Hvad skal vi leve af i fremtiden? - Fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen
Hvad skal vi leve af i fremtiden? - Fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen
Hvad skal vi leve af i fremtiden? - Fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Hvad</strong> <strong>skal</strong> <strong>vi</strong> <strong>leve</strong> <strong>af</strong> i <strong>fremtiden</strong>?<strong>Jesper</strong> <strong>Bo</strong> <strong>Jensen</strong>, ph.d.fremtidsforsker
Privat forbrug(Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)MængdeindeksKilde: Danmarks Statistik
Befolkningsud<strong>vi</strong>klingenDanmark 2010-20200-45-910-1415-1920-2425-2930-3435-3940-4445-4950-5455-5960-6465-6970-7475-7980-8485-8990-9495-99-40% -20% 0% 20% 40% 60% 80%Kilde: Danmarks Statistik, 2010
Demogr<strong>af</strong>iAbsolutte tal 2010-20202010, pers2020, pers.Ændring0-9655259628058-2720110-19695035661786-3324920-296321047285719646730-39739430637511-10191940-49813910735884-7802650-597142067862757206960-69671231661890-934170-7937652055749918097980-891913992293423794390 +367495300716258I alt55258435679823153980Kilde: Danmarks Statistik, 2010
For mange uden forarbejdsmarkedet
Byeri <strong>fremtiden</strong>Den flettede by –funktionerne blandetVirksomheden udenhovedsædeDe nye nomader på vej fraoase til oasenDagen som en lang, fraktalrute igennem byen
Arbejdskr<strong>af</strong>tomkostninger 2008 iSv.Kr. herundertimelønsomkostningerNorgeTysklandSchwiezDanmarkBelgienFinlandUSAHollandSverigeJapanStorbritannienFrankrigSpanienPortugalTjekkietEstlandSingaporePolenLetlandRusland (år 2003 )Kina (år 2003 DI)290 kr.252 kr.229 kr.271 kr.238 kr.249 kr.183 kr.233 kr.221 kr.155 kr.201 kr.192 kr.139 kr.57 kr.51 kr.47 kr.64 kr.45 kr.22 Kr.8-9 kr.7-9 kr.Kilde: Svensk Näringslivringsliv, , Internationalt Outlook, dec. 2008
Arbejdsmarkedet i<strong>fremtiden</strong>Der bliver endnustørre mangel påarbejdskr<strong>af</strong>t i<strong>fremtiden</strong>SærligeevnerDe ufaglærte taber:Uddannelses-længde
Indiens high-tech center
BangaloreUddanner 25.000 software- ogcomputeringeniører hvert årI hele Indien uddannes 220.00040% <strong>af</strong> de 1,3 millioner ansatte i IT-sektorenDet naturlige sprog i Bangalore er engelsk –fælles sprog i SydindienVæksten i Bangalore pt. 10% om åretR&D vokser kr<strong>af</strong>tigst
UdfordringenAnvendelse <strong>af</strong> masseproduktions-teknikker på sofistikeretser<strong>vi</strong>ce– Hospitaler – øjne, fødsler etc.– IT-ser<strong>vi</strong>ce– Call-centre– Innovation og ingeniørers ud<strong>vi</strong>klingsarbejdeBegyndte med indiske outsourcing <strong>vi</strong>rksomhederMan er i gang med at sikre de samme ge<strong>vi</strong>nster påser<strong>vi</strong>ceområdet, som <strong>vi</strong> engang sikrede påporduktionsområdet
Globalisering 2.0Udflytnings <strong>af</strong> ”<strong>vi</strong>dens-arbejdspladser”– Højtuddannede ingeniører, forskere, matematikere ogfinansielle wizkids– Kreative medarbejdere– White coller sweat shop arbejdeDigital udprikning i DaccaHvorfor? – prisen er bedre og de er ofte tættere påmarkederneVi <strong>skal</strong> <strong>leve</strong> <strong>af</strong> det, <strong>vi</strong> er bedre til end de andre – oghvor <strong>vi</strong> kender markederne bedre
Innovation er ikke nokVi <strong>skal</strong> være innovative – men <strong>vi</strong> kan ikke <strong>leve</strong> <strong>af</strong> det aleneInnovation kan ikke eksistere uden produktion og samspilmellem de toDer <strong>skal</strong> produceres og sælges – ellers fors<strong>vi</strong>nder voresrigdom og velfærdVi <strong>skal</strong> finde en måde at producere og ud<strong>vi</strong>kle på, derbringer os foran– Eks FLS – fra cement til cementfabrikker– producere prototyper og <strong>af</strong>prøve produktionsformerUnder<strong>leve</strong>randører til store <strong>vi</strong>rksomheder i DK, Sverige,Tyskland og resten <strong>af</strong> verdenIntegration med <strong>vi</strong>rksomhedens produktionsflow – lean
Innovation er <strong>fremtiden</strong>- Viden er ikke nokVi <strong>skal</strong> være bedre end andre til at ud<strong>vi</strong>kle nye produkterog ser<strong>vi</strong>ces– Kreati<strong>vi</strong>tet, Innovation, selvstændighedInnovation kan ikke eksistere uden produktion og samspilmellem de toDer <strong>skal</strong> produceres og sælges – ellers fors<strong>vi</strong>nder voresrigdom og velfærdVi <strong>skal</strong> finde en måde at producere og ud<strong>vi</strong>kle på, derbringer os foran– Eks FLS – fra cement til cementfabrikkerMan kan ikke <strong>leve</strong> <strong>af</strong> <strong>vi</strong>den alene – men kun <strong>af</strong><strong>vi</strong>rksomheder, der anvender <strong>vi</strong>den til frembringelse <strong>af</strong>produkter og ser<strong>vi</strong>ces
<strong>Hvad</strong> <strong>leve</strong>r <strong>vi</strong> <strong>af</strong> i dag?(netto)Eksport industrivarer (medico 24 mia, maskiner 29 mia,møbler 5 mia, instrumenter 3 mia)Eksport landbrug (50 mia.)Søtransport (45-58 mia.)Varetilknyttede tjenester (13-15 mia.)Varetilknyttede tjenester, merchanting (10-14 mia.)Lønindtægter over grænsen (10-16 mia.)Lufttransport person og godstransport land (8-10 & 2-4mia.)Royalties og licenser (2,5-4,5 mia)En lille smule ingeniørtjenester (2-4 mia.)…resten giver underskud
Industrien fors<strong>vi</strong>nder ikkeDer frembringes i dag flest industrivarer i USAMen beskæftigelsen er kun 10% <strong>af</strong> alle påarbejdsmarkedet i USAI <strong>fremtiden</strong> <strong>vi</strong>l danske <strong>vi</strong>rksomheder ogsåfrembringe varer – arbejdskr<strong>af</strong>tindholdet <strong>vi</strong>lvære en lille del <strong>af</strong> det færdige produktDet går som med landbruget – stigendeeffekti<strong>vi</strong>tet er nøglen til <strong>fremtiden</strong> –<strong>vi</strong>rksomheder bliver maskintunge
Solen somenergikildeDen daglige mængde solenergi, som rammer Jorden,svarer til den mængde energi, som Jordens 6 milliardermennesker forbruger i løbet <strong>af</strong> 27 årVi bruges 1 promille <strong>af</strong> Solens indstråling i samletenergiforbrug på jordenKun 30% <strong>af</strong> Solens stråler bliver spejlet tilbage. 70 %kommer igennemDet er nok til, at jorden på bare én time modtager mereenergi end alle lande i verden bruger på et år!Der er en meget stort potentiale i vedvarende energi –<strong>vi</strong>nd, vand, sol, bio-brændsel mv.
<strong>Hvad</strong> <strong>skal</strong> <strong>vi</strong> <strong>leve</strong> <strong>af</strong> i<strong>fremtiden</strong>? Innovation – og evnen til at ud<strong>vi</strong>kle nye produkter ogser<strong>vi</strong>ceydelser Industri og transport Energiteknologi og energiprodukter Medicin og sundhed – h<strong>vi</strong>s det bliver i DK Op<strong>leve</strong>lser og kultur Landbrug og andre produkter fra vores jordområde Turisme – med det kræver en stor indsats lokalt Effekti<strong>vi</strong>tet og en langt bedre produkti<strong>vi</strong>tet En bedre fordeling <strong>af</strong> befolkningen Flere mennesker på arbejdsmarkedet
Vækstsektorer i <strong>fremtiden</strong>sDanmarkSundhed og sygdomEnergi og klimaindsatsNo non-sence produkter – ud med den varme luftOn the go produkter til de nye nomaderVirksomhedsser<strong>vi</strong>ce og specielprodukter somunder<strong>leve</strong>randør i små om mindre serier<strong>Bo</strong>ligbyggeri – men det <strong>skal</strong> jo vokse igen…Den lille luksus – til hus, person og bilSer<strong>vi</strong>ce-erstattendeEt voksende marked for produkter, der stiver personen <strong>af</strong>– det nye ops<strong>vi</strong>ng <strong>skal</strong> <strong>vi</strong>ses frem
Turisme i <strong>fremtiden</strong>Den gode gamle ferieturismeFridagsferien og den korte turErhvervsturismeLokalturisme – stay-cationEn-dags eller halvdagsturisme fra for eksempelstorbyenDe nye nomader på vej rundt i dagen – 20minutters turisten
Hvem spiser hvem?– Det er Darwin, der er ispil:– De mest tilpasningsdygtigeover<strong>leve</strong>r– Skidt være medstørrelse, og hurtigheder ikke altid en fordel
www.fremforsk.dk<strong>Jesper</strong> <strong>Bo</strong> <strong>Jensen</strong>FremforskMontanagade 29E8000 Århus CE jbj@fremforsk.dkT 86 11 47 44M 20 67 45 00
Change language