7 - Hjerneskadeforeningen

HovedcirklenHjerneskadeforeningenårgang 22 · nummer 1 · marts 2011

Hjerneskadeforeningens lokale afdelingerREGION HOVEDSTADENEGEDALFormand: Sanny Freund✆ 4818 4031 – Mobil: 4029 2731e-mail: ksfreund@privat.dkFREDERIKSSUNDFormand: Terkel Maack,✆ 6081 7768e-mail: t.maack@mail.dkFURESØFormand: Helle Bomgaard,✆ 2177 5755e-mail: helle@bomgaard.comHALSNÆSFormand: John Mortensen,✆ 4774 5157e-mail: vito.obo@mail.dkHELSINGØRFormand: Marie Klintorp,✆ 4970 3130e-mail: Marie@klintorp.dkNORDSJÆLLANDFormand: Lisbeth Holmgaard,✆ 2044 6578 efter kl. 19.00e-mail: sydkajen@mail.dkSTORKØBENHAVNFormand: Lene Juul,✆ 7755 4573 – Mobil 2229 2201e-mail lenejuul@gmail.comREGION NORDJYLLANDNORDJYLLANDFormand: John Andersen✆ 2121 3818e-mail: john@cityhouse.dkTHISTED-MORSFormand: Anne Marie Lodahl ,✆ 9792 6013 – Mobil: 2814 7641e-mail: frede-lodahl@mail.dkREGION MIDTJYLLANDHEDENSTED-HORSENSFormand: Berit Nybroe,✆ 7567 3646 - Mobil: 4056 9319e-mail: bnybroe@mail.dkMIDT/VESTJYLLANDFormand: Elmer S. Gade,✆ 9712 5461e-mail: elmer@gade.mail.dkRANDERSFormand: Ole Støvring✆ 2117 7330e-mail: olestoevring@live.dkSILKEBORGFormand: Anne Grethe Nyborg,✆ 2984 6114e-mail: agpedersen@privat.dkSKIVEFormand: Tracy Fleur Pedersen,✆ 2158 0659e-mail: hjsf.viborg@fibermail.dkVIBORGNiels Jacob Vestergaard,✆ 8660 3135e-mail: njv@vestergaard.mail.dkÅRHUS/ØSTJYLLANDFormand: Jette Sloth,✆ 8949 1717e-mail: js@hjerneskadeforeningen.dkREGION SYDDANMARKFYNFormand: Lise Christiansen✆ 4022 1241e-mail: lise.christiansen@pc.dkSYDFYNFormand: Lonnie Malmberg,✆ 2020 4080e-mail: lonniemalmberg@hobby-art.dkHADERSLEVFormand: Alite Karoline Petersen,✆ 7453 3743e-mail: alite@webspeed.dkSYDVESTJYLLANDFormand: Alex Jensen✆ 40 11 30 77e-mail: alex@youseepost.dkSØNDERBORGFormand: Pia J. Ketelsen✆ 2047 4349e-mail: f29560@danfoss.comVEJLE, FREDERICIAOG KOLDINGFormand: Niels Henry Andersen,✆ 7556 4474e-mail: nha@post12.tele.dkAABENRAA / TØNDERFormand: Erling Kaspersen,✆ 7468 7334e-mail: eogkkaspersen@mail.dkREGION SJÆLLANDKØGE BUGTFormand: Willy Andersen,✆ 5614 0744e-mail: kiwiand@get2net.dkSYDSJÆLLAND, MØN OGLOLLAND-FALSTERFormand Arne Høegh,✆ 5486 4300e-mail: agh@dlgpost.dkVESTSJÆLLANDFormand: Lise Kiving,✆ 5783 3120e-mail: alise@info.dkProtektor forHjerneskadeforeningenHendes Kongelige HøjhedKronprinsesse MaryHjerneskadeforeningens hovedkontor:Brøndby Møllevej 82605 BrøndbyTlf. 4343 2433Fax 4342 2430MarianneSchirrmacherKirstenArnetoftGirobank reg.nr. 3348 kontonr. 195-0096info@hjerneskadeforeningen.dkwww.hjerneskadeforeningen.dkRÅDGIVNING:Socialrådgiver Helen Maria LustrupTlf.: 6038 4119helen@hjerneskadeforeningen.dkTirsdag – (telefonrådgivning) kl. 17-19Fredag – (telefonrådgivning) kl. 10-13RÅDGIVNING:Socialrådgiver Eva HollænderTlf.: 6038 4119eva@hjerneskadeforeningen.dkTirsdag – (telefonrådgivning) kl. 17-19Fredag – (telefonrådgivning) kl. 10-13RÅDGIVNING:Neuropsykolog Henning OlsenTlf.: 6038 4119info@hjerneskadeforeningen.dkTirsdag – (telefonrådgivning) kl. 17-19Fredag – (telefonrådgivning) kl. 10-13HJERNESKADEFORENINGENS:TELEFONRÅDGIVNING:Når der rettes henvendelse til rådgivningen vil viregistrere henvendelsesårsager, samt hvilken lokaliteti landet man ringer fra. Registreringen skaltjene til at pege på generelle behov og manglerfor skadede og pårørende. Al brug af registreringenvil naturligvis ske i anonymiseret form.De hyppigste årsager til hjerneskader er:Kranietraume (slag mod hovedet som følge af ulykkereller vold). Trafikulykkerne står for 75% af tilfældene.Apopleksi (slagtilfælde som følge af blodprop ellerblødning i hjernen).Andre udløsende årsager kan være infek tions sygdomme som hjernebetændelse, tumorer, iltmangel vedhjertestop, samt organiske opløsningsmidler.

årgang 22 · nummer 1 · marts 2011HovedcirklenHjerneskadeforeningenFornemmelser for forår.Hvem længes ikke efter luntvejr, solskin og spirendeblomster og træer?Herhjemme er dageneblevet længere – og ikkelangt fra Danmark (noglefå timers flyvning) er detsprunget ud – FORÅRET!indholdLeder 5Handicap og beskæftigelse 6MTV 7BPA 8Tilbage til arbejdsmarkedet 9DIREKTØR:Svend-Erik AndreasenTlf: 2232 1644sea@hjerneskadeforeningen.dkHOVEDBESTYRELSEN:Formand: Niels-Anton SvendsenTlf: 2637 3777Niels-anton@niels-anton.dkNÆSTFORMAND:Elmer S. GadeTlf: 9712 5461elmer@gade.mail.dkMogens BomgaardTlf: 4448 4065mogens@bomgaard.comLisbeth HolmgaardTlf: 2044 6578sydkajen@mail.dkLene JuulTlf: 2229 2201lenejuulj@gmail.comAlite Karoline PetersenTlf. 7453 3743alite@webspeed.dkOle StøvringTlf: 2117 7330olestoevring@live.dk161821”Jeg føler ikke længere...” 10Guide og handicap og job 13Guide om kognitive vanskelighederLions humanitære jazzcruise 15Når jeg vågner om morgenen... 16Startskud for 5 nye HovedHuse 18i DanmarkBrainstorm 2011 21Mindeord 23Sanne Salomonsen 24Brev 27Lokalafdelinger 31ANNONCETEGNING:Dansk Blad Service ApSVestergade 11 APostboks 165540 UllerslevTlf. 7070 1225info@danskbladservice.dkAlle spørgsmål vedrørendeannoncer bedes rettet hertil.Hovedcirklen ansvarshavende: Bestyrelsens forretningsudvalg - ISSN 1396-7924 | Redaktion:Marianne Schirrmacher · Svend-Erik Andreasen | Deadline 2011: Nr. 2: 4. maj 2011 ·Redaktion af dette blad sluttede den 09.03.2010 · Næste nummer udkommer juni 2011Abonnement: Abonnement og medlemskab koster kr. 250,- og tegnes ved henvendelse til Hjerneskadeforeningenskontor. Redaktionen modtager gerne artikler til bladet. Helst på CD eller e-mail. Sendgerne billeder med. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjerneskadeforeningens synspunkt medundtagelse af lederen. Gengivelse af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse. Hjerneskadeforeningener en uafhængig brugerstyret interesseorganisation, der arbejder for hjerneskaderamte familier.HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 3

2011 – et skæbneår for hjerneskaderamtesmulighed for rehabilitering?Af Niels-AntonSvendsen,landsformandFoto: Henning KaagVi er i øjeblikket vidne til mange modsatrettede tendenser i dansk neurorehabilitering.Den 6. januar 2011 offentliggjordeSundhedsstyrelsen en såkaldt MTV(Medicinsk Teknologi Vurdering) omhjerneskaderehabilitering.MTV’en er resultatet af gennemlæsning afen lang række rapporter m.v. om forskelligerehabiliteringsprogrammer og dereseffekt.Rapporten indeholder både meget positivekonklusioner, men også enkelte, somHjerneskadeforeningen mener er direktemisvisende.Positivt er det, at man finder, at en intensiv,tværfaglig og koordineret indsats hargod effekt og på trods af, at det er uhyrevanskeligt at lave konkrete økonomiskeberegninger, fremgår det af MTV’en, atder er grund til at antage, at det også iet samfundsøkonomisk perspektiv er hensigtsmæssigtat sikre en kvalificeret rehabilitering.Interessant og tankevækkende er det, atMTV’en konkluderer det, som Hjerneskadeforeningenhar sagt og skrevet omsiden strukturreformen lå på tegnebrættet.Det, at de nye kommuner genereltikke ville råde over de fornødne fagligekompetencer til at sikre et kvalificeretrehabiliteringsforløb i disse ofte megetkomplekse sager. At kommunerne der harmyndighedsansvaret i de fleste tilfældeikke har noget fagligt grundlag for at løftedette ansvar, må siges at være et kæmpeproblem!Negativt er det, at MTV’en viser, at derpå nuværende tidspunkt ikke er fundetundersøgelser, der viser, at fysisk genoptræningaf mennesker ramt af apopleksisenere end 1 år efter personen blev ramtaf en apopleksi ikke har nogen effekt. Atrehabilitering baseret på holistisk neuropsykologisketeorier kun har svag elleringen effekt. Hjerneskadeforeningenhar naturligvis gjort opmærksom på, atdisse 2 konklusioner er vi meget uenige i.Faktisk har vi allerede hørt om det førsteeksempel på, at en kommune har givetafslag på fysisk genoptræning med henvisningtil MTV’en konklusion om, at etår efter har det ingen effekt!Samlet set er MTV’en dog et godt redskabfor vores videre arbejde, men samtidig servi, at flere og flere af de specialiseredetilbud må lukke eller er lukningstruede,fordi kommunerne selv vil løse opgaven.Så på den ene side har vi nu dokumentationfor, at en kvalificeret indsats hjælpersamtidig med at flere og flere hjerneskaderamtehenvises til kommunale tilbud,der ikke lever op til forudsætningen om”en kvalificeret indsats”.Ved en større præsentation af MTV’enden 13. januar 2011, blev Hjerneskadeforeningenscentrale budskab derfor, at2011 bliver et skæbneår. Hvis ikke dersnart sker noget, vil vi se at de sidste 25års arbejde på at forbedre rehabiliteringsmulighedernefor mennesker ramt af enhjerneskade vil ligge i grus. En udvikling,der både menneskeligt og samfundsøkonomisker uacceptabel!Hjerneskadeforeningen har derfor udarbejdetet forslag til løsning af denne problemstilling.Et forslag om etablering aftværkommunale hjerneskadecentre. Dukan læse hele vores forslag på side 27,samt på foreningens hjemmeside: www.hjerneskadeforeningen.dk. Vi er nu i gangmed at drøfte forslaget med relevante politikerei Folketinget, KL samt andre interessenter.Alle medlemmer, der oplever, at de rehabiliteringstilbud,deres kommune vil ydeikke har den fornødne kvalitet, opfordrestil at give landskontoret besked.Hjerneskadeforeningen vil kæmpe for at2011 ikke bliver det skæbneår, meget tyderpå lige nu. Vi vil kæmpe for at ekspertisenikke forsvinder, og 25 års udviklingtabes på gulvet.Vi vil gøre alle de ansvarlige – Regeringen,Danske Regioner og KommunernesLandsforening - opmærksomme på situationensalvor. Det er i deres hænder atundgå katastrofen!Når det så er sagt, lad os så ikke glemme atglæde os over, at der nu bliver åbnet 5 nye”HovedHuse” i Danmark (læs mere om denye HovedHuse inde i bladet), og ikke mindstdet spirende forår!HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 5

Det sociale hjørneVidensnetværketHandicap og BeskæftigelseAf Eva HollænderVidensnetværket – Handicap og Beskæftigelseer et projekt under Danske Handicaporganisationer,der har været i gangsiden 2007 og nu afslutter sin 4-årigeprojektperiode. I forbindelse med afslutningaf projektperioden er der udgivet enrække rapporter og brochurer. I dette ognæste nummer af Hovedcirklen vil vi klippei flere af disse rapporter.Om VidensnetværketVidensnetværkets formål har været atetablere en vidensplatform, hvor landetsjobcentre nemt kan indhente viden omforskellige handicap og om, hvad dettebetyder i forhold til at bestride et arbejde.Vidensnetværkets opgave har været atindhente viden om handicap samt videnom et handicaps betydning i forhold tilarbejde, at bearbejde og strukturere denneviden, og at formidle den indhentedeviden i en form, som både er anvendeligfor jobcentermedarbejderne i deres dagligearbejde og let tilgængelig.Forankringen i Danske Handicaporganisationerhar skabt grundlag for at trækkepå den viden, der ligger i den enkeltebrugerorganisation, herunder også Hjerneskadeforeningen.Endvidere har Vidensnetværketindsamlet viden på tværsaf brugerorganisationer og hos eksternevidenshavere om specifikke problemstillingersom f.eks. kognitive vanskeligheder.Jobcentrene har været den primære målgruppefor Vidensnetværket, som f.eks.har afholdt kurser om handicap og jobfor sagsbehandlere, jobkonsulenter, sygedagpengemedarbejderem.fl. i jobcentrene.Kurserne har haft fokus på de særligebehov ift. job og beskæftigelse, som kanopstå som følge af et handicap. Rigtigtmange jobcentermedarbejdere har deltageti kurserne.Kurserne har været tilpasset ønsker ogbehov i de enkelte jobcentre. Jobcentrenehar bl.a. efterspurgt viden om det enkeltehandicap, hvordan livet er med et bestemthandicap/en bestemt diagnose, oghvordan kan jobcentermedarbejdere kanøge opmærksomhed på ’usynlige’ handicap.Undervisere på kurserne har væretfagpersoner, forskellige handicaporganisationer,eksperter, konsulenter, læger ogterapeuter m.fl. I undervisningen har væretlagt vægt på borgernes muligheder ogbegrænsninger i forhold til beskæftigelse,fx hvilke tiltag og redskaber, der skal tilfor at få mennesker med handicap i job.Vidensnetværket har også udarbejdet enrække tematiserede guides til jobcentrene,som løbende er tilsendt jobcentreneog desuden ligger på Vidensnetværketshjemmeside. Udarbejdelse af guides ersket i samarbejde med brugerorganisationer,eksperter på de forskellige specialområderog på baggrund af jobcentrenesefterspørgsel.Endeligt har hjemmesiden bidraget medat gøre den indsamlede viden overskuelig,let tilgængelig og anvendelsesorienteret.Hjemmesiden indeholder viden om bl.a.kompensationsordninger, projekter ogviden om forskellige typer af handicapift. beskæftigelse. Siden er blevet brugtflittigt af landets jobcentermedarbejdereog vil også fortsætte noget tid fremover.Hjemmesidens adresse er http://vidensnetvaerket.dk/Projektet er evalueret af ekstern evaluatorOxford Research. Oxford Research harpå baggrund af spørgeskemaundersøgelser,fokusgruppeinterviews og opfølgendeinterviews i jobcentre og brugerorganisationerkonkluderet, at Vidensnetværkethar dækket et hul på området handicapog beskæftigelse, hvor det kan være vanskeligtat finde andre aktører til vedligeholdelseog videreudvikling af især viden iform af handicapforståelse og handicapviden.Danske Handicaporganisationer peger isit nyhedsbrev BeskæftigelsesNYT fra december2010 på, at• Vidensnetværkets kurser fremover kankøbes på• COK - Center for offentlig kompetenceudvikling• Seminarer.dk• FagkurserIdet Vidensnetværket har viderebragt kursuserfaringernetil en række kursusudbydere,som har planlagt i 2011 at udbydenogle af de mest populære kurser.- Vidensnetværkets hjemmeside vil fortsættenoget tid fremover. Hjemmesidensadresse er http://vidensnetvaerket.dk/6 HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011

MTVAf Eva HollænderSundhedsstyrelsen har for nyligt offentliggjortsin MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering)om hjerneskaderehabilitering.Selv om MTV’en dokumenterer mangevæsentlige forhold, står der også ting, vi iHjerneskadeforeningen protesterer imod:1. Der er sjældent effekt af fysisk interventionud over det første år efterskaden, heller ikke for de sværest skadede.2. Der er svag til moderat evidens foreffekt af kognitivt, følelses- og adfærdsmæssigtorienterede multidisciplinærerehabiliteringsprogrammer iform af holistiske programmer i densubakutte/kroniske fase.I værste fald kan disse budskaber føretil, at kommunerne under henvisning tilMTV’en vil1. give afslag på alt andet end vedligeholdendefysisk træning, når der ergået et år efter skaden2. give afslag på rehabilitering på hjerneskadecentrenebegge dele med henvisning til, at der ingenvirkning er af indsatsen.Vi vil derfor bede jer følge udviklingenog maile til eva@hjerneskadeforeningen.dk, hvis I hører om medlemmer, der fårafslag under henvisning til MTV’en ellerunder henvisning til, at der er gået et årefter skade.Hjerneskadeforeningen følger op i forholdtil at påvise forskning, der dokumenterer,at ovenstående ikke er korrekt.Samtidigt er det en kendsgerning, at de– tidligere amtslige – specialtilbud er pressede,fyrer medarbejdere og lukker afdelinger.Bare inden for det sidste halve år er Fjordbo1 og Fjordbo 2, Fogedvængets dag- ogdøgnrehabiliteringspladser og Høskovenstræningsafdeling lukkede eller på vej tillukning. Flere af hjerneskadecentrene harmåttet opsige medarbejdere pga dalendehenvisningstal.Også dette bør vi som forening være opmærksommepå, så også her må I gernemelde ind ved kendskab til lokale afslag.For supplerende information:Kapitel 1. Sammenfatning: side 13;Kapitel 3. Effektvurdering – fysiskeinterventioner: side 88; kapitelsammenfatning:side 105Kapitel 3. Effektvurdering: Kapitelsammenfatning:side 105.HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 7

Det sociale hjørneBPADH opfordrer borgere med BPA,der fra 1. januar 2011 har fåetderes oprindelige kommune somhandlekommune, til at klage overafgørelsen.Af Eva HollænderBorgere med BPA:Klag over kommuneskiftBegrund klagen med, at den oprindeligekommune ikke har medvirket til flytningtil den nuværende bolig, hvorfor borgerenikke er omfattet af den nye lovgivning omhandle- og betalingskommune.Send klagen til det sociale nævn i den region,borgeren bor i nu. Såfremt det socialenævn ikke vil behandle sagen, sendesklagen til Tilsynet med den begrundelse,at handlingen er ulovlig, fordi der ikke harværet medvirken til flytning.I de tilfælde, hvor der skønnes at have væretmedvirken til flytning til egen bolig fraden oprindelige opholdskommune, harden oprindelige opholdskommune ikkeautomatisk grundlag for at ”hjemtage”borgeren. En BPA ordning kan nemligikke automatisk sidestilles med en boform,der betyder, at borgeren er omfattetaf loven. Det afhænger af en konkretog individuel vurdering. Hvor grænsengår, vides ikke. Det skal derfor prøves af.Husk, at eventuelle tvister to kommunerimellem ikke må få konsekvenser for borgeren,mens tvisten kører. Den nuværendeopholdskommune har pligt til fortsatat behandle sagen, indtil sagen er afgjort.Borgere med BPA iklemme med ny lovgivningBorgere med BPA, der for mange år sidener blevet flyttet til en anden kommunemed betalingstilsagn fra den oprindeligekommune, har pludselig fået deres”gamle” kommune tilbage som handlekommune.Også selvom der er gået mereend 30 år, og også selvom kommunen erbeliggende i den anden ende af landet.Konsekvensen er stor usikkerhed om beregningaf løn, udbetaling af løn, pensionm.v. samt usikkerhed om, hvordan manløser vikarproblemer, hvordan man skalforholde sig i forhold til fx forsikringer,reparation af kørestol m.v.Kort om lovgivningenDen nye lovgivning om handle- og betalingskommunetræder i kraft, når den oprindeligeopholdskommune har medvirkettil, at en person har fået ophold i enanden kommune i boformer efter serviceloveneller boliger, der træder i stedet forog kan sidestilles med boformer. Herefterer den oprindelige opholdskommunebåde handle- og betalingskommune forborgeren.Langt de fleste borgere med BPA er imidlertidflyttet videre på eget initiativ og harselv skaffet sig en bolig uden en tidligereopholdskommunes medvirken. Mange erflyttet flere gange både inden for kommunenog uden for kommunens grænser.Det er derfor grotesk, at den oprindeligekommune fortsat optræder som part isagen og igen skal være borgerens handlekommune.Fortolkningsspørgsmål:1) Hvornår har en kommune medvirkettil en borgeres flytning?2) Hvornår kan en BPA ordning efterservicelovens § 96 sidestilles med enboform?Det fremgik tidligere af retssikkerhedsloven,at hjælpeordninger efter servicelovens§ 77 (Nu BPA) var at sidestille medboformer, omfattet af denne bestemmelsei retssikkerhedsloven. Da hensigtenikke har været at ændre i retstilstanden,gælder dette princip fortsat. BPA ordningerer derfor i udgangspunktet fortsatomfattet af lovens anvendelsesområde,idet omfang der har været kommunalmedvirken til flytning til en anden kommune,og i det omfang en BPA ordningefter en konkret vurdering kan sidestillesmed en boform e.l.OpsamlingDH opfordrer med andre ord til at protestereover ”hjemtagelserne”, fordi det ilangt de fleste tilfælde ikke er korrekt, atden oprindelige opholdskommune harmedvirket til flytning. I de tilfælde, hvorder har været medvirken, skal omdrejningspunkteti en klagesag være, hvorforden konkrete BPA ordning ikke kan sidestillesmed en boform.I forbindelse med klager over”hjemtagelser” kontakt venligstHjerneskadeforeningens socialrådgiverfunktion.8 HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011

Tilbage til arbejdsmarkedetForskellige tilbud for at sikre fastholdelse ogtilbagevenden til arbejdsmarkedet samt de ændrederefusionsregler på beskæftigelsesområdetAf Helen LustrupIfølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats§ 22 kan jobcentret give følgende tilbudsmulighederfor at sikre fastholdelseog tilbagevenden til arbejdsmarkedet:1) Vejledning og opkvalificering2) Virksomhedspraktik3) Ansættelse med løntilskudDer er trådt en ny lovpakke i kraft pr.01.januar 2011 på beskæftigelsesområdet:Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., lov om aktiv socialpolitikog lov om kommunal udligning oggenerelle tilskud til kommuner.Jeg har valgt at fremhæve de ændringeri beskæftigelseslovgivningen, som harstørst betydning og interesse for voresmedlemmer. Ændringerne vedrører virksomhedsrettetaktivering og ændring afrefusionssystemet.Der er med denne nye lovpakke på beskæftigelsesområdetlagt op til mere virksomhedsrettetaktivering. Lovgiver har med deseneste ændringer i f.t. den virksomhedsrettedeaktiveringsindsats ønsket en øgetbrug af virksomhedspraktik og ansættelsemed løntilskud. Dette understøttes i ændringaf finansieringsreglerne.I den nye beskæftigelseslovgivning ændresreglerne om refusion fra staten tilkommunerne. Det er især væsentlig atbemærke, at den virksomhedsrettede aktiveringsindsatssom virksomhedspraktikog løntilskudsjob belønnes med størrerefusionssatser end andre tilbud somvejledning- og afklaringsforløb. Det vilsige, at statens refusion til kommunerneer 50 pct. af udgifterne i perioder, hvorden ledige eller sygemeldte deltager i tilbudsom virksomhedsrettet aktiveringsindsatsersom virksomhedspraktik ellerløntilskudsjob, eller ordinær uddannelseog er 30 pct. i de perioder, hvor der ikkedeltages i disse aktive tilbud, men i stedetfor i eksempelvis vejlednings- og afklaringsforløb.Der har været kritik af de mange aktiveringstilbud,som ikke har haft noget indholdmed mening i. Formålet fra lovgiversside har derfor også været med den nyelovgivning at komme disse aktiveringstilbudtil livs.Der vil dog fortsat være gode aktiveringstilbud,både hos kommunerne og hos privateaktører, som ikke alene er virksomhedsrettedeog som vil være målrettet tilvores medlemmer.Bekymringen fra mange organisationerer, at der vil være en voldsom stigning ibrugen af den virksomhedsrettede aktivering.Det kan være relevant for mangegrupper af ledige/sygemeldte, som erparate og klar til umiddelbart at gå i arbejde.For en del af vores medlemmer vildet ikke umiddelbart være en løsning, dadet vil være den helhedsorienterede hjælpmed mange indsatsområder over enlængere periode, der er brug for. Der vilvære behov for at sætte ind med mangeforskellige tilbud, før målet for den enkeltekan være at genindtræde og få entilknytning til arbejdsmarkedet i form afen virksomhedsrettet aktiveringsindsats.Det er meget langvarige forløb, som voresmedlemmer har brug for. Der vil her f.eks.både være behov for et vejlednings- ogafklaringsforløb, og en trænings–behandlingsindsats,før der kan blive tale om detvirksomhedsrettede tilbud.På grund af de ændrede refusionsreglerkan vi blive bekymret for, at Hjerneskadecentreneog de frivillige foreninger,som bl.a. tilbyder disse tilbud og aktiveringsprojekter,ikke vil blive benyttet ellerstøttet i samme omfang fremover af kommunerne.Det økonomiske incitament forkommunerne til at vælge de tilbud, derhar vejlednings-, afklarings- og optræningsforløbfør en virksomhedsrettet indsatseller ordinær uddannelse som mål vilsandsynligvis ikke være det mest oplagteat prioritere, når de får 30 procent i refusionaf udgifter for disse tilbud.HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 9

Kursusforløb for børn og unge af forældremed erhvervet hjerneskade i Thisted og Morsøkommuner”Jeg føler ikke længere, det er min skyld når far blivervred. Nu tænker jeg, det er fordi, han er træt”Af Anne Marie Lodahl,Hjerneskade foreningenGry Jungberg Møller Madsenog Anette Krusborg,Taleinstituttet Region NordjyllandI et samarbejde mellem HjerneskadeforeningensThisted-Mors kreds, Thistedog Morsø kommuner blev der i startenaf 2010 etableret et gruppeterapeutiskforløb målrettet børn og unge af forældremed erhvervet hjerneskade. Hjerneskadeforeningenslokalformand, AnneMarie Lodahl, har været initiativtager tilprojektet, og har med stor succes samarbejdetmed kommunerne, der har ydetstor opbakning, herunder tilvejebragt detøkonomiske grundlag. Lokaler har væretstillet gratis til rådighed på Kommunikationscentreti Thisted.Hjerneskadeforeningens lokalafdelinghar søgt fondsmidler til finansiering af entaxaordning der har hentet og bragt børnene.Tilbagemeldingerne fra forældrenelyder, at dette har været en nødvendigforudsætning for at børnene overhovedethar kunnet deltage. Ud over at koordineretransporten, har lokalafdelingensørget for en række praktiske opgaver iforbindelse med kursusforløbet: koordinationaf information mellem de involveredeparter, modtagelse og aflevering afbørnene, servering i pauserne, aflåsningaf lokaler mv.Psykologer fra Taleinstituttet RegionNordjylland blev bedt om at varetage forløbet.DeltagereInvitationen til at deltage i forløbet blevtilsendt udvalgte familier. I alt 19 børn ialderen 9-17 år deltog. Børnene blev inddelti to grupper efter alder, i den yngstegruppe deltog ud over psykologen ogsåen pædagog. Grupperne mødtes i alt 10gange á to timer. De ældste børn fik mulighedfor yderligere at mødes fire gangehen over efteråret.10 HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011

Ligeledes blev der i efteråret tilbudt etkortere forløb til de ikke-ramte forældre,hvilket syv ægtefæller valgte at tage imod.Hvert år pådrager ca. 15.000 personersig en erhvervet hjerneskade- mange af dem er forældre.Børn af forældre med erhvervethjerneskade betegnes ofte som“de glemte børn” eller “de usynligebørn”, fordi de vanskeligheder deoplever sjældent er synlige og oftebliver børnene ikke hjulpet (Andersen,T. 2006: Børn og unge i hjerneskaderamtefamilier).Børn med en forælder med erhvervethjerneskade vil ofte opleve athave det svært. Barnet kan reageremed fysiske symptomer eksempelvisfå ondt i maven eller få svært vedat sove. Barnet kan også få sværtved at leve op til krav udenfor familieneksempelvis i skolen. Videreholdes barnet i flere tilfælde udenfor de samtaler som de voksne harom problemerne. Det kan betyde atbarnet isoleres og overlades til sineegne forestillinger om, hvad deregentlig sker med mor eller far. Selvom problemerne er kendte oplevermange børn at ingen voksne griberind.Nogle af børnene kan senere få problemeri deres voksne liv - eksempelvisi form af vanskeligheder med atstå ved og mærke egne behov. Dekan få svært ved at sætte grænserfor sig selv og ved at få en positiv ogopbyggelig egoisme.Form og indholdIndholdsmæssigt har der i grupperneværet tale om en vekslen mellem psykoedukation,praktiske øvelser, erfaringsudvekslingeri plenum og i mindre grupper,to-vejs kommunikation mellem det enkeltebarn og et andet barn eller terapeuten.Der har fra terapeuternes side været fokuspå at bibringe børnene viden og forståelse,samt skabe trygge rammer forat identificere og udtrykke følelser, delefølelser og oplevelser med andre samt atmodtage og give feedback til andre medhenblik på at øge evnen til at integrere ogregulere følelser samt styrke selvværdet.TemaerDe temaer der blev berørt undervejs varsom følger:1. Oplæg om hvordan det kan være atvære barn i en familie med en forældermed erhvervet hjerneskade.Dette oplæg blev holdt for børnene,og efterfølgende for deres forældre.Imens lavede børnene mad til fællesspisning, og arbejdede sammen medderes søskende med opgaver om søskenderelationer.2. Hjælp og støtte i omgivelserne. Herblev børnene præsenteret for forskelligecitater fra andre børn, ligesom terapeutenhavde konstrueret en case. Påbaggrund af dette materiale drøftedebørnene i mindre grupper og i plenumhvilke støttepersoner de selv havde oghvem de kunne gå til hvis noget varsvært. Der var også fokus på nogle afde svære følelser som vrede, angst ogskyld, ligesom flere børn fik sat ord påderes bekymringer for såvel den ramtesom den ikke-ramte forælder.3. Roller og rolleændringer i familien. Påbaggrund af oplæg om familien somsystem og om hvordan kriser påvirkerfamilien drøftede børnene i mindregrupper hvordan rollerne i deres familierhavde ændret sig som følge af skaden.Mange havde eksempelvis fåetflere opgaver og følte et større ansvarfor at tingene fungerede både praktiskog relationelt i familien.4. Oplæg om hjernens funktion samtfølger efter hjerneskader. Børnene fikmulighed for at stille spørgsmål ogdrøfte efterfølgende i mindre grupperhvilke følger de oplevede hos deresforældre og hvordan de oplevededisse. Metoderne hos de yngre børnbestod i praktiske øvelser og rollespil.5. Håb, drømme og ønsker for fremtiden.Fokus på egne ressourcer.EvalueringTemaerne strakte sig over flere gange. Efterhåndensom forløbet skred frem, blevder mindre behov for voksenstyring, samtfor oplæg og emner man skulle tale udfra. Erfaringerne fra den ældste gruppeviser at børnene har profiteret af en merelangvarig indsats. Det kræver tid at skabetryghed så man får mod til at dele sårbareerfaringer med hinanden. De sidste gangei forløbet var meget indholdsrige og følelsesintensive.Børnene blev rigtig gode til at give feedbackpå hvad de kunne lide og ikke lide,hvad de havde brug for og hvad de gerneville have mere af. Der blev gennem forløbetskabt en god dynamik og dialogbørnene indbyrdes og mellem terapeutog børn.Ved forløbets afslutning gav flere af børneneudtryk for at det der havde størstbetydning var at de ikke længere havdeskyldfølelse ifht. den ramte forælder. Tidligerekunne de godt føle at det var deresskyld hvis den ramte eksempelvis var vredog tænke at det var fordi der var nogetde ikke havde gjort ordentligt. Nu tænktede snarere at det skyldtes skaden. Andrebørn har været glade for at møde andre isamme situation, i et forum hvor de harkunnet fortælle frit om deres oplevelser.Som det fremgår kan det at deltage i engruppe med ligestillede være af stor betydning– centralt er følelsen af ikke atvære alene i verden. Det er dog vigtigt atunderstrege at en sådan indsats bør sessom et supplement til en individualiseretindsats tilpasset den enkelte familiesbehov – det være sig ifht. udredning afhjerneskadens helt specifikke følger ogvejledning herom til hele familien, behovfor praktisk hjælp og støtte i hverdagen,øvrige rehabilteringstiltag etc.Ligeledes kan man ikke ændre familiedynamikkerved kun at arbejde med børnene– det kræver rammer hvor hele familienkan inddrages.HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 11

VidensnetværketHandicap og Beskæftigelse:Guide om handicap og jobAf Eva HollænderSe mere på www.vidensnetvaerket.dkVidensnetværket har sammenfattet en delaf den mest efterspurgte viden om handicapog job fra hjemmesiden i en ny guide.Guiden er en håndbog, som indeholderviden om en lang række handicap og sygdommeog deres betydning ift. beskæftigelse.Der er tale om korte og generelle beskrivelser,som skitserer nogle typiske trækved forskellige handicap og sygdomme.Endvidere beskrives generelle hensyn, somden enkelte funktionsnedsættelse fordrer iforhold til beskæftigelse.Guiden er tænkt som et redskab for jobcentermedarbejdere,som de kan have ståendepå hylden og slå op i ved behov. Guiden erderfor udsendt til alle jobcentre i landet,hvor den er stilet til nøglepersonerne.Guiden kan bruges som et hurtigt opslagsværk,der kan danne grundlag for den videreudredning af et givent handicap ogbetydningen heraf i forhold til beskæftigelse.Målet er, at jobcentermedarbejderenkan spore sig ind på en borgers særligevanskeligheder inden eller undervejsi samtaler med borgeren om arbejde ogbegrænsninger i forhold til arbejde.Guiden indeholder flere kapitler, som kanhave relevans for HjerneskadeforeningensVidensnetværket har udgivet en guide omkognitive vanskeligheder.Det kan være svært at forstå omfangetaf kognitive vanskeligheder. De er oftestusynlige for andre mennesker. Og kognitivevanskeligheder kan komme til udtryk påmange forskellige møder.Derfor har Vidensnetværket i samarbejdemed brugerorganisationer og eksperter påområdet udarbejdet en guide om kognitivevanskeligheder.Guiden er et hurtigt opslagsværk, der kandanne grundlag for den videre udredningaf kognitive vanskeligheder og betydningenheraf i forhold til beskæftigelse. Guidener tænkt som et redskab for jobcenmedlemmer,nemlig om hjerneskade, afasiog bevægelseshandicap. Der er endvidereet afsnit om whiplash.Guiden kan gøre det nemmere for voresmedlemmer at formidle egne konkretevanskeligheder. Den er udarbejdet på baggrundaf et samspil mellem Vidensnetværket,jobcentre og fagpersoner på deforskellige handicapområder, så den dækkerfagligt både en handicapforståelse ogviden om jobcentrenes arbejdsopgaver ogarbejdsform. Guiden kan naturligvis ikkestå alene, men kan være en hjælp til dialogenmellem sagsbehandler og borger.VidensnetværketGuide om kognitive vanskelighederAf Eva HollænderSe mere på www.vidensnetvaerket.dktermedarbejdere, som de kan have ståendepå hylden og slå op i ved behov.Guiden indeholder- korte beskrivelser af specifikke kognitivevanskeligheder- vejledninger til jobcentermedarbejderessagsbehandling- forskellige tegn på kognitive vanskeligheder- redskaber til afklaring af kognitive vanskeligheder- eksempler på relevante jobcenterspørgsmåltil f.eks. neuropsykolog- beskrivelser af skånehensyn, arbejdsredskaberog ordningerGuiden kan gøre det nemmere for voresmedlemmer at formidle egne konkretevanskeligheder. Den er udarbejdet på baggrundaf et samspil mellem Vidensnetværket,jobcentre og fagpersoner på deforskellige handicapområder, så den dækkerfagligt både specialviden om kognitivevanskeligheder og viden om jobcentrenesarbejdsopgaver og arbejdsform.Guiden kan naturligvis ikke stå alene, menkan være en hjælp til dialogen mellem sagsbehandlerog borger. Hjerneskadeforeningensmedlemmer kan således bruge guideom kognitive vanskeligheder til at forberedesig til møder med jobcentrene – og kanhenvise jobcentermedarbejdere til guiden.HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 13

Få teksten læst op– adgangforalle.dk læser din tekst højt.Man kan få teksten på Hjerneskadeforeningens hjemmeside læst højt, ved at hente et lille gratis programpå www.adgangforalle.dkLink til dette program ligger på forsiden af foreningens hjemmeside www.hjerneskadeforeningen.dkHOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 15

Når jeg vågner ommorgenen, er jeg helt blankSteen blev kort efterhjerneskaden skilt frasin kone, men de harstadig et godt og nærtforhold.”Jeg vågner hver morgen, somom det er den første dag i mit liv.Jeg er nødt til at stå helt op og se,hvilken dag det er i kalenderen.”Af: Tina FrederiksenFor seks et halvt år siden var Steen FodstadNilsson en travl journaliststuderendei praktik på TVLorry. Der var tryk på meduddannelse, to tvillingedrenge på 3 år ogen ligeså travl hustru. På overlæben havdehan et irriterende forkølelsessår, der bareikke ville hele. Infektionen fra såret gavSteen hjernehindebetændelse, som udvikledesig til en massiv hjerneskade.Børnene har holdt mig oppeSteen tager imod i sin lille lejlighed vedFlintholm Station og sætter vand overtil Nescafe. Det er allerede ved at blivetusmørke udenfor. Klokken er kun 16.30denne tidlige efterårsaften.Vi står i Steens lille køkken, og han fortæller,at han var blevet lidt usikker påinterviewtidspunktet, så han var piskethjem på sin moutainbike og har væretklar den sidste time.”Min skade betyder, at jeg ikke kan genkendeting og mennesker, og så glemmerjeg meget hurtigt. Jeg er dårlig til at huskeaftaler og finde vej. Jeg farer stadig vild påFrederiksberg, og jeg har boet her i 6 år.Jeg skal tænke mig om, når jeg skal ned ivaskekælderen.”Steen er høj og ranglet, og hans ansigt ermarkeret. Skægstubbe og hår har fået etumiskendeligt gråt skær. Ansigtet er alvorligtog mærket af de hårde år, men afog til kommer der varme i øjnene, og etsmil bløder ansigtets furer op.”Jeg er lykkelig sammen med mine børn.Det er børnene, der har holdt mig oppe.De stillede krav til mig om at blive rask, såjeg kunne passe på dem.”Udfordrer sig selvVandet koger i elkedlen og bliver hurtigthældt op i høje glas med metalhank. Herdufter dejligt af kaffe. Lyset i køkkenet erskarpt og koldt. På vej ind i stuen passerervi Steens ro-maskine.”Hver aften inden jeg går i seng, laverjeg suduko for at udfordre hjernen. Deter også godt at få pulsen op, og det fårjeg på ro-maskinen, og så tager jeg ValbyBakke for fuldt tryk hver dag.”Spisebordet domineres af en stor bærbarcomputer. Den bliver aldrig slukket. Steenhar netop lavet sin egen blog, som hankalder Dunkelsyn.”Jeg synes ting fremstår klarere ved solnedgangog solopgang. Der ser man tingenei et andet perspektiv,” forklarer hantitlen på bloggen. ”Jeg har netop meldtmig ind i et politisk parti og vil blogge ompolitiske emner. Jeg interesserer mig megetfor politik.”Prioriterer knivskarptSteens hjerneskade har haft store omkostningerfor ham socialt.”Jeg ved at mine venner og min bror savnermig, som jeg var, og det kan godt gøreondt. Jeg har glemt, hvad vi havde.”Det er ikke usædvanligt, at Steen sover13-14 timer om natten, så der er ikke megettid tilbage, når han kommer hjem fra16 HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011

sit fleksjob på Ugebrevet A4. Her arbejderSteen 18 timer om ugen med research, arkiveringog korrekturlæsning.”Jeg er blevet meget mere fokuseret pådet, jeg vil her i livet. Fordi jeg har så fåkræfter, så gælder det for mig om at sættedem ind de rigtige steder, og det gør jegså med børnene.”Fast struktur i hverdagen”I flere år har jeg fulgt børnene i skoleom morgenen, og så får jeg talt med minekskone om, hvad der skal ske i løbet afdagen. Men så bliver fodbolden flyttet,for så skal de spille kamp om onsdagen istedet for om tirsdagen. Og så er der formeget regnvejr, og så skal de på kunststofbanernei stedet for,” trækker Steenselvironisk på skuldrene.To gange om ugen følger Steen drengenetil fodbold, og netop fodbold er alle trevilde med. Steen kan lide at nørde medcomputeren og har installeret overvågningaf Milans og Manchester Unitedshjemmesider, så mål og resultater løbendetikker ind på sønnernes computere.Drengene overnatter hos Steen en gangom ugen, og i weekenden besøger de ofteSteens forældre.”Børnene skaber struktur i min hverdag.Når de er her, laver jeg mad til dem ogfår gjort hovedrent, vasket tøj og handletind. Jeg har gerne forberedt maden indende kommer, for ellers kan jeg godt blivehylet ud af den midt i en gang boller ikarry.”Man skal bruge sine evnerSteen er belæst. Har været omkring statkundskab,formidling på RUC og har næstenen fuld journalistuddannelse. For årtilbage blev han stormester i Jeopardy.”Jeg var sådan en irriterende type, derkunne huske alt. Der er lidt nemesis overdet, der ramte mig. Det ramte mig der,hvor det gør mest ondt. Jeg har sløsetmed mine talenter, og det kan jeg godtærgre mig over.” Igen og igen vender vitilbage til emnet at bruge sit talent, ogSteen forsøger, at animere sine børn til atbruge deres evner.”Den ene vil gerne spille for Manchester,og den anden vil gerne være statsminister,og det siger jeg til dem, godt kan lade siggøre. Jeg holder live i deres drømme. Deresmor er klog, og jeg er klog, eller genetisker jeg i hvert fald klog, så der er ingengrund til, at de ikke også skulle blive det,”trækker Steen selvironisk på smilebåndet.”Børnene er meget stolte af, at jeg harværet BZ’er med hanekam. Jeg havde denikke særligt længe, det var jeg ikke sej noktil, men jeg kunne mærke, at det var vildtsejt, så der var ingen grund til at tale detned. Jeg kan godt mærke, at de har behovfor en far, der kan noget andet end at farevild foran deres klassekammerater.”FremtidenSteens store drøm er at kunne kvitte fleksjobbetog finde et deltidsjob som rigtigjournalist.”Jeg følger meget med i politik og kangodt se, at fleksjob-ordningen hænger ien meget tynd tråd. Det var den, der fikmig ind på arbejdsmarkedet. Og jeg synes,at man skal lave det store regnskabog kikke overordnet på menneskeskæbnerne.Hvis jeg ikke havde fået et arbejde,var jeg måske endt på en bænk med enbajer i hånden. Børn fortjener både enmor og far, og i det store regnskab erpenge til genoptræning og fleksjob godtgivet ud.”Det er blevet helt mørkt udenfor. Stuen erkun lyst op af en svag lampe og skæret fracomputerskærmen.HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 17

Startskud for 5 nyeHovedHuse i DanmarkAf Eva HollænderSå er spændingen udløst, og det er offentliggjort,hvor i Danmark, der skal etableres nyeHovedHuse. Socialminister Benedikte Kjær harden 31. januar 2011 udsendt følgende pressemeddelelse:”Socialminister Benedikte Kiærgiver 47 mio. kr. til at opretteklubhuse, som skal hjælpe voksnemed hjerneskade til et aktivt livmed en plads på arbejdsmarkedetog en bedre hverdag.Fem kommuner har samlet fået 47 mio.kroner til at oprette klubhuse for voksnemed hjerneskade. Her skal medlemmernegennem et arbejdsfællesskab lære athåndtere følgerne af deres hjerneskade.Målet er at hjælpe medlemmerne til etmere aktivt liv med arbejde og et socialtnetværk.De fem kommuner er Hjørring, Aalborg,Odense, Slagelse og Lolland.Socialminister Benedikte Kiær siger:”De klubber, som vi nu giver tilskud til,kan være med til at forhindre, at hjerneskadedebliver isolerede og mister kontaktentil arbejdsmarkedet. Klubberne eren ny måde at sikre disse mennesker densærlige støtte, som de har brug for, for atkunne vende tilbage til en aktiv hverdag.”Klubhusmodellen er fra USA og Canada,og den er i flere år blevet benyttet til menneskermed sindslidelser; i de senere århar forskere fundet ud af, at metodenogså giver gode resultater hos menneskermed sværere hjerneskader. I Danmarker modellen afprøvet af Hjerneskadeforeningensprojekt HovedHuset på Frederiksberg,som skal videregive sine erfaringertil de fem kommuner, der nu har fåetbevilget støtte til klubhuse.I Danmark rammes 15.000 hvert år af enhjerneskade efter f.eks. en trafikulykke elleren blodprop. Mange får skader, somgiver dem problemer i hverdagen. Bådepå deres arbejdsplads, i familielivet og ialmindelige sociale relationer. Satspuljepartiernehar i satspuljeaftalen for 2010afsat penge til, at en række kommuner kanudvikle og udbrede metoden i Danmark.”Konceptet er udviklet afHovedHuset på FrederiksbergHovedHuset er en del af Hjerneskadeforeningen,som fik midler fra Den EuropæiskeSocialfonds Equal-program til atetablere HovedHuset i 2006.18 HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011

På baggrund af disse midler åbnede HovedHuseti februar 2006. Stedet er etspecialiseret tilbud til mennesker med erhvervethjerneskade i den erhvervsaktivealder. HovedHuset henvender sig bådetil nyskadede, som netop har afsluttetgenoptræningen, og til mennesker, somhar levet med en erhvervet hjerneskade imange år.HovedHuset fungerer som et ligeværdigtarbejdsfællesskab, hvor husets medlemmersammen med de ansatte varetager deopgaver, der er forbundet med den dagligedrift. Aktiviteterne er koncentreret omarbejdsopgaver og har et fremadrettetbeskæftigelsesmæssigt perspektiv.HovedHuset arbejder efter clubhousemodellen,der bygger på ligeværd, medindflydelse,frivillighed og har fokus på styrkerog ressourcer. Disse værdier såvel somHovedHusets individuelle tilgang og fokuspå det hele menneske har vist sig somen succesfuld metode til rehabilitering afmennesker med erhvervet hjerneskade.HovedHuset blev i februar 2008 evalueretaf Muusman Research & ConsultingAf en evalueringen fremgår det blandt andetat:• ca. 90% har fået et mere aktivt liv, efterat de er startet i HovedHuset• ca. 90% har fået øget selvværd gennemopholdet i HovedHuset• ca. 80% af de personer, der har afsluttetet forløb i HovedHuset, er kommeti meningsfuld beskæftigelse• ca. 85% af de personer, der er kommeti meningsfuld beskæftigelse, mener,at HovedHuset har haft afgørendebetydning for dette• ca. 60% er blevet mere sociale og harfx fået flere venner og folk, de kanstøtte sig til.• Arbejdsgiverne oplever, at HovedHuseter med til at få den senhjerneskadedetil at erkende sit handicap, og atvedkommende herefter får det nemmerei arbejdssituationen.• Arbejdsgiverne giver også udtryk for,at medlemmerne ikke var kommet iarbejde eller blevet heri uden Hoved-Huset.• De kommunale medarbejdere fremhæver,at HovedHuset tilbyder et differentieretforløb. Styrken er, at hvertmedlem får sit individuelle forløb,hvor der sættes fokus på medlemmetssociale og personlige kompetencer.Hjerneskadeforeningen ser frem til at følgeudviklingen og opfordrer både lokalforeningerog medlemmer til at samarbejdemed og gøre brug af de nye muligheder.Læs mere om HovedHuset på: www.hovedhuset.dkHOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 19

Brainstorm 2011– oplevelser på vandet!Af Jette SlothIgen i 2011 tager Brainstorm på togt i 3både.Togtet går fra søndag den 21. august iuge 33 til fredag den 26. august i uge 34.Udgangshavn og hjemkomsthavn bliverMarselisborg Havn, Århus.Ankomst søndag d. 21.8.2011 mellem kl.9–11 med afsejling fra Marselisborg Havnkl. ca. 12-12.30.Forventet hjemkomst til MarselisborgHavn fredag d. 26.8.2011 kl. 14.00.I år vil vi lægge til kaj i: Hov, Strib, Vejle,Juelsminde og Tunø inden vi vender stævnentilbage til Århus. Skipperne har ret tilændringer, da de skal tage hensyn til vindog vejr.På Hjerneskadeforeningens sejlture bliverdu inddraget i det praktiske liv ombordpå en moderne sejlbåd. Du skal hjælpemed madlavning, indkøb, praktisk sømandskabm.m., i det omfang du harmulighed for det. Vi er fælles om at få tingenetil at fungere og ser det alle som enfornøjelse at hjælpe og ikke som en surpligt!Du behøver ikke at kunne sejle, men duskal være åben for at møde andre menneskerog indgå i et fællesskab ombord meddine medgaster. At sejle kræver samarbejde,og gensidig tillid. Båden kan kunsejle, hvis alle bidrager til den fælles udfordring.At leve en uge på en modernesejlbåd, betyder også at man lever tætsammen med andre mennesker, da vi vilvære ca. 8-10 ombord på hver båd. Viopfordrer både mænd og kvinder til atdeltage.Sikkerheden skal være i top. Derfor er deren ansvarlig skipper og en sejlkyndig gastpå hver båd, som sørger for, at der ikkebliver gået på kompromis med sikkerheden.Skipper har altid det sidste ord påen sejlbåd!Har du lyst til at prøve kræfter med detmaritime liv, så ring til Hjerneskadeforeningenskontor på tlf. 4343 2433. Herfår du tilsendt en tilmeldingsblanket, somdu udfylder og sender tilbage til kontoret –deadline for tilmelding er senest den 1. maj.Herefter vil du få svar med yderligere oplysningerom turen, praktiske forhold etc.Prisen inkl. kost bliver 3.200 kr. Prisener eksklusiv rejseudgifter til og fra ud- oghjemkomsthavn samt drikkevarer og lommepenge.Visse kommuner yder tilskud såhenvend dig eventuelt til din egen kommunefor at høre om eventuel økonomiskhjælp.VIGTIGT: Har du en hjælper til daglig ellerbor på institution hvor der er hjælperesom støtter dig skal du også have en hjælpermed på sejlturen. Vi kan ikke tilbydepersonlig hjælp.Vil du gerne vide mere om Brainstorm kandu ringe til nedenstående skipper, somhar sejlet de sidste mange år. Kenneth kanmåske hjælpe dig såfremt du er i tvivl omdet er noget for dig.Kenneth Sloth Mikkelsen, tlf. 4126 6477.Hjerneskadeforeningens motto ”Liv derreddes, skal også leves” passer fint med etmaritimt ordsprog der siger – ”At sejle erat leve”. Så kom og vær med til at skabeendnu en god sejleroplevelse – mød andremennesker og få noget frisk havluft.Vel mødt på Brainstorm 2011!HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 21

Her finder du HovedtropperneHOVEDTROPPERNESLANDSBESTYRELSELandsformand Nena HejlskovTlf. 4115 1910nena@hovedtropperne.dkNæstformand Camilla Krag LarsenTlf. 2588 8154camilla.krag.larsen@hovedtropperne.dkBESTYRELSESMEDLEMMER:Jennifer NielsenBjarne FrederiksenMichael Skjørbæk LarsenUNGDOMSAFDELINGER:FYN:Camilla Krag Larsen . Tlf. 2588 8154camillakraglarsen@hotmail.comSTORKØBENHAVNMichael Skjørbæk Larsen . Tlf. 2621 6776michael@hovedtropperne.dkNORDJYLLAND:Mette Thomsen . Tlf. 3171 0868hovedtropperne-aalborg@hotmail.comHovedtropperne er en forening underHjerneskadeforeningen.www.hovedtropperne.dkMindeordAf Svend-Erik AndreasenKristian Siversleth afgik ved dødenden 18. februar 2011 efter kort tidssygdom - få dage inden sin 66 års fødselsdag.Kristian har haft stor betydning forudviklingen af den lokale indsatsfor hjerneskaderamte i det storkøbenhavnskeområde, hvor han somformand i perioden 2000–2007 forHjerneskadeforeningens daværendeKøbenhavn’s Amts Kreds var en megetvedholdende initiativtager oginspirator for den lokale bestyrelse,samt i det hele taget en stor arbejdskraft.Dette til trods for at han havdeet både krævende arbejdsliv som professionelrevisor og et hjemmeliv meden hjerneskadet søn i familien.Fra 2009 påtog Kristian sig funktionensom intern revisor for Landskontoretog har også i den forbindelseværet til stor gavn for foreningen medforslag til udbygninger og forbedringeraf kontorets regnskabsprocedurerm.m. Derudover brændte Kristian’svarmt bankende hjerte ogsåfor andre organisationer indenforhandicapområdet, hvor han bidrogmed humanitært arbejde.For kort tid siden indtrådte Kristiani folkepensionisternes række og sårigtig meget frem til nu at nyde den3’de alder. Sådan kom det desværreikke til at gå, idet Kristian’s liv blevændret brat for ganske få månedersiden, hvor han blev ramt af alvorligsygdom.Selvom intet i vor tilværelse er givetpå forhånd - hverken om et godt helbredog et langt, lykkeligt liv, så forekommerdet dog næsten alligevel heltufatteligt, at sygdom kunne tage Kristianfra os så hurtigt og at skæbnenkan være så brutal og grusom.Vore tanker og dybeste medfølelsegår i denne svære stund til Kristian’shustru Dorte og alle Kristian’s kære.Hjerneskadeforeningen har rigtig megetat takke Kristian for.Æret være Kristian Siversleth’s minde.HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 23

Sanne Salomonsenkæmper for de hjerneskadede

Desværre er situationen lige nu, at mange kommuner er så hårdt pressede økonomisk, at de blokerer for, atpersoner med erhvervet hjerneskade kan få den rigtige behandling. Det medfører, at mange genoptræningscentre– herunder Center for Hjerneskade og Vejlefjord Rehabiliteringscenter – tvinges til at skære ned ellerlukke. Derfor er Hjerneskadeforeningen meget glad for, at Sanne Salomonsen hjælper med at skabe opmærksomhedom denne uhensigtsmæssige og ulykkelige udvikling for vore hjerneskaderamte medborgere.Af Svend-Erik Andreasen”Hvis man ikke får kvalificeret genoptræningefter en blodprop i hjernen ellertilsvarende sygdom, er man på herrensmark. Derfor er det en katastrofe, atkommunerne skærer så hårdt ned på genoptræningen,at mange centre må skærened eller lukke”.Så markant lød Sanne Salomonsen’s udmeldingertil pressen, da hun den 4. og6. januar sammen med Hjerneskadeforeningensdirektør besøgte hhv. VejlefjordRehabiliteringscenter og Center for Hjerneskade.Sanne Salomonsen har som bekendtvalgt at støtte Hjerneskadeforeningenskamp for, at der gennemføres nødvendigeforbedringer af forholdene for personermed erhvervet hjerneskade - bådehvad angår forholdene på det specialiseredegenoptræningsområde og på selverehabiliteringsområdet. I den forbindelsevar besøgene arrangeret, for at SanneSalomonsen bla. kunne blive orienteretom de genoptræningsprogrammer , deranvendes dér og for at Sanne Salomonsenselv kunne fortælle om sine egne erfaringermed den blodprop i hjernen, derramte hende i 2006.Siden blodproppen har Sanne Salomonsenkæmpet en hård kamp for at genvindeførligheden. En kamp, som hun tilstor inspiration for andre i tilsvarende situationerhar vundet. Samtidig er SanneSalomonsen trådt i karakter som en aflandets fremmeste forkæmpere for en effektivgenoptrænings- og rehabiliteringsindsatsover for personer med erhvervethjerneskade.I forbindelse med besøgene fik SanneSalomonsen grundig information om detypiske følger efter en pludselig opståethjerneskade, samt om hvilke patienter,der tilbydes rehabilitering. Sanne Salomonsenmødte en del af centrenes eleverog ansatte og blev sat grundigt ind i de2 centres genoptræningstilbud. Herunderdemonstration af ”Funktionel ElektriskStimulering” (FES) i kombination medintensiv fysisk træning, samt af intensivtræning af personer med nedsat gangfunktion,som bla. omfatter vægtaflastetløbebåndstræning. Endvidere blev ”Walk& Talk” demonstreret – et træningsprogram,som øger afasi ramte personersevne til at udføre 2 opgaver samtidig –nemlig gang og tale. Derudover talte SanneSalomonsen med elever, der deltog isprogtræningsprogrammer.Sanne Salomonsen udviste under besøgeneet engagement for hjerneskade-området,som er meget beundringsværdigt oghendes interesse for eleverne på centrene,samt hendes indlevelse i deres situationberørte os dybt.Derfor stor tak til Sanne Salomonsen fraelever og personale på de 2 centre, samtfra Hjerneskadeforeningen, som ser megetfrem til fortsættelsen af det gode samarbejdei 2011.HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 25

Brev fraHjerneskadeforeningenTil følgende udvalg:SundhedsudvalgetSocialudvalgetArbejdsmarkedsudvalgetUddannelsesudvalgetBrøndby den 9. februar 2011Hjerneskadeforeningen foreslår:Tværkommunale hjerneskadecentre!LøsningsforslagHjerneskadeforeningen skal derfor foreslå,at der for hjerneskaderamte med etrehabiliteringsbehov af en vis kompleksitetetableres ”en mellemstation” mellemhospitalsindlæggelse og kommunens almenegenoptræning/rehabilitering.Genoptræning og rehabilitering af menneskerramt af en hjerneskade er en megetkompleks udfordring, som stiller kravom neurofaglig viden, og som derfor imange tilfælde vanskeligt kan modsvaresaf begrebet ”almen genoptræning”. Dehjerneskadede har ofte brug for en multidisciplinærgenoptræning baseret påneuropsykologisk, ergoterapeutisk, fysioterapeutiskog specialpædagogisk specialviden.Dette understøttes af MTV’ens beskrivelseaf behovet for en multidisciplinær intervention.Da de mest invaliderende følgerefter en hjerneskade – i hvert fald for detraumatisk skadede – oftest er de mentalesnarere end de fysiske, er der i højere gradbehov for en neurospecialiseret genopringsbehovog om eksisterede relevanterehabiliteringstilbud (s. 17)” – et udsagnHjerneskadeforeningen godt vil modificeretil at ”Hovedparten af kommunernehar utilstrækkelig……..”.”der er behov for at videreudvikle genoptræningsplanen,således at alle relevanteaspekter af det neurofaglige rehabiliteringsbehov(fysiske, emotionelle, kognitive,kommunikative og sociale) beskrives(s. 17)”.Her 4 år efter strukturreformen er vi altsåvidner til, at der i de fleste kommunerendnu ikke er etableret et system og stilletde fornødne kompetencer til rådighed,således at kommunerne generelt eri stand til på kvalificeret vis at løfte deresmyndighedsansvar og sikre en relevantindsats i forhold til de hjerneskaderamteskomplekse behov.De særlige tilbud, der blev etableret førstrukturreformen, og som for hovedpartensvedkommende blev overtaget af dekommuner, hvori de var beliggende, erenten lukkede eller lukningstruede, da detnødvendige befolkningsgrundlag i de enkeltekommuner er for lille, samtidig medat færre og færre kommuner køber disseydelser i anden kommune.Den udvikling er ikke blot skadelig forhjerneskaderamte personer men ogsåskadelig for samfundsøkonomien.MTV’en dokumenterer, at der med storsandsynlighed vil være en samfundsmæssiggevinst ved en relevant multidisciplinærneurofaglig indsats i den kommunaleopgavevaretagelse.Desværre er vi i øjeblikket vidner til denstik modsatte udvikling: en afspecialiseringaf dimensioner!I reglen henvises hjerneskaderamte i dagofte til den almene kommunale genop-BaggrundMed strukturreformen blev myndighedsansvaretfor hjerneskaderamtes genoptræningog rehabilitering udlagt tilkommunerne. Det sikrede, at myndighedsansvaretvar samlet ét stedmed mulighed for en bedre koordineringaf den samlede rehabiliteringsindsats.Men desværre er denne målsætning her4 år efter strukturreformen ikke opnåeti langt hovedparten af landets 98 kommunertil stor skade for mange nye hjerneskaderamte.En væsentlig årsag skal efter Hjerneskadeforeningensopfattelse findes i, at enkommune med ca. 50.000 borgere lykkeligvisikke møder så mange hjerneskaderamtemed komplekse behov, at detdanner grundlag for udvikling af den fornødneekspertise til at løse disse megetkomplekse sager.Nogle kommuner har taget udfordringenop og gør en stor indsats, men det er desværrefortsat de færreste.MTV om hjerneskaderehabilitering udgivetaf Sundhedsstyrelsen den 6. januar2011 peger således bl.a. på at”kommunerne har utilstrækkelig neurofagligviden, herunder viden om personermed erhvervet hjernskades rehabilitetræning,der generelt ikke er tilpasset denhjerneskadedes behov.Samtidig er det Hjerneskadeforeningensindtryk, at hospitalerne generelt ikke råderover de fornødne ressourcer og kvalifikationertil at foretage den specialiseredeudredning og udarbejdelse af dækkendegenoptræningsplaner / rehabiliteringsplaner.➬HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 27

træning/rehabilitering med neuropsykologiskbistand.Denne 3. form for speciel avanceret genoptræningmangler i lovgivningen.For at sikre et kvalificeret tilbud medudredning og neurospecialiseret genoptræningforeslår Hjerneskadeforeningenderfor, at der i hver region etableres min.1 hjerneskadecenter, hvor der primærtambulant, foretages udredning, udarbejdesrehabiliteringsplaner – og i særlige tilfældeydes specialiseret neuropsykologiskbaseret genoptræning/rehabilitering.Hjerneskadecentret skal råde over denødvendige kompetencer til en multidisciplinærintervention.OrganiseringMyndighedsansvaret i forhold til alle relevantelovgivninger, der kan komme i spil iforbindelse med en rehabiliteringsplan, erplaceret i kommunerne.Hjerneskadeforeningen finder det derformest hensigtsmæssigt, at kommunernevia lovgivning forpligtes til i et kommunaltfællesskab at stå for driften af etpassende antal hjerneskadecentre i hverregion.Lovgivning, fordi behovet er etablering afet forpligtende fællesskab til at løfte denneopgave. Subsidiært ønsker vi opgavenplaceres i regionalt regi.ØkonomiDa der ikke er tale om løsning af en nyopgave/forpligtelse, men alene en merehensigtsmæssig organisering, er det Hjerneskadeforeningensopfattelse, at forslagetsom udgangspunkt er udgiftsneutralt,måske endog udgiftsreducerende, da enhurtig afklaring uden for meget bureaukratiog en hurtig kvalificeret indsats givetvil medføre besparelser på de kommunalebudgetter på sigt!Det er helt afgørende for fastholdelse ogvidereudvikling af et fagligt miljø, at centrenesikres et stabilt økonomisk grundlagfor deres virke. Centrene bør såledesfinansieres ud fra objektive kriterier – enslags forsikringsordning.En faglig og økonomisk hensigtsmæssigløsning vil være, at placere opgaven i enrække af de centre, der eksisterer i dag ogsom allerede i væsentligt omfang råderover de nødvendige faglige kompetencertil at løfte de beskrevne funktioner.Det er altså Hjerneskadeforeningens klareopfattelse – og heri finder vi også støttei MTV’en – at en kvalificeret rehabiliteringsindsats,er en god samfundsøkonomiskinvestering.FordeleForslaget baseres på 3 grundlæggendeforhold:- Enkelhed og ensartethed- Kvalitet og udvikling- Optimal ressourceudnyttelseForslaget vil sikre enkelhed, idet myndighedsopgavenalene varetages af den kommunalehjerneskadekoordinator og dettværkommunale hjerneskadecenter. Vialovgivning sikres ensartede forhold overhele landet.MTV’ens anbefalinger af hvad den enkeltekommune bør råde over af specialiseredefaglige kompetencer bliver mindre afgørende,og fokus kan i højere grad læggespå den koordinerende funktion.Forslaget vil dels sikre hjerneskaderamteen kvalificeret udredning og udvidet rehabiliteringsplan– dels at hjerneskaderamtesbehov for neurospecialiseret genoptræning/rehabiliteringsikres.Hjerneskadecentret vil også være hjerneskadekoordinatorensfaglige sparringspartner.Hjerneskadecentret vil være et neurofagligtkraftcenter, som sammen med dekommunale hjerneskadekoordinatorer,de højt specialiserede hospitalsafsnit ogbrugerorganisationerne vil kunne være enbetydelig generator for den videre udviklingaf dansk hjerneskaderehabilitering.Hjerneskadecentret vil med sin placeringmellem hospital og kommune være denbro, der vil være ansvarlig for en sammenhængendeindsats. Det betyder også, athospitalet i højere grad kan fokusere påsygehusbehandlingen, men kontaktenmed kommunen vil ligge i Hjerneskadecentret.Indsatsen foreslås monitoreret gennemen fælles landsdækkende database, somtilfældet allerede er for den subakutte rehabiliteringefter apopleksi og svære kranietraumer:Afsluttende bemærkningerForslaget vil indebære lovændringer:Vi er bekendt med henvendelsen fraNetværket af Særlige Hjerneskadetilbud(NHS) som dokumenterer den katastrofaleudvikling. Hjerneskadeforeningen sergode muligheder for at koble netværketsforslag med vores – at bruge de afsattemidler på finansloven til at vende udviklingeni en positiv regning baseret på MTV’enog de kommende forløbsprogrammer ogmed tværkommunale hjerneskadecentresom krumtap.Hjerneskadeforeningens forslag indbefatterogså udredning og specialiseret rådgivningog vejledning. Det vil derfor værenødvendigt nærmere at analysere og udredeberøringsfladen til VISO’s opgavevaretagelse.Hjerneskadeforeningen kommer gerne tilet møde, hvor vi kan få en nærmere drøftelseaf vores forslag.Henvendelse kan rettes til:Landsformand Niels-Anton Svendsen på2637 3777 eller niels-anton@niels-anton.dkellerDirektør Svend-Erik Andreasen på 43432433 eller sea@hjerneskadeforeningen.dkMed venlig hilsenNiels-Anton SvendsenKopi er sendt til:SundhedsstyrelsenKLDanske RegionerHOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 29

Hjerneskadeforeningen:Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dkunder lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJREGION HOVEDSTADENEGEDALV/ SANNY FREUNDVi er kommet godt i gang med 2011. Bl.a. på besøg hos Oticonmed 2 spændende foredragsholder, og en oplevelsesrig turigennem virksomheden. Virkelig imponerende, en rigtig goddag.Generalforsamlingen den 18. januar forløb under rolige oghyggelige former. På valg var formanden, Sanny Freund somenstemmig blev genvalgt, kassereren Lissa Larsen og bestyrelsesmedlemAnita El Kheloufi som er vores repræsentant i DHblev ligeledes enstemmig genvalgt, som ny bestyrelsesmedlemblev Karl Freund enstemmig valgt ind som sekretær for en toårigperiode. Som suppleanter blev Bodil Tillebæk og DjarmalEl Kheloufi enstemmig genvalgt.Planlagte aktiviteter for 2011 er vores medlemsmøder på Græstedgård–Udlejrevej13 B i lokale 3, hver 1. torsdag i månedenfra kl. 10–12.30. Her mødes skadede og pårørende til hyggeover kaffen og en bid brød, god snak og planlægning over eventuelleaktiviteter. Der er nem adgang for kørestolsbrugere.Vi genopstarter petanque hver 3. torsdag i måneden fra kl. 10–12.30, på banerne ved Græstedgård i Ølstykke, og som altidslutter vi af med kaffe, sandwich og en hyggelig snak, men 1.gang den 14. april på grund af skærtorsdag.Den 19. juni kl. 15.00 er der grilldag for skadede og pårørendepå Toftehøjgård. Nærmere information og invitation vil blivesendt til medlemmerne.FURESØV/ HELLE BOMGAARDSolhuset, et samlingssted for skadedeLangkærgård, Højeloft Vænge 2, Værløse, hver fredag fra kl. 10til 13.Solhuset er stedet, hvor du kan være dig selv samtidig med, atdu er sammen med andre ligestillede i et uforpligtende samvær.Stedet har nogle gode rammer for hyggeligt samvær og udvekslingaf erfaringer samt mulighed for forskellige aktiviteter.Kommende arrangementer:11.05.11. Louisiana15.06.11. Cirkusrevy16.06.11. Jorden rundt i 80 dage. Glostrup Amatør Scene.03.09.11. Grillfest GræstedIndbydelser til arrangementerne sendes direkte til medlemmernepr. post eller e-mail.Kontakt Helle på tlf. 2177 5755 eller Annelise på tlf. 25721443.HALSNÆSV/ JOHN MORTENSENNyhedsbrev og kvartals-kalender udsendes til vores medlemmer,men har du/I mulighed – så klik ind på www.hjerneskadeforeningen.dk– læs om de forskellige tilbud både lokalt, regionaltog på landsplanRegion Hovedstadens lokalforeninger har besluttet, at lokalmedlemmernefrit kan tilmelde sig de forskellige arrangementeruanset hvilken lokalforening, der arrangerer. Der kan dog værenogle arrangementer, der kun er for den enkelte lokalforeningsmedlemmer, men så vil det være oplyst på opslaget. Der kanvære forskel på deltagerpris, ”lokal-pris” eller ”regional-pris”,da man søger tilskud lokalt/kommunalt.Gå ind på lokalforeningernes hjemmesideadresser via www.hjerneskadeforeningen.dkHELSINGØRV/ KIRSTEN FAZIOEfter et godt efterår og vinter med flere vellykkede arrangementer,nærmer foråret sig og vi tager fat med fornyet kraft og styrke.Generalforsamlingen er vel overstået med en del efterfølgendeændringer. Bl.a. har Kirsten Fazio takket af som formandog jeg (Marie Klintorp) har taget over. Den øvrige bestyrelseog jeg er i gang med planlægning af flere gode småture som vikommer tilbage til i næste nyhedsbrev. I mellemtiden minder viom vores faste arrangementer:➬HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 31

Hjerneskadeforeningen:Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dkunder lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJHUSK vores faste ugentlige arrangementer:”Gymnastik” (mandag).HUSK vores faste møder i Lokalforeningen er:1.ste tirsdag i måneden ”TIRSDAGSCAFÉEN” kl. 10.00-12.00.3.die onsdag i måneden ”MØDESTEDET” kl. 14.00-16.30.Begge dage foregår i ”Fællessalen”, Fiolgade 17A, Helsingør,hvor der serveres kaffe/te og vi får en hyggelig snak og planlæggerkommende arrangementer i foreningen.Region Hovedstadens lokalforeninger har besluttet, at lokalmedlemmernefrit kan tilmelde sig de forskellige arrangementeruanset hvilken lokalforening, der arrangerer. Der kan dog værenogle arrangementer, der kun er for den enkelte lokalforeningsmedlemmer,men så vil det være oplyst på opslaget. Der kanvære forskel på deltagerpris, lokalpris eller regionalpris da mansøger tilskud lokalt/kommunalt.NORDSJÆLLANDV/ LISBETH HOLMGAARDOnsdagscafé for hjerneskaderamtei lokalafdeling NordsjællandLokalafdeling Nordsjælland vil indtil videre prioritere arbejdet iOnsdagscaféen hvor der er mulighed for at være sammen medandre hjerneskaderamte eller deres familier hver den 1. onsdagi måneden fra kl. 15.00-17.00, hvor der bl.a. vil blive arrangeretudflugter m.m. - der vil f.eks. den 11. eller 12. maj 2011blive arrangeret en tur til kunstmuseet Louisiana – læs mere omdette i Nyhedsbrevet ”Knoppen”.Onsdagscaféen mødes i Frivilligcenter Græsted som er beliggendei den gamle stationsbygning på ”Græsted Syd”, Holtvej8, 3230 Græsted.Vil du høre mere om onsdagscaféen – så kontakt René ellerInger Lise Bøgeskov på telefon 4871 7984 eller under lokalafdelingNordsjælland www.hjerneskadeforeningen.dk”Lyspunktet”Lyspunktet i Hillerød er ligeledes at tilbud som kan anbefales.Her er mulighed for at deltage i bowling, EDB-undervisning ellerblot sociale samvær.Vil du vide mere om Lyspunktet så kontakt Lars Larsen på tlf.2145 9405.Arrangementer for Hjerneskadeforeningensmedlemmer i Region HovedstadenLokalafdelingerne i Region Hovedstaden vil også her i 2011 arrangereen del fællesaktiviteter som du også vil blive orienteretnærmere om i næste Nyhedsbrev.Husk hvis du har lyst til at deltage i aktiviteter som foregår iandre lokalafdelinger, vil dette oftest kunne lade sig gøre.STORKØBENHAVNV/ LENE JUULDer var på generalforsamlingen d. 8.1. stor tilslutning til en opdelingaf Sønderjylland, idet 50 af 51 fremmødte stemte for opdelingen,mens 1 undlod at stemme. Resultatet blev 3 selvstændigeforeninger: Haderslev, Sønderborg og Aabenraa/Tønder.Sønderborg og Aabenraa/Tønder stiftede nye foreninger, mensHaderslev fortsatte den bestående og ændrede navn.Herefter har de nye foreninger flg. antal medlemskaber:Haderslev 46, Sønderborg 46 og Aabenraa/Tønder 53.Vi startede samlet med 39 medlemskaber i 2007, så vi har væreti en rivende udvikling/fremgang.Lokalklubben ”Slapperasen”Aktivitetscentret, Glentevej 39, 6500 Vojens.Vi mødes 1ste og 3die tirsdag hver måned kl. 14.00–18.00 tilstolegymnastik, spil, socialt samvær m.m.12.3. kl. 14.30: Medlemsmøde på Aktivitetscentret.Den nye bestyrelse præsenterer sig og lytter til Jeres ønsker forfremtiden. Foreningen er vært ved kaffebordet.April Hanne Jahns Trio musik og sang – nærmere udsendes.Maj Rundvisning på VejleFjord – nærmere udsendes.18.6.-25.6. Ophold i Hou Søsportcenter.REGION NORDJYLLANDNORDJYLLANDANNEMARIE H. LODAHLI januar måned blev der valgt en ny bestyrelse på ikke mindreend 9 medlemmer. Vi er ved at planlægge årets arrangementer i➬HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 33

Hjerneskadeforeningen:Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dkunder lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJden kommende tid, men har allerede nu fastlagt tidspunkternefor de kommende bestyrelsesmøder i 2011:18. maj - 29. juni - 10. august - 5. oktober - 7. december. Møderneafholdes i City House, Jyllandsgade 20, 9000 Aalborg.Alle de nævnte datoer afholdes bestyrelsesmøderne fra kl. 17-19 og umiddelbart herefter er der fra kl. 19-20 Åbent Hus foralle nordjyske medlemmer, pårørende og medarbejdere indenforsektoren. Dette er tænkt som en måde at etablere en dialog/direkte bindeled imellem de enkelte medlemmer og bestyrelsen.I dette forum er det muligt at fremkomme med forventninger,ønsker om aktiviteter, samt erfaringsudveksling. Vi byder velkommenpå de nævnte dage fra kl. 19-20 for alle der har lyst.Ideer modtages også gerne på fx e-mail.Bestyrelsen vil arbejde hen imod at alle medlemmer kan modtagenyheder pr. e-mail for at holde omkostningerne til portopå et minimum, fordi vi gerne vil bruge pengene til fx afviklingaf kommende lokale aktiviteter, som i øjeblikket er underplanlægning. Der vil senere blive udarbejdet nyhedsbreve omlokalforeningens aktiviteter og omkring nye andre lokale tiltagi det nordjyske.THISTED - MORSV/ ANNE MARIE H. LODAHLPilates på onsdage fra kl. 12.00 til 13.15.Tirsdag den 26. april afholder vi fernisering sammen medKommunikationscentret. ”Elever” fra kommunikationscentretudstiller sine værker, og der vil i den forbindelse være åben foralle. Der serveres lidt godt til ganen.Fredag den 29. april fejrer vi Johan Skjoldborgs 150 års dag.Vi kører til Kirsten Kjærs Museum, Langvadvej 64, og ser teaterforestillingen”al min sorg og al min glæde”. Der kan købeskaffe på stedet. Vi prøver, så vidt det kan lade sig gøre, at lavesamkørsel. Tilmelding til Ane Marie Holmehave på tlf. 42215617.Fredag den 29. og lørdag den 30. april afholdes der kursus i Defrivilliges Hus. Indholdet er ”Kunsten at passe på sig selv.” Hvisdu er frivillig, kan du tilmelde dig i De frivilliges Hus på tlf. 97911877 senest den 1. april. Underviserne kommer fra Center forfrivilligt socialt arbejde.Lørdag den 28. maj tager vi sammen med medlemmer afPTU på bustur ud i Nationalpark Thy. Vi mødes kl. 10.00 påP-pladsen i Stenbjerg, og bussen samler os op der. Kørestolsbrugerekan sagtens være med. Eneste betingelse er at der vedtilmelding oplyses, at man er kørestolsbruger. Vi spiser voresmedbragte med i cafeteriaet i Vestervighallen. Foreningerneer værter for en kop kaffe efterfølgende. Vi slutter igen ved P-pladsen i Stenbjerg kl. 15.00 Der vil være naturvejleder med ibussen/busserne. Tilmelding senest den 18. maj til Anne MarieH. Lodahl på tlf. 2814 7641.Onsdag den 8. juni kl. 14.00 tager vi til Tødsø Flyveplads, Mejerivej13. Der vil blive mulighed for en flyvetur. Dette skal meddelesved tilmelding. Flyveturen varer 20-25 min og koster 300kr. Der afsluttes med kaffe og kage. Tilmelding til Berit Jensenpå tlf nr. 2332 8662 senest 1. juni.REGION MIDTJYLLANDHEDENSTED/HORSENSV/ BERIT NYBROETil generalforsamlingen lørdag d. 15. januar 2011 havde viforedrag med talepædagog Helle-Vibe Hellesland, der til dagligarbejder på ASV i Horsens.Hun fortalte bl.a. om ”Hvad er afasi”, ”Global afasi”, ”Brocaafasi”, ”Wernicke afasi”, ”Anomisk afasi”, ”Dysartri” og ”Taleapraksi”,som omhandler mange af de talevanskeligheder, derkan opstå i forbindelse med en hjerneskade.Helle-Vibe havde taget en ”hjerne” af plastik med, for at illustrererhvad der sker i hjernen under samtale eller bevægelse.Det var meget interessant at høre noget baggrundsviden, dervar mange, der kunne nikke genkendende til de ting, hun fortalteom. Efter ca. 1½ time fik vi smørrebrød, øl og vand samtkaffe, og derpå startede generalforsamlingen.Der blev valgt ny bestyrelse, hvor Ulrik Nielsen blev valgt ind for1 år i stedet for Leif Elstrøm, der på grund af sygdom valgte attrække sig. Max Ørnskov Hansen indtrådte i bestyrelsen og UllaLund blev valgt som suppleant.Under ”Eventuelt” var der en livlig snak om ”Fogedvænget” ogdets fremtid.Vi fik smørrebrød, øl og vand samt kaffe på dagen, og snakkengik lystigt.Der var mødt ca. 20 mennesker op.HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 35

Hjerneskadeforeningen:Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dkunder lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJMIDT-/VESTJYLLANDV/ ELMER S. GADENår dette læses vil vort geografiske arbejdsområde være blevetnoget mindre, idet en selvstændig afdeling er blevet oprettetunder navnet HJERNESKADEFORENINGEN SYDVESTJYL-LAND. Dette vil komme til at betyde en væsentlig forbedring afbetjeningen af vore medlemmer i den del af landet. Et programfor aktiviteterne i dette område vil blive udsendt til medlemmerneså hurtigt som muligt.Som sædvanligt vil årets program for den tilbageværende delaf Hjerneskadeforeningen Midt-/Vestjylland kunne findes påHjerneskadeforeningens hjemmeside. Endvidere vil der forudfor de enkelte arrangementer blive sendt brev direkte til medlemmernemed angivelse af program, sted, tidspunkt og eventuelpris.RANDERSV/ OLE STØVRINGKære medlemmerVed generalforsamlingen d. 25. januar, blev bestyrelsen genvalgt.Vi takker.Et nyt år er begyndt og vi ser frem til mange gode timer sammen.Det er meget forskelligt hvad vi hver især interesserer sigfor.Det er din forening og dine penge, vi arrangerer ture og aktiviteterfor.Derfor vil vi gerne, høre fra dig, hvad du godt kunne tænke digvi skulle lave i det nye år.Det kunne være en tur, et kursus eller noget helt tredje.Til generalforsamlingen blev følgende tre forslag til aktiviteter idet nye år drøftet:1. Tur til Højer Sluser.2. Stifte en filmklub.3. Tur til det kommende ”Elvis-museum”.Pkt. 2 og 3 arbejder vi videre med.Send dit forslag eller sig det til en i af os i bestyrelsen eller til undertegnede.Husk vi starter Banko op igen tirsdag d. 8. marts.Det kunne også være, at du føler dig behandlet forkert i forbindelsemed din hjerneskade, så kontakt mig på min tlf. 21177330.En stor tak til Åge og Johanne Louis-Hansen fonden, som vihar modtaget 20.000 kr. fra, til køb af talehjælpemidlet, MicroRolltalk, som vi vil udlåne til et afasiramt medlem af hjerneskadeforeningeni en aftalt periode. Læs nærmere om MicroRolltalk i dette nyhedsbrev og lad os høre fra dig, hvis du gernevil låne apparatet.SILKEBORGV/ ANNE GRETHE NYBORGVel overstået generalforsamling, hvor vi fik valgt en bestyrelse,desværre kun på 4 personer.I løbet af foråret, har vi arrangementer den 1. mandag i månedenkl. 19.00 til 21.00 på medborgerhuset Bindslevs Plads 5,Silkeborg.Samværskaffe er flyttet til Medborgerhuset og afholdes onsdagi lige uger, klokken 10.00 til 12.00.Samværskaffen er for de sen-hjerneskade og de planlægger selv,hvis der skal foregå nogle aktiviteter.Der er mulighed for at købe kaffe og brød i Medborgerhusetscafé.Der er opstartet pårørendegruppe og vi mødes 1. gang om måneden,der kan sagtens være flere med og vi kan også danne nyegrupper. Vil du gerne være med eller høre nærmere om gruppen,kan du henvende dig til: Mette Løvstad tlf. 8680 5878 ellerAnne Grethe Nyborg 8685 1217.SKIVEV/ TRACY FLEUR PEDERSENHjerneskadeforeningen har, som en del af deres strategi, et målom at have en lokaleforening i hver kommune over hele landet.På den måde kan vi hver især på bedst mulig måde støtte voresmedlemmer og følge kommunernes arbejde på hjerneskadeområdetpå tæt hold. Fordele ved en lokalforening, som dækker➬HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 37

Hjerneskadeforeningen:Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dkunder lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJSkive kommune, er at udnytte lokalkendskab, styrke foreningensånd ved at forbedre sammenhold blandt medlemmerneog frivillige. Samtidigt mindskes omkostningerne til transport.Alt sammen til gavn for lokalforeningernes medlemmer.Hjerneskadeforening Skive blev stiftet ved generalforsamlingen19. januar i år efter at nogle fremsynede medlemmer havdeforslået, at Skive Kommune burde have deres egen selvstændigeforening. Efter 2 år som formand for Viborg og Skive, blevTracy Fleur Pedersen valgt ind som formand for den lokale foreningfor Skive Kommune, sammen med 4 bestyrelsesmedlemmerog 2 suppleanter. Hjerneskadeforeningen Viborg-Skive tognavneskift den 27. januar og besluttede, at de derefter vil kaldesig Hjerneskadeforeningen Viborg. De to ny foreningsformændskal nu arbejde sammen om fordeling af foreningens aktiverefter en fordelingsnøgle som tager udgangspunkt i antallet afmedlemmer i hver kommune.Lokalforeningerne arrangerer tilbud til medlemmerne og varetagerdet lokalpolitiske interessearbejde. Jeres lokalforening vili 2011 arbejde med følgende aktiviteter:· Udflugter for medlemmerne· Etablering af pårørendegrupper evt. i samarbejde med hjerneskadekoordinatorHanne Sandgård og CKU· Invitere oplægsholdere der kan fortælle om forløb og degode historier om liv der leves.· Gøre os mere synlige i lokalområdet både på behandlingsoggenoptræningsområdet.Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du er interesseret i voresarbejde, aktiviteter, pårørende- eller selvhjælpsgrupper, entensom frivillig eller bruger. Du er også velkommen til et uforpligtendesamvær i Café Lydhør, der har åbent hver onsdag fra 10-12.Kontakt: Tracy Fleur Pedersen, mobil 2158 0659 efter kl. 14eller på mail HJSF.Skive@mail.dkVIBORGV/ NIELS JACOB VESTERGAARDSå er et år i Hjerneskadeforeningen Viborg-Skive sluttet, detsluttede ved generalforsamlingen, som det normalt gør, dennegang sluttede det dog på en anden måde. !4 dage før generalforsamlingenfik vi en meddelelse om, at Skive ville danne sinegen afdeling, og i den forbindelse også, at samtlige medlemmeraf bestyrelsen ville gå af. Det medførte mange blandedefølelser og stor usikkerhed omkring fremtiden for vores afdelingi Viborg.Vi havde kun kort tid til at søge en løsning, der kunne sikre voremedlemmer en fortsat stemme i den verden, der skal varetagederes behov i kommunen, og andre steder hvor en sådan stemmekan være afgørende for de forhold, som disse bydes. Der erlige nu ved at blive etableret et rehabiliteringstilbud i Møldrup,lige som der også på andre områder er bevægelse i de forhold,der tilbydes mennesker med handicap. Endelig har Hjerneskadeforeningenjo i lang tid været garant for, at der afholdes café,et sted man mødes med andre i samme situation som sig selv,har det rart og hygger sig med en kop kaffe og en god snak.Hjernelapperne så det som deres opgave at sørge for en videreføringaf foreningen, i det mindste til en ny og arbejdsdygtigbestyrelse har etableret sig. Om Hjernelapperne også i fremtidenvil være at finde i bestyrelsen, er måske usikkert, men indtilnæste generalforsamling er de der og prøver på bedste mådeat løfte arven. Bestyrelsen er ud over Hjernelapperne kommettil at bestå af fire ikke-skadede medlemmer, som allerede nuhar vist stort engagement, et engagement som giver god tro påfremtiden, og som forhåbentlig på længere sigt skal være de,der bærer foreningen i vores kommune videre.Vi har ikke haft tid til at fremlægge de store visioner, der har væretnok at se til med blot at komme i gang, mærke luften i denvirkelighed, som er nu, og skabe et fundament, som visionernekan tage udgangspunkt fra.Når næste nyhedsbrev kommer, vil vi sikkert vide mere om,hvad vi i den nære fremtid kan tilbyde medlemmerne, ligesomder sikkert også vil være flere og mere velfunderede holdningertil, hvad vi på lidt længere sigt gerne vil bruge det talerør til,som vores forening jo også er.Bestyrelsens medlemmer vil, om forhåbentlig ikke for lang tid,være at finde på foreningens hjemmeside, der har man mulighedfor, hvis man ikke var til generalforsamlingen, at se bådenavne og ansigter på disse.Foreningens navn er nu Hjerneskadeforeningen Viborg.Med de bedste forhåbninger om fremtiden og ønsket om, atvi alle på den ene eller anden måde ses i en foreningsrelateretsammenhæng i løbet af det kommende år.HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 39

Hjerneskadeforeningen:Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dkunder lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJÅRHUS - ØSTJYLLANDMarselisborgCentret byg. 11, parterreP.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus CTlf. 8949 1717FlytningVi er nu flyttet til dejlige nyrenoverede og lyse lokaler. Det harværet en stor omgang, men besværet værd, når jeg skal sige det.Tlf. tider:Mandag–torsdag kl. 9.00–12.30.V/ JETTE SLOTHTræffetider:Formand Jette Sloth mandag kl. 9–16, onsdag kl. 9–12, torsdagkl. 7.30–9.15.Socialrådgiver Ellen Matthiesen onsdag og torsdag 9–13.30.Rådgiver, lektor, emer.cand.cient.pol. Viggo Jonassen, mandagkl. 10–12.Socialpædagoger Lenette G. Andresen & Nanna Jeppesen,mandag kl. 12–16, tirsdag-torsdag kl. 9–13.Faste aktiviteter:Åbent kontor: mandag kl. 9–12, Samværdsgruppe for skadede:mandag kl. 13.30–16.00, Kreative aktiviteter: torsdag kl.10.00–13.00, Pårørende Café: første tirsdag i hver måned frakl. 18.00–20.30, Hovedtropper: 3. onsdag i hver måned fra kl.18.00–21.00, undervisning/kurser: alle ugens dage.REGION SYDDANMARKFYNV/ LISE CHRISTIANSENLokalafdeling Fyn afholdt den 20. januar sin generalforsamlingmed pænt fremmøde. Efter at denne var overstået i en god stemninggik vi over til at drøfte aftenens tema, som var ”Gode ideertil hvad Fællesklubben på Lindøs donation i 2012 kan bruges til”.Her kom rigtig mange gode og konstruktive forslag på bordet.Ideer som nu vil indgå i bestyrelsens fortsatte arbejde. Bestyrelsenblev opfordret til at arbejde videre med disse ideer:• Akutrådgivning på sygehuse i form af en vagtordning, hvor pårørendekan møde en neuropsykolog i den helt akutte fase.• Akutrådgivning eller ”en varme linje” om hjælpemuligheder afmere general karakter.• Udarbejdelse af pjecemateriale på områder, hvor der i dag ikkefindes relevant materiale.• Udarbejdelse af et temahæfte om støtte- og rådgivningstilbud,som findes på Fyn.• Udarbejdelse af et temahæfte over den vigtigste lovgivning påhjerneskadeområdet.• Brug af Nettet som videns og socialt ”mødested for medlemmernepå Fyn.• Ferietilbud til de skaderamte familier.• Støtte til udvikling af teknologi og igangsætning af ekstremsport for handicappede. Dette i samarbejde med andre relevantepatientgrupper og aktører.Bestyrelsen ser generalforsamlingen som 1. trin i den proces, somher i foråret bliver sat i værk i et tæt samarbejde med LokalforeningenSydfyn med hovedbestyrelsen på sidelinjen som konsulent.HADERSLEVV/ ALITE KAROLINE PETERSENDer var på generalforsamlingen d. 8.1. stor tilslutning til en opdelingaf Sønderjylland, idet 50 af 51 fremmødte stemte for opdelingen,mens 1 undlod at stemme. Resultatet blev 3 selvstændigeforeninger: Haderslev, Sønderborg og Aabenraa/Tønder.Sønderborg og Aabenraa/Tønder stiftede nye foreninger, mensHaderslev fortsatte den bestående og ændrede navn.Herefter har de nye foreninger flg. antal medlemskaber:Haderslev 46, Sønderborg 46 og Aabenraa/Tønder 53.Vi startede samlet med 39 medlemskaber i 2007, så vi har væreti en rivende udvikling/fremgang.Lokalklubben ”Slapperasen”Aktivitetscentret, Glentevej 39, 6500 Vojens.Vi mødes 1ste og 3die tirsdag hver måned kl. 14.00–18.00 tilstolegymnastik, spil, socialt samvær m.m.12.3. kl. 14.30: Medlemsmøde på Aktivitetscentret➬HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 41

Hjerneskadeforeningen:Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dkunder lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJDen nye bestyrelse præsenterer sig og lytter til Jeres ønsker forfremtiden. Foreningen er vært ved kaffebordet.April Hanne Jahns Trio, musik og sang – nærmere udsendes.Maj Rundvisning på VejleFjord – nærmere udsendes.18.6. - 25.6. Ophold i Hou Søsportcenter.SYDFYNV/ LONNIE MALMBERGÅrets generalforsamling er vel overstået og bestyrelsen består af:Lonnie Malmberg, formandHeine Hansen, næstformandPia Jacobi, kassererLone H. Hansen, sekretærBjarne Frederiksen og Mette Hansen bestyrelsesmedlemmer ogJörn Jacobi suppleant.Der kom mange spændende forslag frem til indeværende års aktiviteterog der bliver en del at arbejde med for bestyrelsen - dejligt.Et væsentligt punkt som vi blev opfordret til at gøre noget ved,er dialog med kommunerne. Mange hører om svigt ifm. genoptræning,eller mangel på samme, manglende forståelse for denramtes situation og hvad fremtiden vil bringe. Jeg som formandfår flere opringninger vedr. samme problemstilling. Bestyrelsen viltage kontakt til kommunerne og få en dialog i gang.Nyhedsbrev er udsendt med årets aktiviteter og kan ligeledes læsespå foreningens hjemmeside, men de nært forestående arrangementerer følgende:• Biograftur i Svendborg tirsdag den 29/3. Vi mødes kl. 18.30udenfor biografen.• Café besøg i Ringe mandag den 2/5 fra kl. 14-16. Vi mødes vedKirkepladsen.• Brunch og bowling i Svendborg søndag den 22/5. Vi mødes kl.10 i forhallen.Mød op og få en hyggelig dag sammen med os andre.SØNDERBORGV/ PIA J. KETELSENSom ny oprettet lokalforening er vi kommet rigtig godt igang,og er på nuværende tidspunkt ved at planlægge et medlemsmøded. 13. april og d. 28. maj, som vores medlemmer vil hørenærmere om når vi har detaljerne på plads.REGION SJÆLLANDKØGE BUGTV/ WILLY ANDERSENVores månelige café-møder kører fortsat, nemlig den førsteonsdag i hver måned kl. 15.45 til 17.45, hvor vi byder på kaffemed brød og mulighed for hyggelig snak med ligesindede ognogle fra bestyrelsen.Vi mødes i et meget velegnet og let tilgængeligt mødelokale,Lyngbo, i Ølby Center, lige over for Netto, med både bus, S-togog regionaltog ”lige til døren”. Tilmelding ikke nødvendig, baremød op!!SYDSJÆLLAND, MØNOG LOLLAND-FALSTERV/ ARNE HØEGHLokalforeningen for Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster indledteårets generalforsamling med besøg af Sonja Jakobsen fraSaxenhøj, der gav en fin orientering om de nye muligheder, derer for Labyrintens brugere efter den er flyttet til Saxenhøj.Labyrinten hører nu under den Sociale Virksomhed Guldborgsund,og er et aktivitets- og samværstilbud, for borgere mederhvervet hjerneskade. Ved flytningen til Saxenhøj får brugerneflere muligheder for aktiviteter. Blandt andet er et nyt værkstedunder opbygning, hvor der bliver mulighed for at arbejde medtræ og keramik, ligesom der for eksempel kan arbejdes medpileflet, og der er mulighed for deltagelse på smedeværkstedetog smykkeværkstedet. Ønsker borgeren at lære mere om IT, kander tilrettelægges individuelle tilbudDer bliver taget udgangspunkt i den enkelte borgers interesser,og har man i begyndelsen blot lyst til at være social eller gå- ellerkøreture, er der også mulighed for det.Tilbuddet gælder for borgere over 18 år, der har erhvervet enhjerneskade. Man skal være selvhjulpen for at deltage i aktivite-➬HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 43

Hjerneskadeforeningen:Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dkunder lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJterne, men til gengæld er der mulighed for at blive afhentet påbopælen, hvis man ikke selv har mulighed for transporten. Labyrintener dermed en god mulighed for at være sammen medligesindede, der kan støtte hinanden i den nye situation.Sonja Jakobsen kom med et par gode eksempler på, at brugereaf Labyrinten ved at afprøve forskellige aktiviteter, har fåetmulighed for at komme i arbejdsprøvning med henblik på enbeskyttet stilling.På Saxenhøj er der også mulighed for at hjælpe i gartneriet ellerpå gården, der hører til.Man skal visiteres til ophold på Labyrinten, der i øjeblikket ernormeret til 12 personer. Selv om det er Guldborgsund Kommune,der har Labyrinten, er der også mulighed for deltagerefra andre kommuner, man skal blot visiteres til det.GeneralforsamlingenI beretningen gav formanden, Arne Høegh, udtryk for, at nedlæggelsenaf amtet og oprettelsen af storkommunerne ikke harværet til gavn for hjerneskadeområdet. I amterne havde manpersoner, der havde erhvervet viden om hjerneskadeområdet,men de fik andre opgaver i kommunerne. I GuldborgsundKommune fik man ansat en socialrådgiver, men der gik nogleår, før hun vidste, hvilke muligheder der er. Arne Høegh menteman var startet igen ved år 0 - og ikke var kommet længere endman var i 1993, da han kom med i Hjerneskadeforeningen.Arne Høegh gav også udtryk for, at de kommunale Handicaprådopleves ikke at få reel indflydelse. Rådene bliver blotorienteret om, at der er nedskæringer på de kommunale budgetter,og så sker der ikke mere. I Guldborg Kommune var derikke nok personer, da der skulle vælges nyt handicapråd. Derforefterlyste formanden idéer til, hvordan man får sat de handicappedeog deres problemer på dagordenen.Til slut lød der en opfordring til medlemmerne om at sende deresmail-adresser til else@turbopost.dk - så fremtidige indkaldelsertil arrangementer kan ske elektronisk - når Post Danmarksenere på året hæver portoen.VESTSJÆLLANDV/ LISE NIELSENApril:Torsdag den 7. april kl. 17.00 i Slagelse: Spisning og socialhygge.Mandag den 18. april på tur med DFDS: Læs mere om turen påwww.hjerneskaden.dkMaj:Torsdag den 5. maj kl. 17.00 i Slagelse: Spisning og social hygge.Mandag den 30. maj kl. 18.00 i Sorø: Spisning og social hygge.Juni:Torsdag den 2. juni kl. 17.00 i Slagelse: Spisning og social hygge.Mandag den 27. juni kl. 18.00 i Sorø: Spisning og social hygge.I kan læse mere om kommende arrangementer på vores hjemmesidewww.hjerneskaden.dkHusk tilmelding EN UGE før til bestyrelsen - er der ingen tilmeldingerbliver arrangementet aflyst.Sæt X i kalenderen i uge 27, hvor der arrangeres en mini feriemed 2 overnatninger.Forbehold for ændringer.Sorø:Slagelse:Sorø kultur og fritidscenterCSU-SlagelseFrederiksvej 27 Sverigesvej 154180 Sorø 4200 SlagelseTilmelding til bestyrelsen:Lise Kiving Tlf. 5783 3120 / 2299 3972 mail: alise@info.dkDan Kiving Tlf. 5357 8100 mail: dan.kiving@live.dkAABENRAA/TØNDERV/ ERLING KASPERSENDen 8. januar 2011 blev den nye forening for Aabenraa og Tønderstiftet, og der blev oprettet en bestyrelse på 5 personer. Vihar afholdt vores første bestyrelsesmøde og ligeledes indkaldttil det første medlemsmøde.Lørdag d. 9.4. Medlemsmøde på Møllemærsk Cafeteria,Aabenraa. Foreningen er vært ved kaffen.TIL ALLE LOKALAFDELINGER:HUSK jeres deadlines i 2011:Blad nr. 2: 4. majBlad nr. 3: 9. augustBlad nr. 4: 3. novemberHOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 45

Afs.:HovedcirklenBrøndby Møllevej 82605 Brøndby(A)MagasinpostID 11733BHjerneskadeforeningenmodtager med glæde alle gaver - store som småGaver er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde.Almindeligt fradrag 2011De første 500 kr., du giver til en humanitær forening, kan ikke trækkes fra. Men overstiger den samlede pengegave tilforeningen 500 kr., kan du i 2011 fratrække op til 14.500 kr.Eksempel 1: Betaler du i 2010 15.000 kr. til en forening, vil du kunne trække 14.500 kr. fra. Beløbet behøver dog ikke bliveindbetalt på én gang. Eksempel 2: Indbetaler du f.eks. 4 x 200 kr. i løbet af et år, vil du kunne fratrække 300 kr.Gavegivere skal oplyse CPR-nummer hvis man ønsker fradrag i skatten for de beløb man har indbetalt.Hjerneskadeforeningens girokonto er: 1950096 · Mærk venligst med ”gave”LegaterTakket være bevilling fra Zangger Fonden har Hjerneskadeforeningen mulighed for at uddelelegater til vore medlemmer.Der kan fortrinsvis søges om støtte til sygdomsbehandling ,der er omkostningskrævende entensom følge af selve behandlingen eller som følge af de til behandlingen nødvendige hjælpemidler.Vejledende retningslinier for ansøgninger:• Der kan tidligst søges tilskud/økonomisk støtte efter 1 års medlemskab af Hjerneskadeforeningen.• Da det er vigtigt, at midlerne kommer så mange af foreningens medlemmer til gode somoverhovedet muligt, vil der normalt ikke kunne ydes støtte mere end to gange fra fonden.• Der kan ikke ydes tilskud/økonomisk støtte til aktiviteter, der er omfattet af offentlig forpligtelse.(Først søges kommunen – hvis afslag, vedlægges dette ansøgningen).• Der skal foreligge en udførlig begrundelse for ansøgningen. (Dvs., det er utilstrækkeligt atbegrunde med f.eks. ”dårlig økonomi”).• Der kan kun søges til reélle merudgifter. (Dvs., der kan ikke søges til kost, lommepenge oglignende).• Tilskudsmodtageren har pligt til at oplyse, hvis der ydes tilskud/økonomisk støtte fra andenside, idet der fra Zangger Fonden ikke kan ydes et større beløb, end de faktiske merudgifter.Ansøgninger indsendes til lokalformanden i den lokale afdeling man tilhører.Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet. Det betyder, at der ikke skal betales skat afet tildelt legat.