EN TRYG ANBRINGELSE - Socialstyrelsen

Anbringelsessteder ønsker at skabe trygge udviklingsmiljøerfor de børn og unge, der af forskellige årsager ikke kan bohjemme. For alle børn og unge har ret til et liv i tryghed og sikkerhed.Vi ved imidlertid, at døgnanbragte børn og unge desværre haren øget risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. Det skalvi som voksne gøre alt for at forhindre.Dette hæfte henvender sig til fagpersoner, der arbejder medbørn og unge, der er anbragt uden for hjemmet – på døgninstitution,opholdssted eller i plejefamilie.Materialet sætter fokus på og giver inspiration til, hvordanman kan forebygge seksuelle overgreb ud fra forskellige indfaldsvinkler,metoder og redskaber – og ikke mindst, hvordanforebyggelsen kan integreres i den daglige pædagogiskepraksis.I materialet findes gode råd til, hvordan man kan sætte rammernefor den forebyggende indsats samt konkrete cases ogredskaber, der kan tjene som inspiration til at føre den forebyggendeindsats ud i livet.Inspirationsmaterialet er finansieret af satspuljemidler og eren del af et større projekt, der skal forebygge seksuelle overgrebmod børn og unge anbragt uden for hjemmet.Ved udarbejdelsen af inspirationsmaterialet har SISO trukketpå undersøgelser og egne erfaringer fra konsulentarbejdepå anbringelsessteder. Herudover har en arbejdsgruppe, derbestår af medarbejdere fra anbringelsessteder givet input tilmaterialet via et workshop-forløb. Arbejdsgruppen har aktivtbidraget til publikationen med faglige input, sparring og cases,og der skal lyde en stor tak til dem alle herfor.SISO 2011Arbejdsgruppen har bestået af:Grethe Juhl, Skole- og behandlingshjemmet Undløse,Lene Gamrath, Behandlingsinstitutionen Hald Ege, ClausBonnevie, Godhavn, Erica Tromp, BehandlingshjemmetDonekrogen, Lisbeth Beltov, terapeut, Jeppe Budde, Børne- ogfamiliehjemmet Bakkevej, Solvejg Ruskjær, Dalgaarden, HanneRasmussen, Familieplejecentret, Århus Kommune, Poul Friborg,Behandlingsstedet Tagkærgaard, Per Aarkrog, Elvergården.Forord 5

6Introduktion

Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet,er en særlig udsat gruppe med hensyn til seksuelleovergreb. En undersøgelse blandt danskedøgninstututioner viser, at langt de fleste på ettidspunkt har modtaget børn, som inden anbringelsenhar været udsat for seksuelle overgreb. Endel institutioner har desuden oplevet, at børn ogunge har været udsat for seksuelle overgreb underanbringelsen, ofte begået af andre børn og unge påanbringelsesstedet 1 . En undersøgelse om børn ogunge der er anbragt på socialpædagogiske opholdsstederog i familiepleje viser også en øget risiko for,at børnene har været udsat for seksuelle overgrebfør eller under anbringelsen. 2Det kan ske, at børn og unge på et anbringelsesstedbegår overgreb mod hinanden. Det kan også hænde,at et anbragt barn bliver udsat for overgreb afpersoner, som barnet møder i skolen, under fritidsaktivitetereller hos familiemedlemmer på hjemmebesøg.Selv om det er sjældent, kan det også ske, atbørn og unge udsættes for overgreb af voksne påanbringelsesstedet.Via en opmærksom og målrettet indsats kan anbringelsesstederbidrage til at forebygge, at den slagsovergreb forekommer, og at der sker en tidlig sporing,hvis der er en formodning om overgreb.Indsatsen kan samtidig medvirke til at mindske risikoenfor, at medarbejdere udsættes for grundløseanklager. Den gode forebyggende indsats forholdersig aktivt og opmærksomt til risikoen for seksuelleovergreb og til behovet for at beskytte medarbejderemod uretmæssig mistanke. Desuden bidragerden til at understøtte, at døgnanbragte børn ogunge får mulighed for at udvikle en sund og alderssvarendeseksualitet.1 Mehlbye (2006)2 SISO 2007aMaterialets tre deleInspirationsmaterialet består af tre dele:Del 1 – kapitel 1 – præsenterer målgruppen døgnanbragtebørn og unge samt den baggrund, den videnog de centrale begreber, der ligger til grund formaterialets tilgang til forebyggelse af seksuelleovergreb og skabelsen af trygge udviklingsmiljøerfor børnene.Del 2 – kapitlerne 2, 3 og 4 – giver forslag til, hvordanman kan arbejde med forebyggelse inden forhenholdsvis det organisatoriske, det faglige og detpersonlige område. Kapitlerne præsenterer konkretemåder, der kan bruges til at integrere denforebyggende indsats i det daglige pædagogiskearbejde.Del 3 – kapitel 5 og 6 – opsummerer væsentlige elementeri en samlet forebyggelsespolitik – og giverforslag til, hvordan man kommer godt i gang medat udarbejde en sådan, og hvor man kan læse mereom emnet.Forebyggelse på anbringelsesstederOverordnet er der tre typer anbringelsessteder:Døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdsstederog familiepleje. Herudover findes der mereindividuelle løsninger som kost- eller efterskole ogforskellige former for projekter.Inspirationsmaterialet henvender sig overordnetset til de tre førstnævnte anbringelsesformer, selvom udviklingsmiljøet og risikoen for seksuelle overgrebvarierer.Især er der stor forskel på, om anbringelsesstedeter en plejefamilie eller en stor døgninstitution. Imaterialet er der derfor enkelte afsnit, der særligthenvender sig til plejefamilier og tager højde for1. Introduktion 7

nogle af de forhold og dilemmaer, der kan gøre siggældende der. Disse afsnit er grafisk markeret medSærligt for plejefamilierI 2009 var 12.654 børn i Danmark fra 0 – 17 åranbragt uden for hjemmet. 49 pct. af demvar anbragt i en plejefamilie, 24 % på døgninstitutionog 17 % på et socialpædagogiskopholdssted 3 .Formålet med forebyggelseInspirationsmaterialets tilgang til forebyggelse afseksuelle overgreb på anbringelsessteder har tohovedmål- at forebygge, at børn og unge bliver udsat for seksuelleovergreb, mens de er anbragt, dvs. at reducereantallet af seksuelle overgreb mod døgnanbragtebørn og unge (primær forebyggelse).- at sikre en øget afdækning og tidlig opsporing afseksuelle overgreb og herigennem at hindre overgreb(sekundær forebyggelse).Nogle anbringelsessteder arbejder desuden med enmålrettet behandlingsindsats, der skal forebyggeog reducere skadevirkninger på børn, der har væretudsat for seksuelle overgreb (tertiær forebyggelse).Denne del af forebyggelsen indgår ikke eksplicit iinspirationsmaterialet.Hvad er et seksuelt overgreb?Der findes forskellige begreber og udtryk, der inogen grad anvendes synonymt: Seksuelle overgreb,seksuelt misbrug, seksuelle krænkelser, seksueltgrænseoverskridende handlinger og incest ernogle af de mest benyttede.3 Ankestyrelsens statistikker. Børn og unge anbragt udenfor hjemmet. Kommunale afgørelser, årsstatistik 2009,Ankelstyrelsen 2010.I dette inspirationsmateriale bruges primært betegnelsenseksuelt overgreb, defineret således:“Der er tale om seksuelt overgreb, når et barn inddragesi seksuelle aktiviteter, som barnet ikke kanforstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke erparat til og derfor ikke kan give tilladelse til og/ellerseksuelle aktiviteter, der overskrider samfundetssociale eller retslige normer” 4 .Ifølge straffeloven er det strafbart at indgå i seksuelleaktiviteter med personer under 15 år 5 . Ovenståendeforholdsvis brede definition omfatter imidlertidogså seksuelle overgreb mellem børn og ungeunder den kriminelle lavalder (14 år).Den strafferetlige definition af seksuelleovergreb findes i straffelovens kapitel 24,som omhandler forbrydelser mod kønssædeligheden.Følgende kategorier af handlinger er strafbare:• Samleje med slægtning i nedadstigendelinje eller samleje mellem bror og søster §210.• Samleje eller anden kønslig omgængelsemed et barn under 15 år – dog 18 år, hvisbarnet eller den unge er betroet til undervisning/opdragelse §§ 222, 223, 224.• Blufærdighedskrænkelse (blotteri, beføling,beluring, verbal uterlighed) samt optagelse,besiddelse og udbredelse af fotos/film osv. af person under 18 år, §§ 232, 230,235.• Køb af seksuelle ydelser fra personer under18 år, § 223a.4 Denne definition bygger på Kempe (1978).5 Se fx SISO’s inspirationskatalog eller Den ProfessionelleTvivl for en beskrivelse af straffelovens bestemmelserpå området.8

Det kalder på forskellige reaktioner afhængigt af,om der er tale om strafbare seksuelle overgreb ellerej. I forebyggelsesøjemed er det imidlertid ikkeafgørende at sondre mellem strafbare og ikke-strafbareseksuelle overgreb. Den forebyggende indsatsretter sig mod at forebygge og beskytte børn ogunge mod alle former for seksuelle overgreb.Hvad ved vi om seksuelleovergreb og døgnanbragte børn?Døgnanbragte børn og unge har en vanskelig livssituationsammenlignet med de fleste andre børn.Størstedelen er vokset op i brudte familier medomsorgssvigt og forældres misbrugsproblemer.Børnene har oplevet flere skoleskift, ligesom enstor del af dem har oplevet vold i hjemmet.Manglende stabilitet og omsorg fra forældrenesside under opvæksten betyder, at de anbragte børni særlig grad har behov for omsorg og opmærksomhed.I sig selv kan dette øge deres sårbarhed ogrisiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, dermåske begynder som eller forveksles med interesse,varme og omsorg.Desuden har en del af børnene i opvæksten oplevetgrænseoverskridende adfærd fra voksnes side. Detkan medføre, at de ikke kender deres egne grænsersærlig godt og har svært ved at sætte grænser i forholdtil andre.Disse vilkår er faktorer, der øger risikoen for seksuelleovergreb.Fakta• Døgnanbragte børn og unge har to til tregange øget risiko for seksuelle overgreb,begået enten før eller under anbringelse 6 .Lidt over halvdelen af de seksuelle overgrebmod døgnanbragte børn er begået afen person som barnet er i familie med (herunderogså stedfamilie). 7• 80 % af alle døgninstitutioner har modtagetbørn og unge, som inden og/eller underanbringelsen har været udsat for seksuelleovergreb 8 .• På lidt over en fjerdedel af institutionerneer der sket seksuelle overgreb underanbringelsen 9 .• Det er typisk et andet barn eller ung, derstår for de overgreb, der sker under anbringelsepå en døgninstitution 10 .• Ca. 70 % af de børn og unge, der udsættesfor seksuelle overgreb, er piger, og ca. 30 %er drenge. Gennemsnitsalderen for førsteovergreb er godt otte år, dog ca. seks år forbørn i plejefamilie 11 .Døgnanbragte børn og unge medhandicapEn del børn og unge med handicap er også døgnanbragtuden for hjemmet.Børn og unge med handicap er en bred betegnelse,der spænder fra børn med en mindre funktionsnedsættelse,og som klarer sig med enkle former forstøtte, til børn med indgribende funktionsnedsættelserog behov for alternativ kommunikation, hjælpemidler,særlig tilrettelagt pleje og omfattendestøtte.6 Se fx Mehlbye (2006) og SISO (2007b)7 SISO (2007b)8 Mehlbye (2006)9 Mehlbye (2006)10 Mehlbye (2006)11 SISO (2007b)1. Introduktion 9

Når man ser på gruppen af børn og unge med handicapgenerelt, er der også her undersøgelser, derpeger på, at denne gruppe udgør en særlig sårbargruppe med hensyn til seksuelle overgreb. Undersøgelserpeger på, at de kan have to til tre gangestørre risiko end andre for at blive udsat for seksuelleovergreb 12 .I inspirationsmaterialet indgår eksempler, somogså kan anvendes til døgnanbragte børn og ungemed handicap. Desuden henvises til hjemmesidernewww.forebygovergreb.dk og www.projektseksualpolitik.dk,som indeholder viden, inspiration ognyttige redskaber til fagfolk, der arbejder med menneskermed handicap – også specifikt med børn ogunge.Børn og unge med grænseoverskridendeadfærdUndersøgelser peger på, at op mod en tredjedelaf alle kendte overgreb bliver begået af en personunder 18 år 13 .Børn og unge med seksuelt grænseoverskridendeadfærd udviser ofte tegn på bekymrende adfærdi længere tid, inden de begår den grænseoverskridendeog krænkende handling. Det har derfor storbetydning for den forebyggende indsats over fordisse børn og unge, at fagpersoner opfanger signalerneog reagerer, når de møder en bekymrendeadfærd.Den forebyggende indsats retter sig både mod atbeskytte børn og unge mod at begå seksuelle overgrebmod andre og mod at beskytte de børn ogunge, der potentielt kan blive udsat for overgrebet.Tegn og reaktioner påseksuelle overgrebBørn, der udsættes for belastende begivenhederherunder seksuelle overgreb i deresopvækst, reagerer og rammes forskelligt.Reaktionerne afhænger af forskellige faktorer;overgrebets karakter, omfanget af overgreb,barnets alder på overgrebstidspunktet,barnets relation til krænkeren samt detsmedfødte ressourcer og netværk.Ethvert barn vil forsøge at udvikle mestringsstrategiertil at komme videre på trods afomsorgssvigt og seksuelle overgreb. I barnetsmøde med anbringelsesstedet vil detstillærte mestringsstrategier, tilknytningsogrelationsmønster komme til udtryk ogafspejle de forventninger til voksne, som harværet realistiske for barnet i dets hjemligeopvækstmiljø.I det faglige vejledningsmateriale Den professionelletvivl – om tegn og reaktioner påseksuelle overgreb, som SISO har udarbejdet,kan du læse mere om, hvilke tegn og reaktionerpå seksuelle overgreb, du som fagpersonskal være opmærksom på. Den tidlige opsporingaf seksuelle overgreb er også vigtig forden forebyggende indsats.Bestil eller download “Den ProfessionelleTvivl – om tegn og reaktioner på seksuelleovergreb mod børn og unge” (2010) påwww.servicestyrelsen.dk/siso12 SISO (2007a)13 Se Lovell (2002) og Strange (2002)10

Forebyggelse på tre områderInspirationsmaterialet beskriver en række forebyggendetiltag ud fra tre hovedområder: Det organisatoriskeområde (kapitel 2); Det faglige område(kapitel 3) og Det personlige område (kapitel 4).I den samlede forebyggende indsats spiller de treområder tæt sammen, og det er vigtigt at rette blikketmod dem alle i arbejdet med at forebygge seksuelleovergreb. Når de her i materialet beskrivessærskilt, er det for at skabe opmærksomhed om,hvilke konkrete indsatser og områder i det forebyggendearbejde, der især er behov for at udvikle.Der kan på det enkelte anbringelsessted være størreeller mindre behov for at zoome særligt ind på etaf områderne. Det kan for eksempel være, at manpå et anbringelsessted oplever, at man har rigtiggodt fat på de organisatoriske rammer og procedurervedr. forebyggelse af seksuelle overgreb, menat man har brug for mere inspiration til at opkvalificeresin faglige viden på området og at få denneintegreret i det forebyggende arbejde.Det kan også være tilfældet, at man oplever, at manhar den fornødne faglige viden, men at denne ikkeer integreret i de organisatoriske rammer og relevanteprocedurer.Alternativt kan man opleve, at det især er det personligeområde, der er behov for at sætte fokus på.Hvordan ruster man sig som medarbejder/personalegruppetil at arbejde med temaet seksuelle overgreb,så det bedst muligt understøtter en optimalforebyggende indsats?Forebyggelsens tre fokusområderOrganisatoriske områdePersonlige områdeFaglige områdeI indsatsen for at forebygge seksuelle overgreb er det vigtigt, at der løbende er opmærksomhedpå både det organisatoriske, det faglige og det personlige område. Den forebyggendeindsats kan bl.a. bestå i at udvikle redskaber og tiltag, der kan understøtte de udfordringerog dilemmaer, der er på de forskellige områder.1. Introduktion 11

Fortællingen ”Nu føler jeg mig kompetent” illustrerer,hvordan de tre fokus-områder spiller tæt sammeni praksis, og hvorfor det er vigtigt, at den samledeforebyggelsesindsats/-politik omfatter alle treopmærksomhedsområder.Nu føler jeg mig kompetent!På en døgninstitution kommer det frem, atet barn har forgrebet sig seksuelt på et andetbarn. Socialpædagogen Maja beskriver her denproces, hun og institutionen gennemlever. Hunoplever, at hun går fra ingen erfaring at havemed temaet til – via en bearbejdningsproces –at tilegne sig redskaber, så hun føler sig rustettil at håndtere problemstillingen og agere professionelt.– Da jeg og afdelingen første gang stod over foren episode, hvor et barn havde forgrebet sigseksuelt på et andet barn, blev mange følelsersat i spil. Reaktionerne var lige så mange, somder var pædagoger. Vi reagerede med hvert vortfølelsesregister. Først var der chokket over, atdet var sket. Kunne det være rigtigt? Det var såforfærdeligt, at det nærmest ikke kunne væresandt. Så kom følelserne i forhold til det krænkedebarn og det barn, der havde krænket – vrede,sorg, afsky og meget mere blev aktiveret. Dernæstblev vi handlingsorienterede. Hvad gør vi,hvordan gør vi det, hvem taler med hvilket barn,hvem skal kontaktes? Spørgsmålene var mange.Noget, der fyldte meget for mig, var skyldfølelsenog følelsen af uduelighed. Jeg måtte væreverdens værste pædagog. Selvbebrejdelsen,hvilke signaler burde jeg have opfanget, hvilkenadfærd skulle jeg have reageret på? Og sidst, –jeg havde ikke været i stand til at passe ordentligtpå barnet – en fiasko. Jeg hørte vist mere tilpå fiskemelsfabrikken. Min umiddelbare reaktionvar kravet til mig selv om konstant skærpetopmærksomhed.Maja fortæller, at flere forhold har haft betydningfor den udvikling, der efterfølgende har fundet stedsåvel for hende som for institutionen som helhed.Bl.a. blev personalet superviseret af erfarne fagpersonerganske kort efter episoden. Dette samt det attale meget og mange gange med kollegaer beskriverMaja som en helingsproces:– Jeg var ikke alene med mine tanker og følelser,og vi var mange til at håndtere situationen. Dagfor dag blev der samlet op: Hvad har vi gjort indtilnu? Har vi fået ny viden? Hvad mangler og hvem haransvaret for det? Dette blev en del af processen.Vores praksis blev skrevet ned, og vi har efterfølgendegennemarbejdet notaterne og udarbejdeten procedure om, hvordan vi handler i forbindelsemed håndtering af en seksuel krænkelse. Dette redskabhar senere været omdrejningspunktet, når vihar stået i en lignende situation. Vi har ikke været itvivl om processen, hvordan der skal handles, hvemder har ansvaret for hvad mm. Det er et redskab, derhar stor betydning for at mindske følelsen af magtesløshedog utrygheden i forhold til at gøre noget”forkert”.Maja fortæller, at et andet vigtigt skridt på vejen tilat skabe et professionelt ståsted har været at formulereet fælles teoretisk udgangspunkt og videnom problemstillingen. Der blev afholdt to internetemadage om seksuelle overgreb for de pædagogiskemedarbejdere på behandlingshjemmet, ogsiden har der været et opfølgende kursus. Fagligviden om seksuelle overgreb og viden om den risiko,der er til stede for, at sådanne overgreb kan forekommeblandt børnene, er således blevet en del afmedarbejdernes faglighed.12

– Seksuel krænkelse vil altid være en voldsom ogfølelsesmæssig svær situation at håndtere oghandle på. Men med erkendelse af, at risikoenfor grænseoverskridende adfærd er et vilkår idet socialpædagogiske felt, og med viden, erfaring,mulighed for bearbejdning og gode redskaberer det muligt at gå fra at opleve sig selv somuduelig til at være kompetent – en professionelaktør!3. Faglige opmærksomhedsområder 13

PolitikkerReglerAftalerOrganisatoriskeopmærksomhedsområderProcedurerVærdierRetningslinjerNormerRutinerBeredskab14

ENleder af en døgninstitution fortæller, atman gennem et stykke tid på institutionenundrede sig over, at en 14-årig anbragt pige hvermorgen stod meget tidligere op end de andre børnog gik i bad.- Vi var flere blandt personalet, som havde registreretdet, og vi talte om, at det var lidt underligt. Endag sov pigen over sig, hvilket hun reagerede voldsomtpå. Hun gik nærmest i panik og nægtede at gå ibad. Senere på dagen havde kontaktpædagogen enlang snak med pigen. Her kom det frem, at pigen påsit tidligere anbringelsessted flere gange var blevetudsat for seksuelle overgreb af en ældre anbragtdreng, når hun var i bad.Lederen fortæller, at man valgte at tydeliggøre reglerog adfærdsnormer i forhold til bad- og toiletsituationerog at ændre den fysiske indretning. Manbesluttede at kønsopdele badeværelserne, og manindførte en regel om, at børnene skulle bade alenepå badeværelset.- Vi er hele tiden nødt til at tilpasse vores regler tilden aktuelle børnegruppe. Vi havde simpelthenikke tænkt nok over den fysiske indretning og densbetydning for forebyggelsen af seksuelle overgreb.Vi er efter denne episode blevet meget mereopmærksomme på at tænke de fysiske rammer indi beskyttelsen af børnene. Vores fokus lå tidligeremere på at matche børnene i alder og udviklingsniveaupå de enkelte afdelinger.En række organisatoriske forhold danner rammenom det pædagogiske arbejde og det hverdagsliv,som udspiller sig på anbringelsesstedet. De organisatoriskerammer kan ses som et styreredskab forpersonalet, der understøtter de pædagogiske metoderog bidrager til, at børnene og de unge får ro tilat udvikle sig.Det kan variere meget, hvordan man arbejder medog italesætter de organisatoriske rammer i form afregler, aftaler, normer, traditioner, værdier etc. Noglesteder lægger man måske vægt på at formulerefaste regler, der gælder for alle. Andre steder vurderesdet måske, at det er mere hensigtsmæssigtat indgå aftaler med enkelte (grupper af) børn ellerunge.Det kan også variere fra situation til situation. Noglegange kan der være behov for faste nedskrevneprocedurer og retningslinjer for, hvordan man skalhåndtere en given situation. Andre gange vil dervære tale om normer eller værdier, der regulerer enbestemt adfærd eller handling. Nogle anbringelsesstederlægger vægt på at udarbejde overordnedepolitikker, andre italesætter måske den fælles praksispå anden vis.Fokus på de organisatoriskerammerVærdier, regler, procedurer, politikker og normerbliver til og udfordres løbende gennem dialog. Dengode forebyggelsespolitik baserer sig derfor på ogafspejler grundige fælles drøftelser blandt medarbejdereom, hvordan man skaber trygge miljøer, derunderstøtter, at børn og unge ikke udsættes for seksuelleovergreb.Man kan indledningsvis sætte fokus på de organisatoriskerammer ved f.eks. at drøfte nedenståendetemaer og spørgsmål i en åben dialog. Det er vigtigtat forholde sig nysgerrigt og anerkendende tilde synspunkter, der kommer frem. Notér på hvilkeområder, der er behov for mere viden eller for ativærksætte handling.2. Organisatoriske opmærksomhedsområder 15

TemaHar I et formuleretværdigrundlag?Har I en overordnet politiktil forebyggelse af seksuelleovergreb?Har I tydelige fælles regler,aftaler og normer, som ervæsentlige for forebyggelsen afseksuelle overgreb?Har I løbende en åben dialogpå anbringelsesstedet om,forebyggelsen af seksuelleovergreb?Samler I løbende op på koblingenmellem de fælles værdier,regler og normer og den dagligepraksis?Eksempel på spørgsmålHvis ja: Hvordan understøtter de regler, normer og aftaler, Ihar på anbringelsesstedet, de fælles værdier? Hvordan koblerforebyggelsen af seksuelle overgreb sig til jeres værdigrundlag?Har I en samlet forebyggelsespolitik? Hvis ja, hvad består den af? Erder områder, hvor der er behov for at udvikle yderligere?Er der f.eks. klarhed over, hvordan man skal forholde sig, hvis manfår mistanke om overgreb? Er der behov for et skriftligt beredskab?Er der forhold i de fysiske rammer, der øger risikoen for overgreb?Hvordan er de fælles regler, aftaler og normer beskrevet? Er deformuleret i en skriftlig politik? Hvilke regler, aftaler og normer errelevante, når det drejer sig om forebyggelse af seksuelle overgreb?Skal der f.eks. være fælles regler for, om børn og unge må værekærester? Eller er det noget, der kan laves individuelle aftaler om?Hvilke skrevne og uskrevne regler er der f.eks. i forhold til samværsogomgangsformer mellem voksne og børn og børnene imellem?Hvordan sikrer I, at der løbende er fokus på at italesætte regler,aftaler og normer, som er væsentlige for forebyggelsen af seksuelleovergreb? Har I f.eks. fastsat, hvor ofte og i hvilket regi I vil drøftedisse? Hvordan understøtter I en åben dialogorienteret tilgang i detdaglige?Hvordan er forholdet mellem formelle og uformelle regler?Afspejler den daglige pædagogiske praksis de fælles værdier,regler og normer? Lad evt. konkrete erfaringer og episoder dannegrundlag for en fælles diskussion.Eksempel: Fælles værdigrundlagog målsætningerEn pædagogisk praksis, der hviler på et tydeligtfælles værdigrundlag, kan være et vigtigt elementi forebyggelsen af seksuelle overgreb. Formuleringaf værdigrundlag og målsætninger kan medvirketil at synliggøre, hvilken tilgang og adfærd der skalkendetegne anbringelsesstedet. Værdierne udtrykker,hvad anbringelsesstedet ser som god praksis iarbejdet med børnene og de unge – eksempelvis iforhold til kontakt og relation til børnene og samarbejdetmed familien.Værdierne er en slags grundlæggende leveregler påanbringelsesstedet, og det er vigtigt, at både medarbejdere,samarbejdspartnere (f.eks. sagsbehandler)samt børnene, de unge og deres familier harkendskab til værdierne.16

Eksempel på værdigrundlagHvert enkelt barn og ung er et unikt menneske,der har krav på at få netop den kærlighed,omsorg, opmærksomhed, kontakt,opdragelse, stabilitet og behandling, der erafgørende for personlig udfoldelse, udviklingog sundhed. Barnet/den unge har kravpå og ret til:– at kunne vise sine følelser, blive hørt oghave ansvar tilpasset udviklingsniveau– at blive mødt med respekt– at blive beskyttet– at få støtte og hjælp til at bearbejde tidligeretraumer– at få støtte og hjælp til nye oplevelser ogudfordringer– at der samarbejdes med forældre ogandre nære relationer ud fra barnetsbehovNøgleordAnsvarlighedTroværdighedMenneskelig respektSammenhæng mellem idé og handling.Eksempel på målsætningerVores målsætning er, at:- være åben og omsorgsfuld over for hvertenkelt barn- skabe forudsigelighed i hverdagen- udvikle relevante faglige og socialefærdigheder- opbygge positive sociale relationer ognetværk- tale med barnet på dets præmisser- gribe ind over for vold og seksuelleovergreb- korrigere hensynsløs adfærd og tale blandtbørneneVærdigrundlag og målsætninger kan med fordelbruges i forbindelse med ansættelse af nyt personale.Det kan bruges som udgangspunkt for en drøftelseallerede i ansættelsessamtalen. Det kan ogsåbruges i et introduktionsforløb, så nye medarbejderebliver bekendt med stedets værdier og får indsigti, hvordan de afspejler sig i hverdagens praksis– også i forhold til forebyggelsen af seksuelle overgreb.(Læs mere herom nedenfor – under ”Forebyggelsenbegynder ved ansættelsessamtalen”).Når man begynder at interessere sig for,hvordan forebyggelsen af seksuelle overgrebkan kobles sammen med anbringelsesstedetsgrundlæggende værdier, ændresværdigrundlaget fra at være et papir medsmukke ord til et udviklingsværktøj!Udarbejdelse af politikkerDer kan indgå en eller flere del-politikker i en overordnetforebyggelsespolitik. Det kan f.eks. være enpolitik for samværs- eller omgangsformer, en særskiltseksualpolitik eller en politik for brugen afsociale medier.Politikker kan være med til at tydeliggøre rammernefor samvær mellem voksne og børn/unge påanbringelsesstedet samt børnene og de unge imellem– og er derfor et vigtigt forebyggelsestiltag.Politikker kan sætte fokus på normer, situationer ogkontekster, der hhv. begrænser og øger risikoen forovergreb. Frem for entydigt at sætte fokus på denenkelte, der har en afvigende eller grænseoverskridendeadfærd, er det et vigtigt element i det forebyggendearbejde at erstatte uhensigtsmæssigenormer med normer, der fremmer tryghed, respektog ligeværdighed.Det kræver drøftelser blandt medarbejdere, derogså involverer fokus på holdninger, adfærd, forestillinger,overbevisninger samt indgroede rutinerog handlemåder på anbringelsesstedet.2. Organisatoriske opmærksomhedsområder 17

Dialogspil, der sætter fokus på arbejdetmed fælles værdier, normer ogholdninger på anbringelsesstedetHvordan taler personalet med børn og ungeom seksualitet og overgreb og emner, derrelaterer sig hertil? Hvilken sprogbrug harpersonalet og de unge? Hvor går grænsenfor upassende sprogbrug? Må en 14-årig pigebeholde en dildo, hun har fået i fødselsdagsgave?Må de 11-årige drenge se porno på nettet?Er det i orden at ligge hos børnene, nårde skal puttes?SISO har udviklet Dialogspillet – forebyggelseaf seksuelle overgreb mod døgnanbragtebørn og unge. Spillet har til formål at skabeopmærksomhed og dialog på anbringelsessteder.Spillet kan anvendes, hvis der er konkretviden eller mistanke om seksuelle overgreb,men det kan også være værdifuldt at spillespillet, selv om der ikke er tale om aktuelleproblemstillinger. Spillet kan være med til atforberede anbringelsesstedet på, hvordanman vil håndtere situationen, hvis eller nården opstår. Spillet kan evt. også indgå i arbejdetmed at formulere fælles politikker.Spillet henvender sig til personale pådøgninstitutioner og socialpædagogiskeopholdssteder samt plejefamilier (særskiltespørgsmål).Læs mere om Dialogspillet påwww.servicestyrelsen.dk/sisoSærligt for plejefamilierI SISO’s undersøgelse fra 2007 påpeger plejefamilierbehovet for sparring i forhold tilomgangsformer og de særlige hensyn, manskal tage som plejefamilie, når man har etbarn i pleje, som har været udsat for seksuelleovergreb.Plejefamilierne pointerer, at det kræver enskærpet opmærksomhed mod plejefamiliensegne familienormer for at omgås hinandenog deres hverdagsrutiner. Nogle plejefamilierfortæller f.eks., at de har indførtnye regler eller ændret adfærd i forbindelsemed toilet- og baderutiner samt normer forfysisk kontakt/berøring i familien. Den usikkerhed,plejefamilierne oplever med hensyntil omgangsformer, drejer sig både om plejebarnetsgrænser og om frygten for, at nogenfra plejefamilien selv bliver beskyldt for atkrænke barnet 1 .Eksempel: En seksualpolitikEn seksualpolitik kan være et hjælpsomt element ien forebyggelsespolitik og en god metode til at sættefokus på at understøtte børn og unges udviklingaf en sund kropslighed, seksualitet og grænsesætning.En seksualpolitik kan ud over anbringelsesstedetsværdigrundlag og retningslinjer også omfattebeskrivelsen af den faglige tilgang til de anbragtebørn og unges seksualitet.En seksualpolitik kan være mere eller mindreomfattende, lang eller kort. Det vigtige er, at den ertilpasset anbringelsesstedets virkelighed og tagerudgangspunkt i børnene og de unge (målgruppen),medarbejderne og evt. forældre.En seksualpolitik kan f.eks. indeholde følgendepunkter:Baggrund – en beskrivelse af anbringelsesstedet ogde værdier der præger stedet, herunder evt. ogsådet børnesyn og udviklingssyn der arbejdes ud fra.Formål – beskriv hvad formålet og den fælles målsætningmed seksualpolitikken er. Hvordan skalseksualpolitikken bruges? Og hvordan kan denbidrage til at forebygge seksuelle overgreb påanbringelsesstedet?1 SISO 200718

Målgruppe –beskriv hvem politikken retter sig mod,hvem er omfattet af den?Definitioner – beskriv hvordan anbringelsesstedetdefinerer og forstår henholdsvis seksualitet og seksueltovergreb? Og evt. andre centrale begreber.Faglig viden om og tilgang til børn og unges seksualitet– beskriv den faglige tilgang til hhv. børnog unges seksualitet og seksuelle overgreb. Beskrivherunder f.eks. pædagogiske metoder, der understøtter,at børnene og de unge udvikler en sundog positiv seksualitet (f.eks. gennem samtaler, vejledning,undervisning mm). Det kan også være engod ide at beskrive fælles normer for sprogbrug,påklædning og samvær mellem voksne og børn ogbørn og unge indbyrdes.Strategi for implementering – beskriv hvordan oghvor ofte der skal følges op på den vedtagne politik.Hvordan sikres det at politikken bliver et aktivt redskabi hverdagen?Henvisning til relevante links og litteratur – hvorkan man som medarbejder læse mere om emnet?Inddrag forældrene!Det er vigtigt at informere forældrene og inviteredem til en dialog om anbringelsesstedets tilgang tilbørnenes og de unges seksualitet. En seksualpolitikkan være et godt redskab til en sådan dialog. Mankan f.eks. tage afsæt i disse fokuspunkter:• Reflektér på forhånd over og forbered jer på, hvilketsprog I anvender i dialogen med forældre. Hvilkeord og udtryk om seksuelle emner vil I bruge?• Lav en kortfattet beskrivelse af anbringelsesstedetssyn på seksualpolitik, for eksempel et A4–arkeller en lille folder, der er målrettet forældrene.• Informér forældrene om, hvordan man på anbringelsesstedetunderviser eller taler med børneneog de unge om emnet. Fortæl f.eks. at fokus er påat støtte børnene, så de lærer at passe godt på sigselv og kan udvikle en sund og alderssvarendeseksualitet. Vær opmærksom på, at god kommunikationkræver tid, tryghed og tillid.Inddrag børnene og de ungeDet er vigtigt at være opmærksom på, at anbragtebørn og unge har ret til omsorg, beskyttelse ogmedinddragelse, når man i forebyggelsesøjemedudarbejder regler og politikker, der skal de tilgodesedisse grundlæggende rettigheder.I kan overveje, hvordan I vil inddrage børnene ud fradisse tre forskellige former for inddragelse:• Medindflydelse – barnet/den unge bliver informeretom relevante forhold, og barnet/den ungefår mulighed for at give sin mening til kende ogherigennem påvirke beslutninger.• Medbestemmelse – Barnet/den unge er både medtil at drøfte og med til at beslutte.• Selvbestemmelse – Barnet/den unge har ret til atbestemme selv og træffe egne beslutninger 2 .Eksempel: Fokus på brugen afsociale medier, mobil og ITInternettet og de digitale medier er en verden afmuligheder, som børn og unge i dag lever med ogi. Webbaserede mødesteder er naturlige arenaerfor leg, læring, udvikling, information og vedligeholdelseaf venskaber. Desværre rummer de socialemedier også risici – som børn og unge dagligt udforskerog udsættes for.Det er blevet lettere for voksne med seksuel interessefor børn og unge at få kontakt med dem viainternettet, f.eks. i chatrum. Derfor er det et vigtigtelement i forebyggelsen, at man forholder sig til,hvordan man bedst muligt guider og støtter børnenetil at begå sig i den virtuelle verden. Derigennemforebygger og reducerer man risikoen for, at de fårubehagelige oplevelser eller udsættes for seksuelleovergreb.2 Kildedal ”KIA projektet – en Håndbog: KIA: Kvalitetog mål i anbringelsen Karin Kildedal i samarbejdemed Københavns Kommune/SOF, LFS, SL,DS, HK ogForstanderklubben/KKE, August 20082. Organisatoriske opmærksomhedsområder 19

Brugen af de digitale medier har bl.a. betydet, atgrænsedragningen mellem privat og offentlig harforandret sig. Unge rundsender f.eks. i stor stil billederaf sig selv eller deres venner via nettet ellermobiltelefoner.Det rejser nye spørgsmål også til den pædagogiskeindsats. Har teknologien skabt nye normer for børnog unges privathed?For at forebygge mobning, trusler eller overgreb iforbindelse med børn og unges liv med de socialemedier er det en god idé at lave fælles aftaler ogregler på anbringelsesstedet. Det kan f.eks. foregåsom en tre-ledet proces bestående af dialog, aftaleogregeludvikling samt formidling.Det er centralt at arbejde med børnenes og deunges viden og holdninger undervejs i processenog at inddrage deres egne oplevelser af, hvad der ergod adfærd på mobil og internet.På en døgninstitution har man f.eks. valgt at støttede unges ønsker om at have en Facebook-profil pådenne måde:Når et barn, der er fyldt 13 år, gerne vil oprette enprofil på Facebook, får de hjælp til det. Vi snakker såmed barnet om, hvordan man er på Facebook, hvadder skrives og ikke skrives. Vores hus har opretteten gruppe på Facebook, som barnet opfordres tilat være med i, så der er mulighed for at se og guidebarnet i at være på nettet.Tilrettelæg et forløb, der inddragerbørnene og de ungeHar jeres anbringelsessted en formuleretpolitik for brugen af sociale medier? Harbørnene og de unge været inddraget i udviklingenaf regler og politik på området? Er forældreneinformeret om eventuelle regler ogpolitikker?Hvis ikke, kan I gennemføre en proces, dersætter fokus på børnenes og de unges brugaf sociale medier og mobil ud fra følgendetre faser:• Dialog med børnene og de unge• Udvikling af regler og aftaler for brug afsociale medier• Formidling af de fælles aftaler til børn,forældre og medarbejdere.Tilrettelæg forløbet, så I inddrager børneneog de unge mest muligt. Lad dem kommemed eksempler på hhv. gode og negativeoplevelser og input til en forebyggendeadfærd.På hjemmesiden www.sikkerchat.dk kanman læse mere og hente nyttige redskabertil, hvordan man kan arbejde med temaetbørn og unges sociale liv på nettet. Man kanbl.a. via et plakatværktøj layoute sine egneregler og aftaler i plakatform.20

Skriftligt beredskab – retningslinjerog procedureEt skriftligt beredskab kan være en god metodetil at beskrive de procedurer og retningslinjer, dergælder, når der opstår mistanke eller viden om, atet barn har været udsat for seksuelt overgreb. Etberedskab kan bidrage til, at I iværksætter de rigtigehandlinger på det rigtige tidspunkt. Dermed sikrerI, at såvel de døgnanbragte børn og unge som medarbejdernefår den fornødne støtte og hjælp, hvisder foreligger en mistanke. Et beredskab beskriverbl.a. ledelsens og medarbejderens rolle, opgaveog kompetence i forbindelse med en mistanke omovergreb – samt hvilke relevante fagpersoner og –sektorer, der skal samarbejdes med – og hvornår.Inspirationskatalog til udarbejdelse afberedskab på anbringelsesstederSISO har udarbejdet et inspirationskatalogSeksuelle overgreb og fysisk/psykiskvold. Inspirationskatalog til udarbejdelse afberedskab på anbringelsessteder.Ved hjælp af cases og dilemmaer inspirererkataloget blandt andet til faglige debatter,som kan indgå i arbejdet med at udarbejdeet skriftligt beredskab. Inspirationskatalogetrummer desuden tjeklister og beskrivelse afcentrale begreber og jura på området.Læs mere og bestil eller download inspirationskatalogetpå www.servicestyrelsen.dk/sisoUdarbejdelsen af skriftlige retningslinjer og procedurerhar betydning for den forebyggende indsatsherunder den tidlige opsporing. Som det fremgår afMajas fortælling i indledningen til dette kapitel, erder en tæt kobling mellem gode procedurer og detforebyggende arbejde.Det giver ro for medarbejdere at vide, at der er styrpå procedurerne, hvis der sker seksuelle overgreb.Manglende procedurer kan omvendt betyde en tilbageholdenhedi forhold til at få øje på og reagerepå seksuelle overgreb eller mistanke herom.Eksempel: Forebyggelse begynderved jobsamtalenAnsættelse af nye medarbejdere er et vigtigt fokusområdei den samlede forebyggende indsats. Denforebyggende indsats består her i at ansætte medarbejdere,der kan leve op til anbringelsesstedetsværdigrundlag og politikker. Dermed undgår man– eller nedsætter risikoen for – at ansætte personer,der har seksuel interesse i børn og unge eller påanden vis har en uhensigtsmæssig tilgang til grænsesætningog samværsformer.Drøft normer og omgangsformer underansættelsessamtalenVed at drøfte spørgsmål om omgangsformer, grænsesætningog grænseoverskridende adfærd vedansættelsessamtalen signalerer man tydeligt til eneventuel kommende kollega, at disse spørgsmål ernogle, man forholder sig åbent og reflekteret til ogløbende har et fagligt fokus på.Dermed tydeliggøres, at medarbejderne skal indgåi dialog og refleksion om disse temaer og om børnog unges seksualitet generelt. Som medarbejdermå man også være indstillet på at reflektere overog svare på spørgsmål om sin egen pædagogiskepraksis i relation hertil. Drøftelsen af og informationom pædagogisk praksis og normer i ansættelsessamtalengiver samtidig ansøgeren mulighed for atvurdere, om vedkommende kan passe ind i stedetskultur og omgangstone.Det er vigtigt at overveje på forhånd, hvilke spørgsmålman ønsker, at ansøgere forholder sig til undersamtalen. Det er også vigtigt at overveje, hvem derskal deltage i ansættelsessamtalen. Alle, der deltager,skal på forhånd sættes ind i de spørgsmål, derskal stilles, samt om årsagen til, at de bliver stillet.Det er vigtigt at tale dette grundigt igennem, indensamtalen finder sted.2. Organisatoriske opmærksomhedsområder 21

Forslag til spørgsmål og opmærksomhedspunkterunder en ansættelsessamtaleUnder ansættelsessamtalen kan man stillespørgsmål, der handler om grænsesætningmellem voksne og børn og unge på anbringelsesstedet.Man kan bede ansøgeren om at forholde sigtil en eller flere tænkte situationer, som kanindtræffe. Hvordan vil ansøgeren f.eks. håndteredet, hvis et barn eller en ung er seksueltindladende over for vedkommende? Hvilkeformer for kropskontakt, mener ansøgeren,er acceptable mellem børn og voksne? Hvader acceptable, seksuelle lege mellem børn?Hvordan er ansøgerens egne grænser på detområde?Det er vigtigt at vurdere ansøgerens svar.Reflekterer ansøgeren over sin egen rollei situationen, beskriver han eller hun sineventuelle tvivl, eller lægges an svaret overpå andre, f.eks. barnet? Har ansøgeren foragtendeeller nedgørende udtalelser? Eller fårman indtryk af, at ansøgeren i påfaldendegrad snakker efter munden og svarer, hvadvedkommende tror, spørgeren gerne vilhøre?Et andet område, man kan spørge ind til,er, hvilken kontakt til børn og unge ansøgerenhar via fritidsinteresser eller andet.Hvor meget fylder samvær og kontakt medbørn og unge? Hvordan er dette balancereti forhold til kontakt og samvær med andrevoksne 3 ?Igen er det vigtigt at vurdere svarene. Eransøgeren betydeligt mere optaget af at fortælleom sig selv end at høre om arbejdsstedetog dets aktiviteter? Efterlader samtalen3 Se fx ”Vejledning. Seksuelt misbrug af anbragte børn.Hvordan forebygger vi det og hvad gør vi hvis det sker?”for mere inspiration til spørgsmål, I kan stille underansættelsessamtalen. LOS 2004det indtryk, at ansøgers tilværelse drejer sigom børn, både i det professionelle liv og i fritiden,og at ansøgeren ikke har et voksenlivsammen med venner eller andre voksne omfælles interesser?Endelig kan man bede ansøgeren om at forholdesig til en konkret situation, som kanindtræffe. Nedenfor er et eksempel, men findeventuelt selv på situationer, som afspejlerhverdagen på jeres anbringelsessted:Klokken 22.30 er du på vej ind på 14-årigeLouises værelse for at sige godnat. Da dubanker på døren, siger hun: »Kom ind.« Da duåbner døren ligger Louise uden tøj på sengen.Hvad gør du?Indhent referencerDet anbefales, at det er en fast procedure at indhentereferencer på ansøgere, som man seriøstovervejer at ansætte. Referencer kan give et indtrykaf, om en person i tidligere ansættelser har haft enuacceptabel eller uhensigtsmæssig adfærd i forholdtil børn eller unge. Hvis en ansøger modsættersig, at I indhenter referencer, kan det være en grundtil at fravælge vedkommende.Lovpligtig BørneattestDet er et lovkrav, at offentlige myndigheder, privatevirksomheder, idrætsforeninger, organisationer ogandre, der skal ansætte eller beskæftige personer,som har en direkte kontakt med børn under 15 år,indhenter en særlig straffeattest, også kaldet Børneattesten.Gennem Børneattesten får man oplysninger omovertrædelser af straffeloven i forhold til seksuelomgang med børn, børneporno, incest og blufærdighedskrænkelseover for børn. Børneattestenadskiller sig fra de almindelige straffeattester ved,at den, ud over oplysninger fra afgørelsesdelen iKriminalregisteret, også medtager afgørelser fraefterforskningsdelen.22

Indhentning af oplysninger fra Det Centrale Kriminalregisterkræver skriftligt samtykke fra den person,som oplysningerne vedrører, og man bør skrivei stillingsannoncen, at der ved ansættelse af nyemedarbejdere indhentes oplysninger fra registret.En ren Børneattest er imidlertid ingen garanti. Attestenmå derfor ikke blive en sovepude, der medfører,at arbejdsstedet undlader at iværksætte andretiltag for at forebygge overgreb.Særligt for plejefamilierPlejefamilier og straffeattesterHvad angår plejefamilier, er det kommunen,der indhenter straffeattester fra registeret.Det vil sige, at kommunen sikrer, at registeretikke indeholder oplysninger om personernei plejefamilien, der gør dem uegnedetil at være plejefamilie. Men hvis familienansætter en person, skal familien selv indhenteBørneattest.I 2008 blev der i alt udleveret 190.985 børneattestertil kommende arbejdsgivere. 32 afdem afslørede, at ansøgeren tidligere havdekrænket et barn seksuelt. I 2007 drejede detsig om 28 såkaldt positive børneattester udaf 171.515 udleverede.Gode idéer vedr. ansættelsessamtalenFør samtalen:• Forbered ansættelsessamtalen godt,nedskriv evt. eksempler på spørgsmål ogsituationer vedr. grænser og omgangsformer,som ansøgeren skal forholde sig til ogreflektere over. Sørg for, at alle deltagerehar en grundig forståelse for spørgsmåleneog har drøftet dem, inden samtalenfinder sted.Under samtalen:• Informér ansøger om pædagogisk praksis,normer for omgangsformer, evt. beredskabsplanmm., så ansøger er opmærksompå, at man har fokus til disse problemstillingerog lægger vægt på en åben ogreflekteret tilgang.• Stil konkrete spørgsmål om grænseoverskridendeadfærd og vurdér ansøgersreaktioner og refleksioner. Har personenhensigtsmæssige grænser?Efter samtalen:• Indhent referencer på den ansøger, manovervejer at ansætte (kræver samtykke fraansøger).• Børneattest, indhent oplysninger fra DetCentrale Kriminalregister (kræver skriftligtsamtykke fra ansøgeren).Få flere oplysninger om børneattester hos Rigspolitiet,Kriminalregisteret på www.politi.dk/da/borgerservice/straffeattest/straffeattesterInformationsforløb for nyansatteEt sidste tiltag, der er relevant at nævne i forbindelsemed ansættelse, er, at forebyggelse af seksuelleovergreb og de hertil hørende politikker og procedurerindgår som et element i det samlede introduktionsforløbfor nye medarbejdere.2. Organisatoriske opmærksomhedsområder 23

Fysiske rammer og indretning påanbringelsesstedet– Vi blev klar over, at overgreb kunne foregåi dagtimerne og aftentimerne nærmest ligeforan næsen på os, og ikke om natten, som viegentlig havde antaget. Overgreb kan findested på et værelse, hvor der er to eller flerebørn til stede samtidig.– Vi har derfor indført en regel om, at dørenskal stå åben, når børn besøger hinanden påværelserne. Hvis der er en væsentlig aldersforskelmellem to børn, der gerne vil lege/være sammen, foregår samværet i det offentligerum – f.eks. i stuen eller køkkenet og meden voksen til stede. Børnene må ikke sovesammen på værelserne.Afdelingsleder på døgninstitutionDe fysiske rammer og indretningen af anbringelsesstedetafhænger i sagens natur af, om der er tale omen døgninstitution, et opholdssted eller en plejefamilie,ligesom der også er stor variation inden forde forskellige anbringelsesformer.Uanset de konkrete forhold er det dog generelt engod idé at se på fysiske rammer og indretning medet forebyggende blik, dels ud fra en række generelleforhold, dels ud fra individuelle behov, som detenkelte barn eller ung måtte have.Generelle forholdMed et forebyggende blik kan man som udgangspunktbl.a. vurdere, om der er områder eller forholdi de fysiske rammer, der i særlig grad muliggør ellerøger risikoen for seksuelle overgreb. Erfaringerpeger på, at det f.eks. kan være relevant at se påsove-, bade- og toiletforhold. Ligeledes kan placeringen,indretningen og brugen af fællesrum og privaterum give anledning til overvejelse.Et overordnet dilemma, som anbringelsesstedetskal forholde sig til, er vægtningen mellem på denene side åbenhed, synlighed og overvågning i defysiske rammer og på den anden side børnenes ogde unges ret til et privatliv.Generelle forhold I kan overveje vedr.fysiske rammerFindes der kendte områder på anbringelsesstedet,som muliggør eller øger risikoen forseksuelle overgreb?Er der lukkede områder eller rum, som kræversærlig bevågenhed fra personalets side?Skal der formuleres særlige regler for brugenaf disse områder?Må børnene sove hos hinanden på værelserne?Skal toiletterne være køns-opdelte? Måflere børn være på badeværelset samtidig?Individuelle forholdDet kan være individuelle forhold, problemstillingerog behov hos det enkelte barn eller den unge,som kræver individuelle løsninger.Hvis der for eksempel er tale om et barn med svageinterpersonelle grænser eller et barn, der har enudadreagerende adfærd, herunder seksuelt grænseoverskridendeadfærd, kan det være nødvendigtat være særlig opmærksom på de fysiske rammer.For nogle børn og unge kan den fysiske tæthed tilde andre børn eller trange pladsforhold være ensærlig udfordring. Får barnet mere plads eller øgetfysisk afstand til de andre børn, kan det i sig selvbidrage til at reducere risikoen for grænseoverskridendeadfærd.24

Individuelle forhold I kan overvejevedr. fysiske rammer:- I forhold til et barn der har været udsatfor seksuelle overgrebEr der fysiske steder eller situationer, somkræver særlig opmærksomhed eller hensyn,fordi de minder barnet om tidligere overgreb,f.eks. film- og hyggeaftener i sofaen,badesituationer osv.Må døren være lukket, når barnet legermed en kammerat på værelset? Hvor og hoshvem konkret kan barnet hente hjælp, hvisdet oplever sig i risiko for at blive udsat forseksuelle overgreb? Er der behov for særligeforholdsregler?- I forhold til et barn der har en seksueltgrænseoverskridende adfærdHvordan kan man ved hjælp af fysiske rammerog indretning minimere situationer,hvor barnet potentielt kunne udsætte andrebørn for seksuelt grænseoverskridendeadfærd?Kan der træffes forholdsregler i de fysiskerammer, der kan beskytte barnet mod (uberettiget)mistanke?– I hverdagen afgrænser vi fysisk nogle af de ungefor at forebygge krænkelser. Jesper har værelse iden ene ende af huset og kommer ikke i den ende afhuset, hvor de yngre børn bor. Hvis han er sammenmed andre børn og unge, foregår det i fællesrummeteller sammen med en voksen. Hvis han er udeat køre f.eks. mooncar er der tydelige grænser for,hvor han må køre. Ikke ved vinduer og badeværelseti den ende af huset, hvor de små børn bor.Særligt for plejefamilierEn plejefamilie har et søskendepar boede,der begge har været udsat for seksuelle overgrebog har en seksualiseret adfærd overfor hinanden. Plejemor fortæller, at det harværet nødvendigt at skabe fysisk afstandmellem børnenes værelser:– Pigens forhold til broderen var så seksualiseretpå et tidspunkt, at vi var nødt til at rykkehendes værelse ned i stueetagen og hansovenpå. Når pigen var i bad ovenpå, så gik jegmed op og sad og syede eller lavede nogetandet imens (for at overvåge badeværelset) 4 .4 SISO 2007Fokus på fysiske rammer – to eksemplerPå en døgninstitution ved man, at Jesper på 14 årtidligere har været grænseoverskridende over forandre børn. Bl.a. har han forstyrret en yngre drengpå institutionen under badet og opfordret ham tilat sutte hans tissemand. Institutionen har derforblandt flere tiltag i forhold til Jesper også set på defysiske rammer.2. Organisatoriske opmærksomhedsområder 25

VidenRelationsarbejdeDialogGenogramLivshistorieFagligeopmærksomhedsområderKompetenceudviklingEksternalisering26

PÅen døgninstitution har der været en situation,hvor et anbragt barn har udsat et andet barnpå institutionen for seksuelle overgreb. Lederen afdøgninstitutionen fortæller, hvordan de efterfølgendehar arbejdet med at tilføre institutionens personalefaglig viden og redskaber i det daglige pædagogiskearbejde med temaet seksuelle overgreb.– Vi har udarbejdet en handleplan og afholdt temadage.Medarbejderne bliver ikke berøringsangste,hvis der foregår ”noget” børnene i mellem, men detager deres tvivl op og drøfter den med henblik på,at vi bedst muligt får afdækket situationen og tagethånd om den så tidligt som muligt. Når et barnflytter ind på institutionen, hvor vi ved, at mor harværet udsat for overgreb, tager vi temaet op f.eks.via vores genogramarbejde med barnet og familien,så vi skærper opmærksomheden på barnets adfærdpå dette område. Ved at italesætte seksuelle overgrebsamt børns seksualitet på behandlingsmøderog ved at personalet har en viden om overgreb, harvi fået skabt en tryghed, så medarbejderne føler sigrustet til at håndtere såvel en mistanke om samtkonkrete overgreb børnene i mellem.Faglig viden om seksualitet ogseksuelle overgrebUdviklingen af barnlig seksualitet går hånd i håndmed barnets samlede udvikling og personlighedsdannelse.Det lille barn kender ikke på forhånd tilseksualitetens betydning, hverken hos sig selv ellerhos voksne. Det er de voksne, som drager omsorgfor barnet, som er med til at give barnets seksualitetbetydning i takt med, at barnets interesse for ogudforskning af seksualiteten udvikler sig. De voksnelærer gradvist barnet de sociale spilleregler ogomgangsformer i forhold til jævnaldrende, andrebørn og voksne 1 .Som anbringelsessted skal man både være klædtpå til at vejlede børn og unge til en sund seksualitet(almen opdragelse og omsorg) og til at hjælpeog støtte dem, der har eller er på vej til at udvikleen bekymrende eller måske ligefrem traumatiseretseksualitet (den socialpædagogiske og/ellerbehandlende indsats). Derfor er det centralt, atman har en faglig viden om overgreb, og hvordandet kan påvirke barnet.Forebyggelse af seksuelle overgreb bør involveredialog med og fokus på børn og unge, så de får denfornødne viden og støtte til at lære at sige fra overfor overgreb. Men det er i høj grad en opgave for devoksne at beskytte og hjælpe.Ved at tale med og lære barnet om grænser ogempati bliver barnet mindre sårbart i forhold til atblive udsat for seksuelle overgreb – og bedre rustettil at fortælle omgivelserne om det, hvis det sker.Det er centralt for den forebyggende indsats, atde voksne på anbringelsesstedet føler sig fagligtrustet til at tale med børnene og de unge om seksualitet,kærester og følelser.Forebyggelse af seksuelle overgrebsom en del af relations arbejdetDer kan være forskellige teoretiske inspirationskilderog pædagogiske tilgange inden for arbejdetmed døgnanbragte børn, men et fælles og centraltomdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde påanbringelsesstederne er relationsarbejdet. Det erderfor oplagt at tænke forebyggelse af seksuelleovergreb under anbringelsen ind som en integreretdel af det relationsarbejdet, som foregår i den dagligepædagogiske praksis.Såvel i relationsarbejdet som i forebyggelsen er detrelevant at se på nedenstående fire områder:• Relationsarbejde i forhold til barnet• Relationsarbejde i forhold til børnegruppen• Relationsarbejde i forhold til samarbejde medforældre• Relationsarbejde i forhold til netværket i øvrigt1 SISO 2010 og Zeuthen 20093. Faglige opmærksomhedsområder 27

Relationsarbejde i forhold til barnetDet er vigtigt at have fokus på den enkelte og dettilknytnings- og relationsmønster, som kendetegnerbarnet, når man som anbringelsessted skalskabe et sikkert og trygt udviklingsmiljø. Barnetsmåde at relatere sig til voksne på afspejler de forventningertil voksne, der har været realistiske forbarnet i dets liv. Man skal både overveje, hvilke særligefokusområder, der skal være i forhold til barnetog hvilke professionelle på anbringelsesstedet, derbedst matcher barnets behov. Barnet har behov formindst en betydningsfuld og fortrolig voksen for atkunne udvikle sine tilknytnings- og relationsmønstre.I relation til forebyggelse af seksuelle overgreber det væsentligt at se på, om barnet ved hjælp afrelationen til en eller flere voksne er i stand til atudvikle nye tilknytnings- og relationsmønstre. Deter også vigtigt at se på, om barnet via relationsarbejdetstyrkes i at markere egne grænser og respektereandres. Endelig er det vigtigt at have fokus på,om barnet er i relationer, der udgør en potentielrisiko – enten i forhold til at barnet selv bliver udsatfor overgreb eller i forhold til, at barnet kommertil at udvise grænseoverskridende adfærd over forandre.Relationsarbejde i forhold til børnegruppenUndersøgelser viser, at børnegruppen og densbetydningsfællesskab på døgninstitutionen er etcentralt omdrejningspunkt for børnenes udvikling 2 .De stærke kræfter i det betydningsfællesskab, sombørnene skaber, medfører en stærk intern samhørighed,men også en markant social positioneringog hierarkisering. Undersøgelserne peger på, at detud fra børnenes perspektiv er forankringen i børnegruppensbetydningsfællesskab, som har forrang.Først når barnet har opnået en nogenlunde stabilog anerkendt position i gruppen, begynder det atgive mening for barnet at forholde sig til det pædagogiskeformål med anbringelsen og relationen tilde voksne på anbringelsesstedet.Også i relation til forebyggelsen af seksuelle overgreber det væsentligt at være opmærksom pådynamikkerne i børnegruppen – på godt og ondt.2 Stokholm (2006), i SFI (2010)Børnegruppens fællesskab kan være en vigtig integrerendekraft, og samtidig kan de stærke socialekræfter i gruppen og kampen om den sociale positioneringogså betyde, at gruppen kan udgøre etmiljø, der bidrager til marginalisering og mobning– og overgreb i forskellige afskygninger, herunderseksuelle.Danske undersøgelser viser, at for børn og ungeanbragt i plejefamilie 3 , er relationer under anbringelsenpå forskellig vis et vigtigt omdrejningspunktfor børnenes udvikling. En undersøgelse 4 viser, atanbringelse i plejefamilier ofte gør en positiv forskelfor børnene. Relationen til plejeforældrene harafgørende betydning for børnenes velbefindende.Børnene har et stort behov for, at plejeforældrenevedvarende viser dem, at de betyder noget særligtfor dem. De biologiske forældre spiller stadig en vigtigrolle på trods af, at de både udgør en bekymringog belastning i de fleste plejebørns liv. I plejefamiliermed flere plejebørn ser det ud til, at kontaktentil andre plejebørn styrker børnenes selvtillidog har en positiv indflydelse på barnets oplevelseaf ensomhed, som er et gennemgående tema formange.Relationsarbejde i forhold til forældreFor at sikre et barns udviklingsmuligheder underanbringelsen er det af afgørende betydning, atanbringelsesstedet respekterer og anerkenderbarnets forældre og inddrager dem i hverdagen påinstitutionen og i hverdagens beslutninger i detomfang, det kan lade sig gøre.Det er anbringelsesstedets opgave at drage omsorgfor og understøtte barnet i, at der skabes sammenhængmellem hjemmemiljø (forældre, søskendeosv) og anbringelsesmiljøet, så barnet på trods afeventuelle modsætninger mellem miljøerne bliveri stand til at agere i de forskellige arenaer.Relationsarbejde i forhold til øvrige netværkBarnets relation til eksempelvis bedsteforældre,skole, fritidsaktiviteter og samarbejdet med denkommunale forvaltning har også stor betydning– og ikke mindst kan det at barnet oplever en sam-3 SFI (2010)4 Warming (2005)28

menhæng i disse relationer have afgørende betydningfor barnet også senere i livet 5 .Anbringelsessteder kan gøre en aktiv indsats for atbygge bro og skabe kontinuitet mellem barnet livsverdener,og i relation til forebyggelse af seksuelleovergreb kan man bl.a. være opmærksom på såvelbeskyttende som risikofaktorer i barnets øvrigenetværk.Skemaet nedenfor viser nogle af de spørgsmål,der er relevante at stille sig, når det drejer sig omat integrere forebyggelsen af seksuelle overgreb irelationsarbejdet på anbringelsesstedet.5 Nielsen (2005), SFI (2010)Relationsarbejde i forhold til barnet- Hvem er barnet særligt knyttet til? (før og underanbringelsen)- Hvordan har omsorgen (eller mangel på samme)været for barnet?- Hvilke værdinormer har præget barnets opvækst,og hvordan afspejler det sig hos barnet?- Er barnet i stand til at skelne mellem lyst ogulyst, omsorg og overgreb, frivillighed og tvangsamt det at være hhv. aktiv og passiv i relationtil andre?- Udviser barnet en seksualiseret adfærd?- Er barnet i stand til at markere sine grænseroverfor andre eller er der behov for støtte hertil?- Er barnet i stand til at respektere andres grænsesætningeller er der behov for støtte hertil?Relationsarbejde i forhold til børnegruppen- Hvilken rolle har barnet i børnegruppen?- Hvordan er det enkelte barn accepteret og respekteretaf børnegruppen?- Hvordan er hierarkiet i børnegruppen?- Hvad skal der til for at være accepteret i børnegruppen?- Hvordan kan man som professionel positivtpåvirke udviklingen i børnegruppen?- Hvordan beskytter man børnene mod at bliveudsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd?- Hvordan beskytter man børnene mod at udsætteandre børn for seksuelt grænseoverskridendeadfærd?- Hvordan skaber man en kultur, så det bliverlegalt at tale åbent om temaet i børnegruppen?Relationsarbejde i forhold til forældre- I hvilke aktiviteter i hverdagen omkring barnetkan forældrene inddrages?- Er forældrene informeret om anbringelsesstedetseventuelle seksualpolitik?- Indgår temaet kropslighed, seksualitet, samværs-og omgangsformer på linje med andreudviklingsområder i behandlingsplaner, somgennemgås med forældrene?- Er barnet under samværsbesøg hos forældrenei risiko for at blive udsat for seksuelle overgrebeller i risiko for at udsætte andre børn for seksueltgrænseoverskridende adfærd?- Er der behov for særlige forholdsregler i relationtil samværsbesøg?Relationsarbejde i forhold til øvrige netværk- Hvordan kan man inddrage barnets øvrige netværki hverdagen?- Hvordan støtter man barnet i kontakten tilf.eks. søskende, bedsteforældre og øvrig familie?- Er der i relation til barnets fritidsaktiviteter behovfor særlige opmærksomhedspunkter ellerforholdsregler?- Er barnet i relation til det øvrige netværk i risikofor at det udsættes for seksuelle overgreb elleri risiko for at udsætte andre børn for seksueltgrænseoverskridende adfærd?- Er der behov for særlig information fra anbringelsesstedettil øvrigt netværk for at forebyggeat barnet udsættes – eller udsætter andre_ forseksuelle overgreb?3. Faglige opmærksomhedsområder 29

Forebyggelse af seksuelle overgreb– eksempler på pædagogiskeredskaberMange anbringelsessteder er teoretisk inspireretaf en systemteoretisk tilgang og nedenfor beskrivesen række eksempler på redskaber, som brugesen del steder i afdæknings- og behandlingsarbejdetmed børn og unge. Eksemplerne viser, hvordanforebyggelsen af seksuelle overgreb kan tænkesind i forskellige pædagogiske redskaber.Eksempel: Dialog om seksualitet,kropslighed og grænsesætningFokus på kropslighed og seksualitet ibehandlingsplanerDet er blevet naturligt at tale om seksualitet– om hvor vigtigt det er at kende og respektereegne og andres grænser såvel følelsesmæssigtsom fysisk.På et anbringelsessted er det et fast punkt,når pædagoger skal udarbejde behandlingsoplægpå et barn, at man observerer og beskriverbarnets kropslighed og tilgang til egen ogandres seksualitet og grænsesætning.På den måde tænkes dette også ind i dedaglige observationer og behandlingstiltag.Anbringelsesstedet forholder sig til emnernepå lige fod med øvrige udviklingsområderhos barnet (herunder sociale kompetencer,kognitiv udvikling, sprog m.m.). Det skærperopmærksomheden på børnenes seksualitetog (seksuelle) adfærd.At praktisere en åben tilgang til dialog betyder, atmedarbejderne på anbringelsesstedet må overvejederes pædagogiske praksis nøje, når et barn eller enung enten direkte fortæller om seksuelle eller kropsligeerfaringer eller har en seksuel adfærd, der erbekymrende, upassende eller grænseoverskridende.Åbenhed er en vigtig nøgle til dialog med barneteller den unge. Udgangspunktet er, at medarbejderenmøder den pågældende tillidsfuldt og rummeligt.Barnet eller den unge må først og fremmesthave tillid til, at de nære voksne kan og vil rummeden information, de får betroet uanset indhold.Det kræver, at medarbejderne er rustet til såvel athåndtere mødet med børn og unges normale seksuelleudvikling og naturlige udforskning af kropslighedog seksualitet som til at håndtere mødet medbørn og unge, der har en forstyrret eller traumatiseretseksualitet som følge af overgreb eller andensvigt, de har oplevet i deres opvækst.– Vi har i vores skole hyppigt seksualundervisningsom tema. Børnene spørger også efter det. Det har iundervisningen handlet om at få det ned på jordenog at være ret konkret. Vi fortæller åbent og i børnehøjde,hvad man må og ikke må, og vi er meget konkrete,når det kommer til seksualitet. Blandt andetsnakker vi med børnene om, at man godt må røreved sin tissemand/tissekone, men at man kun gørdet, når man er alene f.eks. på sit værelse eller påbadeværelset.SeksualundervisningI Danmark er det obligatorisk, at elever skalhave seksualundervisning fra 0.-9. klasse. Fra0.-5. klasse handler undervisningen om kroppen,følelser, integritet, grænsesætning, forelskelse,kønsroller og familier, mens undervisningenpå 6.-9. klassetrin mere drejer sigom sex, seksualitet, prævention og sexsygdomme.Seksualundervisning kan være med til atrydde myter og misforståelser af vejen ogskabe øget forståelse mellem børnene/deunge. Det kan være en god idé at supplereundervisningen i skolen med opfølgning påanbringelsesstedet, evt. med oplægsholdereudefra. Der findes mange forskellige tilbudrundt om i Danmark, der tilbyder at tagerundt og fortælle om forskellige emner, derrelaterer sig til unge og seksualitet. Se merepå www.sexogsundhed.dk eller www.bedreseksualundervisning.dk30

Man kan også vælge en mere målrettet tilgang til atskabe rum i det daglige pædagogiske arbejde, hvorbørnene og de unge kan tage emner op, der relaterersig til seksualitet eller til grænseoverskridendeoplevelser. Nogle anbringelsessteder har ugentligerundbordssamtaler eller børnemøder, hvor mandebatterer emner af almen betydning for gruppen.BørnemøderEn døgninstitution fortæller om deres erfaringermed børnemøder:– Vi har fået skabt åbenhed i børnegruppen og entillid til, at man kan sige det til en voksen, hvis manved eller fornemmer, at der foregår noget ubehageligtover for en selv eller over for andre. Det kanvære på alle områder, herunder følelsen af at havefået overskredet sine grænser enten sprogligt, følelsesmæssigtog/eller fysisk. Dette ”rum” er væsentligtfor de anbragte børns trivsel.På børnemøderne har man gennem længere tid snakketja- og nej-følelser. Man har set film om emnet oglæst bøger. Børnene har gennem dette arbejde fåeten fornemmelse af, hvad der giver dem en ja- og nejfølelsei maven, og de snakker indbyrdes om dette.På møderne sættes der også fokus på seksuelt grænseoverskridendeadfærd. Der tales om, at de, der haren grænseoverskridende adfærd, skal have hjælptil at holde op, og de, der bliver udsat for en sådanadfærd, skal have hjælp til at sige fra.Til børnemøder er der et fast punkt: Hvordan har Idet med hinanden? Her spørger den voksne ind til,hvordan det går mellem de børn, hvor der har værettilfælde af grænseoverskridende adfærd: ”Er Sørenholdt op med at slå, true eller opfordre til seksuellelege? Hvad siger du, hvis han gør sådan?”Det er døgninstitutionens erfaring, at arbejdet medbørnemøderne har resulteret i stor åbenhed i børnegruppen,og at børnene hurtigere end tidligeregår til de voksne, hvis de oplever noget grænseoverskridende:– Børnene og de unge er efterhånden gode til atmelde sig på banen i forhold til, hvornår og hvordande føler sig krænkede. Det er sket i takt med, at vi påinstitutionen er blevet bevidste om, at der sker ellerkan ske seksuelle krænkelser, og at det er blevet italesati børnegruppen.Den fælles snak er et supplement til den mereindividuelle tilgang. Et barn eller en ung kan havebehov for en individuel snak, og det skal derforvære muligt at trække sig tilbage på værelset medsin primærpædagog og få talt om tingene i et mereprivat eller diskret rum.Samtalespil skal lære børn om grænser,empati og seksualitetFagpersoner efterlyser ofte materiale tilbrug for det pædagogiske arbejde med atlære børn om grænsesætning, empati ogseksualitet. Samtalespillet Spillerum er etsamtaleredskab, der giver børn og ungemulighed for at tale med en voksen om deerfaringer og tanker, som billederne i spilletgiver anledning til.Det kan f.eks. være emner som lyst/ulyst,aktiv/passiv, frivillig/tvang, omsorg/overgreb.Temaerne skal træne barnet i at skelnemellem sig selv og andre, mellem egne behovog andres behov og give barnet en forståelseaf, hvorfor det kan være svært at skelne.Spillerum er blevet til i et samarbejde mellemSISO, Servicestyrelsen og KøbenhavnsUniversitet. Spillet udvikles af cand. psych.Katrine Zeuthen. I efteråret 2011 vil fagpersonerfå mulighed for at blive undervist ibrugen af samtaleredskabet.Læs mere om spillet på www.servicestyrelsen.dk/siso3. Faglige opmærksomhedsområder 31

Eksempel: Genogrammer sompædagogisk metode/redskabTegning af et genogram er en metode, hvormedman kan afdække barnets tilknytnings- og relationsmønstre.Den viden, der opnås, kan anvendes,når den behandlingsmæssige og pædagogiske tilgangtil barnet og forældrene skal tilrettelægges.Sammen med barnet og eventuelt forældrene tegneset genogram/familietræ over tre til fire generationeraf familiens og deres forståelse af familiehistorien.Der fokuseres på generationernes normer,vaner, værdier, holdninger og psykologiske mønstre.I opbygningen kan arbejdes med både fortid – nutid– fremtid med henblik på at give barnet og eventueltfamilien en forståelse for og indsigt i handlingsmønstre,som måske har været i familien i fleregenerationer. Det giver barnet og familien en mulighedfor at sætte fokus på de styrker og generationsmønstre,de ønsker at videregive, lige som fokusogså kan bidrage til at hjælpe barn og forældre medat bryde uhensigtsmæssige mønstre.GenogramAlene med børneneefter Stines død. SlogBodil og Kurt underopvæksten.Hans† 1954Stine† 1936Jens† 1982Ruth† 1976Børge71 årMie74 årBodil76 årKurt74 årJytte† 1999Niels76 årGerda79 årUdsat Lonefor seksuelleovergrebLed afdepressionerBirte51 årPoul† 2004Lone43 årUdsat Sara ogSofie for seksuelleovergrebSara14 årSofie13 årRasmus11 år32

Eksempel på udarbejdelse af genogramSøskendeparret Sara og Sofie på hhv. 14 og13 år er netop blevet anbragt på døgninstitutionpå baggrund af mistrivsel og tiltagendekonflikter i hjemmet hos moderen. Sidenfaderens død har moderen boet alene medpigerne og deres lillebror.Sara er gennem det seneste års tid blevettiltagende præget af indelukkethed og tristhed,og hun har gentagne gange skåret i sigselv. Sofie har været præget af en udadreagerendeadfærd, hvor hun har slået på jævnaldrende,og hun har også slået moderen fleregange. Hun opsøger ældre drenge og harallerede været seksuelt aktiv med flere.Kort efter anbringelsen udarbejder døgninstitutioneni samarbejde med pigerne ogmoderen et genogram. Under udarbejdelsenfortæller moderen, at hun under sin opvækstblev udsat for seksuelle overgreb af sin far.Moderens fortælling afstedkommer, at Saraog Sofie fortæller om den hemmelighed, somde har gået med i flere år; nemlig at faderenhar udsat dem for seksuelle overgreb.Genogrammet giver pigerne, moderen oganbringelsesstedet indsigt i og forståelse forpigernes vanskeligheder, og det bidrager tilen pædagogisk og behandlingsmæssig indsats,der i høj grad tager hensyn til den nyeviden.Eksempel: Narrativer –livshistorie fortællinger sompædagogisk metode/redskabMange anbragte børn har gennem opvæksten oplevetbrud i forhold til relationer. Omsorgssvigt ogmangel på kontinuitet kan have præget deres liv.Konsekvenserne kan være, at de kan have en oplevelseaf deres liv som fragmenteret og uden tydeligsammenhæng og mening.Livshistoriefortællinger bygger dels på idéen om,at barnet har mange versioner af historier at fortælle,dels at det ved hjælp af disse fortællinger fårgenskabt sin livshistorie. Fortællingerne bidragerdesuden til at skabe sammenhæng mellem fortid,nutid og fremtid – herunder i relation til biologiskeforældre, plejeforældre og eller anbringelsessted.Livshistoriefortælling kan bidrage til at styrke barnetsselvværdsfølelse og identitet.En livshistoriefortælling tager udgangspunkt i barnetsnarrative konstruktioner og fortællinger somsammenhængende handlingsforløb over tid meden begyndelse, midte og slutning.Hovedpersonen er barnet, der fortæller om sit livpå baggrund af det, som han eller hun husker; f.eks.betydningsfulde relationer og begivenheder, værdiersamt livssyn.I relation til at forebygge seksuelle overgreb viltemaer som omsorg, nærhed, kropslighed og seksualitetsamt eventuelle erfaringer med seksuelleovergreb være relevante at spørge ind til.På et socialpædagogisk opholdssted har man erfaringermed, hvordan arbejdet med et barns livshistoriekan bidrage til at give barnet indsigt i sit livfør anbringelsen og frem til i dag.- Ved at kende sin fortid fik hun værktøjer til at taklesin nutid, og derved blev der åbnet muligheder forfremtiden. At kende sin historie og vide, hvad der erhændt hvornår og gerne hvorfor, giver vished. Envished, som giver ro og tryghed og forståelse af sinsituation 6 .6 SISO 20073. Faglige opmærksomhedsområder 33

Eksempel: Eksternalisering sompædagogisk metode/redskabEt andet anvendt redskab i det pædagogiske arbejdemed børn og unge er brugen af eksternalisering 7 . Eksternaliseringbygger på idéen om at se på problemetsom en selvstændig størrelse adskilt fra personen.Problemet ses som et selvstændigt objekt medegne intentioner, som man kan forholde sig til oggøre noget ved. Problemet har så at sige fået magtenover personens liv, og det handler om, hvordanpersonen kan vinde magten tilbage. Fokus rettesmod hvad og hvordan, problemet har eller har haftindflydelse.Eksternalisering kan desuden anvendes som redskabi forhold til at forebygge børns seksuelt grænseoverskridendeadfærd over for andre børn påanbringelsessteder.lig reaktion herpå kan der opstå et øget behov forskærpet opmærksomhed.Nedenstående figur kan være et fagligt redskab, derkan bidrage til at balancere den løbende risikovurdering,man nødvendigvis må praktisere.Opmærksomheds- og sanktionsniveauerViden om overgrebi anbringelsesstedetFritflydende opmærksomhed/Hidtidige regler og sanktionerSkærpet opmærksomhed/Skærpelse af hidtidige reglerog sanktionerEt anbringelsessted fortæller, at en dreng fleregange har udvist seksuelt grænseoverskridendeadfærd over for de andre børn. I dialogmed personalet beskrev drengen sin adfærdsom en dum trold, der nogle gange bestemteover ham. På spørgsmålet om hvad der kunnehjælpe ham til at blive stærk nok til at overvindetrolden (problemet), svarede drengen,at trolden ikke kom, når den kunne ses af envoksen. Via øget voksentilstedeværelse genvandtdrengen dermed den nødvendige kontrol,så han ikke længere udviste grænseoverskridendeadfærd over for de andre børn.Eksempel: Skærpet opmærksomhed– et fagligt redskabSom det fremgår af Majas fortælling i slutningenaf kapitel 1, afstedkommer det mange svært håndterbarefølelser, når et barn på et anbringelsesstedudsætter et andet barn for en seksuelt grænseoverskridendeadfærd. Som en forståelig og menneske-7 White, Michael: Narrativteori. København: Hans ReitzelsForlag. 2006Overvågning/Nye regler og sanktionerSkærpet opmærksomhed efter tilfældeaf seksuelt grænseoverskridendeadfærd mellem børnPå en døgninstitution kommer det frem, atSimon på 12 år har udvist en seksuelt grænseoverskridendeadfærd over for andre børnpå institutionen. Det medfører individuelleaftaler i forhold til drengens omgang medde andre børn.– Vi har aftalt, at Simon kun leger med de andrebørn i fællesrummene og altså ikke på børnenesværelser. På den måde kan vi bedre holdeopsyn med legen og beskytte børnene – ogsåSimon så han ikke kommer til at havne i ensituation, hvor han er grænseoverskridende34

over for de andre. Simon må heller ikke opholdesig alene udenfor sammen med andre børn,uden at der også er en voksen til stede.På det generelle niveau afstedkommer episoden,at man indgår en aftale, som er gældendefor alle børnene:– Før en legeaftale bliver der snakket medbørnene om, hvad deres kommende leghandler om, og hvor legen fysisk foregår. Påude arealet er der begrænsninger i forholdtil, hvor mange børn, der må være ude adgangen, uden at der er en voksen til stede.Desuden starter Simon i et udredningsforløbhos rådgivningscenteret, som bl.a. fører til,at han begynder i et samtaleforløb. Efter etstykke tid vurderer man i et samarbejde mellemrådgivningscentret og anbringelsesstedet,at der ikke længere er risiko for, at Simoner seksuelt grænseoverskridende over for deandre børn, og man vender derfor tilbage til,at reglerne for Simon er de samme, som gælderfor de øvrige.I forbindelse med indførelse af en skærpet opmærksomhedog nye regler er det vigtigt at informere omog inddrage børnene i, hvorfor disse regler findes.Information og inddragelse skal ske i børnehøjdetilpasset alder og udviklingsniveau, så børneneoplever, at regler og skærpet opmærksomhed skerfor at hjælpe dem og ikke på baggrund af mistillid.KompetenceudviklingNår man skal integrere forebyggelse af seksuelleovergreb som et fagligt opmærksomhedsområde,er det vigtigt, at der løbende sker en kompetenceudviklingaf medarbejderne. Det skal finde sted påflere måder, bl.a. via:• Kursus og temadage for samtlige medarbejdere,enten internt på anbringelsesstedet/for en gruppeaf plejefamilier eller via eksterne kurser ogtemadage.• Etablering af fagligt netværk/specialgruppe påanbringelsesstedet, hvor nogle medarbejdere hartil opgave at have særligt fokus på temaet seksuelleovergreb – og tilbyde sparring/coaching tilkollegaer.• Opfølgning på erfaringer fra konkrete forløb medfokus på læring; Hvad har vi lært? Hvad har fungeretgodt? Hvad har været vanskeligt? Hvad vil vigøre næste gang?Følgende emner kan bl.a. indgå i kompetenceudviklingen:• Børn og unges seksuelle udvikling.• Børns tegn og reaktioner på seksuelle overgreb ogseksuelt grænseoverskridende adfærd.• Skadevirkninger for børn, der udsættes for ellerudsætter andre børn for seksuelt grænseoverskridendeadfærd.• Børns mestringsstrategier i forhold til seksuelleovergrebserfaringer.• De lovgivningsmæssige rammer og vilkår.• Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.Kursusforløb i forebyggelse afseksuelle overgreb på børn og ungeServicestyrelsen/SISO udbyder løbende kursusforløbforskellige steder i landet, herunderkurser der særligt henvender sig til medarbejderepå anbringelsessteder. Kursernegiver deltagerne generel viden om seksuelleovergreb mod børn, viden om børns tegn ogreaktioner på overgreb samt skadevirkninger.Kurserne har til formål at ruste deltagernetil at kunne støtte børn og unge, derhar været eller er i risiko for at blive udsatfor seksuelle overgreb eller udsætte andrebørn – også børn med handicap – for grænseoverskridendeadfærd. Kurset giver ogsådeltagerne mulighed for at arbejde medretningslinjer i forhold til forebyggelse ogsocialpædagogisk støtte.Læs mere om de forskellige kursusforløbpå www.forebygseksuelleovergreb.dk ellerpå www.servicestyrelsen.dk/siso ogwww.cok.dk.3. Faglige opmærksomhedsområder 35

PersonligeopmærksomhedsområderSupervisionRefleksionHoldningerProfessionelPersonligPrivat36

ETanbringelsessted har erfaret, hvordan detudfordrer og stiller særlige krav til medarbejderne,når et barn har været udsat for seksuelleovergreb. For at kunne forstå og støtte barnet bedstmuligt, og for som medarbejder at kunne rummede oplevelser og vanskeligheder, som barnet haroplevet, er supervision et nødvendigt redskab i detpædagogiske arbejde. En medarbejder fortæller:– Når det drejer sig om seksuelle overgreb, kommerdet jo hurtigt til at fylde rigtig meget. Man bliver såfyldt op og får så mange tanker, at man næsten ikkekan rumme det. Nogen gange oplever vi jo ting påde anbragte børns vegne, som fylder så meget oggør så ondt, at vi er nødt til at have luft for det for atkunne håndtere det professionelt. I forhold til detkonkrete barn på vores anbringelsessted kunne viheller ikke have nået så langt, som vi rent faktisk ernået uden den faste supervision. Det er en kæmpestøtte, at vi ved, at der er nogen, der har den fagligeindsigt i lige netop de vanskeligheder. Og så betyderdet rigtig meget at blive bekræftet i, at vi gør detrigtige.Personlige reaktioner og barriererhos fagpersonerMedarbejdere på anbringelsessteder bliver påvirkedefølelsesmæssigt, når de møder børn og unge, derhar været udsat for omsorgssvigt og ikke mindstseksuelle overgreb i deres opvækst. En vigtig delaf den forebyggende indsats er derfor, at man sommedarbejder er i stand til at registrere og rumme depersonlige følelser og reaktioner, der opstår. Kendskabtil egne personlige grænser og barrierer erafgørende for en professionel og fagligt kvalificeretindsats og støtte til børnene.Medarbejderens personlige erfaringer, holdninger,normer og barrierer i forhold til temaet seksuelleovergreb bliver aktiveret, hvis et barn har en seksualiseretadfærd eller udviser andre tegn og reaktionerpå, at det har været udsat for seksuelle overgreb.I disse situationer kan medarbejderen opleveat få sine personlige grænser og blufærdighed overskredet,lige som det kan opleves svært at rumme,hvis børn og unge fortæller om seksuelle overgreb.Fem dynamikkerSom medarbejder bruger man i høj grad sig selvsom pædagogisk redskab – og når det gælder arbejdetmed at forebygge seksuelle overgreb kan dervære god grund til at være særlig opmærksom på –og reflektere over – personlige reaktioner og barrierer.Hvilke personlige reaktioner kan man registrerehos sig selv i relation til temaet seksuelle overgreb?Er der situationer, hvor disse påvirker den fagligehåndtering på en uhensigtsmæssig måde, f.eks. iforbindelse med konkrete episoder på anbringelsesstedet?Man kan bl.a. være opmærksom på nedenståendefem dynamikker, som kan komme i spil, når deropstår viden eller mistanke om seksuelle overgreb.Dynamikkerne skal ses som udtryk for de processerog reaktioner, der kan opstå hos medarbejderesåvel individuelt som i en personalegruppe.Ved at være fagligt opmærksom på dynamikkerneog lade dem indgå i den faglige refleksion minimeresrisikoen for, at de – ureflekteret – påvirker reaktionerog handlinger på en uhensigtsmæssig måde.Benægtelse – Det kan simpelthen ikke passeDet kan være smertefuldt at forholde sig til, at etbarn udsættes for seksuelle overgreb. Det er nærliggendeat gribe til tanken om, at det simpelthenikke kan passe, at det nok alligevel ikke foregår.Man skubber tanken fra sig og tænker måske, at”det er nok slet ikke sket”, ”det kan ikke foregår herhos os, på vores anbringelsessted”, ”det ville Sørenaldrig gøre”- hvad enten Søren så er et andet barnpå anbringelsesstedet, barnets far, en fodboldtrænereller en kollega.4. Personlige opmærksomhedsområder 37

Normalisering – Sådan er det vel blandt børnog unge i dagBlandt nogle børn og unge findes særlige grænserog normer for, hvordan man omgås hinanden. Deter normer, som er en del af det at være ung i dag.Hvis man som medarbejder oplever situationer,hvor børn og unge udviser grænseoverskridendeeller seksualiserende adfærd, kan man komme itvivl om, hvorvidt adfærden er en del af en generelungdomskultur eller et udtryk for noget bekymrende?En nærliggende forklaringsmekanisme kanvære udsagn som f.eks. sådan er det måske at væreung i dag, sådan gør de unge jo i dag, det er en delaf deres kultur.Når man arbejder med døgnanbragte børn ogunge, kan det også ske, at medarbejdernes grænserog normer gradvist flytter sig. Det kan komme tiludtryk i udsagn som; det er jo normalt for de børnog unge, som vi har her. Med sådanne udsagn kanman utilsigtet bidrage til at normalisere børnenestegn på seksuelle overgreb eller seksuelt grænseoverskridendeadfærd.Normaliserings-dynamikken kan desuden utilsigtetfungere som en måde, hvorpå man beskytterbørnene mod alt for meget fokus på en problematiskadfærd. Normaliseringen kan udspringe af, atman som medarbejder tæt på barnet ikke ønsker atbidrage til at stigmatisere barnet yderligere.Bagatellisering – Det kunne jo have væretværreMedarbejdere kan også ufrivilligt komme til atbagatellisere en mistanke eller viden om seksuelleovergreb. Det kan være, man tyr til tanken om, atovergrebet ikke er så slemt – i forhold til andre overgrebman har kendskab til og tænker, at det kunnejo have været meget værre. Hvis man ureflekteretbagatelliserer det, som barnet har været udsat foreller har udsat et andet barn for, kan det betyde, atens fokus på barnets perspektiv, behov og situationnedtones.Hjælpeløshed – Der er ikke noget, jeg kangøreNår man som medarbejder møder et barn, der harværet udsat for seksuelle overgreb, eller som harudsat andre børn for overgreb – alternativt at deropstår mistanke herom - kan man blive ramt af enfølelse af hjælpeløshed. Man kan, ligesom Maja ifortællingen i kapitel 1 - opleve at blive overvældetaf følelser af utilstrækkelighed, hjælpeløshed elleruduelighed. Følelserne kan blive så fremherskende,at de påvirker ens evne til på faglig vis at iagttageog analysere de behov eller den adfærd, som barnethar. Det kan også ske, at man projicerer utilstrækkelighedsfølelsenover på sine samarbejdspartnere.Denne dynamik kan komme til udtryk i udsagn som:Der er ikke noget jeg/vi kan gøre; jeg formår ikke atbeskytte barnet godt nok; det har ingen betydning,hvad jeg gør i forhold til barnet. Der sker alligevelikke noget, hvis jeg underretter til kommunen.Dramatisering – Det er forfærdeligt, vi måstraks gøre nogetEndelig kan medarbejdere, der involveres i en mistankeeller viden om seksuelle overgreb f.eks. mellembørn på anbringelsesstedet, opleve, at de måhandle omgående. Pres fra omverdenen, kollegaer,ledere eller medier kan forstærke processen, ligesomuklarhed over procedurer kan skabe panikagtigereaktioner. I nogle situationer kan det selvfølgeligvære relevant at handle hurtigt, for eksempelfor at beskytte et barn mod yderligere overgreb,men i det fleste tilfælde vil det være relevant at oghensigtsmæssigt at skynde sig langsomt og givesig tid til at undersøge og analysere, hvordan manbedst muligt handler og varetager barnets/børnenesbehov.38

Eksempel: De tre P´er –professionel – personlig – privatPrivat Personligt ProfessioneltBørn har brug for omsorg for at kunne udvikle tillidtil sig selv og omverdenen. De har brug for voksne,som de kan knytte sig til, og som kan indleve sig ideres følelses- og udviklingsbehov.Udgangspunktet for det tætte samvær mellem barnog voksne er barnets behov – ikke den voksnes. Somvoksen på et anbringelsessted er det vigtigt, at mankan reagere forskelligt i forskellige pædagogiskesituationer, og at man er i stand til at afstemmesine reaktioner og handlinger efter barnets behovog modenhed.Relationen voksen-barn adskiller sig fra en langrække andre relationer ved at være asymmetrisk.Børn og voksne er ligeværdige, men de er ikke lige.Det er altid den voksne, der har ansvaret – også forat sætte grænser i forhold til barnet og forblive professioneli relationen.En ansat på et anbringelsessted er først og fremmestfagperson – ikke privat. Dette skal afspejlesi sprog, kropsligt udtryk og handling. Som fagpersonhar man ansvar for, at der er tale om en professionelrelation, som bygger på de fælles normer oggrænser, der gælder for anbringelsesstedet.Forslag til spørgsmål i vurderingen afprofessionel – personlig – privat- I hvilke situationer er grænsedragningen mellempersonlig og privat aktuel på anbringelsesstedet?- Er det f.eks. ok at invitere børnene/de ungemed sig hjem privat? Hvilken risiko kan detafstedkomme? For barnet og for medarbejderen?Vil medarbejdere med forkerte hensigterkunne misbruge denne praksis?Eksempler på anbringelsessteders balanceringaf professionel – personlig – privatEn døgninstitution fortæller, at Frederik på 10år, som det eneste barn på institutionen, ikkekan komme hjem til sine forældre til jul. Forholdenei hjemmet ikke er tilstrækkeligt stabile. Påinstitutionen drøftes, hvorvidt Frederik kan holdejul hos en af medarbejderne. Personalegruppensynes, at det bliver for privat et forum forFrederik og medarbejderen at skulle forholdesig til samtidig med, at det ikke tilgodeser Frederiksbehov.– Vi synes, det er vigtigt, at vores børn så vidtmuligt er sammen med deres familie juleaften.Juleaften er jo noget særligt for børnene. Menfor Frederik kan det ikke lade sig gøre at kommehjem. Derfor besluttede vi at invitere Frederiksforældre til at holde jul sammen med ham herpå døgninstitutionen, og det gik fint. For Frederikvar det vigtigt, at han var sammen med forældrene,og at det foregik i trygge rammer. Vihavde en rigtig hyggelig aften.En anden døgninstitution fortæller om, hvordande har løst det for de børn, som ikke har mulighedfor at komme på samvær hos deres biologiskefamilie.– Jævnligt har vi børn boende, som af forskelligeårsager ikke kan komme på samvær hos deresegen familie. Vi oplever, at det bliver et problem,idet barnet sammenligner sig med de andrebørn på institutionen, der som regel er på samvær.Børn, der bor på døgninstitution, har behovfor at få en oplevelse af, hvordan det er at være ien familie. Vi har derfor valgt at ansætte besøgsfamiliertil børn og unge i de tilfælde, hvor barnetikke selv har en familie, som det kan besøge.4. Personlige opmærksomhedsområder 39

Det er vigtigt, at medarbejdere forstår at integrereden professionelle og den person lige del, så defremtræder som fagligt kompetente og samti digpersonligt nærværende. Den personlige tilganggiver mulighed for refleksion og selvindsigt og erpræget af situationsfornemmelse og indfølingsevne.Man har øje for at sætte sig i barnets sted – imodsætning til den private tilgang, der ofte er prægetaf tilfældighed og mere er drevet af medarbejderensegne behov og (ubearbejdede) erfaringer.Det er centralt, at medarbejdere er bevidste om, atden private del fra tid til anden dukker op – særligt ipressede situationer. Derfor efterspørger den godemedarbejder den nødvendige supervision og erhele tiden åben for kritik.Særligt for plejefamilierGrænsen mellem professionel – personligog privat er en nærværende udfordring forplejefamilier. Når et barn anbringes i en plejefamilie,indebærer det, at barnet deltager iplejefamiliens private liv til forskel fra børnanbragt på døgninstitutioner og socialpædagogiskeopholdssteder. Som plejefamilieskal man agere professionelt i sit privatehjem.Spørgsmål til refleksionHvordan sikrer man en faglig professioneltilgang, og hvor går grænserne mellem atvære professionel, personlig og privat i siteget hjem? Hvordan agerer man professioneltog rummer viden om, at plejebarnet harværet udsat for seksuelle overgreb?Udveksling af erfaringer med andre plejefamiliereller supervision kan være vigtige redskabertil håndtering af disse spørgsmål. Deter vigtigt at finde en passende balance, dersikrer et fokus, der tager udgangspunkt i plejebarnetsbehov og foregår på plejebarnetspræmisser. Samtidig kan erfaringsudveklingenmed andre plejefamilier og supervisionogså bidrage til at belyse forhold, der kanbeskytte plejefamilien mod risikoen for, atder rejses uretmæssig mistanke om seksueltgrænseoverskridende adfærd over for plejebarnet.Eksempel: Supervision –refleksionForebyggelse af seksuelle overgreb udfordrer medarbejdernesviden, de organisatoriske rammer samtde personlige forudsætninger og barrierer. Supervisioner et anvendeligt redskab til fagligt at håndterede dilemmaer og udfordringer, man som medarbejdermøder i sit arbejde med anbragte børn. Supervisionenkan foregå individuelt mellem en plejefamilie/medarbejderog supervisor eller i forhold tilen gruppe af medarbejdere på et anbringelsessted.Supervision adskiller sig fra den daglige udvekslingaf erfaringer og oplevelser ved at være forpligtendeog foregå over en tidsbestemt periode med fasteintervaller mellem møderne inden for nogle på forhåndaftalte rammer.Supervisionen giver medarbejderne mulighed forat italesætte tanker og oplevelser i arbejdet medbørnene og de unge. Samtidig giver supervisionenlejlighed til at yde støtte og anerkendelse af dedynamikker, man som plejefamilie, medarbejderog personalegruppe kan blive påvirket af i arbejdetmed børnene og de unge. Ved hjælp af fagligedrøftelser og refleksioner er supervisionen med tilat styrke medarbejdernes faglige viden og skabeoverblik over mulige handleveje i en professionelhåndtering.Gentagne og tilbagevendende møder i supervisionsgruppenøger tilliden og trygheden mellemmedarbejderne, hvilket muliggør dybere udforskningaf de udfordringer og dilemmaer, der opstår iarbejdet.Ud over at skabe faglig og personlig udvikling forden enkelte og for gruppen af medarbejdere, kansupervision også bidrage til, at anbringelsesstedetsmål og værdigrundlag afspejles i medarbejdernesfælles og individuelle arbejde med børnene.40

Eksempel på hvordan supervision kanbruges i det forebyggende arbejdeI forbindelse med indskrivning af en 8-årigpige, Louise, på en døgninstitution fremgårdet, at Louise har været udsat for overgrebaf et andet barn i en tidligere plejefamilie.Kommunen bevilliger seks supervisioner/konsultationer til personalegruppen. Derafholdes samtaler med Louises mor og givessupervision til anbringelsesstedets psykolog,som på længere sigt skal have Louise iterapi.– Vi havde det rigtig svært med, at Louise varblevet udsat for overgreb. Hun havde sværtved at mærke egne grænser. I supervisionenfik vi sat ord på vores bekymringer for, om vikunne beskytte hende godt nok i forhold tilde andre børn på vores døgninstitution. I stedetfor at blive overvældet af, at det var syndfor Louise, fik vi gennem supervisionen øjepå nogle redskaber, som gjorde at vi kunnehåndtere det professionelt.Den gode forebyggelse af overgreb på børntager afsæt i en pædagogisk praksis, hvorder er et fælles værdigrundlag, en pædagogiskmålsætning, en synlig leder og etarbejdsklima, der til stadighed lægger vægtpå og op til åben refleksion og drøftelse afegen og kollegaers måde at gøre tingene på.4. Personlige opmærksomhedsområder 41

Kom godt i gangmed forebyggelseArbejdsgruppeTemadagKursusImplementeringKonsulentbistand42

Erfaringer med at udarbejde en samletforebyggelsespolitik– Vi har fået mere fokus på at forebyggegrænseoverskridende adfærd og overgrebmellem børnene. Vi havde i forvejen en seksualpolitik,men der var meget, vi som medarbejderealdrig havde snakket ordentligtom, f.eks. også vores egne rettigheder ogbeskyttelse i forhold til situationer, der kanmisforstås. Det har stor betydning, at vi harfået drøftet normer og beskrevet regler ogaftaler og ikke mindst, at vi løbende får relateretdisse til den daglige pædagogiske praksis.Hvad skal en samlet forebyggelsespolitikindeholde?En samlet politik som kan forebygge seksuelle overgrebog bidrage til at skabe trygge anbringelsesmiljøerkan omfatte flere del-elementer. I dette inspirationsmaterialeer der nævnt en række forslag, somkan opsummeres på denne måde:• Et fælles grundlag for arbejdet med forebyggelse,der har sammenhæng med stedets værdigrundlagog pædagogik.• Skriftligt beredskab og procedurer, der bl.a. beskriver,hvordan medarbejdere og ledelse skal håndtereen mistanke eller viden om seksuelle overgreb.• Beskrivelse af anbringelsesstedets faglige tilgangtil børn og unges seksualitet, f.eks. i form af en seksualpolitik.• En fælles – drøftet og nedskrevet – definition afseksuelle overgreb og seksuelt grænseoverskridendeadfærd.• Beskrivelse af fagligt vidensgrundlag – herunderkompetenceudvikling om emnet seksuelle overgreb.Beskrivelse af faglige fokusområder.• Fælles drøftelse af normer og retningslinjer foromgangs- og samværsformer mellem medarbejdereog børn og unge samt børn og unge imellem.• Klar og fælles plan/målsætning for hvordan procedurerom forebyggelse og håndtering af mistankeimplementeres.Nogle af punkterne lægger op til en fælles drøftelse,mens andre indebærer et konkret arbejde, der skalgennemføres.Udviklingshjul, der sætter fokus påforebyggelse af seksuelle overgrebSISO har udviklet Udviklingshjulet – fokuspå forebyggelse af seksuelle overgreb moddøgnanbragte børn og unge. Udviklingshjuletkan bruges til at igangsætte arbejdetmed at udarbejde en forebyggelsespolitik.Udviklingshjulet er et enkelt værktøj, derkan bidrage til at afdække, hvor man somanbringelsessted har størst udviklingsbehovi forhold til forebyggelse.Udviklingshjulet henvender sig til personalepå døgninstitutioner og socialpædagogiskeopholdssteder samt plejefamilier, der arbejdermed børn eller unge, herunder børn ogunge med handicap.Læs mere om Udviklingshjulet påwww.servicestyrelsen.dk/sisoEksempel: Kom godt i gang –opstartsfasenDet kan være en idé at nedsætte et forebyggelsesudvalgeller en arbejdsgruppe til at igangsættearbejdet. Udvalget kan bl.a. bestå af medarbejdere,der har deltaget eller får mulighed for at deltage iet kursusforløb om seksuelle overgreb. Udvalget/arbejdsgruppen kan få til opgave at afdække detvidensgrundlag, der er på anbringelsesstedet. Detteer vigtigt for planlægningen af det videre arbejde.Som led i sin afdækning kan arbejdsgruppen bl.a.interviewe leder eller mangeårige medarbejdereom stedets skrevne og uskrevne regler og normer.5. Kom godt i gang med forebyggelse 43

Udvalget/arbejdsgruppen kan også søge inspirationudefra, f.eks. ved at invitere oplægsholdere ogved at søge på relevante hjemmesider, fx www.servicestyrelsen.dk/sisoeller www.forebygovergreb.dkUdvalget kan på et senere tidspunkt også fåtil opgave:• at planlægge temadage for alle medarbejdere påanbringelsesstedet,• at udarbejde vejledninger og retningslinjer (herunderogså til forældre) – eller planlægge forløbherfor,• at rådgive og vejlede kolleger i spørgsmål om seksualitetog seksuelle overgreb,• at rådgive, hvis børn eller unge har seksuelle problemereller en bekymrende adfærd,• løbende at holde sig opdateret med hensyn til nyviden og materialer på området, herunder deltagei kurser,• at indgå i erfaringsnetværk med andre anbringelsessteder.ImplementeringNår anbringelsesstedet har udarbejdet en samletforebyggelsespolitik eller nye retningslinjer, procedurereller del-politikker skal disse omsættes tildaglig pædagogisk praksis og indarbejdes, så debliver en levende og aktiv del af anbringelsesstedetarbejde.Det er en god idé at tænke implementering ind allerede,når arbejdet med at udarbejde en given politikpåbegyndes. Nedenstående skema kan anvendessom skabelon i planlægningen af, hvordan arbejdetmed at implementere skal foregå på kort og på langsigt. Der er indsat et eksempel til inspiration.IndsatsområdeKompetenceudviklingom emnet seksuelleovergrebImplementeringstiltag(kort sigt)- Der afholdes en temadagom emnet.- To medarbejderedeltager i firedageskursus om temaetseksuelle overgreb.Implementerings tiltag(lang sigt)- Der afsættes tid (f.eks en formiddag) på etpersonalemøde fire gange om året, hvor dersættes fokus på emnet og alle opdateres medviden.– De kvartalsvise p-møder med fokus på emnetindskrives i forebyggelsespolitikken- Viden om temaet indgår som fast punkt iintroduktionsforløb for nye medarbejdere.Hvis de udarbejdede politikker skal have denønskede effekt, skal de være kendte og accepteredeaf alle på anbringelsesstedet. Det er derfor vigtigtløbende at følge op på, hvorvidt de besluttedeimplementeringstiltag bliver sat i værk.44

Gratis konsulentbistandSISO tilbyder gratis konsulentbistand, sparringog undervisning til kommuner oganbringelsessteder, der ønsker at udarbejdeen forebyggelsespolitik eller et skriftligtberedskab.Konsulentbistanden tager udgangspunkti og skræddersys til den enkelte kommuneeller døgninstitutions behov og organisering.Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/SISOSISO tilbyder anonym telefonrådgivning tilalle faggrupper, der arbejder med børn ogunge, hvor der er bekymring, mistanke ellerviden om, at et barn bliver udsat for seksuelleovergreb. Telefonrådgivningen henvendersig også til pårørende, forældre, børn ogunge.Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/SISO5. Kom godt i gang med forebyggelse 45

46Her kan du læsemere