KRONISK SYGDOM - Sundhedsstyrelsen

tivation for egenomsorg. Det sammegælder for den sociale sektor, patientorganisationer,uddannelsesorganisationer,fritidsorganisationer og andreoffentlige og private organisationer.1.3.2 PartnerskaberMuligheden for at dannepartnerskaber til gavn forpatienter med kroniskesygdomme bør udnyttes.Patientforeninger, oplysningsforbundog idrætsorganisationerbør inddrages i etaktivt samarbejde.BegrundelseEt aktivt samspil mellem sundhedsvæsen,oplysningsforbund, uddannelsesorganisationer,patientforeningerog andre offentlige og frivilligeorganisationer kan føre til en forstærketog synlig indsats for patientermed kronisk sygdom.HandlingMed udgangspunkt i det kommunalesundhedsvæsen bør alle hensigtsmæssigesamarbejdspartnere i lokalområdetidentificeres og aktivt inddrages ien netværksdannelse, som koordinererog tilrettelægger indsatsen for borgeremed kronisk sygdom. Patientuddannelsesprogrammer,fysisk aktivitetog ernæring kan være fokusområder1.3.3 En aktiv politikDe sundhedsmæssige konsekvenseraf alle lokalpolitiskebeslutninger bør vurderessystematisk, og beslutningerinden for sundhedsområdetbør sigte på at understøtteborgernes muligheder for enhensigtsmæssig sundhedsadfærd.BegrundelseEn lang række politiske beslutningerindebærer sundhedsmæssige konsekvenser.Det kan være for eksempelinden for miljø-, trafik- eller undervisningsområdet.Inden for det sundhedspolitiskeområde er det muligt attilrettelægge en politik, der fokusererpå forebyggelse, rehabilitering oggenoptræning på en sådan måde, atborgernes motivation til egenomsorgunderstøttes. For borgere, som pågrund af personlige, sociale eller etniskeforhold er særlig udsatte, bør dertilrettelægges en målrettet indsats.HandlingPolitiske beslutninger bør konsekventvurderes for sundhedsmæssige konsekvenser.Sundhedspolitiske beslutningerbør sigte på at styrke borgernesmotivation og muligheder for aktivegenomsorg og sikre, at hensigtsmæssigestrukturer og ressourcer er tilvejebragt22 Kronisk Sygdom