Dokumentation og international benchmarking af bygge - Danmarks ...

More documents

Recommendations

Info

• Tallene opgjort fra kolonne 5 indarbejdes i den samlede nationalregnskab.Som følge af rettelser af fejl og afstemning pga. ubalance mellem tilgangog anvendelse samt afvigelser fra måltotaler kan der foretages korrektioneri de initiale opstillede tal. Resultatet efter disse korrektioner fremgår afkolonne 6 og svarer til de tal som offentliggøres.Samlet set er der en forskel på ca. 6 mia. kroner i ”bruttoværditilvækst” mellemregnskabsstatistikken og det afstemte nationalregnskab.3.3.3 Alternativ opgørelse af produktionsværdiAlternativ opgørelse afproduktionsværdi p.b.a.regnskabsstatistikkenKorrektioner tilregnskabsstatistikkenProduktionsværdi på 252mia. kroner i 2006Tabel 3.3.4I forrige afsnit er vist, hvorledes BVT bliver opgjort ud fra regnskabsstatistikken,som med diverse tillæg kommer til at indgå i det nuværende nationalregnskab.I dette afsnit vil der blive set på hvorledes produktionsværdien vilse ud hvis den blev opgjort ud fra regnskabsstatistikken (ligesom BVT), menigen inklusivt diverse tillæg så opgørelsen kommer til at svare til ”standardopstillingen”i nationalregnskabet.Opgørelsen, via Regnskabsstatistikken, af omsætning for bygge- og anlægsbranchen(linje 1 i tabel tabel 3.3.4) sker for private virksomheder, dvs. atproduktion for offentlige enheder samt evt. sort produktion ikke er indeholdti disse opgørelser. Tillige er private personers indkøb af materialer til reparationog vedligeholdelse ikke indeholdt i denne opgørelse. Disse ting skal derkorrigeres for at nå frem til en opgørelse af produktionsværdi (svarende tillinje 6 i tabel 3.3.4).Det fremgår af tabel 3.3.4, at hvis man valgte at benytte regnskabsstatistikkensom kilde til opgørelse af produktionsværdien for bygge- og anlægsbranchenog foretager korrektion for at tilpasse til nationalregnskabsdefinitioner inkl.underentrepriser, så vil man nå frem til en produktionsværdi i 2006 på 252mia. kroner. Når regnskabs-statistikken benyttes som kilde, vil produktionsværdienautomatisk indeholde værdier for underentrepriser, men ikke husholdningerneskøb af materialer.Opgørelse af Produktionsværdi ud fra forskellige kilder, løbende priser, mio. kr.2002 2003 2004 2005 20061. Produktionsværdi ifølge Regnskabsstatistik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151.106 152.735 161.518 188.263 213.6662. Bearbejdet regnskabsstatistik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.010 9.553 2.596 5.272 5.7643. Korrektion for færdigvare lagre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -1.442 898 6 294 8584. Korrektion for off. virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.043 2.315 1.748 1.437 2.7495. Korrektion for materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19.213 20.982 20.787 23.600 29.0336. Korrigeret Produktionsværdi inkl. underentrepriser (1.+...+5.) . . . 178.930 186.483 186.655 218.866 252.0697. Korrektion for underentrepriser og lønarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . -24.018 -20.955 -19.985 -25.533 -33.4808. Korrektion for lønarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.924 1.997 2.399 2.504 2.9009. Korrigeret Produktionsværdi ekskl. underentrepriser (6.+...+8.) . . 156.836 167.525 169.069 195.836 221.48910. Produktionsværdi i nuværendes Nationalregnskab . . . . . . . . . . . . . . 160.124 167.130 173.429 186.851 215.23911. Difference (9.-10.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -3.288 395 -4.360 8.985 6.250Nuværende beregningerplus underentrepriserDe nuværende beregninger af produktionsværdi resulterer i et beløb på 215,2mia. kroner for 2006, denne værdiopgørelse er inklusivt lønarbejde, men eksklusivunderentrepriser (de anvendte beregningsprincipper gør at underentrepriserikke kommer med i beregningen). For at få en sammenlignelig størrelseud fra tal fra regnskabs-statistikken, så korrigeres disse tal således at27
underentrepriser udelades (da de ikke er indeholdt i de nuværende beregninger),hvormed man når frem til en korrigeret produktionsværdi på 221,5 mia.kroner (linje 9 i tabel 3.3.4). Der er således en forskel på ca. 6,3 mia. kroner i2006 afhængig af hvilket kildegrundlag som anvendes.Forskellige resultater forstørrelsen afproduktionsværdienAntagelse om konstantprofitrate kan væreforklaring på forskelProduktfordeling er ennødvendighedMulige kilder tilproduktfordelingTabel 3.3.4 dokumenterer, at opgørelsen af produktionsværdi er afhængig afden valgte opgørelsesmetode. De nuværende opgørelser, som bl.a. laves udfra oplysninger fra BBR, afviger fra en opgørelse lavet ud fra regnskabsstatistikken.Opgørelsen af bruttoværditilvækst vil dog ikke blive ændret, hvis kildegrundlagetskifter til regnskabsstatistikken, idet denne allerede anvendestil bestemmelse af BVT, jf. afsnit 3.3.2.De nuværende opgørelser af byggeaktiviteten er lavet med en antagelse om,at bygning af en m 2 sker med en konstant ”profitrate”, dvs. fortjenesten (aflønningaf den investerede kapital) udgør en konstant andel af omkostningerne.Ved opgørelse af byggeaktivitet via regnskabsstatistikken vil ændringeri profitraten blive registeret og ikke antaget konstant. Det er sandsynligvisikke rimeligt at antage konstant profitrate over et konjunkturforløb som detdanske fra 2002 til 2006, hvor der har været stærk vækst de sidste 2 år i dennævnte periode. For disse 2 år må det forventes at den store efterspørgsel harmedført, at byggevirksomhederne har kunnet hæve deres profitrate. Dettekan forklare, at produktionsværdien i 2005 og 2006 opgjort ud fra regnskabsstatistikkener højere end produktionsværdien opgjort ud fra m 2 -oplysninger.Inddragelsen af allerede tilgængelig information fra regnskabsstatistikken ogandre statistikker er i sig selv ikke nok for at opstille de ønskede produktfordelteproduktionsværdier. Det er vigtigt, at produktionsværdien for bygge- oganlægsbranchen kan fordeles på produkter, da anvendelsen af produktionen ibygge- og anlægsbranchen fordeler sig på flere forskellige komponenter (produkter)som hver for sig offentliggøres. Der er således behov for at vide, hvormeget som er investering i henholdsvis boliger, erhvervsbygninger og anlæg,samt hvor meget som er forbrug i produktionen i andre erhverv. Indsamlingaf supplerende information eller konstruktion af en produktfordeling ud fra fxBBR-oplysninger mv. er en nødvendighed, hvis opgørelsesmetoden skal ændresfra de nuværende m 2 -baserede opgørelser til opgørelser baseret på regnskabsstatistikken.En af to mulige allerede igangværende statistikker kan tænkes at blive nykilde til den ønskede produktfordeling af produktionsværdien for bygge- oganlægsbranchen – hvis en af disse udbygges. Det drejer sig om regnskabsstatistikkeneller byggebeskæftigelsen. Udbygning af en af disse statistikker vil væreomkostningskrævende og øge respondentbyrden. Se mere i afsnit 3.3.5.3.3.4 Svagheder og optimal beregningsmetode3.3.4.1 Svagheder ved nuværende opgørelsesmetodeNår målet er at have en optimal bestemmelse af produktiviteten for bygge- oganlægsbranchen, så kræver det en optimal bestemmelse af bruttoværditilvæksteni faste priser, og dermed indirekte en optimal bestemmelse af produktionsværdieni løbende og faste priser. I det følgende skitseres svaghederneved de nuværende opgørelsesmetoder af produktionsværdier for nybyggeriaf bygninger, reparation og vedligeholdelse af bygninger og hovedreparationaf bygninger i henholdsvis løbende og faste priser.28
Page 1 and 2: Dokumentation og internationalbench
Page 3 and 4: 1. Indledning1.1. Baggrund og form
Page 5 and 6: 2. Sammenfatning2.1. Baggrund og fo
Page 7 and 8: stedet at anvende regnskabsstatisti
Page 9 and 10: ATP-oplysningerne er korrelerede me
Page 11 and 12: øget fokus og straf på kommuner,
Page 13 and 14: 3.1.3.2. Byggeomkostningsindeks 2Ud
Page 15 and 16: Den centraleproblemstillingDet cent
Page 17 and 18: 3.2. Outputprisindeks for bygge- og
Page 19 and 20: PriserHvad er udfordringen?De prise
Page 21 and 22: elle byggemetode. For det andet ska
Page 23 and 24: Hovedpunkterne i tilbagemeldingen v
Page 25 and 26: Løbende og faste priserDer er foku
Page 27: ner af variable og erhverv (bl.a. o
Page 31 and 32: Faste priserDet bedst mulige estima
Page 33 and 34: 4. BilagBilag 3.1.1.Beskæftigede v
Page 35 and 36: 4) Andet bygnings- og anlægsarbejd
Page 37 and 38: DataVægtgrundlaget erbaseret på f
Page 39 and 40: Figur 1Påbegyndte boliger, første
Page 41 and 42: Bilag 3.1.4.Dokumentation af beregn
Page 43 and 44: slutningen for tidsperioden med byg
Page 45 and 46: Tabel 3. Reparation og vedligeholde
Page 47 and 48: A.III. Sort bygningsreparation [H45
Page 49 and 50: Tabel 5: Deflatorer til produktions
Page 51 and 52: Optimal bestemmelse af alle variabl
Page 53 and 54: erne for udvælgelsen (demografisk,
Page 55 and 56: systemer. Der bruges nu særdeles r
Page 57 and 58: Bilag 3.1.7.Byggevirksomhed, intern
Page 59 and 60: Holland: Der gennemføres en eller
Page 61 and 62: Andre initiativerOffentliggørelses
Page 63 and 64: Bilag 3.1.8.International benchmark
Page 65 and 66: samlede investeringsomfang på erhv
Page 67 and 68: Ud over ovennævnte hovedtyper find
Page 69 and 70: Germany:• The German National Ban
Page 71 and 72: Construction totalOutput price inde
Page 73 and 74: • VAT and other sales taxes shoul
Page 75 and 76: It is very difficult to make one ge
Page 77 and 78: nents. In Germany, reporting of the
Page 79 and 80:
Germany:There are three cases to be
Page 81 and 82:
Office building 11% 26,4%Dwellings
Page 83 and 84:
Itfbrtpfbr= × 100t 0pfbrIndex of c
Page 85 and 86:
ConstructionType cRegionaleweights
Page 87 and 88:
PlasteringPlastering work (internal
Page 89 and 90:
Bilag 3.2.2.International experienc
Page 91 and 92:
Bilag 3.2.3.International experienc
Page 93 and 94:
In order to calculate the price lin
Page 95 and 96:
the usual definition of an output p
Page 97 and 98:
They use the t-value as a guideline
Page 99 and 100:
Bilag 3.2.4.Output price index for
Page 101 and 102:
Figure 1.Conceptual frame: Construc
Page 103 and 104:
The representativity of the constru
Page 105 and 106:
Matched model methodHedonics method
Page 107 and 108:
Bilag 3.2.5.Fra: Finn Bo FrandsenTi
show all

Dokumentation og international benchmarking af bygge - Danmarks ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?