Dokumentation og international benchmarking af bygge - Danmarks ...

systemer. Der bruges nu særdeles robuste fejlsøgnings- og imputeringsmetodertil at forsøge at rette dette problem.Norge/Sverige: Anfører intetsteds, at de har problemer med deres løndata.De benytter direkte stigningstakterne for bygge- og anlægsbranchenfra lønstatistikkerne i deres indeks. Dog er disse modificeret en anelse,således at de passer definitorisk på byggeomkostningsindekset.2. Repræsentativiteten af vægtgrundlagetDanmark: Der er fokus på problematikken med at vægtgrundlaget over tidmister repræsentativitet. Reetablering af vægtgrundlaget i den nuværendeform er en omkostelig sag og særdeles resursetung, hvorfor andre metodertil at undgå skævhed afsøges.Norge: Anfører selv at de anser dette som et problem, men har ingen initiativertil at udbedre det.Sverige: Oplyser ikke at dette skulle være et problem. Det må dog forventes,at de har samme fokus på problematikken, som de øvrige Eurostatlande.Hvad kan vi lære?Samme nordiske modelSelve metoden til beregning af inputindekset er stort set ens i de tre nordiskelande. Der er desværre ikke umiddelbart nogen elegant løsning påproblematikken om den over tid manglende repræsentativitet af vægtgrundlaget.FejlsøgningenFå oplysningerManuelle og maskinellekontroller kombineretmed eventuel genkontaktSpecielt Sverige er meget lidt oplysende om deres fejlsøgningsmetoder,mens Norge kraftigt indikerer, at der foregår en intensiv mikrofejlsøgningpå specielt materialepriserne. Svenskerne antyder som nævnt, at de brugerscorefunktioner, der er en metode til bl.a. at sammenvægte forskelligefejlsøgningskriterier, således at mistænkelige observationer kan rangordnes.Det giver mulighed for nemmere at prioritere, hvilke observationerder undersøges i forbindelse med fejlretningsprocessen. Dette er bestemten mulighed, der bør afsøges i Danmark også.I Danmark udføres både mikro- og makrofejlsøgning på materialepriserne.Desuden er der for nyligt implementeret en trendbaseret makrofejlsøgningpå løndata, der gennem analyser af historiske data har vist sigvældig robust. Det må dog formodes, at der foregår såvel manuelle sommaskinelle kontroller af datakvaliteten med eventuel genkontakt til respondenternei både Norge og Sverige. Muligheden for genkontakt forefindesdesværre ikke i Danmark vedrørende lønindberetningerne. Detteskyldes, at der i en vis forstand er tale om administrative registerdata.54