Kuglefibler

Fra medlemmerne i Tellus * Naturligvis medlem af Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer
*
God jul
Må vi fra bestyrelsen bringe vores
varmest julehilsener, til dig kære
medlem og til din familie.
Det er længe siden vi har haft
vores lille blad på gaden, men vi
syntes ikke, at vi skulle gå glip af
vores tradition, hvis vi kan kalde
den efter tre år, vores lille jule
konkurrence. Også denne gang
har vi modtaget flere spændende
præmier fra en række sponsorer.
Vi siger tak til alle, uden deres
Lokale klubmøder
Et gammelt initiativ er blevet relanceret
i Tellus. Vi er begyndt at afholde lokale
klubaftener og det første forsøg, som
Rasmus stod for i Trekantsområdet faldt
bare med bravour.
På besøg i folketinget
støtte til amatørarkæologien og
ikke mindst til foreningen, var vi
aldrig kommet så langt.
Må jeg også her benytte
lejlligheden til, at ønske alle lodsejere,
samarbejdende foreninger
og gode læsere en glædelig
jul.
Vi fra bestyrelsen glæder os sammen
med dig til det nye år, hvor
vi fortsat vil nyde at være med til
Hvem siger nej tak, når vi bliver inviteret
til at besøge en folketingspolitikker. Læs
mere om besøget, sidst i bladet.
Artikler i denne udgivelse
Jakob Øhlenschlæger
Kuglefibler
Kenny Thygesen
Bifrost på Guldhøj
Mogens Bo Henriksen
Det skrev Arkæologen
December 2010
at udvikle vores forening og ikke
mindst vores samrabejde med de
andre gode foreninger. Det er det
som er med til at giver det hele
værdi, for os - de aktive
amatørarkæologer.
Hans
Møde med British Museum
Et helt ekstra ordinært og vellykket møde
med Dr. Michael Lewis, fra British museum
og spændte folk fra Harja, Tellus, Furesø- og
Holbæk arkæologigruppe.
Ernst Stidsing
To fibler af
fremmed oprindelse
Julekonkurrence

Kuglefibler
I jernalderen kom en af de hyppigste
oldsager blandt detektorfundene
på banen: Fiblen.
Bronzealderen havde ganske vist
budt på bøjlenåle, der minder
om de velkendte fibler, men først
i jernalderen blev nålen forsynet
med fjederkraft. Dermed havde
man fundet frem til et princip,
der i forskellige udformninger
blev brugt helt ind i middelalderen.
Blandt de ældste fibler findes der
en gruppe, der kaldes kuglefibler.
Fælles for dem er, at de er
forsynet med to eller tre kugler
på bøjlen, og de dateres til periode
IIIa i førromersk jernalder
(150-50 f.Kr.). Der kan imidlertid
identificeres forskellige undertyper,
der dominerer i bestemte
dele af landet.
Støbt med skiveformet fod
(Gruppe II,2)
Denne type kendes på den
særlige afslutning på foden,
der er skive- eller kraveformet.
Samtidig skiller den sig ud fra de
ovennævnte typer ved en kraftigere
konstruktion omkring nåleholderen.
Typen hører hjemme i
den østlige del af Jylland.
Fundet af Anders Bryder i 2008
Støbt med tilspidset eller
kugleformet afslutning
på fod (gruppe II, 4)
Mellem la Téne konstruktion (Gruppe II,1)
Navnet hentyder til en mellemog
vesteuropæisk jernalderkultur,
der har dannet grundlag
for at skelne mellem forskellige
fibelkonstruktioner. Mellem La
Tène betyder, at foden af fiblen
(efter nåleholderen) er ført op
til bøjlen. Kuglefibler af denne
type kan være udført i jern
eller bronze, men kuglerne er
næsten altid udført i bronze. I
sagens natur betyder det, at det
i nogle tilfælde kun er kuglerne,
der er bevaret, mens resten af
fiblen er rustet væk. Kuglerne er
ofte forsynet med korsformede
fordybninger på oversiden til
emailleindlæg. Typen hører til
i den tidlige del af periode IIIa
og forekommer hyppigst på
Bornholm, hvor den dominerer
blandt kuglefiblerne.
Støbt med skiveformet fod
(Gruppe II,3)
Her mangler den skiveformede
fod, men ellers minder typen om
den foregående. Der er kun to kugler
på bøjlen, men der kan være
en tredje kugle mellem afslutningen
på foden og bøjlen. Typen
hører hjemme i den østlige del af
Jylland.
Fundet af Jan Skovbo i 2008
Typen har to eller tre kugler, hvoraf den
ene er anbragt mellem bøjlen og det
yderste af foden, der enten afsluttes af
en kugle eller er tilspidset. Typen hører
hjemme i det østlige Jylland
Skrevet af
Jakob Øhlenschlæger
Mellem La Tène konstruktion fra Kanegård,
Knudsker Sogn, Bornholms Amt. Ilustratio-
nen stammer fra S. Müller: “Ordning af Dan-
marks Oldsager. Jernalderen II”, København
1888-95, tavle II, nr. 27
Støbt med enkel trådformet fod fra Bred
mose, Vissenbjerg Sogn, Odense Amt. Selvg-
jort (og derfor af ringe kvalitet) stregtegning
efter (mørkt) foto i E. Albrectsen: "Fynske
Jernaldergrave I", Odense 1954, tavle 19 g.
Kuglefibler hører ikke til de fibeltyper,
der optræder oftest blandt
detektorfundene. I nogle egne er
den decideret sjælden. I november
2010 afleverede jeg en til Kulturhistorisk
Museum i Randers, der
i forvejen kun kendte to fra deres
område.
Det gør det selvfølgelig desto mere
spændende at finde dem. Desværre
ser det ikke ud til, at fibeltypen
er behandlet nærmere de
senere år, hvorfor der selvfølgelig
må være mange detektorfund, der
savner at blive inddraget angående
fx udbredelsen af de forskellige
undertyper. Ovenstående er
baseret på Jesper Laursen: ”Danske
kuglefibler” i Hikuin 10 (1984), s.
127-136, hvilket tilsyneladende er
den nyeste behandling af emnet.

En drøm gik i opfyldelse
om ethvert H.C. Andersen
Seventyr startede dette også
for mange år siden, hvor en ungersvend
så en regnbue slå ned
på en bar mark, og det er ganske
vidst. Drømmen om guldpotten,
som skulle ligge for enden, ville
aldrig slippe sit tag og historien
vil vide, at den dag i dag er
han rundt for at finde regnbuer.
Mange år senere og adskillige
pandehår mindre, skulle drømmen
afprøves. Efter megen research,
flere opslag i den gamle
Cyprianus og rådførelse hos
vise mennesker, var alle svar det
samme – der findes ikke noget
guld for enden af regnbuen.
Således lidt nedslået, men fortsat
tændt af idéen, fik Michael
Nielsen fra Harja overtalt eders
skribent og formanden fra
detektorklubben Tellus Hans
Christensen, til at lave et fælles
detektortræf på marken. I vores
fælles lidt ungdommelige iver
og vovemod kastede vi os i lag,
med at skabe et Bifrost træf. Det
var vigtigt for os, at træffet blev
afholdt således, at arbejdet også
kunne leve op til de høje krav og
forventninger der var fra arkæologens
side. Det var vigtigt for
os, at deltagerne fik en god social
oplevelse og det var her der
skulle sættes ansigter på hinanden.
Vi lærte meget, både af
den positive og negative kritik
vi fik, heldigvis var det overskyggende
positivt og den negative
var konstruktiv – så med alt dette
i bagagen, er vi bestemt klar
til at gentage succesen og tror
på, at vi kun fik anerkendende
roser fra museet og deltagerne.
Et halvt år før start
Lodsejer aftale blev indgået
med Knud, Flemming & Joan
og vi dristede os til at udbyde
weekenden til foreningernes
medlemmer allerede engang i
april måned, der gik under fire
minutter før, at alle pladser var
udsolgt! Nu var vi nærmest paralyseret,
den overvældende tilslutning
tog nærmest pippet fra
os og lagde et voldsomt pres på,
at tingene bare skulle fungere.
Vi fik sikret indlogering af alle,
både til dem der skulle sove i
fællesrum, dem der skulle være
i telte og så de lidt aldrende deltagere,
der skulle have den rene
luksus på et nærliggende B&B.
Op til og under træffet, blev
alle kostet af huse og specielt
Harja’s gode folk, gik på med
krum hals og snart var der både
indkøbt målestokke, mange
kilo flæskesteg og nogle af de
lidt mere alkoholiserede drikke.
Der blev indgået aftaler med
mange sponsorer, som gerne
ville støtte amatørarkæologien
og ikke mindst blev Harja’s ny
klubhus bare shinet op til den
store guldmedalje. Der blev indmålt
og tegnet kort, udarbejdet
X-numre og meget meget mere.
Kort sagt, men det ved vi vidst
alle, en kæmpe forberedelse i
kulisserne for at kunne modtage
30 forventningsfulde deltagere.
Starten gik
i havde officielt start en
Vfredag i september, og derfor
ankom de fleste i løbet af
torsdagen. Vejret var pragtfuldt,
du ved sådan en sensommer
dag, stemningen høj og der blev
helt sikkert fortalt mange gode
historier fra nær og fjern. Fredag
morgen og formiddag startede
med introduktion til dagene, og
der blev givet undervisning fra
vores berømte Eigil Nicholaisen
udi oldsagernes kunnen. Nok var
dette lidt langt fra flere af detektoristernes
viden, men hvad gør
det – vi kan altid lære noget nyt.
Skrevet af
Kenny Thygesen
Efter en meget hurtig frokost,
tog iveren over for at komme på
marken og vi kørte i samlet trop
til søgeområderne, som lå lige op
og ned af den på Fyn så berømte
Lusehøj. Til manges overraskelse
og forskrækkelse var marken delt
op i søgefelter, således at vi kunne
opfylde ønskerne fra museet om
at afdække området meget minutiøst
og systematisk. Der blev
virkeligt gået til den med krum
hals, og den ene kvadratmeter
efter den anden blev afsøgt. Efter
fire timers søgning havde de 30
mand fundet en hel del skrammel,
lig med 35 kg. nutidigt jern
og én ½ krone – det var det!
Naturen gjorde så sit til at
trykke stemningen noget mere,
og vejrguderne sendte en ordentlig
skylle ned over os. Nu
blev det for meget, selv for
garvede folk og vi tog tilbage til
basen. Hjemme havde køkkenholdet
sikret, at den dejligste
mad stod klar og humøret blev
heldigvis vendt, så jeg tror alle
gik ganske veltilpasse og mætte
i seng oven på en lang dag.

I kulissen gik vi og var noget rystede
over oplevelsen, 120 timers
effektiv afsøgning og en enkelt
mønt, det stod bare ikke mål med
drømmene – hvad nu hvis de kloge
mennesker havde ret og der ikke
var noget guld for enden af regnbuen.
En anden udfordring vi som
arrangører havde, var at vi næste
dag havde inviteret lodsejerne
på besøg, vi viste at borgerne fra
Flemløse også ville lægge vejen
forbi, for ikke at tale om at TV2/
Fyn, som ville ankomme i løbet
af formiddagen – skulle vi ringe
til vores støtte og gode rådgiver
Mogens Bo Henriksen fra Odense
Bys Museum og spørge om han
kunne ”låne” nogle genstande ud
som vi kunne fremvise. Vi valgte
at gå i seng og håbe det bedste.
Solen blev igen tændt
Lørdag morgen efter badet, morgenmaden
og smøring af madpakkerne,
drog alle igen i felten.
Som de store entusiaster vi er,
var håbet igen blevet tændt – der
måtte være noget derude og så
var vejret oven i købet også med
os. Katastrofen nærmede sig, de
mange gode detektorfolk fandt
absolut ingenting og som timerne
skred frem blev skuffelsen større
og større hos alle. Selv ”banerne”
vi med møje havde indmålt og sat
op, begyndte at stramme og blive
ensformige. Oven i købet var folk
kommet ud af takt, fordi banerne
var blevet forskubbet pga. at de
tog fejl af målepindende, man
kunne ikke se fra den ene ende
til den anden og vi manglede
små flag på disse. Til sidst tog vi
konsekvensen og slap folkene
løs på nogle større arealer. Dette
var ikke helt efter drejebogen,
men vi var altså nødt til at udvise
situationsfornemmelse, undskyld
museum. Som arrangører, der
vidste om lidt kom foruden lodsejerne,
museet også pressen.
Hvis man ikke kunne se det, så var
panikken nu ved at indfinde sig.
Som i alle eventyr, skal man så
grueligt meget igennem før miraklet
sker, det skulle vi også. Lige
før middag, bliver der fundet de
to ypperligste bronzecelte,
oven i købet med skaftet intakt.
Da de blev fundet tæt ved hinanden,
valgte vi at spærre
området af, orientere arkæologen
og sende folk til frokost
Til trods for vores eller helt og
aldeles mangel på fund, kunne
der jo være tale om et depot eller
lignende. At få de nu tændte
ja faktisk overophedede folk til,
at gå til frokost var noget af et
kunststykke – det kunne jo være
at gevinsten for de store anstrengelser
lå lige der og ventede på
os. Men det var nødvendigt, for
at bevare blot en lille rest af vores
respekt hos Mogens Bo og os selv.

a frokosten var indtaget,
Dhavde vi opsat og indmålt et
lille areal, hvor de to fine økser
blev fundet. Folk blev sat til at
afsøge området systematisk og
grundigt. Der gik ikke lang tid før
der blev sagt ”Nu er vi færdige,
der er ikke mere at komme efter”.
Men så skete der det igen, at der
blev fundet endnu en celt, så
var folkene tilbage og klar igen.
Vi udvidede feltet og det
samme skete endnu engang
”Nu er vi færdige, der er
ikke mere at komme efter”….
Nu dukkede gæsterne op og
TV2/Fyn var også på pletten.
Glade var vi, stemningen
på marken var løftet 25 grader,
deltagerne var tilfredse og
vi havde noget at vise frem.
Lige da TV/Fyn var ankommet,
skete der endnu engang i bedste
H.C. Andersen stil et mirakel
– alle gode gange tre. Denne
gang var det ikke en bronze celt,
som dukkede op af den danske
muld…. denne gang var det,
det pureste skinnende guld, en
stangknap fra periode V og derved
i slutningen af bronzealderen.
Det fangede tv-holdet og in
situ blev deltageren spurgt
om, hvordan følelesen var af
at finde guld, hvortil svaret
faldt pronto ”Det er som, at
kysse en pige første gang!”
Nu skal jeg love for at der kom
gang i indmålingerne, afmærkninger,
området blev spærret af
og vi troede ikke længere på, at
der var tømt. Nu skulle der søges
rigtigt effektivt, og hvis det før
var svært at få folk ud af feltet til
vi havde overblikket, så skal jeg
love for at det ikke var blevet
nemmere. At ordren oven i købet
måtte gentages for fjernsynet,
var blot et kurriøst indslag.
M en vi fik sat målepinde og
minestrimler på plads. Efter
en kort teknisk pause, hvor vi
både blev beværtet med de øller
som en af fæsterne donerede,
for ikke at tale om den lækreste
kage til kaffen, også fra en af
vores gode sponsorer. Nu var vi
klar til at indsætte folk i lange lige
baner, som brikkerne i et skakspil.
Nu skulle området gennemgås
med en tættekam og denne gang
blev der ikke stillet spørgsmål
om nødvendigheden og til
grundigheden. Det bar frugt, ikke
lang tid herefter blev der fundet
den anden stangknap i guld.

en stemning som lige nu
Dvar at føle på marken tangerende
til lettere eufori, den
var helt ubeskrivelig og sådan
en som er så ganske sjælden.
Folk ville nærmest have danset
og være brudt ud i fællessang,
hvis det ikke lige var fordi de var
dybt koncentreret i at høre efter
de små signaler, som høretelefonerne
kunne risikere at afgive.
En af deltagerne, havde begge
dage været meget målrettet i sin
søgning og som Alice sagde, selvom
der var fundet alle de fine
ting, ”Jeg fortsætter min bane
og graver bare en masse jern”.
enne vedholdenhed, blev
Dsidst på dagen belønnet
med endnu en fin stangknap.
Et yderligere indslag, var Mogens
Bo Henriksens besøg på ”Guldhøj”,
hvor vi kunne se en arkæolog med
samme begejstring som hos os
andre. Mogens holdt et lille foredrag
midt på højen, om området
og de fine fund. Et foredrag som
var levende og holdt folk fangen.
Sammen med guldet, blev der
også fundet de fineste ornamenterede
bronze genstande.
fter denne storslåede dag,
Etog vi hjem til klubhuset
igen, hvor der blev spist og hygget
til den store guldmedalje.
Finderne af guld gav den obligatorisk
omgang til alle og Steen
gav en rigtigt fint foredrag selvom
det ikke var planlagt, men
han havde øvet sig lidt, da han
også skulle have det med til
Thy-træf i weekenden efter.
Efter denne storslåede dag, tog vi
hjem til klubhuset igen, hvor der
blev spist og hygget til den store
guldmedalje. Finderne af guld
gav den obligatorisk omgang til
alle og Steen gav en rigtigt fint
foredrag selvom det ikke var planlagt,
men han havde øvet sig lidt,
da han også skulle have det med
til Thy-træf i weekenden efter.
Søndag og sidste dag på træffet
er blev spist morgenmad,
Dpakket og hvad der ellers
skal til på sådan en sidste dag.
Hjemveen havde dog endnu
ikke indfundet sig, og vi drog alle
friske af sted til vores lille ”Guldhøj”,
hvor vi endnu havde et par
søge timer tilbage. Stemningen
var ubeskrivelig, håbet tændt,
men man måtte lægge en dæmper
på sig selv, det vi oplevede
i går, kan bare ikke gentages,
du kender godt følelsen ikke!.
Men historien ville det anderledes
og vi havde endnu den
kæmpe, ubeskrivelige glæde, at
der blev fundet ikke kun en gang,
men hele to gang guld mere.
Første fund var en nål/syl i guld
og derefter fandt endnu en
stangknap vejen frem i solen.
Lidt over middagstid lukkede og
slukkede vi for Bifrost Træf 2010.
Alle var trætte, og mættede oven
på tre helt ubeskrivelige dage
og med en oplevelse i bagagen,
som har været en af de helt
sjældne og næsten med garanti
en alle vil huske til evig tid.
Efterskrift
Svært er det at gengive alle
detaljer, og nogen kan have
været smuttet. Uanset skal ALLE
have en stor tak for deres bidrag,
deres deltagelse og deres
interesse i, at give os alle en
weekend som bare kan huskes.
Skal også lige nævne, at ”Guldhøj”
blev eftersøgt, weekenden
efter træffet og det er ganske
vidst, så blev der fundet endnu
en omgang stangknapper.
”Fest komiteen” vil også benytte
lejligheden til, at sige tak til alle
vores helt uundværlige sponserer.
Deres bidrag har betydet, at vi har
kunnet holde et fornuftigt økonomisk
niveau, hvor alle amatørarkæologer
kunne deltage. Tak til
Superbrugsen i Hårby, Hårby
bageren, Superbrugsen Glamsbjerg,
Glamsbjerg boghandel,
Statoil Glamsbjerg, Detektorshop.dk,
Midtfyns bryghus,
Metal Odense, Syd Bank, Sparekassen
Fåborg, Glamsbjerg
planteskole og Nyt syn Hårby.
Hermed slut for Bifrost Træf 2010
– Et pletskud fra Amatørarkæologerne.
Nu går vi i gang med planlægningen
– på gensyn i 2011

Skrevet af
Mogens Bo Henriksen
Gyldne sensommerdage ved Voldtofte
Den første weekend i september 2010 havde
35 amatørarkæologer fra foreningerne Harja
og Tellus sat hinanden stævne på Fyn for at
lære om brugen af ”den magiske pilekvist” –
metaldetektoren. Weekenden bød på teoretisk
undervisning i Harjas klublokaler og efterfølgende
afsøgning af et markområde. Arbejdet
var på imponerende detaljeret vis tilrettelagt
af en arbejdsgruppe af amatørarkæologer, der
både havde skaffet sponsorater, faciliteter og
tilladelse til at gå på et markområde vest for
landsbyen Voldtofte på Sydvestfyn. Hatten af
for den iver og det engagement, der var lagt i
dette arbejde!
Voldtofte-egnen var i yngre bronzealder (ca.
800-500 f.Kr) et rigdomscenter med kontakter
langt omkring i Europa. Det afspejler sig i en
række meget rige gravfund, men også i flere
offerhenlæggelser af bl.a. guldringe – og ikke
Gyldne fund fra fortiden
Egentlig var forventningerne til weekendens
afsøgning ikke store. Den første dag forløb da
også uden fund, og det samme var tilfældet
med første del af andendagen. MEN – så skete
der pludselig noget. I kanten af en overpløjet
gravhøj nogle hundrede meter fra Lusehøj
fandtes først én bronzeøkse, en såkaldt celt,
siden en mere – og senere endda en tredje
(fig. 1). Overraskelsen var stor, for bronzeøkser
i gravfund fra denne tid er uhyre sjældne –
mindst i opførelsen af et stort antal gravhøje.
Det var nu ikke dette faktum, der var baggrund
for, at Voldtofte-egnen var valgt som
”jagtmark”; det skyldes simpelthen, at nogle af
arrangørerne kommer fra området.
Afsøgningen var planlagt til at foregå på
markarealerne nær den kendteste af egnens
gravhøje – Lusehøj – som Odense Bys Museer
udgravede med stort udbytte i 1970’erne. Allerede
i 1861 var der dog fremkommet meget
eksklusive genstande ved gravning i højen,
der har rummet to af tidens rigeste grave fra
Skandinaviens sene bronzealder. Indholdet i
disse grave omfatter bl.a. importerede mellemeuropæiske
bronzekar, sværd, pragtøkse af
bronze – samt bronzebeslag til en pragtvogn.
Nævnes skal også to såkaldte stangknapper
(muligvis en slags manchetknapper) af guld –
for denne fundtype skal der vendes tilbage til.
og faktisk er de kun sikkert dokumenteret et
eneste sted – nemlig i den nærliggende Lusehøj!
De tre celte ligner ikke de mange enkeltfundne
celte, som kendes fra fynske marker
og moser; de er ekstraordinært dekorerede i
den stil, der var karakteristisk i midten af yngre
bronzealder – bl.a. med skibsmotiver. Nok så
interessant er det, at der var bevaret rester af
skaftet i alle tre økser!
Fig. 1. Celt fra afsøgningen i 2010. Bemærk ornamentik og skaftrester. Foto: Asger Kjærgaard.

Overraskelsernes tid var endnu ikke forbi. En
stangknap af guld dukkede op i samme område
som økserne var fundet i, og det blev
startskuddet til et sandt guldeventyr. Inden
weekenden var ovre, var der fundet i alt fire
guldstangknapper på og ved højen. Hertil
kommer en syl-lignende guldgenstand, som
antagelig er en tandstikker i luksusklassen.
Efter at afsøgningen og opmålingen af fund-
Fig. 2. Fire af guldstangknapperne fra afsøgningen i 2010. Foto: Asger Kjærgaard.
Inden det hele kammer over i guld og glimmer
må det også nævnes, at der fandtes dele
af en bronzestangknap, flere stumper af en
stor bronzekniv med et indpunslet skibsmotiv
samt en stump af et bronzesværd.
Udbyttet af de to gyldne weekender ved
Voldtofte overgik vist selv den vildeste fantasi
blandt amatørarkæologerne – og i fagkredse
har fundene allerede vakt stor forundring. Nu
troede vi, at Lusehøj var områdets – ja landets
– suverænt rigeste gravhøj fra yngre bronzealder,
og så bliver den næsten slået på hjemmebane?
Men – det skulle blive værre endnu!
Hjemme på museet
Fig. 3. Hulmejslen med skaftrester. Foto: Jens Aagaard.
stederne var overstået, blev marken pløjet
og tilsået, men amatørarkæologerne vendte
tilbage – og fandt tre guldstangknapper mere,
så nu var der i alt syv. Knapperne optræder
altid parvis, og seks af eksemplarerne kan da
også deles i tre sæt – og så mangler der altså
endnu én knap, før der er fire komplette
sæt! (fig. 2) .
Da fundene var bragt tilbage på museet for at
blive registreret, var det nærliggende at gå lidt
i dybden med fundstedet. Det viste sig snart,
at der allerede var en museumssag på den
pågældende høj, idet der for ca. 50 år siden
var fundet et stykke af en stor og ornamenteret
bronzekniv på højen – samt en mejsel
med hulæg (fig. 3). Denne har i øvrigt – som
de tre nyfundne økser – stadig en stump af
skaftet bevaret, og dette er lavet af træsorten
benved. Mejslen har i øvrigt en ornamentik,
der minder en del om den på økserne, så
det er nærliggende at tro, at de kommer fra
samme kontekst.

Men – fundhistorien slutter ikke her, for det
viste sig, at der i Nationalmuseets arkiv er
optegnelser om en gravning i 1861 i en høj –
kaldet Buskebanke – der lå på Voldtofte Vestervang.
Sidstnævnte stednavn passer fint på
området, hvor de nye fund kommer fra – og
nabohøjen, som der aldrig har været gravet i,
hedder Buskehøj, så måske kunne ”vores høj”
ligefrem være Buskebanke? Tanken blev meget
nærliggende, da det viste sig, hvad der var
fundet i Buskebanke i 1861: To guldstangknapper,
en dragtnål af guld samt en svær armring
af guld (en såkaldt edsring). Hertil kommer en
stangknap, en ragekniv og rasleblik af bronze.
Hvis disse fund virkelig også kommer fra ”vores
høj”, står vi overfor en af de rigeste gravhøje,
der overhovedet kendes fra yngre bronzealder.
Særligt spektakulært er de syv (måske ni?) guldstangknapper;
fra hele Nordeuropa kendes i
alt 12 smykker af denne type – og af disse er to
fundet i Lusehøj og én i Tinghøj ved Sandholts-
Lyndelse 15 km mod sydøst. Hvis resten virkelig
er fundet i én og samme høj – altså ”vores
høj” – må man tale om noget, der er tæt på en
sensation! Meeen, vi er ikke færdige endnu…..!
Højen
Odense Bys Museers engagement i sagen
bestod i, at museets medarbejdere foretog
en nøjagtig opmåling af fundområdet og den
højtomt, som genstandene var fundet på og
ved. Det viste sig nu, at højen, som har været
kendt siden herredsberejsningernes tid og som
antages slettet allerede tidligt i 1800-tallet,
var op mod 50 m i tværmål og måske 2 m høj.
Der har således været tale om et imponerende
monument, hvis landskabelige virkning endvidere
er forstærket af, at den er placeret på
en lille tunge i landskabet, omgivet af lavereliggende
områder til tre sider (fig. 4). På det
højereliggende land bagved ligger storhøjen
Buskehøj med et tværmål på ca. 67 m – og
videre bagud i en præcis ret linje ligger den
noget mindre Lusehøj med en diameter på ca.
27 m. Mon ikke også der kan aflæses noget
om status i højenes størrelse og landskabelige
placering? I så fald fristes man til at tro, at det
er ”vores høj” og ikke Lusehøj, der har rummet
den mest fornemme begravelse. Lad det være
en god tese indtil videre.
Fig. 4. Den imponerende højtomt set fra nordøst. I baggrunden skimtes Lillebælt. Foto: Mogens Bo Henriksen.

Fra en eller flere grave - eller
noget helt andet?
Bortset fra sværdstumpen, som fandtes nær
højens midte, blev alle genstandene fundet på
sydsiden – lige der, hvor sekundærgrave ofte
findes indsat i ældre høje – og lidt uden for højtomten
(fig. 5). På nuværende tidspunkt kan det
således ikke udelukkes, at vi er på sporet af flere
ødelagte grave fra yngre bronzealder, og disse
brandgrave kan så have været indsat i en høj fra
ældre bronzealder. Disse – og mange andre –
spørgsmål kan dog ikke afklares uden et indgreb
i højtomten, og et sådant må vente en tid
endnu. I første omgang er det hensigten at lave
endnu en runde intensive detektorafsøgninger
umiddelbart efter høst i 2011 – og så gennemføre
en systematisk udgravning på det område,
hvor detektorfundene er fremkommet. Først da
kan vi få et indtryk af, om der er tale om spredte
gravfund eller evt. om en eller anden form for
ofring ved højen – lige nu er vi faktisk noget i
tvivl. Dernæst kan det blive aktuelt at lave en
sondage i højtomten for at se, hvorledes den er
bygget op og evt. få klarlagt, om den er plyndret
– ja måske ligefrem få klarhed over, om det
var denne høj, der blev delvis undersøgt i 1861.
Ligegyldigt om vi står overfor grav- eller offerfund
er de nye og gamle fund så usædvanlige
og eksklusive, at genstandene utvivlsomt stammer
fra en høvdingefamilie, hvis status må have
modsvaret de begravede fyrster i Lusehøj.
Fig. 5. Opmåling af højtomten med
indmålte genstandsfund: Knivfragmenter,
celte, stangknapper, tandstikker
og sværdfragment. Opmåling
og tegning: Allan Larsen.
Afslutning
I de næste måneder vil vi fordybe os i studierne
af de fantastiske pragtstykker, som amatørarkæologernes
frivillige og flittige indsats
bragte for dagen i et par hektiske weekender i
sensommeren 2010. Det kan ikke understreges
tilstrækkeligt, at uden det meget omhyggelige
og ansvarlige arbejde, som amatørarkæologerne
fra Harja og Tellus præsterede
ved at investere et uhyggeligt stort antal mandtimer
planlægning, udlægning af søgebaner,
afsøgninger, logistik, pr med meget mere,
havde vi ikke stået med dette fantastiske fund
i hænderne. Hvis det var findere med mindre
sans for betydningen af systematik og
omhyggelighed, der var stødt på dette fundkompleks,
ville vi ikke have haft nær de samme
oplysninger til rådighed i dag – og dermed
ville genstandenes videnskabelige betydning
være væsentligt mindre. De skal derfor lyde en
kæmpe tak til Harja og Tellus for indsatsen –
også selv om den kostede forfatteren det meste
af en friweekend! Den skal nok vise sig at være
godt givet ud.
Fra udstillingen i velkomsthallen. Foto K. Thygesen

British Museum
Louise Dahl Christensen, Erik Dam & Michael Lewis,
Lejre Museum, Foto. Kenny Thygesen
En julegave faldt ned i vores turban, og
vi fik muligheden sammen med Holbæk
Arkæologiklub, at holde en formidabel aften
i selskab med Dr. Michael Lewis fra British
Museum og Louise Dahl Christensen fra
Roskilde Museum.
Aftenen foregik i selskab med 28 medlemmer
i samarbejdet. Der blev erfaringsudvekslet
mellem UK & DK og spørgelysten var
stor. Michael fortalte om fine fund i England
og ikke mindst anvendelsen af ”Portable
Antiquities Scheme”, hvordan amatørerne
arbejder i England og naturligvis blev ”priserne”
også berørt. Selv forsøgte jeg på bedste
skole engelsk, at give Michael et indblik i
den danske amatørarkæologs verden.
Louise blev nærmest taget med bukserne
nede, men klarede til bravour at give os en
rundvisning i udstillingerne og en fortælling
Besøg i folketinget
En lille “delegation” fra HAK & Tellus bestyrelse,
har været inviteret til borgen af Flemming
Damgaard Larsen (V), et tilbud vi
selvfølgelig kun kunne sige ja tak til. En flot
rundtur og et super godt foredrag fik vi af den
historisk vidende Flemming. Efter rundturen
havde vi en times kaffe møde, hvor Flemming
meget flinkt lyttede til os og flere konkrete
ting fik vi også med hjem i posen. Tak til
Flemming for en hyggelig aften.
Fakta
I England holder man detektortræf
med op til 1000 deltagere
Fund bliver værdisat ud fra markedsværdien
I England kommer specialisterne ud
i klubberne
Der er 167 detektorklubber i england,
med ca. 10-15.000 medlemmer
Det er frivviligt om man vil aflevere
fund der er yngre end 300 år.
på – Engelsk, om det oprindelige Lejre område.
Lone havde igen brilleret/tryllet og
serverede den lækreste middag, for ikke at
tale om kager i lange baner. Der var faktisk
så meget mad, at otte ekstra munde blev
bespist, helt uden at det kunne mærkes på
forsyningerne.
Tak til alle for en dejlig aften, og specielt tak
til Michael, Louise, Lone og
Roskilde Museum for at have medvirket til
en uforglemmelig aften.
På besøg i udstillingen
Et citat fra den “onde maler”
Flemming Damgaard Larsen

To fibler af fremmed oprindelse
Skrevet af Ernst Stidsing. Bragt i
Kulturhistorisk museums Årbog 2009

Fund&Fortid - Arkæologi for alle
MEDLEMSBLAD FOR DANSKE AMATØRAR-
KÆOLOGER
SDA har udsendt det nye nummer. Har du
endnu ikke et abonoment, kan det tegnes
med rabat hos
kasserer@arkaeologi-sda.dk

Klubaften
Klubben er med baggrund i vores
størrelse og struktur, begyndt at
afholde mindre lokale klubaftener.
Der er ikke fordi, der er ved at
opstå mini Tellus’er, men fordi vi
synes det er vigtigt at alle efter tid
og muligheder, bliver involveret.
Det er en god anledning, til at gå
sammen om at lave større og mindre
aktiviteter, arrangementer for
os alle. Af praktiske grunde, har
vi på forhånd opdelt grupperne,
men det må ikke afholde nogen
fra, at møde op eller deltage på
kryds og tværs.
Ture der arrangeres udbydes fortsat
via hjemmesiden og alle kan
melde sig til.
Hver gruppe har 1-2 personer som
er tovholdere. Efter alle møder
udarbejdes et kort referat, som
sættes på hjemmesiden.
Vi håber I vil få glæde af møderne,
som kan anvendes til alt hvad I
måtte ønske, lige fra det praktiske
at hjælpe hinanden med at finde
egnede søgesteder, praktik eller
brug aftenen som en studiekreds.
Inspiration
En hygge aften, med nyt fra nær og fjernt.
Hvordan får vi flere fællesture, kan vi hjælpe hinanden.
Kan vi få mere Tellus ud af klubben.
Hvordan hjælper vi nye medlemmer,
så de også får en god modtagelse.
Kan vi skrive en artikel til klubbens blad.
I Trekantsområdet gik starten for de første møder den 3. december. Rasmus vores nye bestyrelsesmedlem,
indkaldte og med et formidabelt fremmøde på 14 ud af 18 og med positive
tilbagemeldinger fra de øvrige - må kaldes en succes. En hygge aften blev det og
konkret blev det også aftalt hvordan nye ture kunne arrangeres i fremtiden. I Trekantsområdet
valgte de at hjælpe hinanden med denne praktiske del - det kan ofte være en fordel at være
flere om at præsentere klubben hos lodsejerne.
Her er også plads til, at sige TAK til
alle jer der gennem året har
bidraget så meget til Tellus. Alle jer
der har arrangeret fælles ture, alle
jer der har haft kage med og alle jer,
der kun kender det gode humør. Andre
synes vi overdriver, når vi siger
at vi og vores samarbejdsforeninger,
har de bedste medlemmer og er de
bedste klubber, det synes vi nu ikke,
men vi bestræber os heletiden på at
blive bedre - Godt gået alle sammen.
Som altid i Tellus – det er op til dig,
at få det bedste ud af det.
På hjemmesiden, vil gruppernes
kontaktpersoner blive offentliggjort,
ligesom fremtidige møder.
Sidder du og har lyst til at være
med som arrangør, så skynd dig
at melde dig – vi har flere klubaftener
som vi gerne vil have gang i.
Kursus
Med Tak til Undløse Kirkekasse og
Frede Jensen holdt vi og Holbæk
Arkæologiklub ekspert kursus i november
ved kirken. Ikke de store fund, men
sædvanen tro en masse hyggelige
timer i fællesskabet og kager :-)
Næste detektor kursus bliver på Fyn
den 2. /3. april og der kommer formentlig
yderligere et i foråret i nordsjælland.
PC kursus for dem der har lyst, til
denne kunst, håber vi bliver etableret
ved Lyndby i februar 2011.
Pt. er følgende områder på planen:
Østjylland, Odsherred &
Honsherrede, hvor invitationerne
snarest udsendes.
Følg initativet på hjemmesiden.

Julekonkurrence
Med glæde kan vi som traditionen byder, igen i år afholde en lille jule konkurrence. Det kunne
ikke lade sig gøre uden de uvurderlige støtter af amatørarkæologien. Mens du løser opgaven,
(klik på logoet, for at besøge hjemmesien)
så send en venlig jule tanke for deres støtte til amatørarkæologerne til
Bonnier Publications har doneret tre DVD film, som
er de første spændende afsnit i serierne om Egypten,
Romerriget og Grækenland.
Kunne du selv tænke dig hele serien, så læg vejen forbi
Bonnier Publications
Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab, har doneret tre
bøger med Jørgen Steen Jensens meget fine værk om ’Middelalderlige
Skattefund’
Selskabet udgiver bla. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og
Historie og holder en række fordrag på Nationalmuseet.
Læg vejen forbi hjemmesiden, hvor du også for en lille skilling
kan blive medlem, med en række fordele til følge.
Kulturhistorisk Museum Randers har med deres altid gode støtte til amatørerne, doneret
en stribe bøger bl.a flere gode Årbøger, nogle gode kataloger “Fortidens skatte” og “Den
Danske mønt”.
Museet har i år vundet Bikubenfondens “Museumsjuryens Specialpris”; godt gået sige
vi fra Tellus og stort tillykke. Vi håber selvfølgelig, at alle arkæologi intresserede lægger
vejen forbi et spændende museum, med fokus på Randers og omegn, gennem alle tider.
Viborg Stiftsmuseum er også en af vores tro sponsorer og til glæde for dig kære læser, har
museet doneret en meget fin bog på næsten 400 sider “Viborg Søndersø 1000-1300” ,som
du kan være heldig at vinde i lotteriet.
Museet er i gang med at ombygge udstillingerne, så har du tid og er i nærheden af museet,
så læg vejen og se det nye - her kommer du tæt på historiens dramaer og menneskene bag.

Julekonkurrence
Og så til konkurrencen, som i år bringer os lidt
omkring, men spørgsmålene skulle ikke falde
svært. For at deltage, skal du sende dine
svar til webmaster@detektorklubben.dk senest
den 5. januar 2011. Vinderne får direkte
besked og gaver distribueres hurtigst muligt
på billigste vis :-)
På sædvanlig vis vil der blive trukket lod blandt
rigtige besvarelser, i forhold til præmielisten.
6. og 7. præmien trækkes bland ALLE indsendte
svar, som ikke er blevet udtrukket til
en af de andre præmier.
Hvor der måtte være fejl, har redaktionen altid
ret. Ingen afgørelse kan appeleres og
lodtrækningen, vil helt uretfærdigt og uden
indsigelsesmuligheder blive foretaget af
redaktionen.
Vi ønsker rigtig god fornøjelse.
Tutuli
Flade knapper og knapper med høj spids fra den
yngre Bronzealder ca. 1100-1000 f.v.t. (periode IV)
Knapperne og mange andre fine ting, kan ses ved et
besøg på Museet for Holbæk og Omegn
Præmier:
1. præmien
(Kan kun vindes af medlemmer i Tellus & vores
samarbejdsforeninger)
1 DVD om Romerriget, 1 Bog “Viborg og Søndersø
1000-1300, 1 bog ’Middelalderlige Skattefund´ og 1
bog “Randers i Middelalderen”
2. præmie
1 DVD om Egypten, 1 bog ’Middelalderlige Skattefund’
og 1 bog “Randers i Middelalderen”
3. præmie
1 DVD om Grækenland, Årbog 2009 fra Randers og
udstillingskataloget fra Randers “Den Danske Mønt”
4. præmie
1 bog ’Middelalderlige Skattefund´ og udstillingskataloget
fra Randers “Fortidens Skatte”
5. præmie
En af de lækre Tellus trøjer, str. XL, Årbog 2006, 2008
fra Randers
6. præmie
En af de lækre Tellus trøjer, str. XL, Årbog 2004, 2005
fra Randers
7. præmie
Fine Årbøger fra Randers ´95, ´97, ´98, ´99 og 2000

Fra en fin ny udstilling på i anledning af 100 års
jubilæet på Museet for Holbæk og Omegn

Fint bronzelåg med indlæg
af fine stene. Alder og
anvendelse ikke bestemt.
Fundet på en fælles tur af
Erik Dam