4.4.3 British ColumbiaI den Canadiske delstat, British Columbiaindførte delstatsregeringen i2003 i lighed med Vejle Amt et supplementtil den gældende ydelseshonoreringfor de alment praktiserendelæger (21, 22). Supplementet omfatteri det canadiske tilfælde et årligtsygdomsrelateret tillæg 12 , som den almentpraktiserende læge kan vælge atmodtage, hvis hun samtidig acceptererat følge de guidelines, som delstatenhar opstillet for behandlingen afden givne sygdom. I udgangspunktetomfattede ordningen kun patientermed diabetes og hjerte-kredsløbssygdomme,men på længere sigt er detintentionen at udvide ordningen tilat omfatte flere kroniske sygdomme(21).Ordningen indeholder et elementaf frivillighed for så vidt angår depraktiserende lægers deltagelse. Deforeløbige erfaringer fra British Columbiahar imidlertid været positive,idet mere end halvdelen af delstatenspraktiserende læger har valgt at tageimod tilbuddet (21).De tre ovennævnte eksempler på initiativervedr. forbedrede finansielleincitaments-strukturer illustrer tointeressante nyskabelser i relation tilden gældende incitaments-strukturi almen praksis i Danmark – nemligpræstationsafhængig honorering(NHS modellen) og diagnose- ellersygdomsrelaterede basisydelser (BritishColumbia og til dels Vejle Amt).Begge former for honorering kantænkes anvendt i forbindelse meden indsat for at fremme kvaliteten ipraksissektorens behandling af patientermed kroniske sygdomme.4.5 Referencer1. Town R., Wholey D.R., KralewskiJ., Dowd B. (2004) ”Assessingthe influence of incentives onphysicians and medical groups”Medical care Ressources Review61(3) pp, 80-123.2. Smith, Adam (1776): ”An Inquiryinto the Nature and Causeof the Wealth of Nations”. London,Strachan & Cadell. 1986.Harmondsworth, Penguin Classics.3. Williamson, Oliver (1985); ”TheEconomic Institutions of Capitalism”,The Free Press.4. Robinson, James C. (2001) ”Theoryand Practice in the Design ofPhysician Payment Incentives”12 Tillægsydelsen var i 2003 på 75 canadiske $, svarende til ca. 370 kr.54 Kronisk Sygdom
The Milbank Quarterly, vol. 79,no. 2.5. Krasnik, Allan (1990): ”Changingremuneration systems: effects onactivity in general practice”, BMJvol. 300, 30 juni – pp. 1698-1701.6. Hillman A.L., Ripley K, Goldfarbn., Neuamah I., Weiner J.& Lusk E.(1998) ”Physician financialincentives and feedback:failure to increase cancerscreeningin Medicaid managed care”American Journal of Public health88(11) pp. 1699-701.7. Hickson GB, Altemeier WA,Perrin JM (1987): ”Physicianreimbursement by salary or feefor-service:effect on physicianpractice behavior in randomizedprospective study”, Pediatrics.Sep. 80(3); pp. 344-350.8. Kouides RW, Bennett NM,Lewis B, Cappuccio JD, BarkerWH, LaForce FM (1998):”Performance-based physicianreimbursement and influenzaimmunization rates in elderly.The Primary-Care Physiciansof Monroe Country” AmericanJournal og Preventive medicin,Feb., 14(2) – pp. 89-95.9. Fairbrother G, Siegel MJ, et al.(2001): ”Impact of financial incentiveson documented immunizationrates in the inner city:results of a randomized controlledtrial” Ambul Pediatr. Jul-Aug;1(4) – pp. 206 – 212.10. Roski J., Jeddeloh R, An L. et al.(2003) ”The impact of financialincentives and patient registryon preventive care: increasingprovider adherence to evidencebasedsmoking cessation practiceguielines” Preventive Medicine.Marts; 36(3) – pp. 291-299.11. Conrad D.A., Maynard C.,Cheadle A., et al. (1998) ”Primarycare Physician CompensationMethods in Medical Groups”Journal of the American MedicalAssociation, 279(11) pp. 853-8.12. Kralewski J.E., Rich E.C., FeldmanR., et al. (2000) ”The Effectsog Medical Group Practiceand Physician Payment Methodson the Costs of Care” HealthServices Research vol. 35(3) pp.591-614.13. Chaix-Couturier C., Durand-Zaleski I., Jolly D. & DurieuxP. (2000) ”Effects of financialincentives on medical practice:results from systematic review ofth eliteture and methodologicalKronisk Sygdom 55
- Page 1:
KRONISK SYGDOMPatient, sundhedsvæs
- Page 4 and 5:
Kronisk sygdom. Patient, sundhedsv
- Page 6 and 7: 4 Kronisk Sygdom
- Page 8 and 9: 4 Økonomiske incitamenter og kvali
- Page 10 and 11: 1 Resume og anbefalingerForløbet a
- Page 12 and 13: omkontrol og et reduceret behov for
- Page 14 and 15: lingen, herunder bivirkninger ogkom
- Page 16 and 17: Dette kan f.eks. omfatte roller og
- Page 18 and 19: liggende struktur findes velegnet,
- Page 20 and 21: HandlingDer opstilles objektive kri
- Page 22 and 23: BegrundelseEn individuelt tilpasset
- Page 24 and 25: tivation for egenomsorg. Det sammeg
- Page 26 and 27: 1.4.3 Epidemiologisk monitoreringog
- Page 28 and 29: 2 Rapportens udarbejdelseSundhedsst
- Page 30 and 31: ■■■■■Ældrechef Thorkild
- Page 32 and 33: ■■■■Fuldmægtig Martin Thor
- Page 34 and 35: 3.1 Udvikling i sygdomsmønsterDet
- Page 36 and 37: farmakologisk og adfærdsregulerend
- Page 38 and 39: 3.4 SundhedsstyrelsensopgaveSundhed
- Page 40 and 41: CCM kan betegnes som værende holis
- Page 42 and 43: 3.5.1.1 Implementering af CCMI litt
- Page 44 and 45: på KOL (30) og kan også finde anv
- Page 46 and 47: 3.6 Referencer1. www.dgma.dk. Tvær
- Page 48 and 49: A new engineering/ healthcarepartne
- Page 50 and 51: nerne skal medfinansiere egne borge
- Page 52 and 53: erhverv, der dog indeholder en råd
- Page 54 and 55: 4.4 Initiativer til forbedringaf in
- Page 58 and 59: issues” Int. J. Quality in Health
- Page 60 and 61: licensforpligtelse, formidle overs
- Page 62 and 63: BegrundelseDer er en betydelig soci
- Page 64 and 65: gen på baggrund af de indberettede
- Page 66 and 67: 6 Sundhedsvæsen6.1 Anbefaling vedr
- Page 68 and 69: onsniveau. Denne varetagerden overo
- Page 70 and 71: hedsprofessioner, både fører til
- Page 72 and 73: andet sundhedspersonale overvejes.D
- Page 74 and 75: En diagnoseregistrering er forudsæ
- Page 76 and 77: ter af mindre egenbetaling ellerand
- Page 78 and 79: Evalueringen viste, at:■■■For
- Page 80 and 81: tion, der naturligt påhviler den p
- Page 82 and 83: 8. Young S: Case managementand tele
- Page 84 and 85: self-care behaviour in patientswith
- Page 86 and 87: 7 Samfund7.1 Anbefalinger13.1.1 Mot
- Page 88 and 89: overvejende på borgere med kronisk
- Page 90 and 91: centre/aktivitetscentre, lokalrådo
- Page 92 and 93: 12. Fremtidens sygepleje i kommuner
- Page 94 and 95: kroniske sygdomme. Somgrundlag herf
- Page 96 and 97: ■■Kvalitetsudvikling på tværs
- Page 98 and 99: Den konkrete indholdsmæssigeog tek
- Page 100 and 101: For at understøtte patientens akti
- Page 102 and 103: 8.4.1.1.2 Nationale standarder- GEP
- Page 104 and 105: Det må derfor sikres, at monitorer
- Page 106:
104 Kronisk Sygdom