Spiseforstyrrelser, graviditet - Region Hovedstadens Psykiatri

Spiseforstyrrelser,graviditet og mor-rollenrollenKlinisk diætistCharlotte Humble AndersenPsykologTina Holm NylandKlinik for Spiseforstyrrelser i Gentofte

Indhold Spiseforstyrrelser Behandling af spiseforstyrrelser Graviditet Risici for moderen og for barnet Fokusområder under graviditet Tilpasningsproblemer til morrollen

Spiseforstyrrelser Anorexia nervosa Bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser: ”Bingeeating disorder”, tvangsspisning Orthorexia nervosa, ortoreksi Megareksi, ”omvendt anoreksi”

Bulimia nervosa – ICD-10 F50.2: Nervøs s overspisning Spiseanfald mere end 2 gange ugentligt i mere end 3måneder Spisetrang (craving(craving) C. Forsøg g påpat modvirke vægtvgtøgning gning ved mere end 1af følgende: f (1) opkastning (2) misbrug af afføringsmidler (3) fasten (4) slankemidler, vanddrivende, thyreoidin D. Forstyrret legemsopfattelse med følelse faf at være vfor tyk og med frygt for fedme.

Overspisning 6.00: 100 gram havregryn med minimælk 17.00: 1 stk kyllingebryst med pasta, ½ l.colalight 18.00: 1 stk. kyllingebryst med pasta 18.30: 4 rugbrødsmaddermedtunsalat 19.00: 1 chokoladebar, , 2 poser chips,½ l. cola-lightlight 19.30: 1 skål joghurt 20.00: KASTER DET HELE OP!!!! 22.00: Is (3/4 af en bakke carte d’or)

Konsekvenser af bulimi Skade påptændernes emalje Påvirkninger af mave-tarmkanalen Elektrolytforstyrrelser (hypokali(hypokaliæmi) Smerter i spiserør r og mave Hævede (evt. betændte) spytkirtler Ved tvangsmæssig ssig motion ses evt.overbelastningsskader påpbevægeapparatet Depression Lavt selvværd Interpersonelle problemer

Forvrængetkropsopfattelse Spejle sig At gågi for småt t tøjt Sammenligne sig selv med andre (unge,smukke, attraktive kvinder el.fotomodeller) At have et anorektisk ideal for figuren(min. 4-545 kg. under minimumsvægten) At tillægge sin figur for stor betydning At læse lmodeblade

Anorexia nervosa – ICD-10 F50.0: Nervøs s spisevægring: Vægttab førende ftil legemsvægt gt påp15 % underforventet normalvægt Undgåelse af fedende fødef Forstyrret legemsopfattelse med følelse faf at være vfortyk og med frygt for fedme Endokrine forstyrrelser (ophør r af menstruation) Bulimi ikke til stede F50.1: Atypisk nervøs s spisevægring (partiellesyndromer, hvis 1 eller flere af ovenstående ende kriterierikke indfries).

Fakta om anoreksi Forekomst: 0,3 %-1%%i aldersgruppen unge kvinder 14-4545 årMindst 3.150 patienter med AN i Danmark (forekomsten er større ved inklusion afmænd, børn, bældre kvinder og de atypiske eller partielle syndromer)Prognosen:73 % af patienterne er raske iflg. de diagnostiske kriterier (efter 10 årsopfølgningstidlgningstid)Ca. 7 % af patienterne dørd15 - 25 % har et kronisk eller meget langvarigt sygdomsforløb Behandlingsvarighed er i gennemsnit 1-15 år.

Symptomer påphvilkentilstand? ”Uglad” Nedtrykthed Irritabilitet og vrede Nervøsitet Apati Humørsvingninger (inogle tilfalde ekstreme:perioder medopstemthed efterfulgt afdyb depression) Abnorm spiseadfærd Social tilbagetrækningog isolation Nedsat interesse forarbejde- ogfritidsaktiviteter Svækket humoristisksans Subjektiv oplevelse afsocial utilstrækkelighed Koncentrationsbesvær Forstoppelse,svimmelhed, hovedpine,muskelsvaghed

Keys undersøgelsen100 unge mænd mmeldte sig frivilligt til undersøgelsen (som alternativ tilmilitærtjeneste).Inklusion af 36 mænd mmed det højeste hniveau af fysisk og psykisksundhed. Det psykobiologiske udgangspunkt var bedre end hos et mererepræsentativt udsnit af befolkningen. Drop-outout = 4Plan:Md 1-33 Observation af forsøgspersonernes adfærd, personlighed ogspisemønstre.Md 3-99 Reduktion af kalorieindtag til ca. 50% af det tidligere kalorieindtag(svarer til reduktionen i konservative slankekure). Forsøgspersonernetabte i gennemsnit ca. 25 % af deres tidligere vægt v(->(> BMI ca. 15)Md 9-12ReernæringringMd. . 12-18 18 Efterundersøgelser af en subgruppeKeys, , A. et. Al (1950). The biology of human starvation (2 vols.).Minneapolis: University of Minnesota Press

Forsøgspersoner–Keys’

BehandlingsmålØget sygdomserkendelse & sygdomsindsigtEtablering af behandlingsallianceReernæringring og stabilisering af vægt v(minimumsvægt BMI mellem 20 og21)Normalisering af spisevanerReduktion af kompensatorisk adfærd (opkastninger, overmotionering oganden fysisk aktivitet, misbrug af slanke, afføringsrings- og vanddrivendemidler)Øget kropsbevidsthedOmstrukturering af dysfunktionelle antagelser vedrørende rende figur, vægt vogmadØgetmestringStyrkelse af patientens sociale netværkRehabilitering: planlægning af uddannelse/job

Kulturelt slankepres ifm.graviditet

Anorexia by proxy• Case:• En ung anorektisk kvinde i 39. graviditetsuge. Hun har taget 6 ½ kg påpogbarnet skønnes at veje 27-2800 2800 gram.• Jeg havde selv en fødselsvfdselsvægt påp2200 gram og min søsters s sters topiger vejede hver især r ca. 2600 gram og blev født f37 + 5, og minsøster ster vejede også deromkring da hun selv blev født, fsåsdet er detbillede jeg har inde i mit hoved af en sød s d dejlig baby. . Jeg kan sletikke kapere og rumme at jeg får f r en baby over 3 kg, det er bare etstort voksent barn for mig, og jeg kæmper knu med at spise, fordijeg ikke vil at babyen skal vokse sig såsstor, min frygt er 4 kg hvisjeg går g r til uge 42. Jeg ved jo godt, at det er det bedste for barnetmed en god og solid fødselsvfdselsvægt, men mine følelser fsiger nogetandet.• Jeg lyder som et forkælet barn nu. Men skriver også mest fordi, atjeg kan mærke mat det klart er noget jeg skal være vopmærksom påpimin tilgang til barnet, såsjeg ikke overfører rer anorektiske træk k oghandlinger. Er mest bange for at jeg begynder, at kontrollerebabyens vægt vpåpen usund måde, mnu jeg ikke er fokuseret påpminegen.

Risici Risici for gravide med en spiseforstyrrelse ellersom har haft en spiseforstyrrelse:- abort- for tidlig fødself- væksthæmmet børnb- fødselsdepression- forstyrrelser i mor/barn relationen- risiko for tilbagefald til spiseforstyrrelsenssymptomatologi

Vægtøgninggning Kostvejledningen er den samme forpatienter med anoreksi, kombineret medsundhedsstyrelsens anbefalinger forgravide. Man skal være vopmærksom påpatanbefalingerne er det ”normale” og ikkespiseforstyrrelsesbehandling

Monitorering Sundhedsstyrelsens kurve over anbefaletvægtstigning i kg under graviditeten. Overordnet er det sådan sat man skal tage 14-15 kg påphvis man er undervægtig ognormalvægtige 10-15 15 kg. For anorektikere ligger udfordringen i at hvis deikke har BMI 20, skal de op påpBMI 20 ogderefter vægtstige v10-15 15 kg. Forskellige syn på, p , hvornår r man skal vægtøgegei graviditeten

Kostvejledning Det er vigtigt at kostvejledningen er densamme fra jordmoder som fra diætisten,der behandler spiseforstyrrelsen. F.eks. Står r der i nogle pjecer at man skalpasse påpmed vægtvgtøgningen gningen m.m. ogdet gælder gikke for disse kvinder

Bulimi Mange bulimikere oplever kvalme,opkastningstrang, reflux m.m. Her er det vigtigt at tale med dem ommange små måltider Når r barnet presser påpmavesækken, såsøges opkastningstrangen og appetittenmindskes

Vægttab efter fødslenf Vi skal som sundhedsfaglige være vekstremt opmærksomme påpvægttabetefter fødslen, fisær r hvis mor ammer. Der er brug for meget støtte tte efterfødslen, da der især r her er risiko fortilbagefald, nu hvor det igen drejer sig omden spiseforstyrrede selv.

Man blander sig ikke iandres opdragelse – gørman??????(undersøgelser viser at hvis man begynder at ville inddrage børnene bibehandlingen trækker den pågældende pforældre sig)(undersøgelser viser også at mange børn baf spiseforstyrrede forældreofte diagnosticeres med lav vækst, vhvor man senere finder at de ikke harfået nok mad)* Mothers with anorexia nervosa who underfeed their children:theris recognition andmangement, , J. Tresure m.fl.

Efter Amning Børnemad Fedt i maden Sødmælk Smør Hvad spiser mor Må man lege med maden? Sundhedsplejerskerne

Amning Hvor længe lskal man amme? Ammes der for at fremme vægttabv Ammes der for længe lfor at undgåmaden Ignorering af spædbarnets sult både bvedamning og flaske

overgangen Der er nogle signaler man somspiseforstyrret har svært ved at se hos sitbarn bl.a. når n r de er klar til at gågfra flasketil skemad. - vågner om natten - svært at se efter maden/være nysgerrig,hvis mor ikke spiser

konflikter Sundhedsstyrelsen siger ingen smør, men olie Diætisten siger, giv gerne barnet smør Sundhedsstyrelsen siger max. ½ liter mælk mefter 9 mdr. Diætisten siger det er ikke såsvigtigt, såslængebarnet også spiser Sundhedsstyrelsen siger pas nu påpmedsukker i f.eks. Yoghurt Diætisten siger alt med måde. m

Den sociale spisesituation I Danmark spiser vi sammen – ofte morgen ogaften Hvad såsnår r mor kun drikker kaffe? Hvad såsnår r mor synes det er noget være vgriseri når n r jeg rører/ r rer/”leger” med maden Hvordan skal barnet lære lat spise rigtigt, når ndet man gør g r som barn er at efterligne sineforældre og hvis de såser spiseforstyrret. Kan små børn være vgrådige omkring mad?

Senere Småbørn skal da have elastikker? Når r børnene bbliver lidt ældre tyder det påpatforældrene gerne vil slanke deres børn bellerogså tillader de deres børn balt det de ikke selvmå og de bliver dermed overvægtige. Hvis mor overspiser og kaster op, kan detvære at der er begrænset mængde mmad ihuset, såshun ikke selv bliver fristet

CaseKvinde i trediverne, som er gravid med sit andet barn. Efter den første ffødsel, fhvorder i graviditeten har været ven stor vægtvgtøgning gning påpover 20 kg, føler fkvinden ikke atvægttabet går g r hurtigt nok. Hun spiser tre gange dagligt, men kan ikke styre trangentil søde ssager om aftenen og når n r datteren sover, hvorfor vægten vpåpet tidspunktstagnerer omkring 10 kg over førfødselsvægten. . Kvinden indtager mange formerfor kosttilskud i håbet hom at hun såser mere sund, når n r hun ikke kan styre de søde ssager. Da datteren når n r alderen hvor hun skal indtage fast føde, fviser det sig at hunikke spiser ret meget og mest er interesseret i frugt og grønt. Mor spiser ikkesammen med datteren pga tidspres. Mor lider af en laktose intolerance, hvorfordatteren heller ikke tilbydes komælk. Nu hvor kvinden er gravid igen er frygten foren voldsom vægtvgtøgning gning stor og der er såsikke noget ”usundt” i hjemmet ogmåltiderne er meget energifattige – også til datteren påp2 år. F.eks. spises derhavregrød d påpvand til morgen og pasta med grøntsager til aften.

Kostplan og anbefalinger Kostplan med vægt vmidt i normalområdet = BMI 21,75= 69 KgEnergibehov ved normalvægt er 655+9,6*69+1,8*178-4,7*36 = 6168 KJ* 1,43 PAL = 8820 KJ Fordeling: Morgen frokost eftermiddag aften sen aften i alt2200 KJ2000 KJ1225 KJ2700 KJ700 KJ8825 KJ

Morgen: 2 dl. havregryn (60 g) med vand, ½ dl. (25 g) rosiner og ca. ½ dlnødder (20 g) samt (1 brik juice (2dl.)) – hvis du glemmer den erdet ok. 2 grovboller (ca. 90 g) med nutella eller/og ost og 1 gl. juice (2 dl.)Formiddag: 1 stk. frugtFrokost: 2 skiver rugbrød d ca. 90 g med pålæg p g påphvert halve stykke i alt 4gange pålægpleverpostejspegepølseost 45+makrelPålægssalaterHvis skinke, hamburgerryg eller lign., såsskal der suppleres meditalienske salat el. lign.Spis 100 g grøntsager til din frokost, gerne varierer.

Mellemmåltidltid 1 grovbolle/rugbrød d med nutella eller ost og 1 stk. frugt 25 g rosiner og 30 g mandler 40 gram kageAften: 125 g kylling eller fisk eller 100 g rejer hertil – 200 g kartofler el. 180 g kogt pasta (70 g ukogt) el. 70 gukogt ris (160 g kogt) el. bulgur el. 110 g brød. hertil - 1 dl sovs (kan også være kokosmælk)el. ½ dl.købedressing. Hvis du vælger vkartofler, sås1,5 dl. sovs. hertil - og ¼ tallerken grøntsager 2 pitabrød d med 120 g Kylling/tun, hertil grønt og dressing, seovenover hvor meget. 3/4 pizza 250 g gryderetter, hertil ris/pasta eller kartofler som ovenståendeendeMellemmåltidltid ½ grovbolle/rugbrød d med nutella eller ost og 1 stk. frugt 25 g rosiner og 15 g mandler 30 gram kage el. 45 g slik eller 30 g chokolade 55 g tørret tfrugt (abrikoser eller lign.) 3 stk. frugt