2-2009 - Dansk Holstein

Besætningsantalleti udviklingAf Keld Christensen, Dansk HolsteinBesætningsstrukturen omtalesjævn ligt for sin udvikling. Der bliverfærre og større besætninger.RYK leverer med mellemrum opgørelserfor de enkelte kvartalerover en årrække, og her er i tabellenvist situationen for januarkvartal i årene 2007, 2008 og2009. Færre og større er nøgleordene.Antallet af besætninger registrereti RYK er over de 3 år reduceretmed 669 besætninger eller godt 14%. Samtidig er antallet af køer faktisksteget med 11.273 eller 2,2 %.I de 4.002 besætninger står der idag 132,5 køer i gennemsnit, ogdet antal er i den anførte periodeøget med 21,4 køer og dermed19,3 %.Af tabellerne fremgår også opdelingeni forskellige besætnings -størrelser, og det ses her, at antalletaf mindre besætninger, – ex. under100 køer nok er reduceret, men ikkeret meget mere end den generelletilbagegang i besætninger generelt.Tallene overlades til videre tolkningfor de, der ønsker at gætte.Der sker naturligvis en fortsat udvikling,men der vil i endnu enårrække være plads til en række afde mindre besætninger, som ifremtiden har op til 100-150 køerog drives med en passende mængdeteknik og begrænset fremmedmedhjælp. Udviklingen vil dog gåmod større besætninger med endel eller meget teknik/automatiktil at bidrage til en stor og effektivdansk mælkeproduktion.Mejerieksport med rekordJa tak, tænker måske nogle omkringden store produktion og dennuværende pris. Men det er nødvendigt,at et relativt lille land somDanmark med rige traditioner forFortsat fra side 50Tabel 2: Gennemsnit af indekser for tyre delt op i, om de falder ellerstiger i mælkeydelse mellem 1. og 3. laktation for DanskHolstein-tyre født i perioden 1999-2001Falder i Stiger i Forskelmælkeydelse mælkeydelseY-indeks, gns. 104,5 104,3 -0,2Y-indeks 1. laktation, gns. 107,0 103,1 -3,9Y-indeks 3. laktation, gns. 101,8 105,7 3,9Mastitisresistens, gns. 96,6 102,1 5,5Holdbarhed, gns. 97,1 100,4 3,3Malkeorganer, gns. 97,3 100,6 3,3Øvrige sygdomme, gns. 95,9 98,6 2,7KonklusionHvis man havde viden om tyrenesydelsesniveau i 1. og 3. laktation,før man havde viden om tyrenesavlsværdital for de funktionelleegenskaber, vil det være en fordelat vælge tyre med højt samlet Y-indekssamt med et lavt Y-indeks i 1.laktation, da disse tyre vil give døtremed bedste sundhed og holdbarhed.Dette er dog reelt ikketilfældet i praksis, i hvert fald ikke iDanmark, da indekser for funktionelleegenskaber kendes langt tid-ligere end ydelsen i 3. laktation.Denne undersøgelse giver dermedikke umiddelbart noget indika -tion af, hvordan man bør anvendeviden om ydelsesudviklingen mellemlaktationer i Danmark.I lande, hvor f.eks. sundhedsegenskaberneikke registres, kan manmed fordel anvende viden om denavlsmæssige ydelsesstigning sammenmed genomisk selektion. Vedhjælp af genomisk selektion kanman få viden om avlsværditallenefor ydelse i 1. og 3. laktation og påden måde udvælge de sundeste dyr– uden direkte at vide noget omavlsværditallene for sundheds egen -skaberne.Nr. 2-2009 Dansk Holstein · 51