Dokumentation og international benchmarking af bygge - Danmarks ...

Bilag 3.1.6.Byggeomkostningsindeks, international benchmarkingDe udvalgte landeGenerel metodekonsensusi EurostatlandeNorge og Sverige erstrukturelt ens medDanmarkNorge har før været eninspirationskildeSverige er kendt for atvære dygtige tilbyggeindeksBegge lande laver ogsåoutputprisindeksDe lande, der er udvalgt til den internationale benchmarking af Byggeomkostningsindekset,er Norge og Sverige.Generelt er der bred metodekonsensus i Eurostatlandene om, at inputindeksi byggesektoren bedst beregnes som en sammenvægtning af standardfaktorer.En standardfaktor vil typisk enten være arbejdsløn for enspecifik type håndværker, eller et materialeprodukt som eksempelvisbrædder, bundsikringsgrus etc. Sammenvejningen foregår med et fastvægtgrundlag, der typisk stammer fra analyser af repræsentative konkretebyggeprojekter.Norge og Sverige er blevet specifikt udvalgt af flere årsager. Det er typiskdisse lande vi sammenligner os med i DST, fordi de har en både demografiskog strukturel lighed med Danmark. Samtidig havde begge lande mulighedfor, at levere fyldestgørende dokumentation.Det danske byggeomkostningsindeks blev omlagt i 2002-2003, og de nyemetoder var kraftigt inspireret af, hvordan Norge beregnede deres indeks.Sverige er generelt kendt for at være blandt de førende lande metodiskindenfor byggeindeks, og det ville derfor være interessant at studere deresindeks nærmere.Desuden udgiver begge lande ydermere et outputprisindeks for byggeri,hvilket er en indikation på, at de, udover at være metodisk dygtige, ogsåer opmærksomme på produktiviteten i byggesektoren.Centrale problemstillingerSammenligning mellemlandeneCentrale danskekvalitetsproblemer og deandre landeDer er i benchmarkinganalysen udvalgt visse centrale problemstillinger tilsammenligning på tværs af landene. Disse problemstillinger er udvalgtmed udgangspunkt i den generelle kvalitetsvurdering af det danske byggeomkostningsindeks,og er problemstillinger der ses som vigtige at fåadresseret for at indekset kan betegnes som retvisende. Desuden er derskelet til Erhvervs- og Byggestyrelsens ønske om bedre at kunne estimereproduktiviteten i byggesektoren.1. Kvaliteten/fejlsøgningen af løndataDanmark: Analyser på historiske data viser, at kvaliteten af løndata påindividniveau kan være af tvivlsom kvalitet. Dette skyldes, at uregelmæssigeudbetalinger ofte bliver bogført forkert i virksomhedernes regnskabs-53