Griishauge, Andreas: Møllernes tid i Klim - Thisted Museum

Møllernes tidi KlimAF ANDREAS GRISHAUGE, KLIMMøllerne i Klim var fra sidste halvdel af 1600-talletog op gennem 1700-årene ejet afskudehandlerslægterne Kiib og Toft. De mangemøller på egnen må have haft deres rod iskudehandlernes aftagning af bearbejdet korn tilNorge. Og møllerne blev nærmest drevet afskudehandlerne med en dertil uddannet mand. Derblev leveret en mængde gryn til landingspladsenved Thorupstrand hvorfra det dengang varregelmæssig forbindelse med Norge.Før omkring 1840 var alle vejrmøller i Klimstubmøller. I 1600-1700 tallet var der i kortereperioder flere mindre møller af denne typeforskellige steder i Klim og Odde. Imidlertid stodder gennem det meste af 1600-tallet en vejrmølle -kaldet ”Klim Vejrmølle” - vest for de nordligstegårde i Klim by. Denne mølle kom ret tidligt iselveje, og var i 1600-tallet ejet af bl.a. Toftslægteni Klim.I en periode var der faktisk mangel på møller iKlim. I Hannæs Tingbog af 6. juni 1670 berettesom, hvordan mange Klim-bønder i tørke eller frost,når vandmøllerne ikke kunne fungere, enten måttebruge håndkværn eller køre langt for at få dereskorn malet. Der var nemlig dengang kun énfungerende vejrmølle i sognet, og den lå i KlimOdde. Dette blev der dog snart rådet bod på, idetman kan se i 1688-matriklen, hvor alle møller blevsat i hartkorn, at der foruden et par små møller nuogså var kommet en mølle til præstegården, der lålige øst for Klim Kirke. Desuden var der også de toføromtalte møller: Møllen i Odde og Toftslægtensmølle i Klim. Disse møller siges da alle at haveværet små og lavtliggende så de kun kunne bruges istærk blæst. I løbet af 1700-tallet blev disse møllerdog nedlagt, men andre kom i stedet.Der blev rejst to møller i den nordlige ende afbyen, begge ejet af medlemmer af Kiibslægten iKlim. Den ene, der kaldtes ”Nørre mølle”, hørteunder ”Klim Nørgård”. Møllerne var placeretomtrent, hvor Stubmøllevej munder ud i Sandvejen.Disse møller skiftede ejer flere gange i begyndelsenaf 1800-tallet, men i 1843 solgte mølleren Jens Chr.Jensen møllerne til Chr. Godiksen, der få årforinden var kommet hertil fra Gøttrup og havdekøbt ”Søndergård” i Klim. En søn af Jens Chr.Jensen - kaldet Jens Møller - kom for øvrigt seneretil ”Højbjerggård” på Kobakken i Klim og blevstamfader til Møllerslægten her.Omtrent samtidig byggede Chr. Olesen(Pedersen) i ”Klimgården” en hollandsk mølle,efter at han forinden havde erhvervet sig den tilpræstegården hørende mølleskyld - fordi han ikkekunne købe stubmøllerne med rettigheder.Møllerne var nemlig dengang privilegerede, så dekun måtte fremstille ganske bestemte produkter,ligesom der var regler for, hvor tæt de enkeltemøller måtte ligge på hinanden. Disse regler blevlempet lidt i 1820-erne på grund af det voksendebehov, der fulgte med den daværende økonomiskeopgang indenfor landbruget. I 1857 blev disseregler helt afskaffet.Chr. Olesen fik kun lov at drive sin mølle i ethalvt år, så forseglede øvrigheden den, fordi den låfor nær på de privilegerede stubmøller. Den lånemlig lidt øst for Klim Skole, på Strandvej 14,Men Chr. Olesen gav ikke op - han købte en andengammel mølleskyld, og så kunne han lave gryn ogmel. I 1846 flyttede han møllen fra skolebanken tilden søndre bydel. Møllen blev sat på ruller og kørtgennem byen, og det tog tolv dage. Men der sketedet uheld, at møllen kom til at sidde fast i densmalle smøge mellem Karl Skovsteds mødding ogsadelmager P. Schrum's hus. Og det var en”Skræmmarkedsdag” med årets største trafikgennem byen.Året efter byggede Chr. Godiksen i”Søndergård” en hollandsk mølle op her, så der varfire - to stubmøllet og to hollandske. Men densidste stod kun til 1850. Så blev både den og de tostubmøller nedlagt. Chr. Olesen byggede senere enhollandsk mølle på den sydlige del af Klim Bjerg.Den stod til 1926 og var en tid ejet af LauritsPedersen, Hunstrup. Chr. Olesen havde i 1849 solgtsin mølle i den sydlige bydel til Thomas Wils fraAmtoft, der i 1854 igen solgte den til en H. A.Svendsen. I 1855 blev den solgt til Peder Chr.Sørensen med mølle og tilhørende husmandsbrug.Møllen var dog stadig behæftet med en årligarvefæsteafgift på 4 tdr. byg til præsteenkesædet iKlim. Desuden skulle der erlægges 50 rigsdalerhertil ved ejerskifte. Da næringsloven i 1857 blevgennemført, nægtede P. C. Sørensen at betale tilenkesædet, og der blev en flerårig proces, hvor

sognepræst Kofoed stod på den ene side. Møllerenssag blev ført af lærer Bech der havde været skriverhos amtmand Faye i mange år. Men mølleren tabtesagen, skønt han havde givet degnen både mad ogdrikke - vist ikke mindst af det sidste - i de tre år,striden varede. Da sønnen Peder Andreas Pedersenovertog møllen, betalte han 1300 kr. til enkesædetfor at få rent skøde. Og han drev møllen til sin dødi 1938. Hans søn, Chr. Pedersen lod møllen nedrivei 1946.I ovennævnte strid om mølle rne omkring 1850forsøgte Chr. Olesen (Pedersens) broder, Chr.Vestergård Pedersen, forgæves at få lov til at brugeen gammel mølleskyld til at anlægge en vindmølleved siden af ”Tinglaugård”, som han da ejede.Mølleskylden stammede fra en da nedlagtvandmølle - kaldet ”Tienlaug Mølle”. Denne mølleer nævnt helt tilbage til midt i 1500-tallet og hørtedengang og også senere under ”Ågård”. Den lå lidtvest for, hvor vejen mellem Gøttrup og Klim nupasserer ”Sløfkanalen”. Denne kanal, som joengang var et naturligt vandløb, slog et knæk modvest lige efter denne bro. Nu var der jo ikke detstore fald på vandløbet, men med etdæmningssystem kunne man stemme vandet op, sådet kunne drive vandmøllen, når der ellers var vandnok. Dette kunne være et problem i tørketiden.Møllen var en såkaldt underfaldsmølle, hvorvandet løb under møllehjulet og ikke over som vedde fleste vandmøller. Det sidste var ganske vidstmere effektivt, men krævede større fald og dermedmere opstemning, end det her var muligt. Thi nårvandet blev opstemmet, blev de mangelavtliggende marker i Odde oversvømmet. Derformåtte møllen kun bruges om vinteren og omforåret.Alligevel bevirkede dette dæmningssystem -især når det ikke blev holdt ved lige, at vandet vedheftige regnskyl om sommeren ikke kunne kommehurtigt nok væk. De omliggende marker blevundertiden oversvømmet og avlen ødelagt, hvadder naturligt nok gav anledning til en delstridigheder. Således førte Jørgen Navl til”Oddegård” i 1653 i denne anledning proces vedHannæs Ting mod herremanden til ”Ågård”, der joejede vandmøllen. Møllen var i brug indtil omkringår 1800. Der hørte lidt jord til møllen, hvorfor denderefter blev drevet som et husmandssted, derendnu omkring århundredskiftet lå her. Møllen blevaltid henregnet til Klim sogn i modsætning til”Tienlauggård”, der i tidens løb skiftevis blevnævnt som liggende i Klim og Gøttrup sogn.KILDER:Præsteindberet ninger - Ålborghus lens regnskaber - Hannæsbirks tingbøger -1688-matriklen samt dens forarbejder, diverseskøder og panteprotokoller samt skift eprotokoller - matrikelkortog andre kort . ”Dansk e Møller” - Thorup-Klim's gamlesogneprotokoller. Møller P. A. Pedersen's erindringer fortalt tilFjerritslev Avis i 1934.