Kolding kommunes arkitekturpolitik

2. Formål2.1 Styrkelse af identitetKoldings landskab er formet af isen og smeltevandet.Den smukke fjord omgivet af skovklædteskråninger, Slotsbanken med Koldinghusog Kolding Ådal er vigtige elementer iKoldings særpræg. Men også middelalderbyensgadenet og pladser, tætheden og demange tegltage er med til at fortælle byenshistorie.De værdifulde elementer i arkitekturen skalbevares. Når bygninger, pladser, parker oglignende forsvinder, kan de ikke længere mindeos om byens historiske udvikling.Ved at stille krav om kvalitet i nyt byggerisikrer vi, at vores by bevarer og styrker sinidentitet.Fornem arkitektur som Trapholt Museet,Kolding Byferie og Hotel Koldingfjord viser,at det er muligt at respektere stedets historieog identitet, selvom bygningerne i dag brugestil helt andre formål.2.2 Grundlag for kvalitetRestaureringen af Koldinghus, omdannelsenaf det gamle sanatorium ved Kolding Fjord tilkonferencecenter og opførelsen af Slotssøbadethar givet berettiget anerkendelse. Menogså mindre bebyggelser og anlæg som Solrækkehusenei Vonsild Syd, Økohus 99 iBramdrup Øst og Bioværket i byfornyelsenFredensgade-Hollændervej har skabt opmærksomhedpå grund af den konsekvente detaljeringtænkt ind i en større sammenhæng.Vi skal forholde os til, hvordan vi får skabtsmukke, gode bebyggelser og by- og landskabsrum.Her skal alle kunne føle sig trygge, ogder skal være plads til et varieret liv. Der skalplanlægges for, hvordan vi let og sikkert kanbevæge os rundt i vores omgivelser.Byens rum og struktur skal anlægges ogplejes efter en plan. Naturen vil derimodforandre sig og hele tiden vise nye sider aflivet. Ved at integrere naturelementer ibyrummet kan vi skabe en oplevelse af nogetforanderligt. Med Agenda 21-retningslinierneindarbejdet i byudviklingen har vi skabt en ny,miljøbevidst dagsorden for livet i byen.Vi befinder os bedre, når vores omgivelsertiltaler os. At stille kvalitetskrav til arkitekturenvil være til gavn for såvel Koldings borgeresom for byens gæster, der gerne skulle få lysttil at komme igen.2.3 En fælles politikArkitektur kan skabe livlig debat på lige fodmed holdninger til kunst, litteratur og teater.Samtidig er arkitektur et element i denoffentlige forvaltning i Kolding Kommune,for eksempel i planlægningen og byggesagsbehandlingen.Arkitekturen er derfor også endel af den politiske virkelighed.Regulativer og vejledninger kan udtrykkedetaljerede holdninger til arkitektur, men kanikke alene sikre arkitektonisk kvalitet. Detkræver en indsigtsfuld og langsigtet indsats iet samarbejde mellem bygherrer, rådgivere,brugere og myndigheder.Ny bebyggelse skal vi leve med gennemmange generationer. Når vi bygger nyt, er detderfor også vigtigt, at vi giver os tid til atdiskutere muligheder og virkninger med dem,der skal leve med de nye omgivelser, herunderbrugere og naboer.Og vi skal turde diskutere, hvad vi opfattersom god arkitektur.Arkitekturpolitikken skal være et fællesredskab, når vi udvikler Kolding Kommune.Restaureringen af Koldinghus viser, hvor vigtig dengode detalje er for det gennemførte helhedsindtryk.4

3. Indsatsområder3.1 MiljøetBegrebet miljø dækker såvel det fysiske somdet social miljø. Det fysiske miljø omhandlerklimatiske forhold, naturgrundlag, naturindhold,grønne kiler, grundvand og trafik. Detsociale miljø handler om trivsel, udvikling afdet sociale netværk og inddragelse af denenkelte borger i planlægningen.En arkitekturpolitik skal være med til atsikre og forbedre miljøet. At der er en sammenhængmellem miljøet og borgernes trivsel stårmere og mere klart.I byen med den store menneskekoncentration,trafikpres, støj og luftforurening, skal dertil stadighed gøres en ekstra indsats for atstyrke miljøet.Vi skal også bevare og styrke miljøet i detåbne land. Gennem samarbejde med landbrugetskal vi forsøge at opnå, at hensynet tilrationel landbrugsdrift ikke medfører opførelseaf skæmmende og dominerende nybygninger.Smukke omgivelser skal bevares, oghvor det er påtrængt, skal det visuelle miljøforbedres.Igennem de seneste årtier har indsatsområdernefor miljøet været mangfoldige medbyfornyelse, renovering af gader og pladser ibymidten, forbedring af grønne områder,anlæg af stier i byen, forskønnelse af indfaldsveje,trafiksanering og bevarelse af naturprægedefriarealer. Økologi og miljøhensynhar været og skal fortsat være en væsentlig delaf grundlaget for ethvert tiltag i byen og detåbne land.Et fint eksempel på et godt miljø er dentæt/lave andelsboligbebyggelse Abildgården iSdr. Bjert med boliger om det fællesopholdsareal.I. P. Jensens Plads: En ny, centralt beliggendeplads er skabt på et restareal mellem tobutikscentre. Pladsen inviterer til opholdlangs åen.6

Gamle huse i landsbyerne er stemningsfulde elementeri det landlige bybillede – her Stenholt i Sdr.Stenderup.3.2 Byens huseByen og dens huse fortæller om det samfund,der står bag tilblivelsen, udformningen ogvedligeholdelsen. De står som et vidnesbyrdom et samfunds værdinormer, dets kulturelleforankring og som et udtryk for økonomisk ogteknisk formåen og kunstnerisk vision.Erfaringen viser, at prioriteringen af kvalitetbetaler sig. Den gamle bygningsmasserummer stadig efter flere hundrede år bådefysisk og æstetisk kvalitet, som vi i dag værnerom.Der er gennem de senere år sket en delfornyelse og forbedring af den eksisterendebygningsmasse. Herudover er der sket etmarkant løft i forbindelse med sanering ogomdannelse af de offentlige og private byrum.Med de mange gennemførte byfornyelsestiltager der kommet fokus på arkitekturensbetydning for vort funktionelle og visuellemiljø.Der er mange elementer og helheder ibyen, som er bevaringsværdige. Derfor vil deraltid være behov for en særlig indsats, når detdrejer sig om at sikre disse områders kvaliteteri forbindelse med ombygninger og nybyggeri.Det samme gælder i forbindelse med tilblivelsenaf nye byområder. Hér er det vigtigt atsikre helhed og harmoni allerede i den indledendeplanlægning.Lokalplanlægningen fastlægger regler for, ihvilket omfang der kan tillades variation ogspænding i bygningsudformningen uden athelheden går tabt.Bygningsvolumen og bygningshøjde harstor indflydelse på, om et byggeri fremtræderharmonisk i samspil med de omliggendebyggerier. Overordnet set har der ikke værettradition for at bygge højt i Kolding. Fragammel tid er det kirkerne og Koldinghus påsin Slotsbanke, der hæver sig over middelalder-Pinjeparken er et eksempel på et vellykket tæt/lavt,støttet byggeri. Opført 1984.byens tage. Fra nyere tid er det enkelte boligblokkeved sydsiden af fjorden og siloerne påhavnen. Typisk ligger niveauet ellers på 3-5etager.Som et væsentligt element i byens skylinemå Koldinghus fremhæves som byens vartegn.En bygning, som kan skues fra nær ogfjern som følge af dens høje beliggenhed ogdet omgivende terræn. Dette kulturelle bygningsværkbør i videst muligt omfang respekteres.Som udgangspunkt bør byens profil bevares.Bybilledet kan dog enkelte steder styrkesved at åbne op for en punktvis højere bebyggelse.I disse tilfælde er det afgørende, at dertages vidtgående arkitektoniske hensyn.Modstående side øverst: LMG Maskiner A/S, et nyterhvervsbyggeri i smukt samspil med de landskabeligtudformede omgivelser i Industri Nord.Modstående side nederst: Kolding Realskole, opførtsom teknisk skole omkring forrige århundredeskifte eret godt eksempel på en offentlig bygning med rigdetaljering i facadeudsmykningen.8

Saneringen af Rendebanen (øverste billede) mellem Søndergade og Bredgade i 2003 har skabt en ny plads ibyen. Nederst eksempler på gadeudstyr m.v. installeret i forbindelse med etablering af ny belægning i Koldingsgågader fra 2000. Belægningen er udformet af landskabsarkitekt Sven Ingvar Andersson.3.3 Byens rumByrum er offentlige, udendørs rum i en bymæssigsammenhæng. Det er gaderum, torveog pladser, og de er væsentlige elementer ibyens sjæl.Det er også de mange rum, som byensbygninger skaber på bagsiden – de offentligetilgængelige gårdrum, passager og andrebagarealer.Byens rum omfatter også grønne områdersom parker, alléer, kirkegårde og arealerneomkring åen, byens søer og havneområdet.Gennem tiden har tre gennemgåendefunktioner karakteriseret brugen af de offentligerum. Byrummet har fungeret som mødested,markedsplads og trafikrum i en finbalance. Men balancen har forskubbet sigmed bilismens udvikling og den større fokuseringpå veje og transport. Samtidig harmoderne kommunikationsmidler betydet etmindre behov for at mødes i forbindelse medudveksling af informationer. Byens rum harogså mistet en del af sin betydning sommarkedsplads, da markedet er flyttet til indkøbscentreog ind i butikker.De seneste årtier har bypolitiske initiativerover hele landet medført en højere kvalitet ibyrummene. Trafik, støj og forurening erreduceret, fodgængertrafik og cykeltrafik erstyrket, og på gader, torve og pladser er dervokset et nyt byliv frem, som gør det muligtfor os at vælge og vrage blandt de mangemuligheder. Den arkitektoniske behandling afbyrummene er derfor et vigtigt udgangspunktfor bylivet : Jo smukkere rum, desto bedrebefinder vi os.10

Erik Heides markante skulptur »Vinger« har en unikplacering ud til Kolding Fjord ved Skamlingvejen.3.4 Det åbne landLandskabet i Danmark er med ganske fåundtagelser et kulturlandskab - formet af demenneskelige aktiviteter gennem tiden. Vioplever landskabet, når vi er undervejs fra etsted til et andet, eller når vi tager ophold i det.Landskabet har mange positive kvaliteter,som vi er mere eller mindre bevidste om:Det kuperede terræn, vandet, variationenmellem de skovklædte arealer, de intensivtdyrkede marker og de naturprægede ådale,linierne i form af markhegn og markante alléplantninger,de bevarede kulturmiljøer ogfortidsminderne. Men også bygningsværker,som er indpasset i landskabet, kan være medtil at styrke oplevelsen af vores omgivelser.Vi skal som planlæggere og forvaltere værebevidste om at bevare og styrke dissekvaliteter. Samfundet er i en rivende udviklingog vi ser et landskab i kraftig forandring. Derbygges motorveje, opsættes vindmøller,etableres grusgrave og deponeres jord somaldrig før. Det er derfor vigtigt, at vi forholderos kritisk til samspillet mellem det eksisterendelandskab og de ændringer, vi foretager.Men selv uden vores medvirken ændreslandskabet. Naturen er vores med- og modspiller,og vi skal hele tiden pleje og drageomsorg for steder og miljøer, vi ønsker atbevare.»Banansøen« i Bramdrupdam blev i slutningen af60-erne dannet som et regnvandsbassin medtilledning af regnvand fra de omkringliggendeboligområder. Det har givet områdets beboere etdejligt, rekreativt areal.11

Øverst:Ved Møllevang mellem Kolding og Hjarupligger et godt eksempel på et nyt enfamiliehus i detåbne land. Huset er brudt op i mindre enheder medtraditionelle former og taghældning, men udført i lettematerialer, så de ikke syner voldsomt i landskabet.Nederst: I Mørkholt ligger dette gamle landhus, somer nænsomt vedligeholdt i respekt for datidensbyggeskik.3.5 Bebyggelsen i det åbne landBebyggelserne i det åbne land er de spredtbeliggende gårde, beboelserne og de tekniskeanlæg. Bebyggelsernes placering i landskabethar beroet på de praktiske forhold, og udskiftningeni 1700-tallet medførte en udflytning afgårdene fra de mange små landsbyer.Med by- og landzoneloven har vi dog formåetat bevare strukturen med afgrænsedebyer og begrænset byggeri i det åbne land.Denne opdeling er et karakteristisk træk, sombør bevares, og det er derfor vigtigt, hvordanvi forvalter ikke alene nybyggeriet, men ogsåændringer i bebyggelsen.Historisk set har byggetraditionen resultereti en ensartethed i bebyggelserne, bestemtaf de stedlige politiske og klimatiske forhold,og af de forhåndenværende byggematerialer.Denne tradition er i opbrud. Mange nyebygningsformer og materialer vinder fremoveralt.12

Øverst: Landbrugsbygning ved Stenalt i RougsøKommune. Laden er et godt eksempel på en stordriftsbygning til landbruget, som respekterer deeksisterende driftsbygningers form, materialer ogfarver. Laden er udført på et stålbueskelet, træbeklædtog med vingetegl på taget.Nederst: Østre vandværk ved Troldhedestien er trodssin størrelse fint indpasset i terrænet og denomkringliggende natur. Græstaget er i niveau medden bagvedliggende græsmark.Samtidigt ses et stigende ønske om at placereinstitutioner – eksempelvis kursussteder,kulturcentre, hoteller og idrætsfaciliteter – inaturskønne omgivelser. Man ønsker, at brugerneskal kunne nyde naturen, men paradokseter, at nybyggeri netop kan være med til atødelægge omgivelserne.Vi må derfor forholde os til, hvilke bygningsplaceringer,bygningsformer og byggematerialer,vi ønsker i det åbne land. Overgangenmellem den samlede bebyggelse og det åbneland skal også belyses, når vi drøfter arkitekturpolitik.I ældre tider var der en skarp grænsemellem byen og landet, men i dag ser vi dennye bydannelse sammen med bilismen trækkevoldsomme spor ud i landskabet. Ringeneomkring bykernen med nye industrikvarterer,boligområder, servicebygninger, indkøbscentreog omfartsveje bliver stadigt større.13

Eksempel på kombination af lokale materialer, konstruktionsmetoder og moderne teknologi. KulturcenterNouméa, Ny Caledonien, arkitekt Renzo Piano. Foto: Pierre-Alain Pantz © RPBW.4. Arkitekturpolitik4.1 De aktuelle mulighederFundamentet for arbejdet med at gøreKoldings arkitektoniske profil mere markantkan vi blandt andet finde i den gældendelovgivning for henholdsvis planlægning ogbyggeri. Lovgivningen kan betragtes som etværktøj, der skal bruges til at skabe gode oghensigtsmæssige rammer for kvalitet i anlægog byggeri.Der skal dog være en balance mellem kravog muligheder, således at de krav, der stilles tilbyggeri, ikke hindrer arkitekturen i at udfoldesig i harmoni med omgivelserne. Lovgivningenbør udnyttes, så der bliver plads til påen og samme gang at værne om de historiskekvaliteter, tænke nyt og arbejde med eksperimenterendearkitektur. Arkitekturen skal indgåsom en vigtig del af satsningen på kunst ogkultur.Kolding Kommune skal som myndighed,støttegiver og bygherre være med til at anviseveje, der kan føre til forbedring og sikring afkvaliteten i vores fysiske omgivelser.Som udgangspunkt skal dette ske gennemen målrettet og visionær planlægning, somskaber de bedst mulige betingelser for smukke,oplevelsesrige og spændende bymiljøer.Kommune- og lokalplanlægningen skalanvendes som et vigtigt redskab til at skabehelhed og harmoni såvel i det eksisterendesom det fremtidige byggeri. Der skal dogåbnes mulighed for at brede rammerne ud, så14der kan eksperimenteres noget mere. KoldingKommune satser meget bevidst på gennemarkitektkonkurrencer at prøve kræfter mednye og spændende former for arkitektur.En øget kvalitet i bymiljøet forudsætter enmålrettet og koordineret indsats frakommunens side. Arkitektonisk kvalitetfremkommer ved indsigtsfuldt arbejde medbåde helhed og detaljer. Lokalplanlægningenrummer her det meningsfulde grundlag tilafgørelse for og imod bestemte løsninger idialogen mellem bygherrer, rådgivere ogkommune.Kommunen regulerer både det offentligeog private byggeri i kommune- og lokalplanerog igennem byggetilladelser. Som myndighedskal kommunen i forbindelse med administrationaf byggelovgivningen præge denarkitektoniske udformning og indpasning afbyggeri ved konkret vejledning. Gennemdenne vejledning er der gode muligheder forat nå frem til et arkitektonisk godt resultat.Der er igennem de senere år blevetudarbejdet regulativer og vejledninger, somviser, hvordan konkrete forhold børbehandles.Skolekomplekset Sct. Nicolai består af 5 selvstændigeskolebygninger og er et eksempel på skiftende stilarterover tid inden for skolebyggeri.Trods forskellighedendanner bygningerne en helhed. De restaureres nu ogskal anvendes til nye formål.

Regulativer og vejledninger m.v.● Regler for udsmykning ved bygge- oganlægsarbejder, 1999● Økologi i planlægning og byggeri 1999● Bymidteplan, 2000● Grøn uden gift - renere grundvanduden sprøjtemidler, 2001● Regulativ for facader og skilte iKolding, 2001● Lokalplanlægning - en vejledning tileksterne samarbejdspartnere, 2002● Agenda 21 - plan for miljørigtig vækst,2002● Regulativ for fodgængerarealer iKolding bymidte, 2003● Bydesignmanual - med datablade, 2003● Trafiksanering af veje i KoldingKommune, 2003● Regulativ for opsætning af plakater,2003● Kunst i kolding – retningslinier foropstilling af skulpturer i Kolding, 2004● Beplantning i offentlige arealer (på vej)De nævnte eksempler er udtryk for, at deter byrådets ønske at styrke forståelsen oginteressen for arkitektur og bymiljø blandtbyens borgere - herunder private bygherrer ogrådgivere.Kommunen bærer selv et stort ansvar, nårdet gælder kvalitet i det kommunale ogstøttede byggeri. Men det er ikke kommunenalene, der kan sætte arkitekturen i centrum.Også private bygherrer og arkitekter har envigtig rolle i arbejdet med at fremmearkitekturen.4.2 Mål og handlingerArkitekturpolitik handler blandt andet om atfastlægge overordnede retningslinier ogprincipper for byarkitekturen - herunderbyens skyline, byrum, bymiljøer og det grønneislæt.Disse retningslinier skal være med til atsikre, at enhver fornyelse og omdannelse sker irespekt for de historiske kvaliteter. Der skalarbejdes nænsomt med værdifulde bygningerog bymæssige helheder. Men der skal ogsåvære mod til at vælge alternative muligheder.Nybyggeri skal kunne udformes som etbyggeri, der på en gang udtrykker sin egen tidog respekterer og tilpasser sig omgivelserne.Det er vigtigt, at de opstillede måludmønter sig i konkrete handlinger.Resultaterne skal løbende vidne om, at dersker en aktiv indsats for at styrke ogvidereudvikle de arkitektoniske, funktionelleog æstetiske kvaliteter i Kolding.I det følgende er fremhævet mål medtilhørende handlinger vedrørende henholdsvisbyens huse, byens rum og det åbne land.15

Nutidig arkitektur i historiske omgivelser kan skabegode oplevelser som her Kolding Byferies punkthuse isamspil med Slotsøen og Koldinghus.Mål for byens huse● Koldings skyline med Koldinghus somvartegn skal respekteres. Dog kan dermed en særlig arkitektoniskbegrundelse tillades punktvis højbebyggelse.● Der skal værnes om de historiske ogarkitektonisk værdifulde bygninger ogbykvarterer.● Positive særpræg og karakterer skalopretholdes og kvalitativt styrkes.● Bygningsændringer skal bidrage tilforbedring og genopretning afbymiljøet i helhed og detalje.● Nye byggerier skal kendetegnes vedgod arkitektur og visuelle kvaliteter,som bidrager til byens forskønnelse.Der opfordres til unikke og dristigebyggerier, som skaber inspiration.● Ved byggemodning af nye bolig- ogerhvervsområder skal der skabesrammer for, at der kan etableressmukke og harmoniske bebyggelser isamspil med omgivelserne.Handlinger for byens huse● Generelt skal Bymidteplan 2000 i dekommende år følges op af mere detaljerederetningslinier og vejledninger forde enkelte områder i bymidten: Derudarbejdes en vejledning om bevaringaf byhuse inden 2009, og der udføresen nærmere vurdering af bevaringsværdigebygninger med tilhørendefriarealer inden 2010.● Der foretages facadesyn ved allebyfornyelser.● Der skal inden 2005 udarbejdes eneksempelsamling over god arkitektur -til almindelig inspiration ved nyebyggerier.● Der skal udarbejdes vejledning for nyeparcelhuse og fornyelse af parcelhuseinden 2007.● Der skal udarbejdes vejledning omprivat byggemodning af bolig-ogerhvervsområder inden 2006.16

Lille Torv er et eksempel på en ny plads i byen skabt gennem ombygning og udflytning af industri.Mål for byens rum● Byens torve og pladser skal indgå i enhelhed, hvor en bevidst anvendelse afmaterialer - herunder belægning,møblering, beplantning, skiltning ogbelysning - skal medvirke til at skabearkitektonisk identitet.● Byfortætning må ikke ske påbekostning af eksisterende byrum medmindre et byggeri vil styrke helhedenfunktionelt og arkitektonisk.● Byen skal fremstå som en grøn by ogden grønne mangfoldighed skal sikresog styrkes. En grøn struktur skal givede enkelte bydele karakter og identitetsamt gøre det lettere at orientere sig.● Byens indfaldsveje skal gøres visueltattraktive, så ankomsten til Koldingbliver smuk og signalerer kvalitet.● Der skal skabes steder, der inviterer tilliv i byen, så den opleves levende ogtryg. Byens identitet skal styrkesgennem brugen af godt design.● Der skal anvendes mere kunst og vand ibyens rum. Kunst fortæller en historie,vand tiltrækker folk og har en beroligendevirkning.● Eksisterende friarealer og grønne områderskal bevares, medmindre funktion,arkitektur eller levevilkår taler for,at områderne bør ændres eller omlægges.● Der skal skabes kvalitet i det samledemiljø for byens borgere, en god balancemellem vedligeholdelse og fornyelse.Handlinger for byens rum● Byens identitet skal styrkes gennembrugen af godt design. Bydesignmanualenskal være udbredt blandteksterne rådgivere med udgangen af2004. Bydesignmanualens databladeajourføres løbende.● Der skal udarbejdes en byrumsanalyseinden 2008 for at afgøre om nybyggeriog nye parkeringsanlæg udgør entrussel mod byens rekreative områder.Byrumsanalysen ajourføres herefterløbende.● Der skal for Kolding by inden udgangenaf 2009 udarbejdes en grøn plan,der fastlægger en beplantningsstrategifor byens træer og grønne områder.● Der udarbejdes vejledning for grønnegårdrum og grønne parkeringspladserinden 2007.● Der skal inden 2006 udarbejdes enlokalplan for byens indfaldsveje.● Der skal inden 2007 udarbejdes lokalplanfor omdannelse af arealerne langsKolding å, så åforløbet fremtræder somen smuk, rekreativ forbindelse mellemhavnen og ådalen.Vellykket gårdrydning og sammenlægning af gårdemellem Blæsbjerggade og Låsbygade i forbindelse medbyfornyelse.17

Eltang Vig er i dag et attraktivtområde, som den 29. december1978 blev gendannet efter atdæmningen blev gennembrudtunder en storm. På det lille,indsatte billede kan man stadigse rester af dæmingen på beggesider af vigens indløb.Solkær Enge på Stenderuphalvøen(billedet nederst næsteside) genskabes som vådonmråde(foråret 2004) for at gøre det tilet tilsvarende attraktivt område.Mål for det åbne land● Variationen i landskabet skal fastholdesog landskabets særpræg og indholdsrigdomskal styrkes.● De naturprægede arealer i ådalene, vedsøerne, langs fjorden og ved kysten skalbevares og styrkes.● De skovklædte arealer og de mere åbnearealer skal bevares ved ekstensiv ogintensiv pleje.● Områder hvor der er foretaget storeterrænændringer (gamle grusgrave oglossepladser, nye vejanlæg og jordvolde)skal retableres og tilpasses de omkringliggendearealer.Handlinger fordet åbne land● Der skal inden 2010 udarbejdes engrøn plan for det åbne land, som beskrivermulighederne for såvel bevarelsesom fornyelse.● Fritidslandskabet i Seest, hvor en retableringaf det gamle grusgravsområdeog lossepladsen indgår, skal opprioriteresog igangsættes inden for de næste5 år.● Naturprojektet for Solkær enge påStenderuphalvøen skal gennemføresinden 2006 for bl.a. at styrke de landskabeligekvaliteter.● Der skal inden år 2005 udarbejdesvejledninger for nyanlæg af veje i detåbne land, der i særlig grad øger mulighedenfor etablering af markante vejplantninger,og for retablering af gamlealléer og beplantninger langs de gamlehulveje.18

Mål for bebyggelseni det åbne land● Ny bebyggelse skal placeres og udformesmed respekt og under hensyntagentil eksisterende bebyggelser, tillandsbymiljøerne og til de landskabeligeværdier.● Ved renovering af eksisterende bebyggelseskal oprindelig byggeskikrespekteres.● Bebyggelse skal tilpasses eksisterendeterræn i videst muligt omfang for atundgå uhensigtsmæssige ændringer afterrænet.● Grænse mellem det åbne land og densamlede bebyggelse skal bevares somklar og veldefineret.Den nyplantede kastanieallé langs indkørslentil Strårupgård er et eksempel på træplantninger,som på længere sigt vil markeresig i landskabet. Den oprindelige smalle alléer her tilpasset nutidens krav tillandbrugskørsel.Handlinger for bebyggelseni det åbne land● Der skal inden 2005 udarbejdes envejledning for udformning af byggeri idet åbne land, både for beboelser,driftsbygninger og tekniske anlæg.● Der skal inden 2009 udarbejdeslokalplan for bebyggelser i det åbnelandEksempler på byggeri, som tilpasser sigharmonisk i det åbne land. Det store billede erskovløberboligen ved Sønderskov påStenderuphalvøen. Det indsatte billede viserdet restaurerede stuehus til gården Fensbjergved Løverodde. De mørke, dæmpede farver erikke dominerende i landskabet.20

4.3 Øvrige initiativerEn arkitekturpolitik skal have en lokalforankring, både politisk, hos byggerietsparter og den engagerede borger. Derforeslås derfor en række initiativer udover, hvad der allerede er omtalt ihandlingsplanerne.● Arkitekturens dag den 1. oktober skalvære en aktiv dag med debat, indlæg ogpræmiering. Arkitekturen skal desuden ifokus ved arrangementer, udstillingerog rundvisninger. Vi skal sikre enløbende dialog med den lokale presse,med henblik på en positiv dækning afemnet. Nedsættelse af ad hoc grupperpå tværs af private og offentligeinteresser er også velegnede til debat.● Der lægges op til, at arkitektur indgår iden almene undervisning. Der skalarbejdes for, at skoler og uddannelsesinstitutionerkan undervise i arkitekturved hjælp af undervisningsmateriale,medvirken af fagligt kompetentepersoner og besøg.● Arkitekturpolitikken skal støttes ved atanvende konkurrencer ved offentligtbyggeri og gennemføre præmiering afbyggeri og anlæg. Offentligheden børinddrages ved nominering til præmieringer.Bygherrevejledninger og rådgivermøderer også et vigtigt redskab tilforståelse. En gang om året arrangereset møde, hvor arkitektur og arkitekturpolitikdiskuteres.● Bygningsforbedringsudvalgets arbejdeog de finansielle støttemuligheder skalsynliggøres. For at bevare kvaliteter iarkitekturen foreslås nedsat et bevaringsudvalgfor kulturarv, og eventueltoprettelse af en fond til fremme afarkitektoniske landskabselementer.● Som udgangspunkt er kommuneplanenden overordnede ramme. Arkitekturpolitikkensmål skal indgå i Kommuneplanenshovedstruktur. Med den og enopfølgende lokalplanlægning kan viudstikke de arkitektoniske retningslinier,som vi ønsker i Kolding.● Arkitekturpolitikken skal indgå i denforvaltning, der vedrører byudvikling.Kommuneatlas Kolding, vejledningerog retningslinier i planlægning ogbyggeri samt Bydesignmanualen erforvaltningens værktøj.● Der vil løbende blive brug for nyeretningslinier og vejledninger ud overde nævnte i handlingsplanen. De gamleskal tilsvarende revideres. Generelt børalle vejledninger tages op til revisionhvert 4. år, f.eks. efter hvert kommunalvalg.IllustrationsoplysningerForside/bagside: Slotssøbadet, Hospitalsgade 16Arkitekt: Nøhr og Sigsgaard Arkitektfirma A/S.Ibrugtagning juni 1994.Side 4:KoldinghusGrundlagt i 1268, de ældste bevarede bygningsdele er fra1400 tallet. Arkitekt for restaureringen: Inger og JohannesExner, Exners Tegnestue A/S. Bygningsrestaureringen erudført fra 1972 og afsluttet 1994.Side 6:Bofællesskabet Abildgården i Sdr. Bjert, andelsbyggeriArkitekt: Poul Fræhr Hansen. Opført 1986Side 7:I.P.Jensens Plads, Kolding kommune. Arkitekt: JørgenRønnow Micheelsen. Anlagt 2002Side 8:Pinjeparken, Boligselskabet Lejerbo. Arkitekt: ErikMadsen og Gruppen for By- og Landskabsplanlægning.Opført 1983Side 9:Virksomheden LMG A/S, Nordager 1. Arkitekt: AarhusArkitekterne A/S. Opført 2002.Kolding Realskole, Vesterbrogade 6. Arkitekt: JohanChristian Fussing. Opført 1889 som Kolding TekniskeSkole.Side 10:Belægning i Koldings gågader, Kolding Kommune.Arkitekt: Sven Ingvar Anderson Landskabsarkitekt Aps ogGHB landskabsarkitekter Aps. Arbejde begyndt 2000,under stadig udførelse.Side 11:»Vinger«. Skulptur af Erik Heide, opstillet i 1983 vedKolding Marina Syd, som blev taget i brug samme år.Side 12:Øverst: Møllevang 2, Lunderskov kommune. Arkitekt:Kim Holst. Opført 1999.Nederst: Mørkholtvej 15, Mørkholt. Opført ca. 1800.22

2 identiske sammenbyggede etageejendomme i Koldings bymidte er meden stilfærdig arkitektur og sirlige detaljer et fint eksempel påarbejderboliger fra 30´erne.Vedligeholdelse og fornyelse er udført medrespekt for den oprindelige byggeskik.Side 13 øverst: Fyrhus og flislade til Stenalt Gods,Rougsø kommune. Arkitekt: Jørgen Overbys TegnestueA/S. Opført 1995Nederst: Østre Vandværk v. Troldhedestien. Arkitekt:Kemp & Lauritzen. Opført 1988Side 14: Nyt fotoSide 15:Sct. Nicolai Skole, Skolegade 2. Skolekompleks med i alt5 bygninger. Opført i perioden 1856 - 1908.Side 16 :Kolding Byferie, Fonden Kolding Byferie. Arkitekt: TroelsHasner og Ole Justesen. Opført 1995Side 17:Øverst: Lille Torv, Kolding Kommune. Arkitekt: HelleValsted. Ingeniør: Hundsbæk og Henriksen A/S, Kolding.Skulptur: »Frihed« af billedhuggeren og maleren PeterBrandes.Nederst: Gårdrydning og sammenlægning af gårdemellem Blæsbjerggade og Låsbygade. KoldingKommune, Saneringsplan for gårde mellemBlæsbjerggade og Låsbygade 1984. Arkitekt: Gruppen forBy- og landskabsplanlægning.Side 20:Kastaniealle, indkørsel til Strårup gård, Skamlingvejen 63– 67. Alléen blev plantet i 2000 i forbindelse med omlægningaf Skamlingvejen og anlæg af rundkørsel.Side 21:Rødehus, Mørkholtvej 7, Sdr. Stenderup. TilhørerHaderslev Statsskovdistrikt. Skovløberhuset fra 1859,tilbygning i 1912.Indsat foto: Fensbjerggård, Løveroddevej 7, Sdr.Stenderup. Opført i 1999 / 2000. Rådgiver J. Falk –Petersen A/S.Side 23:Etageboligbebyggelse ved Dreyersvej. Arkitekt: R. Chr.Christensen. Opført 1934.23

Teknisk ForvaltningNytorv 11 · 6000 KoldingTlf. 79 30 15 00 · E-mail: teknisk@kolding.dkwww.kolding.dktekst&grafik · 75 57 70 77