Læserne med på råd - CBS OBSERVER
Læserne med på råd - CBS OBSERVER Læserne med på råd - CBS OBSERVER
1 0a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nMere videndelingog klar relevansDer er behov for flere platforme for og øget samspil imellemuniversiteterne og erhvervslivet – både i forhold tiliværksætteri og innovation. Øget videndeling og et styrketfokus på relevans og dynamik i samarbejdet mellem de toparter vil gavne selve samfundsøkonomieni n n o v a t i o n s s t ø t t eAf Anders DalhoffFotos: Liselotte ØstergaardEntrepreneurship og innovation er afgørendefokusområder i Danmark. Disse to faktorerudgør grobunden for samfundets økonomiskeudvikling fremover. Det gør dem tilcentrale emner for både erhvervslivet og forCBS som erhvervslivets universitet – og sættersærligt fokus på samspillet imellem dem.Nøgleordene er relevant videndeling.Videndeling der virkerHvad entrepreneurship angår, markererCBS sig tydeligt påbanen. Det er paraplyorganisationsinitiativetCopenhagen School ofEntrepreneurship (CSE)et glimrende eksempelpå. CSE huser blandtandre entrepreneurinitiativersom for eksempelVenture Cup, en organisationder tiltrækker ogvejleder studerende medbrændende iværksætterdrømme,og iværksætterforummetStardust.CSE har til huse på CBS, nærmere betegnetpå Howitzvej–bygningens første sal, og her‘Innovation i erhvervslivetskaber arbejdspladser ogværdi. Uden et stadigtstigende antal opstarteraf nye, ambitiøse virksomhedermed stort potentiale,vil dansk økonomi visne,Søren Hougaardentrepreneur, bestyrelsesformandfor CSE med videreBestyrelsesformand for CSE, Søren Hougaard, påpeger, atinnovation i erhvervslivet skaber værdi og arbejdspladser.får CBS studerende en plads midt i en inspirerendestrøm af videnudveksling mellemCBS-forskere og eksperter fra erhvervslivet.Fra denne strøm kan de hente værktøjer ogden nødvendige viden til at starte egen virksomhed.Vidensomdeling omsat i praksis.I det store hele står CBS sig rimeligtgodt, hvad videndeling og kontakt mederhvervslivet angår. CBS har mange partnerei erhvervslivet, hvilket kan ses på de mangeeksterne lektorer tilknyttet CBS og erhvervsfolki samarbejder om konkrete projekter påCBS’ mange centre. Ydermere sidder folk fraerhvervslivet i diverse advisory boards påCBS’ centre og uddannelser.Men der skal andet og mere til, hviserhvervslivets behov for indspark til det altafgørende behov for innovationog nytænkning skaldækkes tilfredsstillende –ikke blot fra CBS, men universiteternesom helhed.Afgørende innovationDansk erhvervsliv byder iforvejen i rigt mål på innovationog nytænkning. Menikke i det omfang, der skaltil for at et lille land, hvishovedfokus blandt andetburde ligge på innovation,teknologi og forskning,i længden skal klare sig godt i det globalesamfund.- Innovation i erhvervslivetskaber arbejdspladserog værdi. Uden et stadigtstigende antal opstarter afnye, ambitiøse virksomhedermed stort potentiale, vildansk økonomi visne, sigerSøren Hougaard, der bådeer entrepreneur, ledelsesrådgiver& virksomhedsejersamt bestyrelsesformand forCSE (Copenhagen School ofEntrepreneurship) på CBS.Det samme menerDanmarks Erhvervsforskning-Akademi, der netop harudgivet rapporten ’Fællesvisioner for fremtidens universiteter’,der understregeruniversiteternes rolle i densammenhæng og påpegerc b s o b s e r v e rNæste deadline 11. februarDebatindlæg max. 1 A4-sideSendes til red.observer@cbs.dk1vigtigheden af et løbendenært samspil og samarbejdemellem universiteternes forskereog dansk erhvervsliv.Entrepreneurship samtinnovation i erhvervslivetgennem universitetsforskningensinddragelse sker dogikke per automatik ved, atder fra statens side bliverinvesteret flere penge i universitetsforskningpå områderne.Der skal efterfølgendesikres en udveksling af videnimellem universiteterne – ogsiden et godt samarbejde omMikkel Bülow Skovborg, udviklingschef i Danmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA), mener,at støtte til forskning skal kædes bedre sammen med støtte til videndeling.at drage fuld nytteværdi af denne udveksling.Universiteterne bruges ikkeVidenskabsministeriet fastholder et stærktfokus på universitetsforskning, der understøtteriværksætteri og innovation i erhvervslivet,og udnævner blandt andet årets iværksætteruniversitethvert år. Så selve potentialet forrelevant videndeling mellem erhvervslivet oguniversiteterne understøttes og er til stede. Påtrods af dette, kan det alligevel konstateres,at der i Danmark kun er relativt få virksomheder,der inddrager forskning fra universiteteri deres innovationsbestræbelser i forholdtil lande, som vi i Danmark normalt sammenligneros med.I RegeringensKonkurrenceevneredegørelse2009 bliver det anslået, atDanmark ligger som nummer15 ud af i alt 18 OECDlande,når det drejer sig omandelen af virksomheder,der bruger universiteternesom kilde til innovation.“Kun cirka to procent af deinnovative virksomheder iDanmark bruger universiteternesom kilde til innovation,mens tallet er betydeligthøjere i lande somNorge (cirka tre procent) ogSverige (syv procent)”, stårder i rapporten. Og dette taler endda faldet fra i 1998-2000 at være på fire procent til de to procent,det nu kun drejer sig om.Styrket videndelingHvis universiteternes forskning med relevansfor erhvervslivet fokus på innovation kunneblive gjort mere overskuelig og tilgængeligfor virksomhederne, ville man sandsynligviskunne få ovenstående tal til at stige igen. Detville i så fald fordre en styrket indsats for atøge videndelingen mellem universiteterne ogerhvervslivet. Det mener man i hvert fald iDEA.- Fra 2004-2009 steg den økonomisk støttetil forskning med 35 procent. Sideløbendesteg den økonomiske støtte til videndelingkun med seks procent. Man har altså enmasse forskning på universiteterne med relevansfor erhvervslivet, der reelt aldrig bliverkommunikeret videre til virksomhederne,fordi videndelingen slet ikke kan holde tritmed forskningen, fastslår DEAs udviklingschefMikkel Bülow Skovborg og fortsætter:- Der må skabes en proportionel sammenhængmellem støtten til forskning og støttentil videndeling. Ellers bliver det en evig étskridt frem, to skridt tilbage proces.Relevans i samspilletRegeringen har sat initiativer i gang, så somkarrieremessen MatchMaking, der fungerersom et slags ’mødested’ mellem universitetsstuderendeog erhvervslivet, hvor nytænkningog videnudveksling er i højsæde. Men denslags tiltag mener man i DEA, at der ikke ernok af.- Derfor har vi i samarbejdemed Copenhagen‘Det helt centrale for etgodt et godt samarbejdemellem universiteter ogvirksomheder er, atforskningen er relevant.Forskningen skal selvfølgeikke dikteres, men et øgetsamspil mellem parterne forat øge samfundets udbytteaf universitetsforskningenmå være muligtLiving Lab lavet etHRH (Human-CenteredResearch Hub) som etløsningsorienteret innovationslaboratorium.Her kan virksomhederfå hjælp til at løfte komplekseudfordringer gennemsamspillet med oginput fra et bredt sammensatteam af dygtigeog innovative forskerefra syv danske universiteter,fortæller DEAskommunikationschefBirgitte Ehrhardt til CBSOBSERVER og fortsætter:- Det har været en stor succes indtil videre,og vi håber på, at mange flere – både privateog offentlige – virksomheder vil få øjnene opfor potentialet.Helt centralt er det dog, at universitetsforskningenhar relevans til erhvervslivet.Dermed kan det dynamiske og fokuseredesamspil mellem universiteterne og erhvervslivetudvikles – et samspil der skal gavne bådeDanmarks økonomi og universitetsforskningen.- Det helt centrale for et godt et godt samarbejdemellem universiteter og virksomhederer, at forskningen er relevant. Forskningenskal selvfølge ikke dikteres, men et øget samspilmellem parterne for at øge samfundetsudbytte af universitetsforskningen må væremuligt, påpeger Mikkel Bülow Skovborg.Mikkel Bülow Skovborgudviklingschef i DanmarksErhvervsforskningsAkademi1
c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a r 2 0 1 0 1 1CBS i skarp konkurrence om basismidlerAlle har ventet med spænding på den nye model for fordeling af universiteternes basismidler til forskning. Nu er den her.Konkurrencen om basismidler efter resultat er gået i gang, selv om der endnu ikke konkurreres om de store summer.I 2010 fordeles 29 millioner kroner på baggrund af universiteternes publiceringb i b l i o m e t r iAf Christina D. TvarnøGrafik: René LyngeKonkurrencen skærpes endnu etnøk Danmarks universiteter imellem.De skal nu konkurrere indbyrdesom forskningsmidler på publicering– målt ud fra en liste på20.000 forlag og tidsskrifter. Listener udarbejdet af cirka 500 forskerei 68 fagpaneler, der har arbejdet påden i mere end et år.- Arbejdet har været spændende,men også frustrerende på grund afændrede ministerielle fremgangsmåderog indledende uklare mål.Men det har grundlæggende væretmeget udbytterigt. Vi er endt medet fornuftigt slutresultat, som bådejeg og mit fagpanels medlemmerbakker helt op om, fortæller PeterMaskell, der ud over at være professorved CBS også er formandfor ét af de faglige paneler, der harrepræsentanter for alle landets universiteter.Konkurrence om midlerneDet var forligspartierne bag globaliseringsforliget,der havde forhandletsig frem til den nye model, derskal fordele alle nye basismidlerefter resultat målt på publicering.Den nye model blev for første ganganvendt ved finanslovsforliget for2010, og den har direkte betydningfor, hvor mange basismidler CBS ogde andre syv universiteter får tildeltaf årets globaliseringspulje på i alt296 millioner kroner.Tidligere blev alle nye basisforskningsmidlerfordelt efter50-40-10-modellen, hvor universiteterneer blevet belønnet ud fraderes indtjente uddannelsesbevillinger,deres eksterne finansieredeforskningsvirksomhed og antallet afuddannede ph.d.ere.- Den tradition er der nu gjortop med her fra 2010. Nu går mani stedet fra umålt forskning til måltforskning. På den måde flyttes derrundt på midlerne, forklarer PeterMaskell og fortsætter:- CBS er et universitet i vækst, ogden gamle model er ikke så god foros. På CBS klarer vi os rigtig godtmed at blive målt på vort forsknings-output.Den nye bibliometriske indikatorudløser dog kun ti procent af globaliseringsmidlerne.Det svarer tilcirka 29 millioner kroner, der nufordeles efter, hvor mange og hvilkepublikationer universitetet harhaft i 2009, forklarer Leif Hansen,der som chefkonsulent på CBS hararbejdet med den bibliometriskeindikator i flere år.Publikationerne fra hvert universitetfordeles på flere kategorier:Artikler på niveau 1 og 2, monografier,bidrag til antologier, ph.d.-afhandlinger, doktorafhandlinger ogpatenter.CBS har i alt 665 publikationer.Til sammenligning har KøbenhavnsUniversitet 6747, DTU har 2357, ogRoskilde Universitet har 547. Alledisse publiceringer tælles op oggiver point alt efter kategori.Gradvis indfasningIndførelsen af bibliometrisk optællingaf forskningspublicering somfordelingsnøgle foregår meget forsigtigtog gradvist. Først om tre årvil modellen slå fuldt igennem ogomfatte ikke ti procent, men 25 procentaf midlerne. Og indtil da fordelesde nye forskningsmidler ogsåefter, hvor stor en andel af basismidlernede fire hovedområder normaltfår. De fire hovedområder ersamfundsvidenskab, natur-/tekniskvidenskab, sundhedsvidenskab oghumaniora. Denne mærkelige fremgangsmådeer angiveligt valgt, fordistyregruppen frygtede for humaniorasskæbne i åben konkurrence.Resultatet af denne ’hensynsfuldhed’er at de 29 millioner kroneropdeles i fire portioner ud fra, hvorstor en andel de fire hovedområdernormalt får af midlerne. Førstherefter opgøres pointene. Detgiver i sidste ende en uens værdifor artiklerne, når de skal opgøresi kroner, forklarer Leif Hansen, derhar en klar holdning til denne delaf modellen:- Det betyder, at når midlernefordeles, så er en naturvidenskabeligartikel på 3 point mere værdend en tilsvarende samfunds- ogsundhedsvidenskabelig artikel.Modellen, som den ser ud nu, ersåledes ikke gennemsigtig, fordi3 point ikke nødvendigvis udløsermidler for 3 point. Det er ikkeacceptabelt, siger Leif Hansen.Hvis man regner efter, så betyderdenne opdeling efter hovedområde,at en samfundsvidenskabelig artikel,der giver 3 point, rent faktiskkun udløser point svarende til2,5. Til sammenligning udløser ensundhedsvidenskabelig artikel 2,2point, natur og teknisk videnskabfår 3,5, og humaniora får 3,3. Menalle artiklerne er angivet som 3point artikler på den bibliometriskeindikator.Plads til finpudsningStyregruppen under Rektorkollegieter heldigvis indstillet på, at manefter en indkøringsperiode på et åreller to går over til en model udenfordeling efter hovedområde.- Hvis samfundsvidenskabenhar 16 procent af pointene, så skalsamfundsvidenskaben også have 16procent af midlerne inden for denandel af de samlede forskningsmidler,som publiceringsindikatorenudgør. Derefter fordeles beløbet tiluniversiteterne. Det giver gennemsigtighedog legitimitet til modellen,og det er vigtigt, siger Leif Hansen,der også oplyser, at CBS i år har fået15,2 af globaliseringsmidlernes i alt296 millioner kroner, hvilket svarertil 5,1 procent. Sidste år fik CBS 14,2millioner kroner ud af 270 millioner,hvilket svarede til 5,3 procent.Der er taget højde for, at modellenkan forbedres. Det er besluttetfra politisk side, at den nye modelskal indfases over de næste par år.- På den måde kan modellen nåat blive finpudset, så vi i løbet afde tre år får en model med merekonkurrence. Det er godt for CBS,for som jeg ser det, så er vi heltklar til den konkurrence, sigerPeter Maskell.Konkurrencen går som nævntovenfor ud på, at CBS fra 2012 vilskulle tiltrække en fjerdedel af allenye basismidler efter hvor mangeog hvilke publiceringer CBS harproduceret.Den nye model vil nemlig, nården er fuldt implementeret, fordelenye basismidler til forskning efter45-20-25-10 modellen. De 45-20-10 svarer til den gamle 50-40-10-model, hvor universiteterne blevbelønnet på grundlag af deres indtjenteuddannelsesbevillinger, dereseksterne finansierede forskningsvirksomhedog antallet af uddannedeph.d.ere. Men 25 procent af alle nyebasismidler vil i 2012 altså blive fordeltefter antal publiceringer.1
- Page 1 and 2: a v i s f o r co p e n h a g e n b
- Page 3 and 4: c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a
- Page 5 and 6: c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a
- Page 7 and 8: c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a
- Page 9: c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a
- Page 13 and 14: c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a
- Page 15 and 16: c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a
- Page 17 and 18: c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a
- Page 19 and 20: c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a
- Page 21 and 22: c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a
- Page 23 and 24: c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a
c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a r 2 0 1 0 1 1<strong>CBS</strong> i skarp konkurrence om basismidlerAlle har ventet <strong>med</strong> spænding på den nye model for fordeling af universiteternes basismidler til forskning. Nu er den her.Konkurrencen om basismidler efter resultat er gået i gang, selv om der endnu ikke konkurreres om de store summer.I 2010 fordeles 29 millioner kroner på baggrund af universiteternes publiceringb i b l i o m e t r iAf Christina D. TvarnøGrafik: René LyngeKonkurrencen skærpes endnu etnøk Danmarks universiteter imellem.De skal nu konkurrere indbyrdesom forskningsmidler på publicering– målt ud fra en liste på20.000 forlag og tidsskrifter. Listener udarbejdet af cirka 500 forskerei 68 fagpaneler, der har arbejdet påden i mere end et år.- Arbejdet har været spændende,men også frustrerende på grund afændrede ministerielle fremgangsmåderog indledende uklare mål.Men det har grundlæggende væretmeget udbytterigt. Vi er endt <strong>med</strong>et fornuftigt slutresultat, som bådejeg og mit fagpanels <strong>med</strong>lemmerbakker helt op om, fortæller PeterMaskell, der ud over at være professorved <strong>CBS</strong> også er formandfor ét af de faglige paneler, der harrepræsentanter for alle landets universiteter.Konkurrence om midlerneDet var forligspartierne bag globaliseringsforliget,der havde forhandletsig frem til den nye model, derskal fordele alle nye basismidlerefter resultat målt på publicering.Den nye model blev for første ganganvendt ved finanslovsforliget for2010, og den har direkte betydningfor, hvor mange basismidler <strong>CBS</strong> ogde andre syv universiteter får tildeltaf årets globaliseringspulje på i alt296 millioner kroner.Tidligere blev alle nye basisforskningsmidlerfordelt efter50-40-10-modellen, hvor universiteterneer blevet belønnet ud fraderes indtjente uddannelsesbevillinger,deres eksterne finansieredeforskningsvirksomhed og antallet afuddannede ph.d.ere.- Den tradition er der nu gjortop <strong>med</strong> her fra 2010. Nu går mani stedet fra umålt forskning til måltforskning. På den måde flyttes derrundt på midlerne, forklarer PeterMaskell og fortsætter:- <strong>CBS</strong> er et universitet i vækst, ogden gamle model er ikke så god foros. På <strong>CBS</strong> klarer vi os rigtig godt<strong>med</strong> at blive målt på vort forsknings-output.Den nye bibliometriske indikatorudløser dog kun ti procent af globaliseringsmidlerne.Det svarer tilcirka 29 millioner kroner, der nufordeles efter, hvor mange og hvilkepublikationer universitetet harhaft i 2009, forklarer Leif Hansen,der som chefkonsulent på <strong>CBS</strong> hararbejdet <strong>med</strong> den bibliometriskeindikator i flere år.Publikationerne fra hvert universitetfordeles på flere kategorier:Artikler på niveau 1 og 2, monografier,bidrag til antologier, ph.d.-afhandlinger, doktorafhandlinger ogpatenter.<strong>CBS</strong> har i alt 665 publikationer.Til sammenligning har KøbenhavnsUniversitet 6747, DTU har 2357, ogRoskilde Universitet har 547. Alledisse publiceringer tælles op oggiver point alt efter kategori.Gradvis indfasningIndførelsen af bibliometrisk optællingaf forskningspublicering somfordelingsnøgle foregår meget forsigtigtog gradvist. Først om tre årvil modellen slå fuldt igennem ogomfatte ikke ti procent, men 25 procentaf midlerne. Og indtil da fordelesde nye forskningsmidler ogsåefter, hvor stor en andel af basismidlernede fire hovedområder normaltfår. De fire hovedområder ersamfundsvidenskab, natur-/tekniskvidenskab, sundhedsvidenskab oghumaniora. Denne mærkelige fremgangsmådeer angiveligt valgt, fordistyregruppen frygtede for humaniorasskæbne i åben konkurrence.Resultatet af denne ’hensynsfuldhed’er at de 29 millioner kroneropdeles i fire portioner ud fra, hvorstor en andel de fire hovedområdernormalt får af midlerne. Førstherefter opgøres pointene. Detgiver i sidste ende en uens værdifor artiklerne, når de skal opgøresi kroner, forklarer Leif Hansen, derhar en klar holdning til denne delaf modellen:- Det betyder, at når midlernefordeles, så er en naturvidenskabeligartikel på 3 point mere værdend en tilsvarende samfunds- ogsundhedsvidenskabelig artikel.Modellen, som den ser ud nu, ersåledes ikke gennemsigtig, fordi3 point ikke nødvendigvis udløsermidler for 3 point. Det er ikkeacceptabelt, siger Leif Hansen.Hvis man regner efter, så betyderdenne opdeling efter hovedområde,at en samfundsvidenskabelig artikel,der giver 3 point, rent faktiskkun udløser point svarende til2,5. Til sammenligning udløser ensundhedsvidenskabelig artikel 2,2point, natur og teknisk videnskabfår 3,5, og humaniora får 3,3. Menalle artiklerne er angivet som 3point artikler på den bibliometriskeindikator.Plads til finpudsningStyregruppen under Rektorkollegieter heldigvis indstillet på, at manefter en indkøringsperiode på et åreller to går over til en model udenfordeling efter hovedområde.- Hvis samfundsvidenskabenhar 16 procent af pointene, så skalsamfundsvidenskaben også have 16procent af midlerne inden for denandel af de samlede forskningsmidler,som publiceringsindikatorenudgør. Derefter fordeles beløbet tiluniversiteterne. Det giver gennemsigtighedog legitimitet til modellen,og det er vigtigt, siger Leif Hansen,der også oplyser, at <strong>CBS</strong> i år har fået15,2 af globaliseringsmidlernes i alt296 millioner kroner, hvilket svarertil 5,1 procent. Sidste år fik <strong>CBS</strong> 14,2millioner kroner ud af 270 millioner,hvilket svarede til 5,3 procent.Der er taget højde for, at modellenkan forbedres. Det er besluttetfra politisk side, at den nye modelskal indfases over de næste par år.- På den måde kan modellen nåat blive finpudset, så vi i løbet afde tre år får en model <strong>med</strong> merekonkurrence. Det er godt for <strong>CBS</strong>,for som jeg ser det, så er vi heltklar til den konkurrence, sigerPeter Maskell.Konkurrencen går som nævntovenfor ud på, at <strong>CBS</strong> fra 2012 vilskulle tiltrække en fjerdedel af allenye basismidler efter hvor mangeog hvilke publiceringer <strong>CBS</strong> harproduceret.Den nye model vil nemlig, nården er fuldt implementeret, fordelenye basismidler til forskning efter45-20-25-10 modellen. De 45-20-10 svarer til den gamle 50-40-10-model, hvor universiteterne blevbelønnet på grundlag af deres indtjenteuddannelsesbevillinger, dereseksterne finansierede forskningsvirksomhedog antallet af uddannedeph.d.ere. Men 25 procent af alle nyebasismidler vil i 2012 altså blive fordeltefter antal publiceringer.1
Change language