Dokumentation og international benchmarking af bygge - Danmarks ...

underentrepriser udelades (da de ikke er indeholdt i de nuværende beregninger),hvormed man når frem til en korrigeret produktionsværdi på 221,5 mia.kroner (linje 9 i tabel 3.3.4). Der er således en forskel på ca. 6,3 mia. kroner i2006 afhængig af hvilket kildegrundlag som anvendes.Forskellige resultater forstørrelsen afproduktionsværdienAntagelse om konstantprofitrate kan væreforklaring på forskelProduktfordeling er ennødvendighedMulige kilder tilproduktfordelingTabel 3.3.4 dokumenterer, at opgørelsen af produktionsværdi er afhængig afden valgte opgørelsesmetode. De nuværende opgørelser, som bl.a. laves udfra oplysninger fra BBR, afviger fra en opgørelse lavet ud fra regnskabsstatistikken.Opgørelsen af bruttoværditilvækst vil dog ikke blive ændret, hvis kildegrundlagetskifter til regnskabsstatistikken, idet denne allerede anvendestil bestemmelse af BVT, jf. afsnit 3.3.2.De nuværende opgørelser af byggeaktiviteten er lavet med en antagelse om,at bygning af en m 2 sker med en konstant ”profitrate”, dvs. fortjenesten (aflønningaf den investerede kapital) udgør en konstant andel af omkostningerne.Ved opgørelse af byggeaktivitet via regnskabsstatistikken vil ændringeri profitraten blive registeret og ikke antaget konstant. Det er sandsynligvisikke rimeligt at antage konstant profitrate over et konjunkturforløb som detdanske fra 2002 til 2006, hvor der har været stærk vækst de sidste 2 år i dennævnte periode. For disse 2 år må det forventes at den store efterspørgsel harmedført, at byggevirksomhederne har kunnet hæve deres profitrate. Dettekan forklare, at produktionsværdien i 2005 og 2006 opgjort ud fra regnskabsstatistikkener højere end produktionsværdien opgjort ud fra m 2 -oplysninger.Inddragelsen af allerede tilgængelig information fra regnskabsstatistikken ogandre statistikker er i sig selv ikke nok for at opstille de ønskede produktfordelteproduktionsværdier. Det er vigtigt, at produktionsværdien for bygge- oganlægsbranchen kan fordeles på produkter, da anvendelsen af produktionen ibygge- og anlægsbranchen fordeler sig på flere forskellige komponenter (produkter)som hver for sig offentliggøres. Der er således behov for at vide, hvormeget som er investering i henholdsvis boliger, erhvervsbygninger og anlæg,samt hvor meget som er forbrug i produktionen i andre erhverv. Indsamlingaf supplerende information eller konstruktion af en produktfordeling ud fra fxBBR-oplysninger mv. er en nødvendighed, hvis opgørelsesmetoden skal ændresfra de nuværende m 2 -baserede opgørelser til opgørelser baseret på regnskabsstatistikken.En af to mulige allerede igangværende statistikker kan tænkes at blive nykilde til den ønskede produktfordeling af produktionsværdien for bygge- oganlægsbranchen – hvis en af disse udbygges. Det drejer sig om regnskabsstatistikkeneller byggebeskæftigelsen. Udbygning af en af disse statistikker vil væreomkostningskrævende og øge respondentbyrden. Se mere i afsnit 3.3.5.3.3.4 Svagheder og optimal beregningsmetode3.3.4.1 Svagheder ved nuværende opgørelsesmetodeNår målet er at have en optimal bestemmelse af produktiviteten for bygge- oganlægsbranchen, så kræver det en optimal bestemmelse af bruttoværditilvæksteni faste priser, og dermed indirekte en optimal bestemmelse af produktionsværdieni løbende og faste priser. I det følgende skitseres svaghederneved de nuværende opgørelsesmetoder af produktionsværdier for nybyggeriaf bygninger, reparation og vedligeholdelse af bygninger og hovedreparationaf bygninger i henholdsvis løbende og faste priser.28