Læserne med på råd - CBS OBSERVER

4a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nNu ikke nogetmed bare atstoppe demi hullerne!Ka’ vi ikkebare købenogle flereprofessorer?Fordelingen af CBS’ ekstra taxameterpengeUniversitetsuddannelserne fik et mærkbart økonomisk løft ved efterårets forhandlinger om globaliseringsmidlerne.Det var længe efterlyste gode nyheder for CBS, hvor indtægterne til undervisningsmidler vægter tungt i den samledeøkonomi. Så hvordan skal de ekstra midler bruges?t a l o g t a n k e rAf Ulrik BorchTegning: Niels PoulsenForøgelsen af taxametertilskuddetfor samfundsvidenskab og humanioragiver CBS et tiltrængt økonomiskløft. Videnskabsminister HelgeSander har meldt ud, at han glædersig til at se, hvor megen uddannelseuniversiteterne kan producerefor den øgede bevilling.CBS Students ser gerne den øgedebevilling til uddannelse brugt til atsikre mere dialog, feedback og interaktioni undervisningen. Men selvom CBS’ ledelse for så vidt er medpå CBS Students’ ideer, vil kun endel af pengene gå direkte til mereundervisning. Det skyldes ifølgeuddannelsesprodekan Sven Bislev, atder er grænser for hvor meget CBSkan øge den forskningsbaseredeundervisning på kort sigt.Den 3. december 2009 fremsattedekanatet et forslag til CBS’ bestyrelseom, hvordan de øgede midler,der er tilført CBS med forhøjelsenaf taxametret for samfundsvidenskabog humaniora, skulle fordeles.Forslaget blev vedtaget udenændringer.For nu at slå det helt fast øgesuddannelsesbevillingen per studerende,der består ét års eksaminer,med 4.200 kroner i 2010. Det stigerså gradvist til 5.000 kroner i 2012,hvorefter grundlaget for taxameterbevillingerneskal genforhandles.Til intern fordelingDen CBS-interne fordelingsnøgle,som bestyrelsen vedtog, sikrer, atmindst 85 procent af de øgede midlergår til uddannelse. Det resterende15 procent går til CBS’ centraleadministration. Det betyder dogikke, at studierne får fuld frihed tilat råde over de nytilkomne midler.En væsentlig del af de 85 procentskal nemlig gå til ”en udviklingspulje,der skal finansiere størretværgående initiativer, der tjenerCBS’ uddannelser generelt og ikkeblot styrker det enkelte studiumssærlige forhold eller interesser”,som det fremgår af uddannelsesdekanJan Molins notat.Andelen af de 85 procent, somvil gå direkte til studierne, vil i2010 være på 40 procent – en andelder vil stige til 60 procent i 2011og 80 procent i 2012. Helt kontantbetyder det, at studielederne i 2010vil få 1.428 kroner mere for hverstuderende, der gennemfører et årseksaminer, og 3.400 kroner merei 2012. Beløbet vil lande et ellerandet sted derimellem i 2011.Resten af de ekstra midler – henholdsvis2.142 kroner i 2010 og850 kroner i 2012 – vil gå til densåkaldte udviklingspulje, hvor enkomite med repræsentanter forstudielederne, de studerende oguddannelsesdekansekretariatet vilhåndtere ansøgninger fra studierne.At CBS vil bruge 15 procent afmidlerne til centrale udgifter erifølge Sven Bislev et overslag derskal dække almene fælles udgiftertil bygninger, administrative og lignende.- Det er også muligt, at en delaf disse penge ender med at gå tiluddannelse, siger prodekanen.Skal ikke lukke hullerI CBS OBSERVERs novemberudgave– i artiklen ’CBS kæmper foret højere taxameter’ – gav rektorJohan Roos udtryk for, at manburde uddele guldmedaljer til medarbejdernepå CBS som belønningfor det store arbejde, de formår atudføre for så beskedne midler. Detbetyder ikke, at den øgede bevillingbare kommer til at forbedre økonomienpå de studier, der gennem desenere år har måttet kæmpe bravtfor at få tingene til at hænge sammen.- I fordelingen af de ekstramidler har vi valgt at lade studiernesbudgetter køre videre somfør. Det vil sige, at de midler, dergår direkte til studierne, kun kanbruges til at forbedre eller udvideundervisningen på det enkeltestudium. Hvis nogle studier harøkonomiske huller, underskud fratidligere år, der skal dækkes, er detnoget, vi medregner i vores budgetforhandlinger,og ikke noget deekstra taxameterpenge kommer tilat dække, forklarer Sven BislevDer er dog ikke tale om, at detfulde beløb fra den øgede taxameterbevillingumiddelbart får lovtil at gå direkte til flere undervisnings-og vejledningstimer. Hellerikke selv om der på CBS er bredenighed om, at den dialogbaseredeundervisning skal integreresbedre i uddannelsesforløbet – detsom uddannelsesdekanatet kalderat gå fra masseuddannelse tilfordybelse og individuel talentudvikling– end det har kunnet ladesig gøre på CBS længe. Det undrerCBS Students nye formand, EmilFuglsang sig over:- Vi så gerne, at en endnu størreandel af de nye taxametermidlerblev brugt på at indføre mereundervisning og vejledning til destuderende, end der er blevet lagtop til. Vi ser på uddannelse somet parløb mellem underviserne ogde studerende, og der er der hårdtbrug for flere timer, hvor disse er ikontakt med hinanden – det har viført kampagne for længe, siger EmilFuglsang.Manglen på forskere- Det, som formanden for CBSStudents melder ud, er helt i trådmed det, som ledelsen på CBSgerne vil. Sagen er bare den, at viikke uden videre kan udvide undervisningen,fordi vores forskere iforvejen underviser mellem 100 og120 procent af det, de skal. Det erikke sådan, at vi bare kan gå ud påmarkedet og ansætte en masse nye,for de er der ikke, forklarer SvenBislev og uddyber:- Vi har haft en del held medat ansætte udenlandske forskere,men det er altså også vigtigt, aten stor del af vores underviseretaler dansk. For at udvide markedet,forstået som at øge mængdenaf undervisende forskere, kræverdet tid og penge til uddannelse ogomstrukturering. Derfor har vi valgtat øge den del af taxameterstigningen,som studierne kan bruge påden grundlæggende uddannelseog i den sammenhæng også meredialog, interaktion og feedback,gradvist. På den måde håber vi, atmarkedet kan nå at tilpasse sig, såvi ikke ender i en situation, hvorinstitutterne bruger flere penge påden samme mængde undervisning.En anden mulighed for studierneville være at tilknytte flere eksternelektorer, som andre steder rentfaktisk er leverandører af den efterspurgtefeedback, til studierne. Menden mener uddannelsesdekanatetheller ikke er optimal.- Nu er det sådan, at vi i forvejenhar enormt mange eksterne lektoreransat afhængig af, hvilket studiumder er tale om. Man skal gøre sigklart, at det er forskningsbaseretundervisning, vi leverer og skallevere. Det vil sige, at der altid er enforsker til at koordinere de eksternelektorers’ arbejde – og det bruger virent faktisk allerede utroligt megettid på, forklarer Sven Bislev.UdviklingspuljenBeslutningen om at placere endel af de ekstra midler i en udviklingspuljebegrundes i dekanensforslag med, at CBS på den mådevil ”kunne sikre at de ekstra midlerikke alene anvendes til ’mere af detsamme’ (flere timer, flere lærere,mindre holdstørrelser o.l.) menogså finder anvendelse til udviklingaf kvalitetsforøgelse og curriculumfornyelse ud over almindelig studiemæssigpraksis”.I forslaget skelnes der mellemaktiviteter, som det er hensigtsmæssigtat studierne selv tager sig af –altså undervisning og ’rutinemæssiguddannelsesudvikling’, og aktivitetersom kræver, at dekansekretariatetfor uddannelse udpeger enretning for brugen af midlerne.Uddannelsesdekan Jan Molinfremhæver tre områder, hvor nyeidéer er særlig velkomne: Læringuden for CBS’ campus – i erhvervslivetog internationalt, it for bedreuddannelse og ny læring samtnye uddannelseselementer. Mendet skaber en risiko for, at noglestudier vil blive forfordelt, fordi formåletmed udviklingspuljen passergodt til deres faglige muligheder,mens andre vil stå i den omvendtesituation.- Der vil blive taget hensyn til,at det ikke er sådan, at datalogirender med det hele, fordi it er pådagsordenen. Desuden er vi åbneoverfor andre forslag. Det, derallerede er på bordet, skal ses someksempler på, hvad vi kunne forestilleos, at pengene kan gå til – ogde studerende og studielederne vili øvrigt selv være med til at fordelepengene. Desuden er vi ikke alleens, så på den måde er det ikkeunfair, hvis nogle studier i den sidsteende får mere end andre, sigerSven Bislev.Det samlede billede- Vi kan i CBS Students godt få øjepå de positive ting ved udviklingspuljen,blandt andet mere efteruddannelseog sprogundervisningtil underviserne. Men vi mener, atflere af de tiltag, der er lagt op tilmed den, er luksusaktiviteter. Erdet ikke de mest basale krav, derskal prioriteres først? spørger EmilFuglsang og påpeger:- Vores ønsker om mere vejledningog feedback er jo ikke baremere af det samme. Det kræverikke flere lokaler, og det vil kunnevaretages af eksterne lektorer, somder er nok af på markedet.Sven Bislev er ikke uenig i målet,men peger på, at der er strukturellevanskeligheder, som skal overkommes,før den slags undervisningkan realiseres:- I løbet af de seneste ti år harvi måttet effektivisere vores uddannelser,fordi inflationen hvert århar ædt to procent af taxametret.Derfor er der grænser for, hvormeget undervisning, vi kan levere,indtil vi får maskineriet op at køre.Og hvis Helge Sander mener, atvi skal kunne levere en hel massemed det samme, må det være hanseget problem, udtaler Sven Bislevog påpeger:- Der er masser af vilje på CBS tildet, som vi alle sammen gerne vil,og vi prøver på forskellige måderat udvide mængden af uddannelse.Men vi mener ikke, at studiernemed det samme på en effektivmåde kan udvide den eksisterendeundervisning.1