Dareios den Store. Storkongen og Perserkrigene - Historiens Verden

dAreios den store
storkongen og perserkrigene
Af JAn Brix
Historiens Verden
det Historiske AkAdemi

dareios den store
Storkongen og Perserkrigene
Af Jan Brix
det Historiske Akademi

dareios den store
storkongen og perserkrigene
Af Jan Brix
En del af temaserien
Historiens Verden, der redigeres
af Hans Bæk Hansen og Jan Brix
© Det Historiske Akademi
Udgives af :
Det Historiske Akademi
Historie, Kultur & Samfund
www.historisk-akademi.dk
Undervisningsportal:
www.historiensverden.dk.
kontakt:
info@historisk-akademi.dk
redaktion:
Hans Bæk Hansen
Rasmus Kjærbye Petersen
Jan Brix
Grafisk medarbejder:
Ida Bolwig Mose
tryk: Formula Tryxager A/S
isBn: 978-87-994853-1-4
Omslagsbilleder:
Forsidefoto: Jan Brix
Bagsidefoto: Jan Brix
Forsidefoto af Dareios den Store fra
Persepolis. Bagsidefoto af persiske
soldater fra Pergamonmuseet i Berlin.
om forfatteren
Jan Brix (f. 1978) er historiker med speciale indenfor nærorientalsk-,
hellenistisk-romersk historie, den senantikke verden, byzantinsk
historie, hvortil kommer en særlig interesse for renæssancen og
reformationen. Jan Brix er uddannet cand.mag. i historie fra Aarhus
Universitet med fokus på hellenistisk og romersk historie. Hertil
kommer flere års studier indenfor ægyptologi, nærorientalsk
arkæologi og assyriologi på Københavns Universitet. Til dagligt er
Jan Brix leder af Det Historiske Akademi, hvor han er ansvarshavende
redaktør for undervisningsportalen www.historiensverden.dk samt
for den verdenshistoriske temaserie Historiens Verden.
forord
Denne bog om Dareios den Store er et forsøg på at gøre denne
store verdenshistoriske personlighed mere kendt blandt de danske
historieinteresserede. Perserriget er generelt et meget forsømt
emne i den danske historieskrivning. Litteraturen kan meget kort
opsummeres til Rudi Thomsens bog Perserrigets historie, som man
kan læse, hvis man ønsker et indblik i Perserrigets historie. Vil man
have en mere dybdegående behandling af Perserrigets historie, vil
jeg helt klart anbefale Pierre Briants bog A History of the Persian Empire
(oversat fra fransk).
Jeg har valgt at fokusere på Dareios den Store, der uden
sammenligning var Perserrigets største hersker og er synonym
med betegnelsen ”Kongernes Konge” og ”Storkonge”. Dareios
var en dedikeret imperiebygger, hvilket man kan se på hans store
monumenter, som fx Behistun og gravmonumentet i Naqš-i Rustam.
Udover hans mange monumenter vil der også blive fokuseret på
Perserkrigene, der blev udkæmpet mellem perserne og grækerne
under Dareios den Store og Xerxes.
Jeg vil gerne sende en tak til redaktør Hans Bæk Hansen og grafiker
Ida Bolwig Mose for et godt samarbejde omkring udarbejdelsen af
denne bog.

indHoldsfortegnelse
Dareios den Store - Imperiebyggeren ............................ side 6
Den unge Dareios ............................................................................... side 10
Optakten til tronbestigelsen ........................................................... side 11
Dareios den Store - Sejrsmonumentet ........................... side 12
Opdagelsen af Behistun .................................................................... side 12
Behistun-Monumentet ..................................................................... side 15
Behistun-Inskriptionen .................................................................... side 18
Relieffet ................................................................................................ side 18
Dareios den Store - Tronbestigelsen .............................. side 21
opgøret med oprørske ”løgnere” .................................... side 25
Oprøret i Elam og Babylonien ........................................................ side 26
Vahyazdata i Persien ......................................................................... side 30
Kampen mod Fraortes ...................................................................... side 33
Oprør i Parthien og Hyrkanien ...................................................... side 34
Det armenske oprør ........................................................................... side 35
Babylon og Arkha............................................................................... side 36
Fradas oprør ........................................................................................ side 37
Felttoget mod sortehavsskytherne ................................................ side 38
4 Dar e i o s De n st o r e Dar e i o s De n st o r e

Etableringen af imperiet .................................................... side 40
Dareios organiserer Perserriget ...................................................... side 40
Felttoget mod Saka tigrakhauda ................................................... side 41
dareios den store i Ægypten ........................................... side 44
Ægyptiske steler og statuen i Susa ................................................ side 45
De ægyptiske kanalsteler ................................................................. side 46
Dareios den Stores ægyptiske statue i Susa ................................ side 51
mødet mellem grækerne og perserne ............................ side 54
Krigen i Ionien .................................................................................... side 56
Krigen mod grækerne ....................................................................... side 59
Slaget ved Marathon ......................................................................... side 61
Dareios den Stores død og Xerxes ................................................. side 63
Xerxes forbereder krigen ................................................................. side 63
Den athenske flåde ............................................................................ side 64
Slaget ved Thermopylæ .................................................................... side 66
Slaget ved Artemision ....................................................................... side 68
Slaget ved Salamis .............................................................................. side 68
Platææ og persernes nederlag ......................................................... side 69
Dareios den Store - Gravmælet i Naqš-i Rustam ....... side 70
Det øverste register ........................................................................... side 71
Det midterste register ....................................................................... side 73
5 Dar e i o s De n st o r e

Fotografi af Apadana (”audienssalen”) i Persepolis
Apadana er den største af alle bygningerne i Persepolis. Det oldpersiske ord apadana betyder ”audiens” og det
var her Dareios den Store tog imod udsendinge og tribut fra alle de underkastede folkeslag. Apadana lå på en 2,5
meter høj platform og er det fornemste af de persiske paladser i Persepolis. Dareios beordrede Apadana bygget
omkring 515 f.v.t. og den forblev perserkongernes audienssal i næsten 200 år.
6 Dar e i o s De n st o r e

dAreios den store
imperieByggeren
Dareios 1. eller ”den Store” blev
født omkring 549 f.v.t., og regerede
Perserriget fra omkring 522 til 486
f.v.t. Dareios er den oldgræske form
af Dârayavauš, der er oldpersisk og
betyder ”Opretholder af det gode”,
Dareios regnes traditionelt for
Perserrigets mest betydningsfulde
konge efter Kyros den Store (559-
530 f.v.t.), der blev efterfulgt af
sønnen Kambyses (530-522 f.v.t.).
Efter Kambyses fulgte Dareios, der
skulle blive Perserrigets største
og mægtigste hersker, da Dareios
ikke bare erobrede nyt land, men
også forstod at gøre brug af det og
organisere de nyerobrede områder.
Dareios den Store er i et historisk
perspektiv blevet set som reformato-
ren og organisatoren. Dette skyldes
primært den græske historiker,
Herodot, som fortæller os, at Dareios
blandt andet oprettede satrapierne
(dvs. provinserne), beordrede
lovene nedskrevet, udviklede
7 Dar e i o s De n st o r e
postvæsenet samt skabte en vidt-
strakt infrastruktur med talrige
veje. Den berømteste af disse veje
var kongevejen fra Sardes i Lilleasien
til Susa i Persien, som vi i detaljer
får beskrevet hos Herodot (V.52-
54). På det økonomiske område
lod han guld- og sølvmønter præge,
men hans vigtigste nyskabelse
var ifølge Herodot indførelsen af
beskatningen.
En af de største bedrifter var dog
grundlæggelsen af Persepolis, Per-
serrigets nye hovedstad.
I disse formative år blev der fore-
taget mange administrative,
politiske, juridiske, økonomiske
og militære forandringer: disse
forandringer kan primært knyttes til
Dareios den Store, og derfor omtales
disse reformer ofte som ”Dareios’
reformer”, hvorfor han traditionelt er
blevet betragtet som en reformator.
Dareios bør imidlertid ikke udeluk-
kende ses som en reformator,
men også som en nyskaber og en
imperiebygger. Han skabte og
stabiliserede det akæmenidiske rige
og gjorde Persien til den største
magtfaktor i Mellemøsten og Mid-
delhavsområdet.
Den traditionelle forståelse af
Dareios har hovedsageligt været
baseret på Herodots værk Historia
(1. og 3. bog). Ifølge Herodot var det
Dareios den Store der organiserede
riget, efter Kyros den Store og
Kambyses’ mange erobringer havde
gjort riget stort. I sin bog fortæller
Herodot om Kyros’ ekspansion fra
det centrale Persien, der i første
omgang betød enden på det mediske
rige (mederne var et andet iransk
folkeslag), hvorefter fulgte lyderne,
babylonerne og mange andre
folkeslag og riger.
Kyros blev som nævnt efterfulgt
af sønnen, Kambyses, hvis største
bedrift var erobringen af Ægypten
i 525 f.v.t. Herodot beretter også

om mordet på Kambyses’ bror,
Smerdes, som perserne kaldte
Bardiya, og den falske Bardiyas
oprør, hvorefter Herodot fortæller
om, hvordan Dareios reddede
Perserriget fra den sikre undergang.
Efter Herodots beretning om,
hvordan Dareios genvandt magten,
kommer man til kernen i Dareios’
mange reformer: Herodot opremser
sin forståelse af nødvendigheden
for dannelsen af de administrative
distrikter (satrapier), som blev til
under Dareios’ regeringstid. Her
pointerer Herodot, at hverken Kyros
eller Kambyses havde opstillet et
tributsystem i deres regeringstid
(Herodot III.89). Dareios bliver her
fremstillet som meget fokuseret på
profit og indtjening: han indførte
nemlig en decideret beskatning
(Herodot III.89-95), og i denne
proces ser vi det ofte gentagede
synspunkt, at Kyros blev opfattet
som en slags ”landsfader” (oldgræsk:
pater), Kambyses som en enerådende
”despot” (oldgræsk: despotes), mens
Herodot beskrev Dareios som en
”handelsmand” (oldgræsk: kapelos).
Ved at betegne Kyros som fader
modsat handelsmanden Dareios,
betragtede Herodot indirekte Kyros
som det persiske riges grundlægger
og fader, mens Dareios bliver
betegnet som en tronraner, der kun
var interesseret i profit og rigdom.
Denne personkarakteristik af
Dareios som en økonomisk og
administrativ reformator kan
ses i historiebøgerne så langt
tilbage som til begyndelsen af
det 18. århundrede. Fra midten af
det 19. århundrede foretog euro-
8 Dar e i o s De n st o r e
pæerne flere og flere arkæologiske
udgravninger og ekspeditioner til
Mellemøsten. Her gjorde man mange
bemærkelsesværdige fund, især af
arkæologisk karakter, men også de
talrige kileskriftsarkiver, som kaster
lys over de juridiske, administrative,
økonomiske og politiske aspekter af
Perserriget. De mange møntfund, som
arkæologerne har gjort i forskellige
dele af det tidligere Akæmeniderige,
skabte en øget interesse for deres
pengesystem.
Overalt i Persepolis ser man Dareios den Store som den eviggyldige
Kongernes Konge. Den persiske storkonge er i centrum af paladsets
dekorationer og ses oftest siddende på sin trone. Dette relief viser
kongen på sin trone modtage gaver fra sine undersåtter. I sin hånd
holder han en stav og en blomst.

Dareios den Stores palads i Persepolis. Det var Dareios den Store, der indledte konstruktionen af Persepolis., da
han besluttede, at opføre en ny hovedstad der blev højt hævet over byen. Den gigantiske platform for den nye
hovedstads palads kom til at dække 125.000 kvadratmeter, da det stod færdigt. På selve terrassen har man fundet
en elamitisk inskription, som refererer direkte til Dareios som værende ansvarlig for konstruktionen af Persepolis
(jf. DPf - Dareios den Stores grundlæggelse af Persepolis).
Da r e i o s D e n st o r e s g r u n D l æ g g e l s e
a f Pe r s e P o l i s (dpf):
Jeg, Dareios, storkongen, kongernes
konge, konge over landene, konge på denne
jord, søn af Vištaspa, akæmeniden.
Og kong Dareios siger:
På dette sted, hvor dette palads blev
bygget, var der ikke tidligere noget palads.
Ved Ahuramazdas velsignelse udførte
jeg dette palads i overensstemmelse med
Ahuramazdas plan. Ahuramazda og
de andre guder ønskede, at dette palads
blev bygget. Og jeg byggede det, fuldendte
det og gjorde det smukt og fremragende,
ligesom jeg havde beordret.
Og kong Dareios siger:
Må Ahuramazda med de andre guder,
beskytte mig og dette palads, og hvad
som er blevet bygget på denne terrasse.
Må der aldrig være en, som har onde
tanker om det.
9 Dar e i o s De n st o r e
Apadanareliefferne og landelisterne
der blev fundet på akæmenide-
kongernes indskrifter, skabte en
debat om sammensætningen og
organiseringen af imperiet.
Kombinationen af Herodots syn
på Perserriget og de arkæologiske
informationer udgjorde kernen
i det, som er blevet betegnet
”reformerne”. Alligevel vejede Hero-
dots beretning om Perserrigets
grundlæggelse tungere end det
arkæologiske materiale, og forskere
forsøgte at passe de historisk-
arkæologiske undersøgelser ind i
de litterære rammer. En af de mest
indflydelsesrige portrætteringer
af Dareios og dennes reformer
findes i Olmsteads bog History of
the Persian Empire fra 1948. Dette
værk har været standardværket
indenfor Perserrigets historie, indtil
udgivelsen af franskmanden Pierre
Briants omfattende værk A History
of the Persian Empire, der indtil videre
giver den bedste introduktion til
Perserrigets historie.
Olmsteads forståelse af Perserrigets
grundlæggelse var tyderligvis meget
påvirket af Herodots version. Således
beskriver Olmstead Dareios som en
tronraner, en lovgiver og en kongelig
gadehandler. Baseret på Herodots
version har Kyros således længe
været betragtet som Perserrigets
arkitekt, mens Dareios altså har fået
tildelt rollen som ”organisatoren” og
”reformatoren”. Dareios’ reformer var
blevet en integreret og accepteret del
af litteraturen om det persiske rige.
Det er imidlertid vigtigt at se Dareios
den Store på hans egne præmisser.
Han havde langt fra overtaget et
komplet rige, og Dareios var således

meget mere end en reformator.
Kyros den Store var en erobrer,
men ingen kilder taler for, at han
var en imperiebygger. Derimod har
vi talrige eksempler på, at Dareios
etablerede en imperieideologi og
fastsatte de akæmenidiske kongers
traditioner. Dareios var imidlertid
Nogle af de mest interessante relieffer i Persepolis finder vi på siderne af Apadana (audienssalen), der viser den
persiske konges undersåtter i deres forskellige klæder. Med sig bringer de gaver til kongen. I dette tilfælde ser
man en armenier, iført en typisk armensk hat og klæder, som medbringer et kar, formentlig af guld, og dekoreret
med bevingede griffe.
10 Dar e i o s De n st o r e
meget villig til at låne fra andre
kulturer og deres herskertraditioner.
I den forbindelse udtænkte Dareios
en vision, hvori imperiet blev baseret
på hans styre over loyale lande
fremfor erobrede undersåtter. For at
dette kunne lade sig gøre, havde han
et behov for at kunne kommunikere
med de mange folkeslag og lands-
dele som Perserriget bestod af. I hans
inskriptioner og på hans relieffer er
informationerne rettet mod mindst
fem grupper: persere, aristokrater,
fremtidige konger, almindelige
mennesker og erobrede folk.

Billede af Alle landes Port. Persepolis er en af de bedst bevarede lokaliteter fra
den nærorientalske oldtid. Konstruktionen af Persepolis blev påbegyndt
af Dareios 1. (522-486 f.v.t.) og videreført under sønnen Xerxes 1. (486-
465 f.v.t.). Persepolis var en af de første lokaliteter, som blev genkendt af
europæiske besøgende, selv om de tidlige rapporter om byen var noget
fantasifulde. Fra det 18. århundrede har vi mange nøjagtige beskrivelser
af de synlige ruiner, som for eksempel Carsten Niebuhrs. Det meste af
citadellet blev udgravet af Chicago Oriental Institute i 1930’erne.
Dette relief finder man ligeledes på Apadana; det forestiller ikke tributbærere,
men akæmenidiske embedsmænd. Mændene med runde hatte er medere
og personerne med de høje firkantede hatte er persiske hofembedsmænd.
11 Dar e i o s De n st o r e
De n u n g e Da r e i o s
I dag ved historikerne ikke meget om
den unge Dareios eller hans karriere,
før han tog magten i Perserriget.
Det er imidlertid muligt ud fra de
forskellige kilder, vi har til rådighed,
at drage nogle fornuftige antagelser.
Fra Behistun-inskriptionen ved
vi, at hans far var en vis Vištaspa
(Vishtaspa), der i de græske kilder
bliver omtalt som Hystaspes.
Dareios lægger ikke skjul på sin
herkomst, da han ofte siger: Min fader
var Vištaspa.
Vištaspa er oldpersisk og betyder
”Den, som kender heste”. Han var
en højtstående person under både
Kyros og Kambyses. Hos visse af
de antikke kilder, heriblandt den
romerske historiker Ammianus
Marcellinus (XXIII.6.32), mente
man, at Vištaspa var identisk med
den Vištaspa, der ifølge legenden var
en stor tilhænger og beskytter af den
store religionsstifter Zarathustra
(på græsk kendt som Zoroaster).
Det er imidlertid meget tvivlsomt,
om Dareios’ fader var identisk
med den zarathustriske Vištaspa,
der angiveligt levede adskillige
århundreder tidligere. Dette har
dog affødt den meget populære
hypotese, at Dareios var tilhænger af
Zarathustra.
Herodot fortæller, at Hystaspes
(dvs. Vištaspa) var i den persiske
hær under Kyros den Stores sidste
felttog, som fandt sted i 530 f.v.t.
Før dette havde Kyros imidlertid en
drøm:
Da han sov, så Kyros den ældste af
Hystaspes’ sønner med vinger på skuldrene,

Verdenshistorien på nettet
www.historiensverden.dk
HISTORIENSVERDEN.DK er den første komplette danske verdenshistorie på nettet. Det
er en anderledes verdenshistorie med en lettilgængelig kronologisk opbygning.
Portalen er konstant under udbygning med nye verdenshistoriske tekster, biografier,
leksikonartikler og kilder.
Som abonnent på historiensverden.dk får du adgang til et væld af tekster til verdenshistorien
fra den nærorientalske oldtid og frem til det 21. århundrede.
Verdenshistorisk temaserie
Det Historiske Akademi har lanceret den verdenshistoriske temaserie Historiens Verden,
der har til formål at supplere vores undervisningsportal www.historiensverden.dk med
interessante og uddybende aspekter af verdenshistorien.
Temaserien Historiens Verden har til hensigt at behandle emner indenfor de store historiske
epoker, historiske personligheder og imperier samt krige, opdagelser og erobringer.
Denne verdenshistorie kan ikke sammenlignes med noget andet verdenshistorisk samleværk,
da denne temaserie på utraditionel vis sigter på at tage fat på både det kendte og ukendte.
De 3 første bøger i temaserien Historiens Verden er indenfor oldtiden:
Isis og Serapis. Ægyptiske kulter i Rom og Romerriget
Dareios den Store. Storkongen og Perserkrigene
Gaius Julius Cæsar: Borgerkrigen
Kommende bøger i temaserien dækker middelalderen, renæssancen og nyere tid:
Reformationen i Europa
Den amerikanske Borgerkrig
Det byzantinske Rige
Renæssancen i Italien
det Historiske Akademi
En formidlings- og forlagsvirksomhed, der udgiver undervisningsmateriale, bøger,
arrangerer foredrag og seminarer samt kulturhistoriske- og historisk-arkæologiske
rejser med et højt fagligt indhold: www.historisk-akademi.dk

Dareios den Store regerede Perserriget fra 522 til 486 f.v.t. Han
overtog magten efter en intern magtkamp mod en tronraner ved navn
Bardiya. Herefter måtte han nedkæmpe en lang række oprør, før han
kunne konsolidere sin magt. Sejren over oprørerne lod han forevige
på det storslåede Behistun-monument i det vestlige Iran. Dareios var
”Storkonge” og ”Kongernes Konge”. Han var den mægtigste hersker i
den kendte verden. Han var en imperiebygger og en organisator, der
formåede at udbygge og konsolidere riget og sin magt - en magt og
prestige, som man ser udtrykt i Persepolis. Det eneste, der stod i vejen
for at gøre perserne til verdensherskere, var grækerne...
isBn 978-87-994853-1-4