Dokumentation og international benchmarking af bygge - Danmarks ...

More documents

Recommendations

Info

Hvor hyppigt indekset bør beregnes vil afhænge af forskellige brugeres behov,samt af aktiviteten på byggemarkedet.DefinitionFigur 3.2.1 PrisbegrebEt outputprisindekset måler udviklingen i priserne som en entreprenørvirksomhedi markedet reelt får for sine tjenester. Det afspejler således både udviklingeni inputpriserne og de periodiske bevægelser i udbud, efterspørgselog produktivitet. I figur 3.2.1 nedenfor er prisbegreberne på de forskelligetidspunkter i byggeprocessen illustreret, hvor det nuværende byggeomkostningsindekskan findes på stadie A. Outputprisindekset er at finde på stadie Bi figuren.Entreprenør Bygherre Endelig ejerMaterialerLønUdstyrTransportEnergiAByggeomkostninger(inputpriser)ProduktivitetBOutputpris(producentpriser)AndetAvancerArkitektomkostningerOmk. tilbyggepladsBygherreomkostningerCMomsSalgspris(køberpriser)ØvrigeomkostningerAvancerNote: Produktivitetsudviklingen i entreprenørbranchen påvirker outputprisdannelsen, men er ikke etegentligt omkostningselement. For at markere denne forskel er produktivitetsboksen anført stiplet.Outputprisindekset skal således afspejle prisen på den produktion, der findersted i byggebranchen, når denne produktion sælges videre til bygherren.Bygherrens andre omkostninger til fx arkitekt, byggeplads, forsikringer mv.stammer fra aktiviteter, som i nationalregnskabet er placeret i andre brancher,og de skal derfor ikke øve indflydelse på deflatoren for byggebranchen.Deflateres produktionen i byggebranchen med inputprisindeks, som byggeomkostningsindekset,opnås ikke i sig selv en retvisende mængdemæssig udviklingfor produktionsværdien, da konjunktur- og produktivitetsmæssigepåvirkninger af priserne i byggebranchen, ikke er afspejlet i deflatoren.AnvendelseEt outputprisindeks er en vigtig konjunkturindikator, der viser prisudviklingeni byggebranchen. I modsætning til et inputprisindeks afspejles ændringeri entreprenørernes avancer i et outputprisindeks.Samtidig er outputprisindeks de korrekte deflatorer til fastprisberegningernei nationalregnskabet og anvendes allerede i mange lande til deflatering afnationalregnskabskomponenter. I det danske nationalregnskab benyttes deflateringmed inputindeks – eventuel med en korrektion for produktivitetsudviklingen– i mangel af relevante outputprisindeks, jf. afsnit 3.3.17
PriserHvad er udfordringen?De priser, der anvendes til beregning af et outputprisindekset, er markedspriser,dvs. faktiske priser betalt af bygherren for færdige byggeprojekter. Prisernedækker således direkte omkostninger til materialer, lønninger, udstyr,eksterne tjenester, samt avancer, jf. figur 3.2.1. Selvom man kan skitsere deforskellige faser i et byggeprojekt skematisk som i figuren, så er overgangenefra entreprenør til bygherre og videre til den endelige ejer i virkeligheden ikkealtid så rene som skitseret, men det er prisbegrebet med det skitserede indhold(producentpriser), der er relevant.Den grundlæggende udfordring, som skal løses, når man konstruerer et outputprisindeksfor byggeri, er at sikre, at man beregner prisudviklingen på etbyggeri med identiske karakteristika i to på hinanden følgende perioder. Udviklingeni det beregnede prisindeks må med andre ord ikke skyldes at kvalitetenaf det betragtede byggeri har ændret sig fra den ene periode til den anden.Dette er altid udfordringen, når man konstruerer prisindeks, men udfordringener særlig stor, når vi har med byggeri at gøre.I den virkelige verden gælder det for mange typer af byggerier, at de er unikkeog at markedspriser derfor i sagens natur ikke kan indsamles for identiskebyggerier i to på hinanden følgende perioder. Derfor må man enten begrænsesig til at se på byggerier, som med god rimelighed kan betragtes som afsamme kvalitet over tid (typehuse), eller man må gøre sig nogle anstrengelserfor at korrigere eller kontrollere de observerede markedspriser, så dette kravbliver opfyldt.Mulige metoderVed at lære fra andre lande, som har konstrueret outputprisindeks, jf. bilag3.2.1 -3.2.3, har vi i dette projekt fokuseret på tre metoder, med hvilke mankan beregner et outputprisindeks:• Komponentomkostningsmetoden,• ’Matched models’ metoden (producentprisindeks for typehuse)• Hedonisk metode.En god metode bør tilfredsstiller mindst 3 kriterier:• Det korrekte prisbegreb indgår i beregningerne:• Priserne skal være repræsentative for det man ønsker at bruge indeksettil:• Der skal være tilgængelige datakilderVed valg af metode og detaljeringsgrad for indekset skal der ligeledes tageshensyn til, om der er en tilstrækkelig volumen i byggeaktiviteten for det pågældendebyggeri til, at produktionen af et indeks med en tilstrækkelig kvalitetkan finde sted.3.2.1. KomponentomkostningsmetodenDenne metode er baseret på tanken om, at et afsluttet byggeprojekt ikke betragtessom én selvstændig enhed, men som summen af de forskellige faser ibyggeriet.18
Page 1 and 2: Dokumentation og internationalbench
Page 3 and 4: 1. Indledning1.1. Baggrund og form
Page 5 and 6: 2. Sammenfatning2.1. Baggrund og fo
Page 7 and 8: stedet at anvende regnskabsstatisti
Page 9 and 10: ATP-oplysningerne er korrelerede me
Page 11 and 12: øget fokus og straf på kommuner,
Page 13 and 14: 3.1.3.2. Byggeomkostningsindeks 2Ud
Page 15 and 16: Den centraleproblemstillingDet cent
Page 17: 3.2. Outputprisindeks for bygge- og
Page 21 and 22: elle byggemetode. For det andet ska
Page 23 and 24: Hovedpunkterne i tilbagemeldingen v
Page 25 and 26: Løbende og faste priserDer er foku
Page 27 and 28: ner af variable og erhverv (bl.a. o
Page 29 and 30: underentrepriser udelades (da de ik
Page 31 and 32: Faste priserDet bedst mulige estima
Page 33 and 34: 4. BilagBilag 3.1.1.Beskæftigede v
Page 35 and 36: 4) Andet bygnings- og anlægsarbejd
Page 37 and 38: DataVægtgrundlaget erbaseret på f
Page 39 and 40: Figur 1Påbegyndte boliger, første
Page 41 and 42: Bilag 3.1.4.Dokumentation af beregn
Page 43 and 44: slutningen for tidsperioden med byg
Page 45 and 46: Tabel 3. Reparation og vedligeholde
Page 47 and 48: A.III. Sort bygningsreparation [H45
Page 49 and 50: Tabel 5: Deflatorer til produktions
Page 51 and 52: Optimal bestemmelse af alle variabl
Page 53 and 54: erne for udvælgelsen (demografisk,
Page 55 and 56: systemer. Der bruges nu særdeles r
Page 57 and 58: Bilag 3.1.7.Byggevirksomhed, intern
Page 59 and 60: Holland: Der gennemføres en eller
Page 61 and 62: Andre initiativerOffentliggørelses
Page 63 and 64: Bilag 3.1.8.International benchmark
Page 65 and 66: samlede investeringsomfang på erhv
Page 67 and 68: Ud over ovennævnte hovedtyper find
Page 69 and 70:
Germany:• The German National Ban
Page 71 and 72:
Construction totalOutput price inde
Page 73 and 74:
• VAT and other sales taxes shoul
Page 75 and 76:
It is very difficult to make one ge
Page 77 and 78:
nents. In Germany, reporting of the
Page 79 and 80:
Germany:There are three cases to be
Page 81 and 82:
Office building 11% 26,4%Dwellings
Page 83 and 84:
Itfbrtpfbr= × 100t 0pfbrIndex of c
Page 85 and 86:
ConstructionType cRegionaleweights
Page 87 and 88:
PlasteringPlastering work (internal
Page 89 and 90:
Bilag 3.2.2.International experienc
Page 91 and 92:
Bilag 3.2.3.International experienc
Page 93 and 94:
In order to calculate the price lin
Page 95 and 96:
the usual definition of an output p
Page 97 and 98:
They use the t-value as a guideline
Page 99 and 100:
Bilag 3.2.4.Output price index for
Page 101 and 102:
Figure 1.Conceptual frame: Construc
Page 103 and 104:
The representativity of the constru
Page 105 and 106:
Matched model methodHedonics method
Page 107 and 108:
Bilag 3.2.5.Fra: Finn Bo FrandsenTi
show all

Dokumentation og international benchmarking af bygge - Danmarks ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?