FINDERUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

Fig. 1. Kirken set fra nordvest inden kirkegårdens udvidelse; i baggrunden skimtes Gierslev kirkes tårn. PoulNørlund fot. 1922. - Church seen from the north-west prior to the enlargement of the churchyard; in the background is aglimpse of Gierslev’s church tower.FINDERUP KIRKELØVE HERREDAbsalon og Peder Sunesen overdrog bispetienden tilSorø kloster, 1 og i Roskildebispens jordebog er kirkenansat til 2 mk. 2 En sognepræst er nævnt 1339, 31460-64 4 og 1502. 5 1567 havde sognet 75 tiendeydere.6 Endnu o. 1666 ansås patronatsretten for kongelig7 (sml. i øvrigt våben og initialer for lensmandenpå Sæbygård, Mogens Giøe, på prædikestolen sammenmed årstallet 1605); men 30. sept. 1673 fik rentemesterHenrik Müller skøde på patronatsretten. 8Selv om dennes arvinger, svigersønnen JohannesFincke og datteren Anna Catharina Müller først14. dec. 1689 afstod patronatsretten, 9 havde denneallerede tidligere på året flere gange skiftet ejer: 22.febr. erhvervedes den således af etatsråd Jørgen Elerstilligemed kirkens tiende og kirkeskylden; 10 menkort tid efter, 6. marts, afhændede førnævnte kirketiendentil ejeren af Kragerupgård, fru Mette MariaJuel. 11 Herefter lå kirken under Kragerupgård, 12 hvisskiftende ejere har præget inventaret, jfr. sygesæt,alterstager og klokker. Overgangen til selveje skete1. juli 1915.Møntfund. På kirkegården er i tiden o. 1914 fundettre danske fra Erik Menved til Frederik IV samt enDreiling fra Stralsünd (o. 1400) og en skilling fraMecklenborg-Schwerin (o. 1700). 13Kirken ligger sydligt i sognet nær Gierslev påen banke øst for den lille landsby, der i dagnæsten grænser op til stationsbyen Høng. Kir­75*

1152 LØVE HERREDkegården, hvorfra der endnu er frit udsyn overdet omliggende land, har bevaret gamle grænsermod øst og nord, mens den som følge af detstærkt voksende folketal i Høng er udvidet betydeligtmod de to øvrige verdenshjørner:Først mod vest (1925) og senere mod syd. 14Kirkegårdens hegn og indgange. På trods af destore udvidelser har man respekteret den gamlekirkegård, der således fortsat hegnes af hvidkalkede,teglhængte mure, tidligst omtalt1665. 15 Bedst bevaret er murene mod nord ogøst, der formentlig går tilbage til senmiddelalderenog er opført af munkesten over markstenssyld.Den vestlige del af nordmuren harindvendigt savskifte foroven. Sydmuren, der ilighed med den nordre springvis følger det østoverfaldende terræn, er flere steder forovenommuret med små sten i krydsskifte. Vestmuren,der har udadvendt afdækning som nordmuren,præges dog i særlig grad af reparationer:Således er hjørnerne fornyede med modernematerialer, mens den øvrige strækning ernymuret o. 1956 (med genanvendte munkesten)på grund af fare for udskridning og nedstyrtning.Såvel her som udvendig i nord er deropsat sekundære støttepiller.Kirkegårdens nyere afsnit er anlagt som terrasserpå kirkebakkens skrånende sider (havearkitektGudrun Brücker 16 ) med bøgehække somintern adskillelse, mens birketræer, levendehegn og trådvæv skærmer den nye kirkegårdmod det omgivende land.- Uden for nordmurenstår en række kastanier, fra tiden efter kirkegårdensudvidelse 1925.Hovedindgangen er nordsidens murede portalmed køreport og fodgængerlåge, muligvissenmiddelalderlig, tidligst nævnt 1665. 15 Buerneover de falsede åbninger er uregelmæssigtfladbuede og for køreportens vedkommendeutvivlsomt ommuret i lighed med de vandrettekamme, som afdækkes af udadvendte vingetegl;begge åbninger lukkes af brunbejdsedetrætremmefløje, udført efter tegning af A.Lautrup-Larsen 1930. En låge i østmuren harlignende nyere trætremmefløje, og herudoverer der ved gennembrydninger i syd og vestmurenskabt forbindelse til kirkegårdens nyere afdelinger.- 1755 17 beskrives den østre †låge somværende en portal »under gewølb« svarende tilnordmurens hovedindgang; den forsvandt muligvisi 1870, 14 da man ønskede en ny låge iøstre ringmur. 1668-69 15 leveredes en rammeFig. 2. Plan. 1:300. Målt af MB 1966, tegnet af Marianne Nielsen 1984. Signaturforklaring s. 9. - Ground-plan.Key on p. 9.

FINDERUP KIRKE 1153Fig. 3. Ydre, set fra sydøst. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the south-east.til østre †kirkerist, og 1755 17 huskede præsten, atder tidligere var riste i begge låger.Ligkapellet i kirkegårdens nordøstre hjørne eropført 1925 (arkitekt Knud Larsen) som enhvidkalket, teglhængt bygning i nygotisk stilmed blændingsgavle. På samme sted skal ifølgepræsteindberetningen 1755 17 have stået en †kirkelade,hvis materialer mentes at være benyttettil opførelsen af den »nye kirke«. Såfremt overleveringener korrekt, kan enten renæssancekapelletpå skibets nordside eller det store dobbeltkapel,som opslugte dette komme på tale.Uden for østmuren findes den tidligere graverboligsamt nord herfor en hvidkalket, teglhængtbygning, der fungerer som kombineretmaterial- og nødtørftshus og antagelig er opført i1900’rnes anden fjerdedel. 18Allerede 1865 - fire år efter kirkesynslovensbestemmelse herom - understreges nødvendighedenaf et brolagt fortov omkring kirken. 14Formentlig er et sådant anlagt kort tid herefter;19 den nuværende brolægning er dog ny ogstammer fra de seneste år.Kirken består af kor med apsis, skib og resteraf et tårn, alt opført som et samlet anlæg, muligvisendnu i 1100’rne. I senmiddelalderen ertilføjet tre bygninger, hvis indbyrdes rækkeikke med sikkerhed kan afgøres. Ældst er måskeet senere omdannet våbenhus i nord, yngreet kapel ved skibets sydside samt i vest et nyt

1154 LØVE HERREDFig. 4. Østmuren af oprindeligt tårn, set fra skibets loft (s. 1155). Til venstre skimtes sydøsthjørnets kvadre,ligesom skibets oprindelige tag står markeret af kvaderridset puds inden for de skrå taglinjer (s. 1154). HJ fot.1984. - East wall of the original tower, seen from the nave loft. To the left can be glimpsed ashlars of the south-east corner;traces of the original roof over the nave are discernible.større tårn, der har afløst det oprindelige. Apsidensynes i 1590’erne udskilt som sakristi, ogpå Christian IV. s tid er endvidere opført et kapeli nord, øst for det middelalderlige våbenhus.Endnu i 1600’rne sammensmeltedes skibetsto nordre udbygninger til et dobbeltkapel,som udstyredes med et lille, i 1925 nedrevet,våbenhus vest for kapellet. Orienteringen afvigermod nord.Materiale og teknik. Den oprindelige stenkirke,hvis plan synes udstukket efter den gængsetredeling, 20 er opført af rå og kløvede marksten.Materialet er lagt i nogenlunde regelmæssigeskifter mellem kvadersatte hjørner; dogfølger skibets og korets nedre skifter det østoverfaldende terræn, mens en fremspringendemarkstenssyld for apsidens vedkommende tjenersom afretningsskifte. Hvor oprindeligmurbehandling iagttages, er den udglattede fugemørtelkvaderridset (jfr. fig. 4) og dækket afgrovkornet puds, der indvendig har hvidtelag.21 I triumfgavlen er bevaret et sæt runde,gennemløbende bomhuller til det første stilladsgulvover korets loftsbjælker; i nord er enstump af bommen bevaret. Ved korets og skibetsnordøstre hjørne andrager murhøjdenhenholdsvis 4,4 og 4,7 m, målt mellem brolægningog oprindelig murkrone. Den lave apside,hvis krone kun er ubetydeligt sænket (sml. aftrykefter det oprindelige keglelag på koretsgavl), måler nu 2,9 m mellem syld og murkrone.Muligvis er en del af den fladbuede afdækningi apsidens sekundære vindue rester af et

FINDERUP KIRKE 1155oprindeligt cirkelvindue; men herudover er alenebevaret korets nordvindue, der nu står somen indvendig niche. Vinduet, der fra lysningenog til ydre murflugt er blændet med munkesten,måler udvendig ca. 120x60 cm og harissepunkt ca. 45 cm under murkronen. Den indreåbning har tilsvarende dimensioner, menslysningen, der sidder ca. 40 cm inden for murflugten,måler ca. 80x36 cm. - Af skibets†norddør står den østre vange delvis bevaret iøstsiden af nordkapellets vestre arkade. Heraffremgår, at døren har haft den gængse udformningmed bredere, svagt smiget åbning moddet indre.Indre. Apsiden, der har bevaret halvkuppelhvælvog tribunbue, har i væggens nordre delen kvadratisk gemmeniche (sidelængde 31 cm),hvis bund sidder 65 cm over nuværende gulv.Den runde korbues vanger, som efter Reformationenforhuggedes stærkt, især i nord, er1889 genopmuret. 14 Loftsbjælkerne i såvel korsom skib synes at have hvilet på murkronen. -Korets og skibets taggavle er bevaret, og afdisse har korets, hvis afdækning med småstenflager er delvis intakt, en korsformet lyssprække(jfr. gavlene i Gørlev).Af det lille, oprindelige (†)tåm, hvortil kendesen række paralleller, 22 er østsiden indtilca. 10 m.s højde bevaret med spor efter de afbrudteflankemure (fig. 4, 5 og 9). Dennemarkstensmur, som står indkapslet i det sengotisketårn og for de nedre partiers vedkommendeudgør en del af skibets gavl, er således bådesynlig fra skibets loftsrum og tårnets forskelligestokværk. Det fremgår heraf, at skib og tårnvar forbundet med den runde tårnbue, som harværet jævnbred med det ganske lille tårnrum.Tre huller efter de øst-vestgående loftsbjælkermarkerer adskillelsen mellem tårnets andet ogtredje stokværk, der ydermere giver sig til kendeved en let tilbagerykning af muren, som herhar bevaret rester af den oprindelige vægpuds.Adskillelsen mellem tårnrum og andet stokværklader sig derimod ikke umiddelbart erkende.Fra dette andet stokværk synes der athave været en forbindelse til skibets loft (sml.Gørlev, s. 1184 og fig. 3) i form af en smal åb-Fig. 5. Østside af oprindeligt tårn med afbrudteflankemure, set fra mellemstokværket i det gotisketårn (s. 1155). Torben Hjelm fot. 1983. - East wall ofthe original tower with severed south and north walls, seenfrom the second storey of the Gothic tower.ning, hvis søndre vange og bundskifter synes atafgrænse munkestensmurværket omkring densekundære loftsdør. I tredje stokværk er sporefter et relativt højtsiddende vindue med ligegennemløbende karme. — Af særlig murtekniskinteresse er sporene efter †forankringstømmer imurlivet, 23 som viser, at man under opførelsenhar indlagt i det mindste to vandrette kvadrateraf tømmer, hvis ender i hjørnerne var lagt overhinanden. Af det nedre ankerlag er bevaret hullerefter flankemurenes tømmer med rektangulærttværsnit, hvorimod det øvre er af kraftigeredimensioner. Sidstnævnte er yderligere interessantderved, at placeringen af kanalen efterden østre ankerbjælke godtgør, at etageadskillelsensbjælker (efter hullernes form at dømmeaf genanvendt stavkirketømmer, jfr. fig. 9) harværet sat i forbindelse med ankerbjælken.

1156 LØVE HERREDFig. 6. Indre, set mod vest. NE fot. 1979. - Interior to the west.Ændringer og tilføjelser. Både kor og skib harfaet hvælv i middelalderen. Korets er imidlertidombygget i forbindelse med apsidens afskilringsom sakristi, hvilket kan være sket samtidigmed anskaffelsen af altertavlen 1594 (se nedenfor).Resterne af den sydøstre hjørnepille, hvisdiagonaltstillede halvstensribbe udgår omtrentfra gulvhøjde, er derfor sandsynligvis det enestelevn af et middelalderligt hvælv af sammetype som korhvælvet i Sæby (s. 899) ogGørlev.Skibets hvælv opviser slægtskab med skibet inabokirken Gierslev og kan være indbygget i1300’rne. De to fag har væg- og hjørnepiller,som uden vederlagsmarkering bærer spidsehelstens gjord- og skjoldbuer, delvis med letovergribende stik; halvstensribberne forløber ihjørnerne mellem hvælvbuerne.Hvælvslagningen har medført forhøjelser afmurkroner og taggavle. Forhøjelsen af koretsflankemure er på syv skifter munkesten, kronetaf nyere falsgesims, som kan være samtidigmed ommuringen af gavlen. I skibet er flankemurenehævet fire skifter, af hvilke de tre ertrinvis udkragede binderskifter; inden tilbygningernesopførelse har forhøjelsen stået i blankmur, hvilket også gælder vestgavlen. 24Den ældste af kirkens tilbygninger repræsenteresmuligvis af nordkapellets vestlige afsnit,som er resterne af et stort våbenhus i slægt med

FINDERUP KIRKE 1157Fig. 7. Kapellet ved skibets nordside, sammensmeltet af senmiddelalderligt våbenhus og renæssancekapel,sml. fig. 10. HJ fot. 1984. - Chapel on the north wall of the nave; the result of combining the medieval porch andRenaissance chapel, cf. fig. 10.nordkapellet ved nabokirken Gierslev og formentligopført i tiden o. 1400. De kraftige mureer af munkesten i munkeskifte over en udvendigfremspringende markstensyld. Den vestreflankemur, hvis spidsbuede vinduesstik erbevaret udvendig over den sekundære dør,krones af gesims bestående af trappefrise oversavskifte; falsgesimsen herover er nyere. Gavlenpræges af senere ændringer, men den oprindeligekomposition lader sig i hovedtræk genskabepå papiret (fig. 10). Af den mod vest letforskudte dør (sml. Gierslev) er vestre halvdelaf stikket i det udvendige, spidsbuede spejl bevaret.Ud for stikket brydes murfladen af etsavskifte. Endvidere er det tydeligt, at bygningenhar haft en gavl med syv kamtakker og femhøjblændinger over fodliniens bevarede frise,som består af trappeblændinger over savskifte.Af høj blændingerne er de to østligste medspidsbuet stik bevaret, mens de tilsvarendemod vest er skåret ned og forsynet med spærstikved tagkonstruktionens ændring. Den brederemidterblænding har antagelig været todelt,muligvis med cirkelblændinger foroven.Bevaret er nu kun den nedre, rektangulæreblænding, som indrammer en fladbuet, blændetluge, der mod loftet har falset stik og åbnersig i en fladbuet niche. Lugen antyder eksistensenaf et styrtrumsloft svarende til situationenved adskillige andre af egnens våbenhuse (sml.

1158 LØVE HERREDf.eks. Havrebjerg og Gørlev). Både udvendigog indvendig står taggavlens østre kamtakkerdelvis bevaret. Bygningens mure har udvendigstået blanke, hvilket fremgik af den vestre flankemurskrone, som indtil fjernelsen af det eftermiddelalderligevåbenhus var tilgængelig fradettes loft.Selv om kapellet ved skibets sydside har mistetde fleste ydre kendetegn, som tjener til ennærmere tidsfæstelse, er der alligevel næppetvivl om, at det skal henføres til tiden o. 1500(jfr. †kalkmalerier). Det tilhører den særlige kapeltype,som ikke blot åbner sig mod kirkenshovedrum, men tillige er tilgængelig gennemen udvendig dør. Tilbygningen har i øvrigthaft en række skiftende funktioner, hvilket tildels forklarer tabet af oprindelige enkeltheder.Ved midten af 1700’rne benyttedes det såledessom dåbskapel, 17 hvilket sandsynligvis alleredevar tilfældet hundrede år tidligere, da »baptisteriet«1647 nævnes som lokalisering af et †epitafium.25 Det forsvundne epitafium antyder tilligeen tradition for begravelse, som begrunderbetegnelsen »begravelseskapellet« i 1811. 26 Før1892, 14 da en indretning som ligkapel blev foreslået,var kapellet afskilret fra den øvrige kirkeog tjente bl.a. som materialhus. Ved hovedrestaureringen1925 fjernedes den sekundæreskillemur (med »staldvindue« mod skibetsmørke vestende), og kapellet inddroges atter ikirkerummet, nu som tilhørerplads, mens dernedenunder indrettedes fyrkælder, hvor dermåske tidligere havde eksisteret en gravkrypt. 27Den senmiddelalderlige tilbygning er opførtaf munkesten i munkeskifte. Ingen oprindeligemuråbninger er bevaret, men endnu anes vestfor sydgavlens vindue den asymmetrisk placerededørs vestre vange og ansatsen til spejletsspidsbuede stik. Indtil restaureringen 1925 såman tillige mod det indre en tilmuret, fladbuetåbning, der tolkedes som dørens indvendigeniche. Ligeledes bemærkedes indvendig i vestmurenet lille, fladbuet vindue med fals overden sekundære dør, som da gav adgang til materialhuset.Af de eksisterende lysåbninger erøstsidens fladbuede, udvendig falsede vindueutvivlsomt ældst, muligvis indsat engang i1600’rne. Derimod stammer de to øvrige vinduerfra restaureringen 1925. 28 Taggavlen meddens glatte kamme og høj blændinger, afdækketaf trappestik, er nyere, af små gule sten og antageligopsat i 1800’rne.Rummets indre dækkes fortsat af det oprindeligehvælv, som hviler på forlæg, undtagenmod skibet, hvor der er en spids, halvstensskjoldbue; ribberne er kvartstens. Flankemurenebrydes af spidsbuede spareblændinger, og isydvæggen har der foruden den allerede omtaltedørniche været en fladbuet blænding, hvisøstre vange og dele af stikket anes. Arkadenmod skibet, spidsbuet med false og forskudtmod vest, var bevaret indtil 1925, da den erstattedesaf den nuværende, omtrent dobbelt såbrede åbning.Det sengotiske tårn er omtrent jævnbredtmed skibets indre. Det er hovedsagelig opførtaf munkesten i munkeskifte over markstenssyld.I murenes nedre del veksler teglen medmarksten, som muligvis er genanvendt materialefra det oprindelige tårn. Den smalle, romansketårnbue er bibeholdt, men det nyetårnrum har samtidigt hvælv, hvilende på forlæg- også mod skibets gavl; ribberne er halvstens.Væggene brydes af spidsbuede spareblændinger,af hvilke den vestre er højest ogindtil ændringerne i 1925 indrammede et vindue,der dog ikke var bevaret i sin oprindeligeskikkelse. Ved omdannelsen til våbenhus indsattesher i stedet en dør, mens lysåbningenflyttedes til sydsidens blænding.Adgangen til de øvre stokværk sker gennemet samtidigt trappehus i nord, som har halvtagover falsgesims. Den fladbuede underdør kronesaf højt, spidsbuet spejl og åbner sig til enmuret spindel med loft af fladbuede binderstik.Den tilsvarende afdækkede overdør udmunderi et rummeligt mellemstokværk, hvis væggebrydes af dybe spareblændinger med spidsbuetstik af mindre dybde. Den vestre blænding omslutteren nu blændet og udvendig ikke længeresynlig åbning af anselige dimensioner, der modmellemstokværket står spidsbuet og falset.Derimod er flankemurenes små fladbuedeglugger - to i syd og en i nord - fortsat i brug.

Fig. 8-9. Tværsnit i tårn. 8. Udsnit med angivelse af†gulvbjælker i mellemstokværket (s. 1159). 9. Snitved østvæggen med rester af oprindeligt romansk(†)tårn, sml. fig. 5 (s. 1155). 1:100. Målt og tegnet afTorben Hjelm 1983-84. - Cross-sections of the tower. 8.Detail with indication of the second storey’s floor beams.9. Section at the east wall with remains of a former Romanesque(†)tower, cf. fig. 5.FINDERUP KIRKE 1159Antagelig har rummet, svarende til tårnene iGierslev og Gørlev, haft et gulvlag, hvis bjælkeri så fald hvilede på spareblændingernesbund (jfr. fig. 8). Forbindelsen fra mellemstokværkettil skibets loft sker gennem en fladbuetdør, opmuret af munkesten på samme sted somdet romanske tårns loftspassage (jfr. fig. 5).Mod skibets loft åbner døren sig i en bredereniche, hvor stablerne til den forsvundne dørfløjer bevaret.Klokkestokværket har glamhuller mod alleverdenshjørner, udformet som spidsbuede tvillingåbninger,der både ud- og indvendig ersamlet i en spidsbuet blænding og i øvrigt kronesaf toprude i sviklerne. Flankemurene harfalsgesims, mens der mod øst og mod vest erglatte taggavle, som er helt ommuret, formentligi 1800’rne. Såvel i de fornyede gavle som idet oprindelige murværk over og under glamhullerneses rækker af store, gennemløbendebomhuller, beregnet til udrigning af stilladser iforbindelse med reparation og vedligeholdelsesarbejder;samme funktion betinger gavlenesfladbuede »kalkeluge« under toptinden.Den østlige del af det store nordkapel er oprindeligbygget som et selvstændigt kapel ved

1160 LØVE HERREDsiden af det middelalderlige våbenhus og stammeri denne skikkelse formentlig fra tideno. 1575-1625. Endnu nogen tid efter sammensmeltningenaf de to tilbygninger (se nedenfor)fremtrådte kirken fra nord (jfr. fig. 10) som enslående parallel til den endnu i Gørlev bevaredesituation (s. 1188, fig. 9). 29 Dette renæssancekapel,hvis oprindelige bestemmelse er ukendt ligesåvel som rummets forbindelsesvej til denøvrige kirke, er opført af store, røde mursten,lagt i krydsskifte over en fremspringendemarkstenssyld. Ifølge præsteindberetningen1755 17 stammede materialerne fra den nedrevnekirkelade. Det bevarede østvindue er kurvehanksbuetog falset både ud- og indvendigt,hvilket dog delvis sløres af en udmuring i forbindelsemed indsættelsen af en mindre trærammeved kirkens restaurering i 1800’rne.Østmuren krones af en gesims, sammensat affremspringende savskifte under glat skifte. Selveden glatte taggavl, som er delvis bevaret,har haft kamtakker (jfr. fig. 7, 10), hvilket isærer tydeligt fra loftet. Den mest bemærkelsesværdigedetalje i kapellets eksteriør udgøresimidlertid af to vandrette blændingsbånd, sombrydes af henholdsvis 12 (nord) og 13 (øst) småsøjlestave, hvis »baser og kapitæler« udgøres afkopper med afrundet kant. Vandrette blændingsbånder hyppigt forekommende i sengotiskefacadekompositioner, men den særlige udformningmed dværgsøjler leder mest af alttanken mod en velkendt detalje i vor ældsteteglstensarkitektur, benyttet i bl.a. klosterkirkernei Sorø og Ringsted. 30Kirkens nordre tilbygninger omtales tidligsti forbindelse med en række reparationsarbejderi 1660’ernes anden halvdel. Heraf synes det atfremgå, at det senmiddelalderlige våbenhus ogrenæssancekapellet nu var smeltet sammen tilet dobbeltkapel, og adgangen derfor forlagt til etnyt våbenhus i hjørnet mellem det middelalderligeog tårnet (se nedenfor). Den omstændighedat blytækkeren 1666-67 15 fik betalingfor renden mellem det »gamle« og det »nye«kapel såvel som for taget på det nye kapels vestreside viser, at bygningerne i det ydre stadigfremtrådte med selvstændige saddeltage bag dekamtakkede gavle. Dog har ændringerne ifunktion og rumlig disposition nødvendiggjortindsættelsen af nye lysåbninger. Således fiknordsiden af det nye dobbeltkapel to vinduer,som er regelmæssigt distribueret i forhold tildet bagvedliggende rum. Af disse er det østlige,som sidder asymmetrisk i renæssancekapelletsmurværk, et fladbuet falset vindue, hvisydre false er forhugget og udmuret ved indsætningaf den nuværende træramme. Det vestligevindue, som har borttaget dele af den oprindeligedør, der blændedes i forbindelse med opførelsenaf det nye våbenhus, er fladbuet med

FINDERUP KIRKE 1161Fig. 10-12. Plan og facadermod nord. 1:300.10. Det senmiddelalderligevåbenhus og renæssancekapelletfør sammensmeltningentil dobbeltkapelog etableringenaf nyt †våbenhus inordvesthjørnet. RekonstruktionsforslagvedHJ, tegnet 1984 af MarianneNielsen med udgangspunkti fig. 11. 11-12. Facade og plan måltog tegnet af GunnarDalsgård 1924. Kunstakademietsbibliotek. -Plan and elevations to thenorth. 1:300. 10. Late medievalporch and Renaissancechapel before beingtransformed into a doublechapel and the erection of anew †porch in the northwestcorner. 11-12. Elevationand plan 1924.smigede vanger og i nuværende skikkelse antageligsamtidig med vinduesrammen her og idet østre vindue.De mest gennemgribende forandringer måimidlertid være sket i det indre. Her er det middelalderligevåbenhus’ østmur fjernet, og de totilbygninger har faet fælles bjælkeloft samthver sin kurvehanksbuede arkade mod skibet. 31Hvordan man i enkeltheder har gennemførtdisse ændringer lader sig ikke afgøre uden enafklædning af murværket; men det synes, somom den oprindelige loftshøjde i renæssancekapelleter blevet hævet. Tidligst i forbindelsemed den rumlige integrering, er der anlagtvægbænke langs nord- og vestsiden af kapellet.Hvornår man besluttede at lægge nordsidenstilbygninger under fælles saddeltag vides ikke;men sandsynligvis er det sket inden 1755, 17 da»den nordre tilbygning« omtales som en helhedi modsætning til sondringen mellem de enkeltekapeller i 1660’ernes regnskaber. Underalle omstændigheder må ændringen være dikteretaf et ønske om at undgå tilbagevendendereparationer af kamtakker og skotrenden mel­

1162 LØVE HERREDlem kapeltagene. I praksis har man dels udmuret,dels fjernet de gamle kamtakker for at skabeen ny gavl til det store skæve saddeltag (jfr.fig. 11). Fra loftsrummet, som belyses gennemet lille fladbuet vindue, ses, at man hovedsagelighar benyttet store, genanvendte? sten, lagt iuregelmæssig skiftegang.Det eftermiddelalderlige †våbenhus (jfr. fig.11), som formentlig er tilføjet engang i1600’rnes første halvdel, kendes gennem beskrivelserog opmåling forud for nedrivningen1925. Det fremstod på daværende tidspunktsom en halvtagsbygning, hovedsagelig opførtaf marksten. Kamtakkerne, som repareredes1665, 15 var formentlig fjernet allerede før midtenaf 1700’rne (jfr. ovenfor). Herefter fremtrådtebygningen ganske simpel med rundbuetdør og firkantet loftsluge i gavlen (fig. 29). Senere,formentlig o. 1891, 14 øgedes døren i breddenog fik svagt fladbuet afdækning, ligesomder indsattes et lille firkantet trævindue i øst. Idenne skikkelse og med fladt gipset træloft i detindre stod våbenhuset frem til nedrivningen.Som type var det i slægt med en række senmiddelalderligesakristier, 32 mens den nærmeste parallelmed hensyn til placering og funktion synesat være Sæby kirkes våbenhus (s. 902).Eftermiddelalderlige ændringer og reparationer.Indretningen af sakristi i apsiden kan være sket1594, da den nuværende altertavle opstilledes.Det lille rum, hvortil kendes enkelte paralleller,33 omtales først 1665, 15 da »sakristitaget« repareredes.1755 benyttedes det til »konvent«for herredets præster på grund af kirkens centralebeliggenhed. 17Det fladbuede, tilgitrede østvindue må antagesat være samtidig med omdannelsen, der tilligeindebar opførelsen af en spærremur vedtribunbuens forkant. Muren er af store sten oghar mod nord en retkantet dør, som repræsentereren ombygning af den oprindelige, hvis†fløj (s.d.) antagelig var samtidig med altertavlen.Indretningen af sakristiet synes at have foranledigeten ombygning af korhvælvet, hvis østkappehviler på spærremuren og i øvrigt afhensyn til altertavlen er højere end de øvrige.Bortset fra resterne af middelalderhvælvetssydøstre hjørnepille og ribbe hviler det nyehvælv på kvadratiske hjørnepiller med kragbånd,der er afrundet på undersiden. Skjoldbuerneer rundbuede og halvstens i lighed medribberne.Til ændringerne i de første århundreder efterReformationen skal foruden sådanne som alleredeer anført under de enkelte tilbygningerformentlig regnes indsættelsen af store, falsedevinduer på korets og skibets sydside. Buernesrunde afdækning synes dog regularisereto. 1888. 14 Også det fladbuede, oprindelig bådeud- og indvendigt falsede østvindue i sydkapelleter formentlig indsat engang i løbet af disseårhundreder.1815, 26 1831 og 1843 34 gennemførtes hovedreparationer,hvis omfang imidlertid ikke er nærmerespecificeret; sidstnævnte siges blot at være»udført med megen smag og betydelig bekostning«.Kirkens spidsbuede, sprossedelte trævinduerrepræsenterer en type, som har nydt envis udbredelse i tiden o. 1850, og skal derforutvivlsomt henføres til restaureringen 1843.Også fornyelsen af korets, sydkapellets og tårnetstaggavle hører til en restaurering i1800’rne; således ønskedes den østre tårngavl i1881 14 udhugget fra bjælkelaget og ommuretmed »1 stens mur«, ligesom der indsattes nyelemme (kalkelugerne?). Den ovenfor nævnteregularisering af korets og skibets sydvinduer i1888 14 er endnu et eksempel på de restaureringsarbejderi 1800’rnes sidste halvdel, der ogsåomfattede genopmuring af korbuens forhuggedevanger 1889. 14I vort århundrede har kirken undergået nyerestaureringer, af hvilke den i 1925 gennemførte(arkitekt Knud Larsen, Slagelse) var denmest omfattende. 36 Som nævnt under beskrivelsenaf de enkelte afsnit blev nordsidens våbenhusnu sløjfet og indgangen forlagt til tårnrummet.Endvidere retableredes sydkapellet,der fik en bred, falset arkade mod skibet, ogendelig anlagdes fyrkælder under samme tilbygning.- 1965 restaureredes kirken atter (arkitektRolf Graae), ved hvilken lejlighed den i1925 delvis udmurede tårnbue fremdroges, og

FINDERUP KIRKE 1163Fig. 13. Indre, set mod øst. NE fot. 1979. - Interior to the east.senest 1982-83 er tårnets murværk stabiliseret,tagværkerne istandsat og nye vingetegl lagt påtagfladerne (arkitekt Preben Thorsen).Tagværker. Koret har bevaret et noget fornyettagværk af eg med dobbelt lag hanebånd oglodrette spærstivere, kæmmet ned over spærskoen.I skibet er ligeledes middelalderligt tagværk,muligvis samtidigt med hvælvslagningenog udformet som en dragerstol med dobbeltlag hanebånd og spærstivere, kæmmet nedover spærskoen. Sydkapellet har nyere fyrretræstagværk,hvis enkelte lag hanebånd imidlertider gamle egespær (med udstemninger tildobbelt lag hanebånd), som kan hidrøre fra enaf kirkens nordre tilbygninger. Det store nordkapelhar nu en dragerstol af fyr, men ældrespærstivere og -sko er til dels bevaret ved flankemurene.Tårnet har nyere tagværk af fyr.Kirkens †blytage omtales tidligst 1632, 37 daLaurids blytækker, Roskilde, modtog 54 dl. I1660’erne 15 foretoges nye reparationer af blybeklædningen,som dog ikke dækkede dobbeltkapelletsvestre del — »det gamle nordre kapel« -der havde tagsten. 1755 17 stod også tårnet teglhængt,mens »hovedkirken« og søndre kapelhavde blytag, bekostet af den tidligere kirkeejer,Jacob Lerche (†1721). »Hovedkirken« omfattedenæppe nordkapellet, der på dette tidspunkthavde fået sit store saddeltag. 1809 havdedette afsnit under alle omstændigheder stentag,og det hullede blytag omtales senest 1813. 261862 14 siges kirken at have tegltage overalt,hvilket dog næppe gjaldt apsiden, hvis beklædningaf zink, 1939 afløstes af kobberplader. 14

FINDERUP KIRKE 1165Fig. 15. Alterbordsforside fra 1600’rnes begyndelse med malede fremstillinger af Frelseren omgivet af de 12apostle (S. 1165). NE fot. 1984. - Altar frontal from the beginning af the seventeenth century with paintings of thetwelve apostles flanking Christ.samme matricer som Undløsekalkens. Af altertavlener kun storstykket i behold med malet årstal 1594samt præstens initialer og våben, som også sås på enforsvunden dør ind til sakristiet og på et ligeledestabtgået skab, som stod derinde. Et epitafium oversamme præst, der døde 1599, var opsat i søndre tilbygning.Disse oplysninger stammer fra pastorReenbergs udførlige indberetning 1755. Han nævnerogså prædikestolen, hvis malede årstal 1605 fremdroges1929, og en sekskantet døbefont af træ; fireevangelistfigurer hører muligvis til den. Stagerne påalterbordet og sygesættet er skænket i begyndelsenaf 1700’rne af Jacob Lerche til Kragerupgård og hustru,Kirsten Rømer.Alterbord, fra 1925, af munkesten, ca. 165x110cm og 95,5 cm højt. Det afløste et tilsvarendemiddelalderligt talterbord, som i sydsiden havdeen næsten kvadratisk †niche, 24x23 cm og 28cm dyb. I oversiden var en †helgengrav. 1809indsendtes til Nationalmuseet en relikvie, dersammen med en pergamentseddel var indsvøbti et stykke meget fint linned og lagt i relikviegemmeaf bly (inv. nr. 299).Alterbordsforside (fig. 15), fra 1600’rnes begyndelse,af fyr, 120x183 cm, med malerier afFrelseren omgivet af 12 apostle, i felter indrammetaf profillister (de tynde kvartrundstaveudenom er nyere). Det lodrette rammetræ i siderne,det nederste vandrette og kronlistenøverst er senere tilføjelser. I midtpartiet forovener fremstillet en arkade med fladsnit isviklerne. Inden for rammen står Frelseren medhøjre hånd løftet velsignende og Verdenskugleni venstre; i feltet under ham ses sol i strålekrans.Rækkefølgen af apostlene er, begyndendeforoven til venstre: Peter med nøgle i venstrehånd og lukket bog i højre, Andreas medkorset bagved sig, og Jakob iklædt pilgrimsdragt,med vandringsstav og taske i højrehånd, åben bog i venstre. Ved Frelserens venstreside ses Johannes med kalk i venstre hånd,bogen er faldet ned, men synes ikke at ligge påunderlaget, dernæst Tomas med lanse i højrehånd og åben bog i venstre og længst til højreJakob den yngre med åben bog i højre hånd ogkølle i venstre. Felterne i nederste række rummerFilip med latinsk kors i højre hånd og bog ivenstre, Bartolomæus, som løfter højre håndog holder kniven i venstre, samt Simon medDanmarks Kirker, Holbæk amt 76

1166 LØVE HERREDFig. 16. Tegning af altertavlen som den så ud 1755.Vedr. forklaring af numrene, se teksten s. 1166. Tavlensnuværende, reducerede form gengives fig. 17. —Drawing of the altar-piece as it appeared in 1755.saven foran sig. Judas Taddæus med nedadvendtkors, Mattias med økse i højre hånd ogåben bog i venstre og til sidst Paulus med bog ihøjre hånd og sværd i venstre. Billederne synesudført efter forlæg af Hieronymus Wierix(1553-1619), dog uden de indrammende søjler,Johannes uden ørnen og Paulus fremstilletspejlvendt. 38Panelet har to stafferingslag bortset fra billedfelterne,hvor originallaget kun er partieltopmålet. Den oprindelige staffering er anlagtpå kridtgrund. Baggrunden er sort, farverne iøvrigt stærkt rød, blegrød, gul, afbleget blå oggrøn. Glorierne er gule, og apostlene har rødekinder og mørkere eller lysere brunt hår. Rammeværketer gult med randdekoration i en rødfarve, profillisterne røde, gule og grønne.Den sekundære staffering, for en del anlagtpå kridtgrund, er i store træk en gentagelse afden oprindelige, bortset fra gulfarvet aluminiumog lys træimitation brugt på steder, hvorder var et gult farvelag.Det fremgår af ældre fotografier, at paneletsad på oprindelig plads indtil restaureringen1925, da det brutalt blev savet igennem to stederfor at tilpasses en placering i skibets sydøsthjørne,hvor døbefonten ved samme lejlighedblev opstillet. Ved istandsættelsen i 1960’ernefjernedes det herfra og er i øjeblikket på Nationalmuseetskonserveringsanstalt.†Alterklæde, i inventarierne 1647 og 1664kaldt gammelt, af brunt damask. 39 1 831 34 udskiftedesalterklædet, der var slidt og falmet.†Alterdug. 1664 15 anskaffedes en ny alterdug,og 1810 noterede synet, at alterdugen fra 1667 26var revet i pjalter.Af altertavlen (fig. 17), som præsten MadsSørensen 1594 lod gøre, er kun bevaret postamentog storstykke. Den tilhører en gruppebestående af bl.a. Havrebjerg og Gierslev (senærmere herom s. 1099). Ingen af disse har bevaretoprindelig form, men tavlen i Finderup erden bedst belyste, idet kirkens præst, Chr. Reenberg,i sin indberetning 1755 17 omhyggeligthar tegnet og beskrevet dens daværende tilsyneladendeoprindelige udseende (fig. 16), somer i overensstemmelse med de bevarede dele.Det var en baldakintavle, hvis storstykke delesaf fire søjler med værkstedets karakteristiskeenglehoved i prydbælterne og frugtbundt påskafterne (jfr. a på fig. 16, hvortil bogstaverne iparentes i den følgende beskrivelse henviser),sml. også prædikestolen. Søjlerne hviler påglatte postamentfremspring (b). Feltet mellemde to midterste indrammes af profilliste medæggestav. På gesimsens kronliste stod over deto midterste søjler et par basunblæsende engle(d). 40 Over gesimsen hvælvede baldakinen sig(c), til siderne vinger med sol og måne, som erangivet på tegningen; 41 storstykkets sidevingerser ud til at have været næsten identiske medHavrebjergs. Tavlen kronedes af et topstykkeindrammet af små pilastre eller søjler (g) ogmed vinger i formen svarende til Gierslevs. Påbaldakinens hjørner var anbragt reliefskårne

FINDERUP KIRKE 1167Fig. 17. Altertavle med malet årstal 1594, sml. fig. 16 (s. 1166). NE fot. 1979. - Altar-piece with painted date1594, cf. fig. 16.våbener, »på højre side« Rigsvåbenet, »på venstre«Brahes (h). Pastor Reenberg har ikkemarkeret felternes indramning, som for midtfeltetsvedkommende udmærker sig ved forovenat have tre bueslag med nedhængendeenglehoveder. I sidefelterne er der arkader medomløbende ramme og roset i sviklerne.Tavlen står i hovedsagen med oprindeligstaffering fremdraget o. 1910 (1907?). 42 Storstykkethar hvide søjler med forgyldte frugtklaserog englehoveder, prydbælterne blåbund. Felterne bag søjlerne er rødbrune ligesompostamentfremspringenes nord- og sydside,maleriernes indrammende profillister rødeog gyldne; sviklerne på sidefelternes billederfremtræder sorte.Ved kirkens istandsættelse o. 1925 afdækkedesmalerierne, som synes at have været udsatfor en ret hård opmaling. I storstykket Opstandelsen(e), i sidefelterne de fire evangelisttegn(3-6), alle malet på træ. Opstandelsesbilledet,ca. 105x95 cm, viser Kristus stående i skykransved kistens forreste hjørne omgivet af bevæbnedekrigere. Farverne er flere grå nuancer, ikrigernes dragter desuden rødt, gult og lidtblegrødt, som også er brugt til sejrsfanen. Bagden Opstandne dominerer rødt og gyldent. Sidefelternesevangelistsymboler er afbildet i arkadefelter,i hvis bund den pågældendes navner malet med gyldne versaler på sort baggrund,mod nord: »Sanctvs Matthevs« og »SanctvsLvcas«, mod syd: »Sanctvs Marcvs« og»Sanctvs Iohannes«. 43 Målene er 47x30 cm.Brunrøde, afdæmpede farver er dominerende,76*

1168 LØVE HERREDdog er evangelistsymbolernes vinger blågrå.Postamentfelternes indskrifter med forgyldtfraktur på sort bund stammer fra 1800’rne. Degengiver Matt. 11,28, Joh. 11,25 og mod sydÅb. 2,10. 1755 citeredes på latin Joh. 3,16 (Såledeselskede Gud verden ...) mod nord (13) ogJoh. 11,25-26 (Jeg er Opstandelsen og livet ...)mod syd (14). Midtfeltet var tvedelt og oplyste:»I Octobri monet, som vi monne skrifueMD4 og halfemsenstiffueblef opsat denne tafle med æreat den skal til Guds tieniste være« (11)»Som er et herligt ornamentPaa Christi Opstandelse er det kientog hvorledes hand monne opfareover alle Himle med Engleskare« (12).Den sidste del af indskriften refererer til opstandelsesbilledeti storstykket ovenover.Indskrifterne på postamentfremspringeneunder storstykkets søjler svarer til gengivelsen1755; på det nordligste ses under »Inri« et kronetskjold, hvori kronet Jesumonogram, ogunder skjoldet: »O, homo, qvantvm propter tepassvs sv(m) ab origine mvndi Ao 5556« (7)(Oh du menneske! hvor har jeg lidt meget fordin skyld siden Verdens tilblivelse år 5556), påandet fremspring fra nord står: »Christianvs 4rex daniæ« over kronet skjold hvori »C4« ogunder skjoldet kongens valgsprog: »Die Gottseligke(i)tmachet veste Reiche« (8). På tredjefremspring er malet et Brahe-våben og »StenBrahe til Knudstorp« (9) og på det sydligste:»Petrvs Iohan(n)es Winstrvpivs theolog(iæ)doc(tor)«, derunder hans våben og »EpiscopvsRoschildensis« (10). Indskriften på andet ogfjerde fremspring var også 1755 malet på tavleni Solbjerg (s. 1079). Endelig læses på sydsiden:»Anno d(omi)ni 1594 d(ominvs) Matthias SeverinvsF(indervp) pastor hvivs loci hane tabvlamædificari fecit« (år 1594 lod Mads Sørensen,præst her på stedet, denne tavle gøre). Årstalletflankerer præstens våben. Denne sidsteoplysning er ikke medtaget i pastor Reenbergs iøvrigt meget detaljerede beskrivelse 1755. MenFig. 18. Alterkalk fra o. 1325 (s. 1169). NE fot.1979. - Altar chalice c. 1325.i overensstemmelse med den er gesimsfrisensindskrift, som er opdelt i fire felter adskilt afenglehoveder:»O Menneske du haffuer vel hørtHvad pine oc død mig er giortSom jeg for synden haffuer bornat du skalt icke bliffue forloritMen er opstanden fraa de dødeDieffuelens rige at nederbrydeOch farer til min fader henpaa domedag ieg kom(m)er igen«.I det forsvundne topstykke sad et †maleri, derforestillede Himmelfarten (f); 17 indskriften i friserneunder og over billedet kunne ikke læses1755 (1-2).Tavlen er fastgjort til tre bjælkeender indmureti østvæggen; en fjerde er sikkert fjernet i

FINDERUP KIRKE 1169forbindelse med indsætning af den nuværendedør til sakristiet. Tilsvarende opstilling ses iHavrebjerg.Storstykkets tidligere maleri fra 1888, 14 derforestiller Vandringen til Emmaus, er en kopiefter A. Dorphs billede fra 1878. Det er maletmed olie på lærred, 120x110 cm. Farverne ermørke; det lyseste er den grå himmel. I øvrigter farveholdningen blygrå med en enkelt mørkrød kappe. Billedrammen har afrundede hjørnerforoven. Hænger nu i enkel forgyldt ramme,antagelig fra 1952, 14 på nordkapelletsnordvæg.Altersølv. Kalk (fig. 18), fra o. 1325, 22 cmhøj. Den cirkulære fod har fodplade og standkantmed gennembrudt firpasmønster. Langsfodens rand er graveret en rammelinje, der brydesaf seks tætstillede ovaler omgivet af tilsvarendebånd forsynet med prikker. 44 Ovalernesbund er krydsskraveret; herpå er fæstnet støbterelieffer (fig. 19) af: 1) Frelseren med højre håndløftet velsignende og venstre holdende bog, 2)Johannes med kalk, 3) Jakob med hat og pilgrimsstav,4) Andreas med kors (fig. 20), 5)Paulus med sværd og 6) Peter med nøgle. Figurernesidder på en bænk, har glorie bag hovedetFig. 19. Alterkalkens fod, sml. fig. 18 (s. 1169). Tegningaf C. M. Smidt, i NM2. - The foot of the altarchalice, cf. fig. 18.Fig. 20. Detalje af alterkalk fra o. 1325. Relief forestillendeAndreas, sml. fig. 18 (s. 1169). NE fot.1979. - Relief showing St. Andrew, cf. fig. 18.og er iklædt lange, folderige dragter. Ved overgangentil det høje, cylinderformede skaft erindskudt et fladt led. Skaftet deles på midten afflad knop, som har seks cirkulære fremspringmed firpas hvori graverede majuskler: »Ihesvs«(det ene s fornyet). Imellem fremspringene siddermindre, bærlignende vindrueklase. 45 Påknoppens over- og underside trekantede feltermed graveret blad. Bægeret er i nyeste tid blevetforsynet med fast indsats.Mesteren for dette fornemme stykke guldsmedearbejdeer ukendt, men det kan sammenstillesmed Undløse kirkes alterkalk, 46 hvisform ganske vist afviger fra Finderups ved atfoden er sekssidet og ikke cirkulær. Fælles forde to er imidlertid knoppens bærlignende drueklasermellem bosserne og ikke mindst fodensstøbte relieffer. De seks apostelfremstillingerstemmer så nøje overens på de to kalke, at demå anses for at være støbt i samme form (matrice).Hertil kan føjes to relieffer med Jakob ogJohannes på Strø kirkes alterkalk. 47 I de skandinaviskelande er fundet flere matricer, f.eks. iFinland, tæt ved Åbo, en fragmentarisk matrice,der viser to runde medaljoner med scener afKristi lidelseshistorie. 48Oblatæske, fra 1842, omgjort af en ældre, jfr.indskriften på låget. Den cylinderformede beholder,10 cm i tvm., er loddet på tallerken,

1170 LØVE HERREDFig. 21. Sygesæt skænket1708 af Jacob Lercheog Kirsten Rømer, hvisvåbener er graveret påbægeret (s. 1170). NEfot. 1979. - Communionset for sick visiting donatedby Jacob Lerche and KirstenRømer, whose coats ofarms are engraved on thechalice.tvm. 15 cm. Låget, hvis side har samme højdesom cylinderen, nemlig 5 cm, er glat med spinkelgraveret bort i kanten. På oversiden graveretversalindskrift: »Skienket til Finderup Kirkeaf Christian Tausen 1668«. Præsteindberetningen1755 17 nævner ingen oblatæske, men ensølvkande skænket samme år af ovennævntegiver (se †alterkande), hvilket kunne føre tilden antagelse, at kanden er omgjort til den eksisterendeoblatæske. Under bunden firestempler: mestermærke COM i oval for ChristianOlsen Møller (Bøje 990), Københavnsmærke(18)42, guardeinmærke for ReimerHinnerup og månedsmærke løven.Alterkande, o. 1970, 19 cm høj, glat med Jesumonogrami relief på låget.Fig. 22. Stempel under sygedisk skænket 1708, sml.fig. 21 (s. 1171). NE fot. 1979. - Mark on the bottom ofthe visiting paten donated in 1708.†Alterkander. 1) Inventarierne 1647 og 1668nævner en tinflaske på en pot. 39 2) 1755 omtalesen lille sølvkande på fire pægle med graveringpå låget: »Severin: Iensen: Lolk: Maren Willomsd(atter)1655«. 17 På siden var graveret etdødningehoved, hvoromkring: »Martha HelgonisHagedorn« og derudenom »SeverinusSeverini Hofmannus« og atter uden om dette»Durum Patientia Frango« (Med tålmod jeghårdheden bryder); yderst var en krans. Nedenunderstod: »Denne Sølfkande haffver DoctorChristian Tausan Superintendent offverStavanger Stift i Norge foræret til en ChristeligBrug paa Altaret udi Finderup Kircke imod sinS (alig) Søn Frantz Tausans Begraffvelse Sted,som døde hos sin Farbroder H(r) Hans TausanSognepræst til Finderup, og udi bemelte Kirkeblef begraffven den ... Anno 1668«. 3) Anskaffetefter synets henstilling 1923, af porcelæn. 4)1943 anbefalede synet, at kanden, der var skænketaf etatsrådinde Petersen, blev omstøbt, så atden fik en mere kirkelig stil.Ske, 1924, med mestermærke for K. C. Hermann,49 Københavnsmærke (19)24 og guardeinmærkefor Christian F. Heise.Sygesæt (fig. 21), bestående af kalk og diskskænket 1708, desuden en oblatæske fra 1901

FINDERUP KIRKE 1171og nyere vinflaske af glas. Den 13,5 cm højekalk er af vanlig barokform med sekstunget fodog fodplade, profilering ved overgangen til detkorte, cylinderformede skaft, der brydes af o-val knop med seks runde tunger på over- ogundersiden. Bægeret har en graveret linje underden forgyldte mundingsrand og våbener samtinitialer »IL: KR« for Jacob Lerche og KirstenRømer (sml. alterstager); derunder årstallet1708. Under fodpladen fire stempler: mestermærkeNI over 170? for Niels Joensen (Bøjes. 59), Københavns mærke 1702(?), guardeinmærkefor Conrad Ludolf og månedsmærkejomfruen.Disken er 10 cm i tvm. og har på fanen sammegraverede våbener som kalken. Under bundeneet stempel IB over (17)07 (fig. 22).En †sølvflaske, der kunne gå ned i kalkensbæger nævnes 1755 sammen med en lille æsketil oblater indrettet i låget. Sættet opbevaredes i†futteral. 17 Inventariet 1664 - men ikke det1647 - opregner en lille †sølvkalk og disk. 39Alterstager, fra 1708, 41 cm høje, identiskemed stagerne i Ørslev (s. 1060, fig. 15) og ligeledesskænket 1708 af Kragerupgårds ejer JacobLerche og Kirsten Rømer, hvis initialer og våbenerer graveret på fodskålen. - Syvarmet stage,fra o. 1900, såkaldt Titusstage fra LauritzRasmussens Bronzestøberi. På fotografi fra1922 ses trearmet †stage på alterbordet. Inventarierne1647 og 1664 opregner to †messingsta-39gerrAlterkrucifiks, o. 1900, fra Lauritz RasmussensBronzestøberi.†Røgelsekar til at hente ild i, når lysene tændes,opregnes i inventariet 1647; 1664 kaldesdet et ildkar af kobber. 39†Messehagler. Inventarierne 1647 og 1664nævner en messehagel af rødt prentet fløjl. 391734 var de gamle guldkniplinger på messehaglenrent forslidte, 50 og 1831 udskiftedes en messehagel,fordi den var slidt og falmet; 1847 34omtales en ny, af rødt silkefløjl med guldgaloner.†Messeklokke. 1647 og 1664 nævnes en lilleprimklokke ved degnens stol. 51Alterskranke, fra 1970, af spinkle, kvadratiske,sorte jernstænger med glat håndliste af træ.†Alterskranker. Fra 1712, af fyr, med påmalet:»Gud til Ære og Kirken til Prydelse er af HansMuntbjerg og Anna Solberg dette bekostedAnno 1712«. 17 Denne skranke synes at havestået endnu 1848; 52 1869 ønskedes knæfaldetgjort aflangt, fordi det var for lille. 14 Muligvisafløstes skranken i stedet for af en med slanke,tætstillede træbalustre svarende til Ørslevs(s. 1061); et stykke af den ligger på loftet overligkapellet. Ved restaureringen 1925 ændredesformen, så at den blev halvrund i stedet forfemsidet. 14Font, romansk, på ny fod. Kummen er afrødlig granit, stærkt ophugget, tvm. 75 cm.Den har svagt udbugede sider med lille vulstforoven og skråfas forneden. I bunden findes etlille afløbshul. Skaftet, af en grålig granitsten,har stor vulst på midten. Flad, kvadratisk granitfodafløste 1965 en af cement. 1923 var fontenmalet; synet anbefalede en afrensning, somsynes virkeliggjort ved restaureringen følgendeår. I beskrivelsen 1862 omtales en døbefont iskibet. 14 Det fremgår ikke, men må anses forsandsynligt, at der er tale om den nuværende,og ikke den †font af træ, som kun er nævnt ikilderne 1755. 17 1904 ønskede synet, at fonten,der på fotografier fra 1902 ses i tårnrummet,flyttedes op mod koret, i det nordlige hjørne, 14hvor den stod, til den 1925 byttede plads medprædikestolen. Herefter opstilledes den i skibetssydøstre hjørne.Af en †font, fra o. 1650, af eg, er bevaret fireevangelistfigurer (fig. 23), 48 cm høje. 53 De stårpå et yngre, 12 cm højt postament. Det fremgåraf præsteindberetningen 1755, at fontenstod på et sekskantet fundament; »i hvert rumpå siden var udskårne billeder uden maling afKristus, Markus, Johannes, Peter, Lukas ogMattæus«. 17 Figurerne må tænkes at have stået inicher på en sekssidet fod, der har båret kummen,hvori dåbsfadet har haft plads (sml. detsekskantede †dåbsfad). Af de sjældnere bevaredetræfonte fra 1600’rne kan Store Tåstrups ogKundbys bringes i erindring (s. 331 og 640).De livligt skårne figurer, der også bagpå erudformet, står på et lavt fodstykke med sym­

1172 LØVE HERREDFig. 23. Fire evangelistfigurer fra 1600’rne, antagelig fra †font (s. 1171). NE fot. 1979. - The four Evangelists,seventeenth century and probably from a †font.bolet ved siden og bog i venstre hånd. De ermalet med mørke farver; Johannes og Mattæuser iklædte rød kjortel hvorover blå kappe, Markusog Lukas bærer over blå kjortel en brunkappe med rødt foer. Langs kanterne er forgyldtebræmmer, også symbolerne er forgyldte.Ansigterne har naturlig karnation med rødekinder, samt sort hår og skæg. Efter en årrækkeat have stået på altertavlen 54 er figurerne nu opstilletpå skabet i sakristiet.†Fontegitter? Blandt udgifter til snedkeren1668 opføres betaling, fordi han gjorde dørenfor fonten; 15 heraf fremgår, at der har været etgitter for sydkapellet, 1738 benævnt »baptisterio«55 hvor fonten omtales 1734, 50 og 1755 stodmidt på gulvet 17 (sml. s. 1158).Dåbsfade. 1) Antagelig anskaffet efter synetshenstilling 1923, 14 af messing, med snoet kantved fanens yderste rand. Tvm. 60 cm.2) Fra 1700’rnes tredje fjerdedel, af tin, tvm.45 cm, glat. Under fanen to ens stempler 56 medårstallet 1752 under kande. Over den nu udslidteinitialer, der 1902 læstes som N (eller H)A W.†Dåbsfad. Inventarierne 1647 og 1664 opregneret fontebækken af tin, 39 muligvis identiskmed det sekskantede, store tinfad, som hørte tilfonten 1755. 17Dåbskande, anskaffet efter synets henstilling1916 og muligvis først ved restaureringen1925. 14 Af tin, 30 cm høj. Under bundenstemplet sammenskrevet HB og tallet 1519.Krucifiks. En nyere afstøbning, ca. 100 cmhøjt, hænger på nordre tilbygnings vestvæg.Prædikestolen (fig. 24), med malet årstal 1605,har fem fag og hviler på en søjle fra forrigeårhundrede, mens trappen fornyedes 1967.Storfelterne flankeres enten af søjler med frugtklasemidt på skaftet (sml. altertavlen) eller pilastre,der forneden er kannelerede, forovenforsynet med beslagværk over reliefskåret roseteller frugt. Postament og gesims er ensdannetmed beslagværk på fremspringene, som adskillerindskriftfelterne. En række småkonsollerbærer den nye kronliste.Kurven hviler på en søjle, antagelig fra 1865,da den nye stiver under prædikestolen burdemales. 14 I forbindelse med flytningen 1967 fjernedesen firkantet kasse under basen, og en ny,enkel trappe, med adgang fra tilbygningen, opstilledes.1755 17 støttede stolen på en †Mosesfigur,af eg, »sine tabula & virga« (uden tavlerog stav). 57 En †dør med »stakitværk« blev forfærdiget1668. 15Stolen står med den oprindelige staffering,der 1927 blev fremdraget under en egetræsma-

FINDERUP KIRKE 1173ling og et par grå farvelag. I midtfeltet ses våbenerfor Giøe og Krafse over initialerne MGog FHK for Mogens Giøe, lensmand på Sæbygård1606-16, og fru Hilleborg EilersdatterKrafse. Derunder årstallet 1605. I sidefelterneer malet en vase med symmetrisk dekorationbestående af blomster, frugter og blade. Øversti alle felterne ses en muslingedekoration. Farveholdningener ret lys med svag lazur; desudener anvendt rødt, grønt og mørkegråt samt sølvog guld. De latinske indskrifter i postamentoggesimsfelterne er malet med gyldne versalerpå sort bund: »Beati qvi ad coenam nvptiarv(m)ac ni vocat(i) svnt. Apok.« (Åb. 19,9)og i gesimsen: »Venite filii avdite me timore(m)domini docebo vos Psal.« (SI. 34,12). Indvendigi kurven er med sort malet: »HMunk1927«.Stolen stod i skibets sydøsthjørne, indtil den1925 flyttedes til arkaden mellem skib og nordretilbygning (jfr. font).Stolestader. 1965 opstilledes enkle bænke, afeg, i skibet og løse stole i kapellerne. I tårnrummet,der fungerer som våbenhus, etableredes1942 murede bænke med sæder og ryg af eg.†Stolestader. 1853 34 anskaffedes nye stolekendt fra ældre fotografier (fig. 25), hvoraf ses,at de svarede til Gierslevs. Ved restaureringen1925 forsynedes de med nye gavle af udseendesom de eksisterende i Solbjerg (s. 1081 medfig. 9).†Stole og bænke. 1666 repareredes præstensstol i våbenhuset. 1668 blev der forfærdiget enprovstestol. 15 Præsteindberetningen 1755 17 oplyser,at der var anbragt bænke i det lille sakristibag altret, idet kirken på grund af sin beliggenhedmidt i herredet benyttedes til konvent.†Skrifte- og degnestol. På en lukket stol i koret,syd for altret, sås 1755 udskåret i træet: »H(r).Hans Matz Tausen 1668« og nedenunder:»O.A.S. P.I.S.«. Året efter benævnes denskriftestolen. 58 1862 omtales kun degnestolen ikoret. 14 1887 ønskedes den flyttet ind underprædikestolen, 14 hvor den ses på ældre fotografier(fig. 25) og plan fra 1924 (fig. 12).En †herskabsstol i skibet er omtalt 1862 udennærmere beskrivelse. 1916 henstillede synet, atFig. 24. Prædikestol med malet årstal 1605 (s. 1172).NE fot. 1979. - Pulpit with painted date 1605.rækværket omkring den fjernedes; 14 så vidt detfremgår af ældre fotografier (fig. 25), må dervære tale om et panelværk, jfr. også f.eks. Frydendal(s. 861).Om et †skab, der 1755 17 var i sakristiet, videskun, at det havde samme initialer og våbensom den tidligere †sakristidør, og som endnuses på altertavlen, nemlig for pastor Mads SørensenF(inderup).Pengeblok, 1600’rne, nu 86 cm høj, med seksvandrette jernbånd, af hvilke det nederste erfornyet i forbindelse med blokkens nuværendeopstilling på nyt fodstykke. I forsiden lågehvorpå tre af jernbåndene, der fungerer somhængselsbånd og lukker over kramper på siderne.Jernbeslået låg med pengeslids. Gråmalet.1965 flyttet fra en plads ved døren i nordre tilbygningtil skibet, syd for indgangsdøren.†Pengebøsse og -tavler. Inventariet 1862 14 opregnerforuden fattigblokken en pengebøsse ogtre pengetavler.Dørfløje. Indgangsdøren i vest er fra 1942.Døren mellem tårnrum og skib, fra 1965, aflø­

1174 LØVE HERREDFig. 25. Indre, set mod øst. M. Stahl fot. 1901. - Interior to the east.ste de tidligere †døre indsat 1925; før den tidstod tårnbuen åben. †Dørfløje. 1) Med maletårstal 1594 og præstens initialer, som endnu sespå altertavlen. Mellem kor og sakristi. 17 2) Fra1600’rnes første halvdel? Ses på tegning fra1860 (fig. 29) som indgangsdør til det nedrevnevåbenhus.Et †pulpitur nævnes 1671, 15 da der oprettedeskontrakt med Hans snedker i Sæby om to nyestole med »bagstykke« i pulpituret, der samtidigudvidedes. 1755 17 stod pulpituret i skibetsvestende før tårnet med front mod altret.Orgel, af standardtype »Hørve«, med 10stemmer, to manualer og pedal. Bygget 1963 afTh. Frobenius & Co., Kgs. Lyngby; omdisponeret1974 af Th. Frobenius & Sønner. Nuværendedisposition: Hovedværk: Rørfløjte 8',Principal 4', Spidsfløjte 2', Mixtur. Positiv:Gedakt 8', Rørfløjte 4', Quint 2 2/3', Oktav 1'.Pedal: Subbas 16', Gedakt 8'. Ved nordvæggeni nordre tilbygning.†Orgel, bygget 1913 af Chr. Winther &Th. Frobenius, København. 59 Oprindelig disposition(ét manual med fem stemmer): Bordun16', Principal 8', Gedakt 8', Salicional 8',Oktav 4'; svelle (omfattede ikke Principal 8').Pneumatisk aktion, keglevindlade. Flytteto. 1925 fra skibets nordvesthjørne til nordre tilbygning,hvor det opstilledes op ad pillen mellemde to arkader. Ved denne lejlighed tilbyggedeTh. Frobenius & Co. en Koncertfløjte8'. 60

FINDERUP KIRKE 1175Salmenummertavler, antagelig skænket 1934, 14med trekantgavl hvorunder småkonsoller.Hvidmalede med søm til metalnumre. På ældrefotografier (jfr. fig. 25) ses lidt større †tavlermed løse brikker til numrene. 61En præsterækketavle indrettedes 1965 i buenover indgangsdøren i tårnrummet. Præsternesnavne er malet med sorte versaler på gråt panel.Fem lysekroner, fra 1949 eller senere, barokform.De afløste petroleumslamper fra århundredskiftet.14 En sjette i tårnrummet bærer indskriften:»Skænket Finderup Kirke Aaret 1949af Chr. F. Nielsen, Flintegården, Høng«.Kirkeskib, ophængt 1948, fuldskib »Danmark«,model af skoleskibet, bygget af tømrerTorbjørn Joensen, Keldstrup. 62 I nordkapellet.†Hatteknager, fra 1800’rne, af træ, ses på fotografierfra århundredskiftet, på skibets sydvægover stolestaderne.Klokker. 1) (Fig. 26) 1500’rne(?), støbt afHeerman Loots. 63 Tvm. 105 cm. Om halsen nederlandskindskrift med reliefversaler: »MinenNamen es geheten Maria Minoot want HeermanLoots ons alle drie met eender ghote Goot«(Mit navn er Maria den ophøjede, for (thi) mesterHerman Loots støbte os alle tre sammen ieen støbning). 64 Efter ordene »Minoot« og»Goot« relieffer forestillende henholdsvis engel(?) og Maria med Jesusbarnet stående på månesegl.Indskriften flankeres af rammelister, overden ses desuden en liljebort; også slagkantenhar lister. På legemet er indridset: »x72«.2) (Fig. 27) 1789, »Støbt af D. G. Herbst,Hofklokkestøber i København 1789. Gud aleneÆren« ifølge indskrift med reliefversaler omhalsen. Tvm. 110 cm. Indskriften flankeres afakantusbort, den nedre af dobbelt højde(fig. 28). På legemet fordybede versaler: »Bekostetog omstøbt af Clemens Fogh og Christineog Mette Maria Fogh til Kragerupgaard«(sml. Ørslev s. 1064).Siden 1982 er begge klokker ophængt i slyngebom;tidligere hang de i vuggebom.†Klokker. 1-2) Ved klokkeskatten 1528 afleveredesto klokker; den ene vejede fem skippd.,den anden et skippd. og to lispd. 65 Det kan ikkeafgøres, om det var de to andre klokker, derFig. 26. Klokke nr. 1 støbt af nederlænderen HermanLoots i 1500’rne (s. 1175). NE fot. 1984. - Bellno. 1, cast by the Dutch bell-founder, Herman Loots in thesixteenth century.støbtes samtidig med klokke nr. 1. 3) Støbt1606 af Borchart Gelgiesser (Quellichmeyer),1755 17 benævnt den store klokke, med indskrift:»A(nn)o domini 1606 haver den Erlig ogFig. 27. Klokke nr. 2 støbt 1789 af hofklokkestøberD. G. Herbst, København (s. 1175). NE fot. 1984. -Bell no. 2 cast in 1789 by bell-founder to the Court,D. G. Herbst, Copenhagen.

1176 LØVE HERREDFig. 28. Detalje af klokke nr. 2, sml. fig. 27 (s. 1175). NE fot. 1984. - Detail of bell no. 2, cf. fig. 21.Velbyrdige Mand Eske Bilde til Svanholm medsin Kiere Frue Elsebe Skram givet denne Klokketil Guds Ære til Ostbruck Kirke. Efter dennekorte Tiid haver Gud loved os det ævigeLiv. Goes mich Borchard Gelgieser«. 66Klokkestol, muligvis oprindelig, af eg medsenere fornyelser. Galgeformet, med skråbåndforneden og dobbelte skråstivere. I de gamledele ses tømmermærker.GRAVMINDER†Epitafium. O. 1599. Mads Søfrensen, provstfor Løve herred, †28. maj 1599 (sml. altertavle,†skab og †sakristidør). Epitafiet var opsat »inbaptisterio«, 25 dvs. dåbskapellet på sydsiden(jfr. †fontegitter). Allerede 1738 55 bemærkedes,at det ikke mere var til.†Gravsten. 1848 52 opregnes tre gravsten:1) H. Legaard, †1725.2) Jacob Lerche, †1725, og hustru KirstenRømer, †1737 (sml. †begravelse).3) Justitsråd Anders Fogh til Kragerup,†1762, og fru Marie Poulsen, †1739.4) 1790. Jacob Winsløv, sognedegn for Finderupmenighed i 35 år. *14. aug. 1716 i Niløse,†18. nov. 1789 i Høng, 73 år gammel. Giftførste gang med Maria Elisabeth Aagaard,*27. jan. 1732 i Steenmagle, †1O. juni 1772 iHøng, 40 år gammel. Fem sønner og to døtreaf hvilke tre sønner og en datter er døde. Giftanden gang med Øhlegaard Herfort, hans efterladteenke. Stenen er af de tre efterladte børnbekostet 1790. 1902 beskrevet som meget storsandsten i jorden.†Begravelse. Postforvalter Jacob Lerche tilKragerupgård, †1721, og hans frue, KirstenRømer, †1737, var begge begravet i koret nedenfor alterfoden under degnestolen (sml.†gravsten nr. 2). 67 Et par dage før synet 1734var gulvet neden for alterfoden sunket, så at dettrængte til reparation.Kirkegårdsmonumenter. 501) O. 1822. AlbrechtLudvig Gottlieb, sognepræst i Finderup i 19 år,*26. okt. 1774, †9. jan. 1822. Hvid marmorplade,73x47 cm, med fordybet versalindskrift.Indmuret i den gamle, østre kirkegårdsmur, iramme af cement.2) O. 1886. Theodor Rhode, sognepræst forFinderup menighed, *30. sept. 1821, †l. juli1886. Poleret, grå granitsten, 65x40 cm, medfordybet indskrift. Henstillet op ad muren i dengamle kirkegårds sydvesthjørne.†Kirkegårdsmonumenter. 68 1-2) O. 1851. FridericChristian Gustavus, *1. sept. 1786, †31.febr. 1851, og Henriette Gustavus, f. Dan, *9.

FINDERUP KIRKE 1177okt. 1786, †22. april 1843. To marmorplader isandsten.3) 0.1853. Ane Marie Mortensen, f. Thurøe,*16. okt. 1787, †4. juli 1853. Marmorplade.4) O. 1858. Wilhelm Nathaniel Jörgensen,*23. nov. 1846, †27. maj 1858. Marmorplade.5) O. 1861. Charlotte C. van Deurs, f. Fuglede,*24. maj 1832, †25.jan. 1861, og EmilHerman van Deurs, *5. marts, †2.juli 1860.Sandsten med kors.6) O. 1861. Johanne Marie Götzsche, f.Jacobsen.1792-1814-1861. Marmorplade.KILDER OG HENVISNINGERVed embedet. Kirkesynsbog for Finderup 1862-19(82). - Se i øvrigt arkivalier for Holbæk amt ialmindelighed s. 50.NM2. Præsteindberetning 1809 (relikvie). Indberetningerved E. Rothe 1901 (kalkmalerier),C. M. Smidt 1902 (bygning), J. Olrik 1902 (inventar),usign. 1903 (alterkalk), provst Hertz 1907 (notatom altertavlens indskrift), P. Nørlund 1922 (bygningog inventar), Harald Munk 1925 (inventar) og1929 (prædikestol), Chr. Axel Jensen udat. (prædikestol),Eske Kristensen 1962 (bygning), Rolf Graae1966 (inventar), Hugo Johannsen 1979 og 1984 (bygning),Marie-Louise Jørgensen og Birgitte Skov1979 (inventar og gravminder), Verner Thomsen1984 (alterbordsforside). - Bygningsbeskrivelse vedHugo Johannsen, inventar og gravminder ved Marie-LouiseJørgensen. Redaktionen afsluttet okt.1984.Tegninger. NM2. Vestgavl med dør, font samt alterkalkensfod ved C. M. Smidt 1902-03. - Alterskrankeved Knud Larsen 1923. — Plan, snit og facadesamt ændringsforslag ved Knud Larsen 1924. -Plan, snit og facader til ligkapel ved Knud Larsen,udat. - Fem kalker af indskrift på prædikestol vedHarald Munk 1927. - Våben på prædikestol og farvelagttegning af prædikestolsfelt ved Harald Munk1928. - Kirkegårdslåger ved Lautrup-Larsen 1930. -Plan over tårnrum med forslag til dør, usign. 1942. -Plan ved Mogens Brahde 1966. - Klokkestol mednye slyngbomme og elringemaskine ved Jermin Larsen1982. - Spor af nedbrudt tårn samt snit i nuværendetårn ved Torben Hjelm 1983-84. - KunstakademietsBibliotek. Plan, snit og facader ved GunnarDalsgård 1924.Notebøger. NM2. C. M. Smidt IVa, 117-134.1 DiplDan. DaRigBr. 1. rk. IV, nr. 41.2 Roskildebispens jordebog s. 163.3 DiplDan. DaRigBr. 2. rk. XII, nr. 153.4 ActaPont. III, 291, 313, 325, 346 og 363.5 Repert. nr. 9708.6 Landebogen s. 122.7 RA. DaKanc. A28. 1630-1702. Fortegnelse og div.dok. vedr. kirker og sognekald.8 Kronens Skøder II, 398.9 Samme III, 47; endvidere PersHistT. 2. rk. III, 232.10 Kronens Skøder III, 3.11 RA. Rtk. Tiendetaksationer, hartkornsspecifikationer:313.1. Kommissionen af 18. april 1702 (Kalundborg,Dragsholm og Sæbygård amter).12 RA. DaKanc. A29. 1726-97. Efterretn. om ejere afkirker og kirketiender; A30. 1809. Fortegnelse overkirker og disses ejere.13 NM6. Fundprot. V nr. 1303, 1305, 1317 (1914/15)og 1341 (1915/16). Fundet er 1927 delvis deponeretpå Holbæk Museum.14 Ved embedet. Synsprot. 1862-19(82).15 RA. Rtk. Rev. rgsk. 1661-72. Holbæk, Kalundborgog Sæbygård amter kirkergsk.16 Jfr. Michael Jensen og Tormod Jørgensen: Bidragtil Finderup Sogns Historie, Høng 1946, s. 17 f.17 NM2. Håndskriftsaml. Indb. vedr. Sjælland tilThurah og Hoffman 1755 og 1773. I—II.18 Allerede 1905 billigede synet opførelsen af et nødtørftshusfor kvinder uden for ringmurens sydligeside i østhjørnet og for mænd i nordøst. Det er uvist,om disse bygninger rejstes.19 På de ældste eksteriørfotografier ved J. Olrik?1902 ses brolægning omkring kirken.20 Korgavlens udvendige bredde angiver siden i etkvadrat, som bestemmer korplanen (inklusive triumfgavlen),mens skibets indre omfatter to tilsvarendekvadrater, jfr. Skibby (DK. Frborg. s. 2644,fig. 7) og Sønder Jernløse (s. 130, fig. 3).Fig. 29. Eftermiddelalderligt †våbenhus (s. 1162).Tegning 1860, gengivet efter E. Sloth Arentzen ogKjeld de Fine Licht: Kirker og bygninger fra GeodætiskInstituts arkiv, 1974, s. 33. - Post-medieval†porch. Drawing from i860.

1178 LØVE HERRED21 Det bemærkes, at korets taggavl i modsætning tiltriumfgavlen og skibets vestre gavl står dækket afpuds.22 Jfr. Hans Stiesdal: Tidlige sjællandske og lollandfalsterskevesttårne, i Kirkens bygning og brug. Studiertilegnet Elna Møller, 1983, s. 22, 34.23 Blandt andre eksempler på benyttelsen af forankringstømmer(undertiden genanvendt fra stavkirke)kan nævnes Sæby (s. 896 med note 14).24 Forhøjelsen af skibets vestgavl, som kan påvisesfra mellemstokværket i det nuværende tårn, har ingenklart markeret kam; men adskiller sig fra detgotiske tårns østmur ved ikke at stå i forbandt meddettes flankemure.25 LA. Løve hrd.s provsti. 1647-1785. Herredsbog.26 LA. Holbæk amts provsti. 1808-23. Synsforretn.27 I Eigil Rothes kalkmaleriberetning fra 1901 hedderdet om sydkapellet: »at det benyttes til: Kulkjælder,Ligcapel, Sandkjælder, Materialskur osv.«.28 Indtil restaureringen havde kapellet et rundbuetsydvindue, svarende til »staldvinduet« i skillemurenmod skibet og formentlig indsat i forbindelse medkapellets omdannelse til materialhus engang i1800’rnes anden halvdel.29 Tilbygningen er formentlig rejst som en »korsarm«,sml. Gørlev, med stolestader og arkader tilskibets østre fag; men helt kan man ikke udelukke enoprindelig funktion som begravelseskapel, hvis forbindelsetil den øvrige kirke lige så vel kan være sketgennem en åbning til våbenhuset, jfr. f.eks. Kundby,s. 628 f.30 Her tænkes naturligvis på de særprægede søjlestavssokler,som først og fremmest kendes fra de tonævnte kirker, jfr. DK. Sorø s. 21 med fig. s. 36 ogs. 123 med fig. s. 124.31 1667-68 kalkede man syv bjælker, som blev indlagti muren under loftet over »det gamle nørre kapel«,men året efter lagde man to 20 alen lange bjælkerunder tagværket over begge kapeller og sattestøtter under bjælkerne, jfr. note 15. Da de to støttebjælkerslængde (ca. 12,5 m) svarer til kapellernessamlede bredde, er det fristende at antage, at et fællesloft på dette tidspunkt var en realitet.32 Jfr. Kvanløse s. 115 og note 25.33 Jfr. eksempelvis Kværkeby (DK. Sorø s. 498) og†Skibby (DK. Frborg. s. 2653).34 LA. Ars-Løve hrdr.s provsti. 1831-61. Synsforretningsprot.35 Jfr. Ørslev (s. 1051 og yderligere eksempler i note18).36 I NM2 beror et sæt opmålinger, signeret »KnudLarsen 1924/25«, som viser arkitektens forslag, der iøvrigt på enkelte punkter blev fraveget: En planlagtsakristidør i apsisrundingen blev opgivet, trappen tilfyrrummet under sydkapellet anbragtes i vest i stedetfor som påtænkt i øst, og endelig indsattes etvindue i kapellets sydgavl, jfr. note 14. Restaureringener i øvrigt omtalt i Michael Jensen og TormodJørgensen: Bidrag til Finderup Sogns Historie, Høng1946, s. 17 f.37 LA. Løve hrd.s Tingbog 1641. 18. marts og 15.april.38 Gengivet af Marie Mauquoy-Hendrickx: Les E-stampes des Wierix, Bruxelles 1979, II, nr. 868-881.39 Jfr. note 25 og note 15.40 Sml. Sejrø (Skippinge hrd.), hvor tilsvarende stårover det yderste søjlepar. På tavlen i Gimlinge harværet yngre kvindefigurer med basuner, som nu erfjernet (DK. Sorø s. 853).41 På tavlen i Særslev (Skippinge hrd.), som i dethele taget minder om den i dette hefte omtalte gruppe,er sol og måne afmalet på den stjernebestrøedebaldakins yderste fag. Også indramningen af storfelteti Særslev er beslægtet med Finderups.42 Jfr. skrivelse fra Harald Munk 1925.43 Ifølge indb. sås 1755 »S. Matthæus« og »S. Lucas«,»S. Marcus« og »S. Johannes«, jfr. note 17.44 Ifølge Aron Andersson: Silberne Abendmahlsgerätein Schweden aus dem XIV. Jahrhundert, Stockholm1956, s. 94, er punktdekorerede bånd et karakteristisktræk på svenske kalke fra 1300’rne. Kalkener desuden nævnt s. 71 og 120; s. 95 findes en afbildningaf foden. Kalken omtales i øvrigt af M. Mackeprang:Vore ældste Alterkalke, i ÅrbOldkHist. 1906,s. 90 og Erik Lassen: Dansk Sølv, 1964, s. 21.45 1910 manglede et af bogstaverne og tre af de»jordbærlignende« prydelser, jfr. note 14.46 S. 377 med fig. 23 og 25, jfr. også J. F. Fenger:Helgensager, i KirkehistSaml. 2. bd., s. 20f., hvorforfatteren skriver, at afbildningerne »næsten er afsamme indhold og udført på samme måde«, hvorforhan sammenstiller de to kalke. »På begge kalke erfigurerne i ophøjet arbejde og findes afbildede i siddendestilling«.47 DK. Frborg. s. 1494 med fig. 15-16.48 Gengivet s. 11 i C. A. Nordman: Finlands medeltidaKonsthantverk og af Aron Andersson i det inote 44 nævnte værk fig. 11. Fig. 9 og 10 sammestedsgengiver matricer fra henholdsvis Småland ogStockholm.49 Mester 1893, jfr. Laurits Grün: Danske Guld- ogSølvsmedes Stempler og Mærker indtil 1943, 1943.50 LA. Stiftsøvrighedsarkivet. 1730-34. En del kirkesynm.m.51 Jfr. note 39. Ved Roskilde Landemode 1601 foreholdesdet, at degnen efter tjenesten skal klemte meden stor klokke i tårnet og ikke med en primklokke.52 NM2. Håndskriftsaml. J. H. Larsen: Bidrag til topografiskbeskrivelse 1848.53 Ifølge Trap skal de fire figurer være bragt op fraKragerupgård. Det skal bemærkes, at udformningenaf figurernes bagside antyder en fri placering, f.eks.

FINDERUP KIRKE 1179på et †fontegitter, men en gentagelse af fontensevangelister forekommer mindre sandsynlig.54 Jfr. fot. fra 1901.55 LA. Bispearkivet. Løve hrd. 1690-1820.56 Tinstøberens stempel to gange er en kvalitetsbetegnelse,som angiver, at det er manggods.57 Som eksempel på en Mosesfigur, der bærer prædikestolenskurv, kan henvises til Holmens kirke (DK.Kbh. By 2. bd., s. 94). Også stolene i Herlufsholmog Krummerup, der begge er skåret af Ejler Schrøder,henholdsvis 1623 og 1626, hviler på en Mosesfigur(jfr. DK. Sorø s. 1140 med fig. 27 og s. 983).58 Jfr. note 17 og note 67.59 Meddelt af Th. Frobenius & Sønner.60 Meddelt af lærer Palle Jochumsen, Vilsbæk.61 Ved synet 1874 noteredes: Tre tavler til salmenumreanskaffes, og 1898 ønskedes to anskaffet, år 1900måtte tallene males tykkere og tydeligere, endeligomtales 1907 en tavle 2 alen høj og l½ bred overpræstens stol, jfr. note 14.62 Henningsen: Kirkeskibe Holbæk.63 Jfr. Uldall s. 300. I sin kronologiske liste anbringerG. H. van Borssum Waalkes den mellem to klokkerstøbt henholdsvis 1521 og 1557 (jfr. samme: LaatsteStuk der Friesche Klokke-Opschriften, ’s Gravenhage1895, s. 82), mens Nyrop (Kirkeklokker s. 238)anser den for at være støbt o. 1400, idet han sammenstillerden med fire daterede klokker støbt af enHerman klokkestøber i årene mellem 1395 og 1439samt fire udaterede, hvoriblandt Finderup (forveksletmed kirken af samme navn i Viborg amt).F. Uldall: Nederlandsche kerkklokken in Denemarken,i Verslagen omtrent ’Srijks Verzsamelingen vanGeschiedenis en Kunst, XVII, 1894, ’s Gravenhage1895, s. 22, gengiver indskriften og anser den for deneneste klokke i Danmark støbt af Herman Loots ogberegnet til en kirke i Nederlandene. Endelig citeresindskriften af J. F. Fenger: Klokke-Indskrifter, i KirkehistSaml.2. bd., s. 484.64 Vibeke Winge, Institut for germansk filologi, KøbenhavnsUniversitet, har været konsulteret vedr.oversættelsen.65 RA. Rgsk. ældre end 1559. Fortegnelse over indkrævedeklokker.66 Præsteindb. 1758 har Ostrup i stedet for Ostbruck,jfr. note 67.67 LA. Bispearkivet. 1758-59. Hist. efterret. tilHofmFund.68 KglBibl. NyKglSaml. 2246. Fr. Algreen-Ussing:Gravskrifter osv. 1-2. 1856-64.Fig. 30. Landsbyplan. - Village map.