Dokumentation og international benchmarking af bygge - Danmarks ...

3.1.3.2. Byggeomkostningsindeks 2Udvalgte landeGenerel metodekonsensusi EurostatlandeneCentrale danskekvalitetsproblemer og deandre landeSverige og Norge, se bilag 3.1.6.Generelt er der bred metodekonsensus i Eurostatlandene 1 om, at inputindeksi byggesektoren bedst beregnes som en sammenvægtning af standardfaktorer,fx arbejdsløn for en specifik type håndværker. Sammenvejningen foregår medet fast vægtgrundlag, der typisk stammer fra analyser af repræsentative konkretebyggeprojekter.1. DatakvalitetenAnalyser på historiske data i Danmark viser, at kvaliteten af løndata på individniveaukan være af tvivlsom kvalitet. Dette skyldes, at uregelmæssige udbetalinger,fx bonusser, ofte bliver bogført forkert i virksomhedernes regnskabssystemer.Hverken Norge eller Sverige antyder problemer med deres løndata.2. Repræsentativiteten af vægtgrundlagetDer er en generel fokus i Eurostatlandene på problematikken med, at vægtgrundlagetover tid mister repræsentativitet. Reetablering af vægtgrundlaget iden nuværende form er særdeles ressourcetung, hvorfor andre metoder til atundgå skævhed afsøges.Problematikken anerkendes i Norge og Danmark, men har ingen initiativer tilat udbedre det. Derimod oplyser Sverige ikke, at dette skulle være et problem.Det må dog forventes, at de har samme fokus på problematikken, som de øvrigeEurostatlande.Hvad kan vi lære?Fejlsøgning: Specielt Sverige er meget lidt oplysende om deres fejlsøgningsmetoder,mens nordmændene kraftigt indikerer, at der foregår en intensivmikrofejlsøgning på specielt materialepriserne. Sverige antyder, at de brugerscorefunktioner, der er en metode til bl.a. at sammenvægte og rangordneforskellige fejlsøgningskriterier, hvilket giver mulighed for at prioritere observationernei tilknytning til fejlretningsprocessen. Dette er bestemt er enmulighed, der bør afsøges i Danmark også.Offentliggørelseshyppighed: Både Norge og Sverige har månedlige offentliggørelser.Men da informationerne om arbejdsomkostningerne kun indhenteskvartalsvis holdes de i to af månederne i kvartalet fast. Dette er også muligt iDanmarks Statistik.Bygherreomkostninger: I Danmark opgøres udelukkende entreprenørens byggeomkostninger,mens man i Sverige med lidt supplerende datamateriale,også er i stand til at opgøre bygherreomkostningerne, se figur 3.2.1.Med et overblik over udviklingen for både byggeomkostningerne og bygherreomkostningernebør det teoretisk være muligt at estimere en kombinationaf produktiviteten og entreprenørens profitmargin. Dette er et vældigt inte-2 Eurostat er EU’s statistikkontor, hvis opgave bl.a. er at harmonisere og kontrollere EU-landenes statistikker isamarbejde med de nationale statistikkontorer. Ikke EU-lande som fx Norge og Island deltager i dette samarbejde.12