EFTERÅR 2010 04 - Glas med garanti

KOMMENTARGLASGlarmestertidenderTidsskrift for Glarmesterlaugeti DanmarkEfterår 2010 • 04UdgiverGlarmesterlauget i DanmarkGothersgade 160 2 tv • 1123 København KT 3313 6510 • F 3313 6560www.glarmesterlauget.dkRedaktionHans-Georg Nielsen (ansvh)Poul Henrik Madelung, Mette Rasmussen,Robert Lau, Adam PadeAnnoncerForlaget Coronet A/STraverbanevej 10 • 2920 CharlottelundT 3525 3400 • F 3670 5063glas@forlaget-coronet.dkISSN1604-8016TrykOberthur A/SNæste udgaveUge 7, 2011Redaktionen slutter 21. januarGLAS udsendes fire gange om året til medlemmerneaf Glarmesterlauget i Danmarkog disses medarbejdere samt til fagetssamarbejdspartnere blandt leverandører,rådgivere og teknikere.AbonnementKr. 200,- ex. momsTilsluttetKontrolleret oplag5.117Forslag til en ny løsning på etgammelt problem udbedes … !I den tredje årgang af Glarmestertidende, det vil sige fra 1920, formanedebladet i november-udgaven sine læsere om, hvor vigtigt deter, at en læremester har en god kontakt til skolen.Man kan vel formode, at denne formaning bestemt ikke var forsjov, men udtryk for et konstateret problem. Mestrene levedeåbenbart ikke for 90 år siden helt op til laugsledelsens - og skolens -forventninger.Det var ret nye skoletider i 1920. Skolen var i 1914 blevet etableretpå Teknologisk Institut, så nu skulle alt sikkert blive bedre.Men hvad var mon problemet, som Glarmestertidendesørgmuntert borede i. Mon ikke det var det problem, som vi stadigvækslås med, nemlig at læremester og skolesystemet ikke taler nok oggodt nok sammen, men hver især har en tendens til at skyde ansvaretfor den uvorne elev, det var de bevisligt også dengang, fra sig og altsåover på modparten – ikke medparten.Udsagnet: ”De lærer ikke nok påskolen, de får lov til at hænge rundt”har vi vist alle hørt. Men vi har ogsåhørt udsagnet: ”Det er de mest simpleting, vi skal bruge tid på at rette oppå” – altså fra skolens folk.Problemstillingen er såledesklassisk, og man kan vælge atkonstatere, at sådan er det bare. Og erdet nu så slemt? Dagens mestre er jodog næsten alle elever fra selvsammeskole, og det er da ikke gået så ringeendda.Men alle parter har faktiskbesluttet, at det kan gøres (endnu) bedre. Vi har Lauget, 3F og skolenrepræsenteret i det faglige udvalg, vi har det lokale uddannelsesudvalg,der arbejdes seriøst, vi har alle de bedste intentioner. Vi har engageredelærere, og vi har mange engagerede mestre.Vi har en skole, som ganske klart kun vil det bedste, men som eroppe imod en fjerdemand. Se andetsteds i bladet.Men hvad er det så, vi mangler at gøre for at kunne gøre blandtandet påtalen fra 1920 til skamme?SU!Hans-Georg NielsenDirektør

AKTUELTGlarmestre sparer50.000 l olieProjekt Vinduestjek, som er etfællesprojekt mellem Glarmesterlaugetog energiselskabetSEAS-NVE, er efter opstarten iseptember måned i år kommetrigtig godt fra start.Flere og flere af Glarmesterlaugetsmedlemmer tilslutter sigprojektet, der har stor markedsføringsmæssigværdi for medlemmerneog dermed er en styr-kelse af glarmestrenes synlighedpå markedet.Udover den større synligheder glarmestrene, der er medi Projekt Vinduestjek, med til atsørge for, at der bliver sparet påenergi i Danmark.Indtil nu har glarmestrenesørget for, at der er sparet overen halv million Kilowatt-timer.Det svarer til, at der er sparetmere end 50 tusinde liter olie –og Vinduestjek er kun lige startet.– RLHebsgaards skatkisteGlasmuseet i Ebeltoft har fremtil 1. maj 2011 en udstillingmed glarmester Per Hebs gaardsmange forskellige værker, som erudført i samarbejde med kunstnere.Per Steen Hebsgaards arbejderfindes i dag i lufthavne,kirker og offentlige rum i indogudland – overalt, hvor der erglasudsmykninger, men nu harGlasmuseet lavet den størsteudstilling hidtil af Hebsgaardsværker. Udstillingern omfattereksempler på den store alsidigeindsats og de mange muligheder,der er med glas.Kunstneren Erik A.Frandsens fem en halvmeter høje boksehandskeudført i glasmosaikaf Per Hebsgaard. GlasmuseetEbeltoft, Strandvejen8, 8400 Ebeltoft.4 GLAS 04 2010

AKTUELTINDHOLD0616Glas, der udfordrer10Årets Glasstec:Glasklar hittepåsomhedGlasvinduetSvarre Vinduet er udviklet af Vrøgum A/S,Oksbøl. Det er et vindue, hvor hele denudvendige flade er glas, mens den indvendigeside er fyrretræ, der enten er maleteller lakeret. Ved at glasset udvendiggår ud over rammen og helt til kant, fårman et vindue, som kun kræver normalvindues pudsning som vedligeholdelse.Glaskanten, som går ud over rammen,er silketrykt med en af fire standardfarver,inden glasset er hærdet, hvorved farvenbrændes fast i glasset. Med en 3-lags rudepå 0,9 i U-værdi kan vinduets samledeU-værdi komme ned på 1,1, og med enbedre rude kan vinduets samlede U-værdikomme ned på 0,9.Vinduet har to tætningslister mod normaltkun en tætningsliste, hvilket giverhøj lydisolering på op til 38 decibel, ogder er ingen problemer med kuldebroerog indvendig kondens. Læs mere på www.svarre.as.Ole G. Jørgensen ApS NY ADR.pdf 27/08/08 12:15:3712 TEKNIKEnergirenovering kan renoverearkitekturen15 FOR ØVRIGT MENER JEGUdfordringer i en krisetid19 TEKNIKHvor lav U-værdi?Den storeudestue20 TEKNIKI Kina de kanEFTERÅR 2010 0426 ARBEJDSMILJØ”ArbejdsMiljøOrganisation“FORSIDEN: Hanne Damgaard Lashi tegner et portræt afglarmester Kaj Nielson, der blandt andet har stået for restaureringenaf Selsø Slots originale Versailles-spejle. Læs historienside 24.OLE G. JØRGENSENRådgivende Ingeniørfirma ApSJens Juuls Vej 17 • DK - 8260 Viby J.Tlf.: 8628 3799 • www.OGJoergensen.dkplanlægning og bygherrerådgivningkonstruktioner• aluminium• stål• glas• natursten04 2010 GLAS5

ARKITEKTURFronts glødende facadedesignfor LouisVuitton i Singapore.UDFORDRERNEIHolland har man gennem en årrækkeskabt et frugtbart miljø omkringforskning og udvikling inden for glasi byggeri, og udvider nu med sin andenårlige konference: ”Challenging Glass“.Konferencen blev i år arrangeret af deto ph.d.-studerende Christain Louter ogFreek Bos, der begge forsker i glas somkonstruktivt byggemateriale. Konferencenløber over to dage med tre sideløbendeprogrammer. De knap 70 præsentationerberører emner som samlinger ogfastgørelse, styrke, stabilitet og sikkerhed,laminat og komposit-design, koldogvarmbøjet glas, arkitektonisk designog belysning m.m. Alle emner illustreretved byggede eksempler eller forskningsresultater.Interessen for konferencen udvidersig, men har de første par år tiltrukketet meget specialiseret publikum, hvilketgav anledning til nogle kvalificerede diskussioneri auditorierne.Har man interesse for glasset fremtidi-6 GLAS 04 2010

ARKITEKTURaf arkitekt SineBrinkgaard Olsen • Et afårets vigtige samlingspunkterfor glasbranchen foregikpå det tekniske universitetTUDelft i Holland. Konferencensamler glasforskere oginnovative facadefirmaer frahele verden for at dele deseneste fremskridt inden forteori og praksis.ge muligheder, kan det anbefales at sættekryds i kalenderen ved næste afholdelse i2012.Følgende to projekter blev præsenteretaf firmaerne Front inc. og IPIG- InspiringProjects Involving Glass. Projekternevidner om en tendens til, at man igener villig til at sætte resurser af til skræddersyedeog håndværksmæssigt krævendeløsninger, der tjener et dekorativt formål.FontDet New York-baserede facadefirmaFront blev af design-giganten Louis Vuittoninviteret til at byde på en opgave omet nyt vartegn i form af facaden til mærketsnye butik i Singapore.Louis Vuitton er kendt for at produceretasker og tøj med en høj detaljeringsgradog kvalitet. Front anerkendes for desamme kvaliteter blot i en større skalaog ønskede med deres forslag, at facadenudtrykte den samme håndværksmæssigestandard og tekstile udtryk som LouisVuittons produkter. Ved at bearbejdeglasset både geometrisk og overfladensstruktur, mente Front, at dette udtrykkunne opnås. Louis Vuitton var glad forforslaget, som brød med den mere grafiskestil, som deres facader ellers har udtrykt.Facadens areal er 700 m 2 og rækker 11meter op fra pladsen, hvor butikken ligger.Grundet byens undergrundsbane,der løber under pladsen, er facaden de-04 2010 GLAS7

ARKITEKTURI General Motors lobbyi Detroit mødes kunderneaf den flammendenordlys-lignendevæg, Borealis.Den nøjsomme montageaf 2.307 glaspanelertil IPIGs 30 meter langevæg-design.8 GLAS 04 2010

Den storeudestueAf Poul Henrik Madelung • Svensk koncept for ældreboliger opererer med et glasoverdækkethavemiljø, der gør det muligt at forlænge ”udesæsonen”.Bovieran er et nyt boligkoncept forseniorboliger i Sverige. Her opføres48 lejligheder rundt om etover 1.600 m 2 stort fælles glasrum, hvorbeboerne har en have, der kan benytteshele året – og som gør det let for deældre at være udenfor – uden at skullevære helt ude i kulden.Den første bebyggelse er opført i Partilleøst for Göteborg, men det er planen,at der skal opføres yderligere 28 tilsvarendebebyggelser rundt i Sverige, heraf erde fem allerede under opførelse.Lejlighederne markedsføres med, atdet er som at bo ved Rivieraen – bare i Sverige.Glasrummet mellem lejlighedernehar en gennemsnitstemperatur på 18 – 20grader. Når det er koldest udenfor, så gårtemperaturen ned til 10 grader.Glasvalget sikrer ammen med ventilationssystemet,at temperaturerne i havenbliver behagelige i sommerperioderne. Iden seneste sommer viste det sig, at meden udetemperatur på 31 grader, kunnetemperaturen i haven holdes på 25 graderuden køling – kun ved ventilation.Først teknisk muligt nuBygherren Göran Mellberg kom på idéenfor 15 år siden, men da var det ikke tekniskmuligt at skabe et så stort glasinddækketrum med behagelig temperaturom sommeren, men i samarbejde medfirmaet Uno Borgstrand AB i Malmø,som er specialister i blandt andet drivhuseog ventilation af landbrugsbygninger,blev de løsninger udviklet, som har gjortdet muligt at bygge Bovieran.Efter mange computersimuleringerkom de frem til en løsning baseretpå profiler FW50+ fra Schüco ogenergiruder med u-værdi 1,1, hvor tageter med solafskærmende glas med g-værdipå 40.Ventilationen er baseret på 60 motorstyredetagvinduer, 24 motorstyredeåbninger i siderne samt et større antalmanuelle luftspjæld, som kan åbnesfor ekstra sommerventilation. Der findesintet køleanlæg, men klimaet bliver styretaf en computer, som tager højde forinde- og udetemperatur, vindretning,skygge, så luften hentes ind i skyggesiden,fugtighed, og computeren har styrpå, om det bliver regn eller storm udenfor.Haven er indrettet med fire områder,hvor beplantningen er henholdsvisjapansk, skandinavisk, middelhav ogtropisk inspireret. Det er en have, hvormøblerne står ude hele året, så beboerneog deres gæster har gode muligheder for10 GLAS 04 2010

Energirenoveringkan FORNYarkitekturenAF ROBERT LAU • Glas og vinduer er en af vejene til den nemmeste og hurtigste forbedring af energiforbrugetog kan samtidig tilføje ny gejst til arkitekturen. Realea har gennemført et forsøgsprojekt.Glas og vinduer er netop vigtigeelementer i ejendomsselskabetRealea A/S’ forsøgsbyggeri,Energiparcel, i Tilst ved Århus. RealeaA/S, der er et helejet Realdaniaselskab,har netop afholdt første status.Og de første målinger er ikke til attage fejl af – de nye energibesparende foranstaltningerhar formindsket energifor-bruget mellem 31 og 69 procent.Forsøgsprojektet består kort beskreveti, at Realea har ønsket at undersøgegrænserne for, hvad der kan ladesig gøre, når man vil energirenoveredanskernes foretrukne boligform, parcelhuset.Derfor købte Realea i 2008 fire parcelhuseopført i 1970’erne og lod i et år forskereved Aalborg Universitet måle energiforbrugetinden renoveringen.Halv million husei målgruppenDer er i Danmark ca. 500.000 tilsvarendehuse fra 1960’erne og 70’erne. Det gørforsøgsbyggeriet repræsentativt og vedkommende,for hustypen står samlet12 GLAS 04 2010

TEKNIKLANGØVÆNGET 8FARØVÆNGET 4EFTEREFTERFØRFØRset for en stor andel af energiforbruget idansk byggeri.De fire parcelhuse består af tre familieboligerog en seniorbolig.Langøvænget 4Princippet for Langøvænget 8 har været:”En krone mindre” end udgiften til nybyggeri.Bygningen blev åbnet ind til de bæerendedele, og fornyelsen har været maksimalmed hensyn til både isolering ogarkitektur.Med nye bygningsdele og detaljer udførti blandt andet glas har huset fåetet opdateret arkitektonisk udtryk. Eksempelvishar huset fået et dobbelthøjtrum med glas i hele gavlens højde. ÅrhusGlarmesteri har udført en specialdesignetorange ”glasskorsten” til naturligventilation, og samme firma har ogsåstået for balkonen med orange glasværn.Det har givet husets ydre en stærkere karakterog udstråling, og indenfor er derkommet en interessant rumlig oplevelseud af renoveringen.Energibesparelsen var beregnet til atblive på 78 procent, men har ved førstestatus vist sig at blive 69 procent. Det erisær beboeradfærd, der påvirker resultatet.I de to andre familieboliger er det ogsålykkedes at opnå markante forbedringeraf især isoleringsevnen, men også rumligeforbedringer.Farøvænget 4Farøvænget 4 havde en stor skorstenmed pejs, der var årsag til kuldebroerog mørke i de primære opholdsrum. Deblev fjernet og erstattet af et stort glasparti,der skabte et kæmpe panorama tilhaven. En overdækket terrasse blev inddragetved fremrykning af et stort glasparti,og samtidig har huset fået et ovenlysi det mørkeste af huset. Herved erhusets store opholdsrum blevet større,mere indbydende og et mere anvendeligtsted til ophold end før renoveringen.Indsatsen var beregnet til at giveen besparelse på 52 procent, hvilketholder stik, når der korrigeres forøget varmtvandsforbrug på grund affamilieforøgelse i perioden.Langøvænget 1I Langøvænget 1 er hele vestfacaden blevetudskiftet. Typehusets senere tlføjedegule brystningsmur med vinduer og lettepartier i træ ovenover er fuldstændigt erstattetaf et gennemgående glasparti fragavl til gavl. Indgrebet har fjernet trækog kuldenedfald og har med et slag forbedretfacadens isoleringsevne og husetsbokvalitet. Samtidig gengiver facadepartietsopdeling med gule emalitglas-felteren fortælling om husets tidligere fint opdelte,lette facadeparti. På den måde erhusets arkitektoniske tradition bibeholdt– nu blot helt i glas.Beregnet var energibesparelsen på 43procent, mens målingerne har vist enbesparelse på 31 procent.Seniorbolig blevhandicapvenligI projektets seniorbolig har renoveringenkoncentreret sig om facadernes vinduerog døre samt husets loft. Udskiftningenaf utætte vinduer gør, at beboernenu kan opholde sig ved facaden – dethar givet flere brugbare kvadratmeter til04 2010 GLAS13

TEKNIKLANGØVÆNGET 1 SENIORBOLIGEN, MEJLØVÆNGET 9EFTEREFTERFØRFØRgavn for møbleringen. Seniorboligen erdesuden blevet udstyret med brede indgangsdøreog niveaufrie overgange mellemrummene indendøre.Korrigeret måling af energiforbrugetviser en besparelse på 30 procent mod enberegnet besparelse på 32 procent.Læs mere om de fire huse på www.energiparcel.dkSikrer salgsværdiVed at gøre det bedst mulige og se på andreforbedrende parametre også, klimaogkomfortmæssige, funktionelle og arkitektoniske,sikrer man sig, at husetsværdi ved salg er bedst mulig.Økonomien er dog ikke glemt. Dentager udgangspunkt i et F1 afdragsfrit realkreditlån... og ved flere af husene sesdet, at besparelserne kan forrente disselån.Økonomi ikke eneste parameterProjektets filosofi har været bedst muligtfor pengene. Konsekvensen er, at ikkenødvendigvis alle vinduer i et hus er udskiftet.Jørgen Søndermark, projektleder vedRealea, siger, at det for dem er vigtigst atgøre det bedste, fordi det giver den størsteeffekt og bedste fremtidssikring.Når det er sagt, er tilbagebetalingstidet begreb, Realea bevidst har undgået iprojektet.»Vi mener ikke, det giver et retvisendebillede af den måde, man tænker på somprivat husejer,« siger Jørgen Søndermark.Han mener, at debatten om energirenoveringer forplumret af; ”det meget rationelleog ingeniørprægede begreb: Tilbagebetalingstid”,hvor økonomi er deteneste parameter.Nyt fra en af de førendeinden for hejs af glasMini kraner m.rækkevidde fra 8,5-21,5m.Udlejning af Nomadeglasløfter 300kgGlassugekopåg op til1 tons.Fabriksparken 24DK-2600 GlostrupTlf.: 39 56 19 30www.a-soemod.dk14 GLAS 04 2010

For øvrigt mener jeg ...Af Frank TonsbergDirektør EUC NordvestsjællandUdfordringeri en krisetidøjst mulig kvalitet –”Hfor de midler, vi har tilrådighed”, lyder en af hovedudfordringernefor de fagligeuddannelser. Regeringens 95 procents-målsætninghører dog ikketil blandt udfordringerne. For denkan slet ikke nås for de midler, vihar til rådighed – !Vi lever i en foranderlig verdenmed mange udfordringer. Heldigvis,så udvikler vi erhvervsuddannelserne,hvor tre parter, lærling,mester og skole, sammenfinder ud af uddannelsesbehovog indhold i uddannelsen. Denteknologiske udvikling følges,samtidig med at det gode håndværkbevares.Lige nu er det et drømmescenarie,set med mine øjne.Der har hele tiden været enfjerdemand inde i billedet: Regeringenog Folketinget, der medvedtagelse af finansloven giverrammer og mulighed for at udfoldeuddannelserne. Gennemde senere år er rammerne blevetforringet, og i 2011 går det igen”galt”.Udfordring nr. 1Hvad betyder det for kvalitetenaf erhvervsuddannelserne? Indtilnu har målsætningen for voreskvalitet været: ”Højst mulig kvalitet”,nu med tilføjelsen: ”for demidler, vi får stillet til rådighed”.Det er udfordring nr. 1. Hvordankan vi bevare kvaliteten for foreksempel glarmesteruddannelseni en periode, da midlerne tilsyneladendefortsat vil falde? Deseneste 10 år har vi effektiviseretog skabt balance.Det er svært at få øje på, hvoreffektiviseringen kan fortsætte.Er vi på vej til et system, hvormester igen skal give lærlingenpenge med til skoleophold? Skalvi finde os i, at kvaliteten af erhvervsuddannelsernevil falde?Skal vi arbejde med alternativertil det gode vekseluddannelsessystem?Åbne spørgsmål, menlige nu uden svar. En ting er sikker:De unge, vi uddanner sammenmed mestrene, er med til atbidrage til regeringens vækstdagsorden.Må vende strømmenUdfordring nr. 2 er at få vendtstrømmen af elever til de gymnasialeuddannelser. Vi kommertil at mangle de stærke unge,der med en god faglig ballaster iværksættere og starter egenvirksomhed. På EUC Nordvestsjællander tilgangen til de tekniskeerhvervsuddannelser i enca. 10 årig periode faldet fra ca.18 procent til nu ca. 9 procent.I samme periode er tilgangen tilde gymnasiale uddannelser stegetvæsentligt. Udfordring nr. 2kan ikke løses uden, at den ungekan se sig igennem et uddannelsesforløbfra start til slut med etsvendebrev og mulig beskæftigelse/selvstændighedefterfølgende.Udfordring nr. 3 er praktikpladsproblemet,der ikke er denstørste hurdle for glarmesteruddannelsen,men er et problem påmange andre erhvervsuddannelser.Udfordring nr. 4 er opkvalificeringaf de mange voksne, derarbejder i områder, hvor der skeren ”udflagning” til mindre løntungelande. Hvordan sikrer vi, atde får en uddannelse, der ogsåskaber en arbejdsmæssig udfordring,der giver et godt liv, ogsikrer, at de er med til at skabevækst i stedet for at være påoverførselsindkomst?Listen over udfordringer kanforlænges efter temperament, vikeder os ikke på EUC Nordvestsjælland.Vi forsøger på bedstevis at løse vores opgave – bedstmulig uddannelse! Min tidligeretilføjelse skulle vi gerne af medpå kort sigt. 95 procent-målsætningener ikke aktuel. Den kanikke gennemføres med de midler,der stilles til rådighed. Derfor optræderden ikke som udfordring!04 2010 GLAS15

TEKNIKBillederne nedenfor:Verdens hidtil længstelaminerede glasbjælkepå 21 meter. Imidten: Silhuetterneaf den løbende mandaktiveres ved på skiftat tilføre strøm tilde forskellige lag afflydende krystaller/LCD, som er lamineretmellem glassene,så figuren fremståri bevægelse ligesomen tegnefilm.AF ARKITEKT SINE BRINKGAARD OLSEN • Naturligvis var energiløsninger etcentralt indslag på årets Glasstec. Men glas kan så meget andet,der appellerer til kreativitet.Glasklarhittepåsomhed16 GLAS 04 2010

TEKNIKÅrets Glasstec-messe i Düsseldorf,en af branchens vigtigste nyheds-og netværksplatforme, lodsig ikke mærke af krisen. Med 1.300 udstillereog 55.000 besøgende fra hele verdenbrugte branchens parter de fire messedagetil at se ind i fremtiden.Det transparente mediumOg fremtiden ser lys ud. Glasset skal ikkekun lede dagslyset ind i bygninger, detskal også opsamle og lagre lysets energiog viderelede det. Udviklingen gårstærkt, og der er stor kreativitet hos producenterne.De teknologiske muligheder for atindkapsle elektronik i glaselementernehar givet designerne mulighed for at skabeprodukter, hvor glassets flade formidlerbudskaber i form af tekst og billeder.Det gælder eksempelvis produktet PowerglassMedia Facade. Her er der i heleglassets flade indstøbt dioder (LED). Hverdiode kan programmeres separat og giverderved uanede muligheder for, hvilkemotiver der kan vises. Produktet udviskergrænsen mellem, hvad der er facade,skiltning og dekoration, og facaden programmeresi stedet til at opfylde de forskelligebehov gennem en dagscyklus.SWS, tysk beslagproducent, viste deresPunctum Lux, hvor der er indbygget dioderi beslagets hals, som derved oplyserglasset fra hjørnerne. Hver diode kan farve-og tids- programmeres og giver dervedmulighed for en pulserende lyseffekthen over facaden.Strøm til glassetCobra Electronic har i samarbejde medkunstneren Peter Irberseder udvikletværket Running Man. Værket viser stiliseredesilhuetter af en løbende mand.Teknikken er baseret på flere lag af foliermed flydende krystaller (LCD), som detkendes fra for eksempel Saint GobainsPriva-Lite.Krystallerne giver ruden et matteretudtryk, men tilføres strøm til de enkeltelag, ordner krystallerne sig fra kaos tilensretning, og ruden fremstår gennemsigtig.Silhuetterne aktiveres på skift, såfiguren får en animeret effekt af at være iløb. Ruden vil kunne drives af solceller,da energiforbruget kun er 1 W/m 2 .Solarpeg – fagmesse for solcellerSolarpeg, solcelleproducenternes fagmesse,blev for første gang afholdt somen integreret del af Glasstec. Der er ingentvivl om det voksende marked for solceller,så der arbejdes hastigt på optimeringaf produktionen og en varieret produktudvikling.Med tidens tendens til multifunktionellefacadesystemer er der efterspørgselpå integrerede løsninger, hvor solcellerneindgår som en del af den visuelle helhed.Flere af udstillerne viste produkter,hvor solcellerne indgår som en helhedsløsningi tagbeklædningen på enfamiliehuse.For eksempel produktet Solar-Pur-Flush, et tagbeklædningskonceptbestående af aktive og passive komponenter.Komponenterne har samme udformning,så de aktive solceller integreresvisuelt i resten af tagets beklædning.Elementerne fremstilles af BBG i polyuretanog fås i flere farvevarianter.Flere producenter viste eksempler på,hvordan solcelleelementer samtidig fungerersom solafskærmning, og hvor energienfra solcellerne benyttes til at drivefacadens bevægelige elementer.Transparente solceller ogfuglesikkerhedAndre producenter arbejder fortsat på atudvikle solcellernes transparens. Blandtandre har Schoot et produkt kaldet ASI–THRU, og Glaswerke Arnold et semitransparentprodukt med 10-20 procentslystransmittans. Arnold modtog ligeledesdesignprisen ”Red Dot: Best of theBest” for produktet Ornilux Mikado, dermed en særlig belægning fremhæver UVlyset,der hjælper fuglene med at navigereuden om ruden. Belægningen ses som04 2010 GLAS17

TEKNIKet skraveret mønster og er knapt synligfor det menneskelige øje.Ertex Solartechnik viste på passendedrengerøvsmanér, hvad solceller kangøre for din elbil, illustreret ved en kurvetcarport i glas med integrerede solceller.Bedriften ligger egentlig i udviklingenaf en teknik til at bøje solceller.Solcellerne er indlagt mellem to lag 2mm glas, og undersøgelser viste, at effektivitetenkunne bevares efter bøjning. Elbilenvar nu også flot.Verdens første og verdens størstePå Glasstec konkurreres der om de besøgendesopmærksomhed efter allekunstens regler, og inden for områdetkonstruktionsglas blev der også i 2010fremvist projekter med overskriften verdensstørste og verdens første.Det tyske Henze Glas har fremstilletverdens hidtil største termorude på 18x3meter. Ruden er opbygget af tre lag 10mm floatglas, afstandsprofilet er i 16 mmBillederne ovenfor – fv.:Energiproducerende facademed bordeaux-farvede solceller.I midten: Oplad dinelbil under den solcellebeklædtecarport. Th.: Fuglesikkerhedblev årets vinderaf Red Dot-designprisenfor det skraverede mønster,der ses tydeligt af fugleøjneog kun meget svagt afdet menneskelige øje. Slutmed de skæmmende Birdsof Pray-klitermærker.Nederst: Mange produkterviste, hvordan solafskærmningog solceller forenes ivarierende mønstre til ruder.Og hvor den opsamledeenergi fra solcellerne kanoverføres til facadens bevægeligeelementer.rustfrit stål, og ruden er fyldt med argon-gas.Ruden har en U-værdi er på 0,6W/m og vejer knap 4,5 tons.Det schweiziske firma Glas Tröschpræsenterede en 21 meter lang glasbjælke.Bjælken viser branchens og materialetsevne til at byde ind på konstruktiveopgaver, hvor glassets styrke indgår sombærende element. Bjælken er lamineretog fremstilles maksimalt i målene 21x2,5meter med en tykkelse på 12 cm. Detaljerom, hvordan den 15 tons tunge bjælkeer fremstillet, er foreløbig en forretningshemmelighed.Dobbeltkrum sfæreOgså for Sedak Seele bruges Glasstecsom anledning til at præsentere deresypperste udvikling, og som en af verdensføren de inden for konstruktionsglasfremviste de i år en æstetisk delikatesseog en teknisk bedrift i form af en koldbøjetdobbeltkrum sfære.En sfæres geometriske styrke åbnerfor nogle helt nye konstruktive muligheder,da en bue som bekendt kan bærelangt mere tryk end en plan flade. Sfærenfremstilles i op til 3 meter i diameter ogkan laves som lamineret, som 3 lags termorudeog kan påføres alle typer af printog belægninger. Seele Sedak modtog i2006 og 2008 AITs Innovationspris for Arkitekturog Glas, og kunne igen i år løbemed anerkendelsen.Glasstec afholdes næste gang i 2012.www.glasstec-online.com18GLAS 04 2010

TEKNIKHvor lav U-værdi?Af CaRL AXEL LoRenTZeNDiplomingeniør, GlasfaktaKan U-værdien presses ned på en glaskombination udennegative konsekvenser?En U-værdi på 0,5W/m 2 Kkan man med dagens teknikkomme ned på, udenat give afkald på dagslys og farveneutraliteti glasset.De nye energikrav og krav tilbæredygtighed er en åbenbarudfordring for glasbranchen.Både teknisk og økonomisk krævesdet, at U-værdien pressesned til lavest mulige niveau.Glasbranchen kan allerede nuhjælpe med at optimere varmeisoleringenog minimere energiforbruget,mens de øvrige funktionerstadig beholdes.Analyserer man to-lags rudenfor at se, hvor langt ned det ermuligt at optimere de indgåendeparametre: glassets emissionsfaktor,glasafstand og gasarteni mellemrummet, kan man somdet bedste i dag komme ned tilen U-værdi på 1,0 W/m 2 K (ihtDS/EN 673).Allerede i dag er de bedstevinduer med tre-lags glas, hvorde to er energiglas. Tidligere vardet kun en teoretisk mulighed,da glassene blev mørke og meden betydelig meromkostning.Ved at energiglassenes emissionsfaktor,lystransmittans ogfarveneutralitet er forbedret, erpåvirkningen af dagslyset ændretmarginalt i en tre-lags rudemed 2 energiglas, samtidig medat der ikke er behov for at hærdeglasset, da glassenes absorptionaf energi er lavere end tidligeretyper og dermed er risikoen fortermisk brud blevet mindre.Hvad er vigtigst:U-værdi eller g-værdi?I nybyggeri er der krav bådetil termisk indeklima og lavtenergiforbrug. Lav U-værdi givermindre energiforbrug pågrund af mindre varmetab ogøger overfladetemperaturen, såkolde flader og træk minimeres.Solenergibidraget: g-værdi kanhjælpe med opvarmning, menkan også give overophedning: Såhvad er vigtigst?Bedste U-værdi i tre-lagDen optimale tre-lags rudehar et klart floatglas yderst, togange 18 mm argonfyldte mellemrumog to klare energiglas:[4-18Ar-e4-18Ar-e4]. Ruden blivertotalt 48 mm tyk og har enU-værdi på 0,5. Ønskes en lavereg-værdi af hensyn til overophedning,kan det midterste energiglasbyttes ud med et solafskærmendeenergiglas som detyderste glas [6s-18Ar-4-18Are4],men ruden beholder U-værdienpå 0,5.Vinduer med tre-lagsglas er meget tyndereend væggen de sidderi og kan endda væreså energieffektive,at der kommer mereenergi ind end varmetabud!ForudsætningerNår man jagter de Iaveste U-værdier, er det vigtigt at sammenligneforudsætningerne, sombør være, som de er fastlagt iDS/EN 673, og som også er denforudsætning, der skal brugesved CE-mærkning af glas i vinduer.Standarden DS/EN 673 forudsætteri beregningen at:• glassene er lodret monteret• ΔT 15 °C (+5°C ude/+20°Cinde)• +10 °C i spalten• vindhastigheden på glassetsyderside er 3,5 m/sek• glassene er parallelle (ej konvekse/konkave)Det forudsættes også, at rudensgasfyldningsgrad er 90 %Tre-lag giver MERESTABIL U-værdiU-værdien ændres, hvis nogen afforudsætningerne ændres. Øgesvindhastigheden, regnes med lavereudetemperatur og mindreglasafstand, og mindskes gasfyldningsgraden,viser det sig, atFoto: Glasfaktatre-lagsrudens U-værdi er megetmere stabil end to-lagsrudens.To-lagsruden ændrer U-værdinæsten med en faktor 2 sammenlignetmed tre-lagsrude.klar til fremtidens kravGlasbranchen har alle chancerfor at opfylde de fremtidigekrav, som kommer til at blivestillet. Det kræver dog, at vi allehjælper med at finde helhedsløsninger,så vi også i fremtidensbyggeri har en rimelig andelvinduer og kan nyde dagslysetindefra.Det er ikke nok, at glasset ogtermoruden isoleret set opfylderkravene relateret til en givenfunktion.Hele bygningsdelen medglas, tætningskomponenter,karm, ramme og montering, skalsamlet opfylde kravene til denkrævede evne. Gælder især forvarmeisolering, brandsikring,lydisolering og sikring.04 2010 GLAS 19

TEKNIKNordisk Center for Glas havde iseptember arrangeret en rejsetil Kina, hvor der deltog engruppe på 22 mennesker fra forskelligedele af glasbranchen. Rejsen skulle givedeltagerne et indblik i det land, som påglasmarkedet er stormet frem det senestepar år. Alle taler om glas fra Kina, menhvad kan de egentlig derude? Det harvi spurgt rejsedeltager Henrik Torp fraGlarmestre Snoer og Sønner A/S om.»Jeg må nok tilstå, at inden vi kom tilKina var glas for mig hovedsagelig 3,21 x6 meter, og så var der nogle overmålstavlerpå op til 7,5 meter. I forbindelse med,at vi lavede det kongelige bibliotek medde hængende ruder inde i læsesalen, arbejdedevi med et firma, der kunne lave1,80 x 11 meter.Ude i Kina så vi blandt andet ruder,som de laver til Apple Store. Det er cylindriskbøjet glas, buemålet var ca. 2,40 –længden var 12 meter, og det var lavet i 5lag lamineret diamantglas, altså jernfat-KINA –NYE MULIGHEDERAF METTE RASMUSSEN • Nordisk Center for Glas besøgte Kina i septemberfor at tage temperaturen på det kinesiske glasmarked.Og temperaturen – den var høj.20 GLAS 04 2010

foto: HENRIK OLSENLængst tv. Dette bannerhænger i fabrikken, BeijingNorth Glass. ”Studér AppleStores firmakultur og gørhver en detalje på bedstevis” – Mao og Den Lille Rødehar måttet vige for den nyetids værdier. Tv.: Gigantiskglas løfteåg i Beijing NorthGlass. Th.: Shanghai AppleStore, lavet af glas fra BeijingNorth Glass.tigt glas. I det midterste lag glas var derudsparinger for beslagene. Det var heltvanvittigt. Glas-lagene var til sidst slebet,for der er ikke nogen, som kan bøjeglas og lægge det sammen så nøjagtigt,at der ikke opstår kantforskydninger. Deskulle også lave glas, som måler 3,60 x 18meter i ét stykke, og som de sagde – dekunne sagtens levere glas til os i Danmark,for de havde leveret glas til AppleStore i New York. Den bygning er megetberømt, fordi der også er en glastrappe,som nærmest hænger i sig selv.Flot finishgradJeg må tilstå, at jeg har fået respekt forkineserne. Finishgraden af det, der blevlavet på fabrikken, var i top, og de havdeGREJET til at håndtere glas med. 98-99procent af det laminerede glas, vi brugerherhjemme, er lamineret med PVB-folie,men det bruger kineserne ikke til deher konstruktioner. De bruger i stedetSGP fra Dupont, som er en folie, der er1000 gange stivere end PVB-folie. Det vilsige, at man rent faktisk kan regne på, atet stykke glas er monolitisk. Hvis manfor eksempel tager et stykke 10 mm almindeligtmonolitisk (enkeltlags) glas, såer stivheden 1. Hvis du tager et lamineretglas, der er lavet af 2 stykker 5 mm ogsamlet med en PVB-folie, så er stivheden0,7 – altså en styrke svarende til et enkeltstykke 7 mm glas. Med SGP-folie fårman en styrke, der svarer til et monolitiskglas, og hvis det alligevel skulle bliveslået i stykker, så bevarer man stivhedeni glasset bedre end med PVB-folie. Jernfattigtglas er meget brugt til de store dimensioner,for ellers kan man næstenikke se igennem de tykke glas – det bliverfor grønt, og der kommer ikke så megetlys igennem.Det var fantastik at se et land, somi midten af 60’erne bare var befolket affolk i Mao-uniformer, der ved hjælp afbæreåg med håndkraft kunne flytte millioneraf tons jord – bare fordi man kommanderedenogen til at gøre det. Utroligt,at de på den relativt korte tid, der ergået fra formand Maos død og frem tili dag, har kunnet bevæge sig fra et feudalsamfundog ind i en udvikling, hvorderes ældste højhuse er fra starten af90’erne. Vi var i Shanghai og nede i Pudong,som er Kinas svar på Wall Street. I1994 var der rismarker i det område, ognu er der en gigantisk storby på 23 millionermennesker – det var helt vildt.Ét nyt floatglasværk om månedenVi var oppe i Kinas højeste bygning, somjeg mener, var 497 meter. Jeg er dybt imponeretover, at man kan få sådan enstor bygning til at stå nede i et gammeltflodleje. Det var bygninger i alle former,og mængden af glas, der bliver brugt, erubeskrivelig stor. Jeg mener at have hørt,at de åbner et nyt floatglasværk en gangom måneden. På et eller andet tidspunktmå markedet være mættet. De glasproducenter,vi mødte, virkede som om, devar ordentlige og sobre mennesker, menvi har desværre også hørt om nogen, somer blevet snydt noget så grusomt.Kvaliteten på fabrikkerne så ud til atvære i orden, men det kneb mere medmontage-finishen. Der var en tysk ingeniør,som viste os rundt på Cruising Centereti Shanghai, og han sagde, at mani Kina accepterer 70-80 procent i finishgrad,og nogle gange helt ned til 60 procent.Det var for eksempel fuger, der ikkevar i orden og ikke tætte, så vandet kunneløbe ind i konstruktionen. Selv i denbus, vi kørte rundt i, løb der vand indad vinduerne, når det regnede. Der gårmåske et par generationer, før kinesernehar lært, at det sidste også skal med, nårdet gælder kvalitet.I Danmark dimensionerer vi bygningertil at stå i 100 år, og så står de i virkelighedenmåske i 200 år, mens man i Kinadimensionerer bygninger til at stå i 50 år,og de rives måske ned allerede efter 25 år04 2010 GLAS21

TEKNIKfoto: TOMMY PETTERSONEt tilfældigtmøde med enkinesisk glarmester.Kommunikationengikgennem værktøjog tegnsprog.Mødet med den tyskeingeniør, LutzDickmann, som arbejderhos RFRGroup i Shanghai.– så betyder det heller ikke så meget, omkonstruktionerne ruster på længere sigt.Kinesere køber kun nye boliger, og brugteboliger rives stort set altid ned. Vi boedenær et hotel, der var 16 år gammelt, somvar ved at blive revet ned. Man får hvadman betaler for, og de bygnings arbejdere,som arbejdede med at installere facaderog elementer fra fabrikkerne, de fik 13renminbi om dagen for 9 timers arbejde,det svarer til ca. 11 kroner. Mange stederarbejder de i treholdsskift, for maskinerne,de bruger, er dyrere end manden, derbetjener den. Man kan ikke forlange bedre,hvis de har gået og plantet ris sidste år,og de er bygningsarbejdere i år. Hvordanskulle de så nogensinde lære tingene, hvisde ikke har nogen faglig uddannelse? Dentyske ingeniør, vi mødte, sagde, at hvis enbygningsarbejder havde nogle evner påen byggeplads, så røg han videre op i hierarkiet.På den måde forsvandt viden heletiden fra byggepladsen.Skal holde øje med kvalitetenHvis man skal have lavet nogle ting iKina, så skal man holde øje med kvaliteten,og hvis man skal have lavet mangeting, kan det måske betale sig at gøresom NCC og sende en mand ud for atstyre det. Man skal have almindelig sundskepsis over for dem, man handler med,hvis tingene er for billige i forhold tilden kvalitet, man forlanger. Det skal ståi mål til hinanden, for selv om bygningsarbejderenikke tjener meget, så kostermaskinerne, materialerne og alle mellemleddenestadig. I Kina bruger mankvalitetskontrol meget, men problemetved at få tingene sendt til Danmark er, atdet tager ca. 16 uger med skib, og så kandet ikke nytte noget, hvis tingene ikke eri orden.Man må indrømme, at Sine (NordiskCenter for Glas) er et jern til at få arran-Henrik Torp fraGlarmestreSnoer og SønnerA/S: »Skal man haveudført opgaver iKina, kan det måskebetale sig at gøresom NCC og sendeen mand ud for atstyre det.«22 GLAS 04 2010

geret tingene, og hun går op i det medliv og sjæl. Det var en meget spændendetur. Vi var flest glarmestre, men der varogså en udefra kommende, som handlerbeslag, og som havde handlet medKina i mange år. Man kunne måske godthave ønsket sig, at der var nogle rådgiveremed på turen til Kina ligesom sidsteår, da Nordisk Center for Glas arrangeredeen tur til Holland. Der fik vi noglegode diskussioner om bygningselementerne,og hvad der er imellem. Det ernogle gange en nem løsning for bygherrenog arkitekterne at udbyde opgaver ihoved- eller totalentrepriser, men i fagentrepriserhar man netop den fordel, atman ved, hvad det er for nogle mennesker,man arbejder med.Kendte ikke diamantenI Kina mødte vi også ved et tilfælde englarmesterkollega, da han og hustruenstod på gaden og skar glas. Han havdeen trehjulet cykel med et lille stel på,så han kunne køre ud med glas. Vi prøvedeat komme i kontakt med dem, mende kunne ikke snakke engelsk. Jeg har altidmin diamant på mig, så jeg hev denop og skar et stykke glas, og så kunne dejo forstå, hvad jeg mente. Men de havdealdrig set en diamant før – de brugtehjulskærer. Det var ikke et planlagtmøde, men det var rigtig sjovt.Kina var et meget spændende land. Jegkunne også godt drømme om at kommeud og besøge kineserne uden for storbyen,men så skruer man jo lige tiden rigtigmange år tilbage, for det er i de storeknudepunkter, der sker noget. Jeg kunnegodt tænke mig at komme tilbage tilBeijing og Shanghai igen, fordi det er begrænset,hvor dybt man når ned i lagenepå henholdsvis 3 og 4 dage. For mig,som sidder i kørestol, er Kina ikke detnemmeste land at rejse rundt i. Vi såikke mange andre i kørestol, og kinesernestoppede op, kiggede og fotograferedemig, for de havde ikke set sådan en før.Det tager jeg meget stille og roligt. Jeghar haft nogle meget venlige og hjælpsommerejsefæller, så jeg har absolut haftrigtig stor glæde af turen. Nu må vi jo se,hvor vi skal hen næste gang – hvad medGround Zero?«Kort leveringstid på –• Plant/bøjet enkeltglas, plant/bøjetlamineret glas/bøjet thermoglas• Plant og cylinderbøjet hærdet floatglas• Lamineret floatglas• Støbelaminering• Folielaminering• Små og store dimensionerKlidsbjergGlasMelskov Allé 10 • 6100 HaderslevTlf. 7452 5653hc@klidsbjerg-glas.dk • www.klidsbjerg-glas.dk04 2010 GLAS23

PORTRÆTEt livmed glas65-årige Kai Nielson i sitværksted i Virum.AF HANNE DAMGAARD LASHI • Glarmester Kai Nielson har væretselvstændig glarmester i 43 år. I dette interview taler hanom glarmesterfaget og om sit liv med glas.Kai Nielson fortæller, at han altidhar været god til sløjd, og at hanstartede i faget med at hjælpe sinfar glarmester Frithjof J. Nielson med atlave rammer på gammeldags manér.Da Kai var 17 år, kom han i lære hosglarmester Lillelund i Holte, hvor hanmeget hurtigt blev svend i firmaet. Lillelundvar yderst tilfreds med Kai og ønskede,at han skulle overtage det velrenommeredefirma, men Kai havde lovetsin far at komme hjem og arbejde i – ogpå sigt overtage familiefirmaet i Virum.Som glarmestrene F. Nielson & Søn arbejdedefar og søn sammen på mangeprojekter, og Kai arvede faderens storeinteresse for fagets historie og for historiskglas.I dag tæller firmaet Kai, to svende oghans kone, som er firmaets kontordame.Forretningen er fortsat beliggende i Virumi en stor rød villa på Frederiksdalsvej,som både huser butik, værksted ogKais private bolig. Der er således kun fåmeter fra dagligstue til arbejdsplads, hvilketmærkes i den hyggelige atmosfære,der hersker i værkstedet med den storebrændeovn og de mange udstillede genstandefra både Kai og fader Frithjofs livmed glas.I 60erne, da Kai Nielson og hans far arbejdedesammen, forsynede de især Virumog omegn med blyindfattede ruder,som var deres speciale. I dag har Kai Nielsonog svendene fjernet de fleste af disseruder igen, for blyindfatninger er ikkelængere moderne. I stedet for laver Kai idag mange omforandringer med energiruder.»Kunderne vil heldigvis forsat gernehave sat nye ruder i de gamle vinduer afkernetræ, og det er blevet nemmere atsælge termoruder i dag, hvor man kanforklare kunden, præcis hvor meget desparer på el-regningen.«Udover arbejdet med nu at forsyneVirum med termoruder i alle afskygninger,lave brusenicher, indramningsopgaverog rense malerier, så har Kai Nielsonpå baggrund af sin store viden om fortidensglarmesterarbejde forestået en rækkerenoveringsopgaver.Glasfaglig konsulentKai Nielson er glasfaglig konsulent forCenter for Bygningsbevaring i Raadvad,og han har tilknytning til Nationalmuseetsbevaringsafdeling i Brede. Herigennemfik han i forbindelse med renoveringenaf Selsø slot op gennem 80’erne24 GLAS 04 2010

PORTRÆTopgaven at konservere spejlglasset i de tofranske kæmpespejle, som hænger i slottetsriddersal. Eksperter mener, at spejleneer udført i Paris i 1733, og at de harværet ophængt på Versailles-slottet. Deer dermed noget af det fornemste 1700-tals inventar vi har i Danmark, så renoveringenaf det gamle spejlglas skulle fortagesmed nænsom og kærlig hånd. Denunderste del af det ene spejl var revnetog måtte skæres fri. Kai Nielson fortæller,at han, mens hele renoveringsholdetholdt vejret, lagde et snit i det 8mm tykkeglas og derpå var fræk og bankede beggenæver ned i bordet, så revnen fortsattetil snittet, og det hele gik, som det skulle.Den ødelagte del måtte erstattes af etandet gammelt spejlglas for at opnå densærlige bløde grå tone, som er karakteristiskfor amalgamspejlglas.Derefter bestod plejen i at lime skifferfarvetsyrefrit karton på bagsiden dér,hvor kviksølvbelægningen var korroderet,sådan at de ødelagte områder kom tilat stå som en ensartet grå zone. Spejlenepryder fortsat riddersalen på Selsø slot,hvor de er en af slottets hovedattraktioner.Frederiksborg SlotskirkeI efteråret 1981 blev der igen sendt budefter firmaet F. Nielson & Søns viden omhistorisk glas, da efterårsvinden blæste tovinduesfelter i voldgraven på FrederiksborgSlotskirke. De ødelagte ruder varudført af det skotske firma James Ballantine& Son. Det var kun sparsomme rester,som bestod efter faldet, så det varikke muligt at genetablere felterne, mentil al lykke viste det sig, at en kirke i Winchesteri England havde lignende vinduerskabt af Ballantine. Fordi kirken netopvar overgået til et andet trossamfund, fikKai Nielson, via den engelske ambassade,fat i Ballantine-værkerne, som måtte ofresfor, at ruderne i Frederiksborg Slotskirke,kunne bestå.Yderligere måtte alle glasmalerierne ikirkens sydside omforblyes og monteresmed mundblæst glas for at kunne modståefterårsvinden fremover. Spændendevar opgaven, og Kai Nielson havde demange brikker hjemme på spisestuebordetog gik og arbejdede med dem i halvandetår for at få puslespillet til at passe.Fremtid i fortidenKai har gennem disse restaureringsopgaveropbygget en stor respekt for gammeltglarmesterarbejde og håndværk.I dag skærer og leverer han mundblæstglas til slotte og kirker, og han kan efterhåndendatere historisk glas ret præcistog omgående se, om det er originalt glaseller om der er tale om nyt antikglas.»Det er vigtigt, at tingene passer sammen,og at man bibeholder en vis originalitet,«udtaler Kai. »Man kan ikke puttenyt floatglas i en gammel bygning. Enaf de gamle kirker i Sønderjylland er forØverst: Kai og Frithjof Nielsonunder arbejdet i Frederiksborgslotskirke. Nedenfor:De to smukkeVersaillesspejle i riddersalenpå Selsø slot. Der bringesen artikel om spejlene inæste nummer af GLAS.eksempel helt skamferet. De har brugthvidt kit i stedet for sort, og det gamlegrønne mundblæste glas er skiftet udmed antikglas fra 1960’erne, som slet ikkehar noget af sagen at gøre. Det er en bæ!«Men det er kunderne heldigvis megetbevidste om i dag, for Kai Nielson opleveren øget interesse for gammelt glas og bevaringaf de gamle vinduer.»Faget har en spændende fremtid,men vi skal passe på, at vi ikke mister videnom og respekt for fortidens håndværk– ikke mindst fordi kunderne nuefterspørger det.« slutter Kai Nielson.Kai Nielson har sat sin virksomhed med boligtil salg. Kontakt gerne Kai Nielson, Frederiksdalsvej137, 2830 Virum, www.nielsonglas.dk.04 2010 GLAS25

ARBEJDSMILJØ”ArbejdsMiljøOrganisation“Af TINA JOHANSeNDamaviNyt regelsæt for arbejdsmiljøet indeholder nye regler om tidligere tiders sikkerhedsorganisation,der nu hedder arbejdsmiljøorganisation. Læs her om, hvilke regler dinvirksomhed er omfattet af.Den 15. oktober 2010trådte en ny bekendtgørelsei kraft om samarbejdeti virksomhederne omsikkerhed og sundhed. Først ogfremmest skal vi vænne os til, atordene sikkerhedsorganisationog sikkerhedsrepræsentant er erstattetaf arbejdsmiljøorganisationog arbejdsmiljørepræsentant.Dernæst er kravene til arbejdsmiljøorganiseringenmindreskrappe og skal fremover meretage hensyn til virksomhedensledelsesstruktur, geografiske placeringog arbejdets organisering.Mindre virksomhederI virksomheder med 1-9 ansatteer der ikke pligt til at opretteen arbejdsmiljøorganisation ellervælge en arbejdsmiljørepræsentant.I virksomheder af denstørrelse skal arbejdsgiveren dogfortsat sørge for, at medarbejdernehar den fornødne viden ogde instruktioner, der kræves, forat kunne udføre deres arbejdesundhedsmæssigt forsvarligt.Et nyt krav er en årlig arbejdsmiljødrøftelsemed medarbejderne,som skal kunne dokumenteresskriftligt.MellemstorevirksomhederI virksomheder med 10-34 ansatteskal der oprettes en arbejdsmiljøorganisation,med eneller flere arbejdsmiljørepræsentanterhenholdsvis arbejdslederesamt en arbejdsgiverrepræsentantsom formand.Dette gælder også på byggepladsermed mellem 5 og 34 ansattei en periode på mindst 14dage. Arbejdsmiljøorganisationenvaretager såvel det daglige somdet overordnede arbejdsmiljøarbejde.Store virksomhederI virksomheder med 35 ansatteog derover skal der oprettes enarbejdsmiljøorganisation i 2 niveauer.1. niveau: en eller flere arbejdsmiljøgrupper2. niveau: en eller flere arbejdsmiljøudvalgDette gælder også på byggepladser,når 35 eller flere ansatteer beskæftiget på et sted i mereend 4 uger.Ved oprettelse af arbejdsmiljøgrupperskal virksomhedenfortsat tage hensyn til at dækkealle arbejdsmiljøforhold på virksomheden,herunder blandt andetgeografiske adskillelser ogforskudte arbejdstider. Arbejdsmiljøgrupperneskal varetage detdaglige arbejdsmiljøarbejde, somvi kender det i dag.Arbejdsmiljøudvalget vælgesmellem arbejdsmiljøgruppernesmedlemmer og skal planlæggeog koordinere virksomhedensoverordnede arbejdsmiljøarbejde,herunder blandt andet denårlige arbejdsmiljødrøftelse, APV,forebyggelse af ulykker og arbejdetmed sygefravær.Arbejdsmiljøuddannelsen erfortsat lovpligtig og skal nu væregennemført inden tre månederefter indtrædelse i arbejdsmiljøorganisationen,men den er reducerettil tre dages varighed.Medlemmer i arbejdsmiljøorganisationenhar ret til 2 dagessupplerende efteruddannelse etår efter valg/udpegning, samt1½ dages supplerende efteruddannelsehvert år efterfølgende.Hvis I, med de nye regler iryggen, vælger at ændre jeresarbejdsmiljøorganisation, skal Ivære opmærksomme på, at sikkerhedsrepræsentantensvalgperiodeikke kan ændres, og antalletaf sikkerhedsrepræsentanterderfor først kan tilpasses vednæste valg.Ring til hotlinen på 36986268 eller skriv til tina@damavi.dk, hvis I har spørgsmål om arbejdsmiljøorganiseringen,ellerhvad den årlige arbejdsmiljødrøftelseskal indeholde. Det er gratisfor glarmestersvende i ForbundetTræ-Industri-Byg og glarmestre iGlarmesterlauget.Bekendtgørelsen findes påwww.at.dk Bekendtgørelse nr.1181 af 15. oktober 2010.26 GLAS 04 2010

GlarmesterTidenderMere end 36 fag dyster omguld, sølv og bronzeUDGIVET AFGlarmesterlauget i DanmarkSekretariatetGothersgade 160 • 1123 København KT 3313 6510F 3313 6560W www.glarmesterlauget.dkREDAKTIONHans-Georg Nielsen (ansvh)INDHOLD27 Mere end 36 fag dyster om guld,sølv og bronze27 Bedre glarmesteruddannelse27 Kun 27 lærekontrakter i 201028 Regionernes bestyrelser29 Generalforsamlingeri Facadegruppen ogEnergiforsatsgruppen29 MedlemsforholdDanmarks første nationale mesterskaberi håndværk afholdes i januar i Odense.27. – 29. januar 2011 i Odense CongressCenter afvikles for første gang et stortDanmarksmesterskab med deltagelse afhold af nyudannede glarmestersvende.Mere end 30 forskellige fag vil for hvertderes område konkurrere om at være debedste.Ud over glarmestrene vil der blandtandet være mulighed for at se bagere,snedkere, frisører, vvs’ere – i alt 36fag, der gør sig umage for vise deresdygtighed. Alle kan besøge Danmarksmesterskabet,og der vil være særlig fokuspå, at få unge og de ældste folkeskolelevertil at komme forbi, så de kan brugedet som inspiration for deres uddannelsesvalg.Glarmesterfagets hold består af firesvende, som ved svendeprøverne i år 2010har opnået de bedste resultater.Bedre glarmesteruddannelseFra 2011 bliver glarmesteruddannelsenudvidet fra 35 uger til 40 uger. Dette harværet et mangeårigt ønske fra glarmesterfagetsfaglige udvalg, som nu endeliger lykkedes.Udvidelsen af uddannelsen blev bevilgetpå Finansloven 2010, og det senesteår har en arbejdsgruppe gennemgået uddannelsenfor at få detaljerne i udvidelsenpå plads.Glarmesterfagets hold til Danmarksmesterskabetfor Erhvervsuddannelser år 2011 erfra venstre Pelle Weber, uddannet hos GlarmesterRedtz, Odense; Anders Nilsson uddannethos VN Glas, Herfølge; Mikkel Thomsenuddannet hos Jyderup Glarmester, Jyderupog Lars Thomsen, uddannet hos Jydsk Bil-GlasApS i Kolding.De fem ekstra uger på skole betyder,at der bliver sat mere fokus på produktvidenom glas, øget indsigt i forretningsgangenei en virksomhed, og hvordander kan arbejdes effektivt, øget tegningslære,mere fokus på læring, kommunikationog samarbejde. Desuden bliver dersat mere fokus på brugen af kroppen tilløft og sikkerhed, så eleverne kan læreøvelser, som kan forebygge skader.Kun 27 lærekontrakter i 2010NYT FRA SKOLEN • Af Lene Gonnsen, uddannelseschef• Vi har gennem vinteren etstort udbud af efteruddannelseskurser forglarmestre. Det er fra liftkurser over CADkursertil autorudekursus og energioptimeringaf boliger. Kig på vores hjemmesidewww.eucnvs.dk under voksen- og efteruddannelse.Man kan også tilmelde sig kursernevia vores hjemmeside.Folketinget har vedtaget at forlængeog forbedre bonusordningen for at tageen ny elev, så nu får man op til 70.000 krfor at tegne en ny uddannelsesaftale. Ogbranchen har brug for flere elever!Indtil 2008 har der været tegnet mellem50 og 60 uddannelsesaftaler pr år.Sidste år blev der tegnet 36, og i år er derkun tegnet 27 kontrakter – altså halvt såmange som tidligere år. Hvis det niveaufortsætter, kommer der til at mangle uddannedeglarmestre om 4-5 år. Og det vilda være en skam – specielt set i lyset af,at vi har fået en længere og bedre uddannelseinden for den sidste tid.Næste grundforløb starter 2. marts2011.2010 04 GLAS 27

Ekstra tilskud til elever iår 2011 kr. 70.000Deltagerneved det stiftendemedlemsmødeiRegion Sønderjyllandden 2. novemberi Haderslev.Regionernes bestyrelserGlarmesterlauget er på landsplan opdelt i 7 regioner.Her følger en liste over Laugets regionsledelser:Nordjylland:Formand Brenan H. Sørensen, BHS GlasEmail: bhs-glas@sol.dkNæstformand Lars Rimmen, Vejgaard Glas ApSEmail: vejgaardglas@stofanet.dkMidtjylland:Formand Allan Gjerulff, Glarmester Gjerulff A/SEmail: allan@gjerulff.dkNæstformand Jacob Frahm Sørensen, Aros Glas,Email: info@arosglas.dkBestyrelsesmedlem Jørgen Mulvad Pedersen, MultiglasApSEmail: post@multiglas.dkBestyrelsesmedlem Michael K. Hansen, Dagnæs GlaslagerA/SEmail: mail@dg-glas.dkSønderjylland:Bestyrelsesmedlem Ole Sørensen, ABC Glas I/SEmail: abc-glas@mail.tele.dkBestyrelsesmedlem Kent B. Nielsen, Grindsted Glarmester& BilglasEmail: kent@grindstedglarmester.dkBestyrelsesmedlem Kurt Erik Bruun Stadager, K.S. GlasEmail: k.s.glas@firma.tele.dkBestyrelsesmedlem Frank A. L. Hansen, KBA Glas ApSEmail: mail@kbaglas.dkFyn:Formand Jan L. Thykjær, Thykjær Glarmester &Tømrer ApS,Email: info@thykjaer-jt.dkNæstformand Jan Kalhøj, Nillan-Østfyns GlarmesterApS,Email: glasklar@c.dkSjælland:Formand Brian D. Hansen, Total Glas ApSEmail: Totalglas@totalglas.dkBestyrelsesmedlem Torben Nielsen, Karl-e’s Glas ApSEmail: info@karl-e.dkKasserer Andreas Schilling, Glarmester SchillingEmail: a.schilling@mail.dkSekretær Helle Berger, Midtsjællands GlasEmail: glarmester@msglas.dkNordsjælland:Formand Allan Guhle, A. Guhle & Søn A/SEmail: guhle@guhle.dkNæstformand Claus Husmer, Husmer Glas & FacadeApSEmail: alu@husmer.dkBestyrelsesmedlem Gitte Preuthun, Glarmester PreuthunApSEmail: glarmester@iderammer.dkBestyrelsesmedlem Jens T. Juul, J. Jensen & Søn A/SEmail: jj@glarmester-jensen.dkBestyrelsesmedlem Thomas L. Petersen, Carl Petersen &Søn A/S,Email: info@carlpetersen.dkKøbenhavn/Bornholm/Grønland:Formand Helge Nymand, Dansk Glas & Total EntrepriseApSEmail: hn@glasskade.dkNæstformand Kurt Osterkrüger, Glarmester OsterkrügerEmail: kurt@osterkruger.dkBestyrelsesmedlem Robert Allan Svensson, GlarmesterSvensson ApSEmail: mail@glarmester-svensson.dkBestyrelsesmedlem Hans Lundeman, H.L. FacaderEmail: info@lundeman.dkBestyrelsesmedlem Allan M. Olsen, Glarmester OlsenApSEmail: info@glarmester-olsen.dkHvad kan du så forventeaf din regionsledelse?Du kan typisk forvente 2 – 3 fagrelevante/ sociale arrangementerog en årlig generalforsamling.Det er bestyrelsernes opgave at sørge for et godt sammenholdi regionen, samt sørge for, at glarmesterfagetgiver sit besyv med i vigtige lokale og regionale sager.28Skolestart 2. marts 2011GLAS 04 2010

Medlemmer kan få statistik på løn viawww.glarmesterlauget.dkGeneralforsamlinger i Facadegruppenog EnergiforsatsgruppenLaugets Facadegruppe holdt generalforsamlingden 13. oktober.Bestyrelsen består nu af Jacob Svane,Svane Glas A/S, Ebeltoft (formand), PerWeien Svendsen, F. Weien Svendsen A/S,Brøndby, Peter Bartholdy Nielsen, NielsJuel Pedersen A/S, Næstved, Niels F. Møller,Risskov Glarmesterforretning ApS,Risskov, Claus Husmer, Husmer Glas ogFacade Aps, Frederikssund, Henrik Torp,Glarmester Snoer og Sønner A/S, KøbenhavnNV.Facadegruppen besluttede at satse på meresynlighed, vækst og mere internt samarbejdegruppens medlemmer imellem.Laugets Energiforsatsgruppe holdt generalforsamlingden 26.oktober. Bestyrelsener herefter Bøje Sørensen, Bøjsødøre og vinduer A/S (formand), John Lester,Alukob Tegnestuen AG, Ida Snoer,Snoer og Sønner A/S0, Max Sørensen,Alu Design A/S, Kenneth Sylvestersen,Trehøje Træindustri.Der er fortsat behov for en selvstændiggruppe, som promoverer forsatsløsninger.Der er behov for, at forsatsløsningeraf myndighederne behandles på ligevilkår med andre vinduesløsninger.Kontakt formanden eller laugs kontoretfor yderligere om grupperne.MedlemsforholdJubilæer01 jan 25 års etableringsjubilæumLars Iversen, Viby Sjælland01 jan 25 års etablerings - & optagelsesjubilæumJes Møller, Middelfart.Dagen fejres ikke01 jan 25 års firmagrundlæggelseBorn Glas, Rønne04 jan 40 års optagelsesjubilæumVilly Nielsen, Hammel10 jan 25 års firmagrundlæggelsePer Steen Hebsgaard A/S,Præstø. 10.1.2011 reception kl.15-17 på Mielcke og HurtigkarlFrederiksberg Runddel 1A,Frederiksberg samt 24.1.2011reception kl. 15-17 på Glasmuseeti Ebeltoft, Strandvejen 8,Ebeltoft01 feb 25 års firmagrundlæggelse &etableringsjubilæumHelge Nymand, København S01 feb 40 års optagelsesjubilæumFolmer Svane (passiv), RandersNV03 feb 40 års optagelsesjubilæumSvend Lauritsen, Grenaa04 feb 125 års firmagrundlæggelseGlarmesterfirmaet F. Linck I/S,Kbh. Ø01 mar 100 års firmagrundlæggelseHørsholm Glarmesteren ApS,HørsholmRunde dage30 jan 80 års fødselsdagPoul Aakjær (passiv), Skive05 feb 50 års fødselsdagBo Lassen, Ishøj01 mar 60 års fødselsdagEbbe Worm Toft, Farum08 mar 65 års fødselsdagKaj Brinch Andersen (passiv),Esbjerg19 mar 85 års fødselsdagWalter Mühlhausen Schau(passiv), Haderslev29 mar 70 års fødselsdagMogens Gjerulff (passiv), SilkeborgVelkommentil nye medlemmer01 okt Sanasoq Nuuk ApSNikolaj EzekiassenNuukullak 3D3900 NuukOvergået tilpassivt medlemskab01 jul Tage V.L. Christensen, Sæby01 okt Mogens Friis Møller, Stege01 okt Jørgen Bertel Green, ValbyAfgået ved døden02 nov Jørn Ingvar Knudsen Sørensen,FrederiksbergEnke02 nov Gudrun Sørensen, FrederiksbergOptagelse under § 6 stk. 2.Benny HansenApS Ejner Olesen’s Eftf.Odinsvej 227200 GrindstedFirmaændringDet odenseanske glarmester- ogtømrerfirma Redtz bliver pr. 1.1.2011delt mellem brødrene Martin og MortenRedtz.Glasafdelingen og aluminiumafdelin-gen i Redtz føres videre af Morten Redtz.Samtidig lægges Poul Aluminium indunder Redtz-navnet og det hele samles påfirmaets adresse på Døckerslundsvej undernavnet Redtz Glas & Facade.Tømrerafdelingen føres videre afMartin Redtz under navnet e.tømrer,her vil han fokusere på traditionelttømrerarbejde. Virksomheden kommertil at ligge på Egestubben 5, Odense.2010 04 GLAS 29

BRANCHEREGISTERALUMINIUMSDØRE/ FACADERA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dkAG Facader ApSBjerringbrovej 68 • 2610 RødovreTlf 4494 4711 • Fax 4494 4721ag@agfacader.dk • www.agfacader.dkBL Glas og Alufacader A/SStrandvejen 51 • 4200 SlagelseTlf 5850 0728 • Fax 5852 7524blg@bl-glas.dk • www.bl.glas.dkFacadekompagniet A/SVibeholms Allé 8 • 2605 BrøndbyTlf 7026 1065 • Fax 7026 1063alu@facadekompagniet.dk • www.glasinfo.dkHusmer Glas og FacaderSmedetoften 11 • 3600 FrederikssundTlf 4731 0270 • Fax 4731 0273alu@husmer.dk • www.husmer.dkF. Weien Svendsen A/SVibeholmsvej 29 • 2605 BrøndbyTlf 4396 1111 • Fax 4343 0011fws@fws-glas.dk • www.fws-glas.dkGGF A/S Glarmestres Glas ogFacademontageRugvænget 22A • 2630 TaastrupTlf 4330 1140 • Fax 4330 1141gg@ggf.dk • www.ggf.dkGlarmestre Snoer og Sønner A/SLærkevej 17 • 2400 København NVTlf 3834 0311 • Fax 3834 0897snoer@snoer.dk • www.snoer.dkH.L. FacaderGlarmester Hans LundemannÅlholmvej 37 • 2500 ValbyTlf 3871 1213 • Fax 3871 1986info@lundemann.dk • www.lundeman.dkZederkop A/SHøffdingsvej 16 • 2500 ValbyTlf 3630 2010 • Fax 3630 5095zederkop@zederkop.dk • www.zederkop.dkBLYRUDERGlarmesterhusetSølvgade 36 A • 1307 København KTlf 3312 6147 • FAx 3313 8116carlmollers.eftf@mail.tele.dkNordisk Glasmosaik A/SSkovlunde Byvej 18-20 • 2740 SkovlundeTlf 4484 8888 • Fax 3969 8888schlager@mail.dk • www.schlagerglas.dk– En del af Schlæger-gruppenRedtzDøckerlundsvej 33 • 5000 Odense CTlf 6612 3574 • Fax 6613 9124info@redtz.dk • www.redtz.dkBogføring/RegnskabABC Regnskab v. Hanna M. LundGarnisonen 38 • 4100 RingstedTlf 5753 3113 + 2532 3113hml@abcregnskab.dk • www.abcregnskab.dkBRANDBESKYTTENDE GLASDSG Industri A/SLangkær 6 • 6100 HaderslevTlf 7452 9952 • Fax 7452 7514www.dsgindustri.dkGlasekspertenSprogøvej 13 • 9800 HjørringTlf 9892 1911 • Fax 9892 8878glas@eksperten.dk • www.glaseksperten.dkVetrotech Saint-Gobain North A/SHavnegade 39 • 1058 København KTlf 7022 5258www.vetrotech.comBRANDJALOUSIERJSA BrandPostboks 46 • 8520 LystrupTlf 8622 5644 • Fax 8622 8303jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dkBØJET GLASKlidsbjerg Glasv. Hans Christian KlidsbjergMelskov Allé 10 • 6100 HaderslevTlf 7452 5653 • Fax 7452 5953DØRTEKNIKOle Hansen Lellinge ApSBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dkEDBFinn Levinsen ApSFredensvej 16 • 3060 EspergærdeTlf 4917 6611 • Fax 4917 6616finn@finnlevinsen.dkwww.finnlevinsen.dkGITTERJSA SikringPostboks 46 • 8520 LystrupTlf 8622 5644 • Fax 8622 8303jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dkGLASBESLAGCrosinoxHesselager 19 • 2605 BrøndbyTlf 4362 2563 • Fax 4362 2535www.crosinox.dkGlasbeslag ApSFlade Engvej 3 • 9900 FrederikshavnTlf 4044 7288 • Fax 9842 0888www.glasbeslag.comDSG Industri A/SLangkær 6 • 6100 HaderslevTlf 7452 9952 • Fax 7452 7514www.dsgindustri.dkOle Hansen Lellinge ApSBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dkDansk Glas & Facadecenter ApSBaldersbækvej 24-26 • 2635 IshøjTlf 4399 7700 • Fax 4399 6545info@glasogfacade.dkwww.glasogfacade.dkGlasteknik S. Thorball ApSMidtager 26 B st th • 2605 BrøndbyTlf 3672 0900 • Fax 3670 3335Mail@staps.dk • www.staps.dkGLASLEVERANDØRERA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dkGLASLISTERLjungdahl A/SHejrevang 22 • 3450 AllerødTlf 4814 0010 • Fax 4814 0234ljungdahl@ljungdahl.dkwww.ljungdahl.dk30 GLAS 04 2010

BRANCHEREGISTERGLASMONTERINGSMATERIALERLjungdahl A/SHejrevang 22 • 3450 AllerødTlf 4814 0010 • Fax 4814 0234ljungdahl@ljungdahl.dkwww.ljungdahl.dkGLASSLIBNING, TILBEHØRGlarmester Gustav Sørensen & Søn ApSRødovrevej 288-290 • 2610 RødovreTlf 3670 1845 • Fax 3641 1705A/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dkBØJET HÆRDET GLASKlidsbjerg Glasv. Hans Christian KlidsbjergMelskov Allé 10 • 6100 HaderslevTlf 7452 5653 • Fax 7452 5953HÆRDET GLASDSG Industri A/SLangkær 6 • 6100 HaderslevTlf 7452 9952 • Fax 7452 7514www.dsgindustri.dkGlasekspertenSprogøvej 13 • 9800 HjørringTlf 9892 1911 • Fax 9892 8878glas@glaseksperten.dkwww.glaseksperten.dkGlashærderiet A/SPriorparken 321 • 2605 BrøndbyTlf 7070 2605 • Fax 7070 2604danny@glashaerderiet.dkwww.glashaerderiet.dkMOTIVSANDBLÆSNINGBallusign Decor-GlasYderholmen 15 • 2750 BallerupTlf 4465 9597 • Fax 4465 9198info@ballusign.dkwww.art-sweet-home.dkGlarmester Per DrejerJohnstrups Allé 1 • 1923 Frederiksberg CTlf 3535 1712 • Fax 3536 1721pd@pdglas.dk • www.pdglas.dkA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dkMØBELGLASGlasekspertenSprogøvej 13 • 9800 HjørringTlf 9892 1911 • Fax 9892 8878glas@glaseksperten.dkwww.glaseksperten.dkPROFILSYSTEMERSapa Building SystemLanghøjvej 1, indgang A • 8381 TilstTlf 8616 0019 • Fax 8616 0079system.dk@sapagroup.comwww.sapabuildingsystem.dkRÅDGIVNINGOle G. Jørgensen RådgivendeIngeniørfirma ApSJens Juuls Vej 17 • 8260 Viby JTlf 8628 3799 • Fax 8628 3470ogjoergensen@ogjoergensen.dkwww.ogjoergensen.dkRambøll Danmark A/SBredevej 2 • 2830 VirumTlf 4598 6000www.ramboll.dk/facadeteknikSIKKERHEDSGLASGlasekspertenSprogøvej 13 • 9800 HjørringTlf 9892 1911 • Fax 9892 8878glas@glaseksperten.dkwww.glaseksperten.dkSKYDEDØREOle Hansen Lellinge ApSBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dkwww.oleh-lellinge.dkSOL- OG SIKKERHEDSFILMBekaert Specialty Films - SolarGard DanmarkRye Gade 4, Rye • 4060 Kirke SåbyTlf 2992 3251henrik.nygaard@bekaert.comwww.solargard.com/dkDAKI Gruppen A/SIslevdalvej 124 • 2610 RødovreTlf 3636 3400 • Fax 3670 3019daki@daki-dk • www.daki.dkA/S VN Glas og FacadecenterGrønlandsvej 9 • 4681 HerfølgeTlf 5627 4911 • Fax 5627 4939vn@vnglas.dk • www.vnglas.dkSikkerheds- og solfilm Danmark ApSJönköpingvej 9 • 5700 SvendborgTlf 4424 0066 • Fax 4424 0099mail@siksol.dk • www.siksol.dkSolfilm Gruppen Danmark ApSNaverland 21-23 • 2600 GlostrupTlf 7027 9027 • www.solfilmgruppen.dkTERMORUDERNiels Juel Pedersen A/STransportbuen 13 • 4700 NæstvedTlf 5577 0158 • Fax 5572 2274njpglas@post11.tele.dk • www.njpglas.dkPFH Glas A/SIndustriparken 1 • 4640 FakseTlf 5671 3232 • Fax 5671 3574pfh@pfh-glas.dkTERMORUDEVENTILEROle Hansen Lellinge ApSBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dkwww.oleh-lellinge.dkVÆRKTØJ OG MASKINERCORNEGA ApSHolte Stationsvej 6, boks 3, 2840 HolteTlf 4542 3078 • Fax 4542 4448Ole Hansen Lellinge ApSBroenge 14 • 2635 IshøjTlf 4371 1640 • Fax 4371 1647info@oleh-lellinge.dkwww.oleh-lellinge.dkGlasteknik S. Thorball ApSMidtager 26 B st th • 2605 BrøndbyTlf 3672 0900 • Fax 3670 3335Mail@staps.dk • www.staps.dkThermo-KemiOliefabriksvej 61, 2770 KastrupTlf 7020 1266 • Fax 3254 8266info@thermo-kemi.dkwww.thermo-kemi.dk04 2010 GLAS31

ID-nr.: 12884Magasinpost UMMID-nr.: 46666Få tjekket dine vinduer gratis af din lokale glarmester!Et vinduestjek består af en gennemgang af vinduets tilstand og isoleringsevne.Gennemgangen afsluttes med en rapport med en oplistning af anbefalinger, derforbedrer vinduet generelt fra stilart til malinglag, og fra beslag og tætningslistertil selve ruden.Se hvor meget du kan spare ved at bruge energiberegneren påwww.glasmedgaranti.dk