KRONISK SYGDOM - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

tion, der naturligt påhviler den praktiserendelæge.Med tiltagende kompleksitet af sygdommenbliver der behov for at inddragedet specialiserede niveau ogflere forskellige faggrupper. Samtidigbliver forløbsprogrammerne ogforløbsalgoritmerne tiltagende komplekse,og risikoen for afvigelser fradet ønskede forløb stiger. Der bliverhermed behov for en mere omfattendekoordinering og fastholdelsei forløbet, en case manager er derfornødvendig i kroniker-pyramidensstadium 3. Indholdet i case managerfunktionener velbeskrevet i den internationalelitteratur, og oversættelsetil en dækkende betegnelse på dansker ikke fundet hensigtsmæssig. Casemanager funktionen kan varetages afen sygeplejerske med specialuddannelseeller anden faggruppe og organisatoriskvære forankret i en sygehusafdeling,men en fremtidig placeringi almen praksis eller i det kommunalesundhedsvæsen er også mulig.Værdien af case management ellerforløbskoordinering er belyst i enrække studier, som tyder på, at envelkvalificeret, engageret person, somer ansvarlig for kontakt mellem deinvolverede parter, og som forberederkontrolbesøg ved f.eks. at indkaldepatienten til relevante prøver før konsultationer,er kosteffektivt og tilfredsstillendefor både patient og læge, idetde relevante undersøgelser er klar vedkonsultationen, og formålet meddenne er klart (35). For patientermed diabetes er det således vist, at deresblodsukker lå lavere i gruppen, derblev fulgt af en case manager (sygeplejerske)end i kontrolgruppen, derfik vanlig behandling (36).For KOL er der publiceret et størrerandomiseret multicenter studie afpatienter i ambulant regi, som viserreduktion i indlæggelsesfrekvensmed 39,8 %, (37). Der foreligger enkeltestudier, hvor case managementindledes i forbindelse med indlæggelse,hvor der er effekt på forløbetefter udskrivelsen, først og fremmesti form af bedre kommunikation ogkoordinering. Derimod er der ikkepåvist væsentlige ændringer i genindlæggelsereller det subjektive velbefindende(38).Case management for hjertesvigt eranalyseret i flere studier. Indgangskriterierog end-points er forskelligei disse studier. (39, 40). Overordnettyder studierne på en lille reduktioni dødelighed og reduceret genindlæggelsesfrekvensfor hjertesvigt. I Cochranereview’et anbefales dog flerestudier med tydelige indgangskriterierog end-points, før endelige anbefalingerudarbejdes.Formålet med en case manager erat optimere indsatsen omkring den78 Kronisk Sygdom
kronisk syge patient og at udnytteressourcerne på den mest kosteffektivemåde. I Case manager samarbejdermed patient og evt. familie omkringde(n) kroniske sygdom(me) ogindgår i undervisning i egenomsorg.Desuden skal case manageren, i overensstemmelsemed de givne evidensbaseredevejledninger, understøttekontakten til den praktiserende lægeeller sygehusafdeling med hensyn tilplanlægning af konsultation og evt.blodprøver eller andre undersøgelser,planlægning af udskrivelse og den efterfølgendeindsats.Case manageren må være i besiddelseaf specialviden omkring denpågældende sygdomsgruppe for atkunne koordinere og optimere forløbetmest muligt. Funktionen kanderudover omfatte opgaver som vejlederfor hjemmeplejen angåendemonitorering, f.eks. vejning af patientpå faste dage, brug af medicin,adfærdsmotivering i forbindelse medhåndtering af kroniske sygdomme,stimulering til f.eks. fysisk aktivitetsamt understøttelse af egenbehandlingog selvmonitorering. Case managerenkan være forankret i sygehus,større lægehus eller i det kommunalesundhedsvæsen og vil typisk være ensygeplejerske med specialviden indenfor den pågældende sygdomsgruppe,idet funktionen typisk kun vil udgøreen del af dennes samlede opgaver.6.6 Referencer kapitel 5 og 61. Fahey T, Schroeder K, EbrahimS: Interventions used to improvecontrol of blood pressure in patientswith hypertension. TheCochrane Library 2005.2. Egenomsorg – en litteraturbaseretudredning af begrebet. <strong>Sundhedsstyrelsen</strong>2005.3. Barlow J, Wright C, Sheasby J,Turner A, Hainsworth J: Selfmanagementapproaches forpeople with chronic conditions:a review. Patient Educ Couns2002;48:177.4. Newman S, Mulligan K: Selfmanagementinterventions forchronic illness, Lancet 2004;364:1523-37.5. Lorig K, Sobe DS, Ritter PL,Laurent D, Hobbs M: Effect ofa self-management program onpatients with chronic disease. EffClin Pract. 2001;4:256-62.6. Evaluering af ”Lær at leve medkronisk sygdom” Rapport, <strong>Sundhedsstyrelsen</strong>2005.7. Maindal HT: Type 2 diabetikerei motivationsgrupper. MPH, ÅrhusUniversitet, 2002 udgivelsenr. 58.Kronisk Sygdom 79
Page 1:
KRONISK SYGDOMPatient, sundhedsvæs
Page 4 and 5:
Kronisk sygdom. Patient, sundhedsv
Page 6 and 7:
4 Kronisk Sygdom
Page 8 and 9:
4 Økonomiske incitamenter og kvali
Page 10 and 11:
1 Resume og anbefalingerForløbet a
Page 12 and 13:
omkontrol og et reduceret behov for
Page 14 and 15:
lingen, herunder bivirkninger ogkom
Page 16 and 17:
Dette kan f.eks. omfatte roller og
Page 18 and 19:
liggende struktur findes velegnet,
Page 20 and 21:
HandlingDer opstilles objektive kri
Page 22 and 23:
BegrundelseEn individuelt tilpasset
Page 24 and 25:
tivation for egenomsorg. Det sammeg
Page 26 and 27:
1.4.3 Epidemiologisk monitoreringog
Page 28 and 29:
2 Rapportens udarbejdelseSundhedsst
Page 30 and 31: ■■■■■Ældrechef Thorkild
Page 32 and 33: ■■■■Fuldmægtig Martin Thor
Page 34 and 35: 3.1 Udvikling i sygdomsmønsterDet
Page 36 and 37: farmakologisk og adfærdsregulerend
Page 38 and 39: 3.4 SundhedsstyrelsensopgaveSundhed
Page 40 and 41: CCM kan betegnes som værende holis
Page 42 and 43: 3.5.1.1 Implementering af CCMI litt
Page 44 and 45: på KOL (30) og kan også finde anv
Page 46 and 47: 3.6 Referencer1. www.dgma.dk. Tvær
Page 48 and 49: A new engineering/ healthcarepartne
Page 50 and 51: nerne skal medfinansiere egne borge
Page 52 and 53: erhverv, der dog indeholder en råd
Page 54 and 55: 4.4 Initiativer til forbedringaf in
Page 56 and 57: 4.4.3 British ColumbiaI den Canadis
Page 58 and 59: issues” Int. J. Quality in Health
Page 60 and 61: licensforpligtelse, formidle overs
Page 62 and 63: BegrundelseDer er en betydelig soci
Page 64 and 65: gen på baggrund af de indberettede
Page 66 and 67: 6 Sundhedsvæsen6.1 Anbefaling vedr
Page 68 and 69: onsniveau. Denne varetagerden overo
Page 70 and 71: hedsprofessioner, både fører til
Page 72 and 73: andet sundhedspersonale overvejes.D
Page 74 and 75: En diagnoseregistrering er forudsæ
Page 76 and 77: ter af mindre egenbetaling ellerand
Page 78 and 79: Evalueringen viste, at:■■■For
Page 82 and 83: 8. Young S: Case managementand tele
Page 84 and 85: self-care behaviour in patientswith
Page 86 and 87: 7 Samfund7.1 Anbefalinger13.1.1 Mot
Page 88 and 89: overvejende på borgere med kronisk
Page 90 and 91: centre/aktivitetscentre, lokalrådo
Page 92 and 93: 12. Fremtidens sygepleje i kommuner
Page 94 and 95: kroniske sygdomme. Somgrundlag herf
Page 96 and 97: ■■Kvalitetsudvikling på tværs
Page 98 and 99: Den konkrete indholdsmæssigeog tek
Page 100 and 101: For at understøtte patientens akti
Page 102 and 103: 8.4.1.1.2 Nationale standarder- GEP
Page 104 and 105: Det må derfor sikres, at monitorer
Page 106: 104 Kronisk Sygdom
show all

KRONISK SYGDOM - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?