Rådgivningsmodellen - Socialstyrelsen

ForordRådgivningsmodellen er en måde atstrukturere og afvikle støtte og rådgivningtil nydiagnosticerede demente ogderes pårørende, familie og netværk.Denne udgivelse kan bruges som enguide, når man skal i gang med at brugemodellen. Pjecen beskriver trin for trin,hvordan man afholder de forskelligesamtaler, aktiviteter mv. Modellen erafprøvet som en del af DAISY-projektet,der kort beskrives senere. Desuden erden afprøvet i forskellige kommuner,hvor man også har høstet erfaringer i atanvende skabeloner og redskaber i enkommunal praksis.Pjecen er især tænkt som beslutningsgrundlag,når fagpersoner skal arbejdemed at anvende redskaberne i deresdaglige praksis. Pjecen kan fx bruges,når demenskoordinatorer, og andre,der står for denne type aktiviteter,skal bruge Rådgivningsmodellen, ikkemindst når man ikke har adgang til enpc, fx når andre fagpersoner skal sættesind i modellen. Alle beskrivelser, redskaber,skabeloner og lignende findes påhttp://raadgivningsmodel.daisy.servicestyrelsen.dk/.Målet med modellen er, ud over at sikreet fokus på borgernes behov, ressourcerog ønsker, at sikre et ensartet niveau istøtte til borgerne og en styrket fagligsammenhæng. .Erfaringerne fra afprøvning af modellenbåde i projektet og efterfølgendei andre kommuner viste blandt andet,at den fælles tilgang som Rådgivningsmodellengiver, gav medarbejderne enfælles faglig referenceramme. Den gavet styrket fokus på borgernes behov ogdermed en større oplevelse af at blivehørt og inddraget hos en gruppe mennesker,der pludselig skal til at forholdesig til demenssygdom som et vilkår ideres dagligdag.Servicestyrelsen takker NationaltVidens.center for Demens, der har drevetprojektet og foretaget udviklingenaf modellen, for et godt samarbejde.Det er også projektlederne på videnscenteret,der har forfattet størstedelenaf teksten i nærværende pjece, og deter dem og de mange involverede medarbejderefra kommuner og hospitaler,der har gjort, at modellen er blevet tilpassetde forudsætninger, der er på spili den daglige kontakt til borgerne.Servicestyrelsen håber, at denne pjecekan inspirere til anvendelse af modellen,og at den dermed kommer borgernetil gavn.HenvisningerDer er i teksten markeret med blåtekst, når man kan gå til http://raadgivningsmodel.daisy.servicestyrelsen.dkog finde eksempler påskemaer mv. På siden finder man, udover de beskrivelser, som kan findesi denne pjece, skemaer til de flesteaf de rådgivningssituationer, sombeskrives. På siden kan man desudenudvælge materiale, som derefter kangenereres til en personlig håndbogvia en pdf-generator. Denne giver påhurtig og nem vis en skræddersyetsamling af relevante dokumenter.Alle skemaer og skabeloner kantilpasses både egne erfaringer ogbehov. De ligger på hjemmesiden iwordformat, således at de kan integreresi kommunens egne skabelonerog layout.På siden kan man også finde godeforslag til organisering og rekrutteringsamt til evaluering og andenopfølgning, som ikke beskrives nærmerei denne udgivelse.4 5

Organisering af modellen bør tage udgangspunkti en koordineret tværfagligindsats fra både primær sektor samtsekundær sektor og et tæt samarbejdemellem professionelle og frivillige.Det kan være en fordel, at én person hardet daglige ansvar for administration,gennemførelse og opfølgning af modellen.Denne medarbejder skal naturligvishave den nødvendige kompetence tilrådighed. ..IndholdDenne model indeholder forskelligetiltag, som kan tilbydes demente ogpårørende enten som enkeltstående tilbudeller som en samlet pakke. I nogletilfælde kan det måske være naturligtat følge en vis form for kronologi...Modellens indhold:• Rådgivende samtaler for demente .og pårørende• Rådgivende samtaler for netværket• Kurser for demente• Kurser for pårørende• Informationsmateriale• Telefonrådgivning12 13

LovgivningenIfølge sundheds- og sociallovgivningenhar medarbejderne pligt til at informere,rådgive og vejlede patient og borger.Ifølge sundhedslovens § 16 har autoriseredesundhedspersoner og de medarbejdere,der arbejder under deres ansvar,pligt til at informere, med mindrepatienten frabeder sig informationen.Som rådgiver bør man kende og overholdedenne lovgivning. Loven fastslår,at demente altid selv skal informeres idet omfang, de kan forstå og følge medi informationen.Det er fornuftigt at inddrage nærmestepårørende i informationen, men dettekræver den dementes samtykke pågrund af reglerne om tavshedspligt.Hvis den demente ikke længere kan forståinformation, træder den nærmestepårørende i den dementes sted og skalhave den information, der er nødvendigfor at kunne varetage den dementesinteresser i behandlingen..Inden for det sociale område har mansom medarbejder også pligt til at rådgiveog støtte borgerne. Dette fremgåraf § 1 i lov om social service, hvorformålet med loven bl.a. er at tilbyderådgivning og støtte for at forebyggesociale problemer. Til personer mednedsat fysisk eller psykisk funktionsevneskal kommunens tilbud om rådgivningogså omfatte opsøgende arbejde,jf. serviceloven § 12.Kommunalt ansat personale har tavshedspligtom de fortrolige oplysningerom borgerne, som de erfarer via deresarbejde, så inddragelse af de pårørendekræver som hovedregel samtykke fraden demente.Det er altid en god idé at informere dendemente om retten til at medbringe enbisidder til møder og lignende. Hvis dennærmeste pårørende deltager som bisidder,får han/hun de samme oplysningersom den demente selv og kan dermed ..støtte og hjælpe i det videre forløb. Erden demente ikke længere i stand til atgive samtykke, og foreligger der ikke fuldmagteller personligt værgemål, kan denpårørende kun inddrages og informeresi det omfang, det er absolut nødvendigtfor at varetage den dementes interesser..16 17

Pædagogik og etikDette afsnit beskriver de pædagogiskeovervejelser i forhold til rådgivning ogundervisning af nydiagnosticerede dementei tidlig fase og deres pårørende.Afsnittet gengiver også de professionellesetiske refleksioner med baggrundi DAISY-undersøgelsen og deres tættekontakt til demente og pårørende. ..Kerneområder:• Fokus på den demente• Inddragelse af netværk• Rådgivning• Dialogbaseret samtale• UndervisningFokus på den dementeDenne model bygger på, at dementekan og bør modtage rådgivning ogundervisning på lige fod med den pårørende.Metoden skal sørge for, at rådgivningog undervisning kan give dendemente et bedre livsindhold.Den demente kan gennem rådgivningog undervisning blive hjulpet til atfinde egne ressourcer og afklare stærkeog svage sider.Den dementes selvbestemmelsesret mårespekteres, fx ved muligheden for attræffe egne valg. Rådgivning og undervisningskal derfor tilrettelægges ud fraet hensyn til den dementes kognitivefunktionsniveau.Inddragelse af netværkMange pårørende har en betydningsfuldog krævende rolle i sygdomsforløbet.Pårørende bliver ofte ramt afmagtesløshed, når et familiemedlemfår en demenssygdom, og vil derforhave et selvstændigt behov for støtte iden tidlige sygdomsfase.18 19.

Modellen lægger op til en naturlig inddragelseaf den dementes nærmestepårørende og netværk, men tager ogsåhensyn til netværkets individuelle ressourcer...Definition af netværket:De øvrige personer, som er tæt knyttettil den demente og som med samtykkefra den demente ønskerat bidrage eller yde støtte til dendemente og den pårørende.Definition af en nærmeste pårørende:Den person, der af den demente udpegessom den nærmeste, og somden demente derfor vælger at inddragemest i sit sygdomsforløb.Pårørende kan på den baggrundvære partner/ægtefælle, familie(forældre, børn, søskende etc.), veneller bekendt..At modtage rådgivning(rådgivningssøgende)At modtage rådgivning bygger påfrivillig.hed og et ønske om at ville ændresin situation.Rådgivningssøgende er motiverede forat få hjælp, hvis de er i en situation, somde selv har vanskeligt ved at håndtereeller hvis de er bekymrede og usikreover for, hvad fremtiden kan bringe.At modtage rådgivning kan for noglevære vanskeligt eller ligefrem pinagtigtog flovt. Tilbudene i modellen gennemføresud fra etiske principper om acceptaf og respekt for det enkelte menneskesværdier.I behandling af den rådgivningssøgen.dehar alder, køn, kulturel og social statusikke indflydelse på samarbejdet.Den rådgivningssøgende bør gennemhele sygdomsforløbet inddrages medrespekt for hans/hendes selvbestemmelsesret,samtidig med at rådgiverenifølge lovgivningen har pligt til at informere,rådgive og vejlede.20 21

GrundprincipperModellens grundprincipper ved rådgivendesamtaler er, at rådgivning sker gennemdialogbaserede samtaler enten individuelteller fælles med den demente ogden pårørende. Hensigten er at tilpasseråd og støtte i forhold til den enkelte.Rådgivende samtaler sætter den dementeog den pårørende i centrum medudgangspunkt i deres situation, ressourcermm.I den konstruktivistiske vejledning erformålet at hjælpe den rådgivningssøgendetil at anskueliggøre den verden,som han/hun lever i. I denne model errådgivningsprocessen struktureret gennembrug af samtaleskemaer og tagerudgangspunkt i den rådgivningssøgendesværdier i hverdagen.Rådgivende samtaler bør foregå i enatmosfære af omsorg, tillid og håbmed tilvejebringelse af relevante ogpræcise oplysninger, som kan hjælpetil en afklaring af problemerne samt tilforståelse og erkendelse hos den rådgivningssøgende.Rådgivende samtaler kan medvirke tilat finde alternative handlemulighedergennem udarbejdelse af individuellehandleplaner for den demente og denpårørende. Behov eller problemer,som drøftes ved opfølgende samtaler,noteres på samtaleskemaet og følgesop hurtigst muligt efter samtalen. Rådgiverenhar ansvar for opfølgning afsamtalens indhold og for, at oplysningeraf læge- og sygeplejefaglig karakterregistreres, jf. journalpligten.Mål.• At afklare den enkeltes behov og .ønsker om støtte og viden• At medvirke til at afpasse forventningerog sætte realistiske mål forforløbet ud fra den enkeltes forudsætninger• At fremme forståelsen af egen og .fælles situation• At den pårørende og den dementelærer at søge viden og hjælp• At udarbejde individuelle handleplaner22 23

Rådgivning”Rådgivning er at hjælpe folk til atudvide deres kontrol over deresegen tilværelse – det som kaldes’empowerment’.”V. PeavyBegrebet empowerment fokuserer påat afklare den rådgivningssøgendesressourcer, som kan tilskynde ham ellerhende til handling. I den konstruktivistiskevejledning arbejdes der ud fra at fåden rådgivningssøgende til at anskue.liggøresit ”leverum”. Leverummet belyserden rådgivningssøgendes værdier og derelationer, erfaringer og oplevelser, somer væsentlige for den situation, somden rådgivningssøgende præsentererfor rådgiveren.Modellens rådgivningsmetode tagerudgangspunkt i et værdiskema og enhandleplan, som kan hjælpe den rådgivningssøgendetil erkendelse og forståelseaf den ny livssituation samt hjælpetil at belyse aktuelle problemstillinger...Rådgivning er baseret på:• At skabe en atmosfære af omsorg, .tillid og håb• At tilvejebringe relevante og præciseoplysninger• At hjælpe til afklaring og visualiseringaf fremtiden• At hjælpe til at forstå og erkende .personlige muligheder• At opstille alternative muligheder oggennemføre en handlingsplanRådgivning bygger på, hvordan rådgivningssøgendeog rådgiver mødes,hvilke spørgsmål der stilles, hvilkenrelation der opbygges, og rådgiverensfortolkning af den rådgivningssøgendesproblemer.God rådgivning kan skabe sammenhængog sikre en ensartet informationfra de forskellige kontakter, som denrådgivningssøgende møder. Rådgivningskal give håb, opmuntring og afklaringog kan bidrage til, at den rådgivningssøgendeaktivt deltager i planlægningenaf fremtiden.Udbyttet af rådgivningen skal ses udfra en struktureret og dialogbaseretrådgivningsproces. Strukturen medførersammenhæng og overblik i samtalen tilgavn for både den rådgivningssøgendeog rådgiver. Dialogen sikrer, at rådgivningentager afsæt i den rådgivningssøgendesværdinormer, livshistorie og aktuellesituation. Rådgivning kan foregåbåde ved individuelle og fælles samtalerog/eller ved telefonisk rådgivning.Alle bilag og skemaer mv. kan findes påhjemmesiden http://raadgivningsmodel.daisy.servicestyrelsen.dk.Her er enliste over de forskellige eksempler:Rådgivende samtaler• Aftaleskema• Handleplan• Handleplan - Instruks• Kontaktliste• Rådgivers notater ved rådgivendesamtale• Samtaleskema ved førsterådgivende samtale• Samtaleskema vednetværkssamtale• Samtaleskema ved opfølgendesamtaler• Stamdata• Værdiskema• Værdiskema - Instruks til rådgiver• Værdiskema - Vejledning tilborger og pårørende• Spørgeskema, samlet evaluering24 25

At yde rådgivning (rådgiverrollen)Ansvaret for selve rådgivningsprocessenligger hos rådgiveren, som derforhar brug for viden og kompetencer .inden for kommunikation og pædagogik.Rådgiveren kan være den centraleperson i et samspil mellem dendemente, den nærmeste pårørende ognetværket og kan ofte blive opfattetsom en fremtidig ”livline”.At yde rådgivning stiller krav om loyalitet,fleksibilitet og kreativitet hosrådgiveren. Rådgiveren må udvise engagement,viden og interesse. Timing,empati og intuition er betydningsfuldefaktorer. Kendetegnene for en dygtigrådgiver er modenhed og ansvarlighed,men også evnen til at kende egne begrænsninger,fx ved at inddrage andrefagpersoner...Som rådgiver kan man være tilbøjeligtil at ville påvirke rådgivningen i en bestemtretning og måske vælge det råd,som man selv vurderer er bedst for denrådgivningssøgende. I den forbindelsemå rådgiveren være opmærksom på, omhan eller hun udøver indirekte magt.I det pædagogiske møde med den rådgivningssøgendekan der opstå talrigesituationer, hvor rådgiveren må tagestilling til en hensigtsmæssig måde athandle på. Det kan være nyttigt at sesig selv og sin rolle fra denne vinkel,men det kan også medføre frustration,hvis man ikke kan komme igennemmed sit gode budskab.Dialogbaseret samtaleModellens rådgivende samtaler er forankreti dialogen som empatiske samtaler.For at kunne sætte sig ind i og forståden rådgivningssøgendes situation errådgiverens rolle bl.a. at være aktivt lyttendeog iagttagende.Opmærksomheden må ikke kun rettesmod det, der bliver sagt, men ogsåmod det nonverbale sprog som mimik,stemmeleje og gestikulation. I dialogenbidrager begge parter med personligeerfaringer og viden som grundlag foren meningsudveksling, der skaber nyforståelse.Dialogbaseret samtale er en måde at viseaccept og respekt, hvor det at blive lyttettil giver den rådgivningssøgende mulighedfor at formulere sine problemer.Forudsætningen for en god rådgivendesamtale er, at den professionelle er klædtfagligt på til opgaven. Den rådgivningssøgendestillid til den professionellespersonlige egenskaber og faglige kompetencerer også afgørende for, om han/hun kan bruge rådgivningen. Den rådgivningssøgendeforventer at være i centrumunder samtalen og har krav på denprofessionelles fulde opmærksomhed.Rådgivende samtalerDette afsnit beskriver, hvordan rådgivendesamtaler for nydiagnosticerededemente i tidlig sygdomsfase og derespårørende kan tilrettelægges og gennemføres.Beskrivelsen henviser desudentil modellens retningslinjer for desamtaleskemaer, der har været anvendti modellen. ..Rådgivende samtaler:• Grundprincipper• Mål• Karakteristika ved rådgivningssamtaler• Metode• Indhold26 27

ningsenhed, praktiserende læge ogandre afsnit i kommunen. Et tæt samarbejdeimellem primær og sekundærsektor med gensidig informationsudvekslingkan medvirke til, at den dementeog den pårørende oplever sammenhængi forløbet.MetodeDen første rådgivende samtale medden demente og den pårørende kanafholdes i perioden efter, at diagnosener stillet, når den demente og den pårørendeer klar til at modtage denne. Deter en god ide, at samtalen gennemføres,inden den demente og den pårørendefår tilbudt anden form for støttendeaktivitet.Samtalen kan planlægges til at vare ca.1-1½ time, hvor rådgiver skiftevis talermed den demente og den pårørendehver for sig og sammen.Til samtalen benyttes et samtaleskema.Skemaet følger en fast dagsorden, somsikrer, at målene for samtalen opnås.I forbindelse med de individuelle samtalerbruger rådgiveren også et værdiskema,som skal belyse den dementes ogden pårørendes værdier i hverdagen. Påsamme måde udarbejdes handleplanerfor både den demente og den pårørende.Samtalen afsluttes i fællesskab med enrepetition af hovedpunkter, aftaler ogønsker for øvrige støttende aktiviteter.Kommende aftaler, fx dato for kursus,opsøgende telefonrådgivning mm.,noteres på et aftaleskema. På aftaleskemaetkan der også skrives notaterom tidsforbrug..VærdiskemaDET BEDSTE DU VED 4HVERDAGEN1SELV3AKTIVITET2 SAMVÆR MED ANDRE30 31

Opfølgende samtalerOpfølgende samtaler afholdes kontinuerligtgennem sygdomsforløbet.Til samtalen benyttes et samtaleskema.Skemaet følger en fast dagsorden, somsikrer, at målene for samtalen bliver opnået.I samtalen taler rådgiver skiftevismed den demente og den pårørendehver for sig og sammen. Her afstemmesdeltagernes handleplaner og værdiskemaertil den aktuelle situation.Behov eller problemer, som drøftes vedopfølgende samtaler, bliver skrevet nedDiagnose3 mdr.Rådgivende samtaleVærdiskema – Handleplanpå samtaleskemaet og skal følges op såhurtigt som muligt efter samtalen. Derkan i tiden lige efter, at diagnosen er stillet, .være et øget behov for opfølgende samtaler,hvilket dog afhænger af den dementesog den pårørendes situation.Opfølgende samtaler kan kombineresmed opfølgende telefonisk rådgivning,som dog ikke kan erstatte den personligekontakt.Opfølgende samtaleHandleplanSkriftlig informationSom supplement til den mundtligerådgivning ved alle samtaler er det engod idé at udlevere relevant skriftligtinformationsmateriale, der kan afstemmesi forhold til den enkeltes ønske ogbehov. Dette materiale kan læses ogdownloades fra DemensGuiden.Demensguiden er en interaktivhåndbog, der kan bruges ivejledningssitua tioner, af fx endemenskoordinator eller anden fagperson.Den findes på: http://demensguiden.daisy.servicestyrelsen.dk. På sidenkan man udvælge de emner og temaer,der har interesse, og dereftergenerere sin egen pdf-version, mednetop de dele af guiden, der er relevantefor borgerne i den specifikkesituation.Opsøgende telefonrådgivningDette afsnit beskriver, hvordan personligrådgivning kan suppleres med telefoniskkontakt, og hvordan opsøgende telerådgivningkan tilrettelægges og gennemføres.Beskrivelserne henviser desuden tilretningslinjer for de skemaer, der anvendesi modellen...Telefonrådgivning:• Grundprincipper• Mål• Karakteristik af telefonrådgivning• Fordele og ulemper• Metode• Indhold• TidsperspektivFamilier med demens er ofte belastedeog har ikke altid overskud til selv athenvende sig til professionelle for at fåråd og vejledning.NetværkssamtaleTelefonrådgivning kan tilrettelæggessom en kontinuerlig kontakt med regel-34 35

En mere detaljeret beskrivelse af metode,fx lytte- og spørgeteknik, kan findesunder ”Supplerende tips og råd” påhjemmesiden.IndholdTelefonrådgivningen bruges til at opfangeaktuelle problemer i dagligdagen.Samtalen vil bl.a. kunne indeholde problemer,der er velkendte, og bekræftelseraf etablerede aftaler.Desuden kan samtalen benyttes til opfølgningpå tidligere samtaler, kursusdeltagelsemv., og der kan rettes fokuspå forebyggelse af fremtidige problemereller henvises til andre hjælpeforanstaltninger.TidsperspektivSom udgangspunkt gennemføres opsøgendetelefonrådgivning efter de førsterådgivende samtaler og efter aftale.Rådgiveren bør være opmærksom på,at den demente og den pårørendeikke nødvendigvis selv tager kontakt,selvom der opstår problemer. Det erderfor væsentligt, at den opsøgendetelefonkontakt gennemføres – ogsåselvom det umiddelbart ikke tyder på,at der er noget behov.Det kan være vanskeligt at sige nogetom, hvor lang en samtale bør være, dadet naturligvis vil afhænge af problemernesomfang.Det anbefales, at intervallet mellem telefonkontakternei det første halvår erca. en gang om måneden. Læs mere områdgivernes overvejelser i forbindelsemed afslutning af en telefonrådgivningunder ”Supplerende tips og råd” påhttp://raadgivningsmodel.daisy.servicestyrelsen.dk.Fordele og ulemperFordelen ved telefonrådgivning er bl.a.,at hjælpen kun er et opkald borte. Detkan især være en god støtte for mennesker,der bor langt fra andre rådgivningsmuligheder,eller for mennesker,der ikke længere er mobile. I forholdtil personlig samtale kan telefonrådgivningvære tidsbesparende både forrådgiveren og for borgeren, der undgårventetid og transport. Den demente ellerden pårørende har mulighed for atmodtage hjælpen i hjemlige omgivelser,hvilket kan give en mere afslappet atmosfære.Telefonrådgivning kan være mindrehensigtsmæssig i situationer, hvordet kan være vanskeligt at finde ud af,hvilke problemer der vedrører selvedemenssygdommen. Der kan være entendens til at inddrage andre problemer,som ikke har noget med demenssygdommenat gøre.Telefonrådgivning er ligeledes mindrevelegnet til familier, hvor der er massiveproblemer, og hvor en mere personligkontakt er nødvendig for at kunneskabe de rette betingelser for god problemløsning.I sjældne tilfælde kan deropstå en afhængighed til rådgiveren, fxhvis brugeren ikke kan handle, før han/hun har konsulteret rådgiveren.38 39

E-mailI rådgivningsarbejdet kan der åbnes mulighedfor kontakt via e-mail. Fordelenved e-mail er, at det er en hurtig mådeat formulere et spørgsmål og få et svar.Der skal ikke aftales tid på forhånd,kommunikationen kan foretages hjemmefra,og svaret kan læses igen og igen.Korte spørgsmål, beskeder og bekræftelsepå, om diverse tiltag er foretaget,er velegnede til at videregive via e-mail..Rådgivning gennem e-mail kan værevelegnet til pårørende, der fx er bosat iudlandet, eller som har vanskeligt vedat komme til telefonen. En del af deyngre pårørende foretrækker desudendenne form for kontakt og rådgivning,ikke mindst fordi det hænger bedresammen med en dagligdag, der omfatteret aktivt familie- og arbejdsliv.Det kræver god skriftlig kommunikationsevneat formulere sig præcist.Skriftlig kommunikation er ofte merestereotyp end samtaler, hvor man kanhøre og se personen. Den skriftligefremstilling af problem og svar skalvære klart formuleret, idet der let kanopstå misforståelser eller fejltolkninger.Rådgiveren skal være opmærksompå de sikkerhedsmæssige foranstaltninger,der kræves i forbindelse medpersonfølsomme oplysninger.40 41

Kurser for demente ogpårørendeDette afsnit beskriver, hvordan kursermålrettet nydiagnosticerede dementei tidlig fase og deres pårørende kan tilrettelægges,gennemføres og evalueres.Beskrivelsen henviser til modellens retningslinjerfor undervisningsplaner ogtil de administrative oversigtskemaer,der har været anvendt i modellen.Undervisning:• Grundprincipper• Mål• Metode• Indhold• Kursusleder• Undervisere• Frivillige hjælpereGrundprincipperHensigten med at tilbyde kurser er atgive den demente og den pårørendemulighed for at ”uddanne” sig til atmes.tre den nye livssituation. Det erikke kun den pårørende, der har behovfor viden, også den demente har krav påinformation og viden om sygdommen.Deltagelse i et kursusforløb kan betyde,at den demente føler sig værdifuld ogoplever at blive taget alvorligt. Det kanstyrke den dementes selvtillid og giveen bedre hverdag.I denne model er kurserne tilrettelagtsom to parallelle forløb, så den dementeog den pårørende deltager påhver sit kursus. Fordelen er, at beggeparter kan følges ad til arrangementet,at den demente ikke efterlades alenehjemme, og at begge modtager videnom sygdommen.Mål.• At deltagerne får en grundlæggendeviden om demens• At deltagerne får mulighed for atvære sammen med ligestillede• At deltagerne får mulighed for at udveksleerfaringer med ligestillede ogprofessionelle• At deltagerne får kendskab til, hvorde kan finde yderligere informationMetodeI modellen arrangeres to sideløbendekurser, som afholdes samme sted, meni to forskellige lokaler. Kurserne kantilrettelægges som en kombination afundervisning og erfaringsudveksling. .Et undervisningsprogram med fastlagtetemaer følges op med dialog, hvordeltagerne får mulighed for at stillespørgsmål og sige, hvad de selv mener.Kurserne kan fx afvikles over fem gangeto timer med en uges interval. Kursernebør afholdes på et tidspunkt, hvor erhvervsaktivepårørende har mulighedfor at deltage. Det ideelle deltagerantaler 10-12 personer. På kurset for pårørendekan det være en fordel, at ogsåandre familiemedlemmer til den dementefår mulighed for at deltage. Deltagerantalletpå pårørendekurset månaturligvis tilpasses de lokaleforhold,der er til rådighed.IndholdI denne model har kurserne fået titlen”Hverdagen med demens” med følgendeoverordnede temaer:• Demenssygdomme• Jura og sociale ydelser• Hverdagen med demensForud for kursets start udleveres enfolder (til hhv. demente og pårørende),der indeholder information om kursetsindhold og praktiske oplysninger.42 43

Hverdagen med demensSession Mødetema for demente Mødetema for pårørende1 Demenssygdomme Demenssygdomme2 Jura - sociale ydelser Jura - sociale ydelser3 Kommunikation Daglig aktivitet og .sociale relationer4 Hukommelsen og hverdagen Støtte til den demente5 Fremtiden .- opsamling og afslutningKursuslederModellen foreslår, at der tilknyttes tokursusledere til henholdsvis kurset fordemente samt kurset for pårørende.Fremtiden .- opsamling og afslutningKursuslederne bør have erfaring medundervisning på demensområdet ogvære dygtige til pædagogik og kommunikation.Kursuslederne skal deltagei alle kursussessioner og er ansvarligefor koordinering, deltagerregistrering,tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering.Kursuslederne indgår aftalermed oplægsholdere og frivillige medhjælpereog sørger for instruktion ogvejledning.Kursuslederne skal sikre, at oplægsholdereog frivillige hjælpere har kendskabtil - og er underlagt - tavshedspligt.Det betyder, at der ikke må videregivesoplysninger om kursisterne eller omde enkelte deltagere, fx fra rådgivendesamtaler. Kursuslederne kan også selvvære oplægsholdere og er ansvarlige forde praktiske opgaver i forbindelse medkurserne, se http://raadgivningsmodel.daisy.servicestyrelsen.dk.UnderviserneUnderviserne skal have faglig viden omdemens og forståelse for dementes ogpårørendes situation. Underviserne kanrekrutteres fra lokalområdet, fx læge,psykiater, neuropsykolog, socialrådgiver,sygeplejerske, demenskoordinator/konsulentmm.Det kan være en fordel, at underviserenforud for kurserne får en deltagerlistetil hhv. demente og pårørende (obs:tavshedspligt). Underviseren er selv ansvarligfor sit undervisningsmateriale,som kursuslederne kan hjælpe med atfå kopieret til hver session.44 45

Følgende materialer, skemaer mv.kan findes på http://raadgivningsmodel.daisy.servicestyrelsen.dk:• Deltagerliste - kursus for demente• Deltagerliste - kursus for pårørende• Evaluering - kursus for demente• Evaluering af en session, pårørende• Folder - kursus for demente• Folder - kursus for pårørende• Kursusoversigt - demente ogpårørende• Opgave- og checkliste, kursusleder• Spørgeskema, samlet evalueringSkriftligt informationsmaterialeSom supplement til den mundtligeunder.visning er det en god ide at udlevereskriftligt informationsmateriale tilpassetundervisningens indhold. Dettemateriale kan læses og downloades fraDemensguiden.Frivillige hjælperePå kurset for de demente er der brug forfrivillige medhjælpere for kursus.lederen.Det er vigtigt, at de har kendskab til ogerfaring med demensarbejdet.Frivillige hjælpere kan rekrutteresenten fra medarbejderstaben i kommuneneller fra de frivillige organisationer,fx Alzheimerforeningen.Ved at inddrage hjælpere fra de frivilligeorganisationer sikres et bindeled tilde frivillige organisationer på længeresigt, fx hvis der opstår behov for hjælp iform af besøgsven, aflastning eller i forbindelsemed arrangementer, der givermulighed for at træffe ligestillede.For at skabe genkendelige rammer forde demente bør det være de sammefrivillige hjælpere, der deltager i allesessioner. Kursuslederen og de frivilligehjælpere aftaler indbyrdes arbejdsfordelingenfør, under og efter kurset.46 47

Evaluering ogdokumentationMed henblik på senere dokumentationog justering af rådgivningsforløb,under.visning, kurser mv., kan det væreen god ide med løbende evaluering.Det er generelt en god idé at evaluereog tilpasse løbende, da både behov ogønsker vil ændre sig. Samtidig er detteen kilde til læring i fremtidige forløb forandre borgere, som kommunens fagpersonerskal rådgive.Der findes på http://raadgivningsmodel.daisy.servicestyrelsen.dk.eksempler, skabeloner m.v.48 49

Udgivet af Servicestyrelsen.Edisonsvej 18. 5000 Odense C.Tlf. +45 72 42 37 00.servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk.www.servicestyrelsen.dkProduktion: Ældreenheden, ServicestyrelsenLayout: KreativGrafisk .Foto: Nils Lund.Tryk: HTOdenseOplag: 6000 stk.Maj 2010ISBN, trykt udgave: 978-87-92567-25-3ISBN, elektronisk udgave: 978-87-92567-26-0Tak til Kirsten og Carl Svendsen for at .medvirke ved fotooptagelser.