1. Indledning - historiedidaktik.dk

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-091. IndledningOmkring 13 millioner døde eller blev meldt savnet i den 1. verdenskrig på de fire år den varede,og over tre gange så mange blev enten såret eller meldt savnet efterfølgende. Det blev dengangen hel verden der kom i krig, så mange lande deltog på den ene eller den anden måde i krigen.Fra sidst i juli til midten af august 1914 erklærede flere lande i Europa hinanden krig. Der varrigtig mange frivillige, langt flere end forventet, som meldte sig til militærtjeneste i starten af 1.Verdenskrig. De ville kæmpe for deres lands bedste. I begyndelsen lignede 1. verdenskrig, dekrige man havde set tidligere, hvor fronten hele tiden var i bevægelse. Rimelig hurtigt forandrededet sig dog til en ny slags krig, man ikke havde set så tit før. Det blev til en skyttegravskrig.Fronten kom til at stå stille og det endte med fire år i skyttegravene, hvor soldaterne i hærene låoverfor hinanden og prøvede at bryde ind til fjenden.Jeg vil fokusere på, hvordan folket så 1. verdenskrig og soldaternes oplevelse af krigen, hvilketanker og følelser, der gik igennem soldaterne i skyttegravene. Derfor har jeg fået stillet følgendeopgaveformulering:Soldaterliv under 1. verdenskrigI denne større skriftlige opgave i historie skal jeg give en:Kort redegørelse for holdninger til krig i Europa i perioden op til 1. verdenskrig samt forstemningen i Europa ved krigens udbrud Analyse af selvvalgte soldaterberetninger med henblik på at indkredse livet ved fronten –fx forholdet til soldaterkammerater, befalingsmænd og livet med afsavn under krigensgruDiskussion af, hvad der karakteriserede 1. verdenskrig og gør denne krig til noget specielt1

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-092. Redegørelse af stemningen i EuropaHoldninger til KrigenHoldningen til krig i lige op til begyndelsen af 1. verdenskrig beskrives af den engelskepremierminister Herbert Asquith, som skræmmende stimulerende men også hektisk. En gruppeaf mennesker samledes på gaderne dagene efter erklæringen af den helt nyudbrudte krig mellemTyskland og Rusland. De ønskede at finde ud af Englands deltagelse i krigen, på den ene elleranden måde. Premierministeren føler dog, at der er lidt for stor begejstring hos folket. Hansyntes, at de tog lidt for letsindig på selve forståelsen ved krig. Dog havde nogle af de engelskeforfattere, et årti tidligere, haft sine forestillinger om krig i nærmeste fremtid. De så for sig, atEngland ville tabe krige og miste sin styrke. Det viste også en del nervøsitet overfor kommendekrige i den engelske befolkning. 1England, som helhed af en stormagt, gjorde deres bedste for at undgå krigen. De havde for megetat miste. Uanset om England valgte at deltage eller ej, kom de til at lide under krigen. For at havenoget at sige under krigen, var de næsten presset til en deltagelse. Ellers kunne de miste deresære og interesser i Belgiens uafhængighed og neutralitet, kampen om kolonier og magten påhavet og det ønskede de bestemt ikke. 2I Frankrig virkede de lidt mere parate på 1. Verdenskrig. De fokuserede på Tyskland somfjenden. De havde noget de skulle have gjort op med Tyskland. Frankrig ønskede revanche fortidligere nederlag og ville tilbageerobre det tabte fra den seneste krig. Hævn var altafgørende forFrankrig på daværende tidspunkt. Da Østrig erklærede Serbien krig, var Frankrig nærmestallerede indblandet på grund af deres militæraftale med Rusland og Ruslands militæraftale medSerbien. Flere franskmænd fra tiden før, var præget af forestillingen om romantisk krig og ikkeden moderne mere grimme krig. Folk var mere vant til sæsonkrige og havde aldrig troet dennekrig, ville vare så længe, som den gjorde. Man var stolt som kommende fransk soldat i kampenmod Tyskland. Militæret både i Rusland og Frankrig viste styrke og duelighed, og det gav1 Jensen, s. 8 og Klos, s. 232 Jensen, s. 14-162

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-09selvfølgelig lidt mere gejst, at begge parter havde noget de skulle bevise, da de havde tabt deresseneste krige. 3Tyskland var klar på krigen. De havde planlagt og ventet længe på den kommende krig. Indenalle krigserklæringerne havde der dog været nogle eksempler på fredsdemonstrationer iTyskland, men i takt med krigens udbrud forsvandt forsigtigheden, og ”ivrigheden” tog langsomtover. Selv de unge, der måske oprindeligt ikke gik ind for krig, fik en sær og anderledes følelseinden i. I takt med de så, hele nationen ændre sig, og alle opførte sig, som om de var i familie,opstod der en mere positiv tankegang hos dem omkring krig. Det grundes det fællesskabtyskerne fik sammen. 4Stemningen blandt befolkningen ved krigens udbrudEn ung tysk gymnasieelev ved navn Carl Zuckmayer, som aldrig havde set sig selv deltage aktivti en krig, fortæller om, hvordan hans følelse til krig indvendigt forandredes i takt med demilitære forberedelser. Han fornemmede en stolthed og munterhed over den kommendekrigserklæring. Han blev ét med fællesskabet og følte det var hans skæbne overfor nationen. Hanvar ikke den eneste med den følelse, alle drengene fra hans klasse, havde det på samme måde.De ville alle melde sig til tjeneste. Ingen følte sig presset til det, det kom helt naturligt for dem.Nærmest over en nat havde hele deres opfattelse om og holdning til krig, ændret sig radikalt. Dehelt unge skulle nu være med til at lægge blod til deres nations overlevelse. De var ikke bange,men ligeså begejstrede som resten af Tyskland. De blev ramt af stemningen i den tyskebefolkning, uden at have en fornemmelse for, hvad de gik ind til. Krigen stillede skarpt påmodsætningen mellem liv og død, kærlighed og had, glæde og sorg og det skabte en følelse afsamvær og fællesskab. 5En engelsk digters følelser bliver beskrevet ved krigsudbruddet, som forvirrede. Manden hedRupert Brooke og var 27 år gammel. Han havde et brændende ønske om at blive gift og startefamilie, men det ændrede sig, da krigen kom. Han skulle igennem nogle erkendelsesprocesser,før han kunne se sig selv i noget så kynisk som i en krig. Han var trods alt digter og hans styrke3 Klos, s. 24 og 294 Jensen, s. 24-265 Zuckmayer, og Jensen, s. 24-263

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-09havde altid ligget i de følelsesmæssige formuleringer. Da han lige havde fået at vide, at krigenvar i gang, blev han meget deprimeret og senere forvirret og ubeslutsom. Han kunne ikkeforholde sig til, den måde hans tankegang ændredes. Der opstod en kærlighed for hans landEngland, som han ikke vidste han besad. Han var klar over, at når kampene begyndte, var hannødt til at deltage. På den ene eller den anden måde. Det ville blive et helvede uanset om han varmed eller ej og han besluttede, at hans land behøvede ham i den krig. Det gjorde ham glad indeniat kunne tjene sit land. Der var pludselig mål og mening med tilværelse og det der skræmte hammest var, at noget så grusomt som krig kunne gøre ham glad indeni. 6 England havde ikkeforventet så stor krigsbegejstring blandt befolkningen. Den militære ledelse og hæren kunne sletikke følge med den store tilstrømning af frivillige. 7De enkelte i henholdsvis Tysklands og Englands befolkning, havde vidt forskellige årsager til atgå i krig. I Tyskland handlede det for befolkningen og soldaterne meget om den nationalefølelse. De blev en del af noget helt unikt, i dét de valgte at melde sig til tjeneste. Det blev etmassesymbol for noget specielt og gjorde krigen til noget mere positivt, fordi de fik så stærkt etfællesskab. Hvorimod man i England ikke ville få den store udløsning af at lægge sig selv til sidefor fællesskabet. Der var det mere den enkelte, der gjorde op med sig, om de følte for det eller ej.Man kan næsten sige, at det var gentleman-genet, der gik ind og påvirkede den enkeltesbeslutning om de burde eller ikke burde være en del af krigen. Selv dem der normalt ikke føltede var den store gentleman, kunne overraskende få følelsen og blive påvirket af de idealer,hvilket var afgørende for deres beslutning om krigsdeltagelse. 83. Livet ved frontenDagligdagen for soldaterneSoldaterne var ikke uafbrudt i kamp mod fjenden. Dagligdagen var faktisk mere præget af enmasse ventetid. Nogle sagde sågar at soldaterne var blevet til en flok ventemaskiner. De ventede6 Brooke, og Jensen, s. 29-317 Klos, s. 928 Jensen, s. 31-344

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-09på alting. De ventede på maden, posten, afløsningen, orloven, arbejdet og selv angrebene. Madenvar som sådan ikke værd at vente på. Den var som regel ikke specielt god. Hvis der blev serveretalkohol til soldaterne, var det ofte et signal om, at generalerne forberedte dem på et angreb. Detblev brugt til at dulme frygten og nervøsiteten op til angrebet. Alkohol var i det hele taget med tilat gøre dagligdagen lidt bedre og sammen med tobakken, hjalp det med at berolige nerver ogdæmpe sulten. 9Det var en meget ensformig hverdag, som kun blev afbrudt af de morderiske ekstremer, som atvære i direkte krig mod fjenden. Generalerne var godt klar over soldaternes kedsomhed, og at deskulle holdes i gang, for ikke at blive helt dovne. Der blev arrangeret gudstjenester,teaterforestillinger, undervisning, skyttegravsaviser, med mere, for at underholde soldaterne. Detvar nyttigt for dem, men det der virkelig fyldte noget i soldaterne, var at holde kontakten medhjemmet. Posten var vigtig, selvom deres breve og postkort blev kontrolleret af censuren, for atsikre sig det ikke indeholdt militære oplysninger. Det var hårdt for familierne, da soldaternemeget sjældent kunne få orlov. Savnet til hjemmet, og fra hjemmet til den udsendte var ulideligt.Derfor var brevene yderst vigtige, for det var soldaternes eneste mulighed, for at høre om nogetandet end skud og drama, og familiens eneste mulighed for at høre, om deres kære stadig var ilive. 10Soldaterne ved fronten sagde også farvel til al hygiejne og renhed, i det de meldte sig i hæren.De blev plaget af lus, lopper og rotter, og de smittede soldaterne med frygtelige sygdomme,såsom skyttegravsfeber og skyttegravsfødder. Dette kunne gøre dem ude af stand til at kæmpe iop til 12 uger. Forholdene var uudholdelige, skyttegravene var små og stank og de fleste soldatertvivlede på, om de havde truffet den rigtige beslutning, da de meldte sig til tjeneste i førsteomgang. 11Analyse af beretningen Angrebet af R.H. Tawney9 Klos, s. 97-9810 Klos, s. 97-9811 Klos, s. 97-985

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-09Jeg har valgt en soldaterberetning af den engelske sergent R.H. Tawney, for at vise en situation,hvor soldaterne kæmpede i skyttegravene. Teksten hedder Angrebet. 12 Tawney var med iangrebet ved frontens sydlige del under krigen, stykket mellem Fricourt og Mametz. Det var her,ham og hans bataljon skulle forsøge sig over ingenmandsland og frem til den første tyske linje,efter lang tids venten.Teksten viser bl.a., hvordan soldaternes ”jeg” kom i første række. De reddede først sig selv,dernæst kunne de overveje, om de havde ressourcer til at redde andre. I begyndelse af dennetekst gives et indblik i, hvordan sergenten måtte gøre det rædsomme og vælge den sårede fra,fordi de ikke havde plads i skyttegraven.Der var i det hele taget ikke mulighed for ret meget hensynstagen i skyttegravene. De skulle efterbedste evne holde tidsplanen. Selv hvis deres mænd blev såret, skulle de holde angrebet, for vedforsinkelser havde tyskerne mulighed for at genindtage deres ellers tabte skyttegrave. Det var enordre. To soldater blev ramt og såret lige inden de skulle mod næste mål. Sergenten var barelettet over, der ikke var noget de kunne gøre for dem, så de kunne fortsætte forløbet udenyderligere forsinkelser. Der var ingen tid til behandling eller omsorg, det var videre mod detnæste.Det næste blev så uheldigvis et område med maskingeværild. Alle mand kastede sig på en ogsamme tid, nogle blev ramt, andre søgte dækning i de nærmeste huller i jorden, bag træer oglignende. Tawney nåede aldrig at få et overblik over mængden af faldne mand. Han skulle bareskyde tyskere i sekunderne oven på den voldsomme overraskelse. Som han selv beskriver det,monsteret kom frem i ham, og han skulle bare nyde at ødelægge. Jeg ved ikke, hvor mange andreend soldater, der kan ”acceptere” at slå andre ihjel på den måde. De blev nødt til at acceptere atslå andre ihjel, for det var det man skulle som soldat i skyttegravene. Det var en stor del af dereshverdag at bekæmpe deres fjerner. Krigen var kynisk på den måde. Tawney fik ram på alletyskerne foran ham, undtagen en. Det gjorde ham forvirret og vred. De følelser, ville andremåske allerede have haft, da en stor del af hans enhed blev skudt. Men på grund af den barskehverdag, soldaterne i skyttegravene levede, var det næsten værre for ham at ramme ved siden af,end at miste en kammerat. Man kan sige, han var næsten mere vant til at mistesoldaterkammerater end ikke at ramme tyskere.12 Jensen, s. 46-49, vedlagt bilag 16

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-09Omkring Tawney lå der sårede eller døde kammerater. Han prøvede at samle ”dem der var nogetværd” – dem der kunne bruges til at fortsætte angrebet. Det var det eneste, der blev tænkt på, atfortsætte angrebet. De listede rundt og ledte efter flere overlevende. Kun for at samle deoverlevede tropper, så de kunne fortsætte. Der var ikke tid til at sørge over nogle faldne mænd ide sekunder, de fortrak ikke en mine, sergenten ville hurtigt videre, nu hvor de var nået så langtsom de var. Tawney fortæller selv: ”Det værste af det hele var forvirringen; det var ikke til atvide, hvor mange af os der var i live, og hvor de befandt sig.” 13 Der er simpelthen ikke overskudtil at sørge over de soldater, der er blevet ramt. Hvis de skulle blive grædefærdige, hver gang demistede nogle de kendte, ville de ikke kunne lave andet. Nu var Tawney trods alt også sergent ogskulle have det mere overblik end de andre, men det kan ikke have været let. For nogen af dem.Soldaterne skulle helst ikke tænke eller føle, men bare gøre deres arbejde og det vil sige kæmpeden krig, der nu var i gang. Det galt også sergent Tawney, han måtte holde hovedet koldt. Detmå have taget sin tid at blive så hård. Jeg kan ikke forestille mig andet end, hvis man overlevedeen krig som denne, måtte man have fået nogle store ar på sjælden, hvis man ikke var kompletødelagt indeni. For soldaterne har det været et spørgsmål om overlevelse, når de har beskudtfjenden i stedet for at hjælpe en såret kammerat. Overlevelse var også grunden til, at soldaterneikke kunne tage disse voldsomme hændelser mere nært i selve situationen, de var nødt til atkæmpe videre.Beskrivelsen af Tawneys følelser i AngrebetDer er kun få direkte eksempler i soldaterberetningen, der viser sergent Tawneys følelser, oghvor det gør ondt på ham. Et af stederne er i starten, hvor der ikke er plads i deres skyttegrav tilen voldsomt såret fra et andet kompagni, og Tawney må lade ham ligge og dø, lige udenforskyttegraven. Det beskriver han som en direkte rædsom følelse, og for at glemme ham, måtte hanarbejde ekstra hårdt med noget andet, for at få tankerne og måske også sin samvittighed lidt påplads.Selv om der er flere detaljerede beskrivelser i teksten af hårde situationer, hvor andre måske varblevet mere påvirket, er det først senere hen i teksten, hvor sergenten beskriver en reaktion efter13 Bilag 1, citat s. 48h l. 127

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-09en voldsom hændelse. Han kom til at få skyldfølelse. Tawney videregav en af hans mænd ordreom at finde ud af, hvor mange andre enheder i nærheden der var, fordi han selv havde glemt det,da han var ude at skabe et overblik. Han skulle skabe kontakt til dem han kunne. ”Som en modigfyr forlod han øjeblikkelig sit granathuls relative tryghed; men jeg havde næppe drejet hovedetfør en anden sagde: »Han er ramt.‹‹ Det gjorde mig rigtig ondt. Det var, som om jeg havde dømtham til døden.” 14 Tawney følte tydeligvis, at det skulle have været ham selv, der var ramt ogdød, i stedet for manden. Sergenten videregav en ordre, som han egentlig selv havde glemt atudføre. Grundet hans fejl og glemsomhed tidligere, havde de nu mistet en mand, som hanskriver, det var som havde han dømt ham til døden. Den følelse gik han rundt med, og skulleigen kæmpe slagets gang.Den sidste gang Tawney viste lidt andet end sit hårde jeg i sin beretning, var til sidst, hvor hanselv blev såret. I dét han falder, beskrives den smerte han følte. Han troede han skulle dø. Lidtefter kravlede der to mænd fra hans deling forbi ham. De så ham, men hjalp ham ikke. Nu føltehan pludselig selv, hvordan det er at blive efterladt såret, uden selv at kunne gøre noget. Hanfølte, hvor onde de to mænd havde været, at lade ham ligge der. Den værste følelse var at væreafskåret fra andre mennesker, når man selv var såret. Det var skrækkeligt for ham, selv at opdagedet, som han havde gjort ved så mange andre. Han var nu selv i samme situation. Han havde nokaltid vidst det ikke var ret sjovt at ligge der uden at få hjælp, men nu prøvede han det fysisk ogfølelsesmæssigt på egen krop. Det var umenneskeligt. Både at være den, der gik forbi en lidende,men også at være den lidende.SoldaterkammeraterSelvom soldaterne i kampens hede var nødt til at tænke på sig selv, havde de alligevel enfællesskabsfølelse sammen. I skyttegravene formåede soldaterne at opbygge et særligtkammeratskab, da de havde mange ting til fælles med det arbejde de havde, og en masse spildtid.De kom tæt på hinanden i sådan en skyttegrav, men som vi kan fornemme i Tawneys beretning,kunne det være svært at opretholde varige venskaber med de høje tabstal. Men de havdehinanden og havde været vidne til de samme ekstreme forfærdede ting, og det gav dem nok ettættere forhold end, hvad almindelige mennesker har. Der var heller ikke plads til den samme14 Bilag 1, citat s. 48h l. 34-388

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-09soldaterdisciplin ved soldaterne og sergenterne i skyttegravene, som der var længere væk frafronten. Det var nærmere meningsløst at stå ret eller gøre honnør midt i kampens hede, nårkuglerne fløj om ørene på dem. Det var noget specielt frontsoldaterne havde sammen, for det varbestemt meget ilde set længere væk fra fronten. De havde en helt anden respekt for deresøverste. 154. Karakteristik af 1. verdenskrigLandene og deres allieredeDer var så mange lande involveret i krigen fra 1914-18, at den ikke kunne blive kaldt andet enden verdenskrig. Man var ikke vant til, at så mange lande deltog i samme krig. Det forrigeårhundrede havde ikke været plaget afnogen større krige. I sommeren 1914erklærede Østrig Serbien krig. Ruslandstøttede Serbien og Tyskland Østrig.Hermed var en større krig allerede godtpå vej, og der blev efterfølgendeerklæret krig på kryds og tværs iEuropa. De delte sig i to store parter,grundet alliancer fra tidligere. Delande, der deltog aktivt i krigen ogalliance fordelingen mellem dem, kanses på figur 1. De lande, der ermarkeret med sort, var centralmagterneFigur 1 Alliancefordel ved krigens udbrud 1914http://www.unique-century.dk/Europakort1914.jpgog deres allierede. Deres modstander var de lande, der er markeret med striber på figur 1, kendtsom ententen og deres allierede. Resten ønskede neutralitet og fred under krigen og markeres15 Klos, s. 97 og analyse af Angrebet9

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-09derfor med hvidt. Flere lande, selv udenfor Europa, tilsluttede sig senere hen de storebegivenheder eller spektakler, der foregik i Europa. 16TabenePå de fire år krigen varede, kostede det omkring 13 millioner soldater livet. De blev enten meldtdøde eller savnede. Derudover havde mange soldater fået varige men fysisk ved svære handikap,men også psykiske men, som de selv måtte klare sig ud af. Det var ikke normalt at krige varedeså længe, og derfor heller ikke at tabstallene og konsekvenserne efter en krig var så enorme. Islutningen af krigen og lidt tid efterfølgende blev Europa ramt af sult og sygdom. Det resulteredei, at der døde op mod 50 millioner, som følge af verdenskrigen. Alle de faldne, der ikke kom fraEuropa, kunne ikke transporteres til deres hjemland, og man lavede derfor i Frankrig storesoldaterkirkegårde. Selvom det var ententen, der sejrede krigen, mente man faktisk, at de havdemistet langt flere mænd end centralmagterne. Men da tallene kun er skyndet, ved man intet heltpræcist. 17SkyttegravskrigenDen 1. verdenskrig blev senere hen kendt, som en skyttegravskrig. I begyndelsen udvikledekrigen sig på samme måde, som tidligere krige havde gjort. En krig der bevægede sig hurtigt påalle kanter. Den tyske hær prøvede at komme hurtigt frem for at tage Paris, men der gik hul påfronten og dermed havde englænderne og franskmændene en chance. Tyskerne blev nødt til attrække sig et stykke tilbage, så de lige kunne få et pust. Da begge parter havde stået der, udenhverken at komme frem eller tilbage, gravede de sig ned, hvor de stod. Fronten frøs simpelthenfast, kan man sige. Derved kom der skyttegrave til syne i landskabet og 1. verdenskrig blev til enskyttegravskrig. 18Mange af de indkaldte eller frivillige soldater gik i starten med en følelse af nervøsitet, men ogsåen forestilling om, at det ville blive en ”national-romantisk krig”. En krig, der lignede en de16 Klos, s. 30-3117 Klos, s. 15818 Jensen, s. 4110

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-09gamle af slagsen, hvor det var mere ædelt at deltage i. Men forskellen var, at der på dettidspunkt, lige var begyndt at komme nye flere moderne metoder i brug. Der var simpelthen ikkeplads til tanken om den stolte rytter i skyttegravene under verdenskrigen. Krigen skilte sig ud frade ældre krige, folk kendte. Den var blevet moderne, og hvis man ville have en chance, måtteman skifte hesten ud med motorkøretøjer og kampvogne. Det gamle gevær kunne til dels,erstattes af de større og farligere maskingevær og de knusende kanoner. Under krigen gikudviklingen stærkt af nyere og moderne våben. Maskingeværer, kampvogne og flyvemaskinerblev for alvor udviklet som stærke våben under krigen, for at være sin modstander overlegen. Frakun at afprøve om de nye våben og metoder var en god idé, endte det med 3000 nyerekampvogne på fransk-engelsk side hen mod slutningen af krigen. Med alt det nye udstyr blevverdenskrigen til noget, som ingen havde set før, eller turde forestille sig. 19Samfundet før og efterDen 1. verdenskrig havde et skær af verdens undergang. Ingen kunne se en ende på krigens gruog ingen forventede eller så den komme i det omfang den gjorde. Folk havde, levet i et relativtfredeligt borgerligt 19. århundrede indtil krigen kom. De større materielle fremskridt der varsket, var industrialiseringen og demokratiseringen. Samfundet var påvirket af et ellers kristentorienteret samfund, der gav hele det 19. århundrede en vis fortrøstning om, at der sad en mand ihimmel og forsikrede dem om fred og idyl. Med verdenskrigen blev den illusion ødelagt ogkrigen indledte til et meget anderledes og kaotisk 20. århundrede. Der blev en helt anden tilgangtil religion og tro. Det blev mere et individuelt spørgsmål, da nogle slet ikke kunne forstå at Gudkunne tillade krigen, og andre bare var taknemmelige for at deres kære var vendt sikkert hjem frakrigen. 20”Hvad der skete mellem 1914 og 1918 var en voldsom revolution, i hvilkenhele den sociale struktur blev revet op med rode, rystet, og sat ned igen –men nu pegende i en helt anden retning. Den mentale – jeg tøver med atbruge ordet åndelige – rystelse, den forandrede holdning til social status,tro, menneskelige værdier, kald det hvad De vil, fortsatte gennem endnu eneuropæisk krig og gennem det stadig mere ubehagelige kvarte århundrede19 Klos, s. 103-10520 Jensen, s.6-711

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-09siden 1945 – men det var i 1914 det begyndte og blev formet hinsides alredning.” (Chapman, 57) 21Guy Chapman var historiker og var med i krigen som ung. I dette citat udtrykker han, hvor storen forandring krigen udgjorde fra før krigen til dens afslutning. Der var nye betingelser forindividet efter krigen og det gjorde, at generationerne kom længere fra hinanden, og havde detpludselig mere anderledes med hinanden. Der blev ændret magtbalance mellem kønnene, manblev mere individualistisk, og med tiden førte det til en ny mere løs moral blandtbefolkningerne. 22Det var svært for folket at vænne sig til freden. Freden blev næsten til kaos, for det var så sværtat komme tilbage til et normalt liv igen. Der kom igen frit løb om modsatte tendenser ogegoistiske særinteresser, som der netop er plads til i et fredeligt samfundsliv. Under krigen havdebefolkningen været underkastet under statens og hærens orden. Det gav et skrift i identitet hosden enkelte og det gav også store samfundsforandringer i tro, moral, samt usikkerhed hos demennesker der gennemlever dem. 2321 Jensen, s. 7 (citat Chapman)22 Jensen, s. 7623 Jensen, s. 5912

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-095. Konklusion:England, som stormagt, gjorde deres bedste for at undgå krigen. De havde simpelthen for megetat miste. Tyskland derimod var mere forberedt på krigen og havde nærmest ”ventet” på enanledning til at starte en krig. De havde bare ikke regnet med, at det blev en hel verden der kom ikrig. Frankrig som nation ønskede revanche for tidligere nederlag mod Tyskland. Folket i deforskellige lande var ikke så trygge ved ideen om krig, men de blev fanget af stemningen. En nynational fællesfølelse, de ikke havde haft før. Unge mænd blev draget til at melde sig til tjeneste,fordi der opstod en god følelse af nationalitet og sammenhold. Da de unge mænd blev tilsoldater, oplevede de, hvordan krigens gang udviklede sig, hvor forfærdelig hårdt det var at væreen del af en verdenskrig.Den 1. verdenskrig blev den første krig, hvor så mange lande deltog på kryds og tværs. Krigenkendes som en skyttegravskrig, da soldaterne brugte 4 år med at ligge på hold i skyttegravene.Deres hverdag som skyttegravssoldat, bestod enten af evig ventetid eller dødelig angreb.Soldaterne var vidne til enormt mange faldne mænd i krigen. De oplevede kammerater der blevsåret eller mistede livet gang på gang. De var tvunget til at fortsætte deres kamp, for nogle gangeat redde deres eget liv, andre gange for at færdiggøre og vinde deres angreb. En sergent beskrev,hvor frygteligt det var, da han mistede en soldat, der hjalp ham med at gøre hans arbejde. Denrædsomme skyldfølelse han følte, overfor at den mands liv var blevet taget. Med sådanne stærkefølelsesmæssige fælles oplevelser kunne soldaterne i skyttegravene ikke få andet, end et rigtiggodt og nært forhold til hinanden. De stod ellers tit meget alene i kamp med deres følelser ogreaktioner, men havde hinanden som støtte, og brugte hinanden som hjælp til at takle detallerværste. Der var dog ikke mulighed for de længere varige venskaber, grundet dereskammerater let kunne være et offer for det næste angreb.Det var en hård krig og bar mange forfærdede omkostninger. Rigtig mange mennesker kom til atlide under den. Alle kendte på den ene eller anden måde, en der deltog aktivt i krigen. Hvis13

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-09denne ene ikke var såret eller død, kom soldaten, om ikke andet, hjem med voldsommetraumatiske oplevelser og havde svært ved at tilpasse sig et normalt fredeligt civilt liv.Litteraturliste:Bøger:Jensen, HenrikDen sønderrevne baldakin, første verdenskrig som optakt til ofrets århundrede1. Udgave, 1. OplagGyldendal Boghandel 2003Klos, MichaelDen 1. verdenskrig, Europas historie 1870-19301. Udgave, 1. OplagSystime 2004Website: http://www.unique-century.dk/Europakort1914.jpg , besøgt d. 15-12-09Bilag 1:Tawney, R.H.The Attack (Angrebet), soldaterberetningen er fundet I Henrik Jensens bog14

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-09AbstractThis study tests is about World War One, focusing on the soldiers’ life. 13 million peopledie or were missing after the war. World War One became a modern war and is by manyknown as a trench warfare. Before 1914 the people do not know about a war with a front,which is not moving. It is a new way to waging war on. The soldiers, who work in thetrenches, do not have it easy. They have to be in the trenches for all the four years that thewar carries. They are isolated from the rest of the world, and have only contact with theirfamilies through letters. It is hard to watch your mates get shot. There is nothing to do in awar like this; they must keep on going, continue the attack. The study investigates in booksto have the knowledge to write the assignment. A lot of soldiers and even more ordinarypeople suffer during the war.15