[pdf] Ældre kvinder - Ergoterapeutforeningen

Bachelorprojekt marts 2004, Hold E01v fra Sundheds CVU AalborgÆldre kvinder- Aktivitets betydning for sundhedUdarbejdet af:Dorthe Rueskov Andersen medlems nr. 14013Anna Hardeberg Bach medlems nr. 13480Karina Slavensky JørgensenDenne opgave er udarbejdet af ergoterapeutstuderendeDenne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøresved Sundheds CVU Aalborg, som led i et uddannelsesforløb.med de studerendes tilladelse, jfr. Lov nr. 158 omOpgaven foreligge urettet og ukommenteret fra skolens side, ophavsret af 31.05.1961og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter.

ForordUnder udarbejdelsen af dette bachelor projekt har vi mødt stor velvilje, engagement og positivindstillings hos alle de involverede, og uden dem var projektet aldrig blevet en realitet.Vi vil derfor gerne takke ergoterapeut og Master i lærerprocesser (MLP) Ulla Altenborg forvejledning på metoden. I forbindelse med den faglige vejledning vil vi gerne takkeergoterapeut og kliniskvejleder Sigrid Nedergaard, samt ergoterapeut og underviser iergoterapi på Sundheds CVU Aalborg Gertrud Quist Lauritzen og ikke mindst ergoterapeutog underviser i ergoterapi, MLP Anne Hove fra Sundheds CVU Øresund, som med megetkort varsel trådte til som faglig vejleder på grund af frafald som følge af sygdom.Vi vil ligeledes gerne takke de ældre kvinder, som velvilligt deltog i vores interview ogdermed muliggjorde vores empiriske undersøgelse._______________________Anna Hardeberg Bach____________________________Dorthe Rueskov Andersen_______________________Karina Slavensky Jørgensen

Diskussion ............................................................................................................................... 47Teori ..................................................................................................................................... 47Metode.................................................................................................................................. 48Resultater.............................................................................................................................. 49Perspektivering....................................................................................................................... 50Litteraturliste.......................................................................................................................... 52Primær litteratur ................................................................................................................... 52Sekundær.............................................................................................................................. 52Undersøgelser....................................................................................................................... 53Artikler ................................................................................................................................. 53Hjemmesider ........................................................................................................................ 54Andet.................................................................................................................................... 54Tegn uden mellemrum: 72.166

IndledningI dette kapitel vil vi beskrive, formålet med projektet og hvad der har inspireret os til at vælgeemnet til dette bachelor projekt. Ved hjælp af litteratur, statistiske tal og undersøgelseromkring aktiviteters betydning vil problembaggrunden beskrive emnets aktualitet ogsamfundsmæssige relevans. Problembaggrunden leder frem til vores problemformuleringenog de nøglebegreber, som skal konkretisere emnet og dermed være styrende for voresempiriske undersøgelse.FormålFormålet, med dette bachelorprojekt, er at komme med et bidrag til debatten omsundhedsfremme på ældreområdet, og hvordan en god sundhedstilstand kan bevares længstmuligt og sikre en vellykket alderdom.ProblembaggrundStatistikken viser med stor tydelighed, at der de senere år er sket en stigning i antallet af ældrei Danmark. En udvikling der forventes at fortsætte indtil 2040, 1 og som blandt andet skyldesde store krigs- og efterkrigstids årgange, og en højere middellevealder for både mænd (74,7år) og kvinder (79,2 år). 2 Stigningen skyldes også at de ældre lever længere, andelen af 65-årige er fordoblet siden 1950, og for de 80-årige er der sket en firdobling. Antallet af 90-årigeer ottedoblet siden 1950 og med hensyn til ældre som runder 100 år er der sket entyvedobling. 3 Det er især kvinderne som lever længere, af de 80-årige er to ud af tre kvinderog for de 90-årige er det hele tre ud af fire. 4Selv om aldringen og dens konsekvenser for helbredet ikke kan tidsfæstes, da det erindividuelt, hvornår aldringen begynder, 5 kan der som følge af det øgede antal af ældreforventes en markant øgning af udgifterne til behandling på sundheds- og socialområdet i dekommende år. 6 For at komme den økonomiske stigning i forkøbet, forslår Kirsten Damgaard11 www.lige.dk/statestik (kvinder og mænd) Minister for ligestilling2 ”Middellevetid 2001/2002”, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 404, 3. oktober 2003.3 Swane, Christine E. et al. (2002) ”Gerontologi – Livet som gammel” Munksgaard Danmark, s.364 www.lige.dk/statestik (kvinder og mænd) Minister for ligestilling5 Borg, Tove, Runge og Tjørnov (2003), Basis i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, Munksgaard Danmark, s. 1086 Pederssen, Kirsten Damgaard (2003) ”Flere ældre, men færre med funktionstab” ugeskrift for læger. Nr. 27

Pedersen fra Geriatrisk Afdeling B på Amtssygehuset i Glostrup, at der udarbejdes en nationalprimær profylaktisk ældreplan. 7Et skridt i retning af ovennævnte kan være regeringens folkesundhedsprogram "Sund helelivet”, 8 som lægger op til et sundhedsfremmende tiltag over for de ældre i form af en tidligudredning og indsats overfor følgerne af sundhedsmæssige og sociale problemer. Den tidligeudredning og indsat skal sikre, at de ældre bevarer et højt niveau af helbredsmæssiglivskvalitet og funktionsniveau. Den indsats, regeringen lægger op til, er tilbud om fysiskaktivitet og træning. 9Udfra et ergoterapeutisk perspektiv påvirker aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, denpersonlige sundhed, udvikling og livskvalitet. 10 Forholdet mellem aktivitet, deltagelse ogsundhed, udvikling og livskvalitet er dialektisk. Det vil sige at aktivitet påvirker sundhed vedenten at fremme, hæmme eller forhindre den, og omvendt. 11Betydningen af aktivitet for ældre har været genstand for en del undersøgelse bådeinternationalt men også nationalt. Internationalt har Florence Clarke og Ruth Zemke m.fl. fraUniversity of Southern California, Department of Occupational Science and OccupationalTherapy gennemført et større forskningsforløb ”The Well Elderly Study”, med det mål atevaluere effektiviteten af præventiv ergoterapi særlig tilrette lagt for selvhjulpne ældre. 12Der er tale en kontrolleret randomiseret undersøgelse, hvori der deltog 361 ældre fra 60 år ogop med forskellig kulturel baggrund. Deltagerne blev delt i tre grupper, hvor en gruppe deltogi den særlig tilrettelagte ergoterapi, den anden gruppe deltog i social aktivitet og den tredjegruppe fik ingen aktivitetstilbud. Konklusionen på undersøgelsen var at ergoterapi har ensundhedsfremmende effekt, hvis ældre tilbydes individuelt meningsfyldte aktiviteter. 13Undersøgelsen har ført til udarbejdelsen af det præventive ergoterapiprogram for ældre”Lifestyle Redesign”. 147 Pederssen, Kirsten Damgaard (2003) ”Flere ældre, men færre med funktionstab” ugeskrift for læger. Nr. 27.8 Regeringen (2002), ”Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10”, kap.49 Regeringen (2002), ”Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10”, kap.4.10 Borg, Tove, Runge og Tjørnov (2003), Basis i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, Munksgaard Danmark, s. 14011 Ibid.12 Clark, Florence, StanP. Azen, Ruth Zemke et al (1997), “ Occupational Therapy fo Independent-living Older Adolts. A RandomizedControlled Trial”, Journal of The American Medical Association, No 16.13 Ibid.14 Mandel , Deborah R..- Bethesda (1999), “Lifestyle redesign : implementing the well elderly program “ Maryland The AmericanOccupational Therapy Association

Nationalt har blandt andre ergoterapeut Karen Hedvig Vase Legarth, belyst betydningen afaktivitet for ældre i sin Master of Science undersøgelse, ”Are changes in the key activitiesfrom age 75-80 associated with functional ability and life-satisfaction at age 80”. 15 Der er taleom en follow up undersøgelse af Legaths tidligere undersøgelse af ”Betydningsfuldeaktiviteter for 75 årige”, 16 som viser betydningen af at have meningsfyldte aktiviteter i forholdtil at opleve livstilfredshed og et godt selvvurderet helbred.I follow up undersøgelsen deltog 442 mænd og kvinder ud af de tidligere 748.Konklusionen på follow up undersøgelsen er, at mænd, som har mistet betydningsfuldeaktiviteter fra de 75-80 år, har en større risiko for at føle træthed i forbindelse med mobilitetsaktiviteter. De har samtidig brug for hjælp til de basale daglige gøremål (PADL). Kvindernehar ligeledes et behov for hjælp i forbindelse med PADL, og de føler sig samtidig signifikantmere utilfredse med deres hverdagsliv.Betydningen af aktiviteter understreger ergoterapeut Susanne Fortmeier ligeledes i sinmasteropgave ”Aktiviteters mening hos ældre mænd”. 17 Undersøgelsens respondenter harsvaret på, hvad der, for dem, giver mening til aktiviteter og hvorfor. Fortmeier kobler i denforbindelse fortid og nutid samt helbred og tager udgangspunkt i meningsfulde aktivitetersbetydning for den enkelte. Fortmeier analyserer udfra virksomhedsteorien og konkluderer, ataktiviteternes meningsfuldhed kan forklares udfra deltagernes nuværende situation, fordiaktiviteterne indfrier behov og ønsker, dels udfra deres aktivitetshistorie og tidligere liv, hvoraktiviteter og interesser har udviklet sig i samspil med kulturbestemte normer og holdninger.Endvidere når Fortmeier, i forbindelse med sin undersøgelse, til den erkendelse, at dermangler yderligere viden om, hvorvidt hendes resultater også gælder kvinder. Dét på trods af,at der er lavet flere undersøgelser omkring kvinders liv og aktiviteter, samt på forskellen påmænd og kvinders aktiviteter og livsforløb. 18 Ifølge Fortmeier vil forskellen på mænd ogkvinder livsforløb og aktiviteter muligvis også vise sig ved, at der er forskel på, hvad dergiver mening i deres aktiviteter. 1915 Legarth, Karen Hedvig Vase (2001), “Are changes in the key activities from age 75-80 associated with functional ability and lifesatisfactionat age 80”, Eget tryk. Hareskovby16 Legarth, Karen Hedvig Vase (2001), “Are changes in the key activities from age 75-80 associated with functional ability and lifesatisfactionat age 80”, Eget tryk. Hareskovby17 Fortmeier S. (1998), ”Aktiviteters mening hos ældre mænd”, Masteropgave.Københavns Universitet18 Thorsen, Kirsten (1998) ”Kjønn, livsløp og alderdom”, (Doktorafhandling), Fakbogforlaget19 Fortmeier S. (1998), ”Aktiviteters mening hos ældre mænd”, Masteropgave. Københavns Universitet, s. 65

De ældre kvinder og mænds forskellige livsforløb skyldes, ifølge psykolog Kirsten Thorsen,blandt andet, at generationen af ældre kvinder i dag har en ”relationsorienteret” selvforståelse- det centrale i kvindernes liv har været familien. De har derfor haft helt eller delvist arbejde ihjemmet, og derfor har haft et kortere liv på arbejdsmarkedet end mændene, som har været”virksomhedsorienteret.” – det centrale for dem har netop været arbejdet. 20Hvis sundheden på ældreområdet nu og i fremtiden skal fremmes via aktivitet, er det relevantat undersøge, hvad det er for elementer i de ældres aktiviteter, som har indflydelse på, om deoplever at føle sig sunde. Eftersom kvinderne udgør klart den største del af ældregruppen ogsom et supplement til Susanne Fortmeiers undersøgelse, er det relevant at fokusere påkvinderne, da der ikke umiddelbart forligger nogen undersøgelse af, hvad det er, der gør ældrekvinders aktiviteter meningsfyldte, og dermed indvirker på deres sundhed.Vi er derfor nået frem til nedenstående problemformulering.ProblemformuleringHvilken sammenhæng er der mellem ældre kvinders aktiviteter og deres oplevelse af egensundhed.De markerede ord er nøglebegreber, som vi via en teoretisk uddybning, skal bruge til styreundersøgelsen frem mod et empirisk svar på problemformulering.20 Thorsen, Kirsten: (1998), ”Kjønn, livsløp og alderdom”, (Doktorafhandlin), Fagbokforlaget

NøglebegreberNøglebegreberne fra problemformulering bliver her under defineret nominelt og operationelt.Vi har valgt at anvende et skema for at tydeliggøre forskellen mellem den nominelle ogoperationelle betydning ved at sideordne definitionerne.Begreb Nominel betydning Operationel betydningSammenhæng Forbindelse 21 De forbindelser vi finder melleminformanternes aktiviteter og deres oplevelseaf egen sundhed, når vi analysereinterviewene, som er styret af den valgteteori.Ældre kvinder De 65-80 årige 22 Vores informanter er 5 pensionerede kvinderi alderen 72-80 år, som alle er åndsfriske,selvhjulpne og bosiddende i eget hjem.Aktiviteter ”Aktiviteter refererer til samlinger af Aktiviteter som er vigtige for informanten.hverdagens handlinger og opgaver, som ernavngivet og har fået tillagt værdi ogmening af en kultur og dens individuellemedlemmer. Aktivitet er alt, hvad mennesketgør for at være beskæftiget, inklusiv at klaresig selv, nyde livet og at bidrage tilsamfundets sociale og økonomiskestruktur”. 23Oplevelse Hændelser som gør indtryk på èn. 24 Informantens subjektive meningSundhed ”Sundhed er en tilstand af fuldstændigfysisk, mentalt og socialt velbefindende ogikke blot fravær af sygdom ellersvækkelse”. 25”Sundhed afhænger af at mennesker harmeningsfulde aktiviteter, som forsynerdem med bolig, beskæftigelse, fællesskabog nydelse”. 26Den oplevede sundhed i form af at nydetilværelsen ved at føle glæde og/ellertilfredshed i forbindelse med aktivitet.Illustrationen er en skematisk oversigt over nøglebegreberne og deres nominelle og operationelle betydning.21 Politikens Retskrivnings og betydnings ordbog22 Dehlin, Ove m.fl. (2001), Gerontologi- aldring set i et biologisk, psykologisk, socialt og samfundsmæssigt perspektiv, Gads Forlag, s. 32.23 Hanson, Torben (oversætter) (2002), ”Fremme af menneskelig aktivitet -ergoterapi i et canadisk perspektiv”, FADL, s. 3624 Politikens store nudanske ordbog.25 World Health Organization (1978), ”Declaration of Alma Ata. Geneve, Schweiz26 Ibid. s. 37

MetodeI dette afsnit beskrives vores metodiske overvejelser med hensyn til afgrænsningen, denvidenskabelige tilgang, teorien, empirien og undersøgelsesdesignet.AfgrænsningHer under vil vi ganske kort beskrive målgruppen for vores undersøgelse, samt voresafgrænsning af begrebet sundhed.Problemfeltet i dette bachelorprojekt blev afgrænset til at omhandle kvinder, fordi at derallerede var udført lignende undersøgelser om aktiviteters betydning for ældre mænd.Vi valgte desuden, at undersøgelsen skulle fokusere på åndsfriske ældre kvinderne, for atsikre, at kvinderne var i stand til at vælge egne aktiviteter, samt at de, som informanter, selvkunne svare på vores spørgsmål. En konsekvens af denne afgrænsning blev, at vi fravalgtedemente, nogle psykisk syge og kognitivt skadede kvinder, fordi deres valg af aktiviteter ogsvar måske måtte foretages af pårørende eller plejepersonale.Udfra det sundhedsfremmende perspektiv, havde vi ligeledes valgt at afgrænse voresproblemfelt til at gælde de selvhjulpne kvinder, da sundhedsfremme for os handler om at sikreaktivitet og selvhjulpenhed længst muligt. Det medførte, at vi indirekte fravalgte gruppen afkvinder over 80 år, eftersom de markant har det største forbrug af hjemmehjælp til personlighjælp og pleje, samt til nødvendige praktiske opgaver, 27 på grund af en naturlig biologiskeller psykologisk aldring og heraf følgende svækkelse. 28 Formodningen om, at gruppen over80 år er mere svækket end de 65 –80 årige, kan underbygges af, at de hyppigst indlægges påsygehusene i længere perioder. 29For at understøtte ovenstående valgte vi ligeledes, at fokusere på kvinder, som er bosiddende ieget hjem. Dermed blev kvinder, som bor på plejehjem, fravalgt, da de må formodes ofte atvære væsentligt svækkede og som følge deraf er plejekrævende.27 Danmarks Statistikbank, 2003.28 Dehlin, Ove m.fl., Gerontologi- aldring set i et biologisk, psykologisk, socialt og samfundsmæssigt perspektiv, Gads Forlag 2001, s.15.29 Danmarks Statistikbank, 2003.

Sundhed er et vidt begreb. Der tales om sundhed i forbindelse med blandt andet mad ogspisevaner, rygning, alkohol forbrug, fysisk aktivitet, livskvalitet og følelsen af sammenhængi hverdagen etc. Vi valgte at afgrænse vores undersøgelse ved at fokusere på sundhed irelation til aktivitet.Den videnskabsteoretiske tilgang.Med udgangspunkt i især Ib Andersens bog ”Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktioninden for samfundsvidenskaberne”, 30 samt Steinar Kvales ”Interview – en introduktion til detkvalitative forskningsinterview”, 31 vil der her under blive beskrevet og argumenteret for denempiriske undersøgelses videnskabelige tilgang.Udgangspunktet, for vores empiriske undersøgelse, er den hermeneutisk-fænomenologisktilgang. Fordi vi med vores problemformulering ønsker at belyse og forstå fænomenerneaktivitet og sundhed ud fra fem ældre kvinders oplevede livsverden, for at finde frem tilsammenhængen mellem ældre kvinders aktiviteter og deres oplevelse af egen sundhed.Den fænomenologiske tilgang anvendte vi til at belyse fænomenerne udfra de fem kvindersoplevede livsverden ved hjælp af kvalitativ interview, da vi ønskede at få kvindernesufortolkede beskrivelser. 32 Det kvalitative interviews force er netop, at det giver mulighed forat gå i dybden ved udforskningen af fænomener. 33Den hermeneutiske tilgang anvendte vi til den senere teoretiske tolkning af datamaterialet frade kvalitative interview, for at finde frem til sammenhængen mellem ældre kvindersaktiviteter og deres oplevelse af egen sundhed, og dermed få svar på vores problemformulering.Vi havde en deduktiv tilgang til interviewene, fordi vi tog udgangspunkt iproblemformuleringen og teorien til udarbejdelsen af interviewguiden, der ledte frem tilinterviewspørgsmålene. Vi nærmede os dog mere en induktiv tilgang i forbindelse med selve30 Andersen, Ib (2003), Den skinbarlige virkelighed - vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur.31 Kvarle, Steinar (2002), ”Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview”. Hans Reitzels Forlag32 Ibid. s. 4933 Ibid. s. 19

interviewet, da vi havde valgt at gøre vores interview semistruktureret, for at give plads tilmere nuancerede beskrivelser af informantens livsverden i forhold til fænomenerne.Tilgangen til analysen var i en mere induktiv retning, da vi havde valgt atmeningskondensering, for at finde frem til de naturlige betydningsenheder, ud fra detinformanterne havde fortalt, for så her ud fra at finde frem nogle centrale temaer. 34 Dendeduktive tolkningen af det fortalte skete først til sidst i analysen, for at finde frem tilsammenhængen mellem de ældre kvinders aktiviteter og deres oplevelse af egen sundhed.Valg af TeoriI dette afsnit vil vi argumentere for vores teoretiske valg samt beskrive, hvordan vi vilanvende teorien til at nå frem til et empirisk svar på vores problemformulering.Teori er, i forbindelse med vidensproduktion ifølge Ib Andersen ”al eksisterende viden indenfor det (genstands) område, vi arbejder med” 35 Vi har derfor tilladt os hovedsageligt at tageudgangspunkt i kapitel 3 i den danske oversættelse 36 af Canadian Association of OccupationalTherapists’ (CAOT’s) ”Enabling Occupation: An Occupational Theraphy Perspective”.Bogen, som vi herefter vil referere til, som teori, præsenterer den canadiske synsvinkel påergoterapi.Validiteten og reliabiliteten af den danske oversættelsen, vurderede vi var i orden, daoversættelsen blev foretaget i samarbejde med Ergoterapeutforeningen og med ergoterapeutMSC Hans Jørgen Bendixen som faglig konsulent. Teorien anvendes desuden somundervisningsmateriale på landets ergoterapeutskoler, 37 da bogen ud over at præsentere detcanadiske syn på ergoterapi, ligeledes præsenterer flere modeller til anvendelse i forbindelsemed den ergoterapeutiske intervention. Bogen giver et bud på en model for aktivitets udøvelse”Canadian Model of Occpational Performance” (CMOP), en model for den ergoterapeutiskindsats ”The Occupational Performance Process Model” (OPPM) samt en model fortilrettelæggelse af de ergoterapeutiske ydelse ”Model af klient-institution-samfund”. 3834 Andersen, Ib (2003), Den skinbarlige virkelighed - vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur, s 19235 Andersen, Ib (2003), Den skinbarlige virkelighed - vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur, s. 36.36 Hanson, Torben (oversætter) 2002, ”Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv”, FADL37 Johansen, Kim, (2003), artiklen ”100 fremmødte til seminar om COPM-bachelorprojekt.” www.etf.dk/ergoterapi/bacheloropgaver38 Hanson, Torben (oversætter) 2002, ”Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv”, FADL, Kap. 3-5.

Vi anvendte teorien til belyse sammenhængen mellem aktivitet og sundhed og til at definerenøglebegreberne aktivitet og sundhed fra vores problemformulering. Teorien blev desudenanvendt til at finde emner og kategorier til interviewguiden, som styrede udformningen afinterview-spørgsmålene, der skulle lede frem til et empirisk svar på voresproblemformulering, samt strukturerer analysen. Teorien blev under analysen anvendt til attolke de fremkomne svar for at finde sammenhængen mellem de ældre kvinders aktiviteter ogderes oplevelse af egen sundhed.Vi valgte ”Fremme af menneskelig aktivitet – ergoterapi i et canadisk perspektiv” som teori,blandt andet på grund af inddragelsen af ”Spirit” i dens model for aktivitetsudøvelse. Enmodel, som illustrere det dynamiske samspil mellem mennesket, aktivitet og omgivelserne ogmed ”spirit ”som det centrale i mennesket og aktivitetsudøvelse. 39Teorien blev desuden valgt, fordi den er i overensstemmelse med de holdninger, værdier ogantagelser, som dansk ergoterapi i vid udstrækning tager udgangspunkt i. 40 Vi opleversamtidig, at den canadiske synsvinkel har fået et godt fodfæste, som referenceramme indenfordansk ergoterapi, måske netop på grund af ovenstående. Udgangspunktet for teorien erdesuden en nutidig praktisering af ergoterapi. Interessen for det canadiske materiale afspejlesligeledes af, at en tredjedel af ansøgerne, af midler fra Ergoterapeutforeningens praksispulje iperioden 2000-2002, ønskede økonomisk støtte til implementering af det canadiskearbejdsredskab ”Canadian occupation Performance Measure” (COPM). 41Endnu en fællesnævner mellem teorien og dansk ergoterapi er, at teorien bygger på WorldHealth Organizations (WHO) sundhedsforståelse, 42 som også ligger til grund for det danskefolkesundhedsprogram ”Sund hele livet”. 43 En guideline for det sundhedsfremmende arbejde iDanmark, som ergoterapeuter ligeledes arbejder udfra. 44 Med baggrund i WHO’ssundhedsforståelse fastslår teorien overordnet at:”Aktivitet er en determinant for sundhed, fordi sundhed ikke blot handler om at undgåsygdom, men uvilkårligt hænger sammen med, hvad man foretager sig i hverdagen.” 4539 Ibid.,s. 4440 Borg, Tove, Runge og Tjørnov (2003), Basis i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, Munksgaard Danmark, s. 221-22241 Johansen, Kim, (2003), artiklen ”100 fremmødte til seminar om COPM-bachelorprojekt. www.etf.dk/ergoterapi/bacheloropgaver42 World Health Organisation (1986) ”Ottawa Charter for health promotion. Ottawa43 Regeringen (2002), ”Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10”44 Borg, Tove, Runge og Tjørnov (2003), Basis i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, Munksgaard Danmark, s. 10845 Hanson, Torben (oversætter) 2002, ”Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv”, FADL, s. 37

Vi fandt ligeledes teorien anvendelig som teoretisk tilgang på bachelor niveau, eftersomvaliditeten af den Canadiske udgave er høj, da den er resultatet af et landsdækkendesamarbejde med deltagelse af en lang række erfarne og højtudannede ergoterapeuter. En afdem er bogens redaktør Elizabeth Townsend, som har en Ph.D i ergoterapi og har deltaget imegen forskning inden for faget.Et andet teoretisk valg kunne have været Ann A. Wilcock’ bog ”An Occupational Perspektiveof Health” (AOPoH), som også giver bud på sammenhængen mellem aktivitet og sundhed. Vifravalgte dog teorien, fordi den er forholdsvis ny og afspejler Wilcock’ visioner forfremtidens ergoterapi i forbindelse med sundhedsfremme, hvorfor den endnu ikke erimplementeret i dansk ergoterapi.Vi havde desuden begrebsmodellen for praksis ”A Model of Human Occupation” (MoHO) afGary Kielhofner i tankerne. Modellen beskriver det dynamiske samspil mellem detmenneskelige system, omgivelserne og opgaven i forbindelse med aktivitets udøvelse. Vifravalgte MoHO, da modellen fokuserer på mennesker med dysfunktioner, og samtidig ikkesiger meget om sundhed.Valg af empirisk metode.Her under vil vi beskrive og begrunde vores valg af det semistrukturerede interview.Vi ville via vores interview søge en dybere forståelse af, hvilke aktiviteter ældre kvinder erengageret/involveret i og hvorfor, samt hvilken sammenhæng, der er mellem disse aktiviteterog de ældre kvinders oplevelse af egen sundhed. De empiriske data, vi havde brug for til atsvare på problemformuleringen, valgte vi at indhente via semistrukturerede interview medfem ældre kvinder. Vi fandt det semistrukturerede interview velegnet, fordi det kan giveindblik i informanternes oplevelse af fænomenerne, aktivitet og sundhed, udfra deres egenlivsverden, for senere at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. 46 Et enkeltkvalitativt interview ville også kunne give et sådant indblik., men da vi ønskede at nå frem tilet nuanceret svar på vores problemformulering, valgte vi at foretage fem interview.46 Kvarle, Steinar (2002), ”Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview”. Hans Reitzels Forlag, s. 19

Det semistrukturerede interview kan struktureres på forskellige måder. Det kan spænde overpræcist formulerede spørgsmål til blot at tage udgangspunkt i de emner, som ønskes belyst. 47Vi valgte at strukturere vores interview, således at der samtidig var plads til fleksibilitet, fordifordelen ved et fleksibelt interview er, at det giver større mulighed for at få spontanebeskrivelser af informantens livsverden. Vi tillod i den forbindelse at ændre på spørgsmålenesrækkefølge, form eller ved at spørge dybere ind til de svar, som viste sig at være af særliginteresse.DesignUnder dette afsnit beskrives vores overvejelser og dispositioner i forhold til udførelsen afselve undersøgelsen. Afsnittet starter med kriterierne for valg af vores informanter, hereftervores overvejelser og dispositioner i forbindelse med den indledende kontakt tilinformanterne, interviewforløbet, validitet og reliabilitet, samt etik i forbindelse medundersøgelsen.Kriterier for valg af informanterI dette afsnit beskrives og argumenteres der for kriterierne for valg af informanter. Kriterierneer valgt for få et nuanceret svar fra en afgrænset undersøgelsesgruppe.Undersøgelsen bygger på interview med 5 kvinder i alderen 72-80 år. Informanterne er valgtud fra kriterierne om, at de skal være pensionister og stadig være åndsfriske, selvhjulpne samtbosiddende i eget hjem og geografisk spredt. 48Vi valgte at fokusere på kvinder i alderen 72-80 år, da vi formodede at finde den størstegruppe af ældre pensionerede kvinder her, eftersom middellevealderen for kvinder er 79,2 år.Vi valgte desuden denne aldersgruppe, fordi regeringen med ”Sund hele livet” har lagt op til,at der skal ske en tidlig indsats overfor følgerne af sundhedsmæssige og sociale problemer.Set udfra et sundhedsfremmende perspektiv handlede det om at undgå, at problemerne opstår,så kvinderne kan forblive aktive og sunde længst muligt.47 Ibid. s. 13448 Bilag 1, skematisk oversigt over informanterne

Vi valgte at udelade de kvinder, som var ældre end 80 år, fordi aldersforandringer, sygdom ogfunktionshæmninger stiger i takt med alderen. 49 Det var ligeledes vigtigt for os, atinformanterne var åndsfriske, fordi de skulle være i stand til at vælge og deltage i aktiviteter,som de fandt vigtige, samt at de kunne svare på vore spørgsmål.Informanterne skulle desuden være selvhjulpne og samtidig bosiddende i eget hjem, fordi viformodede at informanterne så også var i stand til at deltage i aktiviteter. 50Vi fandt både enlige og gifte informanter, for at få et nuanceret svar på vores undersøgelse, davi formodede, at det havde betydning for kvindernes valg af aktiviteter, om de boede aleneeller sammen med en partner. Enlige kvinders valg afhang måske mere af, om aktiviteterneindeholdt et socialt aspekt, end det gjorde for kvinder, som havde en partner.Kriteriet, om en geografisk spredning af informanterne, blev valgt for at sikre, at de ikke alledeltog i fælles aktiviteter på samme sted, hvilket gerne skulle resultere i et mere nuanceretsvar. Vi valgte desuden den geografiske spredning af informanterne, da vi havde enformodning om, at aktivitetstilbudene kan variere i de forskellige lokalområderne på grund afkulturelle og traditionelle forskelle.Vi forsøgte ligeledes at nuancere vores svar, ved at vælge kvinder fra forskellige miljøer, ligefra det lille fiskerleje, landsbyen, den mindre provinsby, provinsbyen og til storby miljøet. Istorbyen, formodede vi, at der er flere valmuligheder med hensyn til aktiviteter end i det lillefiskerleje.Vi valgte at finde tre af informanterne i vores egne omgangskredse, for at sikre de levede optil vores opstillede kriterier. For at nuancere undersøgelsen fandt vi, de to sidste informantervia et aktivitetscenter, vi kendte i forvejen. Det gjorde vi fordi, vi formoder, at der er forskelpå om kvinder er visiteret til deltagelse i aktiviteter, eller om de selv vælger deres aktiviteterfuldt ud. Det valgte aktivitetscenter gav desuden mulighed for en yderligere geografiskspredning af informanterne.Den indledende kontakt til informanterne49 Dehlin, Ove m.fl., Gerontologi- aldring set i et biologisk, psykologisk, socialt og samfundsmæssigt perspektiv, Gads Forlag 2001, s.15.50 Dehlin, Ove m.fl., Gerontologi- aldring set i et biologisk, psykologisk, socialt og samfundsmæssigt perspektiv, Gads Forlag 2001, s.15.

I dette afsnit beskrives, hvor vi fandt informanterne samt vores overvejelser og handlinger iforbindelse med den indledende kontakt.Den første kontakt til informanten var telefonisk for at spørge, om hun var interesseret i atdeltage i vores undersøgelse. Informanten blev i den forbindelse informeret om, at interviewetville handle om hendes interesser og aktiviteter, og betydningen af disse, samt om det at følesig glad og tilfreds i hverdagen. Informationen skulle sikre, at informanten vidste, hvad huneventuelt sagde ja til at deltage i.Eftersom den første kontakt blev foretaget inden, vi havde afsat tid til interviewet, blevinformanten endnu en gang kontaktet telefonisk for at få bekræftet, om hun fortsat varinteresserede i at deltage i undersøgelsen, samt for at aftale et passende tidspunkt tilgennemførelse af interviewet.Lederen af centeret blev informeret om vores undersøgelses fokus, samt de opstillede kriterierfor undersøgelsesgruppen, for at hun kunne finde nogle passende deltagere. Den telefoniskekontakt blev fulgt op af et brev, for at bekræfte at vi kom samt sikre, at hun fandt nogleinformanter, som levede op til kriterierne i vores undersøgelse.InterviewetUnder interviewafsnittet vil vi beskrive og argumentere for vores handlinger og overvejelser iforbindelse med udførelsen af interviewet, samt kort beskrive baggrunden for interviewet,hvilket beskrives nærmere under afsnittet om teori.Vi havde afsat ca. 30 minutter til hvert af interviewene inklusiv en gensidig præsentation ogafslutning, fordi det var vigtigt, at interviewene ikke blev for lange af hensyn til at fastholdeinformanternes og vores egen koncentration under hele interviewet. 51 Manglendekoncentration ville kunne fjerne os fra interviewets fokus og medføre for megenudenomssnak, som ikke havde relevans i forhold til vores undersøgelse. Det ville igenmedfører et unødigt redigeringsarbejde under den efterfølgende transskribering.51 Kvarle, Steinar (2002), ”Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview”. Hans Reitzels Forlag s. 154-155

For at fastholde fokus under interviewet, havde vi udarbejdet et semistruktureret interview,som tog udgangspunkt i vores interviewguide. 52 Interviewguiden bliver præsenteret underteori kapitletVi valgte at foretage selve interviewet i nogle, for informanten, vante omgivelser, for at skabeen tryg atmosfære, eftersom en interviewsituation er uvant og måske utryg for de fleste. Detvar desuden vigtigt med en tryg atmosfære, da vi alle tre deltog i samtlige interview. Dethavde vi valgt at gøre, fordi det havde betydning for os i forhold til analysen, fordi vi havdevalgt at arbejde udfra den fænomenologiske tilgang, hvor det handlede om at indfangeinformantens oplevede livsverden. Den mente vi ikke, vi kunne indfange optimalt via etbåndet interview eller den efterfølgende transskription, da det kun kunne give endekontekstualiseret version af interviewet. 53Vi kunne i samme forbindelse også have valgt at videofilme interviewene, for at få gengivetden interviewsituationen. Vi vurderede, at det ville have gjort interviewsituationen mere utrygfor både interviewer og informant, da det er de færreste mennesker, som bryder sig om atblive filmet.Det var ligeledes vigtigt, at vi alle havde oplevet informanten fortælle om sin livsverden, nårvi senere skulle i gang med at analysere og tolke på det fortalte. Det ville højne reliabilteten afanalysen, fordi det kunne give en nuanceret diskussion i bachelorgruppen i forbindelse medanalysen og tolkningen, hvis vi hver især havde vores egen oplevelse af interviewet og detskontekst. 54Vi valgte desuden, at alle i bachelorgruppen skulle prøve at interviewe en eller to informanter,blandt andet fordi informanterne blev fundet i vores egne omgangskredse. Vi ville i denforbindelse undgå, at intervieweren kendte informanten, da det måske kunne haveuhensigtsmæssig påvirkning på informantens svar, hvis intervieweren havde en indforståetviden om informanten, og som følge deraf ikke kom i dybden med spørgsmålene.I interviewesituationen var vi meget opmærksomme på vores placering i forhold tilinformanten, eftersom vi alle tre var tilstede. Intervieweren sad overfor informanten, så de to52 Bilag 153 Kvale, Steinar, 1998, ”Interview –en introduktion til det kvalitative forskningsinterview”, Hans Reitzels Forlag, s. 163.54 Ibid. s. 168

kunne have øjenkontakt, for at få en alliance mellem dem. Det skulle samtidig sikre, atinformanten ikke lod sig forstyrre af de to tilhøreres tilstedeværelse.For at sikre en god lyd optagelse af hensyn til den senere transskribering, var vi megetbevidste om at placere diktafonen på bordet mellem interviewer og informant, tættest vedinformanten, da det var hendes udsagn, vi skulle analysere på. Vi havde på forhånd afprøvetkvaliteten af den båndede lyd ved at have diktafonen liggende på et bord under en uformelsamtale med flere deltagere.For at forsikre os, at informanten var helt med på, hvad hun gik ind til, blev hun indeninterviewets påbegyndelse endnu en gang informeret om, formålet med interviewet, at det varfrivilligt at deltage, og at de kun skulle svar på det, de havde lyst til, samt at alle personligedata ville blive anonymiseret. Vi bad hende herefter om at give sin skriftlige samtykke på, athun deltog frivilligt, og vi måtte bruge interviewet i vores undersøgelse. Det gjorde vi, selvom deltagelse i interview i praksis opfattes som informeret samtykke, da det i tilfælde aftvister ville være os, som skulle bevise, at informanten deltog frivilligt og informeret. 55Interviewsituationen er som tidligere nævnt en uvant situation, så for yderligere at fåinformanten til at føle sig tryg ved situationen, gennemgik intervieweren programmet forinterviewet, præsenterede gruppen. Informanten blev dernæst bedt om kort at præsentere sigselv (alder, civilstatus etc.), inden påbegyndelse af selve interviewet. I samme forbindelseinformerede intervieweren desuden om, betydningen af ordet aktivitet, for at sikre et fællesudgangspunkt for samtalen.Informanten blev spurgt, om det var i orden, at vi optog interviewet på bånd, til seneretransskribering og efterfølgende analyse, da det kunne opleves som utrygt for nogle. Viunderstregede i den forbindelse, at båndene efter transskriberingen ville blive slettet. Afhensyn til anonymiseringen blev informantens navn på intet tidspunkt nævnt underinterviewet.Efter et par interview fandt vi det nødvendigt at koble et par uddybende spørgsmål påinterviewguiden, for at sikre et mere tydeligt svar omkring valgmuligheder og valg afaktiviteter. Samtidig valgte vi at præcisere, at spørgsmålet omkring det at føle glæde eller55 Andersen, Ib (2003), ”Den skinbarlige virkelighed - vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne”, Samfundslitteratur, s. 324

tilfredshed i hverdagen skulle knyttes til aktiviteter, af hensyn til senere at kunne svare mereklart på vores problemformulering.Transskribering.I dette afsnit beskrives, med udgangspunkt i Steinar Kvales bog ”Interview- en introduktiontil det kvalitative forskningsinterview”, 56 de valg vi har foretaget med hensyn tiltransskriberingen.Efter at alle interviewene var gennemført blev det optagede lydmateriale, transskriberet tilskrift for at gøre datamængden mere overskuelig inden analysen. Transskriberingen blevudført af en ekstern skriver. De fem informanterne blev derfor anonymiseret, som A,B, C, Dog E umiddelbart efter interviewet afslutning. Skriveren fik udleveret de fem bånd sammenmed en kopi af interviewspørgsmålene, så hun havde en fornemmelse af, hvad interviewenehandlede om.Skriveren skulle være den samme ved transskriberingen af alle interviewene, for atskriveproceduren blev gennemgående.Vi valgte at tillade en hvis redigering i transskriberingen af hensyn til læsevenligheden i etforsøg på at yde de interviewede kvinder retfærdighed, således at det skriftlige materialeafspejlede kvindernes almindelige måde at udtrykke sig på. Vi har derfor også valgt atudelukke fyldord, ”ja’er, okay, hm’er” etc., samt hyppige gentagelser og pauser 57 . Vi hartilladt os at redigere, fordi vi vores analyse har formet sig efter meningskondensering ogmeningskategorisering, og transskriptionen derfor skal give et indtryk af interviewpersonenssynspunkter. 58Stednavne og andre oplysninger, som kunne identificere informanten blev anonymiseret.Analyse.56 Kvale, Steinar (2002), ”Interview - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview”, Hans Reitzels Forlag, s. 161-17257 Kvale, Steinar (2002), ”Interview - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview”, Hans Reitzels Forlag s. 17158 Ibid. s. 172

Vi vil i dette afsnit argumentere for vores valg af analyseform, og dernæst beskrive hvorledesvi vil analysere vores datamateriale.Vores undersøgelse, skulle give os en dybere forståelse af, hvilke aktiviteter ældre kvinder varengageret i, samt hvilken sammenhæng der var mellem disse aktiviteter og de ældre kvindersoplevelse af egen sundhed. Den dybere forståelse ville vi finde frem til ved at tageudgangspunkt i informanternes svar, og ikke at fortolke deres udsagn, da disse ifølgefænomenologien må betragtes som værende sande for den enkelte, og dermed en udlægningaf den enkeltes livsverden. 59Vi valgte den fænomenologiske analysemetode – meningskondensering, 60 som tilgang tilanalysen, fordi metoden lægger op til, at der tages udgangspunkt i informanternes ufortolkedesvar. 61 Vores udgangspunkt, for analysen, var derfor i begyndelsen mere induktiv. Vi valgtedog at kombinere meningskondenseringsmetoden med meningskategoriseringen, da vi fandtat først nævnte ikke var fyldestgørende, fordi vi havde svært ved at koble den med teorien.Meningskategoriseringsmetoden brugte vi efterfølgende til at organisere de fremkomnecentrale temaer udfra den teoristyrede interviewguide. Kategorierne blev derfor: at have valgog kontrol, meningsfuldhed og socialt samvær.Først læste vi de transskriberede interview, for at få genopfrisket det enkelte interview somhelhed. Herefter læste vi de enkelte interview endnu en gang, denne gang for at finde denaturlige betydningsenheder, udfra det informanterne havde fortalt. I margenen noterede vi,det centrale tema, som vi fandt dominerede i den enkelte betydningsenhed. Det gjorde vi frastart til slut i alle interviewene, for at strukturere datamaterialet.Betydningsenhederne fra interviewene blev kondenseret til følgende femten centrale temaer,socialt samvær, familie, kortspil, gruppeaktivitet, hjælpe andre, klare sig selv, muligheder,valg, aktiviteter, nyde, tilfredshed, føle glæde, humor, selvværd og meningsfuldhed.Vi kategoriserede herefter de femten centrale temaer i et skema under de tre kategorier: athave valg og kontrol, meningsfuldhed og socialt fællesskab, som illustreret herunder.59 Ibid. s. 6160 Ibid. s. 19261 Ibid. s. 194

• Have valg og kontrol: muligheder, valg,• Meningsfuldhed: nyde, tilfredshed, føle glæde, humor, selvværd, at glædeandre og hjælpe sig selv• Socialt fællesskab: familie, kortspil, gruppeaktivitetI analysen vil de tre kategorier blive refereret til som tema. Betydningsenhederne blevanvendt som belæg i vores analyse.Validitet og reliabilitetHer under vil vi kort beskrive vores overvejelser i forbindelse med at sikre validiteten ogreliabiliteten af vores undersøgelse.Validitet.Det kvalitative interview blev anvendt, fordi vi ønskede at belyse fænomenerne aktivitet ogsundhed ud fra fem ældre kvinders oplevede livsverden. Validiteten af det kvalitativeinterview er høj, fordi det formidler informanternes ufortolkede beskrivelser af fænomenerudfra sin livsverden.Vi udarbejdede en interviewguide på baggrund af den valgte teori, for at sikre ensammenhæng mellem problemformuleringen og vores dataindsamling, hvilket er med til athøjne validiteten, fordi vi dermed bevarer fokus i undersøgelsen. 62Vi tilstræbte, at interviewe informanterne i vante omgivelser, for at opnå en tryg og afslappetatmosfære, da vi mente, at det ville fremme kommunikation.Reliabilitet.Et kvalitativt interview har en lav reliabilitet, da interaktionen mellem informant oginterviewer er unikt, hvilket gør at situationen ikke er mulig at genskabe for andre forskere. Vitog dog visse hensyn for at sikre at reliabiliteten i projektet blev højnet.62 Kvale, Steinar (2002), ”Interview - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview”, Hans Reitzels Forlag, s. 232

Vi var alle tilstede ved interviewene, for at vi, i en senere diskussion i forbindelse med denteoretiske tolkning under analysen, kunne få flest mulige nuancer frem, 63 og derved højnekvaliteten af analyse.Vi valgte at semistrukturere vores interview, da det giver mulighed for at styre interviewet,men også giver en fleksibilitet til at spørge dybere ind til svarene, hvilket mindsker risikoenfor misforståelser, og derved højne reliabiliteten 64For at mindske risikoen for fejlfortolkninger, blev informanterne allerede i forbindelse medinterviewet anonymiseret til henholdsvis A, B, C, D og E, bogstaverne gik igen itransskribering og analyse, således kunne vi igennem hele processen altid kunne finde tilbagetil udsagnets oprindelige i kontekst. Dette bevirker, at risikoen for fejlfortolkninger mindskes.I diskussionsafsnittet vil vi vurdere validitet og reliabilitet i forhold til projektets resultater.Etiske overvejelserI det nedenstående beskrives vores etiske overvejelser og tiltag.Tilgangen i vores undersøgelse er hermeneutisk-fænomenologisk, og undersøgelsen byggerderfor på personoplysninger. Det medfører, at vi som forskere har nogle etiske forpligtelser,som ligger implicit i den anvendte forskningsmetode. 65Informanterne anonymiseres (henholdsvis A,B,C,D,E) allerede inden interview start, da vi harvalgt at få de båndede interview transskriberet eksternt. Af hensyn til læse venligheden lavedevi dog senere nogle opdigtede navne. Under transskriberingen blev stednavne og andreoplysninger, som kunne identificere informanten blev anonymiseret.Transskribenten blev informeret om, at hun skulle slette alt det transskriberet materiale fra sincomputer straks efter overførsel til diskette. Disketten skulle sammen med interviewbåndene63 Ibid. s. 2036465 Andersen, Ib (2003), ”Den skinbarlige virkelighed - vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne”, Samfundslitteratur, Kap. 14.

afleveres til gruppen. Efter at have kontrolleret transskriberingens overensstemmelse medordlyden på båndene, blev disse slettet og destrueret af hensyn til tavshedspligten.Vi forsøgte i vores interview at undgå at komme ind på terapeutiske temaer, som fx sorg ogkrise, for at sikre at informanten ikke blev bragt i en følelsesmæssig belastende situation.Hvis informanten mod forventning kom ind på følelsesladet emner, lyttede vi og lod hendetale ud, hvorefter vi vendte tilbage til fokus i interviewet.

Teori.I dette kapitel vil vi tage udgangspunkt i bogen ”Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapii et canadisk perspektiv” 66 , den danske oversættelse af ”Enabling Occupation: AnOccupational Theraphy Perspective”, som er resultatet af et landsdækkende ergoterapeutisksamarbejde i Canada. Initiativet til bogen blev taget af Canadian Association og OccupationalTherapists (CAOT), fordi der var et behov for nogle faglige retningslinier, som byggede påfælles værdier og overbevisninger. 67 Bogen og hovedsagelig kapitel 3, ”Nøglebegreber iergoterapi”, vil herefter blive refereret til som teori.Vi vil i dette bachelorprojekt anvende teorien til at beskrive begreberne, aktivitet og sundhed,for at kunne forstå teoriens bud på sammenhængen mellem de to. Teorien skal anvendes til atstyre udarbejdelsen af vores interviewguide, dens temaer og formål. Formålene frainterviewguiden skal styre udformning af interviewspørgsmålene. 68 Teoriens svar påsammenhængen mellem aktivitet og sundhed skal ligeledes anvendes til tolkning af analysensresultater.Indledningsvis vil vi præsentere modellen for aktivitetsudøvelse ”Canadian Model ofOccupational Performance” (CMOP), fordi aktivitetsudøvelse er gensidigt forbundet medaktivitet, som er et af elementerne i modellen. Desuden vil teoriens unikke fænomen ”spirit”blive præsenteret og beskrevet, da ”spirit” udfra vores vurdering har stor indflydelse på denoplevede sundhed.AktivitetI nedenstående vil vi, med udgangspunkt i ovennævnte teori, beskrive begrebet aktivitet, samthenfører det til de ældre kvinder. Vi vil i den forbindelse kort præsentere modellen foraktivitetsudøvelse (CMOP), fordi aktivitet er et af elementerne i modellen (se figur 1).66 Hanson, Torben (oversætter) 2002, ”Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv”, FADL67 Hanson, Torben (oversætter) 2002, ”Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv”, FADL, s. 768 Bilag nr. 1

Figur 1, illustrerer den Canadiske Modelaf aktivitetsudøvelse 69Enabling Occupation: An OccupationalTherapy Percpectiv, CAOT 1997CMOP illustrerer det dynamiske samspil mellem mennesket, omgivelserne og aktivitet iforbindelse med aktivitetsudøvelse. Kernen, i interaktionen mellem de tre komponenter, ermenneskets ”spirit”, som formes af omgivelserne og giver aktiviteterne mening. 70 De trekomponenter påvirker hinanden gensidigt, forstået sådan, at hvis der f.eks. sker en ændringeni omgivelserne, så påvirker det mennesket og aktiviteten og dermed ogsåaktivitetsudøvelsen. 71Figur 2 Illustrerer Aktivitetsudøvelse efter Lawet al. , 1996. Canadian Journal of OccupationalTherapy, 63, s.18 72Aktivitetsudøvelse, som altså er etresultat af samspillet mellem de treelementer, skal ses over et livsforløb. 73 Ifølge teorien er aktivitetsudøvelse menneskets69 Hanson, Torben (oversætter) 2002, ”Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv”, FADL, s. 3470 Ibib. s. 34-3571 Ibid. S.34-3572 Hanson, Torben (oversætter) 2002, ”Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv”, FADL, s. 50

subjektive oplevelse af, hvordan de ønskede, de behovs prægede eller forventede dagligegøremål fungerer. Aktivitetsudøvelse er derfor et oplevet fænomen, som ikke umiddelbart kanobserveres. 74Da aktivitetsudøvelse, set over et livsforløb, er resultatet af det dynamiske samspil, må den iløbet af levetiden ligeledes virke tilbage på de tre elementer. Den subjektive oplevelsepåvirker valget af aktiviteter, de omgivelser mennesket vælger at være i, samt mennesket selvog dets ”spirit”. Ældre kvinders valg af og deltagelse i aktivitet må derfor være påvirket afderes subjektive oplevelse af egen aktivitetsudøvelse.Ifølge teorien er aktivitet, alt hvad mennesket gør for at være aktive, lige fra at tage vare påsig selv, nyde livet i kraft af deltagelse i fritids interesser og aktiviteter, samt arbejde for atbidrage til samfundet sociale og økonomiske struktur. 75 Med det sidste menes at være med til”at holde hjulene i gang” i det samfund det enkelte mennesket er en del af. Da målgruppen forvores undersøgelse er ældre pensionerede kvinder vil hovedparten af deres aktiviteterformentlig være inden for aktiviteter med henblik på at tage vare på sig selv, samt interesserog fritid, eftersom de er trådt tilbage fra arbejdsmarkedet.Aktivitet betegner hverdagens handlinger og opgaver, som har kulturel eller individuel værdiog mening. 76 Motivation og vilje til aktivitet, afhænger af at mennesket finder aktivitetenmeningsfuld. Meningsfulde aktiviteter har et vigtigt kulturelt eller personligt mål ellerformål. 77 De ældre kvinders valg af aktiviteter må derfor forventes at afhænge af derespersonlige oplevelse af mening med aktiviteten.SundhedHerunder vil vi beskrive teoriens forståelse af begrebet sundhed.Teorien tager udgangspunkt i WHO’s sundhedsdefinition 78 , når den siger, at sundhed er:73 Hanson, Torben (oversætter) 2002, ”Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv”, FADL, s. 3274 Borg, Tove, Runge og Tjørnov (2003), ”Basis i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet”. Munksgaard Danmark, s. 14975 Hanson, Torben (oversætter) 2002, ”Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv”, FADL, s .3676 Ibid. s. 3677 Ibid. s. 3778 World Health Organization (1978), “Declaration of Alma-Ata. Genéve, Schweiz”

”At have valgmuligheder, evner og muligheder til at engagere sig i meningsfuldeaktivitetsmønstre i forbindelse med at klare sig selv, nyde tilværelsen og bidrage til samfundetsociale og økonomiske struktur; sundhed er mere end det blotte fravær af sygdom.” 79Dermed siger teorien altså, at sundhed handler om mere end det at være rask. Hvis mennesketaf en eller anden årsag forhindres i at engagere sig i hverdagens aktiviteter i forbindelse meddet at klare sig selv, dyrke interesser og fritidsaktiviteter eller bidrage til samfundet i kraft afet arbejde, så bliver det usundt. Overført til de ældre pensionerede kvinder, som ikke længerehar et lønnet arbejde, må det betyde, at det er det at klare sig selv, samt at kunne vælge atengagere sig i meningsfulde interesse- og fritidsaktiviteter, som holder dem sunde. Der vildog også kunne findes eksempler på pensionerede kvinder, for hvem arbejde stadig har enbetydning.”Spirit”Her under vil vi kort beskrive begrebet ”Spirit”. Vi har valgt at anvende det engelske ord,fordi vi mener, de danske ord herfor ånd/det åndelige, let blive associeret med noget religiøst.Kernen, i alle interaktioner mellem de tre elementer mennesket, omgivelserne og aktivitet ermenneskets ”spirit”, som formes af omgivelserne og giver aktiviteterne mening. 80 ”Spirit” ermenneskets basale livskraft, essensen af selvet, som kommer til udtryk i alle mennesketshandlinger. 81 ”Spirit” udtrykker vilje, energi og motivation for aktivitet, 82 og hænger sammenmenneskets overbevisninger, værdier og mål. ”Spirit” opfattes som den personlige oplevelseaf mening i hverdag. 83Social erfaringSociale erfaringer er, ifølge teorien, vigtige personlige aspekter i menneskets tilværelse. Deter de sociale erfaringer, i form af fælles interesser, værdier, holdninger og overbevisninger,som skaber kontakt til andre mennesker, giver mening i hverdagen og dermed påvirkermenneskets selvopfattelse.79 Hanson, Torben (oversætter) 2002, ”Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv”, FADL, s .18680 Ibid. s. 34-3581 Ibid. s. 44.82 Ibid. s. 4583 Borg, Tove, Runge og Tjørnov (2003), ”Basis i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet”. Munksgaard Danmark, s. 149

Sammenhængen mellem aktivitet og sundhedI dette afsnit vil vi beskrive sammenhængen mellem aktivitet og sundhed ved at belyse,hvorfor aktivitet er relevant i forhold til sundhed, samt hvad det er for elementer i aktivitet,som har betydning.Aktivitet har betydning for sundhed, fordi sundhed, ifølge teorien, ikke blot handler om atundgå sygdom, men uvilkårligt hænger sammen med hvad mennesket foretager sig ihverdagen. 84Aktivitet har en positiv indvirkning på sundheden, når mennesket har kontrol over og selv kanvælge sine aktiviteter. Det at vælge, handler om alt lige fra valget af aktiviteten, hvor det skalforegå, med hvem, hvornår, ændre eller stoppe aktivitet. Valgene vil alle have indflydelse påom mennesket oplever aktiviteten som tilfredsstillende. 85 De personlige ressourcer samtmulighederne i omgivelserne har betydning for, om mennesket oplever at have kontrol oversine aktiviteter. Mennesket kan derfor godt træffe valg med hensyn til sine aktiviteter ogsamtidig være begrænset i at føre valgene ud i livet. 86Sundhed afhænger også af, at de valgte aktiviteter giver mening, fællesskab og nydelse”Sundhed afhænger af at mennesker har meningsfulde aktiviteter, som forsyner dem med bolig,beskæftigelse, fællesskab og nydelse”. 87Teorien viser, at der ifølge WHO er en forbindelsen mellem sundhed og nydelse.Meningsfulde aktivitet beskrives som:”Aktivitet, der vælges og udføres for at få erfaringer, der giver personlig mening ogtilfredsstillelse for enkelt personer, gruppe eller samfund”. 8884 Hanson, Torben (oversætter) 2002, ”Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv”, FADL, s.3785 Ibid. s. 3986 Ibid. s. 3987 Ibid. s. 3788 Ibid. s.186

Sundhed har også en social dimension. Kontakten til andre mennesker og oplevelsen afsamhørighed er vigtigt for, at mennesket kan opleve mening i hverdagen. De sociale relationergiver erfaringer, som påvirker selvopfattelsen og dermed kan styrke ”spirit”.Menneskets ”spirit”, er med til at skabe sammenhæng mellem aktivitet og sundhed, fordi”spirit ” er den basale livskraft, som gør mennesket i stand til vælge og bestemme over sigselv og dermed er kilde til den personlige oplevelse af mening i hverdagen. ”Spirit” gørdermed mennesket i stand til at vælge meningsfulde aktiviteter, som er afgørende forsundheden.Ifølge teorien er aktivitet og sundhed forbundet med menneskets indre drivkraft ”spirit”, somgør mennesket i stand til at vælge samt engagere sig de aktiviteter, som oplevesmeningsfyldte. Det betyder, at den ældre kvindes oplevelse af sundhed afhænger af, at hunkan vælger og engagerer sig i aktivitet, som hun finder meningsfuld.Vi har udfra teorien udvalgt følgende kategorier : valg og kontrol, meningsfuldhed og socialtfællesskab. Disse vil vi bruge til udarbejdelse af interviewguiden.Fra teori til interviewguideI dette afsnit vil vi beskrive, hvordan vi har udarbejdet vores interviewguide 89 .Interviewguidens emner og kategorier fandt vi frem til ved hjælp af den valgte teorien,”Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv” 90 Med udgangspunkt iproblemformuleringen ledte teorien os frem til emnerne aktivitet og sundhed, da det var ældrekvinders aktiviteter, samt deres oplevelse af egen sundhed. I forbindelse med den teoretiskegennemgang af sundhed og aktivitet fandt vi frem til følgende kategorier: valg og kontrol,meningsfuldhed og socialt fællesskab.Interviewguiden indeholder følgende: emne, interviewspørgsmål og kategori.89 Bilag 190 Hanson, Torben (oversætter) 2002, ”Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv”, FADL

Aktivitet• Viden om informantens aktiviteter.• Hvad gør aktiviteterne meningsfulde.• Valg og kontrol.• Socialt fællesskab.Sundhed• Den oplevede sundhedUnder emnet aktivitet søgte vi først at få svar på, hvilke aktiviteter informanten udøvede ellerdeltog i. Dernæst søgte vi viden om, hvilke af aktiviteter, som var meningsfulde for denenkelte, samt hvorfor de var meningsfulde. Vi ønskede også at vide om informanten foretogvalg, og havde følelse af kontrol. Ligeledes ønsket vi at få vide om hvilke betydning socialtfællesskab havde for informanterne. Med hensyn til sundhed, var formålet at få en viden, omkvindernes oplevelse af egen sundhed.Vi fandt det ikke hensigtsmæssigt at spørge kvinderne om de følte sig sunde, fordi det kanvære svært at forholde sig til et så omfattende spørgsmål. I stedet valgte vi at definere denoplevede sundhed i forhold til at nyde tilværelsen. Vi ville undersøge hvordan de udvalgteældre kvinder oplevede deres egen sundhed i form af at nyde tilværelsen. At nyde tilværelsenbetyder at føle glæde og tilfredshed i hverdagen. Vi ville også undersøge hvilke ting der skaltil for at en aktivitet kan give følelse af glæde og tilfredshedVi anvendte blandt andet de oprationaliserede nøglebegreber til at styre interviewspørgsmålenefor at udforme dem i et hverdagssprog, som skulle sikre, at kvinderne forstodspørgsmålene. Vi valgte at anvende et hverdagssprog for ikke at skabe en unødvendigdistance til informanten. Det skulle hindre, at informanterne oplevede os som en autoritet,hvilke kunne påvirke deres svar i retning af, hvad de troede, vi gerne ville høre.

EmpiriEmpiriske dataI dette afsnit bliver de 5 interviewede kvinder præsenteret i skema for at vise, at vi har fundetfrem til forskellige informanter, som alle opfylder kriterierne for at deltage i undersøgelsen.Herefter følger en kort præsentation af kvinderne, for at give et billede af personerne bagudsagnene, i forbindelse med den senere analyse og tolkning.Præsentation af informanterDe fem informanter, som under interviewet og den efterfølgende transskribering blevanonymiseret til A, B, C, D, E, har vi af hensyn til læsevenligheden fremover valgt at kalde:Ann, Bodil Cecilie, Dea og Emmy.Informant Ann Bodil Cecilie Dea EmmyAlder 81 år 76 år 75 år 74 år 72 årCivilstatus Enlig Enlig Enlig Gift GiftBoligform Ældrebolig Lejlighed Lejlighed Hus LejlighedBopæl Fiskerleje Storby Provinsby Landsby MindreprovinsbyAktivitetscenterPå egetinitiativNej Nej Visiteret VisiteretSelvhjulpen Ja Ja Ja Ja Delvis

Illustration ”Skematisk oversigt over informanterne”.Ann er 80 år og enke for anden gang, hendes børn og børnebørn bor langt væk, så de ser ikkehinanden så tit. Ann har en ældrebolig i et lille fiskerleje, hvor hun og den første ægtemandvar flyttet til, da de blev pensioneret for 15 år siden. De havde sørget for at komme med idiverse klubber for at blive integreret i det lille samfund fra starten. Efter ægtemandens dødfik Ann et forhold til Eigil, som desværre døde sidste år.Ann blev for et par år siden ramt af en alvorlig sygdom, som hun klarede sig igennem takketvære Eigil og vennerne fra aktivitetscenteret, hvor hun er aktiv i bestyrelsen. Det er ogsåtakket være vennerne, at Ann kom i gang igen efter Eigils død. Hun kommer nu 4 gangeugentligt på aktivitetscenteret, hvor hun bl.a. spiller kort og ellers deltog i alt, hvad der foregåraf aktiviteter.Bodil er 76 år og enke, hun bor i en storby, hvor hun flyttede til som ung sammen med sinmand. De kom begge oprindeligt fra landet. Bodil har efter ægtemandens død valgt at flytte ien mindre lejlighed uden have. Bodil har en stor familie, børn og børnebørn og oldebørn. Etpar af børnene bor i den samme by mens resten er spredt rundt om i landet og endda iudlandet.Bodil, som er den ældste pige i en stor søskendeflok, har dannet en søsterklub sammen medflere af sine yngre søstre. Sammen spiller de jævnligt kort, går til koncerter, spiser og hyggersig med kortspil, samt rejser af og til, familien er det halve af Bodils liv. Her ud over hjælperhun i en genbrugsbutik en til to gange om ugen, er frivillig hjælper på et plejehjem, går tilgymnastik, yoga og banko. Bodil har altid været vant til fysisk arbejde.Cecilie er 75 år og har været alene de sidste 15 år. Hun bor i egen lejlighed med have i enmindre lejerforening i en større provinsby. Cecilie har både børn og børnebørn, som hun er idaglig kontakt med. Sammen med sin døtre og nogle niecer er hun i en tipsklub kun for piger,hvor de mødes en gang ugentligt for at spise og hygge. Her ud over går de sammen i teater ogbiografen og tager på rejser.Cecilie kommer for tiende år i en kirkehøjskole, hvor der bliver holdt diverse foredrag. Engang om ugen går Cecilie til gymnastik i varmvandsbassin, fordi hun har slidgigt, desudensørge Cecilie for at gå en tur hver dag.

Dea er 74 år og bor i eget hus sammen med sin mand i en landsby. De har både børn ogbørnebørn, som bor i nærheden. Dea har haft en livstruende sygdom, som hun stadig har menaf. Dea kommer i et aktivitetscenter 4 gange om ugen. Her er hun med i en gruppe og malerpuder samt cykler for at holde sig i form. Sammen med manden tager Dea ind til byen for athandle, de kører stadig ture om søndagen. Samværet med familien betyder alt for Dea, selvom hun ikke altid kan følge med i samtalerne på grund af nedsat hørelse.Emmy er 72 år og er flyttet fra et hus til en lejlighed i en mindre provinsby, sammen med sinmand. Parret har både børn, børnebørn og oldebørn, og Emmy har 9 søskende. Hun blev ramtaf sygdom for ca. 8 år siden, og er nu visiteret til at komme til træning på et aktivitetscenter.Emmy viste sig ikke at være helt så selvhjulpen som forventet, hun deltager heller ikke inogen aktiviteter ud over samvær med familien, en daglig gåtur med søsteren og så træningenpå aktivitetscenteret. Emmy talte udelukkende i datid, når hun fortalte om aktiviteter, som gavglæde og tilfredshed. Emmy var i det hele taget ikke særlig informativ.Analyse.I dette afsnit vil vi præsentere vores analyse af empirien. I forbindelse med hver af de tretemaer: vælge selv og have kontrol, meningsfuldhed og socialt fællesskab, præsenterer viførst data, og dernæst foretager vi en teoretisk tolkning af dataene.Tema 1 - Vælge selv og have kontrolAt vælge selv og have en følelse af kontrol er en betydningsfuld del af aktivitet for deinterviewede kvinder. Det er også vigtigt, at valgene styres af lyst. Det viser følgende citater:”Jeg gør kun noget, jeg selv er glad for. Det gælder for alt, hvad jeg gør. Det er sjældent jegtager til noget, som jeg ikke bryder mig om. Jeg mener, at når man er blevet så gamme,l så erman nødt til at vælge og sige: nu gider jeg ikke stå ret for nogen mere… Jeg vælger efter,hvordan jeg har det med det. Jeg skal have det sådan, at jeg nyder aktiviteten…Jeg er ikkemeget for at gå og gøre rent – så vil jeg hellere gå ud for at bage. Jeg har en, der kommerhver 14. dag for at gøre rent for mig. Så tager jeg ”pulderværket” indimellem og vinduerne.Jeg kan ikke fordrage at tørre støv af – jeg synes det er så irriterende… Jeg gør ikke længere

noget af pligt. Det har jeg gjort, men ikke mere Jeg opfordrer alle til at sortere. Vi skalsortere i alt, det vi gør – det betyder meget… Da jeg gik på arbejde, havde jeg ikke tid til såmeget, men så bestemte jeg, at når jeg stoppede, så ville jeg gå til nogle aktiviteter, og detbegyndte jeg på, så snart jeg blev pensioneret.” (Cecilie)”På det hold, jeg er med på, er vi fem stykker, og vi bestiller ikke andet end at spille kort – vigider nemlig ikke lave peddigrør mere - så vi spiller kort. Jeg lover jer, at vi har det dejligt.”Hun fortsætter: ”Jeg gider ikke strikke mere – der er ingen, der vil have strikketøj.” (Ann)”Jeg har været så meget ude og rejse. Jeg har været den halve jord rundt, så det orker jegikke mere.” (Ann)”Det er ikke meget jeg er utilfreds med, fordi jeg er selv herre over, om jeg vil have det godt –og det har jeg.” (Bodil)”Jeg synes, at jeg har det så godt, fordi det, jeg laver, jo er selvvalgt.” (Dea)I overstående udsagn, viser Cecilie, at det ikke er tilfældigt, hvilke aktiviteter hun deltager i.Hun vil gerne selv bestemme, hvad hun vil bruge sin tid på. Hun er bevidst i sit valg afaktivitet, og lader sig ikke styre af andre, men af hvad hun selv synes er vigtigt for hendepersonligt. Hun har tidligere ladet sig styre mere af pligten, men nu mener hun, at det ervigtigt at vælge selv og lade lysten styre valgene af aktivitet.Ann taler på gruppens vegne, og det er svært at sige, om det er hendes værdier, der erdominerende eller, om hun lader sig dominere af gruppens ønske om at spille kort i stedet forat vælge en anden aktivitet. Vi tolker det som, at hun identificerer sig med gruppen, og at hunderfor hævder, at de selv har valgt deres aktivitet, og at de har valgt en aktivitet, som giverdem glæde. Hun fortsætter med at sige, at hun ikke gider kreativ aktivitet, fordi ingen gider,have det hun laver. Vi tolker, at det derfor ikke opleves tilfredsstillende for hende.Vi mener, Deas og Bodils udsagn viser, at de synes, det er vigtigt, at de kan vælge selv, fordivalgene indvirker på, om de får det godt. Ud fra dette, kan vi slutte, at de to kvinderne opleverat have kontrol over deres aktiviteter.Teoretisk tolkning:

Kvinderne synes, det er vigtigt, at de kan vælge selv. Ifølge teorien er der størresandsynlighed for, at kvinderne vil opleve aktiviteterne tilfredsstillende, hvis de giver dem enoplevelse af, at de kan vælge selv og har kontrol over aktiviteten. De interviewede kvinder er istand til at vælge selv og have kontrol i forbindelse med deres aktiviteter, fordi omgivelsernetilbyder nok muligheder og deres personlige ressourcer er tilstrækkelige.Vi mener at, kvindernes udsagn viser en klar sammenhængen mellem det, at de harvalgmuligheder og en følelse af kontrol, og det at de nyder aktiviteterne. Teorien siger også,at sundhed er forbundet med at nyde hverdagens aktiviteter. Vi finder, at kvindernes ”spirit”har indflydelse på, at de er i stand til at vælge og bestemme over sig selv.Det er derfor sandsynligt, at de aktiviteter, der giver mulighed for valg og en følelse afkontrol, vil have positiv indflydelse på sundheden, for de ældre kvinder i undersøgelsen. Det,at kvinderne samtidig nyder deres aktiviteter, virker også positivt ind på sundheden.Tema 2 - Meningsfuldhed.Meningsfuldhed er en betydningsfuld del af aktivitet. Interviewene viser, at følgendeelementer virker ind på om aktiviteten giver oplevelse af mening: at føle glæde ved aktivitet,at gøre noget for andre og at klare sig selv Det viser følgende citater:”Jeg kan godt lide at lave mad, det hygger jeg mig med.” (Cecilie)”Jeg kan godt lide at læse, det er dejligt.” (Cecilie)”Det at vågne om morgenen og have det godt. Jeg kan bare stå op og lave mine øvelser, deter da en stor ting.” (Bodil)Ifølge overnævnte citater føler kvinderne glæde ved deres aktiviteter. De udtrykker det ved, atde hygger sig med det, at det er dejligt, at det er ”en stor ting”. At føle glæde ved aktivitetenhar noget med meningsfuldhed at gøre.”Jeg er i genbrugen hver fredag og mange gange to gange om ugen, hvis de har brug for mig.Kunderne kender os – det er jo stamkunder, der kommer. Mange gange hygger vi os. Visnakker, os der arbejder sammen, får en kop kaffe og en masse socialt samvær. Jeg er jo

ældre – så jeg kan give gode råd til de unge. Hvis jeg kan gøre noget for andre, så er det darart. I genbrugsbutikken, er der nogen, der ikke har det nær så godt, som jeg har det. Det ermåske, fordi de har ondt i ryggen eller ondt i benene – nogle forskellige skavanker. Visnakker om det, og så hjælper jeg måske dem. Kunderne har jo også tit noget at beklage sigover – og så får de lov til at snakke. Der er mange, der har meget, de skal læsse af. Det kanjeg føle. På den måde føler jeg også, at jeg er social, og det gør, at jeg bliver tilfreds… Nårvi skal på en udflugt eller til en koncert med plejehjemmet, så tager jeg med for at køre enkørestol. Når der er julemarked, passer jeg en bod. Jeg møder meget taknemmelighed ved mitarbejde.” (Bodil)”Det er mig, der kører bankospillet. Jeg føler en stor tilfredsstillelse, fordi jeg kan bruges tilnoget. De gør krav på mig i aktivitetscenteret. Jeg var ved at trække mig tilbage ved sidstebestyrelsesmøde, for nu skulle der andre til. Gud hjælpe mig om ikke jeg fik de fleste stemmer!Jeg blev så glad, fordi det er dejligt, at man er anerkendt… Det har givet mig sådan etselvværd, fordi der har jo vært nogle storme på vejen – jeg har mistet to mænd….” (Ann)”Det er sjovt at sætte farverne sammen, når puderne er færdige, er det tilfredsstillende atfarverne matcher…Jeg synes selv puderne er pæne, ellers lavede jeg dem ikke… De bliver såglade, for de unge mennesker hækler ikke, så de vil jo så gerne have de grydelapper jeg laver.Så pakker jeg dem fint ind i plastic, så er det en værtindegave.” (Dea)” Kortklubben sender altid bud efter mig. Så skal vi det ene og det andet, og jeg står lige påhovedet i vandet og er med. Det er så dejligt.” (Ann)”Det er jo skønt, hvis der er en, der ringer og spørger om jeg vil med en tur til stranden – såkan jeg lægge alt det jeg er i gang med.”(Cecilie)Bodil føler, at der er brug for hendes indsats i genbrugsbutikken, og at hun møder megentaknemlighed for sin indsats. Ann fortæller, at det at have ansvar for banko og at kunnebruges i aktivitetscenterets bestyrelse, føles godt. Det har virket ind på hendes selvværd, ogdet har hjulpet hende i forbindelse med tab af to mænd.Dea fortæller,at hun føler glæde og tilfredshed ved at arbejde med farver. Det ligger implicit iudsagnet, at hun også føler det meningsfuldt, at det hun laver bliver pænt, og at der er nogen,som gerne vil have det, hun laver. Hun beskriver, hvor fint hun pakker tingene ind, og vi kan

derfor fornemme, at det er meningsfuldt for hende. Ann og Cecilie synes, det er dejligt, nårandre opsøger deres selskab, og gerne vil have dem med på aktiviteter.Betydningen af at hjælpe og, gøre noget for andre, føle sig til nytte, blive værdsat og at nogenønsker ens selskab, mener vi, er vigtige faktorer i kvindernes fortælling, fordi det gør deresaktiviteter meningsfulde.”Jeg rydder op, støvsuger, tørrer at, pudser vinduer og hvad der ellers skal gøres….detbetyder meget for mig, at jeg kan gøre det selv, og det håber jeg, at jeg kan blive ved med imange år. Det betyder meget, at man kan klare sig selv. Det er meget vigtigt.” (Bodil)” Når jeg laver havregrød til mig selv om morgenen – jamen jeg nyder det. Så kommer jeglidt ekstra rosiner i og lidt æbler i. Jeg laver altid mad til mig selv om aftenen. Det er megetsjældent, at jeg springer over.” (Cecilie)”Jeg kunne slet ikke undvære min gymnastik efterhånden. Det synes jeg er meget vigtigt for atbevare mit helbred. Nu er det jo første år jeg går til yoga, men jeg føler virkeligt, at det gørmeget.” (Bodil)”Det er vigtigt at man holder sig i gang… Det er også vigtigt at være klar i hovedet og kunnehuske. Man skal ikke sidde og falde hen.” (Dea)Vi vurderer, at for Bodil og Cecilie, er det vigtigt at klare sig selv. For Bodil og Dea er detvigtigt at holde sig fysisk aktiv for at kunne klare sig selv. Det at klare sig selv giver enfølelse af glæde og tilfredshed, hvilket gør det at klare sig selv meningsfuldt.” Jeg har jo gået til seniordans, og jeg var så glad for det, men det kan jeg ikke efter, at jeg erblevet syg. Jeg havde ellers sagt, at jeg aldrig nogensinde ville holde op med at danseseniordans, men man må jo ned med nakken…at danse seniordans var mit et og alt, og ogsådet at gå til bankospil, men det kan jeg jo heller ikke mere.” (Emmy)Citatet viser, at Emmy var en aktiv kvinde førhen, med en hverdag som gav hende glæde ogtilfredshed i kraft af seniordans og bankospil. Da hun blev syg, måtte hun stoppe med sineaktiviteter. Hun udtrykker, at ”man må ned med nakken”. Det kan se ud til, at hun ikke harværet i stand til at finde nogle andre aktiviteter, der har kunnet gøre hendes hverdagmeningsfuld igen.

Teoretisk tolkning: Fire af kvinderne føler meningsfuldhed ved at opleve glæde ved aktivitet,ved at gøre noget for andre og ved at klare sig selv. Ifølge teorien, vil det at deltage iaktiviteter, som giver følelse af meningsfuldhed, virke fremmende på sundheden. ”Spirit”styrer, hvad mennesket finder meningsfuldt og er forbundet med menneskets værdier ogoverbevisninger. Teorien siger også, at engagere sig i meningsfulde aktiviteter i forbindelsemed at nyde tilværelsen og at klare sig selv, virker positivt ind på sundheden. Vi slutter ud frateorien, at mangel på meningsfulde aktiviteter virker negativt ind på sundheden.Hvis kvinderne føler meningsfuldhed i forbindelse med at nyde aktivitet, gøre noget for andreog klare sig selv, er det sandsynlig, at det vil virke positivt ind på deres sundhed. Hviskvinderne ikke har aktiviteter, der føles meningsfulde, er det sandsynlig, at det virker negativtind på deres sundhed.Tema 3 – Socialt fællesskabBetydningen af det sociale fællesskab og det at lave noget sammen med andre, er et tema dergår igen flere gange i alle fem interview. Det viser følgende citater.”Vi laver middage på aktivitetscenteret, vi har bankospil, vi har foredrag, og ellers snakker vi– og griner – og drikker kaffe. Desuden tager vi skiftevis hjemmebagt brød med, så det bliverlidt spændende hver gang, ikke?” (Ann)”Vi kan være 70 mennesker over i aktivitetscenteret, når vi dækker op. Det gjorde vi engangog købte flæskesteg i stride strømme, og vi sendte dem, vi ikke selv kunne stege ud i byen….Så lavede vi flæskesteg, rødkål og hele balladen. Nej, hvor havde vi det sjovt. Det var sjovt,og det var vellykket.” (Ann)”Vi har en dejlig stor Mercedes – sådan en rigtig balladefyr, hvor vi alle kan være i. Vi kørerud i klitterne eller ned på stranden. Der sidder vi og hygger os – sommetider har vi også enkold bajer med - vi lever livet!” (Ann)”Vennerne har været søde, efter jeg er blevet alene. De har fået fat i mig, fordi der var jodødvande, men det gik ikke – de kom og hentede mig. Det var virkelig en stor hjælp…Det erad Pommern til at være alene.” (Ann)

”I uge 9 skal jeg med til udlandet sammen med min ældste søn og hans børn og børnebørn.Så er vi en uge der nede, hvor vi går ture og spiller kort. Vi spiser og snakker, det er en rigtigdejlig oplevelse.” (Bodil)” Jeg mødes med mine søstre, når vi har tid. Nogle gange hver uge og har vi travlt, så går der14 dage eller mere. Så laver vi lidt god mad, får et glas vin og spiller kort, og griner –simpelthen”. (Bodil)” Tipsklubben betyder så meget, fordi vi ser hinanden jævnligt. Vi er jo halvt i familie. Når vimødes, så fortsætter vi der, hvor vi slap med at snakke sidste gang.” (Cecilie)” Det er jo nok, at vi ser hinanden alle sammen, for vi snakker jo ikke rigtig sammen. Hendeman spiller med kan man lige snakke med til kaffen. Ellers snakker man ikke.” (Cecilie)”Man bliver jo tosset af at sidde hjemme. Man bliver så indskrænke,t og så er man nødt til atgøre rent hele tiden, og det gider jeg ikke. Man får jo noget med hjem hver gang. Så kan manjo sortere. Jeg synes det er rart at komme ud”. (Cecilie)”Samværet med familien gør mig glad, og det er fordi vi kommer så godt ud af det medhinanden. Der bliver snakket og grinet. Nu hører jeg jo ikke det hele, men jeg kan se, at de erglade, og aldrig er uvenner. Det betyder meget.” (Dea)” Jeg syns det er træls at komme i tøjet og komme ud, men jeg har en søster, der kommer oggår en tur med mig hver dag. Det er egentligt dejligt, for så kommer man da ud, med en mankender og får en god snak.” EmmyDet sociale fællesskab har stor betydning i de ovennævnte udsagn, især samværet medfamilien. For Ann er det vigtigt, at hun har det sjovt og hyggeligt. Det er begreber, hunbruger, til at kendertegne den sociale dimension af aktiviteten, som er med til at give hendestor glæde og mening i hverdagen. Ligeledes afspejler hendes udsagn at ”de har en dejlig storMercedes”, at hun er i et meget sammentømret fællesskab, som har stor betydning for hende.Udsagnet viser umiddelbart at, det er gruppens bil, men i virkeligheden er ejeren af bilen etmedlem af gruppen.

Det ser ud som om at flere af de interviewede er meget udadvendte personer og også ønsker atvære det. Cecilie viser, at hun er meget bevidst om, hvilken betydning det har for hende at sesin familie jævnligt. Det gør, at Ceciles aktivitet får en sociale dimension. Det socialefællesskabet oplever Dea i kraft af sin familie, da det giver hende en stor glæde, at se familientrives, og det er derfor med til at give hende nydelse i hverdagen.Bodil tillægger samværet med sine søstre stor betydning, det ses ved, at de griner. Detafgørende i fællesskabet er ikke, hvor tit de mødes. Det afspejler en tæt samhørighed, som ermed til at give Bodil glæde og tilfredshed i hverdagen.Emmy´s udsagn er lidt vanskelig at analysere. Hun er meget tøvende, og det er svært at videom hendes irritation over at komme i tøjet overskygger samværet med søsteren, eller om huntil trods for irritationen over at komme i tøjet, synes at det er hyggeligt at komme ud ogsnakke med søsteren. Vi vurderer det sidste som sandsynligt. Som tidligere nævnt i analysenser det ikke ud til at Emmy har nogle aktiviteter, der giver hende nydelse i hverdagen. Detgør, at hun har svært ved at give udtryk, for hvad der betyder noget for hendeBetydningen af et fællesskab i kraft af fritidsinteresser, understreger Cecilie i sit udsagn. Hunspiller kort, men de snakker næsten ikke. Det er nok, at de er fælles om aktiviteten. For hendebetyder samværet omkring selve aktiviteten meget.Et andet aspekt, som viser sig i alle interviewene, er dét at snakke. Kvinderne viser fleregange, at kommunikationen for dem er en betydningsfuld del af et socialt samspil, som ermed til at give deres hverdag glæde og tilfredshed. Bodil´s udsagn viser, at i kraft af, at hunhar snakket, så har hun haft en dejlig oplevelse.Ensomhed er et andet aspekt af temaet – sociale fællesskab, som bliver berørt i nogle afinterviewene. Det er en negativ konsekvens af ikke at være aktiv. Ann tillægger vennerne storbetydning i forbindelse med, at hun mistede sin kæreste. Ann er bevidst om, at vennerne harhaft stor indflydelse på, at hun igen er blevet aktiv, og ikke mindst taknemmelig over at hunhar undgået ensomheden.Cecilie´s udsagn viser, at for hende vil ensomheden bevirke, at hun bliver tosset ogindskrænket, og det skræmmer det hende. Derfor understreger hun også betydningen af aktivat deltage i fælles aktiviteter.

Teoretisk tolkningDet sociale fællesskab har stor betydning for de interviewede kvinder. Teorien siger, atbetydningen af at være med i et fællesskab og føle samhørighed påvirker mennesketsselvopfattelse, og giver det mening i hverdagen. ”Spirit” kan være med til at styrke de socialerelationer og derved give mening i hverdagen Igennem sociale aktiviteter skabes der kontakttil andre mennesker, hvilket gør kvinderne til en del af et fællesskab og giver dem følelsen afsamhørighed. Dermed vil glæden ved det sociale fællesskab også visne, hvis man ikke er istand til at opleve mening i hverdagen.Det er vigtigt at en aktivitet opleves som meningsfuld for at virke ind på sundheden. Derforvurderer vi, at det er sandsynligt, at socialt fællesskab fremmer sundheden, og at mangel påsocialt fællesskab virker negativt ind på sundheden.

KonklusionUdgangspunktet med for dette bachelorprojekt var at finde svar på følgendeproblemformulering :”Hvilken sammenhæng er der mellem ældre kvinders aktiviteter og deres oplevelse afegen sundhed?”Udfra de interviewede kvinders udsagn kan vi konkludere, at den oplevede sundhed i form afat nyde tilværelse ved føle glæde og tilfredshed i forbindelse med aktivitet, afhænger af at:vælge selv og have kontrol, meningsfuldhed og socialt fællesskab.Det at vælge selv og have kontrol handler om at være bevidst i sit valg af aktivitet, ikke ladersig styre af andre, og kun gøre noget af lyst og ikke af pligt.Vi konkluderer at det er aktiviteter, der giver mulighed for valg og følelse af kontrol, som haren positiv indvirkning på sundhed. De subjektive valg er individuelt og kulturelt bestemt, oghænger sammen med ”spirit”.Vi kan konkluderer at kvinderne opnår følelsen af meningsfuldhed ved: at føle glæde vedaktivitet, at gøre noget for andre og at klare sig selv. Oplevelsen af glæden opstår i forbindelsemed hygge, det at have det sjovt og have det dejligt. Det at gøre noget for andre handler om athjælpe og gøre noget for andre, føle sig til nytte samt blive værdsat. For kvinderne ligger der idet at klare sig selv at de er involveret i daglige rutiner og sysler samt være i fysisk vigør.Udfra vores interview kan vi konkluderer at følelsen af meningsfuldhed vil virke positivt indpå sundheden. Hvis deltages i aktivitet ikke opleves meningsfuld, så opleves der ikke glædeog tilfredshed i hverdagen, og det vil virker negativt ind på sundheden.Vi kan ligeledes konkludere, at det sociale aspekt er en betydningsfuld del af aktivitet for deinterviewede kvinder. I forbindelse med det sociale fællesskab, handler det om at oplevenydelse ved at grine, more sig og hygge sig sammen med andre. At være sammen med andregiver en følelse af at høre til i fællesskabet, en mulighed for komme til at snakke med andreog kan være en hjælp til at komme over dødsfald og sorg. Når nogen tager initiativ til at væresammen med en, styrker det selvværdet. Ensomhed har en negativ indvirkning på sundheden,

fordi man ikke bliver glad og tilfreds, men tosset og indskrænket. Vi konkludere herudfra atsocialt fællesskab er meningsfuldt, og dermed virker fremmende på sundheden.Sammenhængen mellem kvinders aktiviteter og oplevelsen af egen sundhed kan opsumeres ii følgende : vælge selv og have kontrol, meningsfuldhed og socialt fællesskab.

DiskussionI dette kapitel vil vi diskutere anvendelighed af projektets teori og metode, samt vurdereundersøgelsens vigtigste resultater i forhold til forskning og praksis på området.TeoriVi vurderer, at ”Fremme af menneskelig aktivitet – ergoterapi i et canadisk perspektiv” varrelevant at anvende som teori i dette bachelorprojekt, da den først og fremmest gav et konkretbud på sammenhængen mellem sundhed og aktivitet.Det er en teori, der tager udgangspunktet i en nutidig praktisering af ergoterapi, og sombygger på stort set de samme holdninger, værdier og antagelser som dansk ergoterapi i vidudstrækning tager udgangspunkt i. Teorien har samtidig fået et godt fodfæste, somreferenceramme indenfor dansk ergoterapi. Teorien bygger ligeledes på World HealthOrganizations (WHO) sundhedsforståelse, som også ligger til grund for det danskefolkesundhedsprogram. Vi anser den derfor også for at være faglig relevant.Vi vurderer desuden, at validiteten af den originale canadiske udgave er høj, eftersom den erresultatet af et landsdækkende samarbejde med deltagelse af en lang række erfarne oghøjtudannede ergoterapeuter. En af dem er bogens redaktør Elizabeth Townsend, som har enPh.D i ergoterapi og har deltaget i en megen forskning inden for faget. Validiteten ogreliabiliteten af den danske oversættelsen, vurderer vi ligeledes er i orden, da oversættelsenblev foretaget i samarbejde med Ergoterapeutforeningen og med Hans Jørgen Bendixen somfaglig konsulent. Teorien anvendes desuden som undervisningsmateriale på landetsergoterapeutskoler. Vi finder, derfor at teorien er anvendelig som teoretisk tilgang på bachelorniveau.Det ovenstående, vurdere vi, højner validiteten og reliabiliteten af vores bachelorprojekt.Vi har dog fundet følgende punkter, som kan mindske validiteten og reliabiliteten af projektet.Vi har valgt at anvende en begrebsmodel for praksis som teori, gør at det er meget overordnetbeskrevet. Det kan have medført, at vi kan at have tolket enkeltheder forkert. Vores beslutning

om, at tage udgangspunkt i en enkelt teori, kan have medført, at projektet måske ikke er blevettilstrækkeligt nuanceret.Det viste sig under analysen, at kvinderne vægtede det sociale fællesskab højt, et element somteorien ikke uddyber væsentligt. Vi vurderer derfor, at det vil være en værdifuld udbygning afteorien, hvis den sociale dimension bliver uddybet i modellen for aktivitetsudøvelse (CMOP).MetodeVi vurderer, at det kvalitative forskningsinterview har været en velegnet metode for at nå fremtil en forståelse af sammenhængen mellem fænomenerne aktivitet og sundhed udfra femældre kvinders livsverden. Det har derfor været nødvendigt for os, at have både enhermeneutisk og en fænomenologisk tilgang da vi har ønsket både at få kendskab til, menogså at forstå den enkelte kvindes følelser og oplevelser.I forbindelse med dataindsamlingen, havde vi en oplevelse af at informanterne var meremeddelsomme, når interviewene foregik i deres eget hjem. Hvilket derfor gav flere og merenuancerede svar, end vi fik fra de interview som forgik på aktivitetscenteret, som vi havdeformodet var vante omgivelser. Det, at vi optog interviewene på bånd, vurderer vi har højnetreliabiliteten af vores undersøgelse, da informanternes svar dermed kunne rekonstrueres i dettransskriberede materiale, som blev anvendt til analysen.De opstillede kriterier for valg af informanter gav, som formodet nuancerede svar, det,vurderer vi, højner validiteten af vores undersøgelse. Alderskriteriet på 72-80 år viste sig dogikke at have en afgørende betydningen, da den ældste faktisk viste sig at være mest aktiv, ogden yngste var mindst aktiv. Vi formoder, at det ville have betydet noget, hvis vi havdeudvidet aldersgruppen til at gælde de 65-80-årige, da der er et stort aldersspring set i relationtil aktivitet, i dette stadie af livet.Til analysen havde vi valgt, at meningskondenseringsmetoden, men vi fandt den ikkefyldestgørende, derfor valgte vi at kombinere den med meningskategorisering. Vi fik hervedinddraget vores teori tidligt i analysen. Kombinationen af de to analysemetoder og deresforskellige begreber, har gjort det vanskeligt at vælge, hvornår vi skulle anvende et begrebfrem for et andet.

ResultaterVi vil her vurderer vores undersøgelses vigtigste resultater i forhold til den forskning, som vihar fundet frem til, indenfor området og som siger noget om kvinder. Vi vil også vurderevores undersøgelse i relation til praksis på området.Konklusion på vores undersøgelse viser, at sundhed handler om at kunne vælge selv, athave kontrol, at deltage i meningsfulde aktiviteter og socialt fællesskab.Karen Hedvig Vase Legarths undersøgelse, ”Betydningsfulde aktiviteter hos 75-årige”,konkluderer, at det er vigtigt at have meningsfyldte aktiviteter i forhold til at oplevelivstilfredshed og et godt selvvurderet helbred.Legarth konkluderer blandt andet i sin undersøgelse, ”Are changes in the key activities fromage 75-80 associated with functional ability and life-satisfaction at age 80”, at de kvinder,som har mistet betydningsfulde aktiviteter i løbet af de fem år, har et større behov for hjælp iforbindelse med de basale daglige gøremål. De føler sig samtidig signifikant mere utilfredsemed deres hverdagsliv, end de kvinder som stadig har betydningsfulde aktiviteter.I den amerikanske forskningsundersøgelse ”The Well Elderly Study”, var konklusionen atergoterapi har en sundhedsfremmende effekt, hvis ældre tilbydes individuelt meningsfyldteaktiviteter. Det er ikke nok at deltage i social aktivitet.Når vi vurderer vores resultater i forhold til de andre undersøgelsers konklusioner, finder viikke at de divergerer signifikant. Vores undersøgelse viser dog langt fra, at det ikke er nok atdeltage i sociale aktiviteter for at opnå en sundhedsfremmende effekt, som ”The Well ElderlyStudy”.Vi har en anden indgangsvinkel til vores undersøgelse end Legarth, som undersøgerkonsekvenserne af ændringer af de betydningsfulde aktiviteter. Vi undersøger, hvilkensammenhæng der er mellem aktivitet og oplevelsen af egen sundhed, som virker ind påsundhed, og når alligevel frem til at det er vigtigt at have meningsfulde aktiviteter for føletilfredshed i hverdagen.

PerspektiveringI dette kapitel vil vi komme med forslag til yderligere studier og komme nye perspektiver irelation til vores professionen.I Kirsten Thorsens doktorafhandling ”Kjønn, livsløp og alderdom” siger hun blandt andet, atgenerationen af ældre kvinder i dag har en ”relationsorienteret” selvforståelse - det centrale ikvindernes liv har været familien. familien. De har derfor haft helt eller delvist arbejde ihjemmet, og derfor har haft et kortere liv på arbejdsmarkedet end mændene, som har været”virksomhedsorienteret.” – det centrale for dem har netop været arbejdet.Det, vurderer vi, kan være årsagen til, at samværet med familien har en væsentlig betydningfor alle de interviewede kvinder i vores undersøgelse.I forhold til de interviewede i vores undersøgelse formoder vi, at den næste generation afældre kvinderne vil have haft en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan medføre at dei lighed med mændene bliver mere virksomhedsorienterede, hvorfor kvinderne måske ikke viltillægge familien helt den samme betydning. Det kan derfor være interessant at gentage voresundersøgelse igen om fem til ti år, for at se om vi vil få et lignende resultat.Vi mener desuden, at overgang fra arbejdsliv til pensionist tilværelse måske kan blive sværereat tackle, for den næste generation af ældre kvinder, på grund af deres større tilknytning tilarbejdsmarkedet. Det vil være en udfordring at undersøge om aktivitet kan være med til atlette denne overgang.En anden indgangsvinkel, til at undersøge betydningen af aktivitet, kan være problematikkenomkring det stigende antal af ældre kvinder og mænd med anden etnisk baggrund i Danmark.Deres kulturelle baggrund gør, at de kan have nogle andre værdier, overbevisninger ogholdninger, som medfører, at de adskiller sig fra de ældre dansker.Vi har følgende forslag til, hvad der kan resultere i nye perspektiver i relation til voresprofessionen. I tilknytning til regeringens folkesundhedsprogram, ”Sund hele livet”, mener viat der bør fokuseres mere på sundhedsfremme for ældre. Vi ser det derfor som en god ide, atder udarbejdes en national ældreplan med fokus på at fremme sundheden for ældre. Ennational ældreplanen bør integreres i den daglige drift af offentlige institutioner og

organisationer. Det sundhedsfremmeperspektiv bør desuden løbende tages op til debat ipolitiske forum, på amts- og kommunalniveau.Vores bachelorprojekt viser, at det er vigtigt at ældre kvinder tilbydes aktiviteter, somgiver mulighed for valg og kontrol, har et socialt aspekt og som føles meningsfuldt forden enkelte. Sundhedsfremme ved hjælp af meningsfyldte aktiviteter mener vi, må væreet uundgåeligt element i alle sektorer og institutioner, der arbejder med ældremennesker. I den forbindelse kan det være en ide at introducere det forebyggendeergoterapiprogram for ældre ”Lifestyle Redesign- Implementing the Well ElderlyProgram” i Danmark.

LitteraturlistePrimær litteraturAndersen, Ib, Den skinbarlige virkelighed - vidensproduktion inden forsamfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur, 2003, 2. udgave, 2. oplag.ISBN 87-593-0915-6Hanson, Torben (oversætter), Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadiskperspektiv”, FADL – ergoterapeutforeningen 2002, 1. udgave. ISBN 87-7749-344-3.Kvarle, Steinar, Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. HansReitzels Forlag, 2002, 8. oplag. ISBN 87-412-2816-2.SekundærBorg, Tove, Runge og Tjørnov, Basis i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet,Munksgaard Danmark, 2003, 1.udgave, 1. oplag. ISBN 87-628-0232-1Dehlin, Ove m.fl., Gerontologi- aldring set i et biologisk, psykologisk, socialt ogsamfundsmæssigt perspektiv, Gads Forlag 2001, 1. udg. ISBN 87-12-03667-6Mandel , Deborah R..- Bethesda (1999), Lifestyle redesign : implementing the well elderlyprogram , Maryland The American Occupational Therapy Association 1991, 1 st edition.Rienecker, Lotte og Peter Stray Jørgensen, Den gode opgave – opgaveskrivning påvideregående uddannelser,. Samfundslitteratur, 2002, 2. udgave, 3. oplag.ISBN 87-593-0865-6.Swane, Christine E. Anna Leonora Blaakilde og Kirsten Amstrup, Gerontologi – Livet somgammel, Munksgaard Danmark, 2002, 1. udgave, 1. oplag. ISBN-87-628-0302-6

UndersøgelserFortmeier, Susanne, Aktiviteters mening hos ældre mænd, Masteropgave. KøbenhavnsUniversitet 1998Legarth, Karen Vase Hedvig, “Are changes in the key activities from age 75-80 associatedwith functional ability and life-satisfaction at age 80” Eget tryk Harreskov By, 2001ISBN 87-985429-1-5Thorsen, Kirsten, “Kjønn, livsløp og alderdom”, Fagbokforlaget, 1998. ISBN 82-7674-444-3ArtiklerBorg, Tove, ”Det Californiske Well Elderly Study: Ergoterapi nedsætter risiko for sygdom”,Ergoterapeuten nr. 12 1998Clark, Florence, StanP. Azen, Ruth Zemke et al: “Occupational Therapy fo IndependentlivingOlder Adolts. A Randomized Controlled Trial”Journal of The American Medical Association, oct 22/29 1997 – Vol 278. No 16.Clarke, Florence, Mike Carlson, Ruth Zemke et al: ” Life Domains and Adaptive Strategies ofa Group of Low-Income, Well Older Adults”AJOT, Febr. 1996, Vol 50, NO 2Jackson, Jeanne, Mike Carlson, Deborah Mandel et al: “Occupation in Lifestyle Redesign:The USC Well elderly Study Occupational Therapy Program”AJOT, May 1998Johansen, Kim, (2003), artiklen ”100 fremmødte til seminar om COPM-bachelorprojekt”.www.etf.dk/ergoterapi/bacheloropgaver pr. 09.03.2004Law, Mary, Sandy Steinwender, Leanne Leclair, “Occupation, health and well-being”.Canadian Journal of Occupational Therapy, volume 65 no. 2, April 1998Pedersen, Kirsten Damgaard ”Flere ældre, men færre med funktionstab” Ugeskrift for læger,30. juni 2003, Nr. 27.

Stanley, Mandy, Julianne Cheek, “Well-being and older people: A review of the literature”Canadian Journal of Occupational Therapy, volume 70 no. 1 February 2003Unruh, Anita M., Joan Versnel, Natasha Kerr, “Spirituality unplugged: A review ofcommonalities and contentions, and a resolution”, Canadian Journal of Occupational Therapy,febr. 2002.Hjemmesiderwww.lige.dk/statestik (kvinder og mænd) Minister for ligestilling pr. 08.12.2003www.statestikbanken.dk pr. 12.01.2004www.dst.dk pr. 16.01.2004www.etf.dk pr. 09.AndetCAOT, Position Statement, “Occupational therapy and active living for older adults” (2003)CAOT, Position Statement,”Everyday Occupations and Health” (2003)Nyt fra Danmarks Statistik Emnegruppe ”Befolkning og valg”, ” Middellevetid 2001/2002”,nr. 404, 3. oktober 2003. ISSN 1601-1015 (netversion) ISSN 0106-9799Regeringen, ”Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10”,Schultz Grafisk, 2002. ISBN 87-90227-69-7 (elektronisk) pr. 20.09.2003Trykt version ISBN 87-90227-67-0World Health Organization (1978), ”Declaration of Alma Ata. Geneve, Schweiz