Udskriv magasinet i A3 format som PDF. - Alt om Erhverv

Byt den variable
rente med en fast
Af afdelingsdirektør i Finanscenter Vendsyssel, Keld Kirkedal
Den første rentestigning fra
Den Europæiske Centralbank
(ECB) i næsten tre år
blev en realitet på bankens rentemøde
den 7. april 2011. Renten blev
hævet fra historisk lave 1,00 pct. til
1,25 pct. og på den efterfølgende
pressekonference signalerede ECB,
at man skal forvente flere rentestigninger
i resten af 2011. Den danske
nationalbank fulgte trop og hævede
renten samme eftermiddag.
Når ECB hæver den ledende rente,
er det primært fordi, at ECB frygter
en (for) høj inflation. Centralbankens
fornemste rolle er nemlig at
sikre, at inflationen i Euroland ikke
bliver for høj. I øjeblikket er der
netop pres på inflationen pga. de
meget høje priser på råvarer, som
f.eks. olie, metaller osv.
Budgetproblemer
Der er dog også væsentlige forhold
i Europa, der gør det vanskeligt for
ECB at hæve renten for meget – der
er nemlig stadig store budgetproblemer
i bl.a. Portugal, Irland og
Grækenland, som kan give en stor
mængde usikkerhed.
Vi tror dog, at fokus på at dæmpe
inflationen i sidste ende trækker
det længste strå, og derfor er
det også Sparekassen Vendsyssels
klare forventning, at den ledende
rente fra ECB forhøjes yderligere
i 2011 – sandsynligvis i juli, og så
igen i efteråret. Der er ingen tvivl
om, at den danske nationalbank
prompte vil følge trop, og derfor
forventer vi selvsagt også en højere
dansk rente. En rentestigning vil
være nødvendigt for at bevare
værdien af den danske krone
over for euroen.
Dyrere at låne
Når den ledende rente
stiger, bliver det
dyrere at låne,
hvilket ses tydeligt
på de
korte flexlån,
der
reage-
12
www.altomerhverv.dk
rer nærmest øjeblikkeligt. De lange
renter er også steget markant siden
efteråret 2010. Det betyder, at prisen
for fastforrentet finansiering er
steget.
Det er fuldt forståeligt,
at det er fristende
at beholde de helt korte
flexlån pga. de aktuelle
lave renter.
Det er blot vigtigt at huske på, at
intet varer evigt, og derfor mener
vi, at man bør overveje at fastlåse
renten i tide.
Fastrenteswap
Det kan f.eks. ske ved at indgå en
fastrenteswap, som gør det muligt,
at få fuld vished for renten i
en længere periode. Selvfølgelig
stiger renteudgiften så på den
korte bane, men omvendt opnås
der også fuld sikkerhed
for renteudgifterne
fremover. Valgmulighederne
på de forskellige
flexlån
i både EUR
og DKK
er mere
begrænsede med hensyn til refinansieringsintervaller
end tidligere
– derfor kan en fastrenteswap
være et særdeles fornuftigt alternativ
til en almindelig låneomlægning.
Når man indgår en fastrenteswap
forpligter man sig til at betale en i
forvejen kendt rente for en periode
på f.eks. 10 år. Til gengæld modtager
man så en variabel rente (f.eks.
CIBOR12), som så stort set modsvarer
den rente, som betales på
et F1 lån i danske kr. En fastrenteswap
er et meget fleksibelt instrument,
som kan skræddersys efter
eget ønske med hensyn
til løbetid, rentebetingelser,betalingst
i d s p u n k t e r
mv. I Spare-
kassen Vendsyssel anbefaler vi som
udgangspunkt en fordeling med 50
pct. variabel rente og 50 pct. fast
rente.
Selv om renten er steget, er de
lange renter fortsat lave historisk
set. Vi anbefaler, at man tager stilling
til sin rentedisponering i tide,
og træffer en aktiv beslutning
om, hvorvidt man ønsker
fast eller variabelrente!