kvæg > KonsulentsidenSkemaer til prioritering af indsatsområderSom hjælp til at vægte de enkelte indsatsområder mod hinanden, kan man anvende tre forskelligeskemaer. Skemaerne tager højde for indsatsområdernes individuelle resursebehov,effekt / værdi på bedriften, betydning og sigte. Skemaerne er tilgængelige, som skabelonerfra Landbrugsinfo > Kvæg > Reproduktion > ReproManagement – sund fornuft.KommunikationNår der skal vælges indsatsområde(r) i den enkelte besætning, bruges både kvægkonsulent,dyrlæge og avlsrådgiver som sparringspartner. Inseminøren og ansatte skal orienteres om,hvilke(t) indsatsområde(r) der skal arbejdes med i den efterfølgende periode.• HUSK, at de parter, der ikke er inddraget i diskussionen / ikke er orienteret, ubevidst kanvære skyld i, at målet ikke nås hurtigst muligt.Eksempel: Mælkeproducent, kvægkonsulent og avlsrådgiver har besluttet, at insemineringspct.hos køerne, skal prioriteres højest i den kommende tid. Dyrlægens indspil til diskussionenom forekomsten af tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse og klov-/lemmelidelser,resulterer i, at drægtighedspct., i stedet får første prioritet.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 3 | Side 1

Kapitel 3Prioritering af indsatsområde– hvordan gør man?Når man skal prioritere indsatsområder, skal det ske i et bredere perspektiv,end inden for reproduktionsområdet alene. På bedriften som helhed, kan dersagtes være identificeret indsatsområder indenfor både sundhed, reproduktion,produktion og arbejdsforhold. Så spørgsmålet er, hvordan man skal bære sigad med at prioritere disse indsatsområder indbyrdes? Hvilken metode skal manbruge?At prioritere eller ikke prioritereAt ‘prioritere indsatsområder’ – det lyder diffust, men det behøver det ikke atvære! Du prioriterer også, når du ikke ønsker at prioritere, og så er det alligevelbedre at gøre det bevidst! Når det er udgangspunktet, drejer det sig altså omat vægte de enkelte indsatsområder mod hinanden, for at kunne beslutte hvadder er vigtigst eller bedst kan betale sig at gøre først. Grundlaget for prioriteringener strategi og pejlemærker, som gælder for den enkelte bedrift. Dissepejlemærker kan for eksempel se ud som illustreret i figur 1.Økonomi på bedriftenGodt landmandsskab /etik og moralIdeel bæredygtigtilstandArbejdstid/-tilrettelæggelseFigur 1. Eksempel på grundlæggende pejlemærker for en bedrift.Hver har sin idéNår mælkeproducenten står over for dyrlæge, kvægkonsulent og avlsrådgiver,som har hver sin idé om, at lige præcis dét indsatsområde er det vigtigste, såskal man i fællesskab gøre sig følgende klart:• Hvor mange indsatsområder er det realistisk at prioritere i forhold til dentidsmæssige og økonomiske ramme, man snakker ud fra?• Hvordan sikres det, at alle parter inddrages og høres i forbindelse medprioriteringen?• Hvordan sikres det, at indsatsområderne er operationelle og har sammenhængmed bedriftens strategi og pejlemærker?Herefter bør der afstikkes nogle forudsætninger, som alle kan blive enige om:• Et indsatsområde er et problem af en vis størrelse og betydning. Der skalvære dokumentation eller sandsynlighed for, at en given indsats er effektiv• De ‘lavthængende frugter’ skal prioriteres. Det vil sige indsatser, der dokumentereteller med sandsynlighed giver stor effekt for pengene> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 3 | Side 2

• Der skal være kompetencer og resurser til at løfte en indsats af høj, fagligkvalitet.Det er vigtigt at fokusere på, at små skridt i den ønskede retning ofte er enforudsætning for at nå succes – og husk, at enhver handling skal skabe værdiforøgelse!Resurser kontra effektKræver den enkelte indsats et stort eller lille resurseforbrug? Har indsatsen enstor eller lille effekt / værdi på bedriften? Overordnet set, kan man forholde sigtil dette, som vist i figur 2.Resurseindsatsen kan både være arbejdstid og / eller penge til indkøb afhjælpemidler, rådgivningstimer og større investeringer. Effekten / værdien kanbåde dække over f.eks. større arbejdsglæde og et øget dækningsbidrag påbedriften.StorResurseindsatsLilleLilleEffekt / værdiStorFigur 2. Illustration af koblingen mellem resurseindsats og effekt.Økonomisk behov, betydning og sigteAndre erhverv arbejder med metoder til rangering af indsatsområder (Nygaard,2006), som udmærket kan anvendes inden for mælkeproduktionen også. Der ertil dels tale om en vurdering af indsatsområderne ud fra behovet for tildelingaf økonomiske midler. Her opdeles indsatsområderne i ‘lille’, ‘middel’ og ‘stort’behov, hvor ‘lille’ betyder, at indsatsområderne kan iværksættes umiddelbart.Det er her nødvendigt, at definere og blive enige om, hvor grænsen går fra étniveau til det næste.Derudover kan indsatsområderne rangeres efter, om de har systemisk ellersymbolsk betydning for tilrettelæggelsen af produktionen. Systemisk betydningdækker over indsatsområder, der påvirker måden hvorpå bedriften udvikles ogledes. Symbolsk dækker over indsatsområder, der medfører en holdningsændringtil arbejdet.Endelig kan indsatsområderne rangeres efter, hvorvidt de har udviklingssigteeller kontrolsigte. Udviklingssigte dækker over indsatsområder, der dannergrundlag for udviklingsaktiviteter. Kontrolsigte dækker over indsatsområder,der danner grundlag for at kontrollere om måden, man gør tingene på i dag, kanindfri eksisterende mål.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 3 | Side 3

Eksempler på disse måder at rangere indsatsområder på, som hænger sammenmed bedriftens strategi, ses i nedenstående skemaer 1 og 2.Skema 1. Mælkeproduktionens indsatsområder skitseret efter betydning og økonomiske behov.Betydningforbedriftensudviklingog ledelse1. Sanering for paratuberkuloseBetydningforholdning tilarbejdet7. Forbedresamarbejds forholdetmellem de ansatte9. Vurdering af deansattes kompetencerLille behovfor ekstra midler2. Øge ins.pct. hoskøerne3. Øge drgt.pct. hoskøerne4. Reducere kalvedødeligheden5. Nedbringe celletallet6. Forbedre fodereffektiviteten8. Ejers efteruddannelsei virksomhedsledelseMiddel behovfor ekstra midlerStort behovfor ekstra midlerSkema 2. Mælkeproduktionens indsatsområder skitseret efter sigte og økonomiske behov.Grundlagfor udviklingGrundlagfor kontrol7. Forbedresamarbejds forholdetmellem de ansatte9. Vurdering af deansattes kompetencerLille behovfor ekstra midler2. Øge ins.pct. hoskøerne3. Øge drgt.pct. hoskøerne4. Reducere kalvedødeligheden5. Nedbringe celletallet6. Forbedre fodereffektiviteten8. Ejers efteruddannelsei virksomhedsledelseMiddel behovfor ekstra midler1. Sanering forparatuberkulose1. Sanering forparatuberkuloseStort behovfor ekstra midlerSåfremt de økonomiske midler kan afses til at gennemføre nye indsatsområder, bør mangennemføre de indsatsområder, der danner grundlag for udviklingsaktiviteter (udviklingssigte)og påvirker måden hvorpå bedriften udvikles og ledes (systemisk betydning).ReferencerNygaard, C. Kvalitetspolitik på studierne ved CBS – Prioritering af indsatsområder. CopenhagenBusiness School, 2006.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 3 | Side 4

StorKobling mellem resurseindsats og effektStorResurseindsatsLilleLille Effekt / VærdiStor Effekt / Værdi> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 3 | Side 5

Mælkeproduktionens indsatsområder skitseret efter betydning ogøkonomiske behovBetydningforbe driftensudviklingog ledelseBetyd ningfor holdningtilarbejdetLille behovfor ekstra midlerMiddel behovfor ekstra midlerStort behovfor ekstra midler> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 3 | Side 6

Mælkeproduktionens indsatsområder skitseret efter sigte ogøkonomiske behovGrundlagforudviklingGrundlagforkontrolLille behovfor ekstra midlerMiddel behovfor ekstra midlerStort behovfor ekstra midler> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 3 | Side 7

Kapitel 4Sæt mål for indsatsområderBaggrundDen gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant,realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved, at man undervejs haradgang til de resurser, som man har brug for. På den måde, vil arbejdet med at nå målenevære sjovt – og ikke en kamp. Et mål skal altså være SMART – Specifikt, Målbart, Accepteret,Realistisk (men ambitiøst) og Tidsfastsat.Det er vigtigt, at alle har ‘ejerskab’ til målet. Det er ikke nok, at ejeren eller driftslederen ellerrådgiveren eller kollegaen mener, at det er vigtigt, at man når dette mål. Det mest væsentligeer, at man selv vil og kan se ideen med at gøre den indsats, der skal til. Den gode målsætningskaberArbejdsglæde > Små, sikre og synlige successer > Sammenhold > Tilfredshed og gå-på-modHvad skal målet så være, for at få indfriet en given reproduktionsstrategi? Hvis man f.eks.har en specifik målsætning for insemineringspct. i besætningen, kan det godt virke uoverskueliglangsigtet. Det vil derfor ofte være nødvendigt, at blive enige om nogle delmål.Eksempler på disse delmål er: 1) Definition af hvilke brunsttegn, der udløser en inseminering,2) Andelen af køer med halthedsscore 2 skal udgøre < 15 pct. af de halthedsvurderede.VærktøjerBesætningsprognosenPå kort sigt kan du se produktionstekniske konsekvenser af en given reproduktionsstrategi.Kønssorteret sæd – regnearkI regnearket beregnes de økonomiske konsekvenser af at anvende forskellige andele afkønssorteret sæd i besætningen.Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvierDisse udskrifter fra Dyreregistrering sammenligner den enkelte besætnings resultater meden gruppe sammenlignelige kolleger. Det giver grundlag for at sætte realistiske mål forforbedringer.Kønssorteret sæd, kvierUdskriften fra Dyreregistrering viser besætningens resultater med kønssorteret sæd. Dettesammenholdes med resultaterne fra en gruppe sammenlignelige besætninger.KommunikationNår der skal fastsættes mål for indsatsområderne i den enkelte besætning, bruges bådekvægkonsulent, dyrlæge og avlsrådgiver som sparringspartnere. Inseminøren og ansatteskal orienteres om, hvad målsætningen er, og hvornår man forventer den indfriet.• HUSK, at mål og delmål skal være synlige for alle parter – f.eks. i inseminør mappen ellerpå opslagstavlen i staldkontoret.Eksempel: Mælkeproducent, kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør er enigeom, at målet den kommende tid er, at forbedre reproduktionen! Mælkeproducenten orienterersine ansatte om det. Men hvordan skal reproduktionen forbedres – og inden hvornår?> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 4 | Side 1

Kapitel 4Indfri din reproduktionsstrategiEn af forudsætningerne for at nå den ønskede udskiftningspct. i besætningenmed eget opdræt er, at køerne genoptager cyklisk aktivitet efter kælvning, atkøerne viser tydelige brunsttegn, at besætningsejer / driftsleder får øje påbrunsterne og inseminerer på dem, samt at køerne bliver drægtige og bibeholderdrægtigheden. Ved hjælp af reproduktionsnøgletallene forsøger vi altsåat gennemskue, hvad resultatet er, af den komplekse sammenhæng mellembiologi på den ene side samt ernæring, sundhed og management på den andenside.Reproduktionsnøgletal indgår dermed, som et væsentligt element i overvågningenaf produktionen i en malkekvægsbesætning. Reproduktionsnøgletalletsammenlignes med et mål, og hvis det aktuelle reproduktionsnøgletal afvigervæsentligt fra målet, så kan det give anledning til at justere produktionen. Måletvil typisk være fastlagt som en målbar indikator for om besætningens strategikan indfries og for det økonomiske resultat.Bedriftsstrategi• Udvide besætningenReproduktionsstrategi med 10 pct.• Start ins.• Alder ved 1. kælvningIndsatsområder• Kælvningsinterval• Ins. pct. køer / kvier• Drgt. pct. køer / kvierFigur 4.1 Eksempel på elementer i besætningsstrategi, reproduktionsstrategi og indsatsområder.De mange, forskellige forhold på den enkelte bedrift betyder, at målsætningernevil variere fra én besætning til en anden. Som vist i eksemplet (figur 4.1),skal der fastsættes realistiske mål for insemineringspct. og drægtighedspct.hos køer og kvier. For at overvåge, om tingene bevæger sig i den rigtige retning,kan det desuden være nødvendigt at opstille nogle delmål. I eksemplet her, erde naturlige delmål f.eks. ‘kviernes daglige tilvækst’ og ‘dage fra kælvning til 1.ins., std.’ (spredningen på besætningens gennemsnitlige antal dage fra kælvningtil 1. inseminering). Når man skal forholde sig til sidstnævnte nøgletal, erdet nødvendigt at vurdere hvert laktationsnummer for sig, såfremt man anvenderforlænget laktation til f.eks. 1. kalvskøerne.Realistiske målEn opgørelse på Kvægdatabasen for alle køer, der kælvede i 2005 viser, at variationsbreddeni reproduktionsresultaterne, på tværs af landets besætninger, erstor. En del af variationen, kan forklares ved hjælp af race, besætningsstørrelse> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 4 | Side 2

og ydelsesniveau. Men ikke desto mindre, er der stadig et potentiale for rigtigmange besætninger uanset disse forskelle.Den bedste fjerdedel af besætningerne påbegynder i gennemsnit mindst 10 pct.flere køer, end den ringeste fjerdedel af besætningerne (se tabel 4.1). For deringeste 25 pct. af besætningerne er det gennemsnitlige antal dage fra kælvningtil 1. inseminering på mindst 104,7 dage. Dette afspejler dels besætningersstrategi for at udskyde første inseminering, dels dækker det over, at en del køerhar sen cyklisk aktivitet. ‘Dage fra klv. til 1. inseminering, std.’ er et udtryk for,hvor god man er til at forfølge sin målsætning. Tallet angiver spredningen påbesætningens gennemsnitlige antal dage fra kælvning til 1. inseminering. Detvil sige, at her er det en fordel at opnå så lille et tal som muligt, fordi jo mindrespredningen omkring besætningens gennemsnit er, des bedre er man til atforfølge sin målsætning.Ud af de mulige brunster frem til 1. inseminering, insemineres på minimum42 pct. i den bedste fjerdedel af besætningerne. Til sammenligning ligger denringeste del af besætningerne på højst 22 pct. Andelen af drægtige køer ud afde 1. insemineringer, der er foretaget, ligger på 48 pct. i den bedste fjerdedelaf besætningerne, og på kun 33 pct. i den ringeste fjerdedel af besætningerne.Disse forskelle – og mange flere – viser, at der er noget at hente for mange, ogmeget at hente for nogle!Tabel 4.1 Udsnit af besætningers reproduktionsnøgletal for køer, som har kælvet i 2005,opgjort på den centrale kvægdatabase (på tværs af racer). Kilde: KvægInfo nr.: 1929a.NøgletalAntalbes.Gns.(± spredningen)Ringeste25 % af bes.Bedste25 % af bes.Påbegyndte, pct. 5.057 80,0 (10,7) 76,0 86,7Start ins., dage fra kælvning4.948 49,0 (23,6) 56,0 38,0Dage fra klv. til 1. ins., gns 4.948 94,7 (30,5) 104,7 77,7Dage fra klv. til 1. ins., std.* 4.919 45,5 (19,6) 53,4 32,9Ins. pct., 1. ins. 4.947 33,4 (16,2) 22,3 42,3Ins. pct., øvr. ins. 4.895 46,0 (11,3) 39,1 52,7Drægtigheds pct., 1. ins. 4.947 41,3 (12,8) 33,3 48,1Drægtigheds %, øvr. ins. 4.875 43,7 (11,8) 36,4 49,1*For hver besætning er beregnet, hvordan køerne i besætningen spreder sig i forholdtil besætningens gennemsnit for dage fra kælvning til 1. inseminering. I gennemsnit,på tværs af besætninger, er denne spredning på 45,5 dage.Kun få reproduktionsnøgletal er rigtig godeResultater viser, at hvert reproduktionsnøgletal har sine styrker og svagheder,men kun meget få reproduktionsnøgletal er gode, når de vurderes samlet set(Østergaard, 2009). I undersøgelsen blev en række reproduktionsnøgletal vurderet,ved hjælp af statistiske modeller, ud fra følgende:a. Om nøgletallet har tæt sammenhæng med ét eller flere andre reproduk tionsnøgletal,så det ene nøgletal kan forudsiges ud fra det andet og omvendtb. Om nøgletallet varierer, som følge af reproduktionsegenskaber> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 4 | Side 3

c. Om nøgletallet har sammenhæng med dækningsbidraget, så dette ændrersig, når reproduktionsegenskaberne ændresd. Om nøgletallet påvirkes af andre faktorer end reproduktionsegenskaber.Resultaterne af dette er forklaret nedenfor.a. Om nøgletallet har tæt sammenhæng med et eller flere andre reproduktionsnøgletalNøgletallene, som blev vurderet ses i tabel 4.2. Tabellen viser hvilke nøgletal,der er korreleret med hinanden. Korrelationen er et mål for en sammenhængmellem to mål. En høj korrelation (> 0,9) betyder, at det ene mål kan forudsigesud fra det andet og omvendt.Tabel 4.2. Reproduktionsnøgletallenes indbyrdes sammenhæng.NøgletalAndel påbegyndte 1Nr.Nr. på nøgletalmed korr. over 0,9Dage fra klv. til 1. ins., gns. 2 3, 9Dage fra klv. til 1. ins., std. 3 2, 8, 9, 13Insemineringsprocent 4 6Drægtighedsprocent 5 12Reproduktionseffektivitet 6 4, 10, 11, 15Andel repeat breeder køer 7Andel inseminerede 80 dage efter kælvning 8 3, 9,Andel inseminerede 100 dage efter kælvning 9 2, 3, 8,Andel drægtige 150 dage efter kælvning 10 6,Andel drægtige af kælvede 11 6, 15Antal insemineringer per drægtighed 12 12,Tomperiode 13 2, 3Kælvninger pr. årsko 14Andel udsatte af kælvede 15 11Udskiftningsprocent 16b. Om nøgletallet varierer som følge af reproduktionsegenskaberResultaterne viser desuden, at ‘Kælvninger pr. årsko’, ’Andel udsatte afkælvede’ og ’Udskiftningspct.’ påvirkes så kraftigt af faktorer, der ikke vedrørerreproduktionsegenskaberne i besætningen, at disse nøgletal ikke specifikt kanbruges som et mål for reproduktionen.c. Om nøgletallet har sammenhæng med dækningsbidragetNøgletallene ’Kælvninger pr. årsko’, ’Andel udsatte af kælvede’ og ’Udskiftningspct.’ samt ’Tomperiode’, ’Andel drægtige af kælvede’, ’Andel drægtige 150dage efter kælvning’ og ’Reproduktionseffektiviteten’ har god sammenhængmed dækningsbidraget, som altså ændrer sig, når ét af disse reproduktionsnøgletalændres.d. Om nøgletallet påvirkes af andre faktorer, end reproduktionsegenskaberOm det enkelte reproduktionsnøgletal påvirkes af andre faktorer end reproduktionsegenskaberafhænger af, om der f.eks. anvendes forlænget laktation til1. kalvskøerne. Hvis der ikke anvendes forlænget laktation, påvirkes følgendenøgletal mindst af andre faktorer:> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 4 | Side 4

• Dage fra klv. til 1. inseminering, gns.• Dage fra klv. til 1. inseminering, std.• Insemineringsprocent• Reproduktionseffektivitet• Andel repeat breeder køer• Andel inseminerede 80 dage efter kælvning• Andel inseminerede 100 dage efter kælvning• Andel drægtige 150 dage efter kælvning.Når man tager højde for, at der anvendes forlænget laktation til 1. kalvskøerne,påvirkes flere af nøgletallene af andre faktorer end reproduktionsegenskaber.Følgende nøgletal påvirkes derfor mindst af andre faktorer i denne situation:• Insemineringsprocent• Reproduktionseffektivitet• Andel repeat breeder køer.Når reproduktionsnøgletallene vurderes samlet ud fra ovenstående, harlangt de fleste nøgletal altså deres styrker og svagheder, som man skal væreopmærksom på. Det eneste af reproduktionsnøgletallene fra tabel 4.2, somspecifikt fortæller noget om reproduktionsegenskaberne, uden samtidig at blivepåvirket af andre faktorer, men som til gengæld påvirker dækningsbidraget ibesætningen, er ’Reproduktionseffektiviteten’.ReferencerØstergaard, S. 2009. Upubliceret. Beregninger foretaget af Østergaard, S. (DJF),på baggrund af opgørelse af reproduktionsresultater på den centrale Kvægdatabase(Ancker et al., 2008).> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 4 | Side 5

Kapitel 4Indberetning af mål i DyreregistreringI Dyreregistrering kan indberettes besætningsspecifikke målsætninger. Mangår ind på den lodrette fane ’Besætning’, og derefter på den vandrette fane’Besætning’, som vist i nedenstående skærmbillede.Når man derefter vælger fanen ’Målsætning’, er der mulighed for, at vælge en’Målsætningsoverskrift’. I nedenstående eksempel er der valgt ’Reproduktionkøer’. Her kan man blandt andet indberette besætningsspecifikke målsætninger,der bruges til at indstille ReproDagsliste, køer. Desuden indberettes målsætninger,der anvendes af Reproudskrift, køer og af Reproduktionsopgørelsen.Under ’Målsætningsoverskrift’ er der desuden mulighed for at vælge Reproduktionkvier eller Reprolidelser. Under Reproduktion kvier kan indberettesbesætningsspecifikkemålsætninger, der bruges til at indstille ReproDagsliste,kvier samt målsætninger, der anvendes af Reproudskrift, kvier og Reproduktionsopgørelsen.Desuden kan vælges en række forskellige målsætningsoverskrifter,som har med andre dele af produktionen at gøre.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 4 | Side 6

Kapitel 5Udpeg punkter til handlingsplanBaggrundAt forbedre reproduktionseffektiviteten kræver en systematisk fremgangsmåde i den enkeltebesætning. Hvis insemineringsprocenten er lav, er det så fordi man ikke ser brunsterne?Eller er det fordi køerne / kvier ikke viser brunst? Hvis drægtighedsprocenten er lav, er detså fordi insemineringsforholdene ikke er i orden? Eller er det fordi køerne / kvierne ikkefastholder drægtigheden? Det er vigtigt at stoppe op allerede her, og finde ud af hvilket /hvilke af disse fire spor man bør forfølge.En systematisk fremgangsmåde er nødvendig, for at udpege det / de rigtige spor, og forikke at overse betydende faktorer. Disse faktorer, kan både være relateret til management,staldforhold, avl, ernæring og sundhed, og det kræver derfor, at rådgiverne skal løfte i flok,for at forbedre resultaterne. For at understøtte dette arbejde, er udarbejdet nogle Tjeklisterog Faktablade.VærktøjerTjeklisterTjeklisterne anvendes til at udpege fokuspunkter i den enkelte besætning. På Tjeklisternenoteres specifikke forhold i besætningen, og bestemte nøgletal. Via disse svar, synliggøreshvilke faktorer, der kan være grunden til, at den enkelte besætning har problemer medinsemineringspct. og / eller drægtighedspct. hos køer, samt insemineringspct. og / ellerdrægtighedspct. hos kvier.FaktabladeHvert fokuspunkt på Tjeklisterne er understøttet af et Faktablad. Faktabladene indeholder enbeskrivelse af baggrunden, udpegning af og årsager til problemet samt punkter til handlingsplanen.Der er angivet supplerende redskaber, som man eventuelt kan gøre brug af for at fåløst problemet.KommunikationNår der skal udpeges punkter til Handlingsplanen i den enkelte besætning, bruges bådekvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør som sparringspartnere.• HUSK, at en rådgiver, der ikke er inddraget i diskussionen, kan være dén, der sidder med‘nøglen’ til den største succes.Eksempel: Kvægkonsulent, dyrlæge og mælkeproducent har udpeget indsatsområder tilforbedring af drægtighedsprocenten. Inseminøren har ikke haft mulighed for at spille ind.Inseminørens erfaringer i besætningen det sidste halve år tyder på, at man ikke rammer detoptimale insemineringstidspunkt særlig godt. Viden om dette ville give anledning til en justeringaf medarbejdernes vurdering af køernes brunst.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 1

TjeklisterTjeklister – oversigtLav insemineringsprocent, køerT 1 Man ser ikke brunsterne – køerT 2 Køerne viser ikke brunstLav drægtighedsprocent, køerT 3 Insemineringsforhold er ikke i orden – køerT 4 Befrugtning mislykkes / køer fastholder ikke drægtighedLav insemineringsprocent, kvierT 5 Man ser ikke brunsterne – kvierT 6 Kvierne viser ikke brunstLav drægtighedsprocent, kvierT 7 Insemineringsforhold er ikke i orden – kvierT 8 Befrugtning mislykkes / kvier fastholder ikke drægtighedTjeklisterne indeholder:> > Fokuspunkt> > Svarforslag> > Egne noter> > Henvisning til Faktablade.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 2

Tjekliste 1Man ser ikke brunsterne – køerAnvendes nogen form for teknologi til brunstobservation?NejGå til afsnit 1JaGå til afsnit 2Afsnit 1> > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater FaktabladHvor mange personer observerer?Hvor mange gange observeres dagligt?Hvor lang tid bruges/observation/gang, min.?Hvilke tidspunkter på døgnet observeres der?Hvilke andre arbejdsopgaver udføres samtidigmed observation?Hvordan føres notater over observationer?Hvordan videregives information til andre observatører?Hvor mange brunsttegn skal ses før inseminering?Hvilke brunsttegn udløser inseminering?1,2,3,4,5, flere1,2,3,4,5, flere5, 10, 15, 20,25, 30, mereTidspunkterBeskrivBeskrivBeskriv1,2,3,4,5, flereBeskrivF 1Afsnit 2> > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater FaktabladHvilken teknologi anvendes?Hvem tjekker alarmlister?Hvornår tjekkes alarmlister?Hvad er systemets anbefaling for interval mellemtopaktivitet og inseminering?Insemineres der i overensstemmelse med systemetsanbefalinger?Ved aktivitetsmåler – hvor stor en del af køerneregistreres for aktivitet?Anvendes teknologi i kombination med visuelobservation? Hvis ja – gennemgå også afsnit 1BeskrivNavnTidspunktBeskrivBeskrivProcentsatsJa / nejF 2Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 3

Tjekliste 2Køerne viser ikke brunst> > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater FaktabladStaldforholdEr lysforholdene optimale? Ja / nej F 3Er gulvene skridsikre? Ja / nej F 4Kronisk stressAvlBesætningens genetiske afvigelsefra racens gns. for frugtbarhed?ErnæringHøjt produktionsniveau 0-12 ugerefter kælvningHuldtab i de første 3-4 uger aflaktationenKetoseHvor høj er belægningsgraden(100 pct.: antal køer = antalsengebåse)? F 5Klimastyring (luftskifte, overbrusning,ventilation)?+ / - indeksenheder F 6Andel 1.kalvs, 2.kalvs og øvrigekøer med særlig høj ydelse(afhænger af lakt.nr. og bes.ydelsesniveau)Andel køer med huldtab ≥ 1,0Tilfælde/100 årskøerF 7F 8SundhedUdeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årskøer F 13Vanskelig kælvning Tilfælde/100 årskøer F 12Tilbageholdt efterbyrdTidlig børbetændelseTilfælde/100 årskøerTilfælde/100 årskøerF10Abort Tilfælde/100 årskøer F 11Klov- / lemmelidelserAndel køer med halthedsscore2, 3, 4, 5F 9Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 4

Tjekliste 3Insemineringsforholder ikke i orden – køer> > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Fakta ladStaldforholdHvor separeres køerne fra til inseminering(sengebåse, adskiltfra flok)?Akut stressBrunsttegnHvor mange brunsttegn ønskesfør inseminering?Hvilke / hvilket brunsttegnudløser inseminering?Er alle medarbejdere bekendtmed hvilke kriterier, der skalvære opfyldt før det udløser eninseminering?Hvornår insemineres i forholdtil brunsttegn?Hvordan separeres køerne fra(automatisk, fanges i flokken,drives til boks)?Hvor længe er køerne separeretfra (timer)?Hvor stor en del af tiden harde adgang til vand og foder(procent)?1,2,3,4,5, flereBeskrivBeskrivAntal timerF 14F 1F15Sædopbevaring og teknikHvordan opbevares sæden?BeskrivHvordan optøs sæden?Hvordan og hvor længe opbevaressæden fra optøning tilinseminering?Hvor i børen placeres sæden?BeskrivBeskrivBeskrivF 16Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 5

Tjekliste 4Befrugtning mislykkes /køer fastholder ikke drægtighed> > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater FaktabladStaldforholdKronisk stressHvor høj er belægningsgraden(100 pct.: antal køer = antalsengebåse)? F 5Klimastyring (luftskifte, overbrusning,ventilation)?AvlBesætningens genetiske afvigelsefra racens gns. for frugtbarhed?+ / - indeksenheder F 6ErnæringHøjt produktionsniveau 0-12 ugerefter kælvning?Er energi- / proteinniveauet ifoder rationen afbalanceret?Huld ved kælvningHuldtab i de første 3-4 uger aflaktationen?SundhedAndel 1.kalvs, 2.kalvs og øvrigekøer med særlig høj ydelse(afhænger af lakt.nr. og bes.ydelsesniveau)Ureaniveau i mælk, gødning,foderplanens næringsstofsammensætningAndel der afviger fra optimumpå 3,0-3,5Andel køer med huldtab ≥ 1,0F 7F 17F 8Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årskøer F 13Tidligt embryontabTilbageholdt efterbyrdTidlig børbetændelseHvordan fordeler antal dage fra1. til 2. inseminering sig?Tilfælde/100 årskøerTilfælde/100 årskøerF18F 10Klov-/lemmelidelserHvor stor er frekvensen af mastitisi de første 120 dage af laktationen?Hvor stor er frekvensen affordøjelses- og stofskiftelidelser?Er der problemer med Neospora?Andel køer med halthedsscore2, 3, 4, 5Tilfælde/100 årskøer F 19Tilfælde/100 årskøer F 20BeskrivF 9Er der problemer med BVD?Er der problemer med Q-feber?BeskrivBeskrivF 21Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 6

Tjekliste 5Man ser ikke brunsterne – kvierAnvendes nogen form for teknologi til brunstobservation?NejGå til afsnit 1JaGå til afsnit 2Afsnit 1> > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater FaktabladHvor mange personer observerer?1,2,3,4,5, flereHvor mange gange observeres dagligt?Hvor lang tid bruges/observation/gang, min.?Hvilke tidspunkter på døgnet observeres?Hvilke andre arbejdsopgaver udføres samtidigmed observation?Hvordan føres notater over observationer?Hvordan videregives information til andre observatører?Hvor mange brunsttegn skal ses før inseminering?Hvilke brunsttegn udløser inseminering?Anvendes tyr til opsamling?Insemineres der i sommerperioden?1,2,3,4,5, flere5, 10, 15, 20,25, 30, mereTidspunkterBeskrivBeskrivBeskriv1,2,3,4,5, flereBeskrivProcentdelJa / nejF 1Afsnit 2> > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater FaktabladHvilken teknologi anvendes?BeskrivHvem tjekker alarmlister?Hvornår tjekkes alarmlister?Hvad er systemets anbefaling for interval mellemtopaktivitet og inseminering?Ved aktivitetsmåler, hvor stor en del af kvierneregistreres for aktivitet?Anvendes teknologi i kombination med visuelobservation? Hvis ja – gennemgå også afsnit 1NavnTidspunktBeskrivProcentsatsJa / nejF 2Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 7

Tjekliste 6Kvierne viser ikke brunst> > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater FaktabladStaldforholdEr lysforholdene optimale? Ja / nej F 3Er gulvene skridsikre? Ja / nej F 4Kronisk stressAvlBesætningens genetiske afvigelsefra racens gns. for frugtbarhed?ErnæringGennemsnitlig tilvækst fra 3 mdr. til12 / 14 mdr. (Jersey / stor race)Hvor høj er belægningsgraden(100 pct.: antal køer = antalsengebåse)? F 5Klimastyring (luftskifte, overbrusning,ventilation)?+ / - indeksenheder F 6Daglig tilvækst, g/dag (bør væreca. 800 g/dag for DH; 700 g/dagfor RDM; 500 g/dag for Jersey)Er der vedvarende eller akutteændringer i foderoptagelsen?Har foderplanen den rettenærings stofsammensætning -også sidst på udbindingssæsonen?SundhedBeskrivFoderplanen skal være afbalanceretmht. energi, protein,mineraler, vitaminer og fyldeF 17Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årsdyr F 13Klov-/lemmelidelserAndel kvier med halthedsscore2, 3, 4, 5F 9Lungebetændelse hos kalvene? Tilfælde/100 årsdyr F22Er der problemer med parasitter ogcoccidiose?BeskrivF23Er der problemer med BVD? Beskriv F 21Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 8

Tjekliste 7Insemineringsforholder ikke i orden – kvier> > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Fakta ladStaldforholdHvor separeres kvierne fra til inseminering(sengebåse, adskiltfra flok)?Akut stressBrunsttegnHvor mange brunsttegn ønskesfør inseminering?Hvilke / hvilket brunsttegnudløser inseminering?Er alle medarbejdere bekendtmed hvilke kriterier, der skalvære opfyldt, før det udløser eninseminering?Hvornår insemineres i forholdtil brunsttegn?Hvordan separeres kviernefra / fikseres på stald og vedafgræsning (automatisk, fangesi flokken, drives til boks)?Hvor længe er kviernesepareret fra (timer)?Hvor stor en del af tiden harde adgang til vand og foder(procent)?1,2,3,4,5, flereBeskrivBeskrivAntal timerF 14F 1F15Sædopbevaring og teknikHvordan opbevares sæden?BeskrivHvordan optøs sæden?Hvordan og hvor længe opbevaressæden fra optøning tilinseminering?Hvor i børen placeres sæden?BeskrivBeskrivBeskrivF 16Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 9

Tjekliste 8Befrugtning mislykkes /kvier fastholder ikke drægtighed> > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater FaktabladStaldforholdKronisk stressHvor høj er belægningsgraden(100 pct.: antal kvier = antalsengebåse)? F 5Klimastyring (luftskifte, overbrusning,ventilation)?AVLBesætningens genetiske afvigelsefra racens gns. for frugtbarhed?+ / - indeksenheder F 6ErnæringEr energi-/proteinniveauet i foderrationenafbalanceret?Gødning, anvendes foderplan F 17Huld ved inseminering Andel kvier med huld < 2,5 F 8SundhedUdeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årsdyr F 13Tidligt embryontabKlov-/lemmelidelserEr der problemer med Neospora?Er der problemer med BVD?Er der problemer med Q-feber?Hvordan fordeler antal dage fra1. til 2. inseminering sig?Andel kvier med halthedsscore2, 3, 4, 5BeskrivBeskrivBeskrivF18F 9F 21Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 10

FaktabladeFaktablade – oversigtF 1F 2F 3F 4F 5F 6F 7F 8F 9F 10F 11F 12F 13F 14F 15F 16F 17F 18F 19F 20F 21F 22F 23Visuel brunstobservationTeknologi til brunstobservationOptimale lysforholdSkridsikre gulveKronisk stress – Belægningsgrad & KlimastyringAvl for frugtbarhedHøjt produktionsniveauNegativ energibalance & HuldKlov-/lemmelidelserTilbageholdt efterbyrd & BørbetændelseAbortVanskelig kælvningUdeblivende brunst & CysterAkut stress – fraseparering af dyr til insemineringTiming af insemineringSædopbevaring & InsemineringsteknikEnergi & ProteinTidligt embryontabMastitisFordøjelses- & stofskiftelidelserNeospora, BVD & Q-feberLungebetændelse hos kalveParasitter & CoccidioseFaktabladene indeholder:> > Fokus på> > Baggrund> > Udpegning af problemet> > Årsager> > Punkter til handlingsplanen> > Supplerende redskaber.Vil du vide mere?Ü> > Yderligere baggrundsviden om emnet fremgåraf bagsiden på nogle af fakta bladene. Denneinformation er især tiltænkt rådgiverne.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 11

Faktablad 1Visuel brunstobservationFokus på> > Inddrag mange brunsttegn i vurderingen> > Observer brunst minimum tre gange per dag i minimum 20 minutter ad gangen (énbør ligge i tidsrummet 18.00-06.00)> > Kombinér visuel brunstobservation med aktivitetsmålingerBaggrundEn lang række undersøgelser viser, at brunstadfærdenhos køerne er blevet svagere med tiden.På den ene side kan man forsøge, at forbedrekøernes evne til at udtrykke brunst. På den andenside kan man forsøge, at forbedre følsomheden afden metode, man anvender til brunstobservation.Udpegning af problemetHvis ikke brunstobservationen er god, vil detkunne aflæses som en lav insemineringsprocentpå Reproudskrift, køer / kvier. Antallet af brunsterder opdages ved visuel brunstobservationafhænger af antallet af observationer per dag,tidspunktet for observation og varigheden af denenkelte observation.En lav brunstobservationsrate kan altså udmærketskyldes at, man observerer brunst på det forkertetidspunkt, eller i for korte perioder. Hvis der erflere personer på bedriften som observerer brunster det vigtigt at alle er enige om hvilke brunsttegnder skal observeres og hvilke tegn der udløserinseminering, samt at informationerne bliver givetvidere og samles. Ved hjælp af ReproDagsliste køer/ kvier fra Dyreregistrering får du overblik over deaktuelle dyrs reproduktionsstatus.ÅrsagerDe bedste tidspunkter at observere brunst i enbesætning afhænger af arbejdsrytmen i den enkeltebesætning, og skal ikke udføres, når køerneer optaget af / forstyrret af andre arbejdsgange.Man kan opdele brunsttegn i tre grupper:• 1. Ikke særlig sikre tegn på brunst• 2. Rimelig sikre tegn på brunst, som viser atdyret er i starten af brunsten• 3. Meget sikre brunsttegn.De brunsttegn, som findes i gruppe 3, bør udløseen inseminering hurtigst muligt. Brunsttegnene igruppe 2 indikerer, at en inseminering inden for10 – 20 timer vil være fornuftigt, men det bedstevil være at se brunsttegne i gruppe 3, inden derinsemineres (se F15, Timing af inseminering).Ikke alle dyr er lige aktive i brunsten, og endel udviser ikke stående brunst (se F4, Skridsikregulve; F7, Højt produktionsniveau).Punkter til handlingsplanI praksis er anbefalingen at, kombinere visuelbrunstobservation med aktivitetsmålinger. På denmåde udnytter man styrken ved den automatiseredemetode til udpegning af dyr i brunst, samtidigmed, at den visuelle brunstobservation ermed til at sortere falsk-positive alarmer fra, somaltid vil være repræsenteret, når man anvenderaktivitetsmålere (se F2, Teknologi til brunstobservation).En grundig uddannelse i brunstobservation forde personer, der arbejder med det, er nødvendig.Mulighed for at videregive informationer til hinanden(tre ugers kalender, whiteboard, Kvikkoen m.m.)S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»»Dvd’en ‘Bliv bedre til at observere brunst’: http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Reproduktion/Sider/Brunstobservation__Dvd.asp»»Arbejdsprocedurer for brunstobservation: http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/SOP/Sider/SOP_procedurer.aspx»»Resultater ved anvendelse af Heatime: http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Filer/Avlsnyt0309_kvier_LydiaL_ADF.pdfhttp://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Filer/Avlsnyt0309_koer_LydiaL_ADF.pdf»»Kvikkoen: http://www.vikinggenetics.com/dk/produktblade/kvikkoen.pdfVil du vide mere?ÜSe bagsiden> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 12

Vidste du i øvrigt?> > Brunsttegn, som ikke er helt sikretegn:Ændret adfærd, slikker på hånd/inventar,er urolig og har en lavere ydelse.> > Brunsttegn, som er rimelig sikre tegnpå brunst, men viser, at dyret er istarten af brunsten:Trådtrækkende slim, urolig og stangerandre dyr, slikker på andre dyr, sniffer tilskeden på andre dyr, bliver sprunget på,men flytter sig, hviler kæben på andre køerog springer på andre køer.> > Meget sikre brunsttegn:Springer på forenden af andre dyr og stårfor opspring. Hvis ikke man ser dyret ståfor opspring, men ser afslid af hår på krydset,kan det være et tilsvarende godt tegnpå, at dyret står for opspring.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 13

Faktablad 2Teknologi til brunstobservationFokus på> > Indstilling / kalibrering af systemet> > Korrekt anvendelse af informationer> > Antal transpondere i forhold til antal dyrBaggrundI takt med stigende besætningsstørrelser og flerekøer pr. person, der passer dem, kan der værebrug for hjælpemidler til at styre reproduktionsarbejdet.Der findes flere, forskellige udbydere afteknologi til dette formål, og der findes flere, forskellige,tekniske metoder til at registrere brunst.De senest udviklede anlæg måler indholdet afreproduktionsrelaterede hormoner i mælken. Demest udbredte anlæg er dog aktivitetsmåleremed bevægelsessensorer i et halsbånd eller etbånd om benet. I disse anlæg måles aktivitetenløbende og sammenholdes med et gennemsnitligtaktivitetsniveau for det enkelte dyr. Hvis dyretafviger positivt eller negativt i forhold til det gennemsnitligeniveau, kan dyret henholdsvis være ibrunst eller være sygt. Når et dyr afviger mere fragennemsnittet end den angivne grænseværdi, vilsystemet give en alarm.Udpegning af problemetHvis insemineringsprocenten er lav, når deranvendes teknologi til brunstobservation, børanlæggets teknik, tilhørende programmer oggrænseværdier kontrolleres. Dertil skal rutinerneomkring flytning af transpondere evalueres.Vurdér systemets alarmer i kombination medkøernes brunstadfærd og inseminørens erfaringernår der insemineres (se F1, Visuel brunstobservation).Er det i stedet drægtighedsprocenten, der erlav, skal der fokuseres på insemineringstidspunkteti forhold til den registrede brunst (seF14, Akut stress; F15, Timing af inseminering).En lav drægtighedsprocent kan også skyldes atanlægget er indstillet forkert, således at der blivergivet brunstalarm på et dyr, som ikke er i brunst.ÅrsagerProblemer med teknologi til brunstobservationkan skyldes at anlægget ikke er korrekt indstillet.Det kan både være en forkert indstilling af antennerog placering af transponderne, men det kanogså være en manglende kalibrering og justeringaf de tilhørende programmer.Ud over teknikkens egne indstillinger, kanmanglende viden om brug af anlægget også giveproblemer. De forskellige anlæg giver forskelligeinformationer, som kan anvendes konstruktivt tilat bestemme hvilke dyr, der skal insemineres, oghvornår de skal insemineres.Den sidste årsag kan være mangel på arbejdskrafttil at flytte transponderne, når et dyr erer klæ ret drægtigt. Hvis ikke der er transponderetil alle dyr, er det meget vigtigt at transponderneflyttes så snart som muligt efter en positivdrægtighedsundersøgelse.Punkter til handlingsplanKontroller anlægget i forhold til brugervejledningenfra firmaet og de data, der er til rådighed. Hvis ikkeman selv kan kontrollere anlægget, bør firmaet tilkaldes.Evaluer rutinerne omkring flytning af transponderefra dyr til dyr.S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»»Reproudskrift, køer / Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering.»»FarmTest om aktivitetsmålere: http://www.landbrugsinfo.dk/Tvaerfaglige-emner/FarmTest/Sider/AktivitetsmaelereII.aspx»»Brugervejledninger fra leverandører af teknologi til brunstobservation.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 14

Faktablad 3Optimale lysforholdFokus på> > At køer og kvier får ca. 16 timers lys (over 100 lux)> > At køer og kvier får ca. 8 timers mørke (under 10 lux)> > Undgå punktbelysning om natten.BaggrundEn dagslængde på 16-18 timer og mørke i 6-8timer har i flere forsøg vist, at have en positivindflydelse på tilvækst og alder for kønsmodenhedhos kvier, uden at have en negativ effekt pådyrenes efterfølgende ydelsespotentiale. Dennelyskombination menes desuden at have en positiveffekt på køernes tomdage og antallet af insemineringerpr. ko.Dagslyset er den største del af året ikketilstrækkeligt til at opnå en daglig lysperiode påca. 16 timer, så det er nødvendigt, at supplere medelektrisk lys. En af grundene til, at den anbefaledelysperiode i mange tilfælde ikke overholdes er,at der allerede ved 18-tiden skiftes fra almindeligbelysning til natbelysning, eller at man anvenderlysføler, så lyset i stalden først tænder når detbliver mørkt.Udpegning af problemetUndersøg om belysningsanlægget er underdimensioneret.Du kan for eksempel købe etluxmeter (fra 1.000 kr.), og udføre målingerneselv. Du kan også bestille en lysmåling hos dinkvægkonsulent eller elektriker. Vær opmærksompå, at målingerne skal foretages en meterover gulvplan, for at være sammenligneligemed anbefalingerne. En tommelfingerregel er,at der er lys nok, hvis du kan tage et foto udenblitz.ÅrsagerForklaringen på den positive effekt af en bestemtlyskombination er, at når lys rammer nethinden,overføres et signal til hjernen. Dette signalhæmmer udskillelsen af stoffet ‘melatonin’. Nårdet bliver mørkt, stiger udskillelsen af melatoninigen. Denne rytmiske udskillelse af melatonin eraf afgørende betydning for en række hormoner,som påvirker dyrenes tilvækst, reproduktion,mælke ydelse og sundhed. Det betyder derfor, atden positive effekt af lys kun opnås, når dyreneoplever en periode med mørke i løbet af døgnet.Hvis natbelysningen opnås ved at lade et mindreantal lyskilder være tændt, varierer lysstyrkenmarkant mellem forskellige områder af stalden.Denne form for punktbelysning er uønsket, da detformentlig forringer den positive effekt, der ses,når dyrene har en periode med mørke i løbet afdøgnet.Punkter til handlingsplanSkiftes der tidligt til natbelysning, er det enmulighed, at lade lyset forblive tændt 3-4 timerlængere.Hvis belysningsanlægget er underdimensioneret,kan dette i nogle tilfælde afhjælpes vedat rengøre armaturerne jævnligt, eller ved atudskifte lysstofrørene, da rørenes effektivitetfalder med tiden. Hvis man sætter reflektorerpå lysstofrørene, kan det medføre, at lysstyrkenved gulvet næsten fordobles.Lyset i stalden reflekteres bedst af lyse ogrene omgivelser, så sørg for, at vinduer, kipovenlys, tagplader og indvendige overflader errene.S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»»FarmTest ‘Lys i kvægstalde’ indeholder gode eksempler:http://www.landbrugsinfo.dk/Tvaerfaglige-emner/FarmTest/Sider/FarmTest__Lys_i_kvaegstalde.aspxVil du vide mere?ÜSe bagsiden> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 15

Vidste du i øvrigt?> > De rytmiske mønstre af melatoninpåvirker blandt andet udskillelsen afIGF-1 og GnRH> > Når melatonin påvirker udskillelsenaf GnRH, påvirker den indirekte udskillelsenaf det follikelstimulerendehormon (FSH) og det luteiniserendehormon (LH), og dermed dyrenes evnetil at udvise brunstadfærd> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 16

Faktablad 4Skridsikre gulveFokus på> > Gulvets overflade skal brydes, evt. ved rilleskæring / montering af gummi> > Rene gulve ved at spule tørre gødningshinder væk> > Tørre gulve ved hjælp af tilstrækkelig afdræningBaggrundKøernes normale brunstadfærd ændres markant,i stalde med glatte gangarealer. Flere undersøgelserviser, at frekvensen og intensiteten afbrunstadfærden stiger i stalde med blødt underlag.I undersøgelserne har man sammenlignetbrunstadfærden på betonspaltegulv med denadfærd, køerne udviser på gummigulv. På gummigulveneer køernes skridtlængde betydelig større,som et udtryk for, at køerne har meget bedre fodfæsteog ikke føler sig usikre ved at gå på gulvet.På gummigulv viser resultaterne, at der er langtflere opspring og ingen udskridninger i forbindelsemed opspring. Derimod resulterede mindst 80pct. af opspringene i udskridninger, når køerne gikpå betonspalter.Udpegning af problemetDet er relativt let at undersøge problemets omfangved hjælp af adfærdsobservationer i besætningen.Man kan også selv fornemme, hvor glatgulvet er at gå på.ÅrsagerEn ko, der gentagne gange har følt sig usikker vedat gå på gulvet, vil huske dette i lang tid. Køer medklov-/lemmeproblemer vil især have problemerhvis gulvet er glat (se F9, Klov-/lemmelidelser).En god skridsikkerhed kan opnås ved at brydegulvets glatte overflade. Gulvet må dog heller ikkevære for ru. Et ru gulv slider for meget på kloveneog giver skader på ben og knæ ved fald. Et gulvkan blive glat som følge af det daglige slid (køerog især skrabere), men gulvet kan også blive glat,hvis der kommer en tør gødningshinde på gulvetsoverflade. Gødningshinden ses typisk i varmt ogtørt vejr, samt ved lav belægningsgrad.Et godt gulv skal:• være skridsikkert• være rent• have lav ammoniakfordampning• være økonomisk rentabelt.Punkter til handlingsplanKorrekt rilleskæring giver en god skridsikkerhed.Hvis der dannes en gødningshinde på gulvet (med /uden riller), skal der gøres en ekstra indsats, f.eks.ved jævnlig overbrusning med vand eller ved at strøsand. En anden mulighed er montering af gummi påkøernes gangarealer. Gummiet findes i flere forskelligetykkelser og med mere eller mindre profileretoverflade. Gummigulv kan købes både til faste gulveog spaltegulve. Gummigulv kan med fordel læggesder, hvor køerne står i længere tid ad gangen, da detaflaster ben og klove.Gummigulv er forholdsvis dyrt at indkøbe. Det erderfor vigtigt at forholde sig til, fordele, ulemper ogpris på de mulige løsninger.S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»»FarmTest belyser fordele og ulemper ved gummigulve:http://www.landbrugsinfo.dk/Tvaerfaglige-emner/FarmTest/Sider/FarmTest_af_gummigulve.aspx»»Der er udarbejdet anbefalinger, der beskriver den bedst egnede rilleskæring:http://www.landbrugsinfo.dk/Tvaerfaglige-emner/FarmTest/Sider/FarmTest__Rilleskaering_af_gulve_i_kvaeg.aspx> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 17

Faktablad 5Kronisk stress– Belægningsgrad & KlimastyringFokus på> > Én sengebås pr. dyr / tilstrækkeligt areal i fællesbokse> > Indretning af lejer + gangarealer, der tilgodeser uhindret ko-/kvietrafik til sengebåse,foderbord og vandkar> > Indslusning i nykælvergruppen og gruppen af løbekvier> > Reducere varmestressBaggrundVed overbelægning påvirkes blandt andet køernesmuligheder for at få opfyldt deres liggebehov.Un dersøgelser viser, at de lavt rangerendekøers adfærd allerede er markant ændret ved enbelægningsgrad på 125 pct. Som følge af manglendehvile, stiger dyrenes stressniveau.Den negative effekt på reproduktionen somfølge af kronisk stress, kan måles som ringerebrunstadfærd, et øget antal dage fra kælvningtil første inseminering og fra kælvning tildrægtighed, en stigning i antallet af insemineringerper drægtighed og mindre levedygtigeembryoner.Varmestress hos køerne resulterer i svagerebrunstadfærd og flere insemineringer perdrægtighed.Udpegning af problemetEn simpel optælling af sengebåse og dyr /opmåling af arealet, som dyrene har til rådighed,vil vise om belægningsgraden er acceptabel.For nykælvergruppen og gruppen af løbekvierbør man forholde sig til, om der hele tiden slusesnye dyr ind, så der hele tiden skal etableres enny rang orden. Hvis det er tilfældet, øges stressniveauetblandt dyrene unødvendigt.Synlige tegn på varmestress, er ændret adfærdhos køerne (dovne / dvaske, søger skygge/ brise, hurtig vejrtrækning, taber spyt). Alleredeved temperaturer på 22-23 o C, kombineret medhøj luftfugtighed > 80-85 pct., ses begyndendevarmestress.ÅrsagerHvorvidt et æg løsnes fra koens æggestok og erklar til at blive befrugtet, afhænger af samspilletmellem adskillige hormoner. Hormonerne sørgerfor, at en follikel udvælges og modnes, så der kanløsnes et æg fra den, og at koen viser brunstadfærd.Stress forstyrrer de mekanismer, som regulerertidspunktet for de enkelte begivenheder,og dækker over fysiske, psykiske og fysiologiskestressstimuli (kronisk / akut).Varmestress kan påvirke reproduktionen ad touafhængige veje. Den ene er en direkte effekt afen unormalt høj kropstemperatur på udskillelsenaf reproduktionshormonerne, og den anden er enindirekte effekt via en reduceret foderoptagelseog en forlænget negativ energibalance (se F8,Negativ energibalance & Huld).Punkter til handlingsplanDer er mange produktions- og velfærdsmæssigegrunde til at opretholde en belægningsgrad, der ikkeoverstiger 100 pct. Find de køer, der skal væk!For at reducere den negative effekt af varmestresskan køerne afkøles ved hjælp af ventilation ogsprinkleranlæg. Desuden tilbydes køerne grovfoderaf meget god kvalitet for at forbedre ædelysten.S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»»Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering.»»‘Indretning af stalde til kvæg, Danske anbefalinger’:http://www.landbrugsinfo.dk/Byggeri/Kvaegstalde/Sider/Danske_Anbefalinger_4_udgave.aspx»»Effekt af overbrusning:http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkekoeer-og-opdraet/Malkning/Sider/Effekt_af_overbrusning_i_kvaegstalde.aspxVil du vide mere?ÜSe bagsiden> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 18

Vidste du i øvrigt?> > Stresspåvirkninger ændrer det normalemønster af pulserende GnRHudskillelse.> > Ved kronisk stress vil pulsfrekvensenaf GnRH / LH være så langsom, atfolliklens begyndende vækst ganskevist forekommer, men er ude af standtil at fortsætte i de senere vækststadier,som afhænger af hurtigerepulsfrekvenser. Resultatet er blandtandet, at koen ikke viser brunst / visersvag brunst, og at der kan udvikles etcystisk ovarie.> > Når koen er varmestresset, udviklesden dominante follikel i et miljø, hvorniveauet af LH er lavere end normalt,og dette resulterer i en reduceretudskillelse af østradiol fra folliklen, enringere brunstadfærd, og dermed enreduceret frugtbarhed.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 19

Faktablad 6Avl for frugtbarhedFokus på> > Besætningens avlsmæssige niveau for frugtbarhedBaggrundGod frugtbarhed er et samspil af faktorer, som harmed management og avl at gøre. Et lavt, avlsmæssigtniveau for frugtbarhed betyder, at der skal ethøjt managementmæssigt niveau til, for at opnågode reproduktionsresultater. Det er derfor vigtigt,konsekvent at bruge tyre, der har højt avlsmæssigtniveau for frugtbarhed. De egenskaber, som kanforbedres avlsmæssigt, er koens evne til at visebrunst, samt koens / kviens evne til at blive drægtigefter påbegyndt inseminering. Disse egenskaber ersammenvejet i indekset for frugtbarhed, som beregnesfor alle insemineringstyre.Man skal være opmærksom på at avlsmæssigfokus på reproduktion er en indsats, som førstkan mærkes i besætningen tre til syv år efter manstarter. Det er dermed en langsigtet løsning. Det erdog samtidig en indsats, som har stor effekt, idet denakkumuleres fra generation til generation.Udpegning af problemetDet avlsmæssige niveau for frugtbarhed bør ikkeligge under racens gennemsnit. Hvis man harreproduktionsproblemer i besætningen og det avlsmæssigeniveau ligger under racens gennemsnit,bør man vælge målrettet at øge dette. Besætningensavlsmæssige niveau for frugtbarhed for køerne,samt et racegennemsnit kan findes i Nøgletalstjek.ÅrsagerValg af de bedste insemineringstyre målt på NordicTotal Merit (NTM) medfører, at det avlsmæssigeniveau for de økonomisk vigtigste egenskaber, bl.a.frugtbarhed, forbedres. Der kan være to årsager til,at det avlsmæssige niveau for frugtbarhed i besætningener under racens gennemsnit. Det kan ske,hvis man fravælger at bruge de bedste insemineringstyre,eller hvis man konsekvent bruger tyre, derhar et højt avlsmæssigt niveau for egenskaber, derhar ugunstig avlsmæssig sammenhæng med frugtbarhed,eksempelvis ydelse.Punkter til handlingsplanDer kan være managementmæssige årsager til aten foldtyr anvendes i besætningen. Avlsmæssigtvil det aldrig være en god ide, da den vil have etlavere avlsmæssigt niveau end de bedste brugs- ogungtyre. Skrot derfor foldtyren og inseminer med debedste tyre.Når man inseminerer, har man mulighed for atlægge mere vægt på frugtbarhed end avlsmåletbetinger. Dette kan gøres i insemineringsplansprogrammetog resulterer i, at tyre med højt niveau forfrugtbarhed bruges mere. Derved er det muligt, atøge det avlsmæssige niveau for afkommet med femseksindeksenheder, hvilket svarer til to dage kortereinterval fra kælvning til 1. inseminering og tre til femdage kortere interval fra 1. til sidste inseminering.Man skal dog være opmærksom på, at megetfokus på frugtbarhed ved valg af insemineringstyre inogen grad påvirker niveauet for de øvrige egenskaberi avlsarbejdet negativt. Dette kan i nogletilfælde være ønskeligt. Det vil dog som regel aldrigvære ønskeligt at gå på kompromis med NTM på deudvalgte tyre.Krydsning er også en måde til at forbedre reproduktionsresultaterne avlsmæssigt. Kryds ning afforskellige racer giver afkom, som er bedre end gennemsnittetaf forældreracerne på grund af krydsningsfrodigheden.For maksimal effekt af krydsningskal man bruge et krydsningssystem, som kombinererto eller tre økonomisk jævnbyrdige racer.S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»»Temaside, Avl på LandbrugsInfo: http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Avl/Sider/Startside.aspx»»Nøgletalstjek: http://it.dlbr.dk/DLBRKvaegIT/Noegletalstjek/DLBRNogletalstjek.htm> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 20

Faktablad 7Højt produktionsniveauFokus på> > Brunstobservation> > Goldkomanagement samt fodring i overgangsperiode og tidlig laktationBaggrundManagement af køer i tidlig laktation er en balancekunst,mellem på den ene side at udnytte koensgenetiske ydelsespotentiale, og på den anden sideat få dyrene drægtige på et tids punkt, hvor dennegative energibalance er størst. Det stigendeproduktionsniveau har blandt andet medført, atfærre køer viser stående brunst, og at varigheden ogintensiteten af brunstadfærden er reduceret.I nogle besætninger har op til 20 pct. af køerneunormal cyklisk aktivitet / udeblivende brunst(anøstrus) efter kælvning. Udenlandske resultaterviser, at når man, inden for besætning, sammenlignerhøjtydende køer (> 40 kg EKM per dag) medlavereydende, er befrugtningschancen lavere,andelen af tidligt embryontab højere, og andelen aftvillingefødsler højere. Tilsyneladende kan godt managementi nogle situationer overvinde en evt. negativeffekt af høj mælkeydelse på reproduktionen. Enanalyse på den Centrale Kvægdatabase i 2009 viserf.eks. en større risiko for ikke at blive drægtig ved 1.inseminering i lavtydende besætninger (< 8.700 kgEKM) sammenlignet med højtydende besætninger(> 9.600 kg EKM).Udpegning af problemetUdskriften ‘Laktationsnøgletal(ny)’ fra Dyregistreringkan afdække andelen af højtydende 1.kalvs, 2. kalvs og ældre køer. ‘Reproudskrift, køer/ Reproudskrift, kvier’ fra Dyreregistrering giver etfingerpeg om, hvor stor andelen af tidligt embryontaber (se F18, Tidligt embryontab). Ved at gennemgårutinerne for brunst obersvation afsløresS u p p l e r e n d e m a t e ri a l eom man er tilstrækkelig grundig (se F1, Visuelbrunstobservation; F2, Tekno logi til brunstobervation;F15, Timing af insemine ring).De nyeste, danske opgørelser viser, at andelenaf tvillingefødsler i danske malkekvægbesætningerligger på 3,5 ± 2,2 pct. I Nøgletalstjek kan man findebesætningens niveau.ÅrsagerSom en konsekvens af et øget produktionsniveauog en større foderoptagelse, øges blodgennemstømningentil fordøjelseskanal og lever. Dermedøges omsætningen af reproduktionshormonerne,progesteron og østradiol. Dette medfører en nedsatkoncentration af hormonerne i blodbanen. Resultateter, at befrugtningsraten reduceres, og atembryonkvaliten forringes. For de højstydende køerkan det fysiologiske stressniveau være så højt, atman selv ikke via godt management kan undgå ennegativ effekt på reproduktionen.Den øgede hormonomsætning menes desuden athave betydning for andelen af dobbelte ægløsningerog dermed tvillingefødsler. Drægtigheds længden forkøer, som bærer tvillinger, er typisk afkortet med 7-10dage i forhold til gennemsnittet. Disse køer risikererderfor at blive ‘snydt’ for cirka to ugers goldperiode.Punkter til handlingsplanGoldkomanagement samt fodring af køerne iovergangsperioden og tidlig laktation er centraleelementer (se F8, Negativ energibalance & Huld;F17, Energi & Protein). Et forlænget kælvningsinterval(12-18 måneder) kan være en fordelagtig strategived flade laktationskurver (1. kalvs køer).»»Indeks for Fodringsmanagement: http:http://fodringsmanagement.dlbrkvaegit.dk/fodringsmanagement/default.aspx»»Dvd’en ‘Bliv bedre til at observere brunst’:http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Reproduktion/Sider/Brunstobservation__Dvd.aspxVil du vide mere?ÜSe bagsiden> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 21

Vidste du i øvrigt?> > En stigning i ikke-esterificerede fedstsyrer(NEFA) og en reduceret koncentrationaf glucose i follikelvæskenunder negativ energibalance, har endirekte negativ effekt på æggets kvalitethos højtydende køer. Det forklarermuligvis en stor del af en skuffendebefrugtningsrate og en høj forekomstaf tidlig embryondød> > På det tidspunkt, hvor den dominantefollikel udvælges, vil den normalestigning i østradiol koncentrationenog den efterfølgende sænkning afcirkulerende FSH udeblive på grundaf en øget østradiol metabolisme hoshøjtydende køer. Derved forstyrresbåde brunstadfærd, befrugtningsrateog embryonkvalitetNøgle-referencer> > López-Gatius F., P. Santolaria, J.L. Yániz,J.M. Garbayo & R.H.F. Hunter. 2004. Timingof early foetal loss for single and twinpregnancies in dairy cattle. Reproductionin Domestic Ani-mals 39, 429-433.> > Silke V., M.G. Diskin, D.A. Kenny, M.P.Boland, P. Dillon, J.F. Mee & J.M. Sreenan.2002. Extent, pattern and factors associatedwith late embryonic loss in dairy cows.Animal Reproduction Science 71, 1-12.> > Undersøgelser viser lavere cirkulerendekoncentrationer af østradiol ibrunstperioder med flere ægløsninger.Hos disse køer var koncentrationen afprogesteron i serum desuden lavere,varigheden af brunsten kortere ogydelsen højere, sammenlignet medkøer med enkelte ægløsninger> > Undersøgelser viser, at embryontabetfor kvier og moderat ydende køerligger på cirka 40 pct. og på op til 67pct. for højtydende køer. Resultatertyder på, at 70-80 pct. af embryontabetforegår inden dag 16 efter inseminering,og at 7-10 pct. af embryontabetforegår fra 28-90 dage efter inseminering.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 22

Faktablad 8Negativ energibalance & HuldFokus på> > Køer / kælvekvier med huld < 3,0 ved kælvning og huld < 2,5 ved inseminering> > Køer der taber ≥ 1 huldpoint de første 30 dage af laktationenBaggrundGraden og varigheden af negativ energibalancei tidlig laktation er relateret til forholdet mellemfoderoptagelse og mælkeydelse. Der er fundet godsammenhæng mellem huldtabet de første 3-4 ugerefter kælvning og antallet af dage til første ægløsning(cyklisk aktivitet). Flere undersøgelser viser,at køer der mister 1 huldpoint i løbet af de første 30dage efter kælvning, har et væsentlig større tab afembryoner, end køer der mister 1 huldpoint i løbetaf en længere periode. Tilsvarende har man fundetet betydeligt embryontab hos køer, der tabte 1 huldpoint28-56 dage efter inseminering.Udpegning af problemetDen negative sammenhæng mellem huldtab ogtidlig cyklisk aktivitet efter kælvning, samt den positivesammenhæng mellem tidlig cyklisk aktivitet,og drægtighedschancen ved 1. inseminering erveldokumenteret. Så hold øje med andelen af køer,der ikke er cyklisk aktive 35-50 dage efter kælvning(se F13, Udeblivende brunst & Cyster). For atkunne vurdere, hvorvidt huldtabet blandt 1. kalvs-, 2.kalvs- eller ældre køer er et problem, er det minimumnødvendigt, at den samme person systematiskhuldvurderer nykælvere og køer cirka 30 dageefter kælvning. Udskrifterne ‘ReproDagsliste køer’,‘Laktationsnøgletal(ny)’ og ‘Goldko management –Huld’ fra Dyreregistrering er nogle af de udskrifter,som viser hulddata. Den Veterinære Produktionsanalyse(VPA), som nogle rådgivere anvender,indeholder grafiske præsentationer af hulddata.Forekomsten af både fordøjelses- og stofskiftelidelser(f.eks. ketose) samt forekomst aftilbageholdt efterbyrd og børbetændelse, påvirkertypisk foderoptagelsen og dermed graden og hastighedenaf huldtabet i tidlig laktation. Hold derfor øjemed om andelen af køer i besætningen, der bliversyge i løbet af de første 30 dage efter kælv ning, erstigende (se F20, Fordøjelses- & stofskiftelidelser;F10, Tilbageholdt efterbyrd & Børbetændelse).ÅrsagerUnder negativ energibalance i tidlig laktation,ændres koncentrationen af en række biokemiskestoffer. Resultatet er, at folliklerne ikke producerertilstrækkelige mængder østradiol eller ikke voksertilstrækkeligt til at etablere den LH-top (luteiniserendehormon), som er nødvendig for at opnåægløsning (se F17, Energi & Protein). Et pludseligtskift i LH-pulsfrekvensen kan altså have betydeligeffekt på udviklingen af en dominant follikel,udvik lings kapaciteten af ægget og sidenhentilstedeværelsen af et embryon af høj kvalitet (se F7,Højt produktionsniveau).Huld ved kælvning samt graden og hastighedenaf huldtab de første 30 dage af laktationen, påvirkerudskillelsen af LH.Punkter til handlingsplanSørg for at kælvekviernes foderration er afbalanceretmed hensyn til energi, protein, mineraler,vitaminer og fylde – også under afgræsning sidst påsæsonen. Køerne må ikke tabe sig i goldperioden.Pas godt på nykælverne, og sørg for at sikre entilstrækkelig foderoptagelse i start laktation.S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»»Metode til bedømmelse af huld:http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkekoeer-og-opdraet/Fodring-og-pasning/Sider/Huldvurdering_af_malkekoeer.aspxVil du vide mere?ÜSe bagsiden> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 23

Vidste du i øvrigt?> > Ægløsning fra en dominerende follikeli løbet af tidlig laktation afhængeraf, om der reetableres en pulserendeudskillelse af luteiniserende hormon(LH), som bidrager til follikelvækst ogøstradiol produktion> > Ud fra et reproduktionsmæssigtsynspunkt, bør huldvurderingenforetages ved kælvning (inden for ottedage efter kælvning), cirka 30 dageefter kælvning og ved tidspunktet forførste inseminering (inden 90 dageefter kælvning). Det kan dog praktiskset være vanskeligt at håndtere, at fåalle disse huldvurderinger foretagetsystematisk> > Meget tyder på, at koen prioriterer atopretholde et genetisk forudbestemtniveau af kropsreserver igennemdrægtigheden og derfor mobilisererenergi, selvom energikoncentrationeni foderet øges i tidlig laktation10-point8-point5-point7.506.254.06.255.503.5Huldscore5.003.755.004.253.02.52.503.502.00 50 83 100 150 200 250 300KælvningDet lavestepunktInsemineringDage efter kælvningFigur 1. ‘Ideel huld-profil’ for malkekøer, med henblik på at minimere effekten af negativ energibalance på den reproduktionsmæssige ydeevne. Huldvurderingen er præsenteret på en 5-, 8- og 10-points skala (foreslået af Chagas et al., 2007).Nøgle-referencer> > Chagas L.M., J.J. Bass, D. Blache, C.R.Burke, J.K. Kay, D.R. Lindsay, M.C. Lucy,G.B. Martin, S. Meier, F.M. Rhodes, J.R.Roche, W.W. Thatcher & R. Webb. InvitedReview: New perspec-tives on the rolesof nutrition and metabolic priorities in thesubfertility of high-producing dairy cows.Journal of Dairy Science. 90, 4022-4032.> > Santos J.E.P., H.M. Rutigliano & M.F. SáFilho. 2009. Risk factors for resumption ofpostpartum estrous cycles and embryonicsurvival in lactating dairy cows. AnimalReproduction Science. 110, 207-221.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 24

Faktablad 9Klov-/lemmelidelserFokus på> > Enkeltkoproblem / besætningsproblem> > Fodringsbetinget / miljøbetinget> > Halthed hos nykælvereBaggrundKøer / kvier med alvorlige klov-/lemmeproblemervil typisk udvise ændret brunstadfærd – mindreintensivt og af kortere varighed. Resultater viserdesuden, at halte køer har en øget risiko formang lende aktivitet i æggestokkene (manglendebrunst) de første 60 dage efter kælvning. Risikoenfor manglende brunst er 3,5 gange større hos haltekøer end hos normaltgående køer.Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhængmellem halthed, æggestokcyster ogfrugtbarhed. Resultaterne viser blandt andet, atkøer, der blev halte inden for 30 dage efter kælvning,havde en højere forekomst af æggestokcysterog en lavere sandsynlighed for drægtighed vedførste inseminering sammenlignet med køer, derikke haltede.Udpegning af problemetDet er ikke nemt at pege på, hvor grænsen gårfor, om en let / svær halthed øger risikoen forreproduktionsforstyrrelser. Det afgørende er, omder er tale om problemer på enkeltdyrniveau, ellerhvorvidt der er tale om et besætningsproblem. Hvissidstnævnte er tilfældet, er det vigtigt at målretteindsatsen og vurdere, om det er fodrings- ellermiljøbetingede forhold, der giver anledning til klov-/lemmeproblemerne og dertil relaterede reproduktionsproblemer(se F4, Skridsikre gulve). Ved daglighalthedsvurdering kan man tidligt identificerehalte køer og indlede en behandling. Ved hjælp afS u p p l e r e n d e m a t e ri a l eafkomsinspektørernes bedømmelser, er det muligtat benytte udskriften ‘Kåringsdata, Dyrevelfærd’ fraDyreregistrering til udpegning af problemer.ÅrsagerMed hensyn til sammenhængen mellem halthed ogcyster (se F13, Udeblivende brunst & Cyster) kander være tre, forskellige forklaringer:1. Hvis det drejer sig om laminitisrelateredeklovskader, som er opstået på grund af sur vom,mener man at udskillelsen af nogle giftstofferpåvirker hormonudskillelsen i follikelfasen ogdermed forårsager cystedannelse2. Det kan også skyldes smerte på grund afklovproblemer, som giver en fysisk stressreaktion.Dette øger udskillelsen af stresshormon,som forstyrrer reproduktionshormonerne, ogdermed forhindrer normal follikeludvikling (seF5, Kronisk stress).3. Halte køer / kvier har unormale æde- ogdrøvtygningsaktiviteter, hvilket forværrer dennegative energibalance (se F8, Negativ energibalance& Huld).Punkter til handlingsplanDer skal en aktiv indsats til for at løse klovproblemer.Fokuser på forebyggelse, desinficering og behandling.Ved at bruge halthedsvurdering får manen vurdering af forekomsten af halte køer i besætningenog opdager klov-/lemmelidelser tidligere.Systemet til halthedsvurdering er let og hurtigt atanvende – både for rådgivere og landmænd. Udførhalthedsscore på min. 20 pct. af køerne.»»Temasiden ’Klove og lemmer’ finder du den nødvendige viden:http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/sundhed-og-dyrevelfaerd/klove-og-lemmer/sider/startside.aspx»»Kåringskarakterer for klove og lemmer har betydning for reproduktionen:http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Avl/Kaaring-og-eksterioertal/Sider/Besaetningskaaringer_og_reproduktion.aspxVil du vide mere?ÜSe bagsiden> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 25

Vidste du i øvrigt?> > Ved laminitisrelaterede klovskader,kan udskillelsen af endotoxinersom følge af subklinisk vomacidosemuligvis påvirke follikelfasen, ved athæmme østradiol udskillelsen, forhindredannelsen af en LH-top og dermedforårsage cystedannelse.Nøgle-referencer> > Dobson, H., Walker, S.L., Morris, M.J.,Routly, J.E. & Smith, R.F.. 2008. Why isit getting more difficult to successfullyartificially inseminate dairy cows? Animal,2:8, 1104-1111.> > Ved smerte, f.eks. i klovene, menerman, der sker en stigning i adrenocorticotropehormoner eller at cortisolforsinker eller hæmmer GnRH og /eller LH-toppen og dermed ændrer ennormal follikelaktivitet ved dannelsenaf vedblivende follikler (cyste).> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 26

Faktablad 10Tilbageholdt efterbyrd& BørbetændelseFokus på> > God hygiejne og komfort i kælvningsboks> > Sygdomsovervågning og – behandling> > Goldkomanagement samt fodring i overgangsperiode og tidlig laktation> > Minimere stress> > Avl – egenskaber for kælvningsbesværBaggrundTilbageholdt efterbyrd defineres som hel eller delvistilbageholdelse af fosterhinder hos køer i mereend 12-24 timer efter kælvning. Diagnosen er somregel nem at få øje på som fedtede og tiltagendeildelugtende fosterhinder hængende ud gennemskedeåbningen. Koens almene tilstand vil oftest kunvære mærkbart påvirket ved samtidig akut infektion(bør, skede eller yver). Tilbageholdt efterbyrd øgerbl.a. risikoen for at få børbetændelse, mastitis ogketose. I forbindelse med kælv ning forurenes køersbør (livmoder) hyppigt med bakterier. De fleste køergenetablerer imidlertid det sterile børmiljø indenfor få dage eller uger efter kælvning. Hos køer, hvorinfektionerne varer ved, kan konsekvensen blivekronisk, subakut eller akut børbetændelse, derhar en direkte skadelig virk ning på frugtbarheden.Tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse kan delsmedføre forsinket cyklisk aktivitet, og dels have endirekte / indirekte effekt på drægtighedschancenved 1. inseminering.Udpegning af problemetTilbageholdt efterbyrd og børbetændelse må ansesfor at være betydende problemer, når mere end 15pct. af de kælvende dyr har tilbageholdt efterbyrd ogmere end 8 pct. af dem får børbetændelse. I Nøgletalstjekkan den enkelte besætnings niveau ses.S u p p l e r e n d e m a t e ri a l eÅrsagerÅrsager til tilbageholdt efterbyrd hos kvæg er forsatuafklarede, men enhver forstyrrelse af efterbyrdensløsnings- og udstødelsesproces efter kælvningmenes at være væsentlig. Nyeste viden på områdetpeger i retning af, at koens eget immunforsvarspiller en central rolle. Forekomsten af tilbageholdtefterbyrd øges ved abort, fødselsbesvær, kælvningsfeber,tvillingefødsler, stress, stigende alder, for tidligfødsel, fødsels induktion, infektion i moderkage ogernæringsmæssige forstyrrelser (se F11, Abort; F12,Vanskelig kælvning; F5, Kronisk stress; F8, Negativenergibalance & Huld; F6, Avl for frugtbarhed).Bør betændelser skyldes oftest forurening af børeni forbindelse med kælvning. Specielt de akutte børbetændelser,hvor koen bliver meget syg, forekommerofte efter komplicerede fødsler.Punkter til handlingsplanMan bør sikre, at dyrene er velforberedte til kælvningog ny laktation gennem en optimal goldko- /kælvekviemanagement. Dyrene bør kælve underoptimale forhold, med tilstrækkelig plads samt godhygiejne og komfort. Sørg for at have en robust protokolfor overvågning af fødselsforløb og håndteringaf fødselskomplikationer. Sygdomsovervågning ogsygdomsbehandlinger skal være effektive. Følg oppå, om dyrene får den tiltænkte foderration og omde trives på rationen. Dyrene må ikke udsættes forstress, som overbelægning eller uhensigtsmæssigegruppeskift, og må ikke belastes af svære kælvningsforløbforårsaget af avl.»»Temaside vedr. tilbageholdt efterbyrd:http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/sundhed-og-dyrevelfaerd/tilbageholdt-efterbyrd/sider/startside.aspx»»Børbetændelse – definitioner og behandling:http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Reproduktion/Sider/Boerbetaendelse__definitioner_og_behandl.aspx»»Børbetændelse – årsager, konsekvenser og forebyggelse:http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Reproduktion/Sider/Boerbetaendelse__aarsager_konsekvenser_o.aspxVil du vide mere?ÜSe bagsiden> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 27

Vidste du i øvrigt?> > De hyppigste bakterielle årsager erArcanobacterium pyogenes sammenmed gramnegative bakterier såsomFusobacterium necrophorum.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 28

Faktablad 11AbortFokus på> > Udpegning af sandsynlig årsag> > Tilstrækkelig næringsstoftilførsel> > Minimere stress> > Bryde smittevejeBaggrundTab af drægtighed i perioden dag 43-260 i dræ g tighedendefineres som en abort. Tab af drægtighedtidligere betegnes tidligt embryontab, mensfødsel af en levende eller død kalv efter dag 260 idrægtigheden og frem til termin (280 dage) betegnesfor tidlig fødsel.En dansk undersøgelse fra 2009 viste en gennemsnitlig abortforekomst på 4,0 pct. Heraf er kun1,1 pct. registreret som aborter i Kvægdatabasen.Den resterende del er ikke-observerede aborter.Det vil sige en inseminering efterfulgt af en negativdrægtighedsundersøgelse > 43 dage efterin seminering, eller en inseminering efterfulgt afen positiv drægtighedsundersøgelse og derefteren inseminering. I alt 4-5 pct. af besætningerne iundersøgelsen havde en abortfrekvens på ≥ 8,8pct. Den svage stigning i abortfrekvensen kanmuligvis forklares med en stigning i antallet afdrægtighedsundersøgelser.Udpegning af problemetNår et abortudbrud defineres, tages udgangspunkti, at omfanget af aborter er opgjort til atligge i intervallet 2,1 til 5,4 pct. svarende til athver halvtredsindstyvende til hver attende ko i enbesætning har en abort.ÅrsagerEn ko eller kvie kan abortere af mange forskelligeårsager. En del aborter skyldes kromosomfejl,misdannelser, arvelige sygdomme eller sygdommehos det drægtige dyr, hvorfor aborter normaltvil forekomme sporadisk i alle besætninger. Enstørre gruppe af abortårsager er mikroorganismer,som inficerer fosteret og / eller fosterhinderne.Derudover kan visse kemiske forbindelser(nitrat-nitrit, plantegifte) forårsage abort.Generelt er bestemmelsen af abortårsager lav.Rutinemæssige undersøgelser af abortmaterialehar vist, at årsagen kun blev fundet i 40-45 pct. aftilfældene; heraf var mere end 90 pct. af infektiøskarakter.Hyppigste abortfremkaldende infektioner iDanmark omfatter følgende mikroorganismer:Neospora caninum, Aspergillus sp., Bacillusliceniformis, Arcanobacterium pyogenes og Q-feber (Coxiella burnetii).Mere sjældent påvises Listeria monocytogenes,Salmonella sp. og Staphylococcus sp.Bovin virus diarre (BVD) påvises efterhåndenmeget sjældent, men er forsat en vigtig diagnoseat være opmærksom på ved abort (se Neospora,BVD & Q-feber).Punkter til handlingsplan• Gennemgang af besætning og fastlæggelse afhændelsesforløb• Klinisk undersøgelse af de dyr, der aborterer• Laboratorieundersøgelser (foster, efterbyrd,blodprøver fra enkelte dyr eller grupper af dyri besætningen, foder, etc.)• Beslutning om sandsynlige årsager• Iværksættelse af forebyggende foranstaltninger.Supplerende materiale»»Abort hos kvæg – Manual til brug ved fejlfinding:http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Reproduktion/Sider/Abortmanualkvaeg.aspx> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.1 dec. 2011 Kapitel 5 | Side 29

Faktablad 12Vanskelig kælvningFokus på> > Avl> > Fodring og management af opdræt, kælvekvier og goldkøer> > Kælvningsforhold og overvågning under kælvningBaggrundVanskelige kælvninger kan defineres som kælvningsbesværi forbindelse med spontane, langvarigekælvninger eller som assisterede kælvninger.Vanskelige kælvninger øger risikoen for tilbageholdtefterbyrd, børbetændelse, mastitis og fordøjelsesogstofskiftelidelser (se F10, Tilbageholdt efterbyrd& Børbetændelse; F19, Mastitis; F20, Fordøjelses- &stofskiftelidelser).Forekomsten af vanskelige kælv ninger ervæsentlig for reproduktionen, fordi det er vist, atkælvningsbesvær kan medføre forsinket tilbagedannelseaf børen, forsinket start på cyklisk aktivitet ogunormale progesteronprofiler efter kælvning. En nyundersøgelse på danske data har vist, at det i praksisbetyder en øget risiko for ikke at blive påbegyndtefter kælvning, et øget antal dage fra kælvning tilførste insemination, en øget risiko for ikke at blivedrægtig ved første insemination og dermed også etøget antal dage fra kælvning til drægtighedsgivendeinsemination selv ved kælvninger af typen ‘let medhjælp’. Størrelsen af de negative effekter steg dogmed stigende sværhedsgrad af kælvningsforløbene.Udpegning af problemetForekomsten af vanskelige kælvninger blandt ydelseskontrollerede malkekøer i Danmark lå i kontrolåret2006-07 på 6,4 pct. for kælvekvier og 2,8 pct.for køer. Kælvningsbesvær kan antages at være etproblem, hvis forekomsten i den enkelte besætninger væsentligt højere end populationsgennemsnittet.ÅrsagerHos kælvekvier skyldes vanskelige kælvningerhyppigst en uoverensstemmelse mellem kalvensstørrelse og størrelsen af fødselskanalen,lejefejl hos fosteret og manglende opblokning afskedeåbningen. Hos køer opstår kælvningsbesværhyppigst som følge af lejefejl hos fosteret, uoverensstemmelsemellem kalvens størrelse og størrelse affødselskanalen, flere fostre, børslaphed, børslyngningog manglende opblokning af børhalsen.Faktorer som direkte eller indirekte påvirkerkælvningsforløbet omfatter følgende: kælvningsmanagement,drægtighedslængde, kalvens fødselsvægt,kalvens køn, fosterdød, koens bækkenstørrelse,calcium- og magnesiumstatus, selenstatus,stress i forbindelse med kælvning, fosteranormaliteter,race, kælvnings alder hos kvier, opnået højdeog vægt ved første kælvning, ydelsesniveau, paritet,motion, sygdom, under- og overernæring i sidstetrimester, genotype, besætningsstørrelse, sæsonog region (se F6, Avl for frugtbarhed; F8, Energi &Protein).Punkter til handlingsplanDyrene skal gøres klar til kælvning gennem enoptimal goldko- / kælvekvie- / opdrætsmanagement,og kælve under optimale forhold (plads, komfort,hygiejne).Sørg for at have en robust protokol for overvågningaf fødselsforløb og håndtering af fødselskomplikationer,samt undgå for tidlig indgribeni fødselsforløbet. Sygdomsovervågning og sygdomsbehandlingerskal være effektive. Følg op på,om dyrene får den tiltænkte foderration og, at detrives på rationen.Dyrene må ikke udsættes for stress, som overbelægningeller uhensigtsmæssige gruppeskift, og måikke belastes af svære kælvningsforløb gennem avl.S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»»Generel introduktion til kælvningsmanagement: http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Filer/bilag09T8_1.pdf> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 30

Faktablad 13Udeblivende brunst & CysterFokus på> > Har køerne udeblivende brunst – eller overses brunsterne?> > Undersøgelse af nykælvere de første 10 dage efter kælvning> > Graden og hastigheden af huldtab i tidlig laktation> > Andelen af halte køer i besætningenBaggrundManglende brunstsymptomer, på det tidspunkt,hvor insemine rin g erne burde kunne påbegyndesefter kælvning kaldes ‘anøstrus’. Køer, der harudeblivende brunst i 60-70 dage efter kælvning,regnes for problemkøer. Æggestokcyster kanklassificeres som enten follikel- eller luteincyster.Medens nogle cyster består i lange perioder, vilde fleste tilbagedannes og erstattes af nye cysterunder de efterfølgende follikelbølger.Anøstrus og cyster er forbundet med en lavereinseminerings- og drægtighedspct., samt enstørre sandsynlighed for at blive udsat på grundaf den manglende evne til at blive drægtig.Udpegning af problemetMan skal være opmærksom på, at problemermed anøstrus kan forveksles med, at man ikkeser brunsterne. For at udpege problemer medanøstrus er det altså vigtigt, at sikre sig, at derbliver kigget efter brunst tilstrækkelig mangegange per dag, og i tilstrækkelig lang tid (seF1, Visuel brunstobservation; F2, Teknologi tilbrunstobservation; F4, Skridsikre gulve).Andelen af køer med klov-/lemmelidelser ercentral, både fordi disse køer kan have en reduceretevne til at vise brunstadfærd, og af hensyntil sammenhængen mellem halthed og forekomstenaf cyster (se F9, Klov-/lemmelidelser).Man bør få undersøgt kvier af stor race >S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e17 måneder, jerseykvier > 15 mdr. samt køer >70 dage fra kælvning, der ikke har vist cykliskaktivitet. Reproudskrift, køer / kvier fra Dyreregistreringgiver et overblik over, hvor mange dyr, manikke har fat i.ÅrsagerAnøstrus kan relateres til sundhedsmæssigeproblemer i forbindelse med – og i løbet af denførste måned efter kælvningen (se F10, Tilbageholdtefterbyrd & Børbetændelse). Desuden ergraden og hastigheden af huldtab i tidlig laktation,en af de mest betydende risikofaktorer,der leder til forsinket cyklisk aktivitet, anøstrusog cyster. Det vil sige, at alt det, der påvirkerfoderoptagelsen negativt, vil øge risikoen for atdisse problemer opstår (se F17, Energi & Protein;F8, Negativ energibalance & Huld; F7, Højtproduktions niveau; F5, Kronisk Stress).Mekanismerne bag de to typer af cyster (follikel-og luteincyster) er grundlæggende ens, ogskyldes fortrinsvis en ubalance i hormonerne iløbet af follikelmodningen. Dannelsen af cystelignendestrukturer kan dog tilsyneladende skyldesflere, forskellige mekanismer, og der er blandtandet fundet en sammenhæng mellem halte køerog forekomsten af cyster.Punkter til handlingsplanDen mest effektive metode til at begrænse forekomstenaf anøstrus og cyster, er via forebyg gelse.»»Reproudskrift, køer + Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering»»Tilbageholdt efterbyrd – en del af et sygdomskompleks omkring kælvning:http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/sundhed-og-dyrevelfaerd/tilbageholdt-efterbyrd/sider/startside.aspx»»Metode til bedømmelse af huld:http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkekoeer-og-opdraet/Fodring-og-pasning/Sider/Huldvurdering_af_malkekoeer.aspxVil du vide mere?ÜSe bagsiden> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 31

Vidste du i øvrigt?> > Den positive feed-back mekanismeaf østradiol på LH-toppen fungerermuligvis ikke tilstrækkeligt hos køermed follikelcyster. Det vil sige, at denpræovulatoriske LH-top ikke opstår pået passende tidspunkt af follikelmodningenNøgle-referencer> > Opsomer, G., M. Coryn, A. de Kruif. 2004.Postpartum anoestrus in high yieldingdairy cows. Vlaams Diergeneeskundig Tijdschrift,73, 112-118> > Det diskuteres, om den faktor, somblokerer LH-toppen hos cystekøer,stammer fra æggestokken og eventueltkan være progesteron> > Man kender ikke den præcise årsagtil, at cyster ofte erstattes af nyecyster. Der diskuteres to muligheder -dels, at den fysiologiske tilstand, somresulterer i dannelsen af en cyste,stadig er til stede i koen, når én cysteer tilbagedannet og dels, at tilstedeværelsenaf en cyste disponerernye follikler til at danne cyster> > Flere resultater viser, at ægløsninginden for tre uger efter kælvning,er af afgørende betydning for denefterfølgende genoptagelse af æggestokkenesfunktion og drægtighed> > Typisk vil den første ægløsning førstindtræffe 10-25 dage efter at dennegative energibalance når dens minimum(cirka 14 dage efter kælvning),og derfor er graden og hastigheden afhuldtabet særlig central> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 32

Faktablad 14Akut stress– fraseparering af dyr til insemineringFokus på> > Kvier / køer håndteres roligt op til og under inseminering> > Kvier / køer må ikke isoleres fra flokken> > Kvier / køer skal have adgang til foder, vand og sengebås under separationenBaggrundEn reduktion i drægtighedspct., kan dels skyldeset tidligt embryontab, og dels at befrugtningenmislykkes. Når befrugtningen mislykkes, kan detskyldes fejl ved ‘sædtransport’ – det vil sige sædcellernesbevægelse gennem reproduktionsorganerne,fra det sted hvor sæden bliver deponeret,og til æggelederne.Hvorvidt stress påvirker transporten af sæd, eromdiskuteret. Nogle undersøgelser viser, at dethar en betydning, og andre finder ingen effekt.Der er dog belæg for at understrege, at stress, derfremkaldes af management, muligvis har særligstor effekt på reproduktionen, umiddelbart op til ogi forbindelse med, at kvien / koen skal insemineres.Udpegning af problemetAl unødig stress op til og under insemineringenbør undgås. Stress kan fremkaldes, hvis dyrenejages rundt, når de skal lukkes fra til inseminering,hvis de er separeret fra uden andre køer,ikke har adgang til foder og / eller vand eller deikke har adgang til en sengebås. Graden af stressafhænger af, hvor mange timer, det drejer sig om.Husk, at der kan være andre forhold omkring insemineringen,der ikke er optimale (se F15, Timingaf inseminering; F16, Sædopbevaring & Insemineringsteknik).Som ejerinseminør bør man være særlig opmærksompå, hvornår det er tid til efteruddannelse/ kursus – også for de ansatte, som inseminerer.ÅrsagerEn effektiv sædtransport til æggelederne afhængerdels af hormonkontrollerede ændringeri reproduktionsorganerne kort forinden og underbrunsten.Desuden spiller sædcellernes bevægelighed enrolle. Således fremmer østrogen (hormon) udskillelsenaf betydelige mængder flydende slim frabørhalsen, og stimulerer kraftige muskelsammentrækningeri reproduktionsorganerne i forbindelsemed brunsten.Sædtransporten foregår i to faser, hvor denførste fase er hurtig, og der inden for få minutternår et mindre antal sædceller frem til æggelederne.Den næste fase starter nogle minutterefter insemineringen, og foregår over nogletimer, hvor de resterende sædceller bevæger siglangsomt gennem børen og ind i æggeledernetil et reservoir. Generelt synes dette reservoir atsikre, at befrugtningsdygtige og mobile sædcellerer tilgængelige i æggelederen på tidspunktetfor ægløsning. Den hurtige transport af sæd ifase 1, menes at have betydning for befrugtningssuccesen,selvom det er de sædceller, der haropholdt sig i reservoiret, som er befrugtningsdygtige.Punkter til handlingsplanEvaluér rutinerne omkring fraseparering og forholdi separationsafdelingen.S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»»‘Indretning af stalde til kvæg – Danske Anbefalinger’:http://www.landbrugsinfo.dk/Byggeri/Kvaegstalde/Sider/Danske_Anbefalinger_4_udgave.aspx> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 33

Faktablad 15Timing af insemineringFokus på> > Hvilke og hvor mange brunsttegn, der afgør, om et dyr skal insemineres> > Hvordan noteres brunstinformationer> > Kombiner visuel brunstobservation med aktivitetsmålingerBaggrundI løbet af de sidste årtier, er andelen af køer, derudviser stående brunst faldet fra 80 til 50 pct., ogvarig heden af den stående brunst er faldet fra 15til 5 timer. Dette udgør en udfordring, når det rettetidspunkt for inseminering i forhold til ægløsningskal findes. Biologisk set er det naturligt, at en del afkøerne skal insemineres igen, og det er derfor vigtigt,at den næste brunst findes. Der kan være fleregrunde til, at køerne skal insemineres igen:• At insemineringen mislykkes, så koen ikkebliver drægtig• Tab af embryoner efter inseminering• Forekomst af follikel- eller luteincyster.Udpegning af problemetDet er vigtigt at skelne mellem andelen af insemineringer,der ikke lykkes, og andelen der lykkes, men resultereri et tidligt embryontab. Ved hjælp af Reproudskrift,køer / kvier kan man komme lidt tættere pådenne problemstilling. Afstanden mellem hver 1. og 2.inseminering, der er foretaget i perioden er beregnet.Disse intervaller vises i en graf, så man f.eks. kan se,hvor stor en andel, der ligger på 18-24 dage. Har manmange af dem, er det tegn på, at insemineringernemislykkes, og at køerne kommer i brunst igen vednæste cyklus (se F1, Visuel brunstobservation; F14,Akut stress; F16, Sædopbevaring & Insemineringsteknik).Er der mange insemineringsintervaller, derf.eks. ligger på 25-45 dage, tyder det på, at insemineringernelykkes, men at en stor andel af dem resultereri et tidligt embryontab (se F18, Tidligt embryontab).Når insemineringsintervallerne er endnu større, kandet være follikel- eller luteincyster, der forårsagerS u p p l e r e n d e m a t e ri a l euregelmæssig brunst (se F13, Udeblivende brunst& Cyster) – MEN, det kan også være, at man haroverset nogle brunster.ÅrsagerHvis befrugtningen skal lykkes, er det nødvendigt, atinsemineringen finder sted på det korrekte tidspunkti koens brunstcyklus. Der er nemlig en god sammenhængmellem det tidspunkt, hvor koen begynder atvise adfærdsmæssige brunsttegn, og tidspunktet forægløsning. Der er tre typer brunsttegn:1. Ikke særligt sikre tegn på brunst2. Rimeligt sikre tegn på brunst, som viser atdyret er i starten af brunsten3. Meget sikre brunsttegn (se F1, Visuel brunstobservation).Undersøgelser viser, at den største drægtighedschanceopnås, når der insemineres 4-12 timer efterbegyndelsen af den stående brunst. Da det ikkeer alle dyr, der udviser stående brunst, kan det idisse tilfælde være en god ide at inseminere ud frabrunsttegnene i gruppe 2 efter 10-20 timer. Det vil øgesikkerheden, hvis der observeres flere af brunsttegnenei gruppe 2 inden inseminering. Brunsttegnenei gruppe 1 bør ikke udløse en inseminering, medmindreder også er observeret tegn fra gruppe 2 og 3.Punkter til handlingsplanEn grundig uddannelse i brunstobservation for depersoner, der arbejder med det, er nødvendig. Derskal være mulighed for at videregive informationer tilhinanden (treugers kalender, white board, KvikKoenm.m.). I praksis er anbefalingen, at kombinere visuelbrunstobservation med aktivitetsmålinger (se F2,Teknologi til brunstobservation).»»Reproudskrift, køer + Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering»»Dvd’en ‘Bliv bedre til at observere brunst’: http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Reproduktion/Sider/Brunstobservation__Dvd.aspx»»KvikKoen: http://it.dlbr.dk/DLBRKvaegIT/KvikKoen/DLBRKvikKoen.htmVil du vide mere?ÜSe bagsiden> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 34

Vidste du i øvrigt?> > Hvis køerne insemineres for tidligt, ersædcellerne for gamle, når ægløsningenfinder sted, og er ikke i stand til atbefrugte ægget.> > Hvis køerne insemineres for sent, erbefrugtning og dannelsen af et levedygtigtembryon ikke muligt, fordiægget er for gammelt.> > Man ved også at embryonets tidligeudvikling påvirkes af denne timing.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 35

Faktablad 16Sædopbevaring& InsemineringsteknikFokus på> > Korrekt opbevaring af sæd> > God optøningsprocedure og opbevaring af optøet sæd> > God insemineringsteknikBaggrundHvor høj drægtighedsprocenten bliver, afhænger afdyrenes cykliske aktivitet, og af forholdene omkringbefrugtningen. Den naturlige befrugtning vil oftevære den mest sikre, men anvendelsen af foldtyrgiver store tab i den avlsmæssige udvikling i besætningen(se F6, Avl for frugtbarhed). Der anvendesinseminering, for at sikre et højt avlsmæssigt niveau.Chancen for at en inseminering fører til en drægtighedafhænger blandt andet af teknikken baginse mineringsarbejdet. Den måde sæden bliver behandletpå, både under opbevaring, og når den skalanvendes, har betydning for sædens befrugtningsevne.Insemineringsteknikken sikrer en korrektplacering af sæden og at dyret ikke bliver inficeretmed bakterier under inseminationen.Udpegning af problemetHvis drægtighedsprocenten er lav, kan det skyldeskvaliteten af sæden og / eller insemineringsteknikken.Der er ikke nogen klar indikator for om disseforhold er i orden eller ej, så en evaluering afinsemineringsteknikken skal foregå sammen medblandt andet en vurdering af brunsttegn (se F1, Visuelbrunstobservation; F15, Timing af inseminering) og insemineringsforholdenei stalden (se F14, Akut stress).ÅrsagerHvis insemineringsarbejdet ikke lykkes, er der firepunkter, som er særligt vigtige at gennemgå:1. Sæden skal opbevares, så sædkvali teten ikkeforringes. Sørg for, at der er kvælstof i spandenog minimum 12 cm kvælstof målt fra bunden afspanden. Der må ikke dannes kondens på ydersidenaf spanden, da det er tegn på en utæthed2. Sæden skal optøs korrekt. Optøning skal foregåi 35-37 grader varmt vand. Konventionel sædoptøs i 6-7 sekunder mens kønssorteret sæd skaloptøs i 25 sekunder3. Efter optøning må sæden ikke udsættes for temperaturfald.Placer inseminatorerne med sædenkropsnært, så temperaturen kan holdes. Sædenmå gerne udsættes for små temperaturstigninger.Den optøede sæd skal anvendes inden for15 minutter4. Insemineringen af dyret skal foregå korrekt. Tørskeden af inden indføring af inseminator. Skedenåbnes, så inseminatoren kan indføres uden kimfra skeden. Inseminatoren føres forsigtigt gennembør halsen, så skader på børen undgås. Nårinseminatoren er igennem børhalsen, er man iet lille område, der kaldes børlegemet. Det er idette 1-2 cm store område sæden skal placeres.Punkter til handlingsplanKontroller, at sædspanden er intakt og kvælstofniveaueti spanden er i orden.Hele forløbet fra optøning af sæden til insemineringaf dyret kan gennemgås i samarbejdemed en inseminør eller dyrlæge, så rutinerne kanjusteres, hvis nødvendigt.S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»»‘Reproudskrift, køer’ og ‘Reproudskrift, kvier’ fra Dyreregistrering.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 36

Faktablad 17Energi & ProteinFokus på> > Tilstrækkelig og afbalanceret forsyning med energi og protein til kvier og køer –også under afgræsning> > Ureaniveauet i mælk som indikator for om proteintildeling udgør en belastningBaggrundKviernes kønsmodenhed er vægtafhængig. For atfå kvierne i brunst og insemineret, så de kan kælveomkring toårsalderen, er det derfor afgørende, atdyrene har en optimal sundhedstilstand og foderoptagelsei de første levemåneder. Hvis kviernesfoderoptagelse ikke sikres i alle aldersgrupper,resulterer det derfor typisk i en højere alder vedførste kælvning. Overskydende kvælstof fra foderet,som forøger ammonium koncentrationen i plasma,hæmmer muligvis både appetitten og udskillelsen afreproduktionshormoner. Undersøgelser har såledesvist en negativ effekt af overskydende kvælstof frafoderet, på både follikeludvikling, befrugtning ogembryonernes overlevelse.S u p p l e r e n d e m a t e ri a l eUdpegning af problemetKviernes tilvækst og højde følges, f.eks. ved hjælpaf værktøjet til styring af kviernes vækst fra Dyreregistreringog Bedriftsløsning. En række sygdommei kviernes første levemåneder, påvirkerfoderoptagelsen, og bør derfor forebygges (se F22,Lungebetændelse; F23, Parasitter & Coccidiose).Tjek om 1. kalvs-, 2. kalvs- og ældre køer kommergodt igang efter kælvning, f.eks. ved hjælp af‘Laktationsnøgletal(ny)’ og ‘Sygdomsopgørelse,køer’ fra Dyreregistrering (se F8, Negativ energibalance& Huld; F7, Højt produktions niveau). Tidligerehar gødningskonsistens været fremhævet, somindikator for om proteintildelingen udgør en belastning,men nye undersøgelser tyder på, at effektenaf højt proteinniveau på gødningskonsistensener beskeden. Tynd gød ning (gødningsscore < 3) erdog stadig et tegn på uhensigtsmæssig omsætningaf foderet i mave-/tarmsystemet.ÅrsagerBåde vedvarende og akutte ændringer i foderoptagelsen,kan have indflydelse på æggestokfunktionenhos kvierne.Nogle undersøgelser viser, at en øget ureakoncentrationi plasma, har en direkte ødelæggendeeffekt på ægget inden i folliklen, og resulterer iudvikling af embryoner af dårlig kvalitet. Andreundersøgelser viser, at en stigning i tildeling afvomnedbrydeligt protein kan være med til at øgeantal dage til 1. inseminering ved at forværre dennegative energibalance, fordi koen skal brugeekstra energi på at udskille overskydende kvælstof.Såfremt niveauet af urea i mælk ligger inden foranbefalingen på 3-5 mmol/l ses ingen negativ effektpå reproduktionen. Nyere udenlandske resultaterindikerer at tildeling af visse fedtsyrer hæmmerudskillelsen af hormonet prostaglandin, som starteren ny cyklus. Derved øges embryonernes overlevelseschance.Det forventes, at forskningen snartklarlægger dette yderligere.Punkter til handlingsplanLøbende overvågning af hvordan foderrationen ertilpasset kviers / køers fysiologiske behov, ved hjælpaf foderplanlægning og foderkontrol i NORFOR. Derbør være særlig opmærksomhed på nykælvernesfoderoptagelse.»»Værktøj til styring af kviernes vækst:http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkekoeer-og-opdraet/Kvier/Sider/Nyt_vaerktoej_til_styring_af_kviernes_va.aspx»»Foderplanlægning og foderkontrol: http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/malkekoeer-og-opdraet/norfor/sider/startside.aspx»»Vurdering af gødningskonsistens: http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Filer/godning.pdfVil du vide mere?ÜSe bagsiden> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 37

Faktablad 18Tidligt embryontabFokus på> > Køer / kælvekvier med huld < 3,0 ved kælvning og huld < 2,5 ved inseminering> > Køer, der taber ≥ 1 huldpoint de første 30 dage af laktationen> > Stress (fysiologisk, fysisk, psykisk, varme)BaggrundBiologisk set er det naturligt, at en del inseminringermislykkes, så køerne / kvierne skal insemineresigen. Det kan enten skyldes, at befrugtningen mislykkes,at der er opstået en follikel- / luteincyste, eller,at der sker et embryontab – altså, at koen reeltbliver drægtig, men at fostret går til grunde tidligti drægtigheden. Det er veldokumenteret, at tidligtembryontab er en af de mest betydende faktorerfor drægtighedsprocenten. Et tidligt tab af drægtigheden(tab af embryoner inden dag 42) skyldesfor det meste managementmæssige forhold ogikke infektioner. Køer, der taber > 1 huldpoint i løbetaf de første 30 dage af laktationen, har 2,4 gangestørre risiko for embryontab.Nyere undersøgelser indikerer, at infektiøsesygdomme uden for reproduktionsorganerne (mastitis)kan føre til mislykket befrugtning eller tab afembryoner (se F19, Mastitis).S u p p l e r e n d e m a t e ri a l eUdpegning af problemetReproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier giver etfingerpeg om, hvor stor andelen af tidligt embryontaber. Afstanden mellem hver 1.- og 2. inseminering,der er foretaget i en given periode, er beregnet.Disse insemineringsintervaller vises i en graf,så man f.eks. kan se, hvor stor en andel der liggerpå 18-24 dage. Er der mange af dem i besætningen,er det tegn på, at insemineringerne mislykkes og atkøerne / kvierne kommer i brunst igen ved næstecyklus. Er der mange insemine ringsintervaller, derf.eks. ligger på 25-45 dage, tyder det på, at insemineringernelykkes, men at en stor andel af demresulterer i et tidligt embryontab. Når insemineringsintervallerneer endnu større, kan det værefollikel eller luteincyster, som forårsager uregelmæssigbrunst – MEN det kan også være, at manhar overset nogle brunster.Der bør systematisk registreres huld, så du kanidentificere, hvis der er et problem.ÅrsagerFor at undgå embryontab er det vigtigt at embryonetudvikles tilstrækkeligt i den første periode efterbefrugtningen. Et veludviklet embryon udskillerpassende mængder af et protein, som virker lokalti børen, og forhindrer udskillelsen af de reproduktionshormoner,der igangsætter en ny cyklus. Manhar fundet ud af, at embryonernes overlevelseer negativt påvirket af en temperatur stigning hoskoen i forbindelse med mastitis. Dog er de mestbetydende faktorer for fortsat drægtighed, huld vedkælvning, graden og hastigheden af huldtab i tidliglaktation samt stress (se F8, Negativ energibalance& Huld; F7, Højt produktionsniveau; F5, Kroniskstress).Stress kan være fysiologisk (meget højtydendekøer), fysisk (f.eks.smerte ved klov- / lemmelidelser)eller psykisk betinget (f.eks. høj belægningsgrad),eller det kan skyldes varme fra de ydreomgivelser.Punkter til handlingsplanMinimér stressniveauet i besætningen, andelen afkøer med yverbetændelse og huldtab de første 30dage efter kælvning.»»Metode til bedømmelse af huld:http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkekoeer-og-opdraet/Fodring-og-pasning/Sider/Huldvurdering_af_malkekoeer.aspxVil du vide mere?ÜSe bagsiden> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 39

Vidste du i øvrigt?> > De mekanismer, som påvirker embryooverlevelseog -død, er ikke undersøgtog forstået til fulde.> > Embryoperioden af drægtighedenstrækker sig fra befrugtningen tilafslutningen af differentieringsstadietomkring dag 42 i drægtighedenNøgle-referencer> > Morris D. & M. Diskin. 2008. Effect ofprogesterone on embryo survival. Animal,2:8, 1112-1119> > Fosterperioden strækker sig fra dag 43frem til kælvning> > I tidlig drægtighed er det nødvendigtfor embryonet at hæmme den luteolytiskemekanisme for dermed at opretholdeden udskillelse af progesteron,som er nødvendig for dets overlevelse> > Embryonet udskiller et protein, interferontau (IFNτ), som virker lokalt ibøren ved at hæmme luteolytisk PGF2α-udskillelse. Dette sker via en hæmmetudvikling af oxytocin-receptorer ogindsættelsen af en inhibitor af prostaglandinsyntesen> > Koens erkendelse af drægtighedafhænger af et tilstrækkelig udvikletembryon, som producerer tilstrækkeligemængder IFNτ, der til gengælder afhængig af et passende mønster ikoens progesteronudskillelse> > Den højeste overlevelsesrate forembryonerne er i nyere tid fundet hoskøer, hvor progesteronkoncentrationeni mælk dagligt steg med 5 ng/ml iperioden 4-7 dage efter inseminering> > Den mest sandsynlige måde, hvorpåprogesteron påvirker embryonoverlevelsen,er via en indirekte effekt påbøren.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 40

Faktablad 19MastitisFokus på> > Bakteriologisk undersøgelse af enkeltkirtelprøver> > Forebygge smitteoverførsel til raske køer> > Hygiejne i båse og gangarealer samt strøelse af god kvalitet og i tilstrækkelig mængde> > Patteforsegling af goldkøerBaggrundMastitis er defineret som infektion i yvervævmed bakterier eller gærsvampe. Infektionernekan være kliniske med lokale symptomer i formaf synlige forandringer i mælken: rødme, varme,hævelse og / eller ømhed af den inficeredeyverkirtel. Der kan være symptomer som feber,ophørt ædelyst, kredsløbsforstyrrelser ellerlammelse. Infektionerne kan også være subkliniskeuden synlige symptomer på sygdom, menforbundet med højt celletal i mælken.Trods stor variation i celletal er det vist,at køer med 280.000 celler/ml, eller mere vedydelseskontrol, har mere end 80 pct. risiko for atvære inficerede. Langvarige, typisk subkliniskeinfektioner betegnes kroniske, mens infektioner,som har et hurtigt forløb med tydelige og i vissetilfælde svære kliniske symptomer, kaldes akutte.Undersøgelser viser, at en tempera turstigninghos koen i forbindelse med mastitis måske kanpåvirke reproduktionsprocesserne, via varmestress.Varmestress i perioden med oocytmodningeller med tidlig udvikling af embryonet,reducerer embryonets overlevelseschance.Desuden kan nogle af de bioaktive molekyler,som dannes ved mastitis, indirekte forstyrrereproduktionen og dermed hæmme embryonetsudvikling og chance for overlevelse.Udpegning af problemetDet er hensigtsmæssigt af hensyn til mælkekvalitetog dyrevelfærd ikke at overstige et niveau på 20pct. køer med > 200.000 celler/ml ved ydelseskontrolog 25 mastitistilfælde pr. 100 årskøer.S u p p l e r e n d e m a t e ri a l eÅrsagerMange, forskellige bakterier kan etablere kroniskeinfektioner i yveret og vil kun ind imellem vise sigsom klinisk mastitis. Her er primært tale om infektionermed de smitsomme bakterier Streptococcusagalactiae (B-streptokokker) og Staphylococcusaureus. Også infektioner af mere miljømæssigkarakter, såsom Streptococcus dysgalactia,Streptococcus uberis, enterokokker og gruppen afkoagulasenegative stafylokokker (CNS), kan værekroniske.Akutte, kliniske infektioner skyldes derimod ofteinfektioner med miljøbakterier, som de tidligerenævnte, men i høj grad også infektioner med coliformebakterier som E. coli og Klebsiella.Punkter til handlingsplanFor at afklare årsagerne til yversundhedsproblemer,foretages bakteriologisk undersøgelse af enkeltkirtelprøverfra køer med forhøjet celletal, når detprimære problem er kroniske infektioner, og frakliniske mastiter, når problemet er klinisk mastitis.For at forebygge smitsom yverinfektion bør manbegrænse antallet af køer med smitsomme, kroniskeinfektioner og isolere disse fra de raske køer, for atundgå smitteoverførsel under malkning.Klinisk syge dyr behandles efter forskrifterne, ogkronisk inficerede dyr bør goldbehandles.Ved infektioner med miljøbakterier, bør man bl.a.rette fokus mod hygiejne i båse og på gangarealer,strøelse, generel gødnings tilsmudsning og patteforseglingaf goldkøer. I 2009 er vaccination medantigener over for specifikke yverinfektioner blevettilladt i Danmark med henblik på at reducere forekomstog sværhedsgrad af klinisk mastitis.»»Temaside for yversundhed på LandbrugsInfo:http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/sundhed-og-dyrevelfaerd/yversundhed/sider/startside.aspx> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 41

Faktablad 20Fordøjelses-& stofskiftelidelserFokus på> > Huldstyring> > Goldko / kælvekvie management> > Nykælvermanagement> > Foder og fodringsmanagementBaggrundKælvningsfeber, ketose, løbedrejning, fordøjelsesforstyrrelse,som f.eks. vomacidose, løbekatarr /forgiftning, diarre og fremmedlegeme hører til dehyppigste fordøjelses- og stofskiftelidelser.Overordnet er fordøjelses- og stofskiftelidelservæsentlige, fordi de øger risikoen for, at denenkelte ko ikke påbegyndes med insemineringefter kælvning, og forlænger dage fra kælvning tilførste inseminering. For visse sygdomme som ketose,kælv ningsfeber og fordøjelsesforstyrrelserøges risikoen for ikke at blive drægtig ved førsteinseminering.Udpegning af problemetLandsgennemsnittet for fordøjelses- og stofskiftelidelserlå i 2008 på 11,7 behandlinger pr. 100årskøer i de ydelseskontrollerede besætninger.Hvis niveauet i den enkelte besætning overstiger16 tilfælde pr. 100 årskøer må fordøjelses- ogstofskiftelidelser anses for at være et væsentligtproblem. I Nøgletalstjek kan man finde besætningensniveau.ÅrsagerHovedparten af fordøjelses- og stofskiftelidelserne er knyttet til kælvning og opstart aflaktation, som er forbundet med betydeligeændringer i de fysiologiske krav til bl.a. køernesfoderoptagelse og stofskifte (se F8, Negativ energibalance& Huld; F17, Energi & Protein). Kælvningsfeberog ketose er stofskiftelidelser, hvorkroppen ikke kan imødekomme de fysiologiskebehov for henholdsvis calcium og glukose – entenfordi stofskiftets reguleringsmekanismer, fodereteller foderoptagelsen ikke er tilstrækkelig.Årsagerne til løbedrejning, fordøjelsesforstyrrelser,løbekatarr / forgiftning og diarre knytter sigderimod primært til foder og fodermanagementherunder også foderskift.De fleste lidelser skyldes flere faktorer påbåde besætnings- og dyreniveau. En del risikofaktorerer fælles for flere sygdomme, ligesomdet ofte er sådan, at hvis en ko først har fået én aflidelserne, vil hun have en øget risiko for at få énaf de andre.Punkter til handlingsplanEn optimal huldstyring gennem laktation og goldperiodeer nødvendig. Der skal være faste procedurerfor goldko/kælvekvie management med hensyn tilvarighed, komfort og overvågning.Via nykælvermanagement sikres lav belægningsgradsamt god komfort og overvågning.For at sikre størst mulig foderoptagelse, gennemgåsfoder og fodringsmanagement for alle grupper.S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»»Temaside for fordøjelses- og stofskiftelidelser på LandbrugsInfo:http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/sundhed-og-dyrevelfaerd/fordoejelses-og-stofskiftesygdomme/sider/startside.aspx> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 42

Faktablad 21Neosporose, Q-feber & BVDFokus på> > Diagnose> > Reduktion af smitte> > Karantæne af indkøbte dyr, anvende særskilte redskaber, spande etc., støvleskift /rengøring, vask af hænder, samt begrænsning af adgang til stalden / enheden.BaggrundNeosporose hos kvæg anses for at være en vigtigårsag til omløbning, abort i 3.-7. drægtighedsmånedog fødsel af svagtfødte kalve og kalve med lammelser.Q-feber hos kvæg forløber normalt symptomløst,men kan forårsage sene aborter, dødfødte ellersvagtfødte afkom, tilbageholdt efterbyrd og reproduktionsproblemer.Bovin virusdiarré (BVD) kan give anledning tiluspe cifik sygelighed, omløbninger, aborter, svagtfødteog misdannede kalve samt sygdom hosungkreaturer i form af Mucosal disease og kroniskBVD. Sygdommen er tæt på at være udryddet iDanmark efter en bekæmpelsesperiode på 10 år. Daforekomsten af seropositive dyr i besætningerne erfaldende, vil fødsel af en enkelt persistent inficeretkalv (PI-kalv) kunne starte et nyt alvorligt udbrud.Udpegning af problemetVed forøget forekomst af aborter samt uforklarligstor forekomst af død- eller svagtfødte kalve (se F11,Abort).ÅrsagerNeosporose skyldes infektion med Neosporacanimum, en éncellet parasit (protozo), hvor kvægudgør en vigtig mellemvært. Problemer som følgeaf infektionen opstår både ved nyinfektion og vedopblussen af en skjult infektion.Hunde på kvæggårde tillægges betydning somrisikofaktor, fordi de er parasittens slutvært, og viafæces kan udskille parasitstadier og dermed spredeinfektionen. Sero-positive dyr anses ligeledes for atS u p p l e r e n d e m a t e ri a l evære en betydelig risikofaktor, primært fordi en delaf disse dyr bærer infektionen skjult og overførerden til deres afkom under drægtigheden.Q-feber er en infektiøs sygdom, der kan overførestil mennesker og skyldes infektion med bakterienCoxiella brunetii. C. brunetii er lokaliseret i yver,yverets lymfeknuder, bør, moderkage og fostre.Smitte udskilles ikke kun i mælk eller fødselsmateriale,men også i gødning, urin og sæd. Inficerededyr vil udskille bakterien i en lang periode, muligvislivslangt. Smitte med bakterien sker fortrinsvis genneminficerede luftbårne partikler eller via støv fraet inficeret område. Smitte via ikke-varmebehandletmælk eller via flåter i den vilde fauna kan forekomme.BVD skyldes infektion med Bovin Virus Diarré virus(BVDV). Kreaturer, som er vedvarende inficeredeer virus’ naturlige reservoir. Vedvarende infektionopstår, når moderdyret inficeres og virus overføresfra moder til foster i løbet af de første fire månederaf drægtigheden. Kalven fødes inficeret med virus,forbliver inficeret og udvikler ikke et immunforsvarmod infektionen. Sker infektionen senere end firemåneder henne i drægtigheden, vil den resultere iabort, medfødte misdannelser eller fødsel af normalekalve med et antistofsvar mod BVD.Punkter til handlingsplanNeosporose: Ingen bekæmpelsesregler iværksati Danmark. I Nederlandene anvendes test ogudsætning af sero-positive dyr samt meget strammeregler for hundes adgang til og ophold i kvægstalde.Q-feber: Ved begrundet mistanke eller konstateretQ-feber isoleres besætningens drægtige dyr og følgFødevarestyrelsens anbefalinger (se nedenfor).BVD: Overvågning og sanering.»»Anbefalinger omkring kælvning og læmning, løsning af efterbyrd m.v., når det angår Q-feber:http://www.foedevarestyrelsen.dk/NR/rdonlyres/296E3FFF-C258-4417-8EFD-A6A79E4EA4B4/0/pjece.pdf»»Vejledning om BVD hos kvæg: http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Sundhed-og-dyrevelfaerd/BVD/Sider/BVDvejltilnetjan06.pdf?List={6340d974-78d0-444c-85aa-39d5257e06fb}&download=true> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 43

Faktablad 22Lungebetændelse hos kalveFokus på> > Systematisk overvågning af kalve for diagnose og behandling> > Rensning, desinfektion, udtørring af boksen og god strøelse mellem hold> > Små grupper og minimal sammenblanding> > God råmælks- og foderhygiejneBaggrundLungebetændelse forekommer specielt hos kalveunder seks måneder. Udover tab knyttet til selvesygdomsforløbet og en vis risiko for at kalven dør,ved man, at lungebetændelse kan resultere i atvæksten sættes tilbage. Lungebetændelse har enbetydelig negativ effekt på alderen ved 1. kælvningsamt en øget risiko for, at kviekalve ikke opnårat blive køer.Udpegning af problemetVed manglende trivsel eller nedsat vækst hos opdrætbør betydning af lungebetændelse vurderesog de eventuelle årsager udredes (se F17, Energi& Protein). Brug også udskrifterne ‘Dødelighedkalve’ og ’Sygdomsopgørelse ungdyr’ fra Dyreregistreringtil udpegning af problemets størrelse.Mange anmærkninger for ar efter lungebetændelseog lungehindebetændelse på ‘Slagtefund,hundyr’ i Dyreregistrering, er et sent, mensikkert, tegn på manglende sygdomskontrol iopdrættet.ÅrsagerLungebetændelse hos kalve opstår og spredesmellem kalve som resultat af et samspil mellem enrække smitstoffer (virus, bakterier, mykoplasmer,parasitter) og bestemte, uhensigtsmæssige miljøogdriftsforhold. En række af de nævnte smitstofferkan også findes hos raske dyr.Punkter til handlingsplanHåndtering af problemer med lungebetændelse hoskalve, indbefatter diagnose, behandling og evt. vaccinationmod visse smitstoffer.• Der bør foretages sektionering af opdræt efteralder, og opretholdes små gruppestørrelser• Undgå at sætte nye kalve ind i eksisterendegrupper og undgå gruppeskift• Sørg for en god hygiejne og komfort hoskalvene. Dette inkluderer også styring afluftskifte, temperatur og luftfugtighed. Græsmarksstyringog foldskifte er en vigtig disciplini denne sammenhæng.Generelt kan siges, at opstaldningsforhold, hvorkalven kommer i kontakt med mange andre kalve,øger risikoen for sygdom, dvs.:• Enkeltopstald ning er bedre end opstaldning igrupper• Små grupper er bedre end store grupper• Stabile grupper er bedre end dynamiske grupper.S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»»Faktorer af betydning for sundheden hos kalve:http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkekoeer-og-opdraet/Smaakalve/Sider/Faktorer_af_betydning_for_sundheden_hos_.aspxVil du vide mere?ÜSe bagsiden> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 44

Vidste du i øvrigt?> > Følgende smitstoffer kan være involveret iluftvejsinfektioner hos kalve:• Virus: Bovint Respiratorisk Syncytial Virus(BRSV), parainfluenza-3-virus (PI-3), bovintcoronavirus, samt bovint virusdiarre virus(BVDV).• Bakterier: Paterurella multocida, Mannheimiahaemolytica, Histophilus somni,Arcanobacterium pyogenes og Salmonelladublin.• Mykoplasmer: Mycoplasma dispar, Mycoplasmabovirhinis, Mycoplasma bovis ogUreaplasmer.• Parasitter: Lungeorm (Dictyocaulus viviparus).> > En primær virusinfektion danner oftegrundlag for udvikling af sekundærbakterie infektion, der eventuelt kan forværresaf en mykoplasmainfektion.> > Bakteriel infektion ses også sekundært tilen primær infektion med lungeorm.> > Overførsel af vira, bakterier og mykoplasmermellem kalve sker primært via smitstofi næseflåd eller luftbårne partikler.> > Lungeormeinfektion sker gennemoptagelse af frisk græs indeholdende L3-larver.> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 45

Faktablad 23Parasitter & CoccidioseFokus på> > Diagnose via gødningsprøver samt behandling> > Græsmarksstyring og belægningsgrad> > Hygiejne i kalvebokse, foder- og vandtrugBaggrundMassiv infektion med parasitter som løbe-/tarmorm, lungeorm, leverikter eller med coccidier,optaget enten på græs eller på stald, kanresultere i nedsat tilvækst hos opdræt og dermeden stigning i alder ved 1. inseminering og førstekælvning. Immunitet mod infektionerne udviklesved naturlig infektion. Det største tab ses derforoftest første gang dyret bliver udsat for smitte.Udpegning af problemetInfektionerne på græs kan ske, uden at man eropmærksom på det. Så ved manglende trivseleller nedsat vækst hos opdræt bør muligheden forinfektion med parasitter og coccidier undersøges.Udover huldtab og utrivelighed ses diarre vedinfektioner med løbe-/tarmorm og coccidier, hosteog lungebetændelse ved infektion med lungeormsamt blodmangel og senere nedsat mælkeydelseved infektion med leverikter. Via udskriften‘Slagtefund, hundyr’ kan det vurderes, om leverikterer en mulig diagnose i besætningen.ÅrsagerBlandt løbe-/tarmorm er løbeorm (Ostertagiaostertagi) og tyndtarmsorm (Cooperia oncophora)de hyppigst forekommende hos kvæg. Livscyklus iværten er ca. tre uger i sommerhalvåret. Opbygningaf smittetryk på græs sker således i forsommeren.Forekomst af klinisk syge dyr, som følgeaf massiv smitteoptagelse, vil være knyttet til densidste halvdel af græsningssæsonen. Sammeforhold gælder for infektion med lungeorm, somhos kvæg skyldes arten Dictyocaulus viviparus.Massive infektioner vil ofte være efterfulgt afS u p p l e r e n d e m a t e ri a l esekundære, bakterielle lungeinfektioner. Infektionermed leverikter forårsages oftest af denstore leverikte (Fasciola hepatica). Udviklingsforløbethos inficerede dyr er langvarigt (mereend to måneder). Larverne lever af leverceller ileveren, mens de voksne ikter suger blod i galdegangeog udskiller æg til tarmkanalen via galden.Udbindings coccidiose skyldes infektioner medén coccidieart (Eimeria alabamensis) og kommertypisk til udtryk, som vandig diarre 4-7 dageefter udbinding, og med maximal smiteudskillelsei gødning 8-10 dage efter udbinding. Staldcoccidioseskyldes derimod infektion med andrecoccidiearter, hvor tiden fra infektion til diarre er14-30 dage. Staldcoccidiose er relateret til dårlighygiejne, høj belægningsgrad og floksammenblanding.Punkter til handlingsplan• Rene, nye marker til førstegangsgræssendekalve. Græsmarksstyring, slet og foldskifte erforebyggende elementer• Dyr udbundet i våde enge bør flyttes til andretyper arealer senest 1. august for at undgåinfektion med leverikter• Undgå at sætte nye kalve ind i eksisterendegrupper samt gruppeskift og overbelægning• Grundig rengøring og udtørring af kalveboksemellem hold er nødvendig• God foder- og vandhygiejne• Diagnose og behandling iværksættes, nårdet er nødvendigt. Følg eventuelt udviklingeni smittetryk ved undersøgelse af gødningsprøverfra en repræsentativ stikprøve af 1.gangsgræssende dyr (min. fem prøver).• Specifikt for lunge- og løbe-/tarmorm udtagesmin. fem prøver fra seks uger efter udbinding.»»Temaside om parasitter og fluer:http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/sundhed-og-dyrevelfaerd/parasitter-og-fluer/sider/startside.aspx> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 46

Kapitel 5Vejledning til Tjeklister og FaktabladeEksemplet ‘Lav drægtighedspct., køer’Udgangspunkt for eksempletMælkeproducent og rådgivere har udpeget, at drægtighedspct.’en hos især2. kalvs og ældre køer i besætningen er for lav. Man beslutter i fællesskab, atmålet er, at hæve drægtighedspct.’en for køerne med minimum 5 pct. i løbet af12 måneder. Det vil sige, at man er på trin 4.De trin man bevidst eller ubevidst bevæger sig igennem, når man arbejder på atløse / forebygge problemer i besætningen:1. Mælkeproducent / rådgiver bliver opmærksom på et / flere reproduktionsproblemeri besætningen ELLER mælkeproducent / rådgiver foreslår atændre strategi på et / flere punkter2. Ved at diskutere problemerne / de nye strategier får man øje på en rækkeområder, hvor der skal gøres en indsats3. Da der ofte er flere indsatsområder, der skal tages hånd om, er det nødvendigtat lave en prioriteret rækkefølge4. Når man er enige om hvilket indsatsområde, man skal arbejde med først,aftales hvad målet er5. For at nå målet, skal der arbejdes systematisk på at udpege det, der skalgøres6. For at gøre det overskueligt hvilke initiativer der skal arbejdes med, skrivespunkterne i en handlingsplan. Der skal løbende følges op på, om mælkeproducent/ ansatte / rådgivere får gjort det, der er aftalt – og om de husker atfortælle samarbejdspartnerne, at det er gjort.Sådan udpeges det, der skal gøres• Gennemgå Tjekliste 3 (Insemineringsforhold er ikke i orden)• Gennemgå Tjekliste 4 (Befrugtning mislykkes / køerne fastholder ikkedrægtighed).Gennemgangen af de to tjeklister afslører, at der ikke er overensstemmelseblandt medarbejderne med hensyn til, hvilke brunsttegn der udløser en inseminering(Tjekliste 3). Desuden, at der især er problemer med køer, der først visercyklisk aktivitet længe efter kælvning, og at der tilsyneladende er en stor andelaf køerne, som taber > 1 huldpoint i løbet af de første 30 dage af laktationen(Tjekliste 4).• Gennemgå Faktablad 1 (Visuel brunstobservation)• Gennemgå Faktablad 13 (Udeblivende brunst & Cyster) og Faktablad 8(Negativ energibalance & Huld).(Ved gennemgangen af Faktabladene kan der vise sig et yderligere behov for atgøre brug af et eller flere af Faktabladene F2, F4, F5, F7, F9, F10, F17 og F20.)To plus to er mere end fire!Tjeklister og Faktablade illustrerer med al tydelighed, at de faktorer, der påvirkerreproduktionsresultaterne, spænder vidt. Det er af afgørende betyd ning,at inseminør, avlsrådgiver, kvægkonsulent og dyrlæge, alle får lejlighed til atspille ind med hver deres synspunkter. Jo færre, der deltager i diskussionen,desto lavere succesrate!> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 5 | Side 47

Kapitel 6Handlingsplan – opfølgning på plan og målBaggrundFormålet med at lave handlingsplaner er at få overordnede mål konkretiseret, så det eroverskueligt hvilke initiativer, der skal arbejdes med for at nå målene. Handlingsplanener en hjælp til at organisere både tankerne i forbindelse med planlægning af arbejdet,men også udførslen og opfølgning på de aktiviteter, som sættes i gang. Handlingsplanenbegynder med, at I har opstillet et konkret mål. Målet skal være målbart, og forbundet tilreproduktions strategien. En god handlingsplan indeholder elementer, der sikrer, at man• ved, hvad målet er, og hvornår der skal følges op• kan se, hvilke konkrete tiltag, der skal udføres i besætningen• kender de resurser, der skal afsættes til at få det gjort• ved, hvem der har ansvaret for at gennemføre det• ved, hvornår det skal være gennemført• ved, hvem der skal orienteres, om at det er gennemført.Undervejs, er nøgleordene systematisk opfølgning samt overblik over status og fremdrift.Når aktiviteterne på Handlingsplanen er gennemført, og der er fulgt op på, om målene ernået, skal man huske at fejre succeserne. Derefter bør udpeges nye indsatsområder.VærktøjerHandlingsplanEt dokument, som bør være omdrejningspunktet for de involverede parter, når et indsatsområdeer konkretiseret. Den kan fastholde hvad nu-situationen er, og hvad den ønskede situationer, på et specifikt, målbart område. De punkter, der er udpeget på baggrund af Tjeklisterog Faktablade (kap. 5), skrives ind i Handlingsplanen. I Handlingsplanen er der både fokus påde aktiviteter / tiltag, der skal gennemføres i besætningen, og på dén kommunikation mellemparterne, som er en forudsætning for, at tingene lykkes.Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvierUdskrifterne giver mulighed for at følge, hvorvidt målene for de enkelte dyregrupper (kvier,1.kalvs, 2.kalvs og øvrige) nås. En Reprostatus dags dato på udskrifterne, giver overblik over,hvor mange køer / kvier, der ikke har en reproduktionsmæssig forklaring for sig selv, så derkan følges op med det samme.NøgletalstjekVærktøjet giver mulighed for, at kombinere reproduktionsnøgletal med andre produktionsteknisketal, når der er brug for en status på besætningens resultater, sammenlignet med kollegernes. Derer desuden mulighed for at se udviklingen i besætningen i forhold til en given periode.KommunikationNår der skal udarbejdes en Handlingsplan samt følges op på plan og mål i den enkelte besætning,bruges både kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør som sparringspartnere.• HUSK, at en Handlingsplan ikke er noget værd, hvis de involverede parter ikke får gjortdet, der er aftalt, og / eller ikke informerer de andre om det der er gjort / evt. forsinkelser.Eksempel: Der er aftalt et fælles møde, hvor mælkeproducent, to ansatte, kvægkonsulent, dyrlæge,avlsrådgiver og inseminør mødes for at følge op på, om en række tiltag har virket. Hver især harpå forhånd konstateret, at resultaterne ikke er bedre end for fire mdr. siden. Det viser sig, at 2/3 afdeltagerne ikke har gjort det, der var aftalt, og heller ikke har informeret om forsinkelsen!> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 6 | Side 1

Handlingsplan for:> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 6 | Side 2Dato:Mål for handlingsplanen (Beskriv mål og gør det målbart):Aktuelt niveau:Kriterier for om målet er opnået?AktivitetHvordan opnås delmålet?ResurserTid og omkostningerSide:Opfølgning på handlingsplan, hvem?Opfølgning på handlingsplan, hvornår?Ansvarlig Deadline InformationHvem skal orienteres? / Af hvem?

Handlingsplan for:> > Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 6 | Side 3AktivitetHvordan opnås delmålet?ResurserTid og omkostningerSide:Ansvarlig Deadline InformationHvem skal orienteres? / Af hvem?

Rådgivningskoncept til ReproManagement | Version 1.0 dec. 2009 Kapitel 6 | Side 4Handlingsplan forLav drægtighedsprocent, køerDato: 15. september 2009 Side: 1Mål for handlingsplanen (Beskriv mål og gør det målbart):Drægtighedsprocent for køerne skal hæves med min. 5 %. Insemineringsprocent på min. 40 % skal fastholdes.Aktuelt niveau:1. kalvs.: 36 %; 2. kalvs.: 29 %; øvrige: 31 %Kriterier for om målet er opnået?Kvartalsvis opfølgning: 1. Følges handlingsplanen? 2. Skal der tilføjes nye tiltag?Udviklingen for 1. kalvs-, 2. kalvs- og ældre køer følges på ’Reproudskrift, køer’.AktivitetHvordan opnås delmålet?1) Alle medarbejdere ser dvd’en ’Blivbedre til at observere brunst’, ogdiskuterer hvilke brunsttegn, der skalvære opfyldt, for at det udløser eninseminering.2) Der udarbejdes arbejdsprocedurer forbrunstobservation (en SOP).3) Undersøgelse af nykælvere de første10 dage efter kælvning.Undersøgelse af kvier > 17 måneder ogkøer > 70 dage fra kælvning, som ikke harvist cyklisk aktivitet.4) Goldkomanagement gennemgås, ogder følges op på køernes tørstofoptagelsede første 4 uger efter kælvning.5) Besætningens genetiske egenskaberfor frugtbarhed vurderes.ResurserTid og omkostningerDriftsleder afsætter tid til et fælles møde,hvor alle medarbejdere kan deltage.Inseminøren bør inddrages i diskussionen.Evt. bestilles en SOP-pakke med materialesamt rådgivning til opstart. Driftsleder 15. oktoberReproDagsliste fra Dyreregistrering anvendestil udpegning af dyr, der ikke har vist cykliskaktivitet.Besøg af kvægkonsulent.Evt. gennemførelse af Index forFodringsmanagement.Besøg af avlskonsulent.Evt. justering af insemineringsplaner.Opfølgning på handlingsplan, hvem?InseminørenOpfølgning på handlingsplan, hvornår?1. februar 2010Ansvarlig Deadline InformationHvem skal orienteres? / Af hvem?Driftsleder 1. oktober Driftsleder orienterer inseminøren, når deter gjort.Dyrlæge +medarbejder CKvægkonsulentog dyrlægeEksempelPåbegyndesstraks15. oktober.Der følges ophver månedherefterDriftsleder sørger for at ejer, inseminør,avlsrådgiver, kvægkonsulent og dyrlægefår adgang til SOP’en.Dyrlæge sørger for at inseminør,kvægkonsulent og avlsrådgiver fåradgang til en status på resultaterne afundersøgelserne, én gang i kvartalet.Dyrlæge sørger for at inseminør,kvægkonsulent og avlsrådgiver får adgangtil en status på køernes huldtab i tidliglaktation, én gang i kvartalet.Avlsrådgiver 1. november Avlsrådgiver sørger for at inseminør,dyrlæge og kvægkonsulent får adgang tilde forventede resultater af justeringerne.