Læserne med på råd - CBS OBSERVER

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n f e b r u a r 2 0 1 0CBS OBSERVER 1Avis eller webavis?CBS OBSERVERs bevilling bliver ikke udvidet, så der er råd til at føre både avisen og webavisen videre. Vælg selv, hvilkenaf de to I vil fortsætte med. Det var direktionens budskab til Avisbestyrelsen, der nu beder læserne bidrage til beslutningens k æ b n e v a l gfoto: morten andersen, fotomani.dkAf Bjørn Hyldkrog,ansvarshavende redaktørDer er kun råd til at drive enten CBSOBSERVER eller webavisen cbsobserver.dkvidere fra udgangen affebruar. CBS OBSERVERs avisbestyrelsemodtog ikke de 2,7 millionerkroner, de havde søgt CBS’ direktionom som det helt basale driftsbudget,der skulle til for at drive beggemedier videre. Direktionen var kunvillig til at videreføre avisbestyrelsensordinære budget på 1,95 millionerkroner i 2010.Webavisen cbsobserver.dk blevlanceret i september 2008 som ettoårigt projekt under ledelsespuljen,vedtaget af en enig CBS-direktion.Bevillingen var på en lille millionkroner over to år frem tilaugust 2010. En betingelse var, atpapirudgaven sideløbende blevproduktudviklet, så indholdet blevmere analyserende og perspektiverendemed større fokus på overordnedeforsknings-, uddannelsesoguniversitetspolitiske emner.Ledelsespuljebevillingen blevi efteråret trukket tilbage medvirkning fra udgangen af 2009.Webavisen undgik umiddelbart atblive droslet ned og lukket vedårets udgang, idet universitetsdirektørPeter Pietras påtog sig udgifternetil den fra sit eget budgetfrem til udgangen af februar 2010.Væsensforskellige medierBeslutningen om, hvilket af de tomedier skal lukke, er et valg mellemæbler og bananer. CBS OBSERVERer velegnet til at gå i dybden medkomplicerede emner og temaer, menegner sig med kun ni udgivelserom året dårligt til nyhedsformidling.1. september 2008 kunne redaktionen orientere om, at Kræmmerhuset var historie. Avisens nye navn var CBS OBSERVER, og den var nu suppleret medwebavisen cbsobserver.dk. Nu har historien udviklet sig, Næste udgave af CBS OBSERVER kan meget vel være Handelshøjskolens godt 31½ årige avis’afskedsudgave. Alternativt kan webavisen cbsobserver.dk slukke for kontakten efter kun halvandet år. Så hvad mener de to mediers læsere?Løbende nyhedsformidling er netop,hvad cbsobserver.dk egner sig til,og webavisen giver desuden mulighedfor blogs, dialog og andre formerfor webbaseret formidling. Menlængere, mere dybdegående artiklerforsvinder for hurtigt.Avisbestyrelsen er af den opfattelse,at CBS’ medarbejdere ogstuderende er dårligt tjent med kunat modtage den ene type information.Redaktionen vil selvfølgeligefter bedste evne tilpasse det tilbageværendemedie, så det bedstmuligt dækker CBS’ medarbejdereog studerendes behov for informationog indsigt. For at afdækkebehovet, beder vi læserne melde ud.Den redaktionelle uafhængighedfortsætter uanfægtet uanset, hvilketaf de to medier, der ender med atblive drevet videre.1Læserne med på rådCBS OBSERVER eller cbsobserver.dk – avis eller webavis – det erdet valg, Avisbestyrelsen skal træffe. Den beslutning ønsker de at givelæserne indflydelse på gennem en vejledende læserundersøgelse.Undersøgelsen vil tage fem minutter at udfylde. Det beder vi alleavisens og/eller webavisens læsere om at gøre. Undersøgelsen vil liggepå cbsobserver.dk frem til fredag den 12. februar.Læs mere på side 2t a x a m e t e r p e n g e - 4 e n t r e p r e n e u r s h i p & i n n o v a t i o n - 6 - 1 0 c b s s t u d e n t s - 1 4 - 1 5 e n g l i s h - 1 9 - 2 4megetBliv gratis studiemedlem af CBS’ernes a-kasse og få masser af fordeleHar du været studiemedlem i over et år, så vil du allerede dagen efter, du afslutter din uddannelse, være berettiget tildagpenge. Det vil give dig kr. 13.368 kr. ekstra, hvis du ikke har et job, når du afslutter din uddannelse. Som studiemedlemi CBS’ernes a-kasse, CA, får du samtidig nogle gratis tilbud, som både letter din studietid og styrker din fremtidige karriere.Mange er allerede medlem. Se, om du også kan blive medlem, og læs meget mere på ca.dk/studiemedlemKARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING07-jan10-ann-CBSobserver_258x70.1 1 25-01-2010 10:48:13

2a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nNu må vores læsere melde udBevillingen til CBS OBSERVER for 2010 giver kun avisbestyrelsen midler til at føre enten avisen eller webavisen videre.Valget skal træffes og eksekveres inden udgangen af februar. Avisbestyrelsen beder derfor læserne tage stillingl æ s e r u n d e r s ø g e l s eAf Bjørn HyldkrogFoto: Jørn AlbertusBåde-og er udelukket – der er kunmidler til enten eller. CBS’ direktionbesluttede ved sit møde den 21.januar, at man kun ville føre avisbestyrelsenfor CBS OBSERVERsbasisbevilling på cirka 1,95 millionerkroner videre ind i 2010. Det var750.000 kr. mindre end de 2,7 millionerkroner, som avisbestyrelsen idecember havde anmodet om at fåtildelt som budget. Konsekvensener, at avisbestyrelsen nu skal droppeenten papirudgaven eller webavisen.De 750.000 kr., som avisbestyrelsenikke fik bevilget, skulle dækkeomkostningerne til en tredje journalisti redaktionen samt de øvrigeøgede omkostninger, der er forbundetmed at drive både avisen CBSOBSERVER og webavisen cbsobserver.dk.Disse omkostningerblev frem til justeringerne af ledelsespuljeni efteråret 2009 delvistdækket af en ledelsespuljebevillingpå cirka 500.000 om året over toår til at etablere, drive og udvikleen webavis og samtidig forestå enindholdsmæssig udvikling af papirudgaven.Webavisen som ledelsespuljefinansieretprojekt skulle efterplanen løbe frem til udgangen afaugust 2010.Garanteret redaktionel frihedUniversitetsdirektør Peter Pietrasorienterede CBS OBSERVERsansvarshavende redaktør om direktionensbeslutning fredag den 15.januar. Som baggrund for beslutningenfortalte han, at en enig direktionikke havde kunnet forsvare atøge bevillingen til CBS’ to redaktioneltuafhængige medier i en tid,hvor direktionen på andre områderforetog besparelser, der påvirkerbåde CBS’ forskere og administration– og slet ikke i en situation,hvor CBS’ overordnede strategi forfremtiden ikke var på plads.Universitetsdirektør Peter Pietrasunderstregede under sin orientering,at den redaktionelle uafhængighedpå ingen måde var til diskussion.Den skulle fortsætte uanfægtetuanset, hvilke konsekvenser avisbestyrelsenmåtte tage af direktionensbeslutning. Han garanterede desuden,at direktionen ville godtageet sæt nye vedtægter for en redaktioneltuafhængig webavis baseretpå præcist samme rammevilkår somdem, der i dag gælder for papirudgaven,såfremt avisbestyrelsenbesluttede at droppe papirudgaven.Direktionen valgte ikke at tagestilling til, hvilket medie skullefortsætte, hvis konsekvensenvar, at et af dem skulle lukke.Avisbestyrelsen skulle have friehænder til at træffe den beslutning,den fandt bedst. Endelig bad universitetsdirektørenpå direktionensvegne avisbestyrelsesformanden ogden ansvarshavende redaktør omat deltage i en arbejdsgruppe omCBS’ kommende kommunikationsstrategi.Beslutningen kommer ikke tilat betyde afskedigelser i utide.Redaktionens projektansatte journalist,Torkil Bang, fortsætter i redaktionenfrem til udgangen af februar,hvorefter universitetsdirektøren vilovertage ham som medarbejder ogindplacere ham i en kommunikationsfunktionfrem til 31. august,hvor hans tidsbegrænsede ansættelseudløber.Avisbestyrelsens frie valgMens formanden for CBSOBSERVERs avisbestyrelse, professorog centerleder Kurt Jacobsen,er meget taknemmelig over, at derbliver taget hånd om redaktionensprojektansatte journalist, er handybt skuffet over direktionensbeslutning.- Det var aldrig hensigten, atredaktionen skulle udvikle enwebavis, for at den kunne erstattepapirudgaven – eller for at lukkeden igen. Da vi iværksatte webavisprojektetstod en enig direktionbag beslutningen, og det var eteksplicit krav, at redaktionen samtidigskulle forestå en udvikling afpapirudgavens indhold med storeanalyserende artikler og temaer omisær forsknings- og uddannelsespolitikmed relevans og konsekvens forCBS – den slags stof, som en webavisikke er egnet til at håndtere,påpeger Kurt Jacobsen og fortsætter:- Det var altså ikke et, men tomedier der skulle udvikles sideløbende.Og aftalen var, at projektetskulle evalueres her i foråret 2010med henblik på at beslutte, omredaktionen skulle drive både avisog webavis videre, på et gennemtænktog kvalificeret grundlag. Nuskal der træffes en beslutning medafgørende konsekvenser for det eneaf de to medier, uden at man reelthar forholdt sig til, hvad projektetgik ud på, hvor godt det er gået,og hvilke behov hos CBS’ medarbejdereog studerende der er størstbehov for at dække.På den ene side er det skønne spildte kræfter at udvikle en webavis bare for at lukke den. På den anden side skalman være klar over, at hvis papiravisen bliver nedlagt, så er den væk for evigt, påpeger Kurt Jacobsen.Fravalg uden evalueringIfølge avisbestyrelsesformandenville det have været urimeligt atfortage en sådan evaluering tidligere.Redaktionen fik først etableretblog-siden af webavisen i efteråret2009, brugen af webavisen slogførst for alvor igennem i vinteren2009, og webavisen blev først klarsom indtægtsgivende annoncemedieved årsskiftet. Endelig er defulde omkostninger ved og dennødvendige arbejdsindsats forbundetmed at producere både en avisunder skærpede kriterier og enwebavis først for alvor blevet tydeligegennem 2009.Udviklingen af papirudgaven erheller ikke gået upåagtet hen. Detkan ses af, at avisen for eksempelhar været anbefalet læsning idebatbloggen ’Forskningsfrihed’ iforbindelse med finanslov 2009-forhandlingerne,og at medieovervågningsvirksomhedenInfomedia afsig selv har henvendt sig for at fåCBS OBSERVER ind i sit sortiment.- Redaktionen har leveret varen,hvad både webavisen og papirudgavenangår. Alligevel står vi så i avisbestyrelsenog skal vælge den eneaf medierne fra uden nogen formfor evaluering. Jeg oplever det somet eklatant ressourcespild – ikkeblot af ledelsespuljebevillingen fra2008, men også af avisbestyrelsensegne midler, siger Kurt Jacobsenmed henvisning til, at avisbestyrelsenførst investerede 300.000 kr.af sin akkumulerede opsparing iprojektet og siden har dækket alleuventede ekstraudgifter gennem dethalvandet år, projektet har kørt i.Som konsekvens står avisbestyrelsenved ugangen af 2009 med etunderskud på 250-300.000 kr., somredaktionen nu skal i gang med atafvikle.Læserne får indflydelseHvad Kurt Jacobsen og avisbestyrelsenså end måtte mene, så står deover for at skulle træffe en endegyldigbeslutning med virkning fraudgangen af februar. Der er kunråd til at drive et medie videre, ogde vil meget gerne have, at bådeCBS OBSERVERs og cbsobserver.dk’s læsere giver deres meningklart til kende, så avisbestyrelsenkan træffe beslutningen på et informeretgrundlag:- Det er ikke et indlysende valg.Der er tale om to forskellige medier,der hver især er egnede til at udfyldeforskellige funktioner og levereforskelligt indhold. cbsobserver.dk egner sig bedst til at dækkeden løbende nyhedsstrøm og formidle,hvad der sker af interesse ogrelevans på CBS og i universitetsverdenen.CBS OBSERVER egnersig bedst til de mere analyserendeog dybdegående både internt ogeksternt orienterede artikler samttematisering af overordnede emner,forklarer Kurt Jacobsen og fortætter:- Så man skal som læser ikkeforegøgle sig, at redaktionen medkun det ene af de to medier kanløfte den formidlingsopgave, denkan med begge – selv om redaktionenselvfølgelig loyalt vil tageudfordringen op og bestræbe sigtil det yderste for at gøre det. Menfor avisbestyrelsen står valget imellem,hvilken af to forskellige typerindhold, man som medarbejdereller studerende på CBS bedst kanundvære bliver leveret af et redaktioneltuafhængigt medie.Kun denne ene chanceTil at træffe den beslutning haravisbestyrelsens medlemmer ikkeblot deres egne holdninger, menogså mandaterne fra de respektivebaglande, de hver især repræsenterer.Men et klart og tydeligt signalfra de to mediers læsere ville væreet uvurderligt bidrag til beslutningsgrundlaget.Derfor læggerredaktionen en læserundersøgelsepå cbsobserver.dk frem til fyraftenfredag den 12. februar.- På den ene side er det skønnespildte kræfter at udvikle en webavisbare for at lukke den. På denanden side skal man være klar over,at hvis papiravisen bliver nedlagt, såer den væk for evigt – den kan ikkebare lige sådan genetableres, sigerKurt Jacobsen og understreger:- Da dette interview vil blive bragti avisen, og læserundersøgelsen vilvære at finde på cbsobserver.dk, viljeg gerne lige gøre det helt 100 procentklart for papirudgavens trofastelæsere: Hvis I kun klikker jer ind påwebavisen én gang i jeres liv, så skaldet være nu, hvis I vil have indflydelsepå beslutningen.Avis eller webavis - vær med til at vælgeDeltag i vores læserundersøgelsePå cbsobserver.dk frem til 12. februar11c b s o b s e r v e r & c b s o b s e r v e r . d k

c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a r 2 0 1 0 3Bliv summer intern– og få inspiration til din karriereSom summer intern hos os får du et spændende job, dergiver dig praktisk erfaring og lærerige oplevelser i en afNordeuropas førende finansielle koncerner. Du bliver en delaf et ambitiøst miljø, der byder på dygtige kolleger og masseraf inspiration til din videre karriere.Forløbet starter 21. juni og varer 10 uger frem til 27.august. Vi søger summer interns til flere områder, blandtandet Danske Markets og Koncernøkonomi. Du kommer tilat arbejde i København eller i London. Uanset hvilket job dusøger, er kravet, at du studerer økonomi eller finansiering ogafslutter 8. semester til sommer.Du vil indgå i et team, hvor du får ansvaret for egne opgaver.Undervejs i forløbet er der faglige temamøder, hvor du får etnetværk til nøglepersoner i koncernen. Din løn bliver ca.28.000 pr. måned.Læs mere, og søg online påwww.danskebank.com/internship258x354, summer internship_C.indd 1 19/01/10 10.29

4a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nNu ikke nogetmed bare atstoppe demi hullerne!Ka’ vi ikkebare købenogle flereprofessorer?Fordelingen af CBS’ ekstra taxameterpengeUniversitetsuddannelserne fik et mærkbart økonomisk løft ved efterårets forhandlinger om globaliseringsmidlerne.Det var længe efterlyste gode nyheder for CBS, hvor indtægterne til undervisningsmidler vægter tungt i den samledeøkonomi. Så hvordan skal de ekstra midler bruges?t a l o g t a n k e rAf Ulrik BorchTegning: Niels PoulsenForøgelsen af taxametertilskuddetfor samfundsvidenskab og humanioragiver CBS et tiltrængt økonomiskløft. Videnskabsminister HelgeSander har meldt ud, at han glædersig til at se, hvor megen uddannelseuniversiteterne kan producerefor den øgede bevilling.CBS Students ser gerne den øgedebevilling til uddannelse brugt til atsikre mere dialog, feedback og interaktioni undervisningen. Men selvom CBS’ ledelse for så vidt er medpå CBS Students’ ideer, vil kun endel af pengene gå direkte til mereundervisning. Det skyldes ifølgeuddannelsesprodekan Sven Bislev, atder er grænser for hvor meget CBSkan øge den forskningsbaseredeundervisning på kort sigt.Den 3. december 2009 fremsattedekanatet et forslag til CBS’ bestyrelseom, hvordan de øgede midler,der er tilført CBS med forhøjelsenaf taxametret for samfundsvidenskabog humaniora, skulle fordeles.Forslaget blev vedtaget udenændringer.For nu at slå det helt fast øgesuddannelsesbevillingen per studerende,der består ét års eksaminer,med 4.200 kroner i 2010. Det stigerså gradvist til 5.000 kroner i 2012,hvorefter grundlaget for taxameterbevillingerneskal genforhandles.Til intern fordelingDen CBS-interne fordelingsnøgle,som bestyrelsen vedtog, sikrer, atmindst 85 procent af de øgede midlergår til uddannelse. Det resterende15 procent går til CBS’ centraleadministration. Det betyder dogikke, at studierne får fuld frihed tilat råde over de nytilkomne midler.En væsentlig del af de 85 procentskal nemlig gå til ”en udviklingspulje,der skal finansiere størretværgående initiativer, der tjenerCBS’ uddannelser generelt og ikkeblot styrker det enkelte studiumssærlige forhold eller interesser”,som det fremgår af uddannelsesdekanJan Molins notat.Andelen af de 85 procent, somvil gå direkte til studierne, vil i2010 være på 40 procent – en andelder vil stige til 60 procent i 2011og 80 procent i 2012. Helt kontantbetyder det, at studielederne i 2010vil få 1.428 kroner mere for hverstuderende, der gennemfører et årseksaminer, og 3.400 kroner merei 2012. Beløbet vil lande et ellerandet sted derimellem i 2011.Resten af de ekstra midler – henholdsvis2.142 kroner i 2010 og850 kroner i 2012 – vil gå til densåkaldte udviklingspulje, hvor enkomite med repræsentanter forstudielederne, de studerende oguddannelsesdekansekretariatet vilhåndtere ansøgninger fra studierne.At CBS vil bruge 15 procent afmidlerne til centrale udgifter erifølge Sven Bislev et overslag derskal dække almene fælles udgiftertil bygninger, administrative og lignende.- Det er også muligt, at en delaf disse penge ender med at gå tiluddannelse, siger prodekanen.Skal ikke lukke hullerI CBS OBSERVERs novemberudgave– i artiklen ’CBS kæmper foret højere taxameter’ – gav rektorJohan Roos udtryk for, at manburde uddele guldmedaljer til medarbejdernepå CBS som belønningfor det store arbejde, de formår atudføre for så beskedne midler. Detbetyder ikke, at den øgede bevillingbare kommer til at forbedre økonomienpå de studier, der gennem desenere år har måttet kæmpe bravtfor at få tingene til at hænge sammen.- I fordelingen af de ekstramidler har vi valgt at lade studiernesbudgetter køre videre somfør. Det vil sige, at de midler, dergår direkte til studierne, kun kanbruges til at forbedre eller udvideundervisningen på det enkeltestudium. Hvis nogle studier harøkonomiske huller, underskud fratidligere år, der skal dækkes, er detnoget, vi medregner i vores budgetforhandlinger,og ikke noget deekstra taxameterpenge kommer tilat dække, forklarer Sven BislevDer er dog ikke tale om, at detfulde beløb fra den øgede taxameterbevillingumiddelbart får lovtil at gå direkte til flere undervisnings-og vejledningstimer. Hellerikke selv om der på CBS er bredenighed om, at den dialogbaseredeundervisning skal integreresbedre i uddannelsesforløbet – detsom uddannelsesdekanatet kalderat gå fra masseuddannelse tilfordybelse og individuel talentudvikling– end det har kunnet ladesig gøre på CBS længe. Det undrerCBS Students nye formand, EmilFuglsang sig over:- Vi så gerne, at en endnu størreandel af de nye taxametermidlerblev brugt på at indføre mereundervisning og vejledning til destuderende, end der er blevet lagtop til. Vi ser på uddannelse somet parløb mellem underviserne ogde studerende, og der er der hårdtbrug for flere timer, hvor disse er ikontakt med hinanden – det har viført kampagne for længe, siger EmilFuglsang.Manglen på forskere- Det, som formanden for CBSStudents melder ud, er helt i trådmed det, som ledelsen på CBSgerne vil. Sagen er bare den, at viikke uden videre kan udvide undervisningen,fordi vores forskere iforvejen underviser mellem 100 og120 procent af det, de skal. Det erikke sådan, at vi bare kan gå ud påmarkedet og ansætte en masse nye,for de er der ikke, forklarer SvenBislev og uddyber:- Vi har haft en del held medat ansætte udenlandske forskere,men det er altså også vigtigt, aten stor del af vores underviseretaler dansk. For at udvide markedet,forstået som at øge mængdenaf undervisende forskere, kræverdet tid og penge til uddannelse ogomstrukturering. Derfor har vi valgtat øge den del af taxameterstigningen,som studierne kan bruge påden grundlæggende uddannelseog i den sammenhæng også meredialog, interaktion og feedback,gradvist. På den måde håber vi, atmarkedet kan nå at tilpasse sig, såvi ikke ender i en situation, hvorinstitutterne bruger flere penge påden samme mængde undervisning.En anden mulighed for studierneville være at tilknytte flere eksternelektorer, som andre steder rentfaktisk er leverandører af den efterspurgtefeedback, til studierne. Menden mener uddannelsesdekanatetheller ikke er optimal.- Nu er det sådan, at vi i forvejenhar enormt mange eksterne lektoreransat afhængig af, hvilket studiumder er tale om. Man skal gøre sigklart, at det er forskningsbaseretundervisning, vi leverer og skallevere. Det vil sige, at der altid er enforsker til at koordinere de eksternelektorers’ arbejde – og det bruger virent faktisk allerede utroligt megettid på, forklarer Sven Bislev.UdviklingspuljenBeslutningen om at placere endel af de ekstra midler i en udviklingspuljebegrundes i dekanensforslag med, at CBS på den mådevil ”kunne sikre at de ekstra midlerikke alene anvendes til ’mere af detsamme’ (flere timer, flere lærere,mindre holdstørrelser o.l.) menogså finder anvendelse til udviklingaf kvalitetsforøgelse og curriculumfornyelse ud over almindelig studiemæssigpraksis”.I forslaget skelnes der mellemaktiviteter, som det er hensigtsmæssigtat studierne selv tager sig af –altså undervisning og ’rutinemæssiguddannelsesudvikling’, og aktivitetersom kræver, at dekansekretariatetfor uddannelse udpeger enretning for brugen af midlerne.Uddannelsesdekan Jan Molinfremhæver tre områder, hvor nyeidéer er særlig velkomne: Læringuden for CBS’ campus – i erhvervslivetog internationalt, it for bedreuddannelse og ny læring samtnye uddannelseselementer. Mendet skaber en risiko for, at noglestudier vil blive forfordelt, fordi formåletmed udviklingspuljen passergodt til deres faglige muligheder,mens andre vil stå i den omvendtesituation.- Der vil blive taget hensyn til,at det ikke er sådan, at datalogirender med det hele, fordi it er pådagsordenen. Desuden er vi åbneoverfor andre forslag. Det, derallerede er på bordet, skal ses someksempler på, hvad vi kunne forestilleos, at pengene kan gå til – ogde studerende og studielederne vili øvrigt selv være med til at fordelepengene. Desuden er vi ikke alleens, så på den måde er det ikkeunfair, hvis nogle studier i den sidsteende får mere end andre, sigerSven Bislev.Det samlede billede- Vi kan i CBS Students godt få øjepå de positive ting ved udviklingspuljen,blandt andet mere efteruddannelseog sprogundervisningtil underviserne. Men vi mener, atflere af de tiltag, der er lagt op tilmed den, er luksusaktiviteter. Erdet ikke de mest basale krav, derskal prioriteres først? spørger EmilFuglsang og påpeger:- Vores ønsker om mere vejledningog feedback er jo ikke baremere af det samme. Det kræverikke flere lokaler, og det vil kunnevaretages af eksterne lektorer, somder er nok af på markedet.Sven Bislev er ikke uenig i målet,men peger på, at der er strukturellevanskeligheder, som skal overkommes,før den slags undervisningkan realiseres:- I løbet af de seneste ti år harvi måttet effektivisere vores uddannelser,fordi inflationen hvert århar ædt to procent af taxametret.Derfor er der grænser for, hvormeget undervisning, vi kan levere,indtil vi får maskineriet op at køre.Og hvis Helge Sander mener, atvi skal kunne levere en hel massemed det samme, må det være hanseget problem, udtaler Sven Bislevog påpeger:- Der er masser af vilje på CBS tildet, som vi alle sammen gerne vil,og vi prøver på forskellige måderat udvide mængden af uddannelse.Men vi mener ikke, at studiernemed det samme på en effektivmåde kan udvide den eksisterendeundervisning.1

c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a r 2 0 1 0 5l æ s t p å cbsobserver.dkr e d i g e r e t a f l a j k a h o l l e s e nLEGO planlægger eget, private universitetLEGO har et universitetsprojekt i støbeskeen,som skal samle forskning og uddannelse,der har med børn at gøre, i et tværfagligtog internationalt universitetsmiljø i Billund.Universitetsprojektet er en del af et storstiletprojekt om at gøre Billund til ’børneneshovedstad’.- LEGO har kontakt til mange internationaleforskere, som de vil forsøge at trækketil Danmark. Det vil skabe en klar merværdifor den danske universitetsverden at få demsamlet i et forskningsmiljø her i landet. DetteVidenskab.dk søger specialerDen danske videnskabsportal, videnskab.dk,vil finde de bedste danske universitetsspecialer.Portalen vil hver måned sætte et speciale,der har fået karakteren 12, under journalistiskbehandling på samme måde, som mangør med offentliggjort forskning. Kriteriernefor at blive udvalgt er de samme, som gælderi alle andre artikler på videnskab.dk:Til kamp mod bureaukratietCBS’ rektor, Johan Roos, foreslår i et debatindlæg,at man indfører en akkrediteringfor institutioner i stedet for det nuværendesystem, som han kalder ’usædvanligt bureaukratisk’.Ud over akkrediteringssystemetundrer han sig over omfanget af indikatoreri de udviklingskontrakter, der er mellemVidenskabsministeriet og universiteterne:- Evalueringskontrakterne bør forenkles, ogindikatorerne bør ændres, mener Johan Roosprivate universitet vil formentlig få et tætsamarbejde med Syddansk Universitet, somdermed også vil få et løft, siger videnskabsministerHelge Sander.Formentlig vil projektet etableres som etkonsortium med en eller flere partnere. Derkunne både være tale om et dansk universitetog om en af LEGOs samarbejdspartnerei udlandet, hvor man blandt andet arbejdersammen med MIT om robotteknologi ogudvikling af computerspil til børn.13.01.2010”Emnet skal have en bred appel, og specialetskal yde et væsentligt bidrag til voresforståelse af verden. Desuden må det gernevække til debat eller på anden måde væreopsigtsvækkende.”, skriver portalen. Emnet erligegyldigt. Alle kan indsende et speciale somforslag, hvad enten det er skrevet af dem selveller en, de kender. 12.01.2010og giver som muligt eksempel på en ny typeindikator at måle omfanget af private forskningsmidlerper VIP-ansat.CBS kom i går med sit høringssvar på universitetsevalueringen,der lægger sig tæt opad den evalueringsrapport, der kom før jul.Johan Roos understreger, at hans debatindlægikke er synonymt med høringssvaret, menudtryk for hans personlige holdning.20.01.2010Cand.merc. adgangskrav kun for nye studerendeAlle nuværende studerende på CBS undgårde nye adgangskrav til cand.merc.-linjerne.Det stod klart allerede på det første møde iden arbejdsgruppe, der behandler, hvordanden kommende adgangsbegrænsning til cand.merc. skal håndteres. Studienævnene påCBS skal nu i gang med at gennemgå deresstudieordninger for at kortlægge, hvordanadgangsforholdene til cand.merc. bliver forde nye bachelorstuderende. De konkreteadgangskrav er nu aftalt i arbejdsgruppen,men mangler den endelige afpudsning. Dekommer til at ligge på to niveauer beståendeaf et minimumskrav til omfanget af henholdsvis’erhvervsøkonomi i bred forstand’(hvor begrebet erhvervsøkonomi forstås somomhandlende alle HA-almen fagene) og ’denegentlige erhvervsøkonomi’ (hvor begrebetrummer nogenlunde det, der nu betegnessom HA-almens kernefag). 18.01.2010ISBN 978-87-574-1299-41. udgave 2010296 sider – indbundetPris kr. 600,00 (inkl. moms)Jurist- og Økonomforbundets ForlagISBN 978-87-574-1712-81. udgave 2010231 sider – hæftetPris kr. 450,00 (inkl. moms)Jurist- og Økonomforbundets ForlagISBN 978-87-574-1736-41. udgave 2010285 sider – hæftetPris kr. 400,00 (inkl. moms)Jurist- og Økonomforbundets ForlagPersonalehåndbogenJura og HRLene Court-Payen, Kira Brøndholt Johnson& Mette KlingstenPersonalehåndbogen er et værktøj, der kan anvendesved udarbejdelsen af personalepolitikkerog personalehåndbøger i både private ogoffentlige virksomheder.Bogen beskriver de forskellige personalepolitiskeemner, som udgør hovedindholdet i de flestepersonalehåndbøger. Der er medtaget enrække praktiske paradigmer i form af modelforslag,der kan tilpasses den enkelte virksomhedssærlige kultur og værdier. Endvidere indeholderbogen en gennemgang af nogle af deledelsesmæssige og ansættelsesretlige overvejelser,der skal gøres i forbindelse med udarbejdelseaf personalepolitikker eller en personalehåndbog.FinansselskabsretSamspillet mellem selskabsretog kapitalmarkedsretaf Lennart Lynge Andersen& Peer Schaumburg-MüllerFinansselskabsretten er vokset i omfang ogkompleksitet i de senere år, hvilket har medførtet behov for at afdække de spørgsmål,denne disciplin rejser.Denne bog omhandler finansselskabsretten,der angår de særlige regler, som er byggetoven på eller ved siden af den almindelige selskabsret,som gælder for alle aktieselskaber.Finansselskabsretten kan findes i den almindeligeselskabsretlige regulering (primært AL),men findes først og fremmest i den lovgivning,som regulerer kapitalmarkedsretten.Pengeinstitutternesrådgivningsansvarved værdipapirhandelaf Thue HagenauBogen beskriver betingelserne efter dansk retfor, at et dansk pengeinstitut pådrager sig eterstatningsansvar for manglende eller mangelfuldrådgivning af pengeinstituttets kunder iforbindelse med disses køb og salg af værdipapirer.Bogen er koncentreret om ansvarsgrundlagetsnærmere indhold og indeholder en beskrivelseaf såvel lovbestemte rådgivningsforpligtelser,som krav til rådgivningen, der kan udledes afretspraksis.Relevant praksis, lovgivning og litteratur ermedtaget frem til ultimo august 2009.Ny pris: ’Årets studerende’ på CBSCBS og FUHU er gået sammen om at stifteen pris til ’Årets studerende’ på CBS, somskal uddeles første gang ved årsfesten 2010.Der er i alt tre portioner a 20.000 kr. til studerende,der har spillet en særligt aktiv rollesom frivillige på CBS. Der lægges især vægtpå at belønne studerende med nye og innovativeideer.Fristen for nominering til prisen var den 1.februar. Når der skal afvejes, vil der blive lagtvægt på det CBS studenterkodeks, som blevformuleret efter etikdagen den 1. september2009. Det defineres i ’The CBS code of conduct2009’ således: “as a CBS student you arean engaged, determined and open mindedscholar and you act in a disciplined, entrepreneurialand trustworthy manner. You appearto be responsible, embracing and resilient andyou demonstrate inclusion, responsiveness andsupport to others.” 12.01.2010CBS-nytårskur med strategiske anslagCBS skal bygge bro til naturvidenskab, satsepå undervisning, der ikke belaster de snævrefysiske rammer, og ikke mindst have flerefastansatte forskere. Sådan lød anslagene tiltre temaer til den kommende strategidebat,som rektor Johan Roos præsenterede tirsdagden 5. januar ved sin første nytårskur på CBS.- Det vigtige arbejde med at diskuterede fem vejledende principper og give demmening for CBS var et vigtigt skridt i forholdtil at forberede CBS på det kommende tiår.Men selv om principperne er nødvendige,er de ikke CBS’ strategi. Det næste skridt erderfor at gennemgå og udvikle strategien.Det handler meget om at kigge udad, sagderektor blandt andet i sin nytårstale.De tre strategiske temaer, som han fremlagde,er udviklet af ledelsen og vil indgå blandti debatten i de arbejdsgrupper, der i løbetaf foråret skal sætte ord på CBS’ strategi.Arbejdsgrupperne vil omfatte både ansatte,studerende og interessenter udefra, fortalteJohan Roos.6.01.2010ISBN 978-87-574-2206-17. udgave 2009288 sider – hæftetPris kr. 650,00 (inkl. moms)Jurist- og Økonomforbundets ForlagJurist- og ØkonomforbundetsForlagObligationsinvesteringTeoretiske overvejelser og praktiskanvendelseaf Michael ChristensenObligationsinvestering indeholder en teoretisksåvel som praktisk gennemgang af de problemstillinger,som investorer står overfor ved investeringi danske og udenlandske obligationer.Bogen gennemgår teorien bag rentedannelsen,investeringsteori, rentestrukturteorien, risikomål,aktiv porteføljestyring, samt teorien omprisfastsættelse af futures og optioner, herunderstrategier og hedging.De teoretiske problemstillinger relateres i vidtomfang – ved hjælp af eksempler – til denpraktiske implementering ud fra en dansksynsvinkel og med udgangspunkt i konkretedanske obligationer og obligationsporteføljer.HandelshøjskolensForlagLyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København ØTlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dknytjuridiskforlag

6a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nCopenhagen School ofEntrepreneurship (CSE)har fået et ’single pointof entrance’, så mansom studerende medmod på iværksætteriog innovation blot skalgå ind i bygningen påHowitzvej. Der kanman møde syv forskelligeorganisationer, somblandt andet skiftes tilat afholde eventshver onsdag. På billedeter det det folk fraVenture Cup og IdeaHouse, der hygger sig påen innovativ ved varmenfra et imaginærtbål.Iværksætternes adhocrati på CBS oprusterDe mangler synergi mellem forskere, studerende og erhvervslivet, når det gælder innovation og iværksætteri.Det vil Copenhagen School of Entrepeneurship (CSE) råde bod på. Midlet til målet er netværk, og CSE fungerersom et vidt rækkende netværks- og kompetencecenter med hjemsted på CBSe n t r e p r e n ø r s k a bAf Lajka HollesenFoto: Jørn AlbertusJernvilje og passion er den gangbaremønt, når det drejer sig omiværksætteri. De to ting kan manfinde i metermål i den forholdsvistnyligt oprettedeparaplyorganisationCopenhagenSchool ofEntrepeneurship(CSE), der harCBS som hjemsted– nærmerebetegnetpå første sali Howitzvejbygningen.Mensynergieffektenmellem de syvorganisationer under paraplyen ogderes respektive netværk er ikkenoget, der kommer af sig selv somen naturlig følge af sammenflytningen.- CSE udgør på nuværendetidspunkt kun en administrativhelhed – et adhocrati af indsatser,der ikke er tænkt sammen påoverordnet plan. Hvis samlingenskulle give fuldt udbytte, burde CSEvære baseret på et videnskabeligtog forskningsmæssigt fundament,så organisationerne havde et reeltkompetencecenter at hænge deresmange innovative projekter op på,er bestyrelsesformanden for CSE,‘CSE udgør på nuværendetidspunkt kun enadministrativ helhed –et adhocrati af indsatser,der ikke er tænkt sammenpå overordnet plan.Søren Hougaardbestyrelsesformand for CSESøren Hougaards bud på årsagernetil den manglende synergi.Samling på paraplyenSøren Hougaard har svært ved atse, at CBS udfylder sin rolle somerhvervsuniversitet – dette medhenvisning til CBS’ mangelfuldefokus på og institutionalisering afdet kerneområde, som innovationog entrepeneurshipudgør.Sammen medLPF-professor(mso) MetteMønsted, der erVice Dean forCSE, har hanspekuleret i, hvilkeinitiativer derbedst ville kunnesætte skub iInnovation ogEntrepeneurshippå CBS. Disse spekulationerhar blandt andet udmøntet sig iundervisningsprogrammet ’NextGeneration of EntrepeneurshipTeaching’.- Til foråret starter vi et undervisningsprogram,hvor vi skal træneundervisere ved CBS, KøbenhavnsUniversitet, RUC og DTU i, hvordande integrerer entrepeurship-aspekteti deres obligatoriske kernefag.Her regner vi med at uddanne sekslærere om året. Dermed lægger vikimen til det kompetencecenter,CSE og CBS skal udvikle sig til atvære, fortæller Mette MønstedMette Mønsted deler kun tildels Søren Hougaards syn på denmangelfulde synergi ved CSE. Detgør hun med henvisning til denpositive effekt, organisationernessamling under paraplyinitiativet harpå de studerende, der vil afprøvederes innovative og entrepreneurielleevner:- Vi har dannet en ’single pointof entrance’; Hvis man vil nogetinden for innovation og iværksætteri,kan man gå ind på Howitzvejog få adgang til alle organisationerneunder samme tag. De tilbyderikke længere konkurrerende, mensammenhængende events, da deskiftes til at holde arrangementet’Copenhagen Wednesdays’. Og dernetworkes flittigt i CSE’s fredagsbar,hvor der også kommer studerendefra andre universiteter, og hvorvirksomheder og samarbejdspartnerefra tid til anden kommer ogholder oplæg. Selv om organisationernedifferentierer sig en delfra hinanden, trækker de stadig isamme retning, understreger MetteMønsted og fremhæver det faktum,at rekrutteringen til VentureCup efter sammenflytningen erblevet meget bredere og involvererflere CBS-studerende, som et godteksempel.Adgang til relevante netværkIngen idémand (m/k) er en ø, erbudskabet fra CSE. Rekrutteringentil for eksempel Venture Cup ogCBS-baserede holds gode resultateri konkurrencen samt forskelligekonkrete resultater af samarbejdermed andre organisationer underCSE viser tydeligt, at adgangen tilrelevant videndeling er afgørendefor potentielle iværksættere oginnovatører.- Vi hjælperførst og fremmestmed atskabe de rettekontakter.Formålet medIDEA House ogCSE er, at destuderende, derkommer her,lærer at arbejdeseriøst medderes idéer vedat få adgang tilet brugbart netværk.Arbejdetmed forretningsidéersker isamarbejde medeksempelvisjurister, forskere,virksomheder,investeringsfonde og så videre– kontaktfladen er altafgørende,understreger Martin B. Justesen,Idea and Business Developer i IdeaHouse.Solide og veludbyggede netværkudgør altså limen, der skal holdesammen på de innovative kræfterog bidrage til, at de kommerfra idé til levedygtig forretning.Etableringen af sådanne er en kontinuerligproces, der ikke standserved organisationerne under CSEparaplyen.Mette Mønsted og Søren‘Hvis man vil noget indenfor innovation og iværksætteri,kan man gå ind påHowitzvej og få adgang tilalle organisationerne undersamme tag. De tilbyder ikkelængere konkurrerende, mensammenhængende events,da de skiftes til at holdearrangementet ’CopenhagenWednesdays’Mette Mønstedprofessor (mso) ved Institutfor Ledelse, Politik ogFilosofi og Vice Dean for CSEHougaard lægger vægt på ikke barevigtigheden, men nødvendighedenaf den fortsatte udbygning af partnerskaberpå CBS – det være sigpartnerskaber med andreuniversiteter,EU-projekter,væksthuse,erhvervslivet ogderes initiativermed meget mere.- Vi er isæropmærksommepå udviklingenaf det strategiskepartnerskabmellem CSE ogSymbion SciencePark. Hvis vikommer underEU’s vinger, harvi god mulighedfor at udviklevores netværk tilnoget virkeligtgennemslagskraftigt,siger SørenHougaard og tilføjer:- I øjeblikket er det vores strategiat føre bevis for, at der kan skabesopmærksomhed på feltet gennemdannelsen af partnerskaber. På denmåde kan der forhåbentlig åbnesop for, at der bliver dannet etegentligt institut for innovation ogentrepreneurship på CBS, som CSEkan blive indlejret solidt i frem forat skulle fortsætte som den blandingaf fristed, oase, anarki og torv,der kendetegner vores nuværendestruktur.1

c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a r 2 0 1 0 7Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE)Venture CupLandsdækkende iværksætterkonkurrence for studerendeog forskere på de danske universiteter.Den største forretningsplankonkurrence i verden,som består af:• Efterårets idékonkurrence med førstepræmierpå 25.000 kroner i de fem kategorier:‘Software’, ‘Services’, ‘Applied Technology’,‘Cleantech’ og ‘Lifescience & Medtech’.• Forårets forretningsplankonkurrence (ikkeopdelt i kategorier), hvor hovedprisen er på250.000 kroner.Stardust CBSStudenterdrevet netværk,der arbejder forat fremme iværksætterkulturenpå CBS.Stardust er for alle studerendemed interessefor iværksætteri – deter ingen betingelse, atman selv er i gang medeller har startet egenvirksomhed. Stardustafholder hver månedinspirationsarrangementer,hvor for eksempelsuccesfulde iværksætteredeler ud af dereserfaringer.Idea House CBSStudentervæksthus for iværksættere på CBS, som tilbyder:• Konstruktiv sparring og vejledning• Kontorplads i et dynamisk kontormiljø• Praksisarrangementer• Stort netværk inden for iværksætterverdenen• Workshops for de studerende• Vækstkursus i samarbejde med Københavns ErhvervscenterDevelopStudenterorganisation på CBS med særligt fokus på Corporate SocialResponsibility. Develop arrangerer en konkurrence inden for SocialEntrepreneurship, Develop Prize, der retter sig mod alle studerendepå tværs af universiteter, som har lyst til at skabe innovative idéer, derkan være med til at løse problemer i udviklingslandene via business.Konkurrencen er delt op i to faser:• Efterårets regionale idékonkurrence: Skriv 1-3 sider om din idé• Forårets nationale forretningsplankonkurrence: Lav en forretningsplanInnofactor – CBS ICT & Innovation IncubatorInnofactor er en netværksorganisation, hvor virksomheder, studerendeog forskere kan samarbejde om innovation og it gennem partnerskaber.Innofactor’s innovationsmiljø giver studerende og virksomhederadgang til sparring om ICT (Information and CommunicationTechnologies), innovation og entrepreneurship med henblik på atskabe sammenhænge mellem teori og praksis, mellem universitet ogerhvervsliv, mellem forskning og faktura.Øresund Entrepreneurship AcademyEt dansk/svensk initiativ under Øresundsuniversitetet,der har som formål at skabe mere vækst iØresundsregionen. Akademiet tilbyder de studerende:• Søgemaskine med alle regionens universitetskursermed entrepreneurship-indhold• Konkurrencer• Fester og events• Netværk via studenterorganisationerCenter for Innovation og Entrepreneurship (CIE)CIE udbyder overbygningsfaget, LPFI - Mesterlære i Ledelse, Organiseringog Innovation, til overbygningsstuderende på de videregående uddannelseri hovedstadsområdet. Faget er meritgivende og kører over to semestre.CIE arbejder med praktisk erhvervsinnovation i virksomheder som del afbåde forskning og undervisning. Ved at indgå i et samarbejde med CIE fårvirksomheder konkrete input til, hvordan de kan skabe innovation i virksomheden.• Vækstkursus i samarbejde med Københavns Erhvervscenter’Betondrengene’ Mads Løntoft, Peter Hertz og Alexander Wulff, som alle læser IBP, sikrede sigsejren i Venture Cups ’Applied Technology’-kategori og dermed en check på 25.000 kr.Betondrenge nød godtaf CSE’s faste rammerDen linde strøm af Venture Cup trofæer til CBS-studerendefortsætter – denne gang med en førsteplads under kategorien’Applied Technology’ for et bud på markedsføring afpatentering inden for betonteknologic b s - e n t r e p r e n ø r e rAf Lajka HollesenFoto: Peter Bølling-LadegaardMads Løntoft, Peter Hertz og AlexanderWulff har fået tilnavnet ’Betondrengene’.De tre BSc in International Business andPolitics-studerende har fået betegnelsen påCopenhagen School of Entrepeneurship(CSE) på grund af deres faste arbejdsgangpå centeret i forbindelse med udviklingen afderes forretningsidé om markedsføring ogpatentering af en opfindelse inden for betonteknologi.- CSE har givet os en utroligt god platformfor at arbejde med vores forretning fra starten.Bare det at kunne tage hen og arbejdeet fast sted gør, at man meget hurtigt blivervæsentlig mere fokuseret og får den fornødnearbejdsro, fortæller Mads Løntoft.’Betondrengene’ har efterhånden haft centeretsom fast arbejdsplads siden september2009, da de søsatte det projekt, der vandt 1.pladsen i Venture Cup torsdag den 14. januar.Udgangspunktet for projektets oplæg varen opfindelse udviklet af Peters far, KristianHertz, som havde udtaget patent gennem DTU.På et tidligt stadie i forløbet med forretningsudviklingenstod det klart, at det villevære optimalt med en fast fysisk ramme til atarbejde med projektet. Mads Løntoft havdehørt om IDEA House, som giver iværksætteremed tilknytning til CBS mulighed for atbruge kontorfaciliteterne til at arbejde medderes forretningsidéer.- Det er et meget dynamisk miljø medmange andre unge iværksættere, som gør, atman ofte får inspiration og energi bare af atvære på kontorerne. Især IDEA House harhjulpet med sparring og hjælp til at kommei kontakt med de rette mennesker. Det er enuvurderlig hjælp i en virksomheds spædestart, siger mads Løntoft.De tre ’Betondrenge’ forventer nu at søgeorlov fra CBS med henblik på at gå fuldtidmed virksomheden ”Abeo”, der vil blive stiftetsom et aktieselskab med kapitalisering fraeksterne investorer.1c b s o b s e r v e r & c b s o b s e r v e r . d kAvis eller webavis - vær med til at beslutteHvilken af de to vil du som læser ikke undvære?Få medindflydelse - deltag i vores læserundersøgelseKun på cbsobserver.dk - kun frem til 12. februar1

8a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nVejen til succes var kortEt studiejob i receptionen på et hotel kan snildt være megetCBS-studierelevant – hvis man er entreprenørc b s - e n t r e p r e n ø r e rAf Mikkel RøddikFoto: Jørn Albertus60.000 nøglekort af træ til 8.000 værelserpå 35 hoteller. Det var resultatet af først enundren og siden en god ide, som FrederikBroholt og Christian Wæver fik en dag påderes studiejob i receptionen på SAS Radissonpå Amager. De to CBS-studerendes gyldne idevar miljøvenlige nøglekort af træ, som de leverergratis til hotellerne mod at lade virksomhederreklamere på den ene side.Efter at have fået positiv responspå ideen fra familieog venner gik deto 25 årige barndomsvennerog IMMstuderendei gangmed at skaffe 125.000kroner i startkapitalog stiftede anpartsselskabetGreenAd.Hotellerne var hurtigtmed på ideen, og efterhåndenfik virksomhedersom Børsen og ABB også øjnene op for,at de to CBS-studerende sammen med deresnordsvenske kortproducent havde fat i denlange ende.De to iværksættere har fortsat deres studiersideløbende med projektet, noget der ifølgeFrederik Broholt har været gavnligt snarereend frustrerende:- Der har selvfølgelig været perioder, hvorvi har brugt op til 40 timer om ugen påGreenAd, og der er blevet læst mindre endellers. Men overordnet set har det givet osen masse praktisk erfaring, fortæller FrederikBroholt, som kalder sit virke som entreprenørfor ’verdens bedste studiejob’.Milliarder og millionerGreenAd afsluttede 2009 med overskud, ogselv om det oprindeligt blot var tanken, athotellerne kunne styrke deres grønne profilunder COP 15, har mange af dem været såglade for konceptet, at de ønsker at fortsætte.Frederik og Christian regner begge med atskrive deres speciale til sommer. Hvad derefterfølgende skal ske er endnu uvist. Detnæste halv år regnerde med at lade densvenske kortproducentkøbe sig ind ianpartsselskabet ogarbejde videre somsalgsdirektører fra etkontor i København.Potentialet på markedeter nemliglangt større endovennævnte førstespæde skridt.- Vores kort kan bruges til alt undtagenkreditkort, så på globalt plan er der behovfor cirka ni milliarder kort. Hvis bare mankunne få en markedsandel på en til to procent,ville det hurtigt komme til at drejesig om mange millioner, forklarer FrederikBroholt.Træsko-drøm levet udSelvom GreenAd er Frederik Broholts førsteforsøg ud i kunsten at starte egen virksomhed,har det altid ligget i baghovedet på ham, atTo barndomsvenner, hvis venskab er blevet endnu stærker af, at de har startet virksomhedsammen. Christian Wæver (tv.) og Frederik Broholt (th.) læser begge IMM.det var noget, der skulle prøves kræfter med:- Jeg har altid tænkt, at jeg, inden jeg stillertræskoene, skalhave prøvet atstarte mit eget. Nugælder det bareom at køre på forfuld skrue, formed den vækst,vi har haft, kan vimåske sælge virksomhedenfor rigtigmange pengeom et par år.Sådan en chancefår man kun engang, understregerCBS-entreprenøren.De to barndomsvenner har ikke oplevet, atdet til tider stressende liv som selvstændigehar tæret på deres venskab. Tværtimod følerde, at de har lært hinanden endnu bedre atkende:- Man finder ud‘Jeg har altid tænkt, at jeg, inden jegstiller træskoene, skal have prøvet atstarte mit eget. Nu gælder det bare om atkøre på for fuld skrue, for med den vækst,vi har haft, kan vi måske sælge virksomhedenfor rigtig mange penge om et parår. Sådan en chance får man kun en gang,Frederik BroholtIMM-studerende og entrepreneuraf, hvordan denanden reagerer iforskellige situationer,og hvilke deleaf arbejdet manhver især er bedsttil. For eksempeler jeg nok bedst tilat sælge ideen ommarkedsføring indtil virksomhederne,mens Christian erstærk i forhold tilpraktiske problemstillinger. Vi er ikke baregode venner, vi er gode partnere, fortællerFrederik Broholt.1Bachelorprojektet er blevet til en større modevirksomhedfor Thomas Dam (billedet) oghans medstuderende, Mads Ulrik Greenfort ogKasper Andersen.C B S - e n t r e p r e n ø r e rAf Mikkel RøddikFashionable økonomerMan kan som CBS-studerende stille spørgsmål ved meget,og gøre det meget offentligt… og bæredygtigt… og enddaprofitabelt – hvis man er entreprenørKan tre CBS-studerende uden nogen erfaringtage modebranchen med storm? Sagtens! Deter i hvert fald den tvungne konklusion, nårman først har hørt historien om ’A QuestionOf’.Det, der startede som et bachelorprojektfor Thomas Dam og hans medstuderende påHA Almen, Mads Ulrik Greenfort (dimitteret)og Kasper Andersen (stadig CBS-studerende),har i dag udviklet sig til en større modevirksomhedmed egen PR konsulent i NewYork og succes både økonomisk og blandtmodebranchens meningsdannere på blogs ogi magasiner.Konceptet for ’A Question Of’ er, kort fortalt,at lave unikke t-shirts af bæredygtig afrikanskbomuld.- Vi begyndte med et relativt beskedentindskud og havde ingen intentioner om, atdet skulle være andet end et sjovt projekt,som vi kunne arbejde med ved siden af studierne,fortæller Thomas Dam, der i dag erHead of Design & Relations i firmaet sideløbendemed kandidatstudierne i Supply ChainManagement.Høj arbejdsmoralBemærkelsesværdigt nok har 26-årigeThomas Dam oven i købet et fuldtidsjob vedsiden af studierne og sit eget firma. Han ernemlig også direktionsassistent hos det danskemodefirma Rosemunde. Man kan fristestil at spørge om en sådan karrieremæssig tredelinger menneskeligt mulig at overkomme:- Det er da er en udfordring, svarerThomas Dam med et underspillet smil pålæben og erkender, athan da også flere gange‘Vihar overvejet, om det nuvar det værd at gøre sinuddannelse færdig.- Jeg føler ikke, at detbidrager hverken til minviden eller mit CV. Deter mest for at få afsluttetet kapitel i mit liv, sigerThomas Dam, der til trodsfor, at han ikke mener,han har mere at lærepå skolebænken, er fastbesluttet på at skrive sitspeciale til sommer.Til gengæld fremhæverhan Copenhagen School of Entrepeneurship(CSE) på CBS, der var med til at ’sparkeprojektet i gang’, som noget der virkelig harbidraget til hans karriere. Han mener, at manpå CBS sagtens kan gøre meget mere ud afbegyndte med et relativtbeskedent indskud og havdeingen intentioner om, at detskulle være andet end et sjovtprojekt, som vi kunne arbejdemed ved siden af studierneThomas DamSCM-studerende og Headof Design & Relations i modevirksomheden’A Question Of’undervisningen i entrepeneurship – et emnehan selv har holdt foredrag om på ØresundEntrepeneurship Academy.OK at starte forsigtigtNoget af det mest bemærkelsesværdige ved’A Question Of’ og deres succes er de trebagmænds udprægede businessbaggrund.Hverken han, Mads Ulrik Greenfort(Communications & Marketing) eller KasperAndersen (Operations Management) harnogen som helst erfaring med design.Alligevel har de formået at blive taget alvorligti modebranchen:- Vi har altid været interesseret i mode ogmodebranchen, som er spændende, fordi dener i konstant udvikling. Det der har gjort osså succesfulde, er at vi altid sørger forat være unikke, og at viarbejder meget med atforblive relevante overforvores målgruppe, fortællerThomas Dam,Han og hans to kumpanerhar alle sammen haftdet som en drøm at bliveselvstændige, og ThomasDam har da også et rådtil andre CBS-studerende,der pusler med at realisereegne ideer og projekter:- Jeg har ofte fået atvide af undervisere, at nårman starter noget, skaldet være fuldt ud. Men jeg mener sådan setgodt, at man kan starte forsigtigt og prøvenogle ting af i det små.1

c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a r 2 0 1 0 9Reklamebetalt service til medstuderendeSom studerende er en online, løbende opdateret studie- og begivenhedskalender et nyttigt redskab. Det kan også blive engod forretning – hvis man er entreprenørC B S - e n t r e p r e n ø r e rAf Mikkel RøddikFoto: Jørn AlbertusKan man gøre livet nemmere for studerende,tænkte nu 25-årige Daniel Daugaard og hansoprindelige partner, CBS-medstuderendeSteffen Thilsted, da de for to år siden fikideen til 1calendar. Det kunne de, men degjorde bestemt ikke tilværelsen lettere fordem selv. Det var nemlig hårdt arbejde atføre ideen om en samlet elektronisk kalenderog skoleskema ud i livet.I dag har 1calendar 15.000 brugere påCBS og Aarhus School of Business og indenlænge lancerer de kalenderen på KøbenhavnsUniversitet og som pilotprojekt på ØrestadsGymnasium.De har aftaler med annoncører for en millionkroner, og de lever drømmen om at væreselvstændige ud. Men omkostninger og nedturehar det ikke skortet på:- Ved hver semesterstart præsenterer vi1calendar for de studerende, og en af gangenegik det hele pludselig i sort, fordi vi ikkehavde nok serverkapacitet. Det var godt nokbittert! Det er også hårdt når man pludseligmister sponsorer, fortæller Daniel Daugaard.Mere risikovillig som studerendeSelv om Daniel vedgår, at kombinationenstuderende og Director of Operations er sværat tackle, mener han faktisk, at der ud overden erfaring, man får, er store fordele ved atprøve den gode ide af, mens man stadig erstuderende:- En af fordelene er, at man er mere risikovilligsom studerende. Når man er færdigog får en høj løn, køber man hus og bil ogstifter måske familie. Så er det lige pludseligikke så ligetil at løbe en økonomisk risiko.Derudover er et sted som CBS et glimrendested at networke, og der findes et hav afmennesker, der ved rigtigt meget om allemulige emner, fortæller den entreprenanteCBS-studerende.Netop sidstnævnte leder Daniel hen til etaf de råd, han vil komme med til spirendeiværksættere blandt CBS’ studerende:- Benyt de mange kloge hoveder her påstedet og allier jer med folk, der ved mere endjer selv, lyder Daniel Daugaards anbefaling,og han henviser til Copenhagen School ofEntrepeneurship som hjemsted for nogle af dekloge hoveder, der har været en enorm hjælp:- Det har været virkeligt vigtigt med densparring og hjælp, vi har fået, siger DanielDaugaard, der sammen med sine partneredeltog med deres forretningsidé i VentureCup, hvor de nåede finalen.1calendar 3.0?Daniel læser cand.merc. (Management ofInnovation and Business Development) påsidste år. Men han er overbevist om, at fremtidenligger hos 1Calendar, selv om han ikkeligefrem skovler penge ind på den reklamefinansieredegratistjeneste:- Lige nu arbejder vi faktisk for nul kroner.Vi er seks ansatte, og der kommer to nye til ifebruar, så der er ikke råd til fuld løn til alle,fortæller Daniel Daugaard, der i stedet satserpå, at hans anpart i firmaet kan blive guldværd om et par år.Indtil da fortsætter den konstante evolutionaf 1calendar, og Daniel remser ivrigt op medideer til nye tiltag:- Vi vil arbejde mere med web 3.0 ogprøve at skabe en intelligent kalender, derkommer med forslag til ting du kunne væreinteresseret i. Derudover vil vi satse påudlandet og prøve at skabe en slags ’Outlookfor menigmand’.1Daniel Daugaard (tv.) og Steffen Thilstedfik en idé, som skulle gøre livet lettere forstuderende. I dag har 1calendar, der samlerskoleskema og elektronisk kalender, 15.000brugere på blandt andet CBS.Innovationen skal ledes mod bundlinjenHar du en iværksætter i maven? Så bør du overveje at opgradere den til en leder, der organiserer iværksættere.Sådan lyder rådet fra Henrik Herlau, der nu udvider sit innovationskoncept til et landsdækkende internship under FUHULektor ved LPF, Henrik Herlau, flytter til sommer projektetErhvervsinnovation ud af CBS og ind til FUHU.t e r n i n g e k a s tAf Lajka HollesenFoto: Rie NeuchsEntrepreneurship er fint. Innovationpå basis af noget eksisterende ogrentabelt er om noget bedre. Menledelse af den innovation – eller detpotentiale for innovation – der eksistereri enhver nogenlunde veletableretvirksomhed, det er rentabelt.Lektor ved Institut for Ledelse,Politik og filosofi, Henrik Herlau,har i 20 år været fagansvarlig for”Læreanstalternes Fælles Prejektleder-og Innovations–kursus –Mesterlære i Ledelse, Organiseringog Innovation” (LFPI). Der er ikketale om et kursus, der henvendersig til studerende med en iværksætteri maven, men derimod studerendemed lederambitioner.- I en krise kan man slet ikkeskabe noget nyt – det nye eksistererallerede i det gamle. Vi fandtderfor ud af, at vi med udgangspunkti vores udviklede koncept(KUBUS) kunne uddanne mennesker,der kan lede innovation, istedet for at uddanne entreprenørermed stor risiko for at gå nedenomog hjem, fortæller Henrik Herlau.Kurset er en del af HenrikHerlaus projekt Erhvervsinnovation,der i 2004 modtog 7,5 millioner kronerfra Videnskabsministeriet. Dethar frem til og med maj 2010 hjemstedpå CBS, Center for Innovation& Entrepreneurship (CIE).Landsdækkende satsTil sommer flytter projektet til enuddannelsesinstitutionelt neutralplatform. I begyndelsen vil det havetil huse hos FUHU. Skiftet sker medhenblik på at opnå en mere optimalbrobygning mellem erhvervslivetog alle Danmarks uddannelsesinstitutioner.Ifølge Stina Vrang Elias, administrerendedirektør for FUHU, erdet naturligt for FUHU at støtte opomkring projektet, nu hvor det vilvære mere landsdækkende.- Samarbejdet kan indeholdemange synergier, fordi vi grundlæggendeer optaget af det samme;nemlig hvordan vi får mere ogbedre samarbejde mellem virksomhederog uddannelses- og forskningsinstitutionermed henblik påat øge konkurrenceevnen. Selveundervisningen vil indtil viderefortsat finde sted på CBS. Det eraktiviteterne rettet mod virksomhedernesom skal varetages af depersoner, som skal sidde her hosos, siger Stina Vrang Elias.Henrik Herlau ser samarbejdetsom en mulighed for at realisereprojektets strategier, som ud overoprettelsen af et internship-programer baseret på at etablere projektorienterede,konkrete koblingermellem tværfaglige grupper afkandidatstuderende og regionalevækstvirksomheder.Sønderjysk eksempelSom eksempel fremhæver Herlauarbejdet med at understøtte regionaludvikling og innovation iSønderjylland. Her er der til detformål og med adresse i Tønderved at blive oprettet en projektorganisation,’Human Capital Factory’.Organisationen kommer til at beståaf 70-100 studerende på kandidatniveau,der ’ansættes’ til at skabeinnovationspotentialer i sønderjyskeorganisationer, samtidig medde indgår i ’mesterlære’ i Ledelse,Organisering og Innovation.- Der er mangel på højtuddannedemennesker i Sønderjylland,men det kan vores it-baseredevidensdelingsystem råde bod på.Tanken er, at vi med oprettelsen afen slags ambassade i Tønder kansikre rammerne for, at de studerendekan tage på ’forretningsrejse’til vækstvirksomhederne, forklarerHenrik Herlau.Ifølge Henrik Herlau erkompetenceefterspørgselen iSønderjylland et udtryk for et uudnyttetvidenspotentiale på landetshøjere læreranstalter, og projektetErhvervsinnovation sigter på atudnytte denne humankapital tilgavn for både de studerende ogvirksomhederne.1KUBUSHenrik Herlaus innovationskonceptfungerer som envidensplatform mellem kandidatstuderendeog virksomheder.Konceptet har fået navnet’Kubus’ i kraft af filosofienbag projektet, der fremhævernødvendigheden af at se problemerfra flere vinkler for atoptimere effektiviteten af innovationsprocessen.En ’Kubus’(terning) har flere sider – ogsådan forholder det sig ogsåmed virksomhedernes hindringerfor at udvikle deres vækstpotentialetil fulde. Så frem forat sætte en enkelt professortil at løse en professorterning,bruger man en gruppe studerende,der hver især bidragermed deres fagspecifikke viden.- Der er den divergerendeviden, altså evnen til at sepå ting fra flere vinkler udenat blive forvirret, der udgørentreprenørens eller innovationslederensfunktion. Minestuderende sidder i grupper,hvor alle er ledere af en innovationsproces,da hver og énforpligter sig til at bidrage medderes fagspecifikke viden iudviklingen af et helt konkretinnovationsprojekt, der klart ogkontant kan hjælpe en virksomhed,forklarer Henrik Herlau.

1 0a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nMere videndelingog klar relevansDer er behov for flere platforme for og øget samspil imellemuniversiteterne og erhvervslivet – både i forhold tiliværksætteri og innovation. Øget videndeling og et styrketfokus på relevans og dynamik i samarbejdet mellem de toparter vil gavne selve samfundsøkonomieni n n o v a t i o n s s t ø t t eAf Anders DalhoffFotos: Liselotte ØstergaardEntrepreneurship og innovation er afgørendefokusområder i Danmark. Disse to faktorerudgør grobunden for samfundets økonomiskeudvikling fremover. Det gør dem tilcentrale emner for både erhvervslivet og forCBS som erhvervslivets universitet – og sættersærligt fokus på samspillet imellem dem.Nøgleordene er relevant videndeling.Videndeling der virkerHvad entrepreneurship angår, markererCBS sig tydeligt påbanen. Det er paraplyorganisationsinitiativetCopenhagen School ofEntrepreneurship (CSE)et glimrende eksempelpå. CSE huser blandtandre entrepreneurinitiativersom for eksempelVenture Cup, en organisationder tiltrækker ogvejleder studerende medbrændende iværksætterdrømme,og iværksætterforummetStardust.CSE har til huse på CBS, nærmere betegnetpå Howitzvej–bygningens første sal, og her‘Innovation i erhvervslivetskaber arbejdspladser ogværdi. Uden et stadigtstigende antal opstarteraf nye, ambitiøse virksomhedermed stort potentiale,vil dansk økonomi visne,Søren Hougaardentrepreneur, bestyrelsesformandfor CSE med videreBestyrelsesformand for CSE, Søren Hougaard, påpeger, atinnovation i erhvervslivet skaber værdi og arbejdspladser.får CBS studerende en plads midt i en inspirerendestrøm af videnudveksling mellemCBS-forskere og eksperter fra erhvervslivet.Fra denne strøm kan de hente værktøjer ogden nødvendige viden til at starte egen virksomhed.Vidensomdeling omsat i praksis.I det store hele står CBS sig rimeligtgodt, hvad videndeling og kontakt mederhvervslivet angår. CBS har mange partnerei erhvervslivet, hvilket kan ses på de mangeeksterne lektorer tilknyttet CBS og erhvervsfolki samarbejder om konkrete projekter påCBS’ mange centre. Ydermere sidder folk fraerhvervslivet i diverse advisory boards påCBS’ centre og uddannelser.Men der skal andet og mere til, hviserhvervslivets behov for indspark til det altafgørende behov for innovationog nytænkning skaldækkes tilfredsstillende –ikke blot fra CBS, men universiteternesom helhed.Afgørende innovationDansk erhvervsliv byder iforvejen i rigt mål på innovationog nytænkning. Menikke i det omfang, der skaltil for at et lille land, hvishovedfokus blandt andetburde ligge på innovation,teknologi og forskning,i længden skal klare sig godt i det globalesamfund.- Innovation i erhvervslivetskaber arbejdspladserog værdi. Uden et stadigtstigende antal opstarter afnye, ambitiøse virksomhedermed stort potentiale, vildansk økonomi visne, sigerSøren Hougaard, der bådeer entrepreneur, ledelsesrådgiver& virksomhedsejersamt bestyrelsesformand forCSE (Copenhagen School ofEntrepreneurship) på CBS.Det samme menerDanmarks Erhvervsforskning-Akademi, der netop harudgivet rapporten ’Fællesvisioner for fremtidens universiteter’,der understregeruniversiteternes rolle i densammenhæng og påpegerc b s o b s e r v e rNæste deadline 11. februarDebatindlæg max. 1 A4-sideSendes til red.observer@cbs.dk1vigtigheden af et løbendenært samspil og samarbejdemellem universiteternes forskereog dansk erhvervsliv.Entrepreneurship samtinnovation i erhvervslivetgennem universitetsforskningensinddragelse sker dogikke per automatik ved, atder fra statens side bliverinvesteret flere penge i universitetsforskningpå områderne.Der skal efterfølgendesikres en udveksling af videnimellem universiteterne – ogsiden et godt samarbejde omMikkel Bülow Skovborg, udviklingschef i Danmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA), mener,at støtte til forskning skal kædes bedre sammen med støtte til videndeling.at drage fuld nytteværdi af denne udveksling.Universiteterne bruges ikkeVidenskabsministeriet fastholder et stærktfokus på universitetsforskning, der understøtteriværksætteri og innovation i erhvervslivet,og udnævner blandt andet årets iværksætteruniversitethvert år. Så selve potentialet forrelevant videndeling mellem erhvervslivet oguniversiteterne understøttes og er til stede. Påtrods af dette, kan det alligevel konstateres,at der i Danmark kun er relativt få virksomheder,der inddrager forskning fra universiteteri deres innovationsbestræbelser i forholdtil lande, som vi i Danmark normalt sammenligneros med.I RegeringensKonkurrenceevneredegørelse2009 bliver det anslået, atDanmark ligger som nummer15 ud af i alt 18 OECDlande,når det drejer sig omandelen af virksomheder,der bruger universiteternesom kilde til innovation.“Kun cirka to procent af deinnovative virksomheder iDanmark bruger universiteternesom kilde til innovation,mens tallet er betydeligthøjere i lande somNorge (cirka tre procent) ogSverige (syv procent)”, stårder i rapporten. Og dette taler endda faldet fra i 1998-2000 at være på fire procent til de to procent,det nu kun drejer sig om.Styrket videndelingHvis universiteternes forskning med relevansfor erhvervslivet fokus på innovation kunneblive gjort mere overskuelig og tilgængeligfor virksomhederne, ville man sandsynligviskunne få ovenstående tal til at stige igen. Detville i så fald fordre en styrket indsats for atøge videndelingen mellem universiteterne ogerhvervslivet. Det mener man i hvert fald iDEA.- Fra 2004-2009 steg den økonomisk støttetil forskning med 35 procent. Sideløbendesteg den økonomiske støtte til videndelingkun med seks procent. Man har altså enmasse forskning på universiteterne med relevansfor erhvervslivet, der reelt aldrig bliverkommunikeret videre til virksomhederne,fordi videndelingen slet ikke kan holde tritmed forskningen, fastslår DEAs udviklingschefMikkel Bülow Skovborg og fortsætter:- Der må skabes en proportionel sammenhængmellem støtten til forskning og støttentil videndeling. Ellers bliver det en evig étskridt frem, to skridt tilbage proces.Relevans i samspilletRegeringen har sat initiativer i gang, så somkarrieremessen MatchMaking, der fungerersom et slags ’mødested’ mellem universitetsstuderendeog erhvervslivet, hvor nytænkningog videnudveksling er i højsæde. Men denslags tiltag mener man i DEA, at der ikke ernok af.- Derfor har vi i samarbejdemed Copenhagen‘Det helt centrale for etgodt et godt samarbejdemellem universiteter ogvirksomheder er, atforskningen er relevant.Forskningen skal selvfølgeikke dikteres, men et øgetsamspil mellem parterne forat øge samfundets udbytteaf universitetsforskningenmå være muligtLiving Lab lavet etHRH (Human-CenteredResearch Hub) som etløsningsorienteret innovationslaboratorium.Her kan virksomhederfå hjælp til at løfte komplekseudfordringer gennemsamspillet med oginput fra et bredt sammensatteam af dygtigeog innovative forskerefra syv danske universiteter,fortæller DEAskommunikationschefBirgitte Ehrhardt til CBSOBSERVER og fortsætter:- Det har været en stor succes indtil videre,og vi håber på, at mange flere – både privateog offentlige – virksomheder vil få øjnene opfor potentialet.Helt centralt er det dog, at universitetsforskningenhar relevans til erhvervslivet.Dermed kan det dynamiske og fokuseredesamspil mellem universiteterne og erhvervslivetudvikles – et samspil der skal gavne bådeDanmarks økonomi og universitetsforskningen.- Det helt centrale for et godt et godt samarbejdemellem universiteter og virksomhederer, at forskningen er relevant. Forskningenskal selvfølge ikke dikteres, men et øget samspilmellem parterne for at øge samfundetsudbytte af universitetsforskningen må væremuligt, påpeger Mikkel Bülow Skovborg.Mikkel Bülow Skovborgudviklingschef i DanmarksErhvervsforskningsAkademi1

c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a r 2 0 1 0 1 1CBS i skarp konkurrence om basismidlerAlle har ventet med spænding på den nye model for fordeling af universiteternes basismidler til forskning. Nu er den her.Konkurrencen om basismidler efter resultat er gået i gang, selv om der endnu ikke konkurreres om de store summer.I 2010 fordeles 29 millioner kroner på baggrund af universiteternes publiceringb i b l i o m e t r iAf Christina D. TvarnøGrafik: René LyngeKonkurrencen skærpes endnu etnøk Danmarks universiteter imellem.De skal nu konkurrere indbyrdesom forskningsmidler på publicering– målt ud fra en liste på20.000 forlag og tidsskrifter. Listener udarbejdet af cirka 500 forskerei 68 fagpaneler, der har arbejdet påden i mere end et år.- Arbejdet har været spændende,men også frustrerende på grund afændrede ministerielle fremgangsmåderog indledende uklare mål.Men det har grundlæggende væretmeget udbytterigt. Vi er endt medet fornuftigt slutresultat, som bådejeg og mit fagpanels medlemmerbakker helt op om, fortæller PeterMaskell, der ud over at være professorved CBS også er formandfor ét af de faglige paneler, der harrepræsentanter for alle landets universiteter.Konkurrence om midlerneDet var forligspartierne bag globaliseringsforliget,der havde forhandletsig frem til den nye model, derskal fordele alle nye basismidlerefter resultat målt på publicering.Den nye model blev for første ganganvendt ved finanslovsforliget for2010, og den har direkte betydningfor, hvor mange basismidler CBS ogde andre syv universiteter får tildeltaf årets globaliseringspulje på i alt296 millioner kroner.Tidligere blev alle nye basisforskningsmidlerfordelt efter50-40-10-modellen, hvor universiteterneer blevet belønnet ud fraderes indtjente uddannelsesbevillinger,deres eksterne finansieredeforskningsvirksomhed og antallet afuddannede ph.d.ere.- Den tradition er der nu gjortop med her fra 2010. Nu går mani stedet fra umålt forskning til måltforskning. På den måde flyttes derrundt på midlerne, forklarer PeterMaskell og fortsætter:- CBS er et universitet i vækst, ogden gamle model er ikke så god foros. På CBS klarer vi os rigtig godtmed at blive målt på vort forsknings-output.Den nye bibliometriske indikatorudløser dog kun ti procent af globaliseringsmidlerne.Det svarer tilcirka 29 millioner kroner, der nufordeles efter, hvor mange og hvilkepublikationer universitetet harhaft i 2009, forklarer Leif Hansen,der som chefkonsulent på CBS hararbejdet med den bibliometriskeindikator i flere år.Publikationerne fra hvert universitetfordeles på flere kategorier:Artikler på niveau 1 og 2, monografier,bidrag til antologier, ph.d.-afhandlinger, doktorafhandlinger ogpatenter.CBS har i alt 665 publikationer.Til sammenligning har KøbenhavnsUniversitet 6747, DTU har 2357, ogRoskilde Universitet har 547. Alledisse publiceringer tælles op oggiver point alt efter kategori.Gradvis indfasningIndførelsen af bibliometrisk optællingaf forskningspublicering somfordelingsnøgle foregår meget forsigtigtog gradvist. Først om tre årvil modellen slå fuldt igennem ogomfatte ikke ti procent, men 25 procentaf midlerne. Og indtil da fordelesde nye forskningsmidler ogsåefter, hvor stor en andel af basismidlernede fire hovedområder normaltfår. De fire hovedområder ersamfundsvidenskab, natur-/tekniskvidenskab, sundhedsvidenskab oghumaniora. Denne mærkelige fremgangsmådeer angiveligt valgt, fordistyregruppen frygtede for humaniorasskæbne i åben konkurrence.Resultatet af denne ’hensynsfuldhed’er at de 29 millioner kroneropdeles i fire portioner ud fra, hvorstor en andel de fire hovedområdernormalt får af midlerne. Førstherefter opgøres pointene. Detgiver i sidste ende en uens værdifor artiklerne, når de skal opgøresi kroner, forklarer Leif Hansen, derhar en klar holdning til denne delaf modellen:- Det betyder, at når midlernefordeles, så er en naturvidenskabeligartikel på 3 point mere værdend en tilsvarende samfunds- ogsundhedsvidenskabelig artikel.Modellen, som den ser ud nu, ersåledes ikke gennemsigtig, fordi3 point ikke nødvendigvis udløsermidler for 3 point. Det er ikkeacceptabelt, siger Leif Hansen.Hvis man regner efter, så betyderdenne opdeling efter hovedområde,at en samfundsvidenskabelig artikel,der giver 3 point, rent faktiskkun udløser point svarende til2,5. Til sammenligning udløser ensundhedsvidenskabelig artikel 2,2point, natur og teknisk videnskabfår 3,5, og humaniora får 3,3. Menalle artiklerne er angivet som 3point artikler på den bibliometriskeindikator.Plads til finpudsningStyregruppen under Rektorkollegieter heldigvis indstillet på, at manefter en indkøringsperiode på et åreller to går over til en model udenfordeling efter hovedområde.- Hvis samfundsvidenskabenhar 16 procent af pointene, så skalsamfundsvidenskaben også have 16procent af midlerne inden for denandel af de samlede forskningsmidler,som publiceringsindikatorenudgør. Derefter fordeles beløbet tiluniversiteterne. Det giver gennemsigtighedog legitimitet til modellen,og det er vigtigt, siger Leif Hansen,der også oplyser, at CBS i år har fået15,2 af globaliseringsmidlernes i alt296 millioner kroner, hvilket svarertil 5,1 procent. Sidste år fik CBS 14,2millioner kroner ud af 270 millioner,hvilket svarede til 5,3 procent.Der er taget højde for, at modellenkan forbedres. Det er besluttetfra politisk side, at den nye modelskal indfases over de næste par år.- På den måde kan modellen nåat blive finpudset, så vi i løbet afde tre år får en model med merekonkurrence. Det er godt for CBS,for som jeg ser det, så er vi heltklar til den konkurrence, sigerPeter Maskell.Konkurrencen går som nævntovenfor ud på, at CBS fra 2012 vilskulle tiltrække en fjerdedel af allenye basismidler efter hvor mangeog hvilke publiceringer CBS harproduceret.Den nye model vil nemlig, nården er fuldt implementeret, fordelenye basismidler til forskning efter45-20-25-10 modellen. De 45-20-10 svarer til den gamle 50-40-10-model, hvor universiteterne blevbelønnet på grundlag af deres indtjenteuddannelsesbevillinger, dereseksterne finansierede forskningsvirksomhedog antallet af uddannedeph.d.ere. Men 25 procent af alle nyebasismidler vil i 2012 altså blive fordeltefter antal publiceringer.1

1 2a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n‘Unge i dag stiller ufatteligthøje krav til sig selv. De tror,at de skal have styr på såmange ting, før de får børn,at de bliver helt bange vedtanken.Anne Knudsenchefredaktør påWeekendavisen‘Hele 30 procstuderende følermens alarmerendeføler sig stresFra de danske uniundervisningsmiljø‘Et af de største problemerfor unge er, at de lider afforventningspres. Det er etpres fra samfundet, deresforældre og ikke mindst demselv om, at de skal væredygtige til alt, hvadde beskæftiger sig med.Else-Marie Stillingdirektør forStudenterrådgivningen‘Ifølge en Gallupundersøgelseforetagetfor Berlinske Tidendeser 95 % af de unge entenovervejende positivt ellermeget positivt på deresegen fremtid. Men modsattidligere tager de unge i dagdet fulde ansvar for deressucces og nederlag.Berlinske Tidendeden 11. august 2009‘Jeg ved, hvad der skaltil for at få en høj karakter,og hvis jeg ikke yder denindsats op til en eksamen,bliver jeg selvfølgeligirriteret på mig selv over,at jeg ikke har taget migordentligt sammen.Det er vel meget naturligtat ville være rigtig god tildet, man laver.Anonym studerendeBlæst ind gennem fordøren og ud gennem bagdøren - og midt i det hele, fuldkommen blæst. VelkommeDet perfekte sKan du leve det perfekte studieliv? CBS OBSERVERS jouTjek, hvad hun fik ud af det og se, om du kas t u d i u m p e r f e k t u mAf Dalia SiwanFotos: Jørn AlbertusJeg er blevet opdraget til at stillestore krav til mig selv. Af forældreog lærere der har appelleret tilmin fornuft og ansvarlighed. Jeg erblevet grundigt opdraget til ikke attabe fatningen, ikke at gøre dummeting og tage ansvar samtidigt med,at jeg vil det hele.Og som CBS-studerende stillerjeg nu højere krav end nogensindefør til både mit studieliv, der erblevet et projekt i sig selv med casecompetitions, elite programmer ogeksamener – og til mit arbejdsliv,der ikke længere bare må bestå iat passe mine jobs, men helst skalvære en karriere i konstant udvikling.For min generation er ambitionerne’Det Helt Store Spørgsmål’ –og jeg selv står i det til halsen. Ofterammer jeg muren, hvor studie- ogprivatliv bryder ud i lys lue, og jegmå kæmpe med min samvittighedeller tvivl om, hvorvidt mine prioriteterer rigtige. En slags intellektuelskyld med skyld på.Men nu skal det være slut med atblive stresset, sur og syg af alle deløse ender, der ikke vil mødes – ognetop derfor har jeg sat mig for, atfinde løsningsmodellen til det perfektestudieliv.Læsebriller findes frem. Alle reglerskal overholdes. Til forvekslinger dette ikke dagen inden eksamen,men begyndelsen på et nyt kapitel imit liv, hvor skyerne af beslutninger,der er blevet til støv, forsvinder engang for alle.Jeg sluger alt, hvad der kanopdrives af gode råd og erfaring– fra CBS (studielederne og karriererådgiverne),fra erhvervslivet,fra Videnskabsministeriet og enddaministeren selv samt tre månedersforbrug af livsstilsmagasiner – målretterdem, der som jeg spadsererrundt i først i 20’erne med laptop,træningstøj og en masse bøger på etuniversitet anno 2009.En sund start på dagenJeg har som sagt sat mig for atprøve i en dag at leve efter alle tænkeligeanbefalinger forbundet medpå én gang at være menneske ogCBS-studerende.Jeg har møjsommeligt samlet allekriterierne og fået overblik over denret så omfattende opskrift.Klar. Parat. Nu!Mit studium skal nu plejes, somvar det et fuldtidsjob. Min økonomiskal nu give studierelevant mening.Jeg skal nu netværke. Jeg skal nuvære socialt velorienteret, bevidstog engageret. Med en sund sjæl i ensund krop… og så fremdeles i enuendeligt lang række ’Nu!’.Helst samtidigt!Eftersom jeg først og fremmestmå leve i et sundt hylster, skal jeggå 10.000 skridt hver dag. Jeg læggerud med at gå ned til Metroen.Men turen tager kun fire minutter,og det bliver klart, at jeg må gåmere radikalt til værks. Ruten mellemSolbjerg Plads og Dalgas Havesker derfor på gå-ben. Og toiletbesøgfinder sted på Solbjergs øvreetager.Min ændrede adfærd affødermange kommentarer i pausen:”Har du været tidligt oppe? Duser træt ud”.Jaså, men lever I måske det perfektestudieliv?Hæsblæsende tjeklisteDagens nyhedsorientering i diversemedier klarer jeg under en forelæsning– og får dermed også trænetdiverse multitasking-evner.Tjek!Næste udfordring finder stedi Spisestuernes kantine, hvor jegfortvivlet overvejer, hvor mangeaf salatbuffetens frosne ærter, der

c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a r 2 0 1 0 1 3ent af desig alene,72 procentsede.versitetersvurderinger‘Jeg vælger løbendebekendte, arbejde og nogengange også venner fra, derikke føles rigtige, da jegaltid kan skabe en bedrefremtid for mig selv.Anonym CBS-studerende‘Forventningen omsucces er enormt store pårigtig mange livsområder.Det hele skal værefantastisk. For de unge haralle muligheder, men ogsåselv ansvar for, at det blivergodt på alle fronter.Naomi Katznelsonforsker ved Center forUngdomsforskning på DPUGode råd - tjeklisteStuderende vrider timer ud af tilværelsenfor at få regnestykket til”venner + familie + studie + karriere”til at gå op. CBS OBSERVERsamler her ingredienserne til opskriftenpå det perfekte studieliv.KostFødevarestyrelsens kostråd, dersigter mod at fremme sundekostvaner og forebygge ernæringsrelateredesygdomme hosstuderende:• Spis 6 grøntsager og frugt omdagen• Spis fisk flere gange om ugen.• Spis fuldkorn, kartofler eller rishver dag• Undgå salt og sukker ogusundt fedt fra kød og mejeriprodukter• Vælg helst økologisk• Drik to liter vand• Drik maksimum 14 genstandeom ugenn til det liv, som alle rotter sig sammen om at anbefale dig.tudieliv‘De skal være med påbeatet i forhold tilmode, tøj og musik.Den løsningsmodel,de har valgt for deresliv med, at de skal væreperfekte, er den, der erkilden til deres problemer.Da man ikke kan væreperfekt i alle livetssammenhænge,så kollapser manpå et tidspunkt.Ole Lund Sørensenkognitiv psykologMotionSundhedsstyrelsen anbefaler følgendemotionsråd til studerendeder ønsker at leve et sundt liv:• Daglig fysisk aktivitet i mindst30 minutter af moderat intensitet• Dyrk motion med høj intensitetto gange om ugen i minimum20 minutter (for fremme ogvedligeholdelse af kondition,muskelstyrke, bevægelighedog knoglesundhed).• Gå 10.000 skridt om dagen• Seks-otte timers sammenhængendesøvn pr. nat, helstinden klokken 22:00.FaglighedEfter research blandt CBS forskereog grundig læsning i diversebøger om studieteknik, anbefalesfølgende:• En times daglig læsning afnyheder i aviser, fjernsyn,internet etc• Fire timers forberedelse indenforelæsning• Stil spørgsmål til teksterne dulæser til enten dine medstuderendeeller forelæser• Deltagelse i note-/læsegruppe• Fremmøde til alle udbudteforelæsninger og øvelsestimerrnalist prøvede for en dag.n gøre det bedremon tæller som et stykke grøntsag?Laksen fra det varme bord vælges,så den første af ugens fisk er klaret.Spiser jeg sundt, koster frokostendet dobbelte af, hvad den plejer,efterfulgt af et større tyggearbejde.Tjek!I et forsøg på at gøre det mestoverskudsagtige stilles jeg nu overfor det hidtil største valg: Hvordannår jeg alt på listen uden at droppemin otte timers søvn?Jeg frygter, at beslutningen omat udføre det, som jeg skriver om idenne artikel, mest af alt er en illusion– uanset hvor klart og rent jegellers udtalte den under redaktionsmødet.Men jeg kommer hurtigt tilfornuft. Og så er det drøn-relevantat tage sig tid til lidt selvreflektionhen ad vejen.Tjek!Jeg ender hos CBS Students ogudfører en smule frivilligt studenterpolitiskarbejde.Tjek!Lidt socialt samvær med andrestuderende får mig desuden i godthumør.Tjek!Nu er det videre på mit studierelevantearbejde ved siden af mitstudie.Tjek!Tre facebook-timer senere erdet meste på listen klaret, men jegmangler stadigvæk pensum. Jegskynder mig hjem, tager bøgernefrem og giver den alt, hvad jeg har– som en eller anden øvelseslærerpå speed.80 forpustede minutter seneregiver jeg op. Min vilje har efterhåndenforvandlet sig til et blodløstspøgelse og sendt resten af lektielæsningentil tælling.Mere en markering end et tjek...Anbefalet afrundingEfter et hurtigt bad (tjek) ender jeghos en veninde, der saligt smagerpå kage, mens jeg gnasker et stykkegulerod (tjek) og tænker mig tilsmagen af gule M&Ms.Senere samme aften mindes jegdesuden, at druk i det perfekte studielivsker inden for rammen af 14genstande.14!?Skal man, så skal man.Eftersom snak jo tørrer halsen ud,er jeg i bedste Askepot stil nødt tilat bryde op, da klokken nærmer sigtolv. Men jeg har formået lige præcistat overholde anbefalingen.Check!Til en trøst må fordelen vel være,at tømmermænd per definition ikkeeksisterer i det perfekte studieliv.Denne perfekte studiedag hargjort mine øjenlåg tungere at løfte,og jeg skynder mig at stille det sidstespørgsmål:Kan man så nå det hele?Selvfølgelig1Men det kræver noget: Penge til atkøbe overskud. Viljen til at accepterekaos. Evnen til at prioritere. Ellerevnen til at organisere. Og langtmere undertrykkelse af mine naturligelyster, end jeg faktisk har lyst til.Er der ikke noget med, at det ibund og grund er lysten, der skaldrive værket?1ArbejdeEt ph.d.-projekt fra ØkonomiskInstitut på Århus Universitet omerhvervsarbejdes betydning forstudietider viser, at et studiejobpå ti-tyve timer har en vis positiveffekt:• 15 timer studierelevant arbejde• Sørg desuden også for at laveekstra aktiviteter, der kan givepoint på CV’etFritidEn samtale med flere af CBS’ studerende,rummer følgende konklusioner:• Se nogle af dine gamle vennerfra før CBS-tiden mindst engang om ugen• Arranger lidt socialt med dinestudiekammerater en gang omugen• Besøg familie, hold en hyggedagmed kæresten, eller tagen ordentlig tur i byen medvennerne en gang om ugen

1 4a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nCBS Students’ nye formand, Emil Fuglsang, er klar til at trække streger – hvad enten det bliver i sneen eller sandet – over for CBS’ ledelse oggive studenterorganisationen mere kant.Sjov, studenterpolitik og synlighedCBS Students har fået ny formand, og Emil Fuglsang vil gerne vil give organisationen mere kant.For ham er sjov at grave sig dybt ned i CBS. Studenterpolitik er ikke altid at være enig med CBS’ ledelse.Synlighed er at fremstå tydeligt som de studerendes organisation – både som facilitator og talerørf o r m a n d s p o r t r æ tAf Torkil BangFoto: Jørn Albertus- CBS er meget mere divers, endfolk forestiller sig. Og jeg vil gernevære med til at bryde omverdensfordomme om det homogene slipsefolkop, siger den nye formandfor CBS Students.Emil Fuglsang er 22 år, skal igang med fjerde semester på BSc inInternational Busines and Politics(IBP) og går for resten absolut ikkerundt med nogen ungdomspolitikeri maven.- Jeg haraldrig lavetnoget af denslags, før jegkom til CBS. Jegvar formand foren musikforeningi folkeskolenog var aktivi en lignendeforening i gymnasiet.Men jegvar for eksempelikke med ielevrådet. Jeghar stor respekt for det arbejde,der laves af de frivillige i de politiskepartier, men det er ikke nogetfor mig. Jeg bryder mig ikke omat skulle holde mig inden for etpartis linjer – det er meget sjovereat grave hænderne ned i nogetspecifikt og konkret, fortæller denforholdsvist nyvalgte studenterformand.Emil Fuglsangs fokus på det‘Jeg forstår udmærket,at skolen skal have etprofessionelt udtryk,men her skal ikke kunlugte af corporate. Man skalogså kunne mærke,at der går mange forskelligestuderende på CBS.Emil Fuglsangformand for CBS Students.håndgribelige var en af grundenetil, at han efter gymnasiet rejste tilMellemamerika som frivillig for MS– Mellemfolkeligt Samvirke. Efterhjemkomsten fortsatte han med atarbejde som frivillig for MS, og deter derfra, han har det meste af sinerfaring i blandt andet projektarbejde.Panden mod CBS’ murEmil Fuglsangs forkærlighed forat gå i dybden – og have det sjovtmed det, han beskæftiger sig med– er ifølge ham selv en væsentliggrund til, at han blev studenterpolitikerpå CBS, og at han nu er endtsom formand forstudenterorganisationen.Enanden grund erfrustrationen overat løbe pandenmod en mur.- Nogle gangefår man det indtryk,at CBS erdesignet til altmuligt andet endstuderende, sigerstudenterpolitikerenog fremhævermanglen på lokaler,som almindelige studerendekan bruge:- Rummene er ikke fleksible nok.Jeg forstår udmærket, at skolen skalhave et professionelt udtryk, menher skal ikke kun lugte af corporate.Man skal også kunne mærke,at der går mange forskellige studerendepå CBS, siger han.Emil Fuglsangs vej ind i studenterpolitikpå CBS startede med, athan som førsteårsstuderende blevvalgt ind i studienævnet for IBP ogsammen med de andre studenterrepræsentanterhavde masser af ideertil at lave om på alt muligt. De løbdog hurtigt ind i det problem, atalt på CBS hænger sammen som etedderkoppespind, hvor hele nettetvibrerer, når man piller ved blot enenkelt tråd.For at få et overblik over, hvordantingene hænger sammen, varEmil nødt til at søge ind til centrumaf nettet. Derfor deltog han i CBSStudents’ møde for studienævnsrepræsentanterog blev af dendaværende formand, JenskumarSivagurunathan, hyret til – ud frahans erfaringer i MS med at laveworkshops og udvikle strategier– at holde oplæg på et weekendseminar.Siden er tingene gået slag i slag.Emil kom ind omkring organiseringenaf CBS Students’ studiepolitiskeråd, hvor man blandt andet diskutereradgangsbegrænsningen tilcand.merc., kampagnen for højeretilskud til CBS’ uddannelser (taxametersatserne)og mange andreting, der går på tværs af studenterinteresserpå CBS.Ingen modkandidatKort før generalforsamlingen den9. december stod det klart, at EmilFuglsang ville blive valgt udenmodkandidater. Det ville han faktiskhelst have undgået, for hvisman skal repræsentere de studerende,skal de helst have haft nogetat vælge imellem, mener han.Nu sidder Emil Fuglsang så iformandsstolen, og han har mangeting, som han gerne vil nå i løbet afdet næste år:- En af de vigtigste opgaver er atsikre, at CBS Students får opbyggetsit momentum. Vi skal desudenhave gjort organisationen merestabil, så der blandt andet er bedrestyr på udgifter og indtægter ifremtiden. Reelt set er organisationenkun knap to år gammel, ogder er sket meget siden sammenlægningenaf De Studerendes Rådog Moderater Studenter. Derfor erder også en vigtig rolle i at holdebalancen og ikke favne for vidt,udtaler den nye formand.En af de ting, han har oplevetgennem den afgåede formand er, atposten som CBS Students’ formander øretævernes holdeplads – detbed han mærke i, da der var krisei forbindelse med valget (se artikelom Christian Refshauge).- Når der falder brænde ned, erdet formanden, som må afbødefaldet. Et eller andet sted er dernoget, jeg godt kan lide ved det –når man går ind i noget, må manogså kunne stå inde for det, sigerEmil Fulgsang.Mere kant på StudentsDen nye formand tror, at mangestuderende gerne vil have en studenterorganisationmed lidt merekant.- Hvis det at repræsentere destuderende betyder, at man måtrække streger i sandet over forHandelshøjskolens ledelse, må viogså gøre det. Selv om vi er påvenskabelig fod med ledelsen oghar fælles interesser på mangeområder, er der også en del kampe,og de skal tages, understreger EmilFulgsang, der som det, han allerhelstgerne vil kunne sige til dennæste ordinære generalforsamling iCBS Students, har, at organisationener blevet mere synlig:- Det lyder måske som en kliché,men jeg mener det oprigtigt. Deter bydende nødvendigt og noget,vi ikke er gode nok til. Vi skalvise vores medstuderende, at vi erderes organisation – og at det ikkeomvendt… at de er vores studerende.Mange har den opfattelse,at vi er en ret lukket organisation,og det skal der laves om på. Megethandler om at komme ud og mødesmed vores medstuderende i stedetfor at sidde på kontoret og snakkeom det, sende e-mails til ledelsenog den slags, slår Emil Fuglsangfast, og det får ham så tilbage tilproblemet med den manglendefleksibilitet i CBS’ rum:- Vi kan ikke hænge plakaterop eller på andre måder indtageskolens rum. Så vi må finde andremåder at blive synlige på. En afvores planer er at holde en to-årsfødselsdagsfest for organisationen,fortæller studenterformanden – ogmens der er meget andet og mere,som han gerne vil tale om, så er,hvad der skal ske, når hans valgperiodeudløber, ikke iblandt dem:- Det kommer blandt andet anpå, hvor langt vi er med de mål,som vi har sat os. Det kan være, atjeg synes, at der skal nye kræftertil… eller at de studerende gør det,konstaterer Emil Fuglsang.1

c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a r 2 0 1 0 1 5Students nye mand i CBS’ bestyrelseChristian Refshauge har været talsmand for værnepligtige i forsvaret, han har været formand for en studenterorganisationmed tre ansatte og 5500 medlemmer, og han har været it-konsulent. Nu kaster den HA(it.)-studerende sig ud i bestyrelsesarbejdetpå CBS, hvor han vil arbejde for, at forholdene for de studerende bliver betydeligt bedre, end de er nun y v a l g t v e t e r a nAf: Jørn AlbertusFoto: Rie NeuchsPå CBS er han et forholdsvist nytansigt. Men han er en dreven studenterpolitikermed et stort netværkbåde blandt studenterpolitikerepå andre universiteter og blandtpolitikerne i Folketinget. I decemberviste han skolens studerende,hvordan man vinder en valgkamp.Christian Kongsbak Refshaugeblev valgt som CBS Students nyemand i bestyrelsen med 641 personligestemmer. Det var mere endhalvanden gang så mange somnummer to på listen.Den overbevisende sejr skyldtesførst og fremmest, at Christianleverede et stort benarbejde blandtvælgerne under valgkampen. Hanvar i stand til at få et auditoriumfyldt med de normalt meget lidtstudenterpolitisk interesseredeHD-studerende til at klappe sigud, efter han havde talt sin sag ien pause. Det siger ikke så lidt omhans kommunikative evner.En stor opbakning fra hans medstuderendepå DØK-studiet spilledeogså ind. Det er blevet en traditionfor dette studie at have en studerendesiddende i bestyrelsen. Nusidder der to.Christian er 25 år og har nulæst på videregående uddannelseri tre et halvt år. Han læste først tilelektronikingeniør i Aalborg, menskiftede så til HA(it.)-studiet på CBSi 2008. Her er han lige begyndt påfjerde semester. Han har også væreten tur inde om telegraftropperne iFredericia og rejst en del. I militæretvar han talsmand for de andremenige i kompagniet. Han er enmand, der søger indflydelse.Studenterpolitiker fra uge étPå Aalborg Universitet blev Christiangrebet af det studenterpolitiskearbejde fra day one. Efter en ugepå studiet kom han med i bestyrelsenfor den lokale studenterbar, ogefter et halvt år var han formand forStudentersamfundet med 5500 medlemmerog tre fastansatte.Det var en organisatorisk post,der kostede kræfter, og der varikke den fornødne tid til studierne,erkender han, men det var nu ikkederfor, han flyttede til hovedstadenog skiftede studium. Det skyldtesnoget med en kæreste, og at hanigennem sit studiepolitiske engagementvar blevet mere samfundsinteresseret.At det så blev en samfundsvidenskabeliguddannelse, der ogsåhandler om it, skyldes hans flair oginteresse for sidstnævnte emne.- Jeg har altid været lidt af ennørd. Jeg har brugt meget tid påcomputerspil, og jeg kan programmere.Jeg har arbejdet på fuld tidsom it-konsulent ved siden af studierne– og gør det stadigvæk pådeltid. Det var også min interesseChristian Refshauge blev suveræn topscorer ved valget til CBS’ bestyrelse og vil nu arbejdefor at forbedre forholdene for de studerende – markant.for it, der fik mig til at læse til elektronikingeniør,fortæller han.Men at det lige blev CBS skyldtesmåske også, at han havde mødtnogle studerende fra andre universiteteri sit bestyrelsesarbejde iDanske Studerendes Fællesråd –heriblandt de to DØKere, ChristianKryger og Henrik Thorn, henholdsvistidligere og nuværende studenterrepræsentanteri CBS’ bestyrelse.En seriøs festabeEn samtale med ChristianRefshauge som den, der ligger tilgrund for denne artikel, efterladerindtrykket af en eftertænksomog ret alvorlig fyr med vægt bagordene. Men der er også en andenChristian, siger vennerne, der kalderham en festabe fra Aalborg,som ofte er en af de sidste, der gårhjem. Han er også en seriøs studerende,der får 12-taller på stribe,berettes det.Selv siger han, at han nu fokuserermeget mere på sine studier endpå det studenterpolitiske, og at deter derfor, han ikke blander sig i detorganisatoriske hos CBS Studentspå samme måde, som han gjorde iAalborg. Studenterpolitisk har hanvalgt at begrænse sit engagement tilbestyrelsesarbejdet på CBS.De studerendes behov førstChristian Refshauge vil gøre detlangt lettere at være studerende påCBS på nogle bedre studier.- Det handler om at prioriterede studerende. Mit indtryk er, atledelsen igennem en årrække hargivet nogle ret så gode forhold forde ansatte. Nu må de studerendeprioriteres med nogle ligeså godeforhold, og der må omprioriteresi administrationen og på institutterne,så de studerendes behovkommer i centrum, siger han oguddyber let indigneret:- På andre danske universiteterkan man planlægge eksamensdatoeret halvt år i forvejen, så deter meget svært at forstå, at manikke kan på CBS. Når læseplanernekommer så sent på her, er det fordi,man gerne vil give de ansatte rigtiggod tid. Det kan simpelthen ikkepasse, at det skal være sådan.Det kan ikke undre, at en andenmærkesag for Christian er nogetmed it. Han arbejder for, at alleopgaver skal kunne afleveres digitalt,og en langt mindre analogCBS-administration.- Som it-studerende har jegsvært ved at forstå, at man ikkekan semestertilmelde sig og laveandre tilmeldinger elektronisk.Teknologien er der, så det er godtspørgsmål, hvorfor der er så megentræghed og så lidt vilje til at fålavet den slags ændringer. Samtidiger kommunikationen til de studerendeikke god nok. Folk ved ikke,hvornår der er valg, og skemaændringerkommer ud i sidste øjeblik,påpeger han.Studienævnenes midlerFor ikke så lang tid siden komder en ekstra pose penge til desamfundsvidenskabelige studier.Hvordan de, som sagerne står, skalfordeles, kan man læse om i artiklenpå side 4, men for Christian er detvigtigt, at de ekstra midler går tilnoget, de studerende kan mærke, ogdet vil ofte sige så ubeskåret sommuligt til studienævnene.- Men der skal findes en balancemellem det centrale niveau og detdecentrale, og her må vi spørgede studerende. Nogle steder er derbehov for mere undervisning ogeller vejledning, men det må kommean på en analyse. Jeg er på vej udat snakke folk fra de forskelligestudier for at finde ud af, hvad derforegår, og folk er altid velkomnetil at komme til mig, siger ChristianRefshauge, der generelt har intentionom at være så synlig som muligude blandt de studerende.I Aalborg holder man formøderfør bestyrelsesmøderne, hvor destuderende præsenter dagsordenenog får input. Det har man godeerfaringer med deroppe, og demtager Christian med til CBS.- Vi vil invitere alle studerende tilformøder før bestyrelsesmøderne,selv om det er svært at få det kommunikeretud. Vi vil også holdeeftermøder. Hvis der er specifikkeissues, så vil jeg kontakte repræsentanterfor de enkelte studier forat få konkrete input, siger han ogfortsætter:- I stedet for være skyggen mellemto store sten, vil jeg gerne værebroen over dem. Det er afgørende,at de studerende ved, hvad derforegår. Det skal være så repræsentativtog demokratisk som muligt.Jeg forventer, at alle indvalgtestudenterrepræsentanter deltager idette arbejde i CBS Students og bliveret stærkt bagland.Christian Refshauge er med sinpolitiske og øvrige erfaring langtfra nogen studenterpolitisk årsunge.Hvis han bliver på CBS og tager enkandidatgrad og bliver genvalgt, kanhan få i hvert fald tre år i bestyrelsentil at gøre arbejdet færdigt.1I modvind på cbsobserver.dkChristian fik kun én skramme i valgkampen. Den var redaktionen medtil at give ham, idet vi på cbsobserver.dk skrev historien om, at hanskulle have misbrugt en mailingliste til at skaffe stemmer i sin valgkamp.Den historie gav megen online-debat, som man ved selvsyn kankonstatere på http://cbsobserver.dk/valgkandidat-misbrugte-mailliste.Christian har lagt sagen bag sig, men undertegnede har somjourhavende den dag, vi lagde historien på, beklaget over for ham, atoverskriften var tendentiøs, og at det var for dårligt, at han ikke blevkontaktet for en kommentar før flere dage efter.Det beklager vi hermed.1

1 6a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nAt studere er også et håndværkDet digitale videnssamfund kræver omstrukturering af vores hidtidige håndtering af viden. Den udfordring tagerCBS Bibliotek nu op. De støvede bøger vil løbende blive skiftet ud med kurser i informationssøgning og en udvidelsei antallet af læsepladser og grupperume - b i b l i o f i l iAf Lajka HollesenFoto: Liselotte ØstergaardBiblioteket i Dalgas Have lukker…ikke. Men for at sikre en bedreudnyttelse af bibliotekets ressourcer,skal bøgerne i løbet af denæste fire år flyttes over på biblioteketpå Solbjerg Plads. Formålet erblandt andet at frigive ressourcer tilbedre læsefaciliteter og vejledning ie-ressourcer.- Selv om bøgerne svinder ind,har vi stadig masseraf mulighederfor indsamling‘Selv om bøgerne svinderind, har vi stadig masser afmuligheder for indsamlingaf viden i form af e-bøger og-aviser samt databaser.forskningsbibliotekarLiselotte Brandstrupaf viden i formaf e-bøger og-aviser samtdatabaser, lydervurderingen fraforskningsbibliotekarLiselotteBrandstrup, efterat nyheden omomstruktureringenaf biblioteketpå Dalgas Have blev mødt medspredte protester blandt enkeltelærere og studerende.- Det er imidlertid ikke nok atkende til e-ressourcerne. Man skalsom studerende også kunne foretagekritisk informationssøgningsamt vide, hvor man skal søge, tilføjerhun.Og det er netop for bedre atkunne levere de ydelser, der bedstvil understøtte CBS’ studerendes tilegnelseaf de mere håndværksmæssigeaspekter af det at studere.Opgraderet serviceudbudMange studerende føler måskeikke, at de har behov for kurser ogvejledning i informationssøgning,da de selv er vokset op med internettetsom en naturlig del af dereshverdag. Men både Liselotte Brandstrupog biblioteksdirektørRené Steffensenser fremtidensCBS Biblioteksom en instans,der varetagerknowledge oglearning servicesmed henblik påat opgraderestuderende tilvidenshåndtering.- Vores vækstområder er faciliteter,læring samt forskerstøtte ogformidling. Derudover har der pådekanniveau været snak om atindføre et såkaldt værktøjsfag på3. semester med fokus på emnerForskningsbibliotekar Liselotte Brandstrup fastslår, at der stadig er en opgave for biblioteket, selv om bøgerne forsvinderog erstattes af digitale udgaver. De studerende skal blandt andet lære at lave kritisk informationssøgning.som videnshåndtering, plagiering,etik og opgaveskrivning, og der vilvi meget gerne byde ind, fortællerRené Steffensen.Allerede på nuværende tidspunktudbyder biblioteket et tilbud til studerende,der gerne vil træne brugenaf deres mest centrale værktøj;den bærbare computer:- Studerende, der skal til atskrive speciale, kan for eksempeltilmelde sig kurset i referencehåndteringsværktøjetRefWorks, somhar til hensigt at håndtere referencehenvisningerog litteraturlisterpå en nemmere og mere hensigtsmæssigmåde, fortæller LiselotteBrandstrup.1Virksomhedskonsulent på prøvePricewaterhouseCoopers har sat brugen af sin årlige case-konkurrence som rekrutteringsværktøj i systemSidste år kom vinderne fra Copenhagen Business School, Syddansk Universitet og ÅrhusUniversitet. Præmien var valgfri adgang til et af PwCs kompetencegivende kurser, og for flere afdeltagerne blev der også tale om en efterfølgende ansættelse i virksomheden.j o b - k o n k u r r e n c eAf Peter Martin Holst,ArtventureFor tredje år i træk afholderrevisions- og konsulenthuset,PricewaterhouseCoopers, casekonkurrencenPwChallenge, ogtilmeldingen er allerede begyndt.Konkurrencen er for overbygningsstuderendeog adskiller sig fra traditionellecase-konkurrencer ved atvære mere realistisk og detaljeret isin udførelse.- Hele case-konkurrencen foregårpå en måde, så den på bedste visligner den arbejdshverdag, mankan forvente sig som konsulent hosPwC, siger HC Consultant MartinSkyum Funch og fortsætter:- Der har i de forløbne år væreten utrolig positiv respons fra dedeltagende studerende, der alleføler, at de er gået her fra med enbedre idé om, hvad det vil sige atarbejde som konsulent hos os, ogsom alle mener, at de har deltaget ien case-konkurrence, der skiller sigud fra de andre.Grundlæggende går konkurrencenud på, at de deltagende studerendeskal agere rådgivende part iet virksomhedsopkøb- De får undervejs mulighed forat interviewe CEO og CFO fra købsvirksomhedensamt at fordybe sigi årsregnskaber, hjemmesider, avistillægog anden information, derbidrager til at kaste lys over casen,tilføjer Martin Skyum Funch, somikke vil løfte sløret for alt, hvad derskal ske i år.Rekruttering med indsigtBag case-konkurrencen liggernaturligvis fra PwC’s side ambitionenom at finde relevante kandidatertil senere ansættelse. Menvirksomheden får ad denne vej ethelt anderledes og mere kvalitativtbedømmelsesgrundlag af de studerende,end man for eksempel gørved en ansættelsessamtale – netopfordi man nu ved, hvordan de er istand til at organisere arbejdet, ledeog fordele ansvar i en gruppe samtholde tungen lige i munden, nårder pludselig sker noget uventet.- PwChallenge er efterhåndenblevet et af vores bedste rekrutteringsinstrumenter,fordi vi kommeri dialog med så mange studerende,og selve afholdelsen giver et anderledeskvalitativt bedømmelsesgrundlagaf personligheden bagden enkelte studerende, påpegererMartin Skyum Funch.2PwChallenge 2010Årets PwChallenge løber afstablen den 29. april, og tilmeldingsker via PwCs hjemmesidepåwww.pwc.dk/pwchallenge.

c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a r 2 0 1 0 1 7“Der er ganske enkelt flere job at få, fordi en ph.d.-grad giver adgang til den akademiske verden,men også er en fordel ved andre typer af job.”Torben Sørensen, ph.d. fra Institut for Økonomi, Aarhus Universitetog ansat som analytiker i Jyske BankGår du efter de mest attraktive job?En ph.d.-grad fra Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole på Aarhus Universitet gørdig til en særdeles attraktiv arbejdskraft både i det private erhvervsliv og i den offentligesektor.Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole udbyder ph.d.-programmer som enten3- eller 4-årige forløb inden for fagområderne:• Statskundskab • Psykologi • Jura • Økonomi • Samfundsvidenskab.Ansøgningsfrister:15. april kl. 12.00 og15. oktober kl. 12.00Læs mere på www.samfundsvidenskab.au.dk/phd

1 8a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e nDu kan klage over afgørelser om meritoverførselDet uafhængige Kvalifikationsnævn er der, hvor man skal klage, hvis man er utilfreds med afgørelser fra danskeuddannelsesinstitutioner i afgørelser om meritoverførsel fra et udenlandsk universitet eller praktikopholdProfessor lic.jur. Nis Jul Clausen, formand for Kvalifikationsnævnet, fastslår,at man som klager ikke risikerer, at sagen bliver behandlet af nogen,der er part i sagen.o b s t i l s t u d e r e n d eAf Anders Vrangbæk Riis,studentermedhjælp i CiriusHvis du har søgt merit for dit udenlandskestudieophold og er utilfredsmed din uddannelsesinstitutionsmeritafgørelse, kan du måskeklage til Kvalifikationsnævnet.Kvali fikationsnævnet er en uafhængigklageinstans placeret i Styrelsenfor International Uddannelse(Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling).Nævnet behandler klager overforskellige typer af afgørelser truffetaf danske uddannelsesinstitutioneri sager om merit og realkompetencevurdering.For universitetsuddannelsergælder, at du kan klage tilKvalifikationsnævnet over afslag påmerit for udenlandsk uddannelse– eksempelvis fag taget ved et tyskuniversitet eller praktikophold vedet irsk museum.Kvalifikationsnævnet tagerkun stilling til selve afgørelsen,det vil sige spørgsmålet om,hvor meget eller hvor lidt meritder kan gives på uddannelsen.Kvalifikationsnævnet behandleraltså ikke klager over retlige forhold.For at klage til Kvalifikationsnævnetskal du være indskrevetved, optaget på eller have søgtoptagelse på den danske uddannelse,som du ønsker merit på.Hvis du vil klage, skal du stileklagen til Kvalifikationsnævnet,men sende den til den uddannelsesinstitution,som har truffetmeritafgørelsen, således at den fårmulighed for at vurdere sagen påny. Hvis institutionen fastholderafgørelsen, skal den sende klagenvidere til Kvalifikationsnævnet meden udtalelse. Kvalifikationsnævnetvurderer derefter din klage og senderdig snarest muligt et svar.Der er en klagefrist på fire uger.Din uddannelsesinstitution er forpligtettil at give dig klagevejledning.Kvalifikationsnævnet kan sebort fra klagefristen, hvis du ikkehar fået korrekt klagevejledning.Kvalifikationsnævnet består afen formand, som er jurist, samt enYderligere informationrække sagkyndige medlemmer, dertilsammen har sagkundskab indenfor alle de uddannelsesområder,som Kvalifikationsnævnet behandlersager inden for.Formand for Kvalifikationsnævnetprofessor lic. jur. Nis Jul Clausenunderstreger, at nævnet er en uafhængiginstans:- Det er sammensat af fagligeeksperter fra hele uddannelsessystemetog enkelte medlemmer kommerogså fra det private erhvervsliv.Vores brede sammensætning af eksperterbåde fra og uden for uddannelsesinstitutionernebetyder, atklageren ikke risikerer at få en afgørelsefra en, der er part i sagen. I defire år vi har eksisteret, har vi aldrigbrugt folk fra de uddannelsesinstitutioner,klagen er rettet mod.2Du kan finde mere information om Kvalifikationsnævnet og dine klagemulighederher: www.ciriusonline.dk/kvalifikationsnaevn ellerskriv til Kvalifikationsnævnets Sekretariat på kval-naevn@ciriusmail.dk – telefon: 33 95 70 26. På Kvalifikationsnævnets hjemmeside –http://www.ciriusonline.dk/anerkendelse/kvalifikationsnaevnet-meritklager-m.v./afgoerelser - kan du desudense de klager, nævnet har modtaget, og de afgørelser, der er truffetsiden 2007.Særbehandling, nej tak!d e b a tAf Mie Harder, ph.d. stipendiat på SMG ogmedlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse (C)Der er få kvinder i lederstillinger på CBS. Derfor vil HR-chefClaus Durck Hovej gøre mere for at tiltrække kvinder. Det er etprisværdigt ønske, men jeg tager skarpt afstand fra en rækkeaf de løsningsforslag, der blev diskuteret i decemberudgaven afCBS OBSERVER.Her erklærer lektor Betina Rennison, at vi skal droppe berøringsangstenog indføre kvoter, ligestillingsregnskaber og ikkenærmere definerede støtteforanstaltninger for at tvinge kvinderneop i ledelseshierarkiet. Claus Durck Hovej foreslår dernæstet særligt ’væksthus’ for kvindelige forskere.Det er en misforståelse, at særvilkår fremmer ligestillingen.Tværtimod risikerer vi at skabe et A og et B hold, hvor kvindernesbidrag vurderes lavere, fordi de ikke konkurrerer pålige vilkår.Hvis kvinder begunstiges med særlige stipendier eller påanden vis fritages fra konkurrence med mandlige kolleger, vildet kun bidrage til at skabe tvivl om deres kvalifikationer.Fortalerne for særbehandling og kvoter ønsker i praksis atofre ligestillingen i ligestillingens navn. Nej tak, siger jeg.Vi bør forsvare princippet om kønnenes ligebehandling. Hviskvinder skal frem i hierarkiet, må det ske på samme vilkår sommænd.2Hvor bliver sporten af i CBS’ forskning og undervisning?d e b a tAf Jens Nielsen, ekstern lektor ogkultur- og fritidschef, Greve KommuneCBS gør alt for lidt ud af de oplagte forretnings-og ledelsesstudier, som sportenopviser. Sporten er en arketypisk senmoderneforretningsform, som det er nødvendigtat forske og undervise i langt mere, end detsker i dag.Sporten er en væsentlig faktor i det civilesamfund. Den fylder meget i lokalpolitikog national kulturpolitik, og den samler ogopflammer danskerne med jævne mellemrumved events af national gennemslagskraft.Sporten er samtidens måske mest folkeligtudbredte storyteller.Forretningsmæssigt har sporten udvikletsig med stor hast, og store dele af den har idag professionelle virksomheder, der byggerpå en kombination af de sportsligt-kulturellemål og kommercielle mål i en hårfin og kritiskbalance. Virksomhedernes forretningsmodellerer uhyre interessante. De er ikkebare underholdningsvirksomheder i gængsforstand. Gennem projektion af stærke kulturelleværdier og basal fascinationskraft har deudnyttet medierne, brandingeffekter, destinationseffekterog marketingeffekter til at inddrageen bred værdiskabelse i værdikæden,som for længst har overhalet den primæreydelse: billetten til søndagens kamp.Sportsøkonomien viser dermed arketypisketræk for alle virksomheder, for hvem kerneydelsener blevet en sekundær indtægt. Forstore dele af serviceøkonomien og oplevesesøkonomiener denne udvikling i gang. Menud over rent digitale produkter er vel kunsporten og lavprisflyselskaberne så langt iudviklingen.Endelig er sporten i front, når det gælderen medarbejderskare, der bærer rundt påhele kapitalinvesteringen i deres egne talenter,hoveder og kroppe. Her er vidensvirksomheder,der kun trives, hvis der teamesop, hvis motivationen rydder forhindringeraf vejen, og viljen til sejr slår rod. Det er etuhyre spændende materiale for fremadrettetledelsesforskning at se på disse processer.Danmark har et udmærket forskningscenter,Idrættens Analyseinstitut, der forsker inogle af disse aspekter. Men slet ikke demalle. Og CBS har Troels Troelsen, enmandshærender meget ofte citeres i pressen omsportsøkonomi.Men CBS bør som supplement til den øvrigefremragende forskning og undervisninginden for oplevelsesøkonomien, der findersted her, opprioritere et output af økonomisk,ledelses- og organisationsteoretisk forskningog undervisning på cutting edge niveau omsporten. Til gavn for sportsindustrien specifiktog ikke mindst til gavn for de fremtidigegenerelle virksomhedskompetencer for alleCBS-kandidater.02

c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a r y 2 0 1 0 1 9Legater til USADanmark-Amerika Fondet & FulbrightKommissionen har Danmarks største samledegruppe af legater til master-studerende ogPh.D’er. Legaterne er på 50.000-100.000 kr.Forårets ansøgningsfrist for legater til studiereller forskning i det akademiske år 2010-2011 erOnsdag den 3. marts, 2010 kl. 12.00s e r v i c e s t o fAnsøgningsskemaet kan downloades på:www.wemakeithappen.dk (under ”Legater”)Danmark-Amerika Fondet & FulbrightKommissionenNørregade 7A, 1.tv, DK-1165 København K, Tlf.3532 4545Scandinavia-JapanSasakawa FoundationFonden indkalder ansøgninger til sin årligeuddeling.Ansøgningsfristen er den 15. februar 2010.Fonden har til formål at fremme udvekslingenimellem Japan og de nordiske lande, og der kansøges økonomisk støtte til forskning, udvikling,uddannelse og undervisning inden for medicin,de humanistiske og sociale videnskaber, naturvidenskaber,de tekniske videnskaber og kultur.På hjemmesiden www.sjsf.se findes detaljeretvejledning og obligatorisk ansøgningsskema.Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation,DANSK AFDELING, Asia Research Centre, CBS,Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg.C B S u m m a r ye d i t e d b y t o r k i l b a n g’More Professors – less hours in the classroom’ vs. ‘More Professors– more hours in the classroom’.Increased funding for educationCBS has received a substantial raise in the funding of educations,the so-called taxameter funding. The increase is 4,200 DKR perstudent who passes one year’s exams in 2010, gradually going upto 5,000 DKR in 2012. CBS’ Dean and Vice Dean of Education putforward a key for how the extra income to CBS should be distributed,which was given the CBS Board of Directors’ stamp ofapproval at its last meeting in 2009. According to the distributionkey, at least 85 percent of the extra funding will go directly toeducation, while the rest will go to administration and the like.However, a large part of the 85 percent earmarked for improvingeducation will not go directly to the study boards to use asthey please. Instead a part of them – 60 percent in 2010, 40 percentin 2011 and 20 percent in 2012 – will be channeled into adevelopment fund, which is to finance cross disciplinary projectsthat serve the interests of CBS’ educations in general.Newly elected CBS Students President, Emil Fuglsang, wouldlike to see a larger share go directly into increasing teachingand supervision. According to Sven Bislev, CBS’ Vice Dean ofEducation, this is also what CBS’ management wants. It is, however,impossible to immediately increase the number of hoursdrastically, as CBS’ academic staff already provide between 100and 120 percent of the teaching, they are supposed to deliver.CBS OBSERVER or cbsobserver.dkYou can’t always get what you want. CBS OBSERVER’s Board ofDirectors did not get the funding they asked for when the CBSmanagement held their meeting January 21st. As a consequence,either the printed paper or the website has to go by the end ofFebruary, while the editorial staff will be cut back from three totwo full time journalists. CBS’ management did not stipulate whichmedia should survive, leaving that decision up to CBS OBSERVER’sBoard of Directors, and forthermore guaranteed the survivor wouldcontinue to be editorially independant in the future.CBS OBSERVER now asks for the readers’ view and opinionson which edition should survive – the news oriented website orthe more analyticaland thematic newspaper.The Board ofDirectors will havethe final say, but aclear-cut signal fromthe readers would bean invaluable contributionto makingthe most informeddecision possible. Tofacilitate this, the editorialstaff has set upa survey on cbsobserver.dk.1- What kind of information do you needthe most? Kurt Jacobsen asks our readers.c b s o b s e r v e r & c b s o b s e r v e r . d kNewspaper or website?CBS OBSERVER or cbsobserver.dk?You have influence! Answer our survey!On cbsobserver.dk till february 12th1p u b l i k a t i o n e rAndersen, Per Dannemand (et al): ”Ny energi og innovationi Danmark”. ”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1.Udgave, 2009, sider 173, kr. 250,-.Christensen, Højberg Jesper, Merkelsen, Henrik(red. et al): ”Håndbog i strategisk Public Relations”.Samfundslitteratur, 1. Udgave, 2010, sider 430, kr. 448,-.Christensen, Michael: ”Obligationsinvestering – Teoretiskeovervejelser og praktiske anvendelser”. DJØF Forlagene, 7.Udgave, 2009, sider 288, kr. 650,-.Emmeche, Claus og Faye, Jan (red.): ”Hvad er forskning?– Normer, videnskab og samfund”. Samfundslitteratur, 1.Udgave 2010, sider 275, kr. 298,-.Hagenau, Thue: ”Pengeinstitutternes rådgivningsansvar vedværdipapirhandel”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1.Udgave, 2010, sider 285, kr. 400,-.Kofoed, Lasse og Simonsen, Kirsten: ””Den fremmede”,byen og nationen – om livet som etnisk minoritet”. Roskildeuniversitetsforlag, 1. Udgave, 2010, sider 265, kr. 198,-Kousholt, Bjerne: ”Forandringsledelse og forandringskommunikation”,Samfundslitteratur, 1. Udgave, 2009, sider 420,kr. 448,-.Larsen, Lasse Thorup og Laustsen, Carsten Bagge: ”Hvader sociologi”. Akademisk Forlag, 1. Udgave, 2010, sider 224,kr. 229,-.Revsbech, Karsten: ”Kommunernes opgaver – kommunalfuldmagtenmv.”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2.Udgave, 2010, sider 316, kr. 525,-.Pruzan, Peter og Mikkelsen, Kirsten Pruzan: ”Ledelsemed visdom – spirituelt baseret lederskab i virksomheder”.Gyldendal Business, 1. Udgave, 2010, sider 400, kr. 350,-.Richard, Anne Birgitte: ”Den urimelige kunst – om tragediensformer og de tragiske følelser”. Roskilde universitetsforlag,1. Udgave, 2010, sider 217, kr. 198,-.Skyggebjerg, Anna Karlskov (et al): ”Nedslag i børnelitteraturen10”. Roskilde universitetsforlag, 1. Udgave, 2009,sider 170, kr. 190,-.Sørensen, Ivan: ”Forsikringsret”. DJØF Forlagene, 5.Udgave, 2010, sider 838, kr. 1.300,-.Teilmann-Lock, Stina: ”British and French Copyright –A Historical Study of Aesthetic implications”. Jurist- ogØkonomforbundets Forlag, 1. Udgave, 2009, sider 265, kr.350,-.CBS OBSERVERNr. 1 2010 1 3. årgang 1 ISSN 1903-4091Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 FrederiksbergTlf.: 3815 2778, 3815 2779 eller 3815 2789Fax: 3815 3964E-mail: red.observer@cbs.dkUdgivelsesdato for nr. 2: 4. marts 2010Deadline til næste nr.: 11. februar 2010AnnonceekspeditionDG Media,Gammeltorv 18,1457 København KTlf.: 7027 1155Redaktion: Ansvarshavende Bjørn Hyldkrog, redak tionssekretærerJørn Albertus & Torkil Bang, redaktionsassistentLajka Hollesen, journalistpraktikant Mikkel Røddik Christensen,VIP-redaktører Christina Tvarnø & Per Durst-Andersen,Studenterredaktør Thomas Edvardsen.CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendestil alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen.Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenterved henvendelse til redaktionen.Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktioneltuafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiskekriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen.Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant:Jens Gammelgaard. TAP-repræsentanter: Stephanie Hadlerog Henning Brakner. Studenterrepræsentanter:Nicki Brøchner Nielsen og Henrik Jensen (CBS Students).Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommendemateriale i elektronisk form. Artikler ogdebatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punktsproportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholdersig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sigintet ansvar i forhold til fejl i annoncer.Kontrolleret oplag 18.610 stk.i perioden 1.7.08 - 30.6.09Oplag dette nummer: 20.700 stk.

2 0i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o lstresses as much as possible. I dialed back on volunteerand social obligations. I cut down work hours. Itook a break from language school. I fast tracked homerepairs and packed in maximum study and writing timebefore the baby’s due date rolled around. This last partwas critical – I had a large paper due on the same dayas I had a baby. The best-laid plans of mice and men…I know that I will remember the exact moment, 5:49Copenhagen time, when 3560 grams of joy packed intoa 52 cm long frame knocked me right off my feet, forever.Nothing compares. Nothing gets close. It does notget any better than that.This was, of course, a full ten days before Jane’s (Momand Mom’s from here on) due date rolled around.No, I had not finished work on my paper. Finishingthe project would prove to be a test of my writing partnerspatience and my own struggles with functioning onfour hours of sleep a night.Mom gave birth at Frederiksberg Hospital, which wasfor us a remarkable venue for our life-changing event.The atmosphere was quaint and what most Daneswould note as a bit dated but ‘hyggelig’ nonetheless.The bonus for me was that I was able to stay thereovernight, just two blocks away from Solbjerg Plads towhere I stole away twice for a couple hours to meetmy group for writing and research sessions.William Tylander III and CBS OBSERVER proudly present Baby Frida - here to teach you all about parenthood while at CBS.Is the glass half-full or half-empty? That is not the questionfor me. My cup runneth over.Since I picked up sticks in South Florida and came toDenmark two years ago, I have hit the ground running.Odd jobs, odd living arrangements and learning a veryodd language were the rule my first couple monthshere.I started out with no language skills and no useableeducation for the Danish job market. My lovely wifeJane took over the reigns as the family breadwinner.I was to embark on a hopefully steep and potentiallyprofitable learning curve. The plan was to make myintegration-period an educational one and pursue businessuniversity schooling here in Copenhagen.I can’t say that things started making more sense aftercoming to CBS. I first applied for several programs.When I contacted Admissions before the start of the2008-school year, they told me I was not accepted andthat they had neglected to send me notice.So I applied to a new program, the BA inInformation Management. On being admitted I wasfurther inducted into Danish student life via the IntroWeek. I attended a picnic and cocktail party and a fewlectures on what the study would entail, but declinedthe weekend retreat. At sage age of 29 and in the processstarting a new bachelor study I figured I had hadmy fill of debaucheries with the under 25-set.This would prove to define me as the old man in theclass. Without the benefit of drunken bonding, I wasat the mercy of my writing partners to remind me ofnames of classmates. I might be a curmudgeon, butnot necessarily a wet blanket and have since endearedmyself to some with the occasional Thursday beerbefore rushing home to dinner with my wife.Psych surveys have shown changing jobs and movingto rank among the highest of stress events. If you’vemet me during this last year at CBS you know that Ioperate on the edge. Come exam time I’m about as funto be around as a bad case of food poisoning. So whenmy lovely wife surprised me with the news that our littletwosome was gaining a third, I’ll confess to gettingwobbly knees and a noticeable case of high-flying steelbutterflies in the gut.b i l l ’ s b a b y b l o gb y w i l l i a m t y l a n d e r I I IThe thought gave me considerable pause. I – strangerin a strange new land on a strange new study programand a student salary in a small two-room apartment– was now to raise a child? Would we have enoughmoney? Space? Time? With the number of balls I wasalready juggling between studies, language school,work, marriage and restoring a run-down apartment,throwing a baby in the mix just seemed crazy. Okay, Icould go with crazy. I mean, I’m a CBS student…I shared the news of our little addition with my writingpartners and classmates. I even received the obligatorycongratulatory gestures. But it was increasingly clearthat being not only a husband, but also a father on abachelor program would further distinguish me in…orfrom… my class. Talking to classmates between classesabout the trials and tribulations of Dad-hood mostlymeets a blank look and stories of weekend drinkingadventures and reflections on website architecture. Ihaven’t quite worked out if this is some form of selfdefense… some kind of psychological method of contraception,or not.There did, however, prove to be a discrete fellowshipof newly baked parents at CBS. My class alone boastsno less than two other Dads and five Moms. We don’tshare tips on getting over hangovers in class, we sharetips on putting baby to bed and even the odd hand-medownbaby clothes.Taking the news to my study administration wasanother matter. Surprise! In a country where every possibleeffort to ease early family life is embedded intothe Danish culture (maternity & paternity leave, homenurse visits, day care from age six months etcetera)getting dispensation for postponing exams is reservedexclusively for new Moms.What just happened to equal-opportunity non-sexistDenmark? The only option for Dads is simply notshowing up at the exam, taking a failing mark andsigning up for the retake.This option was not acceptable. I have a family tosupport as soon as possible. So I’ll be putting my newrole as student/Dad to the test twice this January.Leading up to the big event, I sought to mitigate myIt has now been a month since my life was turnedupside down. Looking back, I can hardly recognize thecarefree dude who used to fill my shoes. We got thepaper in on time and are reasonably satisfied with theresults, considering.Like the paper, all my other concerns that seemedso pressing have melted away faster than an outdoorice rink in Greenland after the COP 15. I used to considermy life full – full of friends, family and activity. Inever imagined I was missing a thing. But with BabyFrida in my life, I have never felt so complete. Now Ican’t imagine a life without her, and I never could haveimagined loving anything so much. She doesn’t saunteror stroll, she just lies there and burbles, but every moveshe makes and sound she utters absolutely amazes me.So what does my new role as a student/Dad in thisstrange land hold in store for us? It will certainly bedifferent from my life growing up in the States. MyMom was not the stay-at-home type, and neither is mywife, but here there will be no au pair lending a handwith diapers and late night feedings.That does not, however, mean that strangers won’t beplaying a big role in our little one’s early development.Institutionalized day care isn’t suggested but rather therule, and after a year or so of maternity leave – thankyou very, very much Danish welfare state and generousunion benefits – we’ll be depositing our pride andjoy in the hands of the state to see to it’s pedagologicalneeds. We will also never be at a loss for helpful hints(parentals and in-laws notwithstanding) for tiny tykes,as a nurse makes bi-weekly visits to check on BabyFrida’s health and Mom and Dad’s dwindling sanity.If you ask me now what stresses I have, I might wearilyanswer that sleep deprivation has taken a hold. Sure,there are diapers, midnight feedings, lots of laundryand taking care of Mom, my-wife-who-used-to-be-Janeand who at times feels that she is little more than awalking feedbag. But all cares and worries vanish withjust one look at baby Frida’s tiny sleeping form.In the coming weeks, if you see me in the hallwaysat CBS you will certainly notice a change. There is abounce to my step, and I carry my head a bit higher asmy chest is still impossibly filled with pride.But take a closer look. The telltale signs of Dad-hoodhave already taken hold; the dark bags and wrinklesgather around a very special twinkle in my eyes.1From game theory to playtime. From derivatives to diapers.CBS BA in Information Management-student andCBS OBSERVER freelance journalist, US ex-pat WilliamTylander III has turned columnist and Dad. Over the comingyear he will give us the skinny on bringing up babywhile studying at CBS – in this strange land and culture.

c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a r y 2 0 1 0 2 1All aboard the Study BoardsCBS’ international students are underrepresented in CBS’ governing bodies and study boards. Not from any lack of CBSStudents’ desire to involve especially the international full time students. To the contrary – even though Danish is still thelocal lingua francaCBS Students’ President, Emil Fuglsang, encourages full-time international students to run for the study board,but stresses that international students will be represented by the Danish members, too.d u ly v o t e dBy Chris DayPhoto: Liselotte ØstergaardYou might be forgiven for notknowing that the yearly electionsto CBS’ study boards have just beencompleted. This year’s turnout was18.8 percent – fairly high for thecourse, but far from impressive.This fairly mild to indifferent studentinterest is fairly ignorant. CBS’study boards provide a vital functionin this egalitarian educationalinstitution, establishing a separatefocus on each program to ensurethat the learning experience is optimised.As guardians of democraticinfluence, the study boards areintended to represent every stakeholderwith a direct interest in thewell-being of their program. Thisincludes professors, secretaries andof course students.Seats are allocated to studentson the study boards. It is their jobto provide a voice for their classmateswhen assessing the strengthsand weaknesses of their program.The boards are dynamic, criticallyconstructive and constantly seekingto make improvements that willbenefit future participants; so farso good.Foreign relationsWith a large and ever growinginternational student intake at CBS,it has become increasingly difficultto ensure that the study boardsare fully representative. The fulltime international students are farfrom adequately represented onthe study boards, and how can theschool’s exchange students maketheir voices heard in a systembased on annual elections, designedonly to recruit full time students?Presently there are less thana handful of fulltime internationalstudents sitting on the studyboards. When compared to a totalof 11 percent ofCBS bachelorsand 19 percentof CBS’ master’sstudents, theproportion of fulltime students isextremely underrepresentedonthe study boards.Although thisis most certainlythe case, anuneven distribution of full timeinternational students across theprograms may account for some ofthis lack of representation. Certainprograms taught in Danish may bediscounted for lack of internationalstudents. Other, more internationallyfocused programs such as BScInternational Business and Politicswith one fifth overseas students,has exactly one of its five seats onthe study board taken by an internationalstudent. In this case, theone counts for many.Important importsCBS Students new President, EmilStigsgaard Fuglsang has noted theproblem and says:- There could be and should bemore. On those studies that arecalled ‘international something’ weneed at least one. It’s not optimalunless there is a percentage matchbetween the students studying andthose on the board.However the numbers are read,study boards have little in the wayof international student flavor. Thismay be due to lack of time, apathy,a belief that they won’t get elected,‘Even though aninternational student is notpersonally on the studyboard, Danish students willalways represent them.Emil FuglsangPresident, CBS Studentsor down to trusting that their morevocal, eager Danish colleagues willserve their interests better.- Even though an internationalstudent is not personally on thestudy board,Danish studentswill alwaysrepresent them.Also, study boardmeetings arealways open. Iwould encourageeven those notelected for thestudy boards toattend meetingsor at least workclosely with their Danish representative,Emil Fuglsang says.For any full-time internationalstudent still at CBS when electiontime rolls around again nextNovember, Emil makes a concertedplea to get involved, take up thecause and add an international perspectiveto the board.- Run for the study board. Morepeople should do it. It’s a reallyvaluable experience to say I wasactive in student politics in anothercountry and international setting,the CBS’ Students President pointsout.Exchanging inputFor exchange students, usuallyat CBS for periods of three to sixmonths, the annual elections andprogram based nature of the studyboard means that they are not eligiblefor inclusion. This leaves aproblem as to how they can air theiropinions, which are more specificallycentred on the courses theyselect rather than overall programs.Their valuable input cannot directlyreach a study board, unless they gothrough their student representative.Vive la differenceably more rigid manner. There isr e p r e s e n t !so much red tape there that it’sBy Chris Dayquite hard to get anything done,Photo: Liselotte Østergaard Thomas Nielsen explains.Although it’s still extremelyearly days in Thomas’ career onOne of CBS’ few full time internationalstudents determined to clear objectives of what he’d likethe study board, he has quitetake up the chance to sit on a to achieve for his classmates andstudy board is Thomas Nielsen. future participants on the program.Brought up in Zimbabwe, educatedin French schools and - It’s still a fairly new programso lots of courses can bewith Franco-Danish parentage,Thomas certainly has an exceptionalinternational pedigree. in everybody’s interest to havedeveloped and changed. It’sHis wealth of exposure to other the best program possible, so Inational viewpoints means that intend to take my responsibilityhe will already be able to bring seriously and listen to what myanother perspective to the BSc class mates have to say, ThomasInternational Business and Nielsen states.Politics study board.On the potential pitfalls awaitinghim at the study board introAlthough only in his first year,Thomas jumped at the chance conference conducted in Danish,of getting involved when hearingabout the elections. In fact already understand the language.Thomas is lucky in that he canhe was surprised at the lack of - I’m not used to speakingenthusiasm from his fellow classmates– while pointing out that a good thing if it was held init, but I’ll be fine. It would bethe introduction to the concept English. If you do courses inleft much to be desired, if the English, the study program’sidea was to generate interest. international and it’s important- I heard about the study to have this working languageboard and thought it seemed like aspect represented fully; it addsa good idea. At first I thought to the relevance – and the internationalstudent interest, saysit might just be a ‘look good’thing, but it seems that you Thomas Nielsen.really do have a voice and can1get involved. It seemed like a lotof people weren’t interested andthought it might not be useful orhelpful when beginning the firstyear, but if they found out, theyought to realise it’s something,Thomas Nielsen says.Thomas thought differently.He was convinced that he mightbe able to make a difference. Hewas surprised to see students atCBS given such localised accessto the decision making processregarding their own programs.- There are no study boards inFrance. Here at CBS, you do havea voice – which is quite nice,I must say. It’s a nice idea toinvolve the students in the decisionmaking process as in Francethings are handled in a consider-Thomas Nielsen is French.In reality, the study boards stayDanish, so it follows that the coursesmaintain a Danish perspective.For Emil this constitutes a particulardilemma:- On the one hand, our exchangestudents need representation. CBSStudents try their best to work withthe International Office, so thatour representatives can perform inthe best possible way as also theirstudy boards, and we are just ascommitted to representing them aseveryone else. At the same time,the study boards need committedstudents to run an educational programthat has some kind of longrange link to all of the students,Emil Fuglsang explains.Despite the protestations anda real desire by all concerned tomake the study boards more representativeof the diverse studentbody at CBS, Emil duly notes thatnext month’s study board introconference will be conducted in…Danish.1

2 2i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o lOh to be a PhDJust look at them -we’re role models!Some find the academic world more interesting than thebusiness world. Why graduate when you can take a shotat staying at CBS forever? Thinking about taking a PhD?Read on to find out about what kind of skills that takess c h o l a r l i n e s sBy Sebastian SchwolowCartoon: Niels PoulsenTo be or not to be… a PhD – that is thequestion. Or it might be. Taking a PhD isdefinitely one possible way for graduate studentsto go. And whether it is nobler to themind to wrestle the slings and arrows of anoutrageous Fortune 5000, or to actively totake arms against it and try to change thebusiness world, no-one can tell.Ultimately, the question may simply burndown to the choice between an academic ora business career without any sentiment forchanging a troubled world. Not all businessschool graduates finish up their educationwith an overwhelming desire to join the ratrace and climb the corporate ladders to CEOhood.They might even have picked professorsas role models and developed strangeattractions to the academic life of the universityteacher and researcher.It is a clear career choice – especially inthe Danish universities where taking a PhDfar more often than not leads to being exactlythat. Whatever the decisive factor, there area few characteristics that graduates consideringa PhD should bring to the table.Study like mad for a livingMorten Thanning Vendelø, AssociateProfessor at the Department of Organisation,has supervised a number of PhD projects.When asked what it is that makes a goodPhD student, he leans back in silent thoughtand then, after a moment of reflection,answers:- Graduate students who want to take aPhD education should have a good academicfoundation.The formal qualifications include suchthings as above-average grades and a wellwrittenMaster’s thesis. Both are indicatorsthat a student is able to work hard andfocused in an academic context over a longerperiod of time.But that is just the foundation. In manyways, the success of a PhD project is not justdependent on the student him- or herself.PhD aspirants should also make sure theyfind themselves a PhD-supervisor who istruly interested in their project idea – someonewho can motivate them and help from atheoretical point of view.- The completion of a PhD project is theresult of a good interplay between supervisorand student. Ultimately, though, success willlargely depend on a student’s personal attitudetowards their project, Morten ThanningVendelø points out and goes on to explain:- I usually cite the 200-page goal. Youmight end up writing a few pages moreor less, but 200 pages is usually what youaim for in your thesis. To reach that goal,you have to be disciplined. When at work,remember to work!To thine own self be trueIn Morten Thanning Vendelø’s little blackbook of advice, dedication and endurance areheavily underscored as the truest of academicvirtues. They do not, however, stand alone,and nor should the prospective PhD student– sociability is another.PhD students should like the idea of teachingothers. As the core objective of a PhDeducation in Denmark is to become a universityacademic, the teaching is an importanteducational experience in itself.Most importantly, however, students shouldbe honest with themselves. They should askthemselves such questions as; “Is this reallywhat I want?” and “Do I actually like sittingdown reading and writing?”. If these questionsprompt a loud and clear “Yes!”, the finalPhD-ingredient is a strong and abiding drive.- They have to have an “itch” of some sort,something that keeps them going – a realand deep interest. They need to care aboutwhat they do, as Morten Thanning Vendeløexpresses it.Boarding the scholar-shipIf you want to become a research fellow atCBS, that is to receive the funding for a PhDfrom the business school, there is one bighurdle you have to overcome before you canstart researching: you have to apply for anadvertised scholarship.Maja Horst, Associate Professor at theDepartment of Management, Politics andPhilosophy, heads one of CBS’ doctoralschools. These PhD schools are the organisationalsetup for the PhD education at CBS.Each brackets several departments of similarresearch orientation under a commonadministrative umbrella and is responsiblefor managing the allocation of supervisors,the creation and approval of courses, themeasurement of student progress and thearrangement of final assessment.Every research fellow admitted to CBSbecomes part of one of the doctoral schools,and Maja Horst is well informed as to whatit is that the members of a CBS-assessmentcommittee look for in a suitable applicationfor a PhD scholarship.- You absolutely need to have a good projectidea. It is also essential to know the stateof the art within the field in which you wantto do research. And the application shoulddemonstrate sound knowledge of methodsand theories commonly used in their researcharea – the method description is usually theweakest point in the applications we receive,Maja Horst explains.Fitting into the wholeNext, project ideas have to be relevant withregard to current research and specificallythe research conducted at CBS. Therefore, itis also essential for applicants to know whatkind of research is being conducted at CBSand how their own project idea fits in.- In general, it’s not a good idea to dosomething that nobody else has done. Whilenovelty is good, it should build on researchthat already exists at CBS, Maja Horst recommends.If your project idea holds water, the nextcriterion that will be assessed is your grades.This one’s pretty straightforward – the betterthe grades, the higher your chances ofgetting a PhD scholarship. Publications are aplus and applicants are encouraged to submitwritten works with their applications.Presenting the assessment committee witha credible timeline and work plan for yourresearch is the final absolute neccesity. Thinkof if as an investment plan – CBS wants toknow if you can generate a return on theirscholarship within the prescribed three years.1Of course, there is always the possibility to go it alone without the funding. After all, ashas been famously remarked, “Genius is born – not paid.” CBS therefore offers optionsfor PhDs not directly funded by the school itself. Read more at:http://uk.cbs.dk/degree_programmes/phd/different_routes_to_a_phdRob Veitch, Ather Nawaz and Moshe Yonatany– three international PhD students at CBSc b s p h d - c a s e sBy Sebastian ScwholowRob Veitch, Ather Nawazand Moshe Yonatanyare three PhD studentsat CBS’ Department ofInformatics. The threescolarly fellows are fromNew Zealand, Pakistan and Israel, respectively.Rob Veitch, a former psychologist, chose to take a PhD atCBS as part of a career change. After working as an industrialpsychologistin the humanresources fieldfor several years,Rob found thata PhD was achance for himto cater to otherinterests thanhis professionalones so far.- I have alwaysbeen interestedin the area ofAther Nawaz - CBS Informatics PhD.study that I’mnow researchingthrough my PhD. When the opportunity came up, I usedit sort of as an opportunity to change careers, Rob Veitchexplains.Rob is still undecided as to whether or not his futurecareer is going to play itself out in front of an audience ofstudents:- Directly after graduating I would like to go back andwork in industry for a little while. But eventually I wantend my career working in academia, he says.Ather Nawaz had different reasons for taking up a PhDat CBS:- Actually, I did my Master’s thesis at CBS. I like the environmenthere. I wanted to do a PhD in Denmark becauseit was only for three years. Another reason was that thenet money I would get paid to do a PhD in Denmark wasalmost the same as I would earn working in industry forthree year. So why not put a PhD under my belt? I’ll do myPhD and then head back to industry, says Ather Nawaz whohas no intention of teaching as a life-career.Moshe Yonatany was lured into taking a PhD at CBS bythe prospects of a profession that is both interesting andallows freedom:- My partner is Danish, and I’m from Israel, so I wanted tobe able to travel fairly freely between the two countries, saysMoshe Yonatany, who had found most of the jobs that he’dhad during his life quickly turning repetitive and thinkingthat the PhD represented a chance to do something new.All three PhD-student imagine that having a PhD willimprove their chances in the labour market afterwards.- In some companies, the kind with lots of research goingon, they prefer PhDs, Ather Nawaz points out, while RobVeitch thinks that a PhD will lower the threshold at whichpeople start listening to you:- From my previous experiences I’ve found that if youdon’t have a PhD and you’re young, people are less willingto listen to you even though you may have learnt a lot at,say, master’s level and are well able to make a valuable contribution.1Rob Veitch - CBS Informatics PhD. Moshe Yonatany wasunfortunately not available to have his photo taken.

c b s o b s e r v e r 1 f e b r u a r y 2 0 1 0 2 3The visitors have the PhD-advantageTaking your education at CBS gears you to a career in the business world, not the academic world.But that may be changing, channelling more CBS-students into the PhD programsl e v e l l i n g t h e f i e l dBy Sebastian SchwolowPhoto: Liselotte ØstergaardYou don’t get to go from schoolright back to school at CBS – atleast only rarely. Only a small percentageof CBS’ PhD scholarshipsare given to CBS students whowant to continue with a PhD directlyafter they have graduated fromtheir Master’s.According to Peter Lotz, ViceDean of PhD Education at CBS,there are two main reasons for thispattern: Good CBS students generallyhave had no problems gettinglucrative jobs in business. Also, theCBS curricula are not targeted aPhD study.Home team disadvantageCBS, being a school of business,has traditionally been chosen asa place of study by students whowant to learn to do just that – business.That is why the study programsand education at CBS is generallymore oriented towards preparingstudents for a work- life inbusiness than an academic career.- We have a bit of a problemsince we are not preparing ourown Master’s students well forthe PhD program. We give ourown students a relatively broadtraining in terms of subjects anddisciplines. Likewise, our methodtraining is not very deep. However,to pursue a PhD degree you needto specialise. This is actually whyCBS hires many PhD students frommore traditional universities, PeterLotz points out and goes on:- This results in an advantagefor the applicants from fieldswhere the PhD has a long traditionover our own applicants fromCBS. It’s also why we have moreforeign MSc’s entering our PhDprogrammes than we have CBSgraduates.Training the local talentBut CBS is working to do somethingabout that. Peter Lotz andhis colleaguesare these dayscontemplatingways and meansto offer a modifiedversion ofthe second yearof CBS Master’sstudies.- Our idea isto offer interestedstudentsa second year,which is morefocused onmethods thanon subjectareas, Peter Lotzexplains.For students taking advantage ofthis offer, the vision also includesan adjustment of their Master’sthesis in a way that lets them makecomprehensive use of the methodsand approaches acquired duringthe second year of their Master’s.- The idea is to be able to makethe transition from the Master’slevel to the PhD level smootherfor CBS’ own graduates, Peter Lotzsays.‘The PhD title in itselfhas very little value in theDanish labour market forsocial science candidates.You don’t get much creditjust because of the title.The PhD is valuable onlybecause of the knowledgeyou have gained.Peter LotzVice Dean of PhD EducationWhy shoot at the titleCBS’ Vice Dean of PhD Educationdoes, however, point out that thereis another problem for PhD candidates– at least in Denmark:- The PhD title in itself has verylittle value in the Danish labourmarket for social science candidates.You don’t get much creditjust because of the title. The PhDis valuable only because of theknowledge you have gained, PeterLotz comments.He compares the Danish recognitionof an academic title to how itis perceived on the continent, forexample in Germany where titlesin themselvesare worth muchmore. While aPhD doesn’t decidedlyharm youin the Danishlabour market…- As a PhD inDenmark youhave to provethat your trainingis valuable. Ifyou want to becompetitive, youhave to convincinglydemonstratethat it wasbetter to spendthree years taking a PhD than startingright off with work, Peter Lotzpoints out.So unless they want to spend therest of their lives in academia, whyshould people become PhD’s?In Peter Lotz’ opinion, studentsshould pursue a PhD if they areinterested in researching a specifictopic and willing to devotethemselves to a thorough training,especially in scientific methods.For such students, another threeyears of formal training will havea good chance of yielding a higherlife income than expertise based onbusiness experience.1Vice Dean of PhD Education Peter Lotz says that you often more skills thanyou acquire after five years of university education to make it as a PhD.Jan Skovgaard – navigator turned PhD-fellowJan Skovgaard is a PhD fellow at the Institute for Innovation and Organisational Economics.Graduating as a navigator in 1990 he never thought that he would ever go back to school.Jan Skovgaard worked for the Danish Maritime Safety Administration, where his area ofexpertise was ISO9000 and quality management implementation, for seven years. Then hespent another six years working at Danish National Survey and Cadastre’s hydrographicaloffice as an international coordinator.In 2009, he applied for an open PhD position at CBS, was accepted and began his studiesin the autumn of the same year. Why did he goback to school?- Well, it wasn’t because I wanted to make acareer. I just rather enjoy learning and being ableto get deeply involved with subjects that I am interestedin, he explains.For Jan Skovgaard, his PhD-student life is notmuch different from work life timewise – nine tofour. And though he doesn’t earn as much as he usedto, he claims to be content and that money isn’t aproblem. There is, however, one thing that he findschallenging:- In my previous jobs I didn’t have to work to getA’s all the time. And then there’s the teaching, hereflects and smiles at the question of whether or nothe’ll go on to go to teach at CBS once he has finishedhis PhD.- Right now I have no idea what I’m going to dowhen I finish, Jan Skovgaard says.1Ida Lunde Jørgensen – thinking about taking a PhDIda Jørgensen will graduate as an MSc in International Business and Politics in 2011.These days, she is considering a PhD as a real option for her life after graduation.- I always wanted to be a professor. I love to research things in depth and spendlots of time with a particular topic, Ida Lunde Jørgensen says.Ida thinks that being a researcher at a university is a job that offers luxury in theform of a dynamic and diverse research environment. She is looking for a job thatnot only rewards her financially, but also offers her intellectual stimulation.- A PhD is perfect for that, says Ida Lunde Jørgensen who, even though she is abusiness school student doesn’t really find the prospect of going out there to do onlybusiness all that attractive. She has had severalresearch and teaching jobs in her life and thinksshe has gained a good understanding of the obligationsthat come with a non-academic job:- I’ve had so many years of work experiencethat I feel I can contribute with a lot of knowhowfrom the world outside CBS’ walls, Idaexplains, emphasizing that a PhD if anythingshould be about the real world.The main areas of interest that Ida LundeJørgensen would like to investigate as aresearcher are sustainability and the relationshipbetween economics and art. She is optimisticabout what a future in academia might bring:- We are a new generation of academics andto us being an academic means something different,Ida Lunde Jørgensen points out.1

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r f e b r u a r y 2 0 1 0CBS OBSERVER 1e d i t o r i a l d e c i s i o nBy Torkil BangFoto: Morten Andersen, fotomani.dkCBS’ management rejected an applicationfor 2.7 million DKR, requested by CBSOBSERVERs Board of Directors, decidingto only continue the basic annual budgetof 1.95 million DKR into 2010. The differencebetween the two amounts wouldhave covered the basic cost of runningboth the paper and the website. Insteadone of them must now be closed down.CBS OBSERVER’s web-edition was introducedin September 2008, funded by atwo-year grant of just less than one millionDKR until August 2010 from CBS’ managementfunds (‘Ledelsespuljen’). One ofthe conditions for the grant was that thecontent of the newspaper be developedtowards more analysis and increased focuson national research-, education- and universitypolicy. Meanwhile cbsobserver.dkwas to develop as a day-to-day news servicesupplemented with blogs, video, podcasts and other forms of web based communication.The grant was withdrawn inthe fall of 2009 as part of a total restructuringof ‘Ledelsespuljen’.Both editions have their strengths andweaknesses, and CBS OBSERVER’s Boardof Directors is of the opinion that CBS’employees and students need both typesof information and now asks the readersfor their input on which of the two isindispensable.More on this in CBSummary page 19.Online or print?Come end of February either this paper, CBS OBSERVER,or the news-site cbsobserver.dk is to be shut downCBS OBSERVER’s editorial independenceremains undisputed, no matter which editionlives on. The editorial staff intends toCBSummary – page 19Bringing up baby at CBS – page 20CBS OBSERVER in Englishadjust the remaining media to cover theneeds and wants of the readers as well aspossible.1Study Boards and you – page 21How to PhD at CBS – page 22-23GRATIS A-KASSEMeld dig ind i AAK senest 1 år, før du afslutter uddannelsen – helt gratis.Du undgår karensmåneden, når studiet afsluttes – og tjener én måneds dagpengetil en værdi af 13.368 kr. Du skal være under 30 år og have studiejob.SMS AAK til 1919 eller læs mere påaak.dk