Rapport, planlaegn. for testpladser.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

Udarbejdet af:Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Det åbne Land og FriluftslivFoto: Velling Mærsk Vindmøllepark i Ringkøbing-Skjern KommuneJanuar 20112

PLANLÆGNING FOR TESTPLADSER TIL PROTOTYPEMØLLER FREM MOD 20201. SAMMENFATNING ...................................................................................................................... 52. FORORD ...................................................................................................................................... 73. INDLEDNING................................................................................................................................ 93.1 RAPPORTENS OPBYGNING.......................................................................................................................... 94. DEFINITION AF PROTOTYPEMØLLER OG KRITERIER FOR MØLLERNE........................... 104.1 PROTOTYPEMØLLER................................................................................................................................. 104.2 HVAD AFPRØVES?.................................................................................................................................... 104.3 BESKRIVELSE AF EGNEDE LANDOMRÅDER ................................................................................................. 104.4 VINDFORHOLD ......................................................................................................................................... 114.5 ADGANGSFORHOLD.................................................................................................................................. 124.6 INDRETNING AF TESTOMRÅDE ................................................................................................................... 124.7 AREALKRAV............................................................................................................................................. 124.8 VISUELLE KONSEKVENSER........................................................................................................................ 125. VURDERING AF FORSKELLIGE INTERESSER I FORBINDELSE MED UDPEGNING AFPLACERING TIL PROTOTYPEMØLLER ...................................................................................... 125.1 SCREENING AF POTENTIELLE AREALER...................................................................................................... 125.2 SCOPING................................................................................................................................................. 135.3 SAMLET VURDERING AF AREALERNE.......................................................................................................... 145.4 KORT OVER DE 7 POTENTIELT EGNEDE AREALER TIL PROTOTYPEMØLLER.................................................... 176. FORSLAG TIL DEN VIDERE PROCES..................................................................................... 257. LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER ............................................ 258. IKKE TEKNISK RESUMÉ ..........................................................................................................269. REFERENCER ........................................................................................................................... 32BILAG 1: KOMMISSORIUM FOR DEN TVÆRMINISTERIELLE ARBEJDSGRUPPE FORPLANLÆGNING AF TESTMØLLEPLADSER FREM MOD 2020 ................................................. 333

• Screening af private og offentlige arealer i hele landet ud fra objektive kriterier som testpladsertil prototypemøller skal opfylde samt inddragelse af arealer foreslået af Vindmølleindustrien ogkommunerne – i alt 125 arealer.• Scoping af 29 potentielt egnede arealer, som opfylder de objektive kriterier, og somVindmølleindustrien og Risø DTU har vurderet egnede eller måske egnede ud fra vindtekniskekrav. I scopingprocessen er berørte myndigheder anmodet om bidrag til miljøvurderingen af de29 arealer.• Offentlig høring af miljøvurdering af 7 potentielt egnede arealer.På baggrund af høringsbidragene vil der blive udarbejdet en samlet afrapportering med henblik påen afvejning mellem de forskellige forhold, som gælder for de 7 arealer, som er vurderet potentieltegnede med henblik på at identificere arealer til 8-10 prototypemøller. Høringen af vedlagtemiljøvurdering kan medføre, at nogle arealer må udgå. Det forventes, at regeringen kanafrapportere den endelige rapport i foråret 2011. Herefter vil de udpegede arealer indgå i denalmindelige kommunale planlægning. I denne fase kan udarbejdelsen af VVM-redegørelse for dekonkrete arealer ligeledes medføre, at nogle arealer må udgå.Processen for det forudgående planlægningsarbejde for testpladser til prototypemøller frem modden endelige udarbejdelse af VVM-redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan for de enkelteområder er skitseret i figur 1.Figur 1: Proces for planlægningsarbejdet for testpladser til prototypemøller frem mod 20208

3. IndledningDet planlagte nationale testcenter for store vindmøller i Østerild Klitplantage imødekommer ikkefuldt ud vindmølleindustriens behov for pladser til afprøvning af forsøgsmøller i de kommende år.Regeringen besluttede derfor at igangsætte et planlægningsarbejde for testmøller frem mod år2020, og nedsatte i januar 2010 en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet,Forsvarsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Videnskabsministeriet, Økonomi- ogErhvervsministeriet og Miljøministeriet. Opgaven for arbejdsgruppen har i første omgang været atidentificere egnede placeringer til 8-10 prototypemøller på land fordelt over hele landet til dækningaf industriens behov.Arbejdsgruppen havde sit første møde i februar 2010 og har foreløbigt afholdt 6 møder. Herudoverer der i marts 2010 blevet afholdt en workshop med Risø DTU og Vindmølleindustrien, samt enworkshop i september 2010 med aftaleparterne om placeringen af det nationale testcenter forvindmøller i Østerild, hvor også Risø DTU, Danmarks Naturfredningsforening, KL ogVindmølleindustrien var inviteret. Kommissorium for arbejdsgruppen er vedlagt som bilag 1.Landets kommuner blev i januar 2010 opfordret til at fremsende forslag til mulige arealer, hvor derville kunne placeres testvindmøller. Kommunerne indsendte 20 forslag til arealer, som har indgået idet videre arbejde på lige fod med en række andre arealer.Vindmølleindustrien og Risø DTU er undervejs blevet bedt om at kvalitetssikre grundlaget forarbejdet, herunder behovet for de forskellige typer af forsøgsvindmøller og sikre, at de tekniskekrav til arealerne er opfyldt.Planlægningsarbejdet for placering af testmøller frem mod 2020 er en del af regeringens politiskeaftale med S, DF og SF om et nationalt testcenter for store vindmøller i Østerild. Aftaleparterne erenige om, at etablering af et nationalt testcenter i Østerild skal ses som en del af en fremadrettethelhedsløsning for placering af testmølle-pladser frem mod 2020.Aftaleparterne har aftalt, at den videre proces sker i et samarbejde, som sikrer politisk balance oginddragelse af KL, Danmarks Naturfredningsforening, Risø DTU og Vindmølleindustrien i enhelhedsløsning for testpladser frem mod 2020 og har lagt en tidsplan for udpegningen af konkretearealer til testpladser. Forligsparterne lægger til grund, at den efterfølgende planlægning skal følgede almindelige principper i den kommunale planlægning.3.1 Rapportens opbygningArbejdsgruppen har taget udgangspunkt i kommissoriet samt de kriterier og behov, somVindmølleindustrien har opstillet for prototypemøller, jf. afsnit 4.Forskellige interesser i forbindelse med udpegning af placeringer til prototypemøller vurderes iafsnit 5 – herunder en beskrivelse af de identificerede områder.Arbejdsgruppens forslag til egnede placeringer og den videre proces for arbejdet med udpegningaf pladser er beskrevet i afsnit 6.9

4. Definition af prototypemøller og kriterier for møllerneVindmølleindustrien har oplyst, at forsøgsmøller er vindmøller, der opstilles med henblik på atudvikle nye vindmølletyper eller til undersøgelse af forhold, der kan forbedre vindmøllersudnyttelse af vindens energi. Der kan være tale om prototyper, som er de første eksemplarer af enny mølle, Serie 0-møller, der er møller fra den første produktionsserie, møller til demonstration, deropstilles med henblik på indsamling af f.eks. driftserfaringer, eller møller der opstilles i forbindelsemed forskningsprojekter.Arbejdsgruppen har i første ombæring fået til opgave at identificere områder til opstilling afprototypemøller. Der ses i det følgende derfor bort fra de eventuelle specielle krav, som Serie 0-møller eller andre mølletyper kan stille.Det skal bemærkes, at hele afsnit 4 bygger på oplysninger fra Vindmølleindustrien.4.1 PrototypemøllerPrototypen er den første, ikke seriefremstillede mølle af en ny mølletype. Formålet meddemonstrationen af prototypen er en teknisk verifikation af møllen som maskine.Prototypedemonstrationen foretages af vindmølleproducenterne og indgår som en helt central delaf udviklingsarbejdet. Møllerne afprøves typisk på særlige prøvepladser med specielt gode ogveldefinerede vindforhold, og hvor der er gode faciliteter til forsøg mm.På den nationale prøvestation Høvsøre afprøves de enkelte mølletyper typisk i en periode på 1-2år, hvorefter møllen enten tilføres nye komponenter eller nedtages, således at en ny version afmøllen eller en helt anden mølletype kan afprøves.4.2 Hvad afprøves?Demonstration af prototypen er en central del af udviklingsarbejdet, og det er nødvendigt forudviklingsafdelingerne at have mulighed for at opstille og afprøve nye mølletyper relativt tæt påudviklingsenheden. Formålet med afprøvning af prototyper på fabrikantdrevne områder er at opnåteknisk verifikation af møllen, afprøve funktion, laster og sikkerhed. Formålet er samtidig at afprøveydeevne og virkemåde, designgrundlag, netsystemkrav, sikkerhed/adgangsforhold samt opnådokumentation af beregningsgrundlaget under veldefinerede og realistiske forhold.4.3 Beskrivelse af egnede landområderDer er hovedsagelig tre parametre, der spiller ind ved beskrivelsen af egnede landområder: ruhed,støj og turbulens.RuhedPrototyper skal opstilles og afprøves i områder, hvor landskabsruheden 1 skal være detdominerende element. Det vil sige, at der ønskes en enkel topografi, hvor der er komplekse ogveldefinerede vindforhold. Det er nødvendigt med en høj middelvind for at få store belastninger påmøllen, således at møllen som helhed kan afprøves grundigt under hårde betingelser. Det ersamtidig ønskeligt, hvis der i et udvalgt område i visse vindretninger er komplicerede vindforholdmed højere turbulens, så de kraftigere påvirkninger kan bidrage til at påvise eventuelle svagheder idimensioneringen af prototypen.1 se definition af ruhedsklasse på http://guidedtour.windpower.org/da/stat/unitsw.htm#roughness10

De bedst egnede arealer er åbne vestjyske terræner /vestvendte kyster samt områder med storruhed. Disse arealer er typisk beliggende i et bælte langs den jyske vestkyst op til 40 km frakysten. En ideel site er en site med én sektor fra vest med en ruhedsklasse på 1-1,3 og med enruhedsklasse fra de øvrige sektorer på mellem 1-2. Havet som landskabstype har typisk enruhedsklasse på 0, og vinden på havet giver derfor ikke den turbulens og kompleksitet, der ernødvendig for afprøvningen af en prototype.For flere af de potentielle arealer gælder det, at arealet har karakteristika svarende til de, somfindes på Høvsøre Prøvestation, dvs. at vindfeltet er delvis over vand. Vindmølleindustrien harvurderet, at de i øvrigt egnede arealer med vindfeltet delvist over vand trods dette forhold erinteressante som fabrikantdrevne testpladser. Et vindfelt delvist over vand gør således ikke arealeruinteressante, men der vil ikke kunne foretages alle typer målinger af samme høje kvalitet som pådet nationale testcenter. Samlet set – og som supplement til det nationale testcenter - finderVindmølleindustrien arealerne interessante.StøjDer skal på prototyper foretages akkrediterede støjmålinger som led i udviklingsforløbet.Akkrediterede støjmålinger foretages i en given afstand fra prototypen og måles over 5-7 timer.Markant og varierende baggrundsstøj som eksempelvis trafikstøj kan tænkes at influere påstøjmålinger. Det kan derfor være et problem, hvis prototypen placeres tæt på en større vej. Om enstørre vej vil udgøre en problemstilling i forhold til støjmålinger vil komme an på konkret vurderingaf det givne område.TurbulensAfprøvning af prototype vindmøller er meget forskellig fra formålet med en almindeligvindmølleplacering, og derfor er de krav og forhold, der skal være opfyldt, meget forskellige franormale lokaliteter, hvor der opstilles vindmøller til energiproduktion i typisk 15-20 år. Hvisprototypen er opstillet i et område, hvor der fra fremherskende vindretning er skift imellemforskellige landskabstyper fx skov og landbrugsdrift, vil det give nogle storskala opbremsninger afvinden, hver gang den eksempelvis møder en lodret skovkant med træer, der er 10-15 m høje.Dette skaber en masse turbulens og ændrer vinden i højden længere fremme, og derfor vil denvind, der rammer i rotorplanet på vindmøllen, være uforudsigelig.Elementer som fx læhegn, kraftværker og vindmøller må forventes at bremse vinden og påvirkevindprofilet bagved disse, hvorfor disse kan vanskeliggøre målinger på prototypen. Det erpåkrævet, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af den samlede topografi for atvurdere områdets egnethed. Enkeltstående elementer som fx master, bygninger og mindregrupper af træer udgør ikke et problem i forhold til prototypen. Der er derfor i forhold tilprototypevindmøller behov for en analyse af landskab og forholdene foran møllen (fremherskendevindretning) for at kunne afgøre, om et område er velegnet til opstilling af prototyper.Måling og dokumentation af effektkurver på prototyper forudsætter, at området er indrettet ihenhold til den internationale effektkurvestandard IEC-61400-12-1(2005). Vindfeltet er defineretved 20 * rotordiameter fra målemasten mod fremherskende vindretning (typisk vest) i måleområdeti en vinkel på 45 grader. Ved en prototype på 250 meter beregnes en rotordiameter på 200 meter.Nedstrøms bag prototypen skal det være muligt at foretage støjmålinger i en afstand på ½ *rotordiameter + navhøjde.4.4 VindforholdDer skal minimum være en middelvind på 8 m/s i 100 meters højde, men det vil være ønskeligt athave en middelvindhastighed på 9 m/s eller højere. (På Høvsøre er den 9,4 meter/sekund i 100meters højde)11

4.5 AdgangsforholdAfprøvning og test skal ske i et kontrolleret miljø, hvor der er nem adgang til møllerne. Derfor skalprototypemøller opstilles på land og med gode adgangsforhold.4.6 Indretning af testområdeEn prototypeplads vil bestå af en prototype, en plads omkring fundamentet, master til henholdsvismåleudstyr og lysmarkering (principielt 1 pr. mølle), et koblingsanlæg/transformerstation, plads tilopbevaring af jord og sand, veje m.v. Målemaster vil have den samme højde som møllensnavhøjde. Der etableres en målemast for hver prototype opstrøms (mod fremherskendevindretning). Målemasten placeres opstrøms 2,5 * rotordiameter foran prototypen. Der skal væreareal til rådighed omkring møllerne til remote sensing udstyr, støjmålinger mm. Der kan derudover iperioder være behov for opstilling af containere til måleudstyr m.v. ved møllen. Derudoverforudsættes gode adgangsforhold (se ovenstående). Det skal i en radius på 250 meter fraprototypen være muligt at foretage støjmålinger.4.7 ArealkravArealstørrelsen er afhængig af antal møllepladser pr. område. Prototyper opstilles vinkelret modfremherskende vindretning. Ved flere møller pr. område bør der være ca. 3 * rotordiameter mellemmøllerne i primært nord-syd retning. Følgende beskrivelse gælder områder til prototyper på op til250 meter og med en rotordiameter på 200 meter: Ved en rotordiameter på 200 meter skal dervære 600 meter mellem møllerne. Omkring hver mølle etableres en grusplads på 100 * 150 meter.Såfremt der er krav om lysmarkering i form af lysmaster etableres disse ca. 150 hhv. nord og sydfor møllerækken.4.8 Visuelle konsekvenserDer vil på prøvepladser være en sammensætning af forskellige mølletyper, og disse vil løbendeblive forandret. Forandringer gælder typisk højde og rotordiameter. Meget ofte vil de gennemførteforandringer ikke have en visuel effekt, da de foretages internt i møllen f.eks. ny styringsformer,gear m.v.5. Vurdering af forskellige interesser i forbindelse medudpegning af placering til prototypemøller5.1 Screening af potentielle arealerBy- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) har screenet landet ud fra en række objektivekriterier, som arealer for prototypemøller skal leve op til:• En middelvind på min. 8 m/s• Plads til minimum 2 vindmøller (dvs. en arealstørrelse på min. 54 hektar) på op til 200-250meter og krav om vindretning• En afstand til nærmeste bolig på fire gange møllens højde, dvs. 1000 meter for vindmøllermed totalhøjde på 250 meter.• Beliggenhed uden Natura 2000-områder• Beliggenhed uden for fredede områder• Beliggenhed uden for fredskovUdover disse arealer er en række arealer foreslået af Vindmølleindustrien og kommunerne. I alt er125 arealer vurderet.12

Heraf gik 29 arealer i hele landet videre i den samlede miljøvurdering. Af disse arealer var 3arealer ved Kallesmærsk Hede i Varde Kommune og 5 arealer ved Stauning i Ringkøbing-SkjernKommune underlagt en særskilt undersøgelse efter aftale med forligskredsen.Efter screeningen ud fra ovennævnte objektive kriterier, blev der foretaget en konkret vurdering af,om der er yderligere forhold af betydning for opstilling af prototypemøller, som gør sig gældendefor de enkelte arealer. Endvidere har Vindmølleindustrien og Risø DTU frasorteret umiddelbartuegnede områder ud fra vindtekniske kriterier.5.2 ScopingFor at udpege de potentiel bedst egnede arealer til ca. 10 prototypemøller, har Naturstyrelsenudarbejdet en miljøvurdering af de 29 potentielle arealer, jævnfør reglerne i bekendtgørelse nr. 936af 24. september 2009, lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen har tilformål at skaffe et overblik over de overordnede natur- og miljøpåvirkninger, som testpladsernekan få på nationalt plan.I miljøvurderingen er følgende forhold bl.a. indgået:• Nærhed til Natura 2000-områder• Naturbeskyttelse generelt• Nærhed til lufthavne• Vindfeltets beskaffenhedBy- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) har anmodet berørte kommuner og øvrigemyndigheder om at vurdere, om der er yderligere forhold for de 29 arealer, som bør indgå imiljøvurderingen jf. lovens § 7, stk. 4 om berørte myndigheder. Kommunerne er blevet bedt om atbidrage med konkrete oplysninger om:• Forhold til støjfølsom anvendelse• Landskabelige hensyn• Forhold til eksisterende vindmøller og eksisterende vindmølleplanlægning• Forhold til anden planlægning i øvrigt• Øvrige forholdEndvidere har forligspartierne bag Østerildaftalen påpeget, at GIS-screeningen kan betyde, ategnede arealer eventuelt er sorteret fra, fordi screeningen helt automatisk har taget højde forafstand til nærmeste bolig for at undgå ekspropriationer. Kommunerne kunne imidlertid værevidende om, at egnede arealer på den baggrund måske er sorteret fra, eller at et areal afgrænsesuhensigtsmæssigt. Eksempler kunne være eksisterende projekter om nedrivning af ejendommeeller ønske om salg. Kommunerne er derfor i anmodningen om bidrag til miljøvurderingen bedt omat angive, hvis der er konkrete områder, som By- og Landskabsstyrelsen yderligere børundersøge. I høringssvarene fra kommunerne, blev der ikke peget på eksempler for sådannekonkrete områder.BesigtigelseVindmølleindustrien, Risø DTU og By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) har d. 1.-2.november 2010 besigtiget en række udvalgte arealer konkret primært med henblik på at vurderevindfeltets beskaffenhed. Alle berørte kommuner var inviteret med i de konkrete besigtigelser.I alt blev 13 arealer i Tønder, Esbjerg, Holstebro, Vesthimmerlands, Jammerbugt og HjørringKommune besigtiget. Udvælgelsen af de 13 arealer til besigtigelse blev foretaget efter drøftelsemed Vindmølleindustrien på baggrund af indkomne oplysninger om arealerne som led i scopingen,Miljøministeriets egne oplysninger samt på baggrund af kortanalyser. Flere forhold har såledesværet af betydning i udvælgelsen af arealer til besigtigelse, bl.a.:• Vindmølleindustrien vurderer arealet egnet eller måske egnet.13

• Arealets størrelse samt mulighed for opstilling af op til 250 m høje møller.• Vindfeltets beskaffenhed• Oplysninger om beskyttelseshensyn og rekreativ udnyttelseDesuden er 5 arealer ved Stauning besigtiget d. 11. oktober 2010 af Vindmølleindustrien,Ringkøbing-Skjern Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og By- og Landskabsstyrelsen(nu Naturstyrelsen) som led i den særskilte undersøgelse af disse arealer.De 3 arealer ved Kallesmærsk Hede blev ikke vurderet relevant at besigtige, idet arealerne blevbesigtiget i maj 2010 i forbindelse med placeringen af det nationale testcenter. Den særskilteundersøgelse af arealerne ved Kallesmærsk Hede har haft særligt fokus på, om kriterierne for defabrikantdrevne pladser giver anledning til nye muligheder for opstilling af testmøller sammenlignetmed de eksisterende undersøgelser fra foråret 2010 i forbindelse med placeringen af det nationaletestcenter.Yderligere 8 arealer blev ikke besigtiget. Denne vurdering blev ligeledes taget i samråd medVindmølleindustrien på baggrund af indkomne oplysninger om arealerne som led i scopingen,Miljøministeriets egne oplysninger samt på baggrund af kortanalyser:• Område 94 i Lolland Kommune og område 119 i Thisted Kommune blev fravalgt bl.a. pga.områdernes afgrænsning, som indebærer at målemasterne ville skulle stå i EUfuglebeskyttelsesområderog dermed ikke leve op til de generelle kriterier om beliggenheduden for EU-fuglebeskyttelsesområder.• Område 118 og 122 i Ringkøbing-Skjern Kommune blev ikke besigtiget grundet oplysningerom nyligt vedtagne lokalplaner for opstilling af vindmøller i det foreslåede testområde.• Område 86 i Kerteminde (Fyns Hoved) og område 93 i Vordingborg Kommune (Møn) blevikke besigtiget grundet indkomne oplysninger om landskabelige-, naturbeskyttelses- samtrekreative værdier. Regionalt har Fyns Hoved samme betydning som Skagen i Nordjyllandog er således en publikumsmagnet for friluftsliv og rekreation med mange sommerhuse.Området er også et vigtigt trækfugleområde. Tilsvarende har område 93 regional betydningsom rekreativt område med mange sommerhuse.• Område 99 i Thisted Kommune blev ikke besigtiget grundet nærhed til Thisted Lufthavn,Vindmølleindustriens og Thisted Kommunes forbehold over for området.• Område 124 i Tønder Kommune blev ikke besigtiget pga. nærhed til jernbane, sammenfaldmed vejinteressezone for forslag til ny vejlinje for en højklasset vejforbindelse for Rute 11mellem Tønder og Esbjerg samt fredskov, bebyggelse og eksisterende vindmøller ivindfeltet.5.3 Samlet vurdering af arealernePå baggrund af oplysningerne om hvert enkelt areal indsamlet dels som led i scopingen, dels veden konkret besigtigelse af i alt 18 arealer, er der foretaget en samlet vurdering af arealerne. Forhvert areal er der udarbejdet et oversigtsskema, hvoraf det fremgår:1) hvilke forhold, som er blevet undersøgt i miljøvurderingen,2) hvilke bemærkninger, berørte myndigheder har fremført3) Vindmølleindustriens vurdering4) Den samlede vurdering af arealets egnethedSkemaet er vedlagt som miljørapportens bilag I.Ikke-egnede arealerI alt er 22 arealer vurderet uegnede til opstilling af prototypemøller.14

Individuelle forhold, som vurderes at gøre arealetuegnetVindmølleindustrien vurderer arealet uegnet ud fravindtekniske forholdTrafikstyrelsen vurderer, at arealet ligger inden forindflyvningsplan til lufthavnNye vindmøller opstillet i det foreslåede testområdeSammenfald mellem naturgenopretningsprojekt ogopstilling af testmøllerOpstilling af testmøller vil indebære, at målemasteropstilles i Natura 2000-områdeForhold, som i samspil med flere faktorer,vurderes at gøre arealet uegnet:Vindmølleindustrien har f.eks. forbehold over forforhold i vindfeltet, som vil skulle undersøges konkretsamtidigt med, at kommunen f.eks. ikke kan bakkeop om udnyttelse af arealet til prototypemøller (seogså begrundelse for fravalg af konkret besigtigelseovenfor)Opstilling af testmøller vil kunne påvirke EUbeskyttedearter på udpegningsgrundlagene ellerødelægge habitatnaturtyper, og Forsvarsministerietvurderer arealerne uegnede af hensyn til forsvaretsaktiviteterArealOmråde 75, 79 i Tønder Kommune, område 65 iEsbjerg Kommune, område 90 i Hjørring Kommune,område 114 i Jammerbugt Kommune samt område108 i Holstebro KommuneAreal 7 i Jammerbugt Kommune samt areal 71 og123 i Ringkøbing-Skjern KommuneOmråde 118 og 122 i Ringkøbing-Skjern Kommunesamt område 115 i Holstebro KommuneAreal 101 i Vesthimmerlands KommuneOmråde 94 på LollandArealAreal 99 og 119 i Thisted Kommune, areal 86 iKerteminde Kommune, areal 124 i TønderKommune og areal 93 i Vordingborg KommuneAreal 25, 72 og 74 ved Kallesmærsk HedeEgnede arealerI alt er 7 områder på det foreliggende grundlag vurderet potentielt egnede. Det er samspilletmellem flere forskellige faktorer, som har haft betydning for, at et areal er vurderet potentielt egnet.Forhold, som i samspil med flere faktorer,vurderes at gøre arealet egnet:Opbakning fra kommunen til opstilling afprototypemøller samt Vindmølleindustriens vurderingaf arealet som egnetVindmølleindustriens vurdering af arealet som egnetsamt konkret vurdering af arealet ved besigtigelseArealAreal 19, 100 og 107 i Ringkøbing-Skjern Kommunesamt areal 80 i Tønder Kommune.Areal 116 i Tønder Kommune, areal 69 iVesthimmerlands Kommune samt areal 24 iJammerbugt KommuneFor flere af de potentielle arealer gælder det, at arealet har karakteristika svarende til de, somfindes på Høvsøre Prøvestation, dvs. at vindfeltet er delvis over vand. Vindmølleindustrien harvurderet, at de i øvrigt egnede arealer med vindfeltet delvist over vand trods dette forhold erinteressante som fabrikantdrevne testpladser. Et vindfelt delvist over vand gør således ikke arealeruinteressante, men der vil ikke kunne foretages alle typer målinger af samme høje kvalitet som pådet nationale testcenter. Samlet set – og som supplement til det nationale testcenter - finderVindmølleindustrien arealerne interessante (se også afsnit 4.3).Prototypemøllerne kan ikke placeres på vandet, fordi der skal være de rette vindforhold (turbulensog ruhed) i vindfeltet, og fordi der skal være let adgang til møllerne.15

For samtlige 7 områder, der foreløbigt er vurderet egnet, vil en vurdering af overholdelsen af EUnaturbeskyttelsesbestemmelsersamt af krav til støjfølsom arealanvendelse være særligeopmærksomhedspunkter i VVM-redegørelsen for de konkrete arealer. Disse forhold kan blandtandre forhold medføre, at arealerne eller dele heraf ikke er egnede.For alle 7 potentielt egnede arealer vil der være en påvirkning af landskabsforholdene, idet det ikkekan undgås, at store møller med en totalhøjde på 200-250 m vil få en dominerende effekt pålandskabet. Der er foretaget besigtigelser af samtlige 7 potentielt egnede arealer, hvor bl.a. delandskabelige forhold er vurderet. De 7 områder er alle vurderet mere egnede end de øvrigearealer, som er indgået i miljøvurderingen, og herunder har landskabets robusthed været en faktori den samlede vurdering.Der er ikke gennemført visualiseringer af de enkelte arealer, da den endelige stillingtagen til, omområderne kan anvendes til prototypemøller, forudsætter en VVM-redegørelse, herunder en nøjerevurdering af møllernes landskabelige påvirkning og af de miljømæssige konsekvenser i øvrigt, jf.afsnit. 6.Det er en forudsætning, at eksisterende vindmøller, som ligger inden for testområdet samt møller,der er i konflikt med vindfeltet, vil forsvinde i takt med, at vindmøllerne bliver udfaset over denkommende 10 års periode frem mod 2020.16

5.4 Kort over de 7 potentielt egnede arealer til prototypemøller17

Testområde 19, Ganer (Skjern Enge) i Ringkøbing-Skjern KommuneI området kan opsættes 2-3 prototypemøller med en maksimal totalhøjde på 250 meter.Afstand mellem møllerne vil være ca. 600 meter for møller op til 250 meter.Vindmøllerne opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning.På baggrund af miljøvurderingen skal følgende bl.a. inddrages i den kommende VVM-redegørelse:• Konsekvensvurdering af indflydelsen på nærliggende Natura 2000-områder – herunder påvirkning affugle- og flagermusforekomster.• Beskyttelsen af §3-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter inden for testområdet iforbindelse med anlægs- og driftsfasen.• Den visuelle påvirkning af kirker og deres omgivelser inden for 28 gange vindmøllens højde.• Vindmøllernes påvirkning af nationalt geologisk interesseområde.• Vindmølleområdets påvirkning af landskabet.• De rekreative kvaliteter, herunder landskabsoplevelsen.• Forholdet til eksisterende møller og udpegede vindmølleområder i Ringkøbing Skjern Kommune.Eventuelle afværgeforanstaltninger• Møllerne bør opstilles uden for de spredte §3-områder i den sydlige del af testområdet.18

Testområde 24, Syd for Brovst i Jammerbugt KommuneI området kan opsættes 2-3 prototypemøller med en maksimal totalhøjde på 250 meter.Afstand mellem møllerne vil være ca. 600 meter for møller op til 250 meter.Vindmøllerne opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning.På baggrund af miljøvurderingen skal følgende bl.a. inddrages i den kommende VVM-redegørelse:• Konsekvensvurdering af indflydelsen på nærliggende Natura 2000-områder – herunder påvirkning affugleforekomster.• Beskyttelsen af §3-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter inden for testområdet iforbindelse med anlægs- og driftsfasen.• En vurdering af forholdet til eventuel støjfølsom anvendelse i nærområdet.• Den visuelle påvirkning af kirker og deres omgivelser inden for 28 gange vindmøllens højde.• Vindmølleområdets påvirkning af landskabet.• Forholdet til eksisterende møller og udpegede vindmølleområder i Jammerbugt Kommune.Eventuelle afværgeforanstaltninger• De militære og civile luftfartsmyndigheder skal varsles med henblik på tilrettelæggelse og eventuelændringer af flyvemønstre i forhold til Aalborg Lufthavn.• Ved en opstilling af møllerne ca. midt i testområdet opnås den største afstand til den nærliggendebebyggelse, og de spredte § 3-områder i den østlige del af testområdet vil ikke blive berørt.• Opstilling af møllerne længst mod nord berører det strandbeskyttede areal mindst muligt.• De eksisterende vindmøller i vindfeltet skal evt. nedtages inden nye opstilles.19

Testområde 69, Ullerup i Vesthimmerlands KommuneI området kan opsættes 2 prototypemøller med en maksimal totalhøjde på 250 meter.Afstand mellem møllerne vil være ca. 600 meter for møller op til 250 meter.Vindmøllerne opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning.På baggrund af miljøvurderingen skal følgende bl.a. inddrages i den kommende VVM-redegørelse:• Konsekvensvurdering af indflydelsen på nærliggende Natura 2000-områder – herunder påvirkning affugleforekomster.• Beskyttelsen af §3-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter inden for testområdet iforbindelse med anlægs- og driftsfasen.• En vurdering af forholdet til eventuel støjfølsom anvendelse i nærområdet.• Den visuelle påvirkning af kirker og deres omgivelser inden for 28 gange vindmøllens højde.• Kulturmiljø omkring Aggersborg.• Vindmølleområdets påvirkning af landskabet.• Forholdet til eksisterende møller og udpegede vindmølleområder i Vesthimmerlands Kommune.Eventuelle afværgeforanstaltninger• Testområdet er afhængigt af, at de eksisterende vindmøller tages ned. Hvis det antages, at levetidener ca. 15 år for vindmøller, vil de eksisterende vindmøller være udtjente om knap 5 år.• Møllerne bør opstilles så langt mod øst som muligt, for at måle- og lysmaster kan opstilles uden forNatura 2000-området.20

Testområde 80, Syd for Skærbæk i Tønder KommuneI området kan opsættes 2-3 prototypemøller med en maksimal totalhøjde på 250 meter.Afstand mellem møllerne vil være ca. 600 meter for møller op til 250 meter.Vindmøllerne opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning.På baggrund af miljøvurderingen skal følgende bl.a. inddrages i den kommende VVM-redegørelse:• Konsekvensvurdering af indflydelsen på nærliggende Natura 2000-områder – herunder påvirkning affugleforekomster.• Beskyttelsen af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter inden for testområdet i forbindelse medanlægs- og driftsfasen.• En vurdering af forholdet til eventuel støjfølsom anvendelse i nærområdet.• Den visuelle påvirkning af kirker og deres omgivelser inden for 28 gange vindmøllens højde.• Vindmølleområdets påvirkning af landskabet.• Forholdet til eksisterende møller og udpegede vindmølleområder i Tønder Kommune.Eventuelle afværgeforanstaltninger• Mølleopstillingen vil evt. skulle vinkles mod sydvest i forhold til den fremherskende vindretning, ogsåledes vil man også kunne undgå turbulens forbundet med beliggenheden af Mjolden by iyderkanten af vindfeltet mod nord. Effekten af vindmøllerne i vindfeltet skal vurderes konkret.• Det åbeskyttede areal langs med Brede Å bør så vidt muligt friholdes for vindmøller.• Ved en opstilling af møllerne ca. midt i testområdet vil testpladsen ikke være i konflikt med detregistrerede fortidsminde.21

Testområde 100, Nordvest for Lem i Ringkøbing-Skjern KommuneI området kan opsættes 2-4 prototypemøller med en maksimal totalhøjde på 200 meter.Afstand mellem møllerne vil være ca. 480 meter for møller op til 200 meter.Vindmøllerne opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning.På baggrund af miljøvurderingen skal følgende bl.a. inddrages i den kommende VVM-redegørelse:• Konsekvensvurdering af indflydelsen på nærliggende Natura 2000-områder – herunder påvirkning affugleforekomster.• Beskyttelsen af §3-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter inden for testområdet iforbindelse med anlægs- og driftsfasen.• Den visuelle påvirkning af kirker og deres omgivelser inden for 28 gange vindmøllens højde.• Vindmølleområdets påvirkning af landskabet.• Forholdet til eksisterende møller og udpegede vindmølleområder i Ringkøbing Skjern Kommune.Eventuelle afværgeforanstaltninger• Pt. er der opstillet en prototypemølle på arealet. Området er egnet, såfremt der kan opstillestestmøller inden for området sammen med den eksisterende prototypemølle på 149,9 m.22

Testområde 107, Velling Mærsk Vindmøllepark i Ringkøbing-Skjern KommuneI området kan opsættes 2 prototypemøller med en maksimal totalhøjde på 200 meter.Afstand mellem møllerne vil være ca. 480 meter for møller op til 200 meter.Vindmøllerne opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning.På baggrund af miljøvurderingen skal følgende bl.a. inddrages i den kommende VVM-redegørelse:• Konsekvensvurdering af indflydelsen på nærliggende Natura 2000-områder – herunder påvirkning affugleforekomster.• Beskyttelsen af §3-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter inden for testområdet iforbindelse med anlægs- og driftsfasen.• Den visuelle påvirkning af kirker og deres omgivelser inden for 28 gange vindmøllens højde.• Vindmølleområdets påvirkning af landskabet.• Forholdet til eksisterende møller og udpegede vindmølleområder i Ringkøbing Skjern Kommune.Eventuelle afværgeforanstaltninger• De eksisterende vindmøller i testområdet er mere end 20 år gamle og under nedtagning, hvorfor derikke formodes at være problemer i forhold til opstilling af nye prototypemøller.23

Testområde 116, Møgeltønder Kog i Tønder KommuneI området kan opsættes 2 prototypemøller med en maksimal totalhøjde på 200 meter.Afstand mellem møllerne vil være ca. 480 meter for møller op til 200 meter.Vindmøllerne opstilles vinkelret mod fremherskende vindretning.På baggrund af miljøvurderingen skal følgende bl.a. inddrages i den kommende VVM-redegørelse:• Konsekvensvurdering af indflydelsen på nærliggende Natura 2000-områder – herunder påvirkning affugleforekomster.• Beskyttelsen af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter inden for testområdet i forbindelse medanlægs- og driftsfasen.• En vurdering af forholdet til eventuel støjfølsom anvendelse i nærområdet.• Den visuelle påvirkning af kirker og deres omgivelser inden for 28 gange vindmøllens højde.• Vindmøllernes påvirkning af nationalt geologisk interesseområde.• Vindmølleområdets påvirkning af landskabet.• Forholdet til eksisterende møller og udpegede vindmølleområder i Tønder Kommune.• Forholdet til bevaringsværdig bebyggelse og kulturhistorisk bebyggelseEventuelle afværgeforanstaltninger• Møllerne bør opstilles så langt mod nordøst som muligt, for at måle- og lysmaster kan opstilles udenfor Natura 2000-området.24

6. Forslag til den videre procesDet er Miljøministeriet, ved Naturstyrelsen, der er ansvarlig myndighed for den videre proces ihenhold til VVM-bekendtgørelsens § 11 stk. 3, da der skal planlægges for vindmøller med entotalhøjde over 150 m. Naturstyrelsen udarbejder i samarbejde med de respektive kommuner enVVM-redegørelse for projektets indvirkning på miljøet for hvert af områderne samt etkommuneplantillæg med retningslinier for møllernes størrelse, placering og udseende. Forslag tilkommuneplantillæg og VVM-redegørelse sendes i offentlig høring. Projektet forudsætter udoverkommuneplantillæg og VVM-redegørelse også en tilladelse jf. § 2, stk. 3, nr. 2 i VVMbekendtgørelsen.På grundlag af kommuneplantillægget udarbejder kommunen en lokalplan med bindendebestemmelser for møllernes omfang, placering og udformning. Både kommuneplantillæg oglokalplan skal overholde bestemmelserne i vindmøllecirkulæret, herunder fastsatte afstandskrav iforhold til beboelse mv. Endvidere skal kommuneplantillæg og lokalplaner indeholde enmiljøvurdering jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer, som beskriver den sandsynlige,væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse, og rimelige alternativer.7. Lov om Miljøvurdering af planer og programmerIfølge bekendtgørelse om lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven)skal planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen kan få væsentlig indflydelse påmiljøet.Ved planer og programmer forstås dokumenter, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg ellerarealanvendelser, når disse:a) Udarbejdes eller vedtages af en statslig, regional eller kommunal myndighed ellerudarbejdes af en myndighed med henblik på Folketingets vedtagelse af planer ogprogrammer via en lovgivningsprocedure ogb) Udarbejdes i henhold til love, administrative bestemmelser eller som grundlag for enmyndigheds opgavevaretagelse.Planen for udpegningen af potentielle arealer til prototypemøller er omfattet af bekendtgørelsen.I henhold til ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer” er der derfor udarbejdet entilhørende miljørapport. Ved miljøvurderingen af planen skaffes et samlet overblik over demiljøpåvirkninger, der kan fremkomme ved udpegningen af arealer til prototypemøller på nationaltplan.Da de udpegede potentielle arealer til prototypemøller sætter rammer for underliggende planer ogprogrammer, der omfatter anlæg eller arealanvendelse, og dermed indgår i et hierarki, fremgår detaf miljøvurderingslovens § 7, stk. 2, at miljøvurderingen og miljørapportens vurderingsmetoder ogdetaljeringsniveau kan afpasses det trin i hierarkiet, som planen befinder sig. Eksempelvis vil enmiljøvurdering skulle gennemføres mere detaljeret, når der er tale om en lokalplan, end når manlaver de første arealudpegninger.Miljørapporten kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Miljøvurderingens ”Ikke teknisk resumé”er medtaget i det følgende afsnit.25

8. Ikke teknisk resuméDet er regeringens målsætning, at Danmark skal fastholde sin førerposition inden for udvikling afny vindmølleteknologi og fremme muligheden for en øget produktion af vedvarende energi iDanmark, herunder mere energi fra vindmøller. Vindmølleindustrien skal derfor have de bedstefaciliteter til at udvikle og afprøve nye prototyper, der er stadigt mere effektive. Prototypen er denførste, ikke seriefremstillede mølle af en ny type og opstilles med henblik på teknisk verifikation afmøllen som maskine, afprøvning af ydeevne og virkemåde og dokumentation.I forbindelse med regeringens aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SocialistiskFolkeparti om et nationalt testcenter for store vindmøller i Østerild blev det aftalt, at testcenteret iØsterild er en del af en helhedsløsning for placering af prototypemøller frem mod 2020. Der søgespladser til ca. 10 prototypemøller, der har en højde på 200-250 meter. Endvidere søges plads til ialt 40-80 serie-0-møller frem mod 2020.De udpegede områder skal have plads til minimum 2 prototypemøller. Dermed bliver områderneminimum 54 hektar eller ca. ½ km 2 (til sammenligning er det nationale testområde i Østerild ca. 4,6km 2 eller 460 hektar). Modsat statens nationale testcenter for store vindmøller vil testpladsernevære ejet af fabrikanterne.Rapport om planlægning for testpladserPå baggrund af de overordnede udvælgelseskriterier har Miljøministeriet ved By- ogLandskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) screenet hele landet samt inviteret kommunerne til at bydeind med potentielle arealer, som efterfølgende er gennemgået sammen med Vindmølleindustrienog Risø DTU for så vidt angår de enkelte arealers egnethed – jf. bilag II, Vindmølleindustriensnotat af 7. juni 2010 vedr. kriterier for fabrikantdrevne områder til prototypevindmøller.Med denne rapport peges der på 7 potentielle arealer som mulige testpladser til opsætning afprototypemøller med en totalhøjde på op til 200-250 meter. Den enkelte testplads kan somminimum rumme 2 prototypemøller. Det er en forudsætning, at eksisterende vindmøller, som liggerinden for testområdet samt møller, der er i konflikt med vindfeltet, vil forsvinde i takt med, atvindmøllerne bliver udfaset over den kommende 10 års periode frem mod 2020.Testmøllerne anlægges i en omtrentlig nord/sydgående retning afhængig af fremherskendevindretning, med henblik på at opnå de bedste vindhastigheder og minimere eventuelleforstyrrelser på nabomøllen. Omkring opstillingslinjen udlægges et testområde, der skal give pladstil opstilling af forskellige master til henholdsvis måleudstyr og lysmarkering. Vest foropstillingslinjen udlægges et vindfelt på en afstand af op til 4 km fra opstillingslinjen. Vindfeltet erdefineret ved 20 * rotordiameter fra målemasten mod fremherskende vindretning (typisk vest) imåleområdet i en vinkel på 45 grader. I vindfeltet skal terræn og vegetation tilpasses særlige krav iforhold til vind- og turbulensforhold.En testplads er ikke en konventionel vindmøllepark, hvor alle vindmøller er ens. En testplads erpræget af aktivitet med henholdsvis målinger og servicearbejder samt færdsel med forskelligetyper af kraner, der anvendes ved opstilling og nedtagning af vindmøller samt udskiftning afvindmøllekomponenter. En kontinuerlig udskiftning af vindmølletyper betyder samtidig, at denvisuelle påvirkning fra en testplads ændrer sig over tid.StatusDet planlagte nationale testcenter ved Østerild Plantage vil rumme 7 prototypemøller op til 250meter og den eksisterende Høvsøre Prøvestation rummer 5 prototypemøller med en højde op til26

165 meter. I perioden frem til 2020 er det Vindmølleindustriens ønske, at der findes arealer tilyderligere testpladser til i alt ca. 10 prototypemøller med en højde op til 250 meter.De potentielle testområder til prototypemøller er udpeget på baggrund af 2 typer af kriterier:1) En række tekniske krav bl.a. af hensyn til gennemførelsen af tests, der lever op tilinternationale standarder (middelvind på min. 8 m/s, plads til minimum 2 vindmøller på 200-250 meters højde og en udstrækning på tværs af fremherskende vindretning)2) En række krav af hensyn til beskyttelsesinteresser (beliggende uden for Natura 2000-områder, fredede områder samt fredskov), samt yderligere krav af hensyn til at mindskepåvirkninger af omgivelserne (afstand på minimum 4 gange møllens højde til nærmestebeboelse).Udpegningen af testområder til prototypemøller er foretaget ved, at i samarbejde medkommunerne først at udpege de arealer, der lever op til disse kriterier. Herefter harVindmølleindustrien og Risø-DTU foretaget en afvejning i forhold til egnetheden for opstilling afprototypemøller, herunder bl.a. landskabsruheden og turbulens (kombinationen af topografi,forskellige landskabstyper og fremherskende vindretning). Som en del af nærværendemiljøvurdering er arealerne desuden besigtiget for nøjere at vurdere de konkrete forhold.På baggrund af høringsbidragene vil der blive foretaget en samlet prioritering af de 7 arealer, somer vurderet potentielt egnede med henblik på at identificere arealer til 8-10 prototypemøller.Høringen af vedlagte miljøvurdering kan medføre, at nogle arealer må udgå.Først når der foreligger et anlægsprojekt, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg med en VVMredegørelse(Vurdering af Virkningerne på Miljøet) for de enkelte testpladser. Denne vurdering ervæsentlig mere konkret og omfattende end denne miljøvurdering af overordnede natur- ogmiljøpåvirkninger på nationalt plan. VVM-redegørelsen skal sikre, at opstilling af prototypemøller idet enkelte område ikke får væsentlige gener for omgivelserne, og at der tages størst muligthensyn til særligt nabobeboelser og øvrige interesser i det åbne land, herunder påvirkning aflandskabet, miljø og natur, kulturhistoriske værdier mv. Gener for omgivelserne er f.eks. denvisuelle og landskabelige påvirkning, støj, skyggeafkast, påvirkning af naturinteresser mv. Denkonkrete vurdering af arealerne kan betyde, at de ikke vurderes egnede til opstilling afprototypemøller. Eksempelvis kan hensynet til Natura 2000-områderne ikke fraviges.Planens miljøpåvirkningerMiljøpåvirkningerne fra anlæg og drift af prototypemøller er først og fremmest visuelle påvirkningeraf landskabet, støj- og skyggegener samt eventuel påvirkning af først og fremmest fugle ogflagermus.LandskabVindmøller med en højde på op mod 250 meter vil have en væsentlig synlighed i det omgivendelandskab og kunne ses på længere afstande. Vindmøllens påvirkning af landskabet aftager doggradvist i forhold til afstanden. Store vindmøller opleves meget forskelligt afhængigt aflandskabstypen (f.eks. kystlandskab, slettelandskab, morænelandskab og overgangslandskab).I en større landskabelig sammenhæng er f.eks. kulturhistoriske og geologiske elementer småenheder, som først og fremmest har lokal betydning. Samspillet med store vindmøller er derformindre relevant på længere afstand, hvor ovenstående elementer visuelt overskygges af møller optil 250 m. Det er derfor primært i nærhed af testpladserne, at det er vigtigt at belyse det potentiellesamspil mellem andre landskabselementer og de nye prototypemøller. Dette vil dog først væremuligt i forbindelse med VVM-vurderingen, hvor der er udarbejdet konkrete skitseprojekter for deenkelte områder.27

På testpladserne vil der blive afprøvet møller af forskellige fabrikater på samme tid, hvilket kanresultere i et skiftende og til tider uensartet udtryk.By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) har sammen med en række parter foretagetbesigtigelser af samtlige 7 potentielt egnede arealer, hvor bl.a. de landskabelige forhold blevvurderet på stedet. Som led i denne miljøvurdering er kommunerne tillige specifikt blevet bedt omat forholde sig til landskabsinteresser, herunder udpegning af værdifulde landskaber ikommuneplanerne.På det foreliggende grundlag vurderes det, at de 7 arealer skalamæssigt kan rumme opstilling afde store møller, men det vil påvirke områdernes karakter væsentligt, da vindmøller på op mod 250meter totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på storafstand. Ingen landskaber vil være upåvirkede af opstilling af prototypemøller op til 200-250 meter.De 7 områder er dog alle vurderet mere egnede end de øvrige arealer, som er indgået imiljøvurderingen, og herunder har landskabets robusthed været en faktor i den samlede vurdering.Især 3 af områderne (ID-Nr. 69, 100 og 107) er kendetegnet ved, at der er mange vindmøller iforvejen. Det kan evt. være en fordel at opstille testmøller i sådanne tekniske landskaber for tilgengæld at friholde andre landskaber, som er mere uberørte af tekniske anlæg.Først i udarbejdelsen af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse kan påvirkningen aflandskabet nærmere vurderes, idet denne vurdering på det tidspunkt kan tage udgangspunkt i denfastlagte opstilling.NaturIngen af arealerne ligger inden for et Natura 2000-område, men flere af arealerne grænser op tilNatura 2000-områder. Planer og projekter, der væsentligt kan påvirke Natura 2000-områder (EFfuglebeskyttelses-og habitatområder), skal vurderes for deres konsekvenser på de arter ognaturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Dette betyder også, at hvis en plan/etprojekt kan påvirke ind i områderne, skal det dokumenteres, at det ikke skader de arter ognaturtyper, som er udpegningsgrundlaget, før planen/projektet kan gennemføres (omvendtbevisbyrde). Kan skade ikke afvises, kan planen eller projektet ikke vedtages.Det skal således vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, naturtyper ogarter, som er en del af udpegningsgrundlagene, er på EF-Habitatdirektivets bilag IV eller sombruger områderne til migrations- og fourageringstræk.I forbindelse med VVM-undersøgelser på de enkelte testpladser skal der foretages en registreringaf arter og naturtyper i det omfang, der ikke foreligger tilstrækkelig detaljeret opdateret viden,herunder forekomst af bilag IV-arter, fugle (bilag I) samt udpegningsgrundlag for de tilstødendeNatura 2000-områder. Det skal sikres gennem afværgeforanstaltninger, at testpladserne ikkepåvirker arter eller naturtyper, som de nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder erudpeget for at beskytte. Det samme gælder fugle, der ikke er opført på udpegningsgrundlag(herunder særlig fokus på kollissionsrisici for trækkende fugle) eller yngle- eller rasteområder forbilag IV-arter.Et element i aftalen om det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild er, at der skaletableres et overvågningsprogram. Der opnås derved mulighed for at opnå ny og supplerendeviden om vindmøllers påvirkning af især fugle og flagermus. Så vidt det tidsmæssigt vil væremuligt, kan denne viden også bruges i forbindelse med etableringen af de fabrikantejedetestpladser.Generelt om fugletrækket og kollisionsrisiko ved den jyske vestkyst28

5 af de 7 potentielt egnede arealer er beliggende langs den jyske vestkyst. Ifølge DanmarksMiljøundersøgelser (DMU) forekommer der generelt store mængder af trækkende fugle iVestjylland og især langs den jyske vestkyst (DMU 2010). Der er ikke foretaget deciderede studieraf fuglenes trækbevægelser og vurderingerne angående fugle-vindmøllekollisioner er derfor i højgrad baseret på et kvalificeret skøn, da der mangler eksakt viden på området.Ifølge DMU må det generelt forventes, at der foregår relativt store trækbevægelser over land langsden jyske vestkyst af især nattrækkende fugle om efteråret og i specielle østenvindssituationer(trækket forflyttes af vinden mod vest) om foråret. Derudover huser Vestjylland storekoncentrationer af rastende vandfugle både forår, efterår og vinter, som dagligt foretagerfourageringstræk ikke bare på langs af Vestkysten men også på tværs mellem lokalefødesøgnings-, overnatnings- og rasteområder.Situationer med kollisioner med vindmøller kan ifølge DMU opstå i følgende situationer:1) Ved de årlige træk mellem yngleområder og vinterkvarterer (egentlige trækfugle, der typiskkrydser landegrænser)2) Ved lokale trækbevægelser mellem lokale yngleområder og fourageringsområder(ynglefugle)3) Ved lokale trækbevægelser mellem lokale rastepladser og fourageringsområder (rastendetrækfugle) og ved igangsættelse af træk, når rasteområdet forlades4) Når fugle forstyrres af menneskelig aktivitet5) Når fugle tiltrækkes af lyset på vindmøllerne6) Når fouragerende fugle jager byttedyr i luftenDer er ikke kendskab til de lokale trækhøjder i de 7 potentielt egnede arealer, men det forventes, atmøller på 200-250 meters højde vil udgøre en langt større kollisionsrisiko end de møller, der i daganvendes i Danmark (op til ca. 110 meters højde). Da der udelukkende er tale om 2 møller pr.lokalitet, vil orienteringen ikke have nogen stor indflydelse på en resulterende kollisionsrisiko (DMU2010).Generelt om fugles fouragering ved vindmøllerDa områder nær vindmøller primært har lav bevoksning, er disse ifølge DMU ofte godefourageringsområder for svaner gæs og hjejler (DMU 2010). Men det faktum, at flyvende fugle i envis udstrækning reagerer på afstand af vindmøller, kan medvirke til, at antallet af fugle, der villande og fouragere i nærheden af møller, reduceres. Ved at kontrollere valget af afgrøder påarealet vil man eventuelt kunne reducere både tab af fourageringsområde og kollisionsrisiko.Arter omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IVHabitatdirektivet forpligter medlemslandene til at sikre, at yngle- og rasteområder for arter påhabitatdirektivets bilag IV ikke beskadiges eller ødelægges og at undgå forsætlig forstyrrelse afdisse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer ellervandrer.I område ID-nr. 19 øst for Ringkøbing Fjord og det nederste af Skjern Ådal er der registreret seksflagermus-arter, som kan forventes at forekomme i området og vindfeltet. Selvom der igennemflere år er fundet døde flagermus omkring vindmøller, mangler der ifølge DMU faktuel viden omvindmøllers effekt på trækkende såvel som lokale bestande af flagermus. Antallet af dødeflagermus under vindmøller er overvejende bestemt af møllernes placering. Sandsynligheden forforøgede insektforekomster og fouragerende flagermus omkring vindmøller må forventes at værelavere ved vindmøller på åbne, ensartede arealer med få insekter, end ved vindmøller opstillet ieller nær vigtige lokaliteter for flagermus, f.eks. insektrige områder som skove og vådområder. Derer ikke registreret nogen sammenhæng mellem højden af vindmøller og antallet af døde flagermus.29

De tilgrænsende strandenge til område ID-nr. 69 rummer store bestande af bilag IV-artenstrandtudse. Vindmøllernes påvirkning af strandtudsens bevaringsstatus i et område knytter sigformodentligt primært til eventuel ødelæggelse af levesteder og opsplitning af disse i forbindelsemed anlæggelse af opstillingspladser og adgangsveje samt trafikdrab. Disse negative effekter kannormalt erstattes eller kompenseres ved f.eks. at etablere nye vandhuller og terrestriskelevesteder.Naturtyper omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag 1Det har været et kriterium for udpegningen af de potentielt egnede arealer til opstilling afprototypemøller, at disse arealer ligger uden for habitatområder. For flere af de potentielt egnedearealer gælder dog, at der forekommer naturtyper omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag 1 ivindfelterne. Forekomster af habitat-naturtyper i vindfelterne vil ikke umiddelbart blive berørtnegativt under antagelse af, at eneste markante påvirkning af vindfeltet vil være en skånsomrydning af vedplanter på lysåbne naturarealer, og konvertering af skov til lysåben natur. Tilgroninger en generel trussel mod de lysåbne naturtyper, og derfor kan en rydning af vedplanter få enpositiv effekt, hvis rydningen planlægges og gennemføres optimalt og med naturgenopretning somformål.Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3I henhold til § 3 i naturbeskyttelsesloven er der landet over registreret en række naturtyper, somskal beskyttes. Det omhandler søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferskeenge og overdrev.§ 3-områder findes mange steder i landskabet med både større og mindre arealmæssigudbredelse og i mange landskabssituationer. I flere af de potentielt egnede områder (ID-nr. 19, 24,69, 80 og 100) findes mindre § 3 beskyttede naturområder primært i form af eng og mose menogså hede og mindre søer. Det vurderes umiddelbart, at de § 3-beskyttede arealer udgør en megetlille del af de potentielt egnede arealer, og i flere tilfælde ligger i udkanten af områderne, hvorfordet sandsynligvis vil være muligt at anlægge testpladserne, sådan at anlægsarbejdet slet ikke ellerkun i begrænset omfang berører de § 3 beskyttede arealer. Skulle dette ikke være tilfældet,forudsætter det, at kommunen meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.Ved planlægningen skal det påses, at tilstanden af de beskyttede områder ikke ændres, hverken ianlægsfasen eller under drift, jf. naturbeskyttelseslovens § 3. Beskrivelsen og vurderingen afvindmøllens samspil med og påvirkning af beskyttede naturtyper bør ske med udgangspunkt ibeskyttelseskriterier og udpegningskriterier for det pågældende område.Støj og skyggekastVindmøllecirkulæret fastlægger en minimumsafstand på 4 gange vindmøllens højde til nærmestenabobeboelse med henblik på at forebygge, at nabobeboelser påvirkes væsentligt af visuellegener som glimt og skyggekast m.v. Da en minimumsafstand på 4 gange møllens totalhøjde harværet et kriterium i GIS-screeningen af hele landet for potentielle områder til opstilling afprototypemøller, ligger ingen af de 7 områder tættere på beboelse end 4 gange møllens højde.Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige 44 dB(A) og 39 dB(A) for hhv. nabobeboelse ogområder til støjfølsom arealanvendelse ved en vindhastighed på 8 m/s. Ved en vindhastighed på 6m/s gælder, at støjbelastningen fra vindmøller ikke må overstige 42 dB(A) og 37 dB(A) for hhv.nabobeboelse og områder til støjfølsom arealanvendelse. Hvert af de 7 potentielt egnede arealerer ved hjælp af kortbilag gennemgået for, hvorvidt der findes byer, sammenhængende bebyggelseeller anden støjfølsom arealanvendelse i nærheden, eller om de tilgrænsende arealer erkarakteriseret af spredt bebyggelse, samt om der eksisterer lokalplaner, der udlægger et giventareal til støjfølsom arealanvendelse.30

For 2 af områderne (ID nr. 69 og 116) vurderes det, at der kan være en risiko for, atstøjbelastningen fra møllerne overstiger de tilladte grænseværdier for områder til støjfølsomarealanvendelse. Dette kan dog først konstateres ved nærmere støjberegninger, når møllernesplacering kendes. Afhængig af mølleplaceringerne vurderes det for de øvrige 5 områder, atstøjbelastningen fra møllerne ikke overstiger de tilladte grænseværdier for hhv. nabobeboelse ogområder til støjfølsom arealanvendelse. Dette kan dog også først konstateres ved nærmereberegninger, når møllernes præcise placering er fastlagt.For 6 af de 7 potentielt egnede arealer findes der eksisterende vindmøller i nærheden. For alle 6områder gælder, at de eksisterende møller forventes nedtaget inden opstilling af testmøllerne ogdermed ikke bidrager med støj til området sammen med testmøllerne. Såfremt de eksisterendemøller ikke nedtages inden opstilling af testmøllerne, skal de indgå i støjberegningerne, ogbetydningen for, om grænseværdierne kan overholdes skal vurderes.For at modvirke de negative gener, kan der i de enkelte VVM-tilladelser fastsættes støjgrænser forvindmøller for at sikre nabobeboelser mod uacceptable gener, herunder gener fra lavfrekvent støjog infralyd, og der skal udarbejdes generelle retningslinjer i form af grænseværdier for skyggekastfor at begrænse påvirkningen af nabobeboelser.AlternativerHvis planen ikke gennemføres – det såkaldte 0-alternativ – kan der ikke rejses yderligereprototypemøller end de 5 eksisterende ved Høvsøre Prøvestation og de 7 ved det nationaletestcenter ved Østerild. Disse pladser opfylder imidlertid ikke vindmølleindustriens behov, og derkan være en risiko for, at industrien søger til udlandet, hvis vilkårene ikke forbedres.De miljøpåvirkninger, som er beskrevet i rapporten, vil ved 0-alternativet ikke finde sted.Arealanvendelsen for de enkelte områder vil forblive uændret, dvs. at også miljøtilstandenforventes relativt uændret i forhold til den situation, der er gældende på nuværende tidspunkt.31

9. REFERENCERNational Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, Klima- og Energiministeriet, juni 2010.Særskilt analyse af arealer ved Kallesmærsk Hede og Stauning, Notat, Miljøministeriet, By- ogLandskabsstyrelsen, 2010.Påvirkning af arter og naturtyper ved evt. opstilling af 1-2 testmøller på otte lokaliteter vedKallesmærsk Hede og øst for Ringkøbing Fjord (Stauning), Notat, Danmarks Miljøundersøgelser(DMU), 2010.32

Bilag 1: Kommissorium for den tværministeriellearbejdsgruppe for planlægning af testmøllepladser frem mod2020Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra følgende kommissorium af 13. januar 2010:”Regeringen offentliggjorde den 30. september 2009 beslutningen om, at et nyt nationalt testcenterfor prototypevindmøller placeres i Østerild Klitplantage ved Vigsø Bugten i Thisted Kommune.Centeret vil blive på ca. 3000 hektar og give plads til 5-7 møller, der kan være op til 250 meterhøje. Vindmølleindustrien vil her få adgang til de testfaciliteter, der vurderes at være nødvendigefor at fastholde Danmarks førerposition på markedet.Vindmølleindustrien har samtidig formuleret et ønske om, at der ved siden af det nationaletestcenter ved Østerild Plantage findes arealer til:• Yderligere testpladser til i alt ca. 10 prototypevindmøller i perioden frem til 2020 samt 4-8serie-0 vindmøller pr. år.Regeringens økonomiudvalg har den 30. september 2009 besluttet at igangsætte etplanlægningsarbejde for yderligere testmøller, og at der som grundlag herfor indhentes forslag tilmulige områder fra kommunerne.Deltagere i arbejdsgruppenDer nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Miljøministeriet, Finansministeriet,Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Arbejdet forudsætter en tætinddragelse af KL, de kommuner som byder ind med arealer, Vindmølleindustrien og Risø.Formålet med arbejdet er, at:• undersøge arealbehovet og opstille kriterier for yderligere pladser til testmøller (prototype ogserie-0) med udgangspunkt i de allerede formulerede ønsker fra Vindmølleindustrien,herunder blandt andet rapporten fra Megavind.• undersøge, hvorvidt der er konkrete placeringer, som opfylder kriterierne for arealet ogdermed kan indgå i det videre arbejde.• vurdere de eventuelle identificerede arealer; forholdet mellem beskyttelsesinteresser(herunder landskabelige og rekreative hensyn såvel som arealets nuværende anvendelse) ogvindmøller for de konkrete arealer samt en eventuel konkret besigtigelse.• fremsætte forslag til videre handling for de eventuelle identificerede arealer, som derudoverkan imødekomme behovet.Følgende arealer kan bl.a. indgå:• Kommunernes forslag til arealer.• Filsø og Halkær Enge foreslået af Vindmølleindustrien.• Op til 40 potentielt egnede arealer, hvoraf 6 arealer blev identificeret ved screeningen af destatslige arealer til produktions- og testmøller, og 34 arealer blev identificeret ved screeningaf statslige og private arealer i forbindelse med udpegning af arealer til en nationalteststation.Derudover indgår 8 potentielle områder til serie 0-møller, som blev udpeget af RegeringensPlanlægningsudvalg i 2007. Hovedparten er under planlægning, men ingen er endelig godkendt.33

Det anses som en forudsætning for, at et areal er relevant i forhold til serie 0- og prototypemøller,at følgende kriterier er opfyldt.• en middelvind på omtrent 7,5-8 m/s afhængig af type af vindmøller.• plads til minimum 2 vindmøller på op til 250 meter og evt. krav om vindretning forprototypemøllerne.• en afstand til nærmeste bolig på fire gange møllens højde, dvs. 1000 meter for vindmøllermed totalhøjde på 250 meter.• beliggenhed uden for EF-FuglebeskyttelsesområderEF-Fuglebeskyttelsesområder indgår i første omgang ikke i screeningen under den forudsætning,at det er muligt at identificere tilstrækkelig mange arealer til at opfylde industriens behov fortestpladser frem mod 2020.I august 2010 forelægges Økonomiudvalget et beslutningsgrundlag med forslag til konkretearealer, som kan indgå i den videre proces. Inden udgangen af 2010 etableres et overblik overmulige testmølleplaceringer og en plan for opfølgningen af de eventuelt identificerede arealer medangivelse af den videre planlægningsproces, herunder inddragelse af de berørte kommuner,Miljøministeriets miljøcentre for vindmøller over 150 meter og Vindmølleindustrien.”Regeringen vedtog efterfølgende i august 2010 også at lade Natura 2000-områder, frededeområder samt fredskovsarealer indgå som kriterier, under forudsætning af, det var muligt at findedet ønskede antal pladser til opfyldelse af industriens behov udenfor disse områder.34

Haraldsgade 532100 København ØTelefon 72 54 47 00nst@nst.dkwww.nst.dk36