Læserne med på råd - CBS OBSERVER

1 8a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nDu kan klage over afgørelser om meritoverførselDet uafhængige Kvalifikationsnævn er der, hvor man skal klage, hvis man er utilfreds med afgørelser fra danskeuddannelsesinstitutioner i afgørelser om meritoverførsel fra et udenlandsk universitet eller praktikopholdProfessor lic.jur. Nis Jul Clausen, formand for Kvalifikationsnævnet, fastslår,at man som klager ikke risikerer, at sagen bliver behandlet af nogen,der er part i sagen.o b s t i l s t u d e r e n d eAf Anders Vrangbæk Riis,studentermedhjælp i CiriusHvis du har søgt merit for dit udenlandskestudieophold og er utilfredsmed din uddannelsesinstitutionsmeritafgørelse, kan du måskeklage til Kvalifikationsnævnet.Kvali fikationsnævnet er en uafhængigklageinstans placeret i Styrelsenfor International Uddannelse(Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling).Nævnet behandler klager overforskellige typer af afgørelser truffetaf danske uddannelsesinstitutioneri sager om merit og realkompetencevurdering.For universitetsuddannelsergælder, at du kan klage tilKvalifikationsnævnet over afslag påmerit for udenlandsk uddannelse– eksempelvis fag taget ved et tyskuniversitet eller praktikophold vedet irsk museum.Kvalifikationsnævnet tagerkun stilling til selve afgørelsen,det vil sige spørgsmålet om,hvor meget eller hvor lidt meritder kan gives på uddannelsen.Kvalifikationsnævnet behandleraltså ikke klager over retlige forhold.For at klage til Kvalifikationsnævnetskal du være indskrevetved, optaget på eller have søgtoptagelse på den danske uddannelse,som du ønsker merit på.Hvis du vil klage, skal du stileklagen til Kvalifikationsnævnet,men sende den til den uddannelsesinstitution,som har truffetmeritafgørelsen, således at den fårmulighed for at vurdere sagen påny. Hvis institutionen fastholderafgørelsen, skal den sende klagenvidere til Kvalifikationsnævnet meden udtalelse. Kvalifikationsnævnetvurderer derefter din klage og senderdig snarest muligt et svar.Der er en klagefrist på fire uger.Din uddannelsesinstitution er forpligtettil at give dig klagevejledning.Kvalifikationsnævnet kan sebort fra klagefristen, hvis du ikkehar fået korrekt klagevejledning.Kvalifikationsnævnet består afen formand, som er jurist, samt enYderligere informationrække sagkyndige medlemmer, dertilsammen har sagkundskab indenfor alle de uddannelsesområder,som Kvalifikationsnævnet behandlersager inden for.Formand for Kvalifikationsnævnetprofessor lic. jur. Nis Jul Clausenunderstreger, at nævnet er en uafhængiginstans:- Det er sammensat af fagligeeksperter fra hele uddannelsessystemetog enkelte medlemmer kommerogså fra det private erhvervsliv.Vores brede sammensætning af eksperterbåde fra og uden for uddannelsesinstitutionernebetyder, atklageren ikke risikerer at få en afgørelsefra en, der er part i sagen. I defire år vi har eksisteret, har vi aldrigbrugt folk fra de uddannelsesinstitutioner,klagen er rettet mod.2Du kan finde mere information om Kvalifikationsnævnet og dine klagemulighederher: www.ciriusonline.dk/kvalifikationsnaevn ellerskriv til Kvalifikationsnævnets Sekretariat på kval-naevn@ciriusmail.dk – telefon: 33 95 70 26. På Kvalifikationsnævnets hjemmeside –http://www.ciriusonline.dk/anerkendelse/kvalifikationsnaevnet-meritklager-m.v./afgoerelser - kan du desudense de klager, nævnet har modtaget, og de afgørelser, der er truffetsiden 2007.Særbehandling, nej tak!d e b a tAf Mie Harder, ph.d. stipendiat på SMG ogmedlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse (C)Der er få kvinder i lederstillinger på CBS. Derfor vil HR-chefClaus Durck Hovej gøre mere for at tiltrække kvinder. Det er etprisværdigt ønske, men jeg tager skarpt afstand fra en rækkeaf de løsningsforslag, der blev diskuteret i decemberudgaven afCBS OBSERVER.Her erklærer lektor Betina Rennison, at vi skal droppe berøringsangstenog indføre kvoter, ligestillingsregnskaber og ikkenærmere definerede støtteforanstaltninger for at tvinge kvinderneop i ledelseshierarkiet. Claus Durck Hovej foreslår dernæstet særligt ’væksthus’ for kvindelige forskere.Det er en misforståelse, at særvilkår fremmer ligestillingen.Tværtimod risikerer vi at skabe et A og et B hold, hvor kvindernesbidrag vurderes lavere, fordi de ikke konkurrerer pålige vilkår.Hvis kvinder begunstiges med særlige stipendier eller påanden vis fritages fra konkurrence med mandlige kolleger, vildet kun bidrage til at skabe tvivl om deres kvalifikationer.Fortalerne for særbehandling og kvoter ønsker i praksis atofre ligestillingen i ligestillingens navn. Nej tak, siger jeg.Vi bør forsvare princippet om kønnenes ligebehandling. Hviskvinder skal frem i hierarkiet, må det ske på samme vilkår sommænd.2Hvor bliver sporten af i CBS’ forskning og undervisning?d e b a tAf Jens Nielsen, ekstern lektor ogkultur- og fritidschef, Greve KommuneCBS gør alt for lidt ud af de oplagte forretnings-og ledelsesstudier, som sportenopviser. Sporten er en arketypisk senmoderneforretningsform, som det er nødvendigtat forske og undervise i langt mere, end detsker i dag.Sporten er en væsentlig faktor i det civilesamfund. Den fylder meget i lokalpolitikog national kulturpolitik, og den samler ogopflammer danskerne med jævne mellemrumved events af national gennemslagskraft.Sporten er samtidens måske mest folkeligtudbredte storyteller.Forretningsmæssigt har sporten udvikletsig med stor hast, og store dele af den har idag professionelle virksomheder, der byggerpå en kombination af de sportsligt-kulturellemål og kommercielle mål i en hårfin og kritiskbalance. Virksomhedernes forretningsmodellerer uhyre interessante. De er ikkebare underholdningsvirksomheder i gængsforstand. Gennem projektion af stærke kulturelleværdier og basal fascinationskraft har deudnyttet medierne, brandingeffekter, destinationseffekterog marketingeffekter til at inddrageen bred værdiskabelse i værdikæden,som for længst har overhalet den primæreydelse: billetten til søndagens kamp.Sportsøkonomien viser dermed arketypisketræk for alle virksomheder, for hvem kerneydelsener blevet en sekundær indtægt. Forstore dele af serviceøkonomien og oplevesesøkonomiener denne udvikling i gang. Menud over rent digitale produkter er vel kunsporten og lavprisflyselskaberne så langt iudviklingen.Endelig er sporten i front, når det gælderen medarbejderskare, der bærer rundt påhele kapitalinvesteringen i deres egne talenter,hoveder og kroppe. Her er vidensvirksomheder,der kun trives, hvis der teamesop, hvis motivationen rydder forhindringeraf vejen, og viljen til sejr slår rod. Det er etuhyre spændende materiale for fremadrettetledelsesforskning at se på disse processer.Danmark har et udmærket forskningscenter,Idrættens Analyseinstitut, der forsker inogle af disse aspekter. Men slet ikke demalle. Og CBS har Troels Troelsen, enmandshærender meget ofte citeres i pressen omsportsøkonomi.Men CBS bør som supplement til den øvrigefremragende forskning og undervisninginden for oplevelsesøkonomien, der findersted her, opprioritere et output af økonomisk,ledelses- og organisationsteoretisk forskningog undervisning på cutting edge niveau omsporten. Til gavn for sportsindustrien specifiktog ikke mindst til gavn for de fremtidigegenerelle virksomhedskompetencer for alleCBS-kandidater.02